Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Transkript

1 Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan

2 Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Vkseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faabrg-Midtfyn Kmmunes kravspecifikatin fr pædaggiske læreplaner. Denne kravspecifikatin sætter rammerne fr en helt ny måde at arbejde med den pædaggiske læreplan i Faabrg-Midtfyn Kmmune. Intentinen bag kravspecifikatinen er at frenkle det kmplicerede. Kravspecifikatinen er en skabeln fr den pædaggiske læreplan. En skabeln, der både fastsætter ngle rammer fr frmen såvel sm et niveau fr indhldet i den pædaggiske læreplan. Kravspecifikatinen fastsætter fælles læringsmål fr dagtilbudsmrådet i kmmunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål fr de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i verensstemmelse med intentinerne i dagtilbudslven g tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale sm frskere g eksperter har udviklet i frbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden g frskning på 0-6 års mrådet Fr institutiner bestående af flere matrikler giver læreplansdkumentet mulighed fr at vise det fælles værdigrundlag g de frskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikatinen skal der laves beskrivelser g dkumentatin af henhldsvis en vkseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur g en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser g dkumentatiner skal der bl.a. redegøres fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsfrløbet vil netp fkusere på denne nye måde at arbejde med den pædaggiske læreplan. Dette er en elektrnisk udgave af kravspecifikatinen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dkumentet indehlder farvede felter med verskrifter g infrmatiner m dagtilbudsmrådet. Under disse felter skal der beskrives, hvrdan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lvgrundlag Lvgrundlaget er dagtilbudslvens Frmålet med den pædaggiske læreplan "Et af de centrale frmål fr dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring g udvikling af kmpetencer. Sm et værktøj hertil skal alle dagtilbud mfattet af dagtilbudslven udarbejde en pædaggisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i frhld til t aldersgrupper: 0-2 år g fra 3 år til barnets sklestart." Den pædaggiske læreplan danner grundlag fr en pædaggisk praksis, der lever p til lvgivningens intentiner m: At bidrage til at styrke børnenes læring g udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fkus på børn med særlige behv At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædaggiske arbejde At bidrage til en større synlighed g deraf følgende invlvering g dialg med frældre, fagsekretariat g plitikere At bidrage til at børnenes kmpetencer ved sklestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksin, der bygger på dkumentatin g evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses sm en vej til beskrivelse af den pædaggiske praksis sm dkumentatin fr frældre, fagsekretariat.a. 4

5 Del 2. Generelle plysninger Institutinens navn Blåtands Børnehave Fakta m institutinen Adresse g institutinstype: Rudmevej 99, Rudme Herringe, Ringe Børnehave med 3 6 årige børn Beskriv, hvilket miljø institutinen er beliggende i, på landet, i byen, med mulighed fr at benytte ffentlige transprtmidler, i mråde med stisystem. lign.: Børnehaven er beliggende på landet. Sammen med Rudme Friskle er den mdrejnings punkt fr et aktivt g engageret landsby miljø. Vi er tæt på naturen, g har adgang til skv g små søer. Landsbyen er mgivet af marker g landbrug, Vi har ca små 2km til et ffentligt stisystem, g vi har mulighed fr at tage bussen til Ringe, en gang der ind ca kl 8 00 g hjem igen ved 13 tiden Åbningstider g lukkedage: Vi har åbent man-trs, fre Vi har lukket i ugerne 28,29,30 I uge 42 Og i uge 7 Institutinens årsnrm det gennemsnitlige antal børn i institutinen i et budgetår: Vi er nrmeret til 25 børn Persnale. Beskriv, hvilken type ansatte der er i institutinen i frhld til faggruppe, uddannelse g særlige ekspertiser: I skrivende stund : 1 pædagg 30 timer (vikar) 1 pædagg med sprgvejleder uddannelse, støttepædagg erfaring, g ledelses erfaring 1 pædaggmedhjælper 37 timer Fysiske rammer. Beskriv, hvr mange fysiske bygninger institutinen består af, nybyggeri, gammelt hus, trapper, stre rum, små rum, legeplads m.m.: Vi er bsiddende i et lille hus fra mkring Vi har t børnetiletter g et vksen tilet. Vi har t grupperum. Det en indikerer at her er der plads til at bygge med kldser /tgbane/ dubl mm. Her er der gså indrettet en dukkekrg g det er i dette rum vi har vres kreative materialer. Der er gså et brd med stle g en bænk, hvr der er 8 siddepladser. 5

6 I det andet rum er der en hygge briks med bløde puder g adgang til bøger der er reler med div spil g i et afskærmet hjørne er der indrettet en Leg krg. Der er pstillet brde g taburetter, sm vi både er kreative ved, spilller spil ved, g spiser ved. I dette rum er der et lille te køkken med vn g pvaskemaskine I et separat rum har vi kntr. Evt. institutinens prfil fx idrætsbørnehave, grøn institutin: Vres prfil er vi har Frisklen sm vres nærmeste g daglige samarbejdspartner g vi deltager i div. Fællesarrangementer g fredags sang, g tager del i sklens emneuger på sidelinjen. Legepladsen er lille g hyggelig. Der er mange træer g buske der både kan bruges til at klatre i ( ikke lige nu) g lave huler i. Vi har legehuse, sandkasse gynger g rutsjebane, g frskellige køretøjer. Vi bruger sklens mkringliggende legeplads meget, hvr der er mere plads g flere mtriske udfrdringer. Institutinens værdier Beskriv institutinens fælles værdier, g hvrdan I frhlder jer til Den sammenhængende Børneplitiks grundlæggende værdier. I vres arbejde med børnene tager vi afsæt i Fåbrg Midfyns kmmunes værdier g nrmer på børn g unge mrådet. Børn griber naturligt øjeblikkets muligheder. De vil lege, undersøge, afprøve, tale, synge,mm., på hver deres måde i verensstemmelse med hver deres behv.. Når vi tager udgangspunkt i dette spntane, bliver al tale m mtivatin verflødig g læring g udvikling kan få fri prces Vi ser børnene sm aktive medspillere i tilrettelæggelsen af deres hverdag. Børn er innvative g vi imødekmmer dem med interesse g bærer ved til deres bål. Dermed anerkender vi børnenes ide g nysgerrighed, så de kan bevare deres lyst til selv at tage initiativ g lære nyt. Fr s er leg lig med læring. Børn gør sig mange erfaringer i livet g dem barbejder de i legen, med hinanden. Vi tager medansvar fr at deres sciale g sansemtriske udvikling, g tilstræber en varieret dagligdag, med planlagte g impulsive aktiviteter. Vi udfrdrer dem både på det sciale, persnlige,mtriske, sprglige plan. Sammen med børnene er vi sm vksne pmærksmme, nærværende,interesserede, rummelige, med skabende g psøgende. Vi lægger vægt på at børnehaven er et sted hvr alle føler sig hjemme, g hvr børnene udvikler sig i eget temp, med støtte g guidning af frskellig art fra s. Vi tilstræber et miljø g en atmsfære hvr msrg, tryghed, glæde g medbestemmelse er fremherskende.vi ønsker at børnene skal føle sig værdsat, g at de lærer at drage msrg fr andre g fr miljøet, at de lærer at lytte g give udtryk fr egne tanker g følelser. Vi har sm vksne et strt ansvar sm rllemdeller, g vres tilgang til børnene er inkluderende, g anerkendende. Inklusin er et nøglerd i vres hverdag, g vi bruger vres faglighed g empati sm redskaber der hvr det er svært at blive en del af fællesskabet. 6

7 Børn frældre g persnale, er et frpligtende fællesskab, sm vres børnehave lever i g sm den netp derfr kan tilbyde. Den imødekmmende samtale g indbyrdes respekt er grundvilkår i alle relatiner, g sm sådan bliver en værdifuld g brugbar erfaring fr børnene. De til en hver tid gældende aftalemål Link g evt. bilag sm prcesplaner/årshjul/milepæle. Giv en krt beskrivelse af, hvad det betyder fr institutinens arbejde i det pågældende år Vi har en rytme i børnehaven, der følger årets gang. Der er mange traditiner der er årstidsbestemte her i Danmark, g dem har vi taget til s. (jul, fastelavn, påske, sankthans ), vi klipper g klistrer, vi maler g tegner g synger de sange der hører sig til. Vres års hjul er undervejs. Vi er ved at tilrette det så de følger Rudme Friskles års hjul. Der er vres hensigt at vres rytme bliver snet ind i sklens på den måde at vi ikke kun følger de traditinelle danske traditiner, men at vi aktivt deltager i emneuger, g arrangementer på sklen, eller sideløbende med sklen. 7

