Læreplaner for Fællesinstitution Bøgehaven/Nøddehøj

Transkript

1 Læreplaner fr Fællesinstitutin Bøgehaven/Nøddehøj

2 Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Vkseninitieret aktivitet: Bål Børnekultur Rutiner: Garderbe Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faabrg-Midtfyn Kmmunes kravspecifikatin fr pædaggiske læreplaner. Denne kravspecifikatin sætter rammerne fr en helt ny måde at arbejde med den pædaggiske læreplan i Faabrg-Midtfyn Kmmune. Intentinen bag kravspecifikatinen er at frenkle det kmplicerede. Kravspecifikatinen er en skabeln fr den pædaggiske læreplan. En skabeln, der både fastsætter ngle rammer fr frmen såvel sm et niveau fr indhldet i den pædaggiske læreplan. Kravspecifikatinen fastsætter fælles læringsmål fr dagtilbudsmrådet i kmmunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål fr de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i verensstemmelse med intentinerne i dagtilbudslven g tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale sm frskere g eksperter har udviklet i frbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden g frskning på 0-6 års mrådet Fr institutiner bestående af flere matrikler giver læreplansdkumentet mulighed fr at vise det fælles værdigrundlag g de frskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikatinen skal der laves beskrivelser g dkumentatin af henhldsvis en vkseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur g en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser g dkumentatiner skal der bl.a. redegøres fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsfrløbet vil netp fkusere på denne nye måde at arbejde med den pædaggiske læreplan. Dette er en elektrnisk udgave af kravspecifikatinen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dkumentet indehlder farvede felter med verskrifter g infrmatiner m dagtilbudsmrådet. Under disse felter skal der beskrives, hvrdan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lvgrundlag Lvgrundlaget er dagtilbudslvens Frmålet med den pædaggiske læreplan "Et af de centrale frmål fr dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring g udvikling af kmpetencer. Sm et værktøj hertil skal alle dagtilbud mfattet af dagtilbudslven udarbejde en pædaggisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i frhld til t aldersgrupper: 0-2 år g fra 3 år til barnets sklestart." Den pædaggiske læreplan danner grundlag fr en pædaggisk praksis, der lever p til lvgivningens intentiner m: At bidrage til at styrke børnenes læring g udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fkus på børn med særlige behv At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædaggiske arbejde At bidrage til en større synlighed g deraf følgende invlvering g dialg med frældre, fagsekretariat g plitikere At bidrage til at børnenes kmpetencer ved sklestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksin, der bygger på dkumentatin g evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses sm en vej til beskrivelse af den pædaggiske praksis sm dkumentatin fr frældre, fagsekretariat.a. 4

5 Del 2. Generelle plysninger Institutinens navn Fællesinstitutinen Bøgehaven/Nøddehøj Fakta m institutinen Adresse g institutinstype: Bøgehaven Børnehave / Vuggestue Overvejen 62 A 5792 Årslev Tlf: [email protected] Nøddehøj Børnehave / Vuggestue Overvejen Årslev Tlf: [email protected] Hvilket miljø er institutinen beliggende i? Bøgehaven/Nøddehøj er beliggende i Sdr. Nærå/Årslev, sm grænser p til Odense kmmune. Vi har gde trafikale muligheder til både tg, bus g mtrvej. Området er gdt frsynet med stisystemer. Bøgehaven/Nøddehøj er en kmmunal institutin, sm består af t børnehuse, der blev sammenlagt til en fællesinstitutin pr. 1/ Der ca. 50 m. mellem matriklerne. Vi er centralt beliggende i Årslev tæt ved biblitek, skler g naturskønt mråde. I vres nærmiljø har vi den herligste natur - skv, vidtstrakte marker, en lille mse, vandløb alt sammen inden fr gå afstand. Åbningstider g lukkedage: Bøgehaven Mandag trsdag: Fredag: Nøddehøj Mandag trsdag: Fredag: Udvidet åbningstid: Har man behv fr pasning før eller efter vres nrmale åbningstid, er der mulighed fr at søge m udvidet åbningstid. 5

6 Lukkedage i begge huse: Grundlvsdag d. 5. juni Juleaftensdag d. 24. december I ugerne 28, 29 g 30 kan der, afhængigt af antallet af børn, være sammenpasning på en af matriklerne. Institutinens årsnrm det gennemsnitlige antal børn i institutinen i et budgetår: Bøgehaven: Gennemsnitligt børnetal år 2014: 60 børnehavebørn frdelt på 3 stuer, samt en vuggestue med 12 børn. Nøddehøj: Gennemsnitligt børnetal år 2014: 40 børnehavebørn frdelt på 2 stuer, samt en vuggestue med 12 børn. Persnale. Persnale med pædagguddannelse: Antal fuldtidsstillinger: 13,90 frdelt på 16 persner (inkl. leder g suschef) En pædagg er i gang med diplmuddannelse Persnale med PGU: Antal fuldtidsstillinger: 0,94 frdelt på en persn Pædaggmedhjælpere: Antal fuldtidsstillinger: 3,62 frdelt på 4 persner T medhjælpere er ved at uddanne sig til pædagg via merit uddannelsen Fysiske rammer. Begge matrikler har stre g velrenverede legepladser, der byder på unikke legemuligheder. Legepladserne er beplantet med træer, buske g planter, sm giver mulighed fr at få den nødvendige skygge fr slen - det er nemt at følge med i årstidernes skiften. Frugttræer, frugtbuske g plantekasser giver gde muligheder fr, at vi kan høste egne afgrøder. Sansehaver, sandkasser, bldbaner, kælkebakker, bålpladser, legeredskaber m.m. giver s spændende legerum g aser, sm lægger p til læring g glæde ved aktivt udeliv. Alt dette medvirker til, at der er rig mulighed fr mtrisk udfldelse. Vuggestuerne har desuden deres egen nærlegeplads, sm er indrettet efter aldersgruppens behv. Vi leger meget ude g praler gerne med vres fantastiske naturinspirerede legepladser. Udendørs har Bøgehaven et dejligt strt areal på m2, der byder på unikke lege - g plevelsesmuligheder. Indendørsareal er ca. 540 m2. Her er 4 stuer, frdelt på 3 børnehavegrupper samt 1 vuggestuegruppe. I frbindelse med vuggestuen er der en særskilt bygning til sverum. Der er tilet g garderbefrhld til hvert grupperum. På t af grupperummene er der desuden hemse. Der er sverum g værksted. Kntr, møde- g persnalefaciliteter er central placeret. Udver grupperummene er der en str fællessal i tilknytning til køkkenet. Salen er central placeret g bliver indrettet til vekslende lege-g læringsrum, med mulighed fr flere frmer fr fysisk aktivitet. Salen kan via en str fldevæg pdeles yderligere. Endvidere rummer salen gså stedet fr fælles mrgenmad g er samlingsrum m eftermiddagen før lukketid. Nøddehøj har en dejlig str grund på gdt m2. Her er legepladsen ligeledes indrettet med mange legerum til frdybelse g læring. Vuggestuen blev etableret i 2009, sm en tilbygning med plads til 20 børn. 6

7 Det betyder gde fysiske frhld til den nuværende gruppe på 12 børn. Vuggestuen har et strt grupperum med t supplerende mindre rum, samt et større gangareal, der gså anvendes sm legezne. Vuggestuen har sit eget køkken med tilhørende alrum, en særskilt bygning til sverum, sin egen garderbe g et strt rum med pusle g tiletfaciliteter. I børnehaven er der t grupperum med hemse g tilhørende mindre rum, depter g værksted. Der er tilet g garderbefrhld til hvert grupperum. Centralt i huset er der et fællesrum med et strt køkken, sm er indrettet så børnene kan deltage. Fællesrummet er samlingssted m mrgenen, såvel sm sidst på eftermiddagen. Der er kntr, persnale g møderum, sm er central placeret. Indendørsareal er ca. 550 m2 Bygningerne på begge matrikler rummer frhldsvis nye tilbygninger, er velrenverede g fremstår sm helhed i en flt g gd bygningsmæssig stand. Institutinens værdier De grundlæggende værdier g målsætninger fra den Sammenhængende Børneplitik, m at alle børn skal sikres trivsel, gde læringsvilkår g sunde rammer, danner grundlaget fr vres værdier. Vi ønsker at være kendt sm en daginstitutin med høj grad af faglighed g trivsel fr børn, persnale g frældre. Et velfungerende samarbejde med anerkendelse g respekt fr hinandens kvaliteter g frskelligheder, skal danne rammen fr en tryg g læringsrig hverdag fr alle. Vi ønsker pædaggisk rganisering, der kan danne ramme fr inklusin g kreativitet, hvr der er plads til mangfldighed g spntanitet. Relatiner er en essentiel del af dette, hvr nærvær, tryghed, g medansvar er nøglerd fr s. Vi vil sikre, at alle børn i institutinen har en hverdag, der udver at være tryg g tillidsskabende samtidig giver børnene, en frståelse fr de sciale g individuelle aspekter af den verden vi lever i, g hvr børnene erfarer at mangfldighed er en ressurce. De til en hver tid gældende aftalemål Link g evt. bilag sm prcesplaner/årshjul/milepæle. Giv en krt beskrivelse af, hvad det betyder fr institutinens arbejde i det pågældende år. Overgang fra dagtilbud til skle: Vi befinder s gegrafisk i den del af kmmunen, sm har indført tidlig vergang til SFO, hvilket betyder, at børnene samme år de skal påbegynde skle, begynder tidlig SFO pr. 1. april. Vi har udarbejdet g indgået skriftlig samarbejdsaftale med lkalmrådets skler g mkringliggende daginstitutiner. Samarbejdsaftalen mfatter systematik g rutiner ift. vergang fra daginstitutin til skle. Via samarbejdsmøder, skler g institutiner imellem, har vi til stadighed fkus på, at udvikle vres vergangsrdning. Målet er at give det enkelte barn en tryg g ptimal sklestart gennem en gd g sammenhængende tværfaglig systematik fr sklestart. Den seneste evaluering af frløbet viser en høj grad af brugertilfredshed, hvr frældrene plever, at institutin g skle har et sammenhængende perspektiv på læring. Mere detaljeret plysning m vergang fra dagtilbud til skle findes her: 7