8 Børn med særlige behv I henhld til dagtilbudslvens 8 stk. 4 skal den pædaggiske læreplan beskrive relevante metder g aktiviteter samt eventuelle mål, der pstilles g iværksættes fr børn med særlige behv. En central intentin med de pædaggiske læreplaner er at styrke den pædaggiske indsats ver fr børn med særlige behv. I Faabrg-Midtfyn Kmmune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, g dermed til relatinerne mkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædaggiske læreplan er gældende fr alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metder g aktiviteter g ved iværksættelse af prcedure i henhld til Indsatsguide. Når det bserveres, at et barn har særlige behv, udarbejdes der i samarbejde med frældrene en indsatsplan fr barnets videre udvikling, g Indsatsguiden følges fr det videre frløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børneplitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn g unge i hverdagen. Handleguiden beskriver prcedurer, rller, ansvar g frventninger til alle, når løsning af prblemer kræver bidrag fra flere instanser i kmmunen. Beskriv: Hvrdan arbejder I med indsatsplaner? Hvrdan inddrager I Indsatsguiden samt Handleguiden? Hvilke metder g aktiviteter anvender I? Hvrdan arbejder I systematisk med evaluering g dkumentatin? Hvrdan samarbejder I tværfagligt? Hvrdan samarbejder I med frældre? Når vi får/pdager et barn med særlige behv i børnehaven, Tager vi afsæt i handleguiden. Vi snakker med frældrene hører m barnets første pasningssted, g tager evt. kntakt dertil. Derefter laves der indsatsplan på barnet, i samarbejde i samarbejde med frældrene. Disse indsatsplaner bruges i hverdagen g hele persnalegruppen har indsigt i dem. De tages p til revidering på vres persnalemøde en gang m måneden, fr at se m vi arbejder hen mr vres mål fr barnet, ved behv laves det nye indsatsplaner, løbende i samarbejde med frældrene så de hele tiden er pdateret. Hvis vi vurderer ar der er behv fr anden faglig vurdering,kntakter vi relevante faggrupper i BUR. Børn med særlige behv placerer vi på børnelinien,fra det øjeblik vi sptter dem g bruger denne sm retningslinie fr vres videre arbejde med barnet. Alle børn har en primær vksen tilknyttet, gså børn med særlige behv, g det er denne vksen der ansvaret fr samarbejdet med frældrene g kntakten til de div. Samarbejdspartnere. Deltager i møder mkring barnet, g gså sørger fr at indsatsplaner bliver evalueret,. Sm primær vksen har man ansvaret fr at 8

9 persnalegruppen er pdateret mkring barnets situatin, g ansvar fr at barnet tages p til dialg så billedet af barnet i persnalegruppen bliver så nuanceret sm muligt. Det er vigtigt fr s at pintere at vres tilgang til børnene altid er inkluderende g anerkendende, g vres tilgang til frældrene er ligeledes anerkendende g inkluderende. Det er vigtigt fr s at frældrene føler sig set g hørt g at de bliver mødt på en anerkendende g ligeværdig måde. Børn med særlige behv, deltager i de aktiviteter der planlægges fr alle børnene i institutinen. Børn med særlige behv, har brug fr ekstra guidning g msrg, af barnets primær vksen. Alt hvad vi fretager s mkring g med børn med særlige behv, udspringer af de indsatsplaner der er lavet på barnet. Når vi i det fregående skriver alt, er det frdi vi gså er mkring børnene når det handler m guidning i frhld til barnets sciale udvikling, g hjælp til at indgå i sciale relatiner g fællesskab med de andre børn. Vi har persnalemøder en gang m måneden, hvr vi får vendt aktuelle emner, samt evt indsatsplaner, læreplaner, planlægning af kmmende lkalmøder, årshjul mm. Vi har planer m at indføre pædaggisk dag 2 gange årligt, g har allerede haft et. 9

10 Overgange Mdtagelse af nye børn Beskriv: Hvrdan gør I? Hvem invlveres? Hvrdan tager I imd? Hvrdan samarbejder I med andre institutiner? Hvrdan infrmeres frældrene? Det vigtigt fr s at dem der kmmer ind i vres hus føler sig gdt taget imd. Vi bliver fra tid til anden kntaktet af frældre der gerne vil have deres børn skrevet p til børnehaven. Vi skriver børn der ønsker plads p på vres venteliste, g de bliver kntaktet når der er plads. Vi tager en samtale med dem, hvr vi får beskrevet vres hverdag, g hvad vi lægger vægt på, g ligeledes hvr de har mulighed fr at kmme med spørgsmål. Det er gså her de kan frtælle s m deres guldklump, g m de ønsker tanker g behv der er fr dem g deres barn. Når det så er ved at være tiden til at barnet skal starte hs s kntaktes frældrene, fr at vi kan være sikre på at de stadig er interesserede i pladsen. Vi inviterer børn g frældre til at besøge s p til børnehave start, så børnene kan se deres nye børnehave. Lige inden de starter sender vi et lille brev til barnet fra børnehaven, der frtæller at vi glæder s til barnet starter. Vi anbefaler at frældrene giver sig tid til at køre deres barn ind, i det temp der brug fr, så pstarten bliver så gd en plevelse sm muligt. Hvad er det så vi knkret gør!! Vi har på frhånd valgt hvem der skal tage imd barnet g dets frældre, altså barnets primær vksen. Vi lægger str vægt på at der er gd kemi mellem barnet g dets primær vksen, g hvis vi plever at barnet vælger den primære vksne fra, g vælger en anden,så vil det blive den persn bar net vælger der bliver primær vksen. Den primære vksnes pgaver er at skabe en gensidig kntakt til barnet baseret på tryghed g tillid, g hjælpe barnet til at indgå i relatiner med andre børn. Altså deltage i lege g aktiviteter med barnet til barnet selv slipper. Overgange Intern vergang Beskriv: Hvilke vergange der er tale m fx fra lille gruppe til mellem gruppe el. vuggestue til børnehave Hvrdan frbereder I børn/persnale? 10

11 Hvrdan infrmeres frældrene? Den eneste interne vergang vi har er når det er tid til at lave førskle gruppe. Det er baseret på samtaler med frældrene, så vi får klarhed ver m der fr ngens vedkmmende er behv fr udskudt sklestart. Vi Taler med børnene m hvrnår det bliver deres tur til at kmme i sklegruppe, g de glæder sig meget. 11

12 Overgange Overgang til andre institutiner Beskriv: Hvad gør I? Hvem invlveres? Hvrdan tager I imd? Hvrdan samarbejder I med andre institutiner? Hvrdan infrmeres frældrene?.hvis et Barn skal til en anden institutin, taler vi med frældrene m i hvr høj grad der er behv fr at vi aktivt deltager i vergangen, g m der er infrmatiner m barnet der vil være hensigtsmæssigt at videresende Overgange Overgang til skle Beskriv: Hvad gør I? Hvrdan frberedes børnene? Hvrdan infrmeres frældrene? Hvrdan verleverer I viden? Hvrdan samarbejder I med skler? Hvert år i Januar pretter vi en sklegruppe, hvr vi har fkus på kmmende sklestart. Vi arbejder målrettet med børnene, i en kntekst hvr der er fkus på fællesskab, sciale kmpetencer, børnenes alsidige persnlige udvikling. Vi arbejde/ leger bgstaver g tal ind i hverdagen, g børnene får små pgaver de kan løse. Vi er pmærksmme på det enkelte barn trivsel i gruppen, g slår ikke større brød p end vi kan bage, netp med fkus på at det skal være sjvt, lærerigt g give en succes plevelse. Vi tager afsæt i de seks læreplans temaer, således at vi berører dem alle på en eller anden facn. Vi tager på ture med gruppen, både fr at samle viden, men gså fr at styrke fællesskabet g give børnene en plevelse. 12

13 Børn med særlige behv der er avanceret til førsklegruppen, vil stadig have behv fr særlig msrg g guiding hvilket vi yder i det mfang det er nødvendigt Hen på fråret, intensiveres samarbejdet med sklen, g der er netp en ny plan på vej, hvr børnene integreres i sklens SFO ngle dage i ugen. Ligeledes er der et par dage hvr børnene prøver at kmme i børnehaveklasse inden det fr alvr går løs. Vi har førskle samtaler med frældrene, g verleverings samtale med børnehaveklassen inden smmerferien. I frhld til verlevering fra børnehave til børnehaveklsaase har vi skærpet fkus på børn med særlige behv. Vi hlder ekstra frældresamtaler med fkus på barnets skleparathed, hvr både skle g repræsentanter fra BUR deltager. Her verlevere vi vres erfaringer mkring barnet g beskriver barnet så nuanceret sm muligt. Med frældrenes gdkendelse fremlægger vi al det skriftlige materiale der er mkring barnet. 13

14 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Dkumentatin 3.1 Vkseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Sammenhæng Ifølge dagtilbudslven er lederen ansvarlig fr at dkumentere, hvrdan g hvrvidt de metder g aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at pfylde de pstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dkumentatinen evalueres de pædaggiske tiltag. Dkumentatin g evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dkumentatinen. Hvilken aktivitet har I valgt? Hvrfr er denne aktivitet valgt? Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin? Vi blev inspireret på en 5 års fødselsdag, hvr Ole g hans mr netp havde været ude g fange haletudser i en nærliggende sø. Da vi km til fødselsdagen std haletudserne i et strt glas på brdet til skue fr alle. Straks var der ngle af børnene der spurgte m vi dg ikke gså skulle have haletudser i børnehaven. Så vi har valgt at tage ud i naturen med en lille gruppe børn i alderen 4-5år, fr at fange haletudser. Haletudserne skal b i børnehaven i en peride, indtil de begynder at blive frøer, til glæde g læring fr alle. De børn der var med på turen får en fælles plevelse sammen med hinanden g sammen med s vksne. De får en ny viden sm de videregiver hjemme i børnehaven. Der var meget fkus mkring haletudserne mens de var her i børnehaven g blev til frøer. Det blev til et fælles prjekt sørge fr at give dem mad g snakke m hvr langt de var kmmet med deres ben. Derved fik hvert barn en individuel plevelse mkring frø prjektet. Der er mere g mere fkus på naturen, naturens ressurcer, g hvr skrøbelig dens balance egentlig er, g hvr vigtigt det er at passe på den. Men før vi kan lære at passe på den, er vi nødt til at få øje på den. Vi ser det sm vres vksen ansvar, gennem plevelser leg g videns søgning at frmidle kendskab til naturen g ngle af dens fænmener, på en måde så børnene får lyst til at udfrske den g så børnene behandler dyr g planter respektfuldt. Vi er inspireret af mange frskellige teretikere i frbindelse med det at tage børn med ud i naturen. Barndmmens natur har str betydning sm referenceramme, identitetsskabende faktr g sm erfaringer flk viderebringer til de næste generatiner altså en del af kulturarven. Endvidere har naturen samlet set en str betydning, fr udfldelse g scialiserings prcesser citat Kaae 2003 Inspireret af venstående har naturvejleder Lasse Thmas Edlev, lavet en undersøgelse mkring betydningen af barndmmens naturplevelser. Han knkluderer at barndmmens naturplevelser har str betydning fr barnets almene dannelse, sm bærer af persnlige, kulturelle g sciale værdier. 14