8 Inklusin: Vi arbejder med inklusin, sm en central del af vres pædaggiske hverdag. Vi arbejder fr at skabe et inkluderende miljø, hvr vi tilstræber at rammer g aktiviteter tilrettelægges, så alle har mulighed fr at deltage g være en del af et eller flere betydningsfulde fællesskaber. I frlængelse heraf vægter vi, at alle børn føler sig anerkendt g værdsat sm dem de er. På vres stuemøder drøftes det enkelte barns udviklingstrin g barnet indplaceres herefter på børnelinjen. Dette gør vi fr at sikre at ingen bliver verset, samt fr at skærpe vres pædaggiske indsats verfr det enkelte barns egenart. Fr at indplacere det enkelte barn, anvender vi et skema (fkuscirkler), sm er inspireret af Vækstmdellen, hvri læreplanstemaerne spejles i det enkelte barn. Fkuscirklerne anvendes samtidig sm samtaleskema ved frældresamtaler. Børn udvikler sig i interaktin med mverdenen g relatiner er essentielle i arbejdet med inklusin, da dette netp tager udgangspunkt i fællesskabernes betydning. Af denne grund anvender vi et skema fr at få verblik ver venskabsfrhldende i børnegruppen. Skemaet krtlægger det enkelte barns egen plevelse af relatiner til de andre, hvrefter vi sammenhlder det med vres faglige vurdering. Vurderingen bruges sm grundlag fr en evt. indsats ift. til børnenes venskaber, der hvr det skønnes nødvendigt. Vi vægter en tidlig helhedsrienteret indsats g frebyggelse. Det sker i et tæt, tværfagligt samarbejde, således der skabes sammenhæng g helhed fr det enkelte barn. Oplever vi børn med særlige behv, er handleguiden grundlaget fr det videre arbejde med børnene. Ved at vægte tidlig helhedsrienteret indsats, arbejder vi med målet m mindst mulig, men tilstrækkelig indsats, ift. børn med særlige behv. Udlagte støtteressurcer betyder, at vi i institutinerne kan sætte ind tidligere end før, hvilket i høj grad understøtter arbejdet med inklusin. De udlagte støtteressurcer har betydet, at vi har kunnet ansætte en ressurcepædagg med specialkmpetencer ift. til børn i vanskeligheder, til sparring i persnalegruppen g udvikling af vres inklusinspraksis. Læreplaner g læringsmiljøer: Hele persnalegruppen har i fråret 2014 deltaget i fagsekretariatet kursus m nye læreplaner, med baggrund i denne kravspecifikatin. Arbejdet med læreplanen har medvirket til en skærpelse af vres faglige refleksiner g diskussiner, samt skabt fkus på sammenhæng mellem praksis g teri. I frlængelse heraf knslideres en evalueringskultur, der bygger på systematik g på at skabe udvikling af vres praksis, sm giver mening fr persnalet g bedre læringsmiljøer til gavn fr børnene. Vres arbejde med læringsmiljøer har medført, at ngle af rummene er blevet mstruktureret, således vi har skabt flere rum i rummene. I Bøgehaven er der bl.a. blevet købt et tg af træ, sm er placeret i fællesrummet, der skaber et rum i fællesrummet, hvr børnene kan finde nye relatiner, være æstetiske virksmme g få inspiratin til deres lege. Hertil er vi pmærksmme på vres egen rlle, sm inspiratinskilde til leg, læring g udvikling. Fr at skabe plads til kreativitet, er det centralt at gi plads til leg, da leg er børns måde at være kreative på. Derfr frdrer det, at vi selv kan gå legende til værks, invitere børn ind i den mulige verden g anerkende divergent tænkning. Vi plever vres arbejde med læringsmiljøer, har været med til at skabe mere r g tryghed i hverdagen, ved hjælp af klare rammer fr både børn g vksne. 8

9 Kncernmål: Fysisk aktivitet Vi har på begge matrikler legepladser, sm indbyder til fysisk aktivitet. Legepladserne består bl.a. af mtrikbaner, hvr børnene kan gå balancegang, lave klbøtter på en stang g hppe fra træstub til træstub. Hertil har vi cykler, mncars, bakker, træer, fdbldmål g græsarealer hvr der er plads til fysisk aktiviteter. Børnene er ude på legepladserne ca. 2 timer dagligt, hvr vi vksne, så vidt det er muligt, er fysisk aktive, fr at skabe inspiratin g være gde rllemdeller fr en aktiv livsstil. I nærmiljøet har vi skv, sprtsplads, legepladser g grønne mråder, gde stisystemer g en å. I vres dagligdag bruger vi de muligheder fr fysisk aktivitet nærmiljøet giver, bl.a. ved at tage børnene med på gåtur. Kncernmålet har gjrt s mere bevidste m vres rlle sm inspiratinskilde til fysisk aktivitet, samt sat øget fkus på at igangsætte vkseninitierede aktiviteter med fkus på mtin, mtrik g muskelstyrke. Vi har bl.a. i en peride haft en ugentlig løbedag, hvr der har været pvarmning før løb g hvr både børn g vksne har deltaget g har desuden planlagt et 3 ugers frløb med OL til efteråret. På vres gåture i nærmiljøet er vi pmærksmme på, at igangsætte vkseninitierede aktiviteter med fysisk aktivitet sm mål. Hertil er vi ved samlinger, blevet mere bevidste m, at lave aktiviteter hvr børnene får rørt sig, såsm sangg bevægelseslege. Afslutningsvis mtrik-screener vi børnene i frbindelse med sklefrberedende tiltag. Vi har således fkus på, at pfylde kncernmålet m, at være fysisk aktive 60 minutter m dagen, samt høj intensitet 3 gange m ugen. 9

10 Børn med særlige behv I henhld til dagtilbudslvens 8 stk. 4 skal den pædaggiske læreplan beskrive relevante metder g aktiviteter samt eventuelle mål, der pstilles g iværksættes fr børn med særlige behv. En central intentin med de pædaggiske læreplaner er at styrke den pædaggiske indsats ver fr børn med særlige behv. I Faabrg-Midtfyn Kmmune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, g dermed til relatinerne mkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædaggiske læreplan er gældende fr alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metder g aktiviteter g ved iværksættelse af prcedure i henhld til Indsatsguide. Når det bserveres, at et barn har særlige behv, udarbejdes der i samarbejde med frældrene en indsatsplan fr barnets videre udvikling, g Indsatsguiden følges fr det videre frløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børneplitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn g unge i hverdagen. Handleguiden beskriver prcedurer, rller, ansvar g frventninger til alle, når løsning af prblemer kræver bidrag fra flere instanser i kmmunen. Hvrdan arbejder I med indsatsplaner? Tæt dialg med frældrene, daglige bservatiner sm drøftes på stue - g persnalemøder, evt. med sparring fra ressurcepædaggen, g indplacering af alle vres børn på børnelinien, er ngle af de vigtigste redskaber til at fasthlde fkus på det enkelte barn's trivsel. Når børnene gennemgås på stuemøderne bruger vi redskaber sm f.eks. venskabsskema, udviklingsskema, vækstmdelskema med baggrund i læreplanstemaerne, tras, trasm. Så snart et barns trivsel giver anledning til bekymring hs frældre g/eller persnale begynder arbejdet med indsatsplaner. Frældrene indbydes til en samtale, hvr bekymringen drøftes g er vurderingen, at der er brug fr en særlig indsats mkring barnet påbegyndes en indsatsplan. Fælles mål g tiltag fr den kmmende peride aftales - hvad vil vi gerne pnå g med hvilken handling g indsats. Stuepersnale g/eller ressurcepædagg udarbejder på baggrund heraf, en indsatsplan, g bruger hertil FMK's standardskabeln. Kntinuerlig tæt dialg mellem frældre g persnale er en frudsætning fr at skabe g fasthlde bedst mulig udvikling g trivsel fr barnet. Indsatsplanen evalueres løbende i frbindelse med afhldelse af stuemøder eller/g frældresamtaler - typisk med 4-6 ugers mellemrum, afhængig af udfrdringen. Indsatplanen er pbygget sm en SMTTE - mdel, så når der evalueres, så vurderer vi tegnene i frhld til målet. Herefter samstemmer stuepersnale eller ressurcepædagg evalueringen med barnets frældre. Er målet nået afsluttes indsatsen, hvis ikke, så justeres evt. mål g/eller indsatser. Indsatsplaner er gså den dkumentatin vi bruger, sammen med øvrige relevante arbejdsskemaer fra stuemøderne, når det er nødvendigt at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere, sm f.eks. pædaggisk knsulent, ergterapeut etc. 10

11 Når der er tværfaglige samarbejdspartnere invlveret evalueres indsatsplanerne ftest i samarbejde mellem frældre, persnale g tværfaglige samarbejdspartnere. Vi anvender prceduren i Handleguiden, sm udgangspunkt fr de indsatser vi sætter i gang fr børn med særlige behv. Vi afhlder lkalmøder, hvr vi får tværfaglig sparring g vi pfrdrer frældrene til at deltage. Vi er fte i kntakt med de tværfaglige knsulenter fr at få sat retning på en bekymring eller en indsats. Vi arbejder med de vejledninger, anvisninger g materialer, sm udleveres fra de tværfaglige knsulenter. 11

12 Overgange Mdtagelse af nye børn I løbet af den sidste måned før barnet skal begynde i daginstitutin, sender vi et velkmstbrev til barnet/familien. Vi inviterer til besøg i institutinen g vedlægger samtidig en velkmstflder. Flderen intrducerer familierne til rutiner g praktiske frhld mkring institutinen. Ved første besøg bliver familien mdtaget af en medarbejder fra den stue, der er barnets primærgruppe. Her gives en præsentatin af huset - regler, rutiner, rytmer sv., g frældrene har ligeledes mulighed fr at kmme med vigtige infrmatiner, således pstarten tilpasses det enkelte barn. Flere besøg kan aftales, hvis der er behv. Besøget er med til at skabe de første relatiner, sm kan bidrage til en tryg start. Vi frsøger, så vidt muligt, at det er en gennemgående persn, der mdtager barnet de første dage, det understøtter den trygge start, Det er vigtigt med en gd kntakt til barnet g frældre fra begyndelsen, da det er fundamentet fr vres videre samarbejde. Derfr bruger vi meget tid til mdtagelsen. Mdtager vi et barn fra dagplejen, vil der altid være et tæt samarbejde med den pågældende dagplejer. Udver frældrebesøg, frventer vi, at dagplejeren besøger s løbende, eller minimum en gang, inden barnet begynder i daginstitutin. Under besøgene vil dagplejen kunne verlevere vigtig viden m barnet, g et evt. verleveringsmøde kan aftales, hvis der er behv herfr. Frældrene er altid infrmeret m den viden, dagplejeren videregiver til s. En skriftlig samarbejdsaftale med dagplejen, mkring vergang fra dagpleje til daginstitutin, frventes implementeret ved årsskiftet Samarbejdsaftalen tager udgangspunkt i Den Sammenhængende Børneplitik g er en mere systematisk verlevering end tidligere praksis i vergangen fra dagpleje til daginstitutin. Ved mdtagelse af nye børn med særlige behv, se afsnittet m vergange til andre institutiner. Overgange Intern vergang Fra vuggestue til børnehave Kvaliteten ved integrerede institutiner er, at persnale g børn på tværs af vuggestue g børnehave, har kendskab til hinanden. Kendskabet er medvirkende til at gøre vergangen nem g tryg fr barnet. Der afhldes 3 frældresamtaler i vuggestuen; en startsamtale, en samtale når barnet er 1,6 år g en samtale når barnet er 2.6 år. Den sidste fungerer sm en vergangssamtale. Ved vergangssamtalen tales der m, hvad der skal være særligt fkus på ved børnehavestart g hvilke infrmatiner der er vigtige at videregive til børnehavepersnalet. Om nødvendigt deltager persnale fra barnets kmmende børnehavegruppe. Vi gør brug af fkuscirklen, der en sammenfatning af Vækstmdellen g læreplanstemaerne, sm samtaleark, hvr både frældre g persnale bidrager med deres perspektiv på barnet. Sammen kan vi hermed få et helhedsbillede g en aftale m hvrdan vi gør barnet parat til en hverdag i børnehaven. Overgangssamtalens frmål er at sikre det enkelte barns trivsel g udvikling. På baggrund af vergangssamtalen laver persnalet fra vuggestuen en krtfattet skriftlig beskrivelse af barnet, hvr der plyses m nære g nyttige emner. Barnet vil endvidere p til vergangen kmme på krte besøg i børnehaven, hvr barnet spiser med til frkst g er med ude på legepladsen. 12

13 Overgange Overgang til andre institutiner Prceduren fr vergang til andre institutiner kan være frskellig g er afhængig af aktuelle frhld mkring det enkelte barn. Er der tale m børn der har haft, eller har behv fr særlig pmærksmhed, verleverer vi altid i frm af et verdragelsesmøde. På verdragelsesmødet giver vi bl.a. infrmatiner m barnets egenart, udviklingshistrie, aktuel status g frventninger til fremadrettede fkusmråder. Indsatsplaner, specialpædaggiske udredninger g relevante dkumenter afleveres efter aftale med frældrene til den nye institutin. Hvilke infrmatiner der verdrages, er inden mødet afstemt med frældrene - sm i øvrigt altid deltager på denne type verdragelsesmøder. En sjælden gang plever vi at andre persner, der har tæt relatin til barnet/familien deltager efter ønske fra frældrene. Støttepædagger g andre relevante fagpersner inviteres med til verdragelsesmødet, når det giver mening. Overdragelsesmødet suppleres fte med besøg i den nye institutin. Er der tale m et barn, sm har tilknyttet støttepædagg, deltager både frældre g støttepædagg fte ved besøget. Vi tilbyder desuden, at repræsentanter fr den nye institutin inden skiftet må besøge barnet en eller flere gange i vres institutin. Frmålet er, at den nye institutin får mulighed fr, at få skabt en relatin til barnet g pleve barnet i sine gamle rammer - det er medvirkende til en tryg vergang. Tilbuddet bliver ftest benyttet af specialinstitutiner. Overdragelse af børn der har haft en alderssvarende udvikling, fregår sm regel, sm et telefnmøde mellem medarbejdere fra ny g gammel institutin. Her giver vi ligeledes infrmatin m barnets egenart, udviklingshistrie, aktuel status g frventninger til fremadrettede fkusmråder. Frinden telefnisk kntakt har vi indhentet tilladelse fra g afstemt indhld m infrmatiner med frældrene. En del familier insisterer på selv at klare verdragelsen, g her er vi ikke invlveret i nævneværdig grad. Vi tilbyder altid, at den nye institutin, såfremt der er behv fr supplerende plysninger, kan kntakte s i periden efter skiftet. Frældre har frinden givet tilladelse til kntakten. Vi har samme frventninger til prcedurer mkring børn vi mdtager, sm vi selv praktiserer når vi afleverer børn. Vi er aktivt psøgende, fr at det finder sted. Vi har særlig frnøjelse ved, at frældre g børn besøger s flere gange inden pstart. Det giver mulighed fr på frhånd, at danne relatiner til familien g sammenhldt med infrmatiner mkring barnet, er det med til at lette vergangen fra anden institutin. Frhåndskendskab betyder desuden, at vi meget hurtigt bliver i stand til at understøtte barnet på det aktuelle udviklingstrin. Besøgene giver mulighed fr, at institutin g familie fra begyndelsen får afstemt frventninger til hinanden. 13

14 Overgange Overgang til skle Hvrdan frberedes børnene? De ældste børn samles i strgruppen fra ktber til april, minimum en gang ugentligt, frmålet er sklefrberedende aktiviteter. Aktiviteterne er både gruppe- såvel sm individrienteret g skal på den måde frberede børnene både i frhld til den enkelte's skleparathed, men gså i frhld til børnehaveklassens struktur g frventninger. Vi arbejder med bgstaver, tal, små regnestykker g anden frmer fr pgaveløsning, hvr vi støtter børnene g udfrdrer dem i frdybende tematiske frløb. Matematik i børnehøjde er et eksempel på en metde vi har brugt, hvr leg g pmærksmhed på tal, bl.a. kmbineres med fysisk aktivitet ude på legepladsen. Fysisk aktivitet er et fkusmråde fr denne gruppe af børn, da der er en klar frbindelse mellem læring g fysisk aktivitet. Vi arbejder på, at børnene plever mestring, glæde g trivsel i frhld til at bruge krppen. Læring g udvikling fregår i samspil med mverdenen (Ritchie, 2007) g det er derfr centralt at arbejde med børnenes relatiner. Vi har af denne grund skærpet pmærksmhed på venskaber g knflikthåndtering. Fr at styrke fællesskaberne, følelsen af gensidigt medansvar g respekt fr hinanden, vægter vi, at børnene lærer at lytte til, g vente på tur. Fr at skabe sammenhæng g tryghed i vergangen til tidlig SFO udarbejder børnene i tiden p til, i samarbejde med en pædagg, et Her er jeg skema. Heri frtæller børnene m egne kmpetencer, frventninger til sklestart, familiemæssige frhld g venskaber. I løbet af marts måned besøger vi SFO en første gang g der er løbende kntakt med sklen p til 1. april i frm af gensidige frberedende besøg fr både børn g vksne. Hvrdan infrmeres frældrene? Vi afhlder sklesamtaler med frældrene i kt./nv. måned, året før sklestart. Omdrejningspunktet er individuelle udviklingsskemaer, sm udfyldes af både frældre g persnale frud fr samtalen. Frmålet er, at inddrage både det faglige perspektiv g frældrenes perspektiv på barnets trivsel, udvikling g læring m.h.t. sklestart. Vha. skemaerne, ser vi på de udfrdringer/pmærksmhedspunkter, barnet kan have gavn af at få hjælp g støtte til. Herefter aftales helt knkret, hvilke mål der skal arbejdes med frem til februar, hvr den færdige udgave af udviklingsskemaet sendes til sklen.. På denne måde sikres et helhedsbillede af barnet, sm kan medvirke til en tryg vergang. Hvrdan verleverer I viden? I februar/marts afhldes verleveringsmøde med sklen. Her gennemgås indhldet fra udviklingsskemaerne. Er der udarbejdet indsatsplaner verleveres de, såfremt det frtsat er relevant viden. Frældrene infrmeres m, at de via deres underskrift på udviklingsskemaet, giver samtykke til verleveringen. Hvrdan samarbejder I med skler? Vi samarbejder lkalt ud fra den samarbejdsaftale vi har indgået. Samarbejdsaftalen evalueres årligt. Ved børn med særlig behv anvendes handleguide g gældende retningslinjer. Hele prcessen er nøje frbundet med de grundlæggende værdier i Den sammenhængende Børneplitik. 14

15 Se mere m vergangsmaterialet via dette link: Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Dkumentatin 3.1 Vkseninitieret aktivitet: Bål Ifølge dagtilbudslven er lederen ansvarlig fr at dkumentere, hvrdan g hvrvidt de metder g aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at pfylde de pstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dkumentatinen evalueres de pædaggiske tiltag. Dkumentatin g evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dkumentatinen. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Bål Sammenhæng Hvilken aktivitet har I valgt? Vi har i Bøgehaven/Nøddehøj valgt den vkseninitierede aktivitet, bål. Aldersgruppen er 2.11 år barnets sklestart Hvrfr er denne aktivitet valgt? Det er en aktivitet der, ud fra vres erfaring, giver gde plevelser g læring i naturen samt skaber fællesskaber mkring bålet. På begge matrikler har vi en dejlig bålplads, samtidig med at vi har mulighed fr at lave bål med børnene i skven. Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin? Trenden er tilbage til naturen. Vi er bl.a. inspireret af Udepædaggik naturligvis af Lars Berghldt, sm skriver at bålet sm mdrejningspunkt er et must i udepædaggikken, g at ilden er et naturelement, sm altid har tryllebundet mennesker. Vi er desuden inspireret af Peter Bang, sm i Natur g Udeliv beskriver hvrdan flammerne i et bål kan give en r g tryghed, sm mange børn kan have glæde af. Han skriver gså, at børn sm lever i en stresset hverdag, har brug fr de rlige stunder, hvr de sidder ved et bål g snakker eller bare ser ind i flammerne. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Mål g Tegn 15

16 Mål At børnene bliver pmærksmme på naturfænmenet ild, får sanselige indtryk, samt plever de mange muligheder g prcesser et aktivt udeliv tilbyder. At børnene danner nye relatiner, føler sig sm en del af et eller flere betydningsfulde fællesskabet g samarbejder m aktiviteten. Tegn Vi ser at børnene samles g finder r mkring aktiviteten. Vi se at børnene udvikler en respekt fr ilden, g er pmærksmme på sig selv g hinanden i frhld til bålet. Vi ser at børnene er nysgerrige g stiller spørgsmål.. Vi ser at børnene begejstres ved aktiviteten, frdi de husker det sm nget sjvt. Vi ser at der skabes nye relatiner børnene imellem, g venskaber styrkes. Vi ser at børnene er engagerede g interesserede i prcessen. Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker i samtidig at fremme/skabe? Vi ønsker at fremme en inkluderende kultur med stærke fællesskaber g en verrdnet følelse at tryghed g r, således at alle føler sig sm en værdifuld del af fællesskabet. Bålet er et læringsrum, der samtidig giver gde plevelser g læring mkring naturen. Vi vil samtidig skabe en kultur, hvr de vksne mtiverer børnene, ved at være engagerede, psitive g aktive rllemdeller i aktiviteten. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Tiltag Vi laver bål når vejr g vind tillader det, g gennemsnitligt en til t gange m måneden. Aktiviteterne mkring bålet er frskellige, fr at skabe alsidighed, så børnene får mulighed fr at pdage nye kmpetencer eller interesser. Et eksempel er, at vi ind i mellem laver mad ver bålet, hvilket f.eks. kan være grøntsagssuppe, hyldebærsuppe, brød, pandekager, ppcrn, te mm. Nedenstående er en gennemgang af tiltagene under aktiviteten. Til vres mrgensamling infrmeres børnene m, at der er bål på legepladsen. De vksne har aftalt, hvem der tænder p, hlder psyn, laver mad g hvem der slukker bålet. En vksen tænder bålet p sammen med børnene, sm samler pinde g kviste til ptænding af bålet. Den vksne sørger fr, at der hldes gang i bålet g evt. madlavning påbegyndes. Alle børn på legepladsen er velkmmen i aktiviteten. Det er k at gå til g fra bålet. 16