15 Piagets` terier m akkmdatin g assimilatin, verskridende læring g tilføjende læring har til frmål at skabe balance mellem nye erfaringer g etableret viden. Her har vi sm pædagger et strt ansvar fr at barnet hele tiden tilføjes nye læringsmuligheder, gså ifht naturen. Vres didaktiske vervejelser mkring aktiviteten. Vi har valgt en gruppe børn der til daglig ikke umiddelbart har en masse fællesskab. Ved at tage dem med i prjektet, tage dem med ud på en fælles pgave, håber vi på at styrke gruppens fællesskab, give dem en fælles erfarings platfrm hvr de til en hver tid g i andre, sammenhænge, kan dele de plevelser de havde sammen på turen. Altså at give dem en helt unik plevelse sm kun de har sammen. Vi har valgt at tage børnene med ud i naturen fr, at fange haletudser, fr derefter at kunne følge haletudsernes udvikling fra haletudse til frø, g så sætte dem tilbage i naturen. Vi synes det er vigtigt, at børn får et gdt g respektfuldt frhld til naturen, g at vi samtidig er med til at fylde på deres nysgerrighed, ved at give dem indblik i, hvad der fregår i kulisserne. Vi er meget bevidste m at den vksenstyrede aktivitet vi har valgt, samt det emne vi har fkuseret på, er et emne hvr vi rent teretisk kan følge med g at vi vksne har en gd basisviden, sm vi kan videregive.. Vi lægger str vægt på, at vi er klædt på til at, vi sm vksne, kan besvare børnenes spørgsmål g via nettet g bøger, har vi været i stand til at pirre deres nysgerrighed g give dem yderlige viden. Vi ser det sm en altafgørende pgave, at præsentere børnene fr viden, plevelser, g fakta, i en kntekst der er funderet i respektfuldhed fr naturen. Vi trr på at vi er med til at frme børnenes bevidsthed m naturen g dens skrøbelighed ved i små bidder at give dem knkrete erfaringer/plevelser. Vi er inspireret af tidligere erfaring med haletudser, g den dejlige plevelse det er at følge et spirende liv. Det tidlige frår g alt det der spirer frem, har gså været en inspiratinskilde, g da vi en dag gik frbi en sø km ideen m at hlde haletudser. Vi har naturligvis været inde på nettet g undersøge, m man måtte fange dem, hvrdan de skal passes, mm., g har hele tiden haft en snak med børnene m at vi kun havde dem til låns g at der ikke er så mange frøer tilbage ude i naturen, så de var vigtigt at sætte dem tilbage igen Vi er ligeledes inspireret af at passe gdt på naturen, i alle dens facetter, at naturen er skrøbelig, g at tidens strømninger er præget af hvr vigtig det er at vi passer på vres mgivelser g være med til at videregive denne viden til børnene, i sammenhænge de kan frstå.. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Mål g Tegn Opstil mål g tegn fr det pædaggiske arbejde med udgangspunkt i Jeres aftalemål, læringsmål g værdier Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker I samtidig at fremme/skabe Natur g naturfænmener: Mål: At børnene udvikler respekt g frståelse fr g plever glæden ved at være i naturen. At børn lærer naturen at kende med alle sanser, g plever den sm kilde til viden g rum fr leg, plevelse g udfrskning. 15

16 Læringsmål 3-5 årige Børnene udtrykker lyst til at færdes i naturen. Børnene eksperimenterer med årsag, virkning g sammenhæng. Børnene håndterer g frtæller m dyr g planter g levesteder mv. Tegn: At børn håndterer naturen g insekter respektfuldt. At børnene tilegner viden m haletudser g bruger den. At børnene viser nysgerrighed g er videns søgende mkring haletudsernes liv g udvikling At børnene viser lyst til at frmidle deres plevelser g viden mkring haletudse turen At børnene bruger deres plevelser af haletudse turen, til inspiratin til leg Vres erfaring siger s, at hver gang børn i fællesskab får en plevelse, pstår der emner til leg, ligesm der pstår et fundament til, at skabe relatiner. Hver gang børn har en plevelse sammen, skaber det samhørighed. Ngle børn har brug fr mange plevelser sammen, før der bliver skabt relatiner g samhørighed, andre har kun brug fr ganske få, før det sker. Ved at tage børnene med ud i naturen, g giver dem ngle aha g juhu plevelser, er det vres intentin, at de på sigt udvikler en nysgerrig g respektfuld mgang med naturen. Vi ønsker at børnene får et respektfuldt g ydmygt frhld til naturen. At de ser naturen sm et skatkammer af plevelser g eventyr, sm er herligt at frdybe sig i

17 Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Tiltag Knkret aktivitet Planlægning af indhld/frmål Frberedelse, "hvr skal vi hen", hvrfr? Gennemførelse, hvrdan g hvad? Dkumentatin, hvad skal vi "have med hjem", g hvad giver det anledning til? Rammer generelt, tid, børnegruppe, gruppestørrelse. De fysiske rammer, betydning g muligheder. Hvrdan gør I, hvem gør hvad? Hvilke regler er der Vi udvalgte 10 børn, i alderen 3-5 år, sm er fysisk aktive, g sm vi vidste, ville fr en juhu plevelse, trds den lange gåtur. Vi samlede derfr de 10 børn, g havde en snak med børnene, m at vi skulle ud at finde haletudser, g fik en lang snak m haletudser g hvad vi skulle bruge, når vi nu skulle fange dem. Børnene fik lv til at give deres bud på, hvad de trede der skulle bruges til at fange haletudser. Der km kvalificerede gæt, g et af dem var, at det nk var bedst at bruge et fiskenet. De børn der havde et fiskenet derhjemme, fik lv at tage dem med, til turen. Da vi skulle gå langt, blev vi enige m, både børn g vksne, at have nget at spise g drikke med. Vi fandt et akvarium, så vi havde nget at transprtere haletudserne i. Vi fandt billeder g materiale, sm mhandler haletudser, g læste det sammen med børnene. Den dag turen skulle fregå, var der hektisk aktivitet. De børn der skulle med, var aktive medspillere i prjektet. Der blev fundet fiskenet frem, pakket trækvgne g alle var spændte på, m vi verhvedet fik fanget en haletudse. Det fløj rundt med spørgsmål så sm: hvr skal de fanges?, hvr langt er der?, hvr mange skal vi fange? Hele vejen ned til søen snakkede vi m haletudser. Det viste sig at være rigtig svært, at finde haletudserne da vi endelig km ned til søen. Frhldene ved søen, var meget udfrdrende, da der var meget lidt plads g meget stejlt, så vi måtte skiftedes til at prøve at fiske. Vejret var ikke med s, det havde regnet, så der var gså meget glat, g derfr endnu mere mtrisk udfrdrende at skulle fiske g samtidig hlde balancen. Vi plevede at mange af børnene, havde svært ved at kunne vente på tur, g vi plevede samtidig str skuffelse hs det enkelte barn, ver at de ikke kunne fange en haletudse. Men når man nu ikke kunne fange ngle haletudser, kunne man j fange pinde, mudder, skøjteløbere g andre små insekter, så fiskenettene blev flittigt brugt. Dagens stre helt, blev dg den unge g smukke Kristffer, (vksen), sm fangede den eneste haletudse. Hjemturen var hård g våd, børnene var trætte g havde brugt deres energi. Da vi km hjem, fik vi sat en pumpe i akvariet, g fik frtalt børnene hvr vigtigt det er, at der kmmer luft ned til haletudsen, så den kan trække vejret. Da Ole bliver hentet, synes Oles mr, at det er synd at vi kun havde fanget en enkelt haletudse, så næste dag, km Ole med et glas fyldt med haletudser. Børnene har løbende været med til, at fdre haletudserne, g vi har sammen nøje fuldt, haletudsernes udvikling. Da haletudserne havde tabt halen g fået ben, blev de bragt tilbage til deres vante habitat. Fra at vi tg på haletudse tur, til haletudserne sm frøer blev sat ud i gen, gik der mkring en måned. Det er en helt klart vksen styret aktivitet, hvr vi vksne sætter rammer g regler. På turen handler det m at færdes sikkert i trafikken, at følges ad hånd i hånd, g ved tydelig vksen guidning lære at færdes sikkert mkring søen. 17