17 Aktiviteten skal give mening fr børnene, fr at kunne skabe trivsel, læring g udvikling. Mening er essentielt i enhver læringsprces g i en inkluderende kultur (Marianne Bech Larsen, 2009). Mening kan f.eks. frekmme ved at børnene får medansvar fr frberedelserne samt aktiviteterne mkring bålet. Tiltag her er f.eks. at, alle har medansvar fr, at bålet ikke går ud, der skal løbende lægges nyt brænde g kviste på sm børnene finder på legepladsen. Hertil er venstående tiltag hvr børnene, sm skrevet, hjælper med at samle kviste. lign. til bålet, med til at give medansvar fr aktiviteten. Vi er pmærksmme på, at bålet giver anledning til ngle gde samtaler barn-barn g barn-vksen imellem. Her kmmer begreberne definitinsmagt af Berit Bae g vejledt deltagelse af Marianne Bech Larsen (inspireret af Etienne Wenger) i spil. Det er centralt at vi sm vksne er bevidste m den magt vi har, fr at kunne agere sm gde rllemdeller. Samtidig hermed er det vigtigt at være pmærksmme på tidspunkter hvrpå børnene har brug fr at blive vejledt i at deltage i et, fr barnet, betydningsfuldt fællesskab. Bålet er et gdt læringsrum fr snak m vind g vejr, samt skabelse af legerelatiner. Hertil kan bålet være med til at skabe r g rum fr frdybelse, i en ellers travl hverdag. Fr at skabe r g frdybelse er det centralt at vi sm pædaggerne skaber ngle tydelige rammer fr aktiviteten, således at børnene ved hvad der skal ske g hvrdan. Det er dg vigtigt at understrege at rammerne fungerer sm verrdnet rganisering, g ikke sm en rigid struktur. Pædaggisk rganisering er her et vigtigt rd, sm kan beskrives sm måden hvrpå pædaggikken tilrettelægges g krdineres. Pædaggisk rganisering er centralt i arbejdet med børn generelt, da pædaggerne herved rganiserer ressurcerne med udgangspunkt i fællesskabernes behv (Ida Krnerup, 2009). Organiseringen af aktiviteten bål er beskrevet i de venstående punkter. Bålpladserne er, i begge huse, beliggende centralt på legepladsen, hvilket betyder at aktiviteten er synlig g børnene bliver naturlig tiltrukket af bl.a. dufte g lyde derfra. Derudver har vi frskellige redskaber sm gryder, riste, pander, snbrødspinde mm., til rådighed. Sidst, men ikke mindst, er der en del sikkerhedsregler frbundet med bålaktiviteten. Vi er meget pmærksmme på, at verhlde de aftalte sikkerhedsregler, bl.a. har vi en spand vand med, g der er en sikkerhedsafstand til bålet fr børnene. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Evaluering Persnalet evaluerer gennem dialg på stue- g persnalemøder. Vha. billeder der hænges p på læreplanstavlerne, synliggør vi prcessen fr frældrene. Praksisfrtællinger analyseres i persnalegruppen g herudfra vurderer vi m målet er nået. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Bål De 6 læreplanstemaer 17

18 Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i aktiviteten g hvad I vil gøre fr evt. yderligere at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling: Ved at differentiere aktiviteten bål, skabes en alsidighed sm kan medføre at børnene pnår nye interesser g plever nye kmpetencer hs dem selv, sm de ellers ikke ville have pdaget. Dette kan bidrage til psitiv udvikling g trivsel fr børnene. At være en del af, fr børnene, betydningsfulde fællesskaber er af essentiel betydning fr børns udvikling, læring g trivsel. Ved at gøre brug af en inkluderende kultur, herunder bevidstheden m vksnes definitinsmagt g vejledt deltagelse, får børnene mulighed aktivt at deltage g indgå i sammenspil med andre, g herved føle sig sm værdifulde bidrageydere til fællesskabet. Den inkluderende kultur mkring aktiviteten kan ligeledes medføre at børnene lærer at frstå g håndtere egne grænser, lærer at tlke andres signaler g udsætter egne behv. Børnene udvikler et scialt medansvar, frdi de lærer af hinanden i situatinen. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene psøger nye relatiner g hjælper andre, når der er behv fr det, frhandler m krav g regler. Børnene træffer valg ved at sige til g fra g frtælle m plevelser. Børnene lærer at frstå g håndtere egne grænser, lærer at tlke andres signaler g udsætte egne behv. Krp g bevægelse Ved at give børnene medansvar g skabe mening i aktiviteten, får børnene mulighed fr at pleve glæde ved at eksperimentere med frskellige mtriske aktiviteter. Dette kan f.eks. være at samle brænde g hjælpe de vksne med at hugge det i mindre stykker, samt at klippe grene i stumper til ptænding. Ydermere får børnene kendskab til en aktiv livsstil udenfr samt den glæde g de muligheder der er heri. Det er igen vigtigt at understrege betydningen differentiering af aktiviteter mkring bålet, da dette kan bidrage til at børnene plever et aktivt udeliv sm psitivt g fyldt med muligheder. Da medansvar g samarbejde er en del af aktiviteten, vil børnene kunne blive bevidste m egen krp g sætte grænser fr sig selv g andre. Dette kan f.eks. kmme til udtryk ved at t børn i fællesskab skal bære på en str gryde, et strt stykke brænde eller lignende. Her er børnene nødt til at følges ad g være pmærksmme på hinanden g sig selv. 18

19 Børnene får desuden kendskab til kst g sundhed, når vi ved madlavning ver bålet taler m råvarerne, g tilbereder maden. Slutteligt får børnene muligheder fr at bruge alle krppens sanser, når de mærker varmen g mærker røgen i ansigtet g hører ilden der gnistre g gran der syder g kgler der springer. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene mestre g eksperimentere med mtriske aktiviteter. Børnene er bevidste m egen krp g sætter grænser fr sig selv g andre. Børnene har kendskab til sundt g usundt g betydningen fr krppen. Sciale kmpetencer Bål aktiviteten kan danne grbund fr venskaber g relatiner børnene imellem, sm muligvis ellers ikke ville have været pstået. Ved at give børnene medansvar g være pmærksm på at vejlede børnene til deltagelse, når det skønnes nødvendigt, får børnene mulighed fr at udvikle frståelse g respekt fr andre, samt kmpetencer indenfr samarbejde, når frskellige pgaver skal løses. Børnene får f.eks. øvet sig i at vente g hjælpe hinanden når vi laver mad, g venter på det er færdigt. Ved pædaggisk rganisering mkring en aktivitet sm bål, skaber vi vksne rammer fr et fællesskab hvr alle kan være med, g hvr differentiering af aktiviteten igen er et nøglerd, således at alle børn plever sig sm en værdifuld del af fællesskabet. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene leger med andre g/eller løser pgaver sammen med andre. Børnene følger regler g frhandler indbyrdes ved knflikter. Børnene etablere venskaber, alle børn har ngen at lege med. Børnene indgår i fællesskabets sciale spilleregler g respektere andres grænser. Sprg Målet er et gdt fundament fr både æstetiske plevelser g virksmhed, der kan give børnene mulighed fr at udvikle både sprgets frm (grammatik, rdlyde. lign.), indhld (rdfrråd g rdfrståelse) g funktin (anvendelse af sprget). En æstetisk plevelse mkring bålet kunne f.eks. være histriefrtælling, hvr 19

20 sprgets frm samt indhld især er i spil. Æstetisk virksmhed frekmmer når børnene selv udtrykker sig, frtæller histrier, synger, leger med rim etc.. Her er det vigtigt at vi vksne tør fjlle med g anerkender børnenes indslag. På denne måde får børnene mulighed fr at pleve glæde ved at bruge sprget, g de får mulighed fr at øve sig på sprgets indhld g frm, samt erfaring med sprgets funktin i frskellige sammenhæng. Børnene får desuden styrket deres sprglige udvikling ved at have medansvar fr aktiviteten, idet vi taler sammen m hvrdan vi laver bålet, g m hvad der nu lige ellers ptager børnene den dag. Ren g den trygge stemning mkring bålet kan endvidere være med til at skabe mulighed fr frtrlige samtaler, hvr børnene kan få sat rd på følelser g indtryk. I frlængelse heraf kan denne r, trygge stemning g den tydelige pædaggiske rganisering bidrage til børnenes kncentratin ved histriefrtælling. lign. Sidst, men ikke mindst, støtter en differentiering af aktiviteterne mkring bålet, børnene i at udvikle et varieret sprg. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene kan kncentrere sig m at lytte til histrier, g leger med rim g remser. Børnene kan genfrtælle plevelser g kan digte egne histrier. Børnene frstår g afstemmer sprget situatins-uafhængigt. Børnene eksperimentere g er nysgerrige. Naturen g naturfænmener Ved at tilrettelægge aktiviteten bål, således at det giver mening fr børnene g de plever sig sm betydningsfulde bidrageydere til fællesskabet, giver det mulighed fr at børnene udvikler respekt g frståelse fr, samt plever glæde ved at være i naturen. Børnene lærer naturen at kende med alle sanser g plever den sm kilde til viden g rum fr leg, plevelse g udfrskning. Differentiering af aktivteten gør at børnene får frståelse fr den alsidighed naturen g naturfænmener sm ild, vand g vind byder på. En alsidighed sm kan skabe fundament fr interesser ift. naturen, sm børnene muligvis ellers ikke ville have fået. Vi vil sm vksne eksperimentere med årsag, virkning g sammenhæng g dermed inspirere børnene til at gøre det samme. F.eks. ved at se hvad der sker når man kger brændenælder til brændenælde supper eller hælder vand på ilden. Endvidere vil vi under aktiviteten snakke m miljø, f.eks. i frbindelse med prydning mkring bålet, herunder brandfare, affald sm skal samles ind. lign. 20

21 Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene udtrykker lyst til at færdes i naturen. Børnene eksperimenterer med årsag, virkning g sammenhæng. Børnene håndterer g frtæller m dyr g planter g levesteder mv. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Æstetiske plevelser g æstetisk virksmhed mkring bålet, kan bidrage til at børnene får frståelse fr g viden m frskellige kulturer g traditiner. F.eks. kan der ved histriefrtælling, frtælles m frskellige kulturer, traditiner m.m., sm kan give anledning til samtale herm. Varierede sange g sanglege sm både mhandler g stammer fra frskellige kulturer, kan ligeledes være med til at bidrage til børenes frståelse g læring mkring dette. Ud fra venstående kan vi således sammenfatte følgende punkter fra læringsstjernen: Børnene har kendskab til varierede sange g sanglege, frskellige kulturer g traditiner. Børnene psøger g deltager i kulturelle g kunstneriske plevelser. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet - Bål Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Vi vil evaluere prcessen via børneinterviews. Vi vælger t børn fra hver af stuerne, herunder t fra hver aldersgruppe, fint frdelt mellem piger g drenge, samt mellem børn vi har plevet har vist str interesse g børn der har vist mindre interesse fr aktiviteten bål. Ydermere vil vi gøre brug af praksisfrtællinger set ud fra børneperspektiv. Materialet analyseres i persnalegruppen g hvr det vurderes hvrvidt målet er nået. Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: 21

22 Det fysiske børnemiljø Der er mulighed fr at mange børn kan deltage, da der er gd plads mkring bålet, de frnødne remedier er til stede. Sikkerhedsreglerne verhldes der brændes kun gdkendt brænde af g vi lærer børnene at mgås ilden med respekt, hvilket giver børnene tryghed i aktiviteten. Det æstetiske børnemiljø Ved at rganisere aktiviteten bål således at alle har medansvar g plever sig sm værdifulde bidrageydere, giver det mulighed fr at de sanselige indtryk bålet frbindes med nget psitivt. De sanselige indtryk, sm duften af røg g flammernes varme er med til at skabe en helhed i æstetiske plevelser g virksmhed, hvr disse indtryk frbindes med nget trygt g rart. De æstetiske plevelser sm børnene får mkring bålet, herunder histriefrtælling, sang g musik, kan fungere sm inspiratin til børnenes egen æstetiske virksmhed, herunder leg. Den inkluderende kultur der er mkring bålet giver ydermere anledning til at børnene tør udtrykke sig, stille sig nysgerrige g gå legende til værks. Impuls (lysten til at lære g udvikle sig), leg, sanser g redskaber samt inspiratin til udtryk er centrale elementer i æstetisk kmpetence (Austring g Sørensen, 2006), g hermed vigtige elementer i det æstetiske børnemiljø. Det psykiske børnemiljø I aktiviteten er vi vksne pmærksmme på at være nærværende, anerkendende g inkluderende, på den måde skabe mulighed fr at alle børnene får medbestemmelse, medansvar g alderssvarende udfrdringer. En differentiering i aktiviteterne mkring bålet, bevidstheden m vksnes definitinsmagt g vejledt deltagelse hvr det skønnes nødvendigt, gør at børnene kan pleve sig sm en del af fællesskabet mkring bålet, g får mulighed fr at styrke gamle eller danne nye relatiner g venskaber. Hertil skaber medansvaret mening fr børnene, g kan føre til at de ældre børn naturligt udfrdres til at passe på g lære de yngre børn, hvrledes bål aktiviteten fregår. Den pædaggiske rganisering mkring bålet, gør at der er klare rammer g frventninger til børn g vksne, hvraf en tryghed g tillid kan pstå. Hvis et barn ikke trives g/eller har særlige behv, kan vi i børnehaverne gøre brug af et udviklingsskema. Dette skema tages i brug i de tilfælde hvr der er mistanke eller en mindre tvivl m hvrvidt barnet trives eller har særlige behv. Skemaet udfyldes i samarbejde med det pågældende barns frældre. Udviklingsskemaet kan gså hjælpe til at tydeliggøre m der er behv fr en evt. indsatsplan. Hersker der ingen tvivl m at barnet ikke trives g/eller har særlige behv, vil der i samarbejde med barnets frældre blive udarbejdet en indsatsplan. 22

23 Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Se bilag 1 A g 1 B. Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Se bilag 1 A g 1 B. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Vi plever børn, sm udviser glæde g begejstring fr aktiviteten bål. Børnene viser medansvar fr fællesskabet mkring bålet, hvr de glædeligt hjælper til med frberedelser g prydning. 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Børnenes relatiner på legepladsen" Sammenhæng Disse praksisbeskrivelser er udarbejdet af vuggestuegrupperne på t frskellige matrikler - eksemplerne kan derfr være frskellige. Hvad har I valgt? Vi har valgt ar se på børnenes kultur på legepladsen, med fkus på relatiner. Aldersgruppen er år Hvrfr er dette valgt? Børn udvikler sig gennem leg g interaktin med mverdenen. Leg er essensen i børns kultur, gså kaldet legekultur, samtidig med at fællesskaberne heri er af fundamental betydning. Fællesskab g venskab er afgørende fr at have det gdt ud af dette fællesskab pstår de spntane indfald, de kreative udfldelser g frem fr alt den sikkerhed, der giver md til det hele. Af denne grund har vi valgt at sætte fkus på børnenes interne relatiner. Vi ønsker at undersøge børnenes legekultur på legepladsen, med det frmål at sikre en inkluderende tankegang sm en naturlig del af børnenes kultur. 23

24 Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin fra? Vi er blevet inspireret af Per Schultz Jørgensen, sm skriver: Scial trivsel er fr alle børn frbundet med at være elsket, tryg, anerkendt g føle, at man er nget værd både i de andres g i egne øjne. Derfr er venner g venskaber altafgørende helt fra vuggestuealderen. Men gså frhldet til de vksne, m man bliver set, hørt, får pmærksmhed bliver rst. Adskillige undersøgelser af børns trivsel viser, at hvedparten af børnene trives gdt, det er dem med vennerne g de gde vksenkntakter. Men en mindre gruppe børn mellem 5-10 pct. - er mere eller mindre uden fr det gde sciale liv. Det er dem, der er besværlige scialt set, de kan ikke falde ind i legene, de ødelægger, dminerer g slår. Eller de er alt fr passive g uden initiativ. De kan ikke rigtig bidrage. Ofte kan de blive direkte udstødt g mbbet. Mestring ver fr verlevelse, det er t reaktiner, der tidligt bliver en mulighed fr et barn g frmes afhængig af det miljø g de tilknytninger g relatiner, der ligger sm muligheder. Den ene reaktin er den aktive g udfldende den anden den defensive g beskyttende. Ngle børn kæmper altid med en lav selvfølelse, de har psyklgisk g scialt ryggen md muren, fr dem bliver verlevelsen fte første valg hvis der ikke sket nget ufrudset. Fr andre børn er mestring en fast del af deres repertire, de har fået den ind med de tidlige erfaringer, den er blevet en del af dem, de frtsætter g de styrkes af de sciale samspil i daginstitutinen. Fr alle børn er hverdagen ensbetydende med at være på scialt arbejde. De knkurrerer med andre m pædaggens pmærksmhed, m en plads i gruppen g m at være med på hldet. Mestringsbørnene screr hver dag succeser i den sciale turbulens verlevelsesbørnene derimd lever med en risik fr at hente endnu et nederlag, der frstærker de negative spiralprcesser. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Mål g Tegn Mål: At børnene føler sig set, hørt, frstået g anerkendt af hinanden. At børnene finder sammen g leger med hinanden. At børnene smiler, griner, g snakker med hinanden. At børnene søger hinanden g inviterer hinanden ind til leg. Tegn: Børn sm tager initiativ til leg med de andre børn f.eks. ved at give hinanden legetøj, ved at hjælpe hinanden, ved at pege på billeder af hinanden eller ved at bruge krte rd/fagter g lyde til at frstærke deres udtryk. Børnenes legeinitiativer sker gså ved hjælp af smil g latter, kærtegn g kram. 24

25 Hvilke relatiner g hvilken kultur afspejler sig i eksemplet, g hvilke ønsker I at skabe? Vi ønsker at skabe en kultur g et rum, hvr børnene ligeværdigt får muligheden fr at skabe ngle fantastiske relatiner hinanden imellem. En kultur, hvr alle får muligheden fr at være en del af et fællesskab i vuggestuen, g hvr alle føler sig sm en del af dette. Vi ønsker at bruge naturen sm rummet fr dannelsen af disse relatiner, g vi vil bruge naturen, g de mange muligheder naturen bringer med sig, til at støtte p m disse relatiner der pstår. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Tiltag Vi har i vres t vuggestuer, fantastiske udendørs rammer. Vi har t dejlige legepladser, med masser af plads g mange muligheder fr leg, med højt til lftet. Vi har en sandkasse med sandlegetøj, rutchebaner, gynger, vipper, små cykler g biler man kan køre i/på, legehuse g bakker man løbe g kravle p g ned af. Meget af vres tid i hverdagen fregår ude på legepladsen. Når vi har hldt samling g spist frugt, går vi fr det meste på legepladsen, hvr vi leger, synger, danser, løber, kravler g hygger. Begge legepladser er stre, g der er mulighed fr at børnene kan frdybe sig i leg, tæt på pædaggerne, men vres mgivelser er gså indrettet således, at børnene har mulighed fr at trække sig g lege mere privat uden en pædagg ved deres side. På den måde er der gde betingelser fr at børnene får skabt ngle gde børnefællesskaber. Både med, g uden pædaggernes indblanding. Pædaggerne er med på legepladsen g hjælper de børn, sm har svært ved at kmme i gang med legen. De sætter lege g aktiviteter i gang, f.eks. i sandkassen, hvilket fte tiltrækker mange børn der gerne vil være med. Det skaber et fællesskab mkring de ting vi laver. Ngle har brug fr hjælp til at kmme ind i fællesskabet, andre har helt styr på det selv. Vi sørger fr, at være på legepladsen, så børnene altid kan finde en vksen, hvis de har behv fr det. Alle børn kan være på legepladsen, g det er de sm regel. Ngle gange deler vi s p, så ngle går på legepladsen, g andre laver mad, går tur eller lignende. Af g til mødes begge vuggestuer på en af legepladserne, g leger med hinanden. Det kan gså hænde, at vi bruger børnehavens legeplads. Når vi er udenfr, er der højt til lftet, børnene kan bevæge sig g bruge deres krp. Der er mindre knflikter når der er højt til lftet. Så de fysiske rammer har en psitiv betydning. Der er mange muligheder fr leg g det at skabe gde relatiner børnene imellem, på legepladsen. Fr pædaggerne gælder det m, at se mulighederne i at bruge naturens rum, til at udvikle det enkelte barn g børnenes relatiner hinanden imellem. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Evaluering 25

26 Vi har valgt praksisfrtællinger sm dkumentatin fr relatiner på legepladsen, g har valgt følgende eksempler: Eksempel 1: T børn leger med én bil, på legepladsen. Det ene barn skubber bilen p ad bakken, imens det andet barn sidder inde i bilen g hjælper til med fødderne. Om lidt går det nedad bakken igen, hvr spændende! Da de ved fælles hjælp er kmmet p af bakken, vender de bilen, g så går det nedad i frrygende fart. Både barnet i bilen, g barnet der skubber, griner g hviner af fryd, da det siger DONK fr enden af bakken, hvr de er kørt ind i hegnet. I dette eksempel er det rigtig tydeligt, at disse t børn har gang i at danne/styrke deres relatin igennem den leg de leger. De ved begge hvad det handler m, g hvad der skal ske. Og det ender ud i en fantastisk fælles latter børnene imellem. Eksempel 2: En pige på 16 måneder sidder i græsset, g kigger på t børn der gynger. En pige på knap tre år, sætter sig ved siden af pigen. Hun gemmer sit hved i sit kjleskørt, fjerner det hurtigt igen, g siger: Bøøøøhhhh! Den lille pige klukker af grin. Det samme gør den stre pige. Den stre pige gemmer sig igen g igen, g det er lige sjvt hver gang. I dette eksempel kan vi se, at relatinerne gså kan pstå mellem børn af frskellig alder. Der skal så lidt til, g latteren fra den lille pige, der viser sin glæde, frstærker den stre pige i, at blive ved, g de har herved en dejlig plevelse sammen. Praksisfrtællingerne analyseres på teammøder, hvr der reflekteres ver arbejdet med målene, g der vurderes m der er behv fr ændringer. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i børnekulturen g hvad I vil gøre fr at styrke dem. Barnets alsidige persnlige udvikling: At børnene viser interesse fr de andre børn At børnene tager initiativ g udviser lyst til at være sammen med andre. At børnene hjælper andre når der er behv fr det Krp g bevægelse At børnene bruger deres krp g fantasi i samværet med de andre børn. At børnene bliver inspireret til at være fysisk aktive, ved at pædaggerne er aktive igangsættende g udfrdrer til eksperimenterende mtriske aktiviteter. Sciale kmpetencer 26