18 Da haletudserne er etableret hjemme, handler det m at passe på haletudserne sm et fælles ansvar, ved at fdre dem på skift en gang m dagen, sørge fr at alle ved at de ikke må tages p, eller at der ikke må puttes ting g sager ned til dem, g sm vksen pirre børnenes nysgerrighed mkring tudsernes udvikling ved at vise nysgerrighed g interesse g dele viden med børnene. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dkumentere i frhld til jeres mål g tegn. Dkumentér ved hjælp af datamateriale (frtællinger, interview, ft, tegninger eller andet) jeres praksis i aktiviteten. Kmmentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på g synes er vigtigt. PRAKSIS/MÅL OG TEGN I frhld til de mål vi har sat s i frbindelse med den vksenstyrede aktivitet, plever vi at de tegn vi ser hs børnene, vidner m at vi er gdt på vej i at pnå vres mål. Vi ser tegn på at: - børnene snakker m turen med glæde - børnene vil gerne på tur igen - at plevelserne på turen, giver inspiratin til leg - at børnene passer på kryb g kravl på vres legeplads - at børnene indtager naturen g dens planter, kryb g kravl med en nysgerrighed hvr de ønsker at få viden m det de finder, hs de vksne. ( bøger, internet) - Det er ikke kun haletudser, vi har lært nget m i frbindelse med dette prjekt. Vi har i stigende grad g i takt med at fråret vågner, plevet en større nysgerrighed m de insekter, der er at finde på legepladsen, hvad hedder de, hvad spiser de, hvr br de?. Vi har derfr flittigt brugt internettet g de natur bøger vi har i børnehaven, til at søge viden sammen med børnene. En Frtælling: Få dage efter turen satte Majse g Rasmus en leg i gang, der handlede m haletudser. De fandt hver en spand g gik på pdagelse på legepladsen. Her samlede de sten g pinde p sm de tg med hjem i sandkassen. Her gravede de et hul akvarium fyldte det med vand ( der gdt nk sivede vær, men pyt ) g puttede deres haletudser ned i. Legen udviklede sig g der km flere børn til, med flere haletudser, så det blev nødvendigt med flere akvarier i sandkassen. Hvis der var ngle der spurgte ind til haletudserne, havde både Majse g Rasmus svar parat. hvr stre bliver de var der en der spurgte kæmpe stre svarede Rasmus mens han med armene viste en meget str hale tudse Hvad spiser de spurgte en anden, Fiskemad svarede Majseg viste lidt vissent græs der var revet i småstykker, du må gdt prøve at fdre dem. Over de næste mange dage var der mange haletudse lege i gang, hist g her. 18

19 Kmmentarer til frtælling g tegn Det at børnene har taget plevelserne fra turen til sig på en måde så det indgår i deres leg synes vi er en succes. De viser s tydeligt at de har haft en gd plevelse, en gd fælles plevelse sm de gennem leg frmår at frmidle til de andre børn. De viser s gennem deres nysgerrighed fr haletudsernes udvikling, at det er nget der ptager dem, at det er spændende. Deres øgede nysgerrighed g videbegærlighed, mkring de dyr g planter de finder på deres vej viser s at vres mål er nået. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i aktiviteten g hvad I vil gøre fr evt. yderligere at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Krp g bevægelse Sciale kmpetencer Sprg Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Barnets alsidige persnlige udvikling Da vi j har været de styrende i frhld til hvem der skulle være med på turen, kan man sige at børnene på den måde er tvunget ind i et fællesskab de ikke umiddelbart selv har valgt. Men vi er af den verbevisning, at vi samtidig har åbnet ngle andre døre p fr dem, så de får mulighed fr at få øje på nye fællesskaber. De rammer vi satte mkring turen, g vres rlle sm nærværende, g frmidlende vksne, mener vi har givet den enkelte tryghed til at : Turde gå ind i andre relatiner, turde gå helt ned til søen, turde fiske, frmå at gå så lang en tur, givet plads til at det enkelte barn gså trygt har kunnet sige fra når tålmdigheden med at slap p. Krp g bevægelse Børnene er blevet udfrdret på deres udhldenhed g deres mtriske kunnen. På hjemvejen i regn g rusk, var børnene rigtig trætte, men da vi gav s til at synge sammen, var det sm m sangen transfrmerede sig til fællesskab, der igen blev til en energi, så de kunne lidt igen. Sciale kmpetencer Børnene løser en planlagt aktivitet i samarbejde med andre. Den kntekst g det fællesskab de er blevet en del af, frdre at de er nødt til at følge ngle regler. så sm at vente på tur, lytte til hinanden, tage hensyn til hinanden g udvise tålmdighed. 19

20 Sprg I den indledende fase, har vi vksne haft frmidler rllen, hvr børnene har været meget lyttende. Børnene kmmer hjem med en ny viden mkring haletudser, g dertil hørende nye rd. De bruger sprget til at frmidle den viden de har fået, g igen g igen snakke m emnet, g spørge ind til emnet. Natur g naturfænmener Børnene har været ude i naturen, g plevet hvr haletudserne br, de har i frløbet lært meget m deres liv g udvikling til frøer. Turen har skærpet børnenes lyst til at færdes i naturen, behandle den med respekt g lære af den Den dag hvr turen fregik, har de erfaret hvad der sker når man bevæger sig ud i regnen. De har ligeledes erfaret hvr træt man kan blive når man går rigtig laaaaaaaaangt. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. 20

21 Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Det fysiske børnemiljø Vi er bevidste m at børnene er blevet udfrdret på deres mtrik g deres fysiske frmåen. Vi plevede at børnene plevede turen sm en gd plevelse. Sm vksne var vi bevidste at skabe gde trygge rammer mkring børnene, g være med skabere af den gde stemning. Børnemiljøet i denne aktivitet, gav både plads til spntanitet g fælles erfaringer. Børnemiljøet g stemningen var rigtig gdt g på hjemvejen da alle var trætte frmåede vi i fællesskab at løfte stemningen ved at bryde ud i sang. Da vi km hjem var vi bevidste m at placere akvariet med haletudserne, på et brd hvr de std i øjenhøjde, så børnene kunne følge med i deres udvikling, g være med til at fdre. Det Æstetiske Børnemiljø Vi er en børnehave der er beliggende ude på landet. Når vi er på tur bevæger vi s ud i mråder hvr børnene bliver bmbarderet med alverdens dufte, naturens lyde, g smukke synsindtryk. Naturen er fuld af frskellige sanseindtryk, g nrmalt når vi går tur, er vi gde til at stppe p, g lukke øjnene g derved pleve naturen med de andre sanser: hvad kan vi høre, dufte. mærke På denne tur var det at vi skulle ned at fiske målet, g der hvr vi valgte at der var plads frdybelse. På turen, derned g hjem, stppede vi ikke så meget p, men vi havde alligevel øjnene med g så både biller, regnrme g andet kryb. Det Psykiske Børnemiljø Vi er i vres tilgang til børnene er både anerkendende, rummelige, g inkluderende. Der er altid plads til frskellighed g plads til at være innvativ. Derfr var det i trygge rammer at børnene begav sig ud på eventyr med s. Med det frarbejde vi havde gjrt fr at frberede børnene, plevede vi at de var fulde af frventning g tg aktivt del i fællesskabet. Det Samlede børnemiljø i aktiviteten Der er generelt en psitiv g glad mgangstne i huset, g den tg vi med på tur. Sm tidligere nævnt, er vi en persnalegruppe der lægger vægt på, at have en anerkendende, inkluderende, psitiv g empatisk tilgang til børnene. Vi er bevidste m at vi sm vksne er rllemdeller, g vres mgang med hinanden g børnene, danner præcedens fr mgangstnen. Denne kultur er så stærk, at den gså afspejler sig når vi tager på tur. Trds den lange gåtur g det dårlige vejr, havde vi stadig en plevelse af, at det generelle børnemiljø var gdt, g at det enkelte barn fik en gd plevelse g gde g alsidige erfaringer med hjem. Dette er vi senere blevet bekræftet i, da børnene frtæller med str lyst m turen. 21

22 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng Hvad har I valgt Hvrfr er dette valgt Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I inspiratin. Vi har valgt at skrive m livet på legepladsen g den frie leg g interaktin der fregår mellem børnene. Det er på legepladsen, ude i den friske luft at børnene har frie udfldelsesmuligheder. Det er på legepladsen at der er højt til lftet, plads til at være sig selv, g plads/ mulighed fr at lege med andre.. I vres hus lægger vi str vægt på at børnene er så meget ude sm muligt. Vi har en frhldsvis lille, men hyggelig legeplads, med mange fysiske udfrdringer. Vi har til en hver tid lv til at gå udenfr hegnet g benytte s af sklens ude arealer. Der har i mange år været fkus på børns mtrik g deres sansemtriske udvikling. Der er fundet sammen hæng mellem styrkelse af børns mtrik g deres evne til at indlære. Når børn leger på kuperet terræn g på frskelligartet under lag er det med til at styrke deres mtrik g give dem gd grbund fr deres sansemtriske udvikling. Børn lærer gennem deres sanser. De hpper,springer, gynger, rutsjer, løber, ruller, råber, skriger, mimer, m.m.. Når børn gør alle disse ting er det et spørgsmål m at de øver, træner g integrerer frskellige sanser. Sanser der alle har betydning fr barnets selvpfattelse, barnet evne til at frstå sig selv g andre i et aktivt samspil. Sanser der har fundamental betydning fr barnets evne til at udtrykke sig g kmmunikere. De muligheder vi giver børnene fr at udflde sig mtrisk g indsamle sanseindtryk, er fundamentalt vigtige fr udviklingen af deres sansemtriske udvikling, der igen er betydningsfuld fr deres evne til læring. Det er bevist at børns ubrugte energi står i vejen fr deres evne til at kncentrere sig g frdybe sig. De erfaringer barnet gør med sin krp, er grundlaget fr såvel persnlighed sm intellekt (hjernefrsker Kjeld Fredens) At børn leger meget ude, er med til at styrke deres immun frsvar, g bakterier spredes ikke så effektivt når vi phlder s under åben himmel, sm når vi putter s mange sammen indendørs. Når børnene er på legepladsen er det næsten altid den fri leg der er dminerende. Med vres faglige viden g med vres mangeårige erfaring, kan den fri leg beskrives sm børnenes eget lærings rum. Det er i den fri lig at de bearbejder de indtryk l de erhverver sig i deres færden g plevelser, g det er i den fri leg grænser prøves af,. I den fri leg er der basis fr at gøres sig ngle erfaringer mkring de sciale spilleregler der er når man mgås andre mennesker. Gennem de erfaringer de gør sig får de pbygget deres identitet, deres eget selvbillede. 22

23 Når nu den venstående beskrivelse af livet på legepladsen er så verrdnet sm den er,har vi valgt at gå nærmere i detaljer med en specifik prblemstilling på legepladsen. Legepladsen er mkranset af stre træer der gde at klatre i, hvilket børnene gør meget. Vi er pmærksmme på den mtriske udfrdring der er i det at klatre i træer, g at det styrker børnenes sansemtriske udvikling på strt set alle sanse mæssige mråder der har relatin til bevægeapparatet g intellektet. Der fregår meget leg i træerne, g det er dagligt en styrke prøve fr især en lille gruppe 5 årige drenge der klatrer meget højt p. Men nu er der pstået et dilemma, idet vi er bekymrede fr sikkerheden mkring legen i træerne. Vi plever at vi flere gange m dagen må træde til med en hjælpende hånd til børn der sidder fast, eller guide børn der har svært ved at kmme ned. Vi har gjrt s mange tanker m hvrfr legen i træerne er blevet til en prblematik der ikke tidligere har været så dminerende sm nu. Vi er kmmet frem til at der er mange faktrer der spiller ind.: - Børnetallet i børnehaven har været støt stigende de sidste 3 år (fra12 børn i kt, børn juni 2014 ) - J flere børn j større slidtage på træerne - Ngle af træerne er vkset ud ver hegnet, så de gde klatrere er i risik fr at falde ned på hegnet mkring legepladsen hvis uheldet er ude - J flere børn på Legepladsen, j flere børn i træerne Vi har haft prblematikken ppe at vende i frældrebestyrelsen, sm gså udtrykte deres bekymring mkring sikkerheden. Vi vil gerne sætte sikkerheden i højsædet men samtidig skabe rum på legepladsen så de stre seje drenge gså føler sig udfrdret på deres krp g mtrik. I samarbejde med frældrerådet g vres pedel er vi gået i gang med at iværksætte en plan der på sigt skal øge sikkerheden mkring det at lege i træerne. Punkt 1 Vi har i første mgang været nødt til helt at frbyde klatring Punkt 2 Træerne bliver gennemgået et fr et, g evt fældning eller afsavning af grene så man ikke kan kmme p bliver iværksat. Punkt 3 Vi håber at det kan lade sig gøre at bevare et par træer der kan gøres sikre at klatre i Børns mtriske udvikling g krpslig udfldelse har betydning fr deres trivsel,sundhed, læring g kmpetenceudvikling, Frskning viser at børn der er fysisk aktive,generelt er sundere g gladere. Samtidig har de bedre frudsætninger fr at indgå i sciale samspil g derigennem udvikle sig på andre mråder. Derfr er der gd grund til at vi styrker børns muligheder fr krpslig udvikling. Vi er samtidig meget pmærksmme på at ved at vi går ind g fratager en gruppe børn en af deres fælles platfrme, Det at klatre i træer, har vi et medansvar fr at give de stre seje drenge mulighed fr at skabe et nyt fælles tredje. Vi læner s p af t meget kmpetente fagpersner, sm med deres viden g faglighed har frmet mange pædaggers tilgang til børns mtriske udvikling. Jean Ayres (ergterapeut g psyklg) Sanseintegratin hs børn Anne Brdersen ( mtrik pædagg ) Børn g mtrik Bent Madsen cand.pæd, leder af center fr inklusin det fælles tredje Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål g Tegn Opstil mål g tegn i den pædaggiske praksis i børnekulturen, med udgangspunkt i Jeres aftale mål læringsmål g værdier. Hvilke relatiner g hvilken kultur afspejler sig i eksemplet g hvilke ønsker I at skabe 23

24 Vi har valgt at sætte fkus på Krp g Bevægelse Krp g bevægelse Mål: At børnene plever glæde ved at eksperimentere g bruge krppen At børnene udvikler fysisk sundhed g aktiv livsstil I børnehaven skal vi bidrage til at skabe en bevidsthed g kultur der fremmer fysisk aktivitet At den gruppe drenge der nrmalt klatrer meget i træer, stadig bliver udfrdret på deres mtrik At børn med alle sanser tilegner sig den fysiske, den kulturelle g den sciale mverden Lærings mål fr de 3-5årige: Børn mestrer g eksperimenterer med mtriske aktiviteter Børnene er bevidste m egen krp g sætter grænser fr sig selv g andre Tegn: At vi ser at de stre drenge er i gang på lege pladsen,med en masse fysisk udfldelse der ikke kun er sjvt men gså giver dem udfrdringer på deres mtrik. Når børn pludselig tør nget de ikke turde i går Når der gynges højt, g højere endnu At de fysiske rammer vi har skabt på legepladsen bliver brugt både af stre g små At de stre drenge der før brugte deres krudt på at klatre i træer, ikke i frustratin ver ikke at kunne klatre, ikke kmmer i knflikter, men i stedet bruger deres fantasi til at finde på andre lege Vi giver børnene lv til at eksperimentere med deres mtrik, g det er fantastisk at pleve, at et lille barn kan blive venud lykkelig ver at have frceret rutsjebanen, lige så lykkelig sm den der endelig kan klatre højt p i et træ. Så nu hvr der ikke kan klatres i træer, er det vres ansvar at skabe fysiske rammer så gså de seje drenge bliver udfrdret på deres mtrik. 24

25 Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag Rammer generelt, tid, rum, børnefællesskaber, gruppestørrelse, De fysiske rammer, betydning g muligheder. Hvrdan gør I, hvem gør hvad? Hvilke regler er der? Sm tidligere nævnt er vres legeplads ikke meget str men vi har rig mulighed fr at benytte sklens faciliteter, lige på den anden side af hegnet. Vres legeplads er bevkset med en masse gamle træer sm man hidtil gdt har måtte klatre i. Mellem t af træerne er der udspændt et balance tv, så man kan bevæge sig fra den ene ende til den anden, højere g højere fra jrden. Der er ligeledes phængt et tv til at gynge i, i et af træerne. Vi har en rutsjebane, et gyngestativ g en str sandkasse. Vi har t legehuse der står lidt i læ af træerne, der bagved det en er en lille huleagtig skv. På Terrassen kar vi en sanse gynge, hvr der både gynges vildt, men gså hygges med bøger tæpper g puder. Vres legeplads giver mulighed fr at børnene kan danne mindre grupper, g frdybe sig uden de vksne kan se dem (trr de ).De frskellige årstider / vejrtyper giver frskellige muligheder, vandpytter er alle tiders, g at kælke på sklen bakke er bare helt i tp. Vi bruger rummet på legepladsen til at iagttage børnenes samspil med hinanden. Vi ser hvem der er meget med g hvem der har brug fr lidt hjælp til at kmme i gang. Vi iagttager de enkelte barns mtriske færdigheder, g de sciale kmpetencer hs den enkelte, g ser m mtrik, sprg, sciale kmpetencer er aldersvarende. Det er helt klart at det, at vi pt har måtte frbyde klatring i træerne, gør at de stre drenge må finde andre muligheder fr at blive tilstrækkeligt udfrdret på deres mtrik. Vi er klar ver at vi må tage ansvaret på s da det er s der har stækket deres vinger i en grad så der skal nye tiltag til. Hvad vil vi så gøre: -Gå mere i skven med de stre drenge -Bruge sklens legeplads i større grad, da der er andre mtriske udfldelses muligheder -Sørge fr at børnene bliver mtrisk udfrdret, når vi går i gymnastiksalen (1-2 gange m ugen gør vi det) med fkus på at alle bevægelsessanser bliver stimuleret i en grad så gså de ældste gså synes det er sjvt. Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dkumentere i frhld til jeres mål g tegn. Dkumentér ved hjælp af datamateriale (frtællinger, interview, ft, tegninger eller andet) jeres praksis i børnekulturen. Kmmentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på g synes er vigtigt. 25