27 At børnene får kendskab til de sciale spilleregler. At børnene får øje fr hinanden. At børnene spejler sig i hinanden. At børnene danner relatiner. At børnene i et fællesskab. Sprg At børnene lærer at kmmunikere med hinanden. At børnene etablerer sprglig kntakt. At børnene lærer nye rd, g får en frståelse af rdenes betydning. At børnene lærer at bruge deres krpssprg g sætte rd på deres handlinger g leg. At børnene lærer at sige til g fra. Naturen g naturfænmener At børnene har lyst til at være i naturen. At børnene undersøger g genkender dyr g planter, i samværet med hinanden. At børnene udfrsker naturen sammen, i de frskellige vejrfrhld. Kulturelle udtryksfrmer g værdier At børnene plever årstider/højtider g de traditiner der knytter sig hertil. At børnene genkender g nyder sang g musik, når vi i fællesskab spiller musik i naturen. At børnene udlever deres erfaringer med hverdagen igennem deres leg i naturen. Vi styrker i praksis ved at have fkus på pædaggernes rlle g agere herefter, samt skabe inspiratin til børnenes lege. Herved får børnene mulighed fr at udvikle en inkluderende persnlighed samt interesser sm børnene måske ellers ikke have fået. Praksisbeskrivelse af børnekultur - Vuggestuerne "Relatiner på legepladsen" Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Det vil vi gøre ved at bservere børnene, sætte s i barnets sted g se tingene fra barnets perspektiv. Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? 27

28 Der er mange muligheder fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i dette tema, relatiner på legepladsen. Vres legeplads indbyder til lege hvr barnets fin- g grv mtriske kmpetencer kmmer i spil. Når der skal sukker på sandkagen g det skal drysses fint med t fingre. Når vi plukker blmster. Når vi hpper fra bænken, g vi er nervøse, men super stlte når vi klarer den. Når vi rutscher, gælder det m at hlde krppen prejst. Når vi løber hen md vres venner fr at vise dem sneglen vi lige har fundet. Ydermere fregår det hele udenfr i naturen, hvr sanserne i den grad kmmer i spil. Græsset g blmsterne der dufter. Flyvemaskinen vi ser, der flyver på himlen ppe i skyerne. Bien vi hører summe. Sandet der føles varmt g blødt, g sneglen der er slimet g våd. Og alt dette, er ikke nget børnene plever alene. Oftest er de samlet i små klynger af dejlige fællesskaber hvr relatinerne børnene imellem bliver styrket. Det fysiske aktivitetsniveau i dette hverdagslivsudsnit er perfekt, g en gd grbund fr ngle gde relatiner børnene imellem. Alle redskaber g legetøj på legepladsen er tilpasset vuggestuebørn, g er derfr umiddelbart i rden. Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Hverdagslivstemaet indehlder mange æstetiske indtryk g udtryk. Et indtryk kunne være, når vi lægger de mindste børn under træet på legepladsen. Bladene blæser blidt, rasler en smule g kaster en masse skygger g slstråler ned på jrden. Det lille barn kan ligge i lang tid under dette træ, g være pslugt at denne plevelse g dette indtryk. Når sneglene er samlet i en spand, men langsmt begynder at bevæge sig p af spanden. Tænk at de kan! Dette kan tryllebinde mange børn på en gang, der bliver fuldstændig ptaget af dette, det giver et fantastisk indtryk. Et æstetisk udtryk kunne være t børn der står g laver sandkager sammen. De gør sig meget umage g da de vender fiskefrmen g sandet bliver liggende sm en fisk, er der lykke, glæde g stlthed ver denne sandkage, der nu er blevet et mesterværk, lavet af t kammerater. Og disse udtryk respekterer vi selvfølgelig. Vi anvender selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet, relatiner på legepladsen. Når vi hjælper børnene med deres relatiner hinanden imellem, bruger vi naturen g alle de sanseindtryk naturen fører med sig i vres arbejde. Vi laver sandkager sammen. Vi plukker de dejlige blmster g dufter til dem sammen. Vi hpper i vandpytter, mærker det våde vand på vres hænder g finder ud af, at det er helt fantastisk, i et fællesskab af flere børn. Vi mærker med tæerne i sandet, det kilder g er varmt/kldt g meget spændende. Børnene smiler til hinanden g afstemmer de følelser vi alle sidder med. Det æstetiske miljø på legepladsen er præget af, at vi har valgt at bruge naturens materialer til legeredskaber. Vi vil gerne lære dem at sætte pris på naturens materialer, g vise, at det giver mange frskellige sanseindtryk at røre ved disse. 28

29 Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Der er frudsigelighed i temaet, relatiner på legepladsen i den frstand, at børnene sm udgangspunkt ved, at vi skal ud på legepladsen g lege når vi har hldt samling g spist frugt. Ngle af børnene har allerede fra mrgenstunden aftalt at de skal ud g samle snegle sammen, ligesm dagen før. Til gengæld er der str variatin i, hvad børnene leger med, hvr de leger på legepladsen g hvem de leger med/ved siden af. Mange af børnene har et par stykker de har en gd relatin med, g den arbejder de videre på at styrke, dag fr dag. Andre børn er med hvr det sker, g hvr de finder det spændende at lege, g danner herved relatiner med de fleste andre børn, alt efter hvem der er med i legen. Det kan hænde, at der er børn der til tider ikke magter, at være med i fællesskabet, g disse børns perspektiv på at skabe relatiner med de andre børn, kan være anderledes end de andre børn g vksnes. Ngle børn har brug fr små pauser væk fra larmen fr at kunne fungere i en travl hverdag i vuggestuen. Det gælder f.eks. særligt sensitive børn. Med vres viden mkring børnene, vil vi tage udgangspunkt i det enkelte barn, g aldrig tvinge et barn til at være med i fællesskabet, hvis det giver udtryk fr at have brug fr nget andet. Vi anerkender barnet, g det sm barnet har behv fr, g prøver at inkludere barnet i en leg, på et tidspunkt, hvr barnet har mere verskud g lyst til at deltage, g danne sciale relatiner med de andre børn. Vi vil lave en indsatsplan sm vi arbejder ud fra i hverdagen, så vi på bedst mulig vis kan tilgdese barnet, g få det inkluderet i børnefællesskabet. I det hele taget er der rig mulighed, fr at være anerkendende verfr børnene i dette hverdagslivstema. Vi er meget pmærksmme på, når der er scial interaktin imellem t børn, g støtter p m denne interaktin, med rd, smil, glæde g anerkendelse, verfr børnene g relatinen der er ved at pstå. I denne alder, 0-3 år, finder vi det særlig vigtigt, at sætte rd på, g vise via krpssprg, alt hvad der sker i hverdagen mkring børnene. Det sker gså når vi støtter p m dannelsen af relatiner børnene imellem. Vi har valgt frtælling sm dkumentatin fr børnemiljøet g har valgt følgende eksempler: Eksempel 1: Det fysiske g psykiske børnemiljø: Vi er på legepladsen, g t af pigerne vil gerne gynge. De henvender sig derfr til en pædagg, sm siger: Jeg kmmer, lige når jeg er færdig her, hp i t piger ver i gyngerne imens. De t piger løber ver til gyngerne. Den ene pige tager en mælkekasse, stiller den hen til gyngen, g kravler p. Den anden pige står g venter på at mælkekassen bliver fri, g tager den så hen til hendes egen gynge. Hun træder p på mælkekassen, g tager det ene ben p i gyngen. Hun bliver lidt usikker, g råber: mig kan ikke! Hjæælp mig! Pædaggen kmmer hen til gyngerne. Hun siger: Ja, det er faktisk lidt svært, men jeg trr gdt du kan! Prøv at hlde ved gyngen længere ppe med hænderne, sådan ja, g træd så p i gyngen med den anden fd. Pigen får den anden fd p i gyngen g sætter sig ned. seeee, du kunne! : siger pædaggen g smiler til pigen. Jeg kunne! : siger pigen stlt g smiler. 29

30 Dette eksempel viser både det fysiske g det psykiske børnemiljø. På vres legepladser er der rig mulighed fr, at få brugt krppen, g udfrdret de mtriske kmpetencer, g det er lige hvad pigerne gør, i denne frtælling. Fr den ene pige, var gyngen ikke længere en mtrisk krævende udfrdring. Men det er det fr den anden pige, sm plever succes, selvværd g stlthed da hun klarer den. Pædaggen anerkender pigen fr hendes arbejde, g det er nget vi bruger rigtig meget til på i vuggestuerne: anerkendelse! En pige på 15 måneder, sidder i sandkassen g leger med en sandmølle. Den har en stjernefrmet gul knap, med en spiral tegnet på, sm hun sidder g drejer på. Når hun drejer, falder sandet ned igennem møllen. En pige på 10 måneder kmmer kravlende hen til sandmøllen. Hun kigger meget interesseret g beundrende på sandet, der løber gennem møllen. Begge piger tager deres ene hånd g stikker ind under møllen, så der falder sand ned på deres hænder. Sådan sidder de i lang tid. Den ene pige kigger af g til p, g smiler til pædaggen, der sidder ved siden af pigerne. Pædaggen smiler tilbage, g nikker anerkendende. Dette eksempel viser, hvrdan der kan pstå æstetiske øjeblikke, ud af meget små ting. Fr små børn, kan det være en æstetisk plevelse, at pleve sandet ryge ned igennem møllen. At se sandet sive. At mærke det på deres små fingre. Måske var det kldt. Måske var det varmt. Nget, gjrde i hvert fald, at det tryllebandt pigerne fuldstændigt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Vurderingen af børnemiljøet, på baggrund af det på nuværende tidspunkt indsamlede materiale, er umiddelbart at der er en gd legekultur på legepladsen. Bilag 2 Lærings- g praksisfrtælling med ftdkumentatin fra vuggestuegrupperne 3.3 Rutiner: Garderbe Praksisbeskrivelse af rutiner Garderbe Sammenhæng Hvilken rutine har I valgt? Vi har i børnehaverne valgt rutinen; garderbe. Aldersgruppen er 2.11 til barnets sklestart. Hvrfr er denne rutine valgt? Da børnehavebørnene er ude hver dag, betyder det gså, at vi bruger meget tid i garderberne. Garderben kan fungere sm et læringsrum fr selvhjulpenhed. Det er vres erfaring at selvhjulpenhed styrker børnenes selvværd, ved at de bliver børn sm kan, mdsat børn sm ikke kan. Hertil styrker selvhjulpenhed gså 30