26 Med fkus på den prblematik, g begrænsning af børnenes mtriske udfldelsesmuligheder sm vi j er kmmet ud i, har vi lavet et børneinterview. Hvad synes I m at man ikke må klatre i træer, lige nu på legepladsen? Børnene blev først helt stille, så spurgte Albert: Hvrfr må vi ikke egentlig, klatre i træer Vi frtalte børnene at vi syntes at mange af træerne var blevet fr farlige at klatre i, g at vi lige var nødt til at få hjælp fra vres pedel, så de kunne blive sikre at klatre igen. Så bliv de igen spurgt hvad de syntes p det, g disse nedenstående svar dukkede p : - ægerligt -trist - Vi kan da bare spille fdbld -ja g rutsje g gynge - jeg vil gå på line - vi kan gså bare fælde træerne g klatre i de andre Den Vksne : Er der andet I kunne tænke Jer når vi nu ikke kan klatre i træer? Svar: -vi kunne j gå en tur i skven -jaa der kan vi hppe i blade g klatre på de væltede træer -gd ide -vi kunne gså lege på den stre legeplads ude på sklen, - jaaa sejt Det er tydeligt fr s at børnene bestemt savner det at klatrer i træer g at vi må gøre nget der pvejer det savn. Fr at vise at vi tager børnene alvrligt g at vi har hørt hvad de har sagt, er vi gdt i gang med andre tiltag så der bliver mtriske udfrdringer fr alle. Vi har indført en ugentlig gymnastiksals dag, hvr vi spiller bld, klatrer i ribber g laver frhindrings baner der tilgdeser både stre g små. Vi tager ftere i skven hvr børnene kan bltre sig Og vi udnytter de tider på dagen hvr der er flest persnaler, til at tage små grupper af børn med ud på sklens legeplads, hvr de mtriske udfrdringer er større g mere spændende. Vi håber at vi på sigt kan inddrage et eller flere af træerne på legepladsen, til sikker klatring igen, så hverken frældre børn eller persnale føler sig utrygge derved 26

27 Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i børnekulturen g hvad I vil gøre fr at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Krp g bevægelse Sciale kmpetencer Sprg Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Når børnene leger på legepladsen er der mange muligheder fr at indgå i et fællesskab. Der vil altid være ngle etablerede venskaber der straks går i gang med at lege, men det er vres indtryk, gennem iagttagelse af interaktinen mellem børnene at der er en gd kultur børnene imellem, fr at inddrage andre i legen. Vi plever at børnene er fleksible g rummelige verfr hinanden, g at der er gd plads til at den enkelte kan byde ind med ideer til leg, men gså har gd mulighed fr at sige fra hvis man ikke har lyst, uden at blive kategrisk udelukket fra fællesskabet. Vi plever at børnene er gde til at prøve at løse knflikter, men gså at de beder m hjælp hvis det bliver fr svært. Det at vi er til stede g synlige på legepladsen, kan have en psitiv effekt på m en knflikt løber af spret. Der er str tryghed at spre i livet på legepladsen, g vi plever at der er en gd g kammeratlig ånd børnene imellem, med en høj grad af empati. Vi plever at de drenge der før brugte meget krudt på at klatre i træer, fint indgår i de lege der ellers er på legepladsen. KROP OG BEVÆGELSE Et kig ud ver lege pladsen, er et kig på børn i bevægelse. Sm tidligere nævnt er der mange muligheder fr mtrisk udfldelse, både fr stre g små. Legepladsens redskaber, underlag g btanik er en gd kilde til sansemtrisk udfldelse. Vi plever at det ikke er alle redskaber man kan magte når man er lille, men vi ser det sm en psitiv faktr at der er nget man skal vkse sig til både fysisk g psykisk. Så plever vi at børn der er nået der til at nu vil de prøve kræfter med gyngen, rutsjebanen eller tvet, prøver til g prøver til, fte med lidt støtte fra dem der kan, g pludselig så er de der. De kan nu nget de ikke kunne før, de har frceret en grænse, Altså en sejr. Når Vi er på sklens legeplads plever vi at str såvel sm lille indtager legepladsen med fuld styrke g udnytter alle udfldelsesmuligheder. Når vi er i skven er der gang i børnene, g de stre drenge nyder at være dem der kan klatre p på de væltede træstammer, at være dem der tager initiativ til hulebygning, g er gladelig med når der hppes i blade. 27

28 SOCIALE KOMPETANCER I det liv der er på legepladsen, er de nødt til at prøve deres sciale kmpetencer af. Det er naturligt fr børnene at ville være med i en leg, g det kræver at de er nødt til at tage hensyn til hinanden, at de må spørge m de må være med g så lytte til hinanden, så de kan deltage ptimalt i legen g ikke ødelægge fællesskabet, hverken fr dem selv eller dem de vil lege med. Når vi er ude på den stre legeplads, er børnene i en anden kntekst end de plejer, gså de stre drenge. De er nødt til at afkde spillereglerne her g rumme at her er det de helt stre der bestemmer. De er nødt til at gå i dialg med de større børn, hvis de vil være med, g tage hensyn til de lege der er i gang på legepladsen. SPROG Prøv at stil Jer på en legeplads g luk så øjnene. Der er masser af sprg i børnenes leg, det er sm at se på en palet af alle sprget nuancer. Børnene er nødt til at kmmunikere verbalt med hinanden, fr at skabe udvikle g blive i en leg. De meddeler sig hele tiden til hinanden, g lærer hele tiden af hinanden. De lærer gså at aflæse hinandens mimik g krpssprg. Små lærer de stre at tage hensyn g give tid g plads til at frstå hinanden det sker fte helt spntant g ngen gange med hjælp fra vksne. Til gengæld er de stre rllemdeller fr de små, både bevidst g ubevidst, lærer de stre fra sig, g videregiver handlings mønstre, krpssprg, attituder, g rd. Nå vi er ude blandt de stre, eller de kmmer ind til s, er der en anden sprglig kntekst sm børnehavebørnene bliver præsenteret fr. Børnene,især de stre, tilegner sig nuancer i sprget sm de ikke tidligere har mødt NATUR OG NATURFÆNOMENER Vres legepladser ikke så str, men giver nu alligevel gde muligheder fr at finde insekter, pleve årstidernes skiftende temperamenter, g mærke vind g vejr. Vi har en del bøger m natur, så fte finder børnene en sten, en larve eller andet sm vi så må finde viden m enten i vres bøger eller på nettet. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Det danske vejr, er farverigt, men de er trds alt til at være ude i. Vi har plevet ngle strme her på de sidste, g det har vi talt en masse m. Vi kar talt m at vejret ikke er det samme ver alt på jrden, at det ikke er i alle lande man kan lege lige så meget ud sm vi gør i Danmark. Ude leges der mange lege, gså mange rlle lege, g vres huler g legehuse inspirerer til far mr g børn. I de lege plever vi at børnenes fantasi blmstrer. Der bliver fejet veje i jrden så far kan køre på arbejde på mncaren, mens mr laver mad g passer børn. Der bliver leget De tre bukke bruse, Snehvide g andre eventyr. Alt kan bruges, det er kun fantasien der sætter grænser. 28

29 Praksisbeskrivelse af børnekultur Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag 29

30 Det fysiske børnemiljø Sm beskrevet i de 6 læreplanstemaer, er der rig mulighed fr at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp. Der er gd mulighed fr at spille bld, lege i sandkasse, rutsje, gynge i almindelige gynger, sanse gynge, eller gynge i et tv fra et træ. Desuden kan børnene gå balance gang på tv udspændt mellem t træer. Vi mener at de ergnmiske frhld på legeredskaberne, er i verensstemmelse med børnenes mtriske frmåen, g at der er mulighed fr at avancere til nye udfrdringer, j ældre man bliver. Vi er hele tide på udkig efter frbedrings muligheder, g arbejder pt på at der bliver lavet plantekasser, med mulighed fr at plante duftende g velsmagende krydderurter, g blmster der kan tiltrække insekter, sm igen kan tiltrække fugle. Det Æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø på vres legeplads er på de fleste mråder i rden. Vi har en hyggelig legeplads med mulighed fr gde plevelser. Den er på sin vis delt p i mange små rum, der giver plads g r til de små nære fællesskaber g samtidig er der gså plads til de stre armbevægelser. Vi har mange smukke gamle træer, af frskellig art, både løv g nåle træer, der hver i sær er med til at give legepladsen hygge g gde lege muligheder. Da vi har nåletræer, er vi så heldige at vi fte har både spætter g srte egern på besøg. Da vi j på matriklen har mange frskellige planter, er det plagt at lave kranse af birketræets haler, samle blade g sætte dem på ståltråd g lave kranse. Børnene plukker både mdne g umdne æbler g mreller g bruger dem sm mad i deres rlle lege, eller sm pynt på sandkagerne. Det kan gså nemt lade sig gøre at spille kryds g blle, med frskellige naturlige materialer fra legepladsen (et par streger i sandet, g så bær, kgler, sten, blade mm sm brikker ) Vi arbejder på at få genetableret vres græsareal da en del af det gik til under ngle vldsmme regnskyl, der mdannede legepladsen til en herlig mudderpøl. Vi arbejder ligeledes på at få krydderurter g blmster integreret i legepladsbilledet så der gså bliver lidt kønt at se på g smage på g dufte til. Vi har t gange årligt en arbejdslørdag hvr frældrene kmmer g hjælper s med at rydde p, male, bygge reparere, etablere nyt mm.. Det Psykiske Børnemiljø I den frie leg g livet på legepladsen er det hvedsageligt børnene der sætter dagsrdenen. Når vi skriver hvedsageligt er det frdi der er regler mkring hvrdan man behandler planter g dyr g hinanden. Vi taler med børnene m hvad det feks gør ved et træ hvis de skræller barken af, eller at når man har samlet ngle insekter sammen i en spand g studeret dem nøje, skal sætte dem fri igen. Vi har naturligvis gså regler m hvrdan man mgås hinanden på en rdentlig g respektfuld måde g vi vksne er garanter fr at alle er inkluderet i fællesskabet. Vres erfaring er, at møder man børnene i øjenhøjde g griber nuet et det ikke svært fr dem at begribe feks. alvren ved at skrælle barken af et træ, g samtidig hjælper dem med at finde døde grene sm de j gdt kan skrælle barken af. Men der ud ver er det fantasien g legelysten hs børnene der er dminerende. Børn er kreative g innvative g heldigvis fr det. Alt kan bruges i en leg, g der er ikke småting de får bakset sammen i deres fantastiske univers. Smmetider mangler de lige nget der kan hlde ngle grene sammen, eller et tag ver hulen, g så træder vi gerne til med assistance, snr g tæpper. 30

31 Vi plever naturlig vis gså børn der har lidt svært ved at finde fdfæste i fællesskabet. Disse børn har brug fr vres msrg g assistance til at få en rdentlig kntakt med de andre børn. Børn er frskellige g årsagerne til at de kan have det svært med at få plads i fællesskabet er mange. Men det er helt sikket at de har brug fr hjælp. Ngen har bare brug fr hjælpen til at turde spørge m de må være med, så det er hurtigt gjrt med en vksen i hånden. Andre er der slet ingen interesse fr så her er det vres pgave feks at sætte en aktivitet i gang med det pågældende barn sm. mdrejningspunkt. Vi vksne har et str medansvar fr at alle børn trives, er i udvikling g er trygge. Det er s g vres status sm rllemdeller der er basis fr hvrdan mgangstnen er i børnehaven. Den Samlede Vurdering af børnemiljøet Vres pfattelse af børnemiljøet, i vres hus er vervejende psitivt. Vi plever at både børn g frældre giver udtryk fr at det er et rart sted at være g at børnene er glade fr at kmme i børnehave. Hvis vi får meldinger m det mdsatte er vres erfaring at vi er klædt på til at tage hånd m prblemet g ikke kun på det teretiske plan. Vi vil at det skal være rart at være barn i vres børnehave g vi vil at det skal være trygt fr frældrene at aflevere deres børn i vres børnehave, så derfr lægger vi s i selen fr at skabe så psykisk, fysisk g æstetisk gdt miljø fr både børn g vksne. Børneinterview Fr at få børneperspektivet på børnemiljøet mkring den valgte børnekultur har vi valgt at bruge situatins samtaler med fkus. Det er ikke en metde vi har erfaring med men vi har valgt den frdi den er nem at gå til g frdi den passer til aldersgruppen. Børnene er gdt i gang rundt mkring på legepladsen. Den vksne sm har taget initiativ til at lave børneinterview, placerer sig centralt på legepladsen, på kanten af sandkassen. I løbet af den næste lille halve time er hun i kntakt med mange af børnene, der kmmer hen g sætter sig ved siden af hende eller har gang i en leg i sandkassen. Den vksne: Hvad synes I m vres legeplads Den vksne får frskellige svar : Den er gd Hulen i træerne vre ved legehuset er super g at lege i Der er rigtig mange ting at lege på ja g mange at lege med Jeg kan gdt lide at gynge i tvet, jeg er blevet gd til det det er svært at gå på tvene, men det er sjvt Man kan lege mange ting her i sandkassen, det er gdt når vi har biler med Den Vksne. er der nget i gerne vil have lavet m her på legepladsen eller nget vi mangler Igen kmmer der frskellige svar: Jeg savner Vippen, var det frdi den var i stykker den blev væk 31

32 Den Vksne Ja Mikkel tg den ned, men måske får vi sat en anden p når der er arbejdsdag Jeg kunne gdt tænke mig en str tramplin der mangler vi må købe nget mere sand i sandkassen, det hele er snart faldet ud Der var ikke flere svar at hente, g vi knkluderede gennem svarene sammenhldt med der vi kan iagttage at børnemiljøet er tilfredsstillende, men at der er ngle enkle mangler sm vi må se på i fremtiden 32

33 3.3 Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner Sammenhæng - hvilken rutine har I valgt - hvrfr er denne rutine valgt - hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I Jeres inspiratin Vi har valgt at skrive m middagsmåltidet, da det er en central det af børnenes hverdag. Rutinen er valgt frdi det er en rutine der fregår hver dag. Alle børn g vksne i institutinen deltager i denne rutine. Middagsmåltidet er et af de tidspunkter hvr der falder r ver alle g vi samles m nget fælles der bla. har sit udspring i den danske kulturarv.. Måltidet er en scial sammenhæng, der frener de mennesker der deltager. Den tyske scilg Gerg Simmel udtalte fr ca. 100 år siden at måltidet sammen med andre har en central betydning fr vres plevelse af fællesskab med andre mennesker. Det er frskelligt hvrdan vi definerer et gdt måltid, men måltidet er en blanding af mad, fysiske rammer, relatiner, sanselige påvirkninger, æstetik, msrg, stemning, m.m. Der er en tendens i tiden, hvr der er str fkus på hvad vi spiser, ( du er hvad du spiser ). Altså knkret hvad er det fr stffer vi indtager, ( vitaminer, sukker, fedt), g hvad gør det fr vres fysiske udvikling g vres sundhed. Men derudver er der inden fr de sidste år kmmet mere g mere fkus på det sciale aspekt i måltidet. Mange familier har fte svært ved at samles mkring middagsbrdet,frdi hvert enkelt familie medlem er engageret i fritids aktiviteter, møder g lign.. Da måltidet altid har været et naturligt samlings punkt, p gennem tiderne, g været rammen mkring regler g nrmer, scialt samvær, samtale m.m., er der nu mere g mere fkus på, at måltidet er en vigtig del af børns sciale læring, sprglige udvikling, erfarings dannelse. Vres inspiratin til rammerne mkring måltidet i børnehaven, er først g fremmest hentet i vres egen persnlige erfarings database, gennem dialg med hinanden g andre klleger, artikler mkring måltidets sciale påvirkning læst i fagblade g på nettet. Og sidst men ikke mindst inspireret af børnene. Vi har valgt at sætte fkus på måltidet med børnene i alderen ,6 år. Det er en gruppe af de mindre børn sm sidder ved det samme børn med den samme vksne, hver dag. De har faste pladser mkring brdet, g faste rutiner mkring måltidet. Vi lægger vægt på frudsigelighed g genkendelighed, fr alle børn, men især de små der lige skal til at lære at begå sig i børnehaven, ser vi det sm et must at de rammer vi sætter fr dem er lette at afkde. Det giver størst tryghed g r at man kan se g mærke hvrdan vi gør her. Vi er inspireret af blandt andet Lla Jensen, der siger at måltidet er det tidspunkt hvr man mødes i familien, g at der fregår rigtig megen scial læring g msrg fr hinanden mkring måltidet. Vi er ligeledes inspireret af Margrethe Brun Hansen, der fkuserer meget på at vksne mkring børn er tydelige g læsbare, at vi gør det vi siger. Hun taler gså m at give bør den usynlige msrg, Her taler hun m den kærlighed børnene får fra deres frældre, men sm de savner mere eller mindre synligt, når de er i børnehave. Ved at sætte børnene i små grupper bla når vi spiser, kan vi give børnene nærværd g msrg. Vi kan signalere at vi ser dem g hører dem i en kntekst sm de kender ( måltidet) g vise at vi kan lide dem g vil dem. Praksisbeskrivelse af rutiner Mål g Tegn Opstil mål g tegn fr den pædaggiske praksis i rutinen med udgangspunkt i Jeres aftale mål, lærings mål g værdier. Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker I at skab 33

34 Mål Børnene skal være medansvarlige fr måltidet ( brddækning g prydning, incl.) Der skal være en gd g tryg stemning mkring brdet, med plads til dialg så alle bliver set g hørt Tegn At børnene møder hinanden anerkendende g respektfuldt At børnene er hjælpsmme g empatiske i deres mgang med hinanden At alle er kmmet til rde, g har deltaget i det fællesskab der er mkring et måltid At børnene efterhånden implementerer rutinerne i deres adfærdsmønster, g agerer trygt i rammerne. Vi Ønsker at skabe en kultur hvr det er naturligt, trygt, g genkendeligt fr den enkelte at deltage i den sciale sammenhæng mkring måltidet. Vi ønsker at skabe en kultur hvr der er der er plads til den enkelte g plads til frskellighed. Rammerne vi har skabt mkring måltidet, er funderet i tryghed, genkendelighed, enkle verskuelige regler, medbestemmelse, hygge, tydelighed. Vi ønsker at skabe en kultur hvr der er plads til impulsivitet innvatin, g humr. Ved at lade børnene sidde i små grupper ved måltidet, mener vi at have skabt små verskuelige enheder, der giver gd grbund fr den nære relatin mellem børnene. Vi har bevidst delt børnene p, således at der ikke udelukkende er taget hensyn til i frvejen eksisterende relatiner, men der i md er skabt mulighed fr at danne nye relatiner børnene imellem, få øje på andre sm de ikke umiddelbart selv ville have taget kntakt til. Vi plever at de børn der har lidt svært ved at tage kntakt til de andre g samtidig er nye i børnehaven, lettere bliver inkluderet i flkken, g får mulighed fr at vise hvem de er, i en lille tryg scial sammenhæng. Når vi har valgt faste pladser fr børnene, skal det ikke ses sm en magt faktr hvr vi bestemmer hvem der skal lege med hvem, men derimd sm en hjælp/kærligt skub til alle børn, til at åbne deres øjne fr andres ressurcer g frcer. Når man er en fasttømret del af den lille gruppe man sidder sammen med til daglig, er der da gså åbnet p fr at man kan få en kammerat på besøg fra et af de andre brde. Vi plever at børnene ubevidst pnår g giver hinanden status når de får ansvaret fr at dækket brd. 34