31 barnets mtriske kmpetencer g understøtter dagtilbudslvens krav m at udvikle børns selvstændighed (Dagtilbudslven, 7, stk, 4). De mtriske kmpetencer bliver bl.a. styrket ved at børnene lærer at tage regnbukser på, lyne deres jakker g lukke/binde deres sk. Vi vil desuden ligge vægt på at børnene hjælper g tager hensyn til hinanden, g derved styrker deres relatiner, skabe trygge rammer g styrker deres følelse af medansvar g fællesskab. Alt dette er samtidig gså et krav fra lvgivningen (Dagtilbudslven, 7). Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin? Vi er bl.a. inspireret af cand.psych. Lise Ahlmann, sm har frsket i børns selvhjulpenhed g de pædaggiske ptentialer i de daglige msrgspgaver i daginstitutiner, såsm bleskifte g af- g påklædning (garderbe). Ahlmanns lægger vægt på de lærings- g udviklingsmuligheder disse såkaldte msrgspgaver kan skabe. Mulighederne selvhjulpenhed i garderben kan skabe er bl.a. mtriske, sprglige, relatinelle, følelse af kntrl g frståelse fr tings rækkefølge. Ved at gøre af- g påklædning til et fællesanliggende kan børnene lære at samarbejde, vente på g hjælpe hinanden, g herunder udvikle relatinelle kmpetencer. Den sprglige udvikling kan styrkes ved at handlinger g rd kbles sammen samt via samtaler, sang, leg med rd. lign., mellem barn/vksen g barn/barn i garderben. En frståelse fr tings rækkefølge g pmuntring til selv at kunne, kan give en følelse af kntrl, herunder følelsen jeg-kan, sm er central i udviklingen af selvværd g selvfrståelse. Muligheder fr mtrisk udvikling kan ses beskrevet under spørgsmålet m hvrfr vi netp har valgt denne aktivitet (Ahlmann, 2006). Ydermere er, sm tidligere beskrevet, det at være en del af et eller flere signifikante fællesskaber g være en der kan nget, essentielt fr børnenes trivsel, udvikling g læring. Dette understøtter netp vigtigheden i de lærings- g udviklingsmuligheder garderben indehlder. Praksisbeskrivelse af rutiner - Garderbe Mål g Tegn Mål At børnenes selvhjulpenhed udvikles g/eller styrkes. At børnene styrker deres fin- g grvmtrik At børnene plever glæde ved at kunne selv. At børnene hjælper g tager hensyn til hinanden i garderben. Tegn Vi ser børn, der selvstændigt tager tøj af g på. Vi ser børn, der hjælper hinanden g har øje fr hinanden. Vi ser børn, der udvikler finmtrikken f.eks. ved at lyne lynlås selv. Vi ser børn, der viser initiativ g viser lyst til selv at gøre tingene. 31

32 Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker I at skabe? Vi ønsker at skabe en kultur med fkus på det pædaggiske i den ellers upåagtede faglighed. Med dette menes en tydeliggørelse af g frståelse fr fagligheden i msrgspgaverne, g de lærings- g udviklingsptentialer disse rummer. Hertil ønsker vi at skabe en inkluderende kultur, hvr alle har medansvar fr hinanden g hvr det er k at lave fejl. Den ønskede kultur vil kunne danne grbund fr relatinskmpetente børn g vksne. At være relatinskmpetent vil sige at have viden m hvrdan man selv skal indgå i relatin til andre g hvrdan man kan hjælpe andre med at indgå i fællesskabet (Clausen g Sørensen, 2012). Børnene får mulighed fr at udvikle sprgets funktin, g dermed frståelse fr hvrdan sprget kan bruges i relatin til andre, samtidig med at de bliver pmuntret til at hjælpe g tage hensyn til hinanden. Medansvar, gensidig respekt samt engagement g glæde er nget vi ønsker at skabe i relatinerne, både når det gælder barn/barn, vksen/barn g vksen/vksen frhldet i børnehaverne. Praksisbeskrivelse af rutiner - Garderbe Tiltag Pædaggisk rganisering er essentielt, fr at der skabes rammer hvri børnene kan udvikle deres selvstændighed g medansvar i frhld til fællesskabet i garderben. Mangler disse, skaber det ur, g situatinen kan hurtigt udvikle sig til at af- g påklædning bare er nget der skal verstås. Vres pædaggiske rganisering vil derfr fregå således, at en vksen frdeler sig i hver af garderberne. Hertil vil denne vksen sørge fr at tage en mindre gruppe af børn med ud, således der er tid til at vejlede g hjælpe de børn der måtte have behv fr dette. Lise Ahlmann påpeger at hvis de vksne ikke frdyber sig, eller kncentrere sig m den pågældende ting/aktivitet, kan dette smitte af på børnene, sm derfr gså mister kncentratinen. Det er derfr centralt at de vksne i garderberne ved, at de andre vksne tager sig af de andre praktiske gøremål, g at disse vksne derfr kan give deres fulde pmærksmhed til børnene i garderberne. Ydermere er det at børnene frdeler sig i mindre grupper, vigtigt fr at skabe rum fr frdybelse. Gruppernes størrelse, aldersfrdelen. lign. vil variere alt efter hvilke børn der er tale m g hvilke behv der er den pågældende dag. Inden børnene går ud i garderben, vil de får tydelige rammer fr, hvad der venter dem. De vksne sm har ansvaret fr garderberne, vil frtælle deres gruppe af børn dette. Disse rammer er en del af den pædaggiske rganisering, g er med til at skabe rum fr frdybelse. Det er vigtigt at børnene ikke får at vide hvad de IKKE må, men hvad man frventer af dem, hermed sagt hvad de gerne må. Det er ikke alle 32

33 børn sm hører rdet ikke, g det er derfr vigtigt at frtælle børn hvad man sm vksen gerne vil have de skal gøre, fremfr hvad man ikke vil have. Børnene vil få at vide at de skal gå stille g rligt ud til deres plads, tage vertøj på g at den vksne vil gå med, hvis de har brug fr hjælp. Endvidere vil børnene ude i garderben blive pfrdret til at hjælpe hinanden, i det mfang at de mestre det. Når de vksne hjælper, vil de først g fremmest prøve med vejledning g pmuntring til at børnene kan selv. Frskeren Vygtsky (f ) beskæftigede sig med betegnelsen znen fr nærmeste udvikling, sm går ud på at individet skal udfrdres i en tilpas grad, således at individet plever succes g udvikler sig. Denne tankegang understøttes bl.a. af frsker Csikszentmilhalyis teri m flw. At være i flw betyder netp at man har pnået en tilpas grad af udfrdring, således at der sker en udvikling g at der således hverken er tale m kedsmmelighed eller anspændthed/angst, f.eks. i frhld til det at skulle tage tøj af g på selvstændigt (Sieling, 2012). Disse t terier har inspireret s til at have øje fr hvr det enkelte barn er g hvrledes dette barn skal g kan udfrdres. Praksisbeskrivelse af rutiner - Garderbe Evaluering Persnalet evaluerer gennem dialg på stue- g persnalemøder. Ved hjælp af billeder der hænges p på læreplanstavlerne synliggør vi prcessen fr frældrene. Praksisfrtællinger analyseres i persnalegruppen g herudfra vurdere vi m målet er nået. Praksisbeskrivelse af rutiner Garderbe De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i rutinen g hvad I vil gøre fr at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Børnene psøger nye relatiner g hjælper andre når der er behv fr det, frhandler m krav g regler Den inkluderende tankegang, hvr medansvar er en naturlig del af hverdagen, vil kunne medvirke til at børnene finder nye relatiner, sm de ellers ikke vil have fundet. Ved f.eks. at vejlede t børn sm ellers ikke leger sammen, i at hjælpe hinanden, kan der skabes grbund fr en ny relatin, g få børnene til at psøger 33

34 hinanden udenfr garderben. Hertil vil børnene ved at hjælpe hinanden g ved at blive vejledt heri samt ved at blive pfrdret til selvstændigt at tage tøj på, få mulighed fr at frhandle m krav g regler. Dette kan f.eks. kmme til udtryk ved, at et barn samtaler med den vksne m hvad barnet skal tage på netp den dag eller ved at børnene, imens de hjælper hinanden, samtaler g frhandler m, hvad de skal lege når de kmmer ud. Børnene træffer valg ved at sige til g fra g frtæller m plevelser Børnene skal så vidt det er muligt g med vejledning selv tage vertøjet af g på. Den vksne i garderben er pmærksm på at understøtte børnenes nærmeste udviklings zne, g vejleder børnene i at sige til g fra, hvr der er behv fr det. Børnene vil desuden blive pfrdret til selv at træffe valg, ved at den vksne ikke diktere præcis hvad barnet skal have på, men vejleder g snakker med barnet m dette. Ydermere vil den vksne samtale med børnene i garderben, g derved vil børnene få mulighed fr at frtælle m plevelser. Sidst, men ikke mindst, vil børnene ved at hjælpe hinanden få mulighed fr at træffe valg, sige til g fra g frtælle m plevelser. Dette kan både fregå selvstændigt g med vejledning fra den vksne, alt efter situatinen g børnenes behv. Børnene lærer at frstå g håndtere egne grænser, lærer at tlke andres signaler g udsætte egne behv Ved at have fkus på en inkluderende kultur, hvr vi i fællesskab hjælper hinanden med at klæde af g på, vil børnene kunne lære at frstå på egne g andres signaler g grænser. F.eks. vil børnene når de hjælper hinanden snakke sammen m pgaven g aflæse hinandens behv. I visse tilfælde vil dette fregå med vejledning fra den vksen, hvr den vksne hjælper med at sætte rd på grænser g signaler. Ydermere vil dette styrke børnene i at udsætte egne behv, idet alle hjælper alle g børnene vil derfr kunne blive pmærksmme på de andre børns behv. Krp g bevægelse Børnene mestrer g eksperimenterer med mtriske aktiviteter Vres fkus på selvhjulpenhed g på garderben sm et lærings- g udviklingsrum, gør at børnene får styrket deres fin- g grvmtrik. Børnene prøver selv at lyne, knappe, lukke/binde sk samt hjælper hinanden med det samme, g får derfr mulighed fr at udvikle g bruge deres finmtriske kmpetencer. De grvmtriske kmpetencer bliver udviklet g brugt ved at børnene selv tager deres tøj g lægger det på plads igen, tager jakker, vertræksbukser g flyverdragter på g af samt hjælper hinanden med selv samme. En inkluderende kultur hvr det er k at lave fejl, samt et fkus på børn sm ngle der kan, vil skabe fundament fr at børnene tør eksperimentere med deres mtrik. Børnene er bevidste m egen krp g sætter grænser fr sig selv g andre 34