35 Tiltag Knkret rganisering Rammer generelt, tid, børnegruppe, gruppestørrelse De fysiske rammer. Betydning g muligheder Hvrdan gør I, hvem har hvilken funktin, hvem gør hvad Hvilke regler er der Inden vi skal spise er det rutine at der bliver ryddet p rundt mkring, g det hjælper vi hinanden med Vi spiser hver dag ca. kl.11 ( det kan være lidt senere afhængig af m der er en aktivitet der skal afsluttes først). Måltidet varer mkring 45 min, g der er altid ngen der sidder g gumler færdig til sidst efter alle andre har rejst sig. Børnene er delt p i brd grupper med hver deres vksen, g sidder således ved det samme brd g de samme børn, g den samme vksne hver dag. Inden måltidet starter bliver alle børn sendt ud fr at vaske hænder. Der er altid en vksen med på badeværelset, både til ar skabe verskuelighed g tryghed g guide dem der har behv. Herefter sætter børnene sig ind på der pladser. Hver dag er der et barn, fra hvert brd, der får ansvaret fr at hente kpper, mælk g madpapirsspand,. Det barn henter ligeledes madpakker til dem der sidder ved brdet g er den der siger værsg når der er faldet r ver gemytterne. De vksnes rlle i denne indledende fase af måltidet, er at være nærværende g guide under vejs hvis der pstår praktiske prblemer eller deciderede uverensstemmelser. Det er vigtigt fr s at måltidet er en hyggelig plevelse, g at fregår i så familiære rammer sm muligt. Der er ikke mange regler, men dem der er til fr at hjælpe børnene til at kunne begå sig hvr sm helst g guide børnene til naturligt at tage hensyn g vise respekt fr hinanden. Regler ved måltidet: lytte til den der taler,,bede den der sidder nærmest feks. mælken, m at række den videre, vente med at rejse sig til næsten alle har spist, prøve at undgå at tale i munden på hinanden Ovenstående regler er ikke regler vi behøver at bruge meget tid på verfr alle børn, hs de fleste er det bare sådan det er g er retningslinjer de har med i rygsækken hjemmefra. Vi vksne guider børnene g er pmærksmme på at de er trygge g har en gd plevelse af måltidet. Med fcus på at vi har valgt den yngste børnegruppe, kan vi se at de rammer vi har sat p mkring måltidet, er læsbare rammer sm de yngste prfiterer rigtig meget af. Vi er pmærksmme på at vi vksne er rllemdeller g at vres pmærksmhed er ekstra skærpet når vi arbejder mkring g med de yngste g nye børn. Her skal vi være4 ekstra tydelige ekstra msrgsfulde g ekstra guidende frdi netp denne børnegruppe ikke har rutinerne på rygraden, men først skal til at lære dem at kende. Det er vres vigtigste pgave at de rammer vi sætter p, er rammer med plads til frskellighed. Og vi er til enhver tid parat til at tage individuelle hensyn til børnene, så der bliver plads til at børnene kan tage regler g rammer til sig i eget temp. 35

36 Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dkumentere i frhld til jeres mål g tegn. Dkumentér ved hjælp af datamateriale (frtællinger, interview, ft, tegninger eller andet) jeres praksis i rutinerne. Kmmentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på g synes er vigtigt. Vres måltider er altid præget af frventning, hygge g harmni. Hvis man sm udenfrstående kmmer ind i rummet under måltidet, vil man fr det meste pleve en hjemlig stemning. Børnene sidder ved hver deres brd g hyggesnakker mens de indtager deres medbragte mad. - Adam rækker ud efter mælken men pdager den er tm, han kigger på den vksne ved brdet g siger der er ikke mere mælk, Den vksne med et udfrdrende smil hvad vil du gøre ved det? Adam smiler g rejser sig, går hen til nabbrdet g spørger Eva m han må låne mælken. Eva er midt i en samtale m frårsmarkedet med Na., men hun smiler til Adam da han spørger m han må låne mælken g rækker ham den Ja da, det må du: hvrefter hun taler videre, g Adam kmmer tilbage til sin plads, hælder mælk p i sit glas, g sætter sig. Han rækker straks mælken videre til Lucas, da Lukas et øjeblik efter beder ham m mælken. - Adam hlder en figenstang p i luften se hvad jeg har med mange af de andre børn har gså frugtstænger med, g snart går snakken i hele rummet m hvem der har en med banan, g hvem der har en med jrdbær. Marcus har rigtige jrdbær med så de bliver gså vist frem, g andre sammenligner madder, en har leverpstej med rødbede g en har leverpstej med agurk. Helene har kun leverpstej, men Adam gør hende pmærksm på at de agurker hun har i papiret ved siden af j bare kan lægges ven på hendes leverpstej. Hun kvitterer med et smil gd ide Adam g går straks i gang med at pynte sin mad. Juliane kan ikke få sin figenstang åbnet, g Na der lige har hentet papir fr at tørre sine fingre, kmmer beredvilligt frbi g åbner den fr hende. - Sfie g Emilie er i pjatte humør, de snakker g griner hele tiden g er meget højrøstede. De er et par rigtige fjantetøser, g selvm de får at vide at nu må de vist hellere få spist, går det ekstremt langsmt. Først da alle andre er færdige g begynder at rejse sig g rydde af, begynder der at spise hurtigere, men de har hele tiden højt humør g de generer dem ikke at de er de sidste der sidder g spiser, mens alle andre er gået ud. - Juliane er brddækker i dag, hun er lige blevet tre år g er en pige med gang i. Vi har sat s ved brdet g hun er meget stlt af at hun skal dække brd. Hun henter madpapir spanden g sætter sig, g siger værs`g. De Andre griner lidt Julle vi har ingen kpper siger Helene Nårh nej siger Juliane g henter ngle kpper, Adam ser straks at der ikke er nk g rejser sig g renter t kpper til. Juliane sætter sig igen g siger værs`g, g åbner sin madkasse. Må Jeg hente mælken griner Lucas til Juliane, ja det må du gerne svarer Juliane allerede med munden fuld af mad. 36

37 Dette er naturligvis kun øjebliks billeder af hverdagen mkring vres måltid, men vi mener at de giver et meget gdt billede af det samspil g fællesskab der er mellem børnene. Det er øjebliks billeder der tydeligt viser børnenes hjælpsmhed verfr hinanden, at de er initiativtagere i eget liv, g ikke kun til frdel fr dem selv, men gså til frdel fr fællesskabet. Vi mener at venstående et meget gdt billede på det liv g den mangfldighed der er i gruppen g at de trives i de rammer der er mkring måltidet. Børnene viser handlekraft g selvstændighed. De er selvhjulpne g hjælper hinanden. De er medaktører g danner selv et fællesskab, hvr de inkluderer hinanden g deres frskelligheder. De hygger sig med hinanden g tager initiativ til nye relatiner, ved at hjælpe hinanden, tale med hinanden, grine sammen. Vi synes at vennævnte beskrivelse er i gd tråd med vres mål g tegn, g at børnene er gdt på vej i deres persnlige g alsidige sciale udvikling, g at vi med de rammer vi skaber mkring den, kendetegnet ved nærvær, tryghed, msrg pmuntring, psitiv tilgang, plads til udfldelse, både fysisk g scialt giver dem rig mulighed fr at indgå nye fællesskaber, deltage aktivt i samspil med andre, pleve egne grænser g ressurcer. Ved at skabe rammer der lægger p g giver plads til at børnene kan bruge den grad af selvhjulpenhed de har g at de med hjælp fra kammerater g den vksne får rum til at udvikle sig, mener vi at der er lagt et fundament til deres egen videre udvikling. Alt sammen rammer der tilgdeser de yngste g nye børn. 37

38 Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i rutinen g hvad I vil gøre fr at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Krp g bevægelse Sciale kmpetencer Sprg Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Vi har valgt måltidet frdi det rummer rige muligheder fr at lære nyt / fr at udvikle sig indenfr de seks læreplans temaer. Måltidet er en str del af den danske kultur. Børn har gdt af r g mulighed fr dialg med tid til at se hinanden i øjnene. Barnets alsidige persnlige udvikling: Vi ser at børnene psøger nye relatiner, g tager kntakt til hinanden ved brdet, selvm det ikke lige er dem de plejer at lege med. Vi ser en udtalt hjælpsmhed blandt børnene ved måltidet. De fleste er gde til spntant at hjælpe hinanden, hvis der er hjælp behv ( hælde mælk p, samle nget p der er faldet ned mm). Der er en ivrig samtale mkring brdene, der bliver frtalt m strt g småt, sm da Mikkel havde stået på en næsten død hval, eller da Juliane frtalte at mr er tyk frdi der er en baby i maven. Vi plever at de små grupper sm børnene sidder i er styrkende fr den enkeltes selvtillid, g at det er nemmere at sige til g fra når det fregår i et lille trygt frum Børnene lærer af g plever hinanden på nært hld, de lærer at læse hinandens signaler g lærer at læse hvrnår nk er nk. Ofte reflekterer de ver andres reaktin, g sammen ligner med egne plevelser. De viser, J