35 Børnene bliver pmuntret til at tage vertøj på g af g bliver således bevidste på deres egen krp. Samtidig med dette kan børnene blive pmærksmme på egen krp ved, at de ved at hjælpe andre børn g ved at blive pmuntret til at tage hensyn til hinanden i garderben. Et eksempel på dette kan være, når et barn der er i færd med at tage jakke på, kmmer til at slå til et andet barn, i frsøget på at få armen i jakkens ærme. Her vil barnet blive pmærksm på hvrledes barnets krp skal psitineres i frhld til andre, så ingen kmmer galt afsted. Her vil den vksne hjælpe børnene med at kmme frslag til løsning g sætte rd på hvad der skete. Når børnene samtaler g hjælper hinanden i garderben vil de få mulighed fr at sætte grænser fr sig selv g andre, f.eks. ved at sige fra verfr et barn der vil hjælpe, hvis behvet fr hjælp ikke er der. Sciale kmpetencer Børnene løser pgaver sammen med andre Når børnene bliver vejledt i at hjælpe hinanden g selvstændigt hjælper hinanden, eller når børnene f.eks. samtaler m en leg de skal i gang med g hvrledes denne skal fregå, vil de kunne lære at løse pgaver sammen med andre. Her er det igen centralt at inddrage Marianne Bech Larsens begreb m vejledt deltagelse, hvr den vksne vejleder de børn der umiddelbart har behv fr det, i at deltage i pgaveløsning sammen med det fællesskab barnet er en del af. Børnene følger regler g frhandler indbyrdes ved knflikter Ved at vejlede børnene i at løse evt. knflikter g ved selv at være rllemdel fr en inkluderende kultur, vil børnene kunne lære at følge regler g frhandle indbyrdes i knfliktsituatiner. Børnene indgår i fællesskabets sciale spilleregler g respekterer andres grænser Medansvar fr hinanden, ved f.eks. at skulle hjælpe, tage hensyn g vente på hinanden, understøtter børnenes frståelse fr dette fællesskabs sciale spilleregler. Samtidig hermed lærer børnene m andres grænser ved at den vksne hjælper med at sætte rd på i knfliktsituatiner g ved at børnene selv frhandler med hinanden. En kultur med medansvar g bevidsthed m hinanden skaber grbund fr respekt børnene imellem samt mellem børn g vksne. Sprg Børnene kan genfrtælle plevelser g kan digte egne histrier Vi vksne er rllemdeller fr børnene, g ved selv at digte, lege med sprget. lign. kan børnene blive inspireret til at gøre det samme. Når den vksne er i garderben er det vigtigt at være bevidste m at sætte rd på handlinger, ting g andet g pfrdre børnene til at gøre det samme. Herved får børnene mulighed fr at udvikle sprgets funktin g indhld, g derved kunne genfrtælle plevelser g digte egne histrier. Ydermere vil børnene ved at samtale få øvet g udviklet sprgets frm. Børnene frstår g afstemmer sprget situatin-uafhængigt 35

36 Ved at vi vksne sætter rd på handlinger i situatinen, vejleder g pmuntre børnene til at sætte rd på handlinger g følelser, vil børnene kunne udvikle en frståelse fr sprgets funktin g dermed lære at frstå g afstemme sprget situatins-uafhængigt. Børnene eksperimenterer g er nysgerrige Vi vksne er, sm sagt, rllemdeller, g ved selv at være eksperimenterende g nysgerrige ift. sprg, kan vi pmuntre g inspirere børnene hertil. Ydermere kan en kultur hvr det er k at lave fejl understøtte børnenes lyst til at eksperimentere med sprget g være nysgerrige. Naturen g naturfænmener Børnene udtrykker lyst til at færdes i naturen Garderben er et rum hvr der kan snakkes m alt mellem himmel g jrd, samtidig med at børnene klæder sig på eller af. Det kan være at børnene har set et insekt udenfr, g nu snakker med hinanden g den vksne m dette. Den vksne kan her tage udgangspunkt i børnenes plevelser med naturen g skabe inspiratin g lysten til at færdes i naturen, ved at frtælle videre på eller med på disse plevelser. Børnene eksperimenterer med årsag, sammenhæng g virkning Børnene eksperimenterer med årsag, sammenhæng g virkning i frhld til deres påklædning g vejret udenfr. Et eksempel på dette kan ses i følgende praksisfrtælling: M. (3 år) vil ikke have handsker på ud, selvm han får, at vide at det er meget kldt udenfr. Udenfr fryser M. sine fingre, men vil stadig ikke have handsker på. Dagen efter skal vi igen have vertøj på, inden vi skal ud på legepladsen. M. vil den dag have handsker på. Ude på legepladsen spørger jeg, m han har det gdt. Ja, siger M., g jeg fryser slet ikke mine fingre! Senere, hvr vejret ikke er så kldt, kmmenterer M. på, at man ikke behøver at have handsker på, frdi det ikke er så kldt udenfr. I dette eksempel lære M. m årsagen til at, bruge handsker i kldt vejr, sammenhængen mellem kldt vejr g det at have handsker på g ikke at have handsker på, samt virkningen af dette. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Børnene har kendskab til varierede sange g sanglege, frskellige kulturer g traditiner. I garderben vil den vksne kunne synge kendte g nye sange sammen med børnene, hvis f.eks. børnene eller et barn viser interesse herfr, ved selv at nynne eller lignende. Hertil vil den vksne kunne inspirere børnene til at lege med sprget g stemmen, ved at synge i stedet fr at tale. 36

37 Praksisbeskrivelse af rutiner Garderbe Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte rutine. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Vi vil både gøre brug af praksisfrtællinger, set ud fra børneperspektiv, g iagttagelser. Praksisfrtællingerne kan bestå af billeder g tekst, hvr det er børnenes egne beretninger der bliver skrevet ned. Iagttagelserne kan både fungere sm mundtlige g skriftlige verleveringer, sm bruges til refleksin i persnalegruppen. Endvidere vil vi via børnemøder g samtaler med børn i hverdagen, kunne reflektere ver arbejdet med temaet/prcessen. Beskriv, hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Børnene bliver pmuntret til selv at eksperimentere med fin- g grvmtrik ved at tage vertøj af g på. Hertil vejleder g pmuntre den vksne i garderben børnene i at passe på hinanden, g børnene lærer derved m deres egen krp i frhld til andres. Endvidere vil børnene ved at hjælpe hinanden ligeledes eksperimentere med fin- g grvmtrik g deres krp i frhld til andre. De mindre grupper af børn gør at det er muligt fr børnene at kncentrere sig m udfrdringen i at tage tøj på g af selv samt hjælpe de andre, hvis der er behv fr dette. I garderberne er der støvleknægte så børnene selvstændigt kan tage deres sk g støvler af. Hertil er der sammen med støvleknægtene bøjler børnene kan hlde på, når de tager sk/støvler af, således de ikke mister balancen. Børnenes skifte tøj er placeret således at børnene selv kan nå det, g dermed selv kan tage det beskidte tøj af g nget nyt på. Det æstetiske børnemiljø Sm tidligere beskrevet, vil vi vksne være bevidst m vres psitin sm rllemdeller g den definitinsmagt der følger med. I frlængelse af dette vil vi, med inspiratin fra Beth Juncker, selv lege med rd, synge g gå med på børnenes indslag g idéer. Dette kan illustreres med følgende eksempel, sm fregår i en af garderberne: U. (pædagg) siger: Esben Badesben Op på hesten, svarer Esben (5 år). Her leger pædaggen med barnets navn, g barnet hpper med på den g rimer videre. Her er både barn g pædagg æstetiske virksmme, g det at pædaggen tør lege med sprget inspirere barnet til at gøre det samme. 37

38 Det psykiske børnemiljø Den pædaggiske rganisering er med til at skabe trygge rammer g frudsigelighed fr børnene. Det at have en mindre gruppe af børn samt tydelige rammer fr hvad der skal ske i garderben, gør det muligt at frdybe sig i samtaler, sange eller hvad der nu lige ellers rør sig den pågældende dag. Herved skaber frudsigeligheden rum fr variatin. Den inkluderende kultur i garderben, hvr medansvar g respekt fr hinanden er essentielt, kan medvirke til at vi ser børn sm tør lave fejl, har gå-på-md, hjælper hinanden g passer på hinanden. Inklusin g anerkendelse går hånd i hånd, g derfr vil vi i denne praksis være pmærksm på at anerkende børnenes følelser, på en måde der støtter dem i at blive selvhjulpne. Dette kan f.eks. være i en knfliktsituatin børn imellem, hvr vi vksne vejleder børnene i at løse knflikten selv. Et andet eksempel kan være et barn sm er frustreret ver ikke at kunne lyne sin lynlås på jakken g derfr bryder ud i gråd. Her kan vi vksne berlige barnet, g enten vejlede barnet i at lyne lynlåsen eller få et andet barn til at hjælpe. Hvis et barn ikke trives g/eller har særlige behv, kan vi i børnehaverne gøre brug af et udviklingsskema. Dette skema tages i brug i de tilfælde hvr der er mistanke eller en mindre tvivl m hvrvidt barnet trives eller har særlige behv. Skemaet udfyldes i samarbejde med det pågældende barns frældre. Udviklingsskemaet kan gså hjælpe til at tydeliggøre m der er behv fr en evt. indsatsplan. Hersker der ingen tvivl m at barnet ikke trives g/eller har særlige behv, vil der i samarbejde med barnets frældre blive udarbejdet en indsatsplan. Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Se bilag 3. Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Se bilag 3. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. I iagttagelserne ser vi børn der hjælper hinanden på eget initiativ g udviser glæde ved mtriske udfrdringer i garderben. Børnemiljøet er derfr umiddelbart gdt ud fra i denne situatin. Iagttagelserne er dg enkeltstående billeder af hverdagen, g giver derfr ikke et retvisende billede af det samlede børnemiljø i garderberne. 38

39 Del 4. Evaluering Evalueringsplan Beskriv institutinens evalueringsplan, efter hvilken systematik evalueres fx på stuemøder, persnalemøder. lign. Persnalet evaluerer gennem dialg på stue- g persnalemøder. Persnalet skiftes på stuemøder til at fremlægge en lærings- g praksisfrtælling til fælles refleksin. Heraf udvælges en frtælling, der fr den pågældende stue indehlder særlige pinter ift. et hverdagstema, sm fremlægges på et fællesmøde. Årsagen til dette er at skabe mulighed fr faglig diskussin g refleksin, samt at evaluere det løbende arbejde med læreplanen. Praksisfrtællingerne gemmes g kan bruges på et tidspunkt senere til revidering af læreplanen. Endvidere vil vi via samtaler med børn i hverdagen, børneinterviews g iagttagelser kunne reflektere ver arbejdet med hverdagstemaerne. Hvrdan inddrages bestyrelsen, øvrige frældre g persnalet i udarbejdelsen af læreplanen, evalueringen g pfølgningen? En gang årligt hlder vi et fælles persnale- g bestyrelsesmøde, hvr et mindre udvalg af persnalegruppen fremlægger et hverdagstema. Stuerne aftaler selv indbyrdes, hvem der fremlægger g hvilket tema der fremlægges. Frmålet er, at bestyrelsen g persnalet sammen kan reflektere, diskutere g kmme med nye idéer til det videre arbejde. Frældrene inddrages i arbejdet med læreplanen via infrmatin på børneintra, hverdagsfrtællinger g ftdkumentatin med lærings g praksisfrtællinger. Hvilken evalueringsmdel benyttes, fx SMTTE, vækstmdellen el. anden? Lærings- g praksisfrtælling. Venskabsskema sm dkumentatinsmdel Fkuscirkel (med inspiratin i Vækstmdellen). Vækstmdel Ftdkumentatin med tekst. Evalueringsskema børneperspektiv børneinterview Evalueringsskema vksenperspektiv Evalueringsplanen vil løbende blive revideret i frbindelse med vres videre arbejde med læreplanen. 39

40 Revideret den Gdkendt af fagsekretariatet den 40

41 41

42 42

43 Side 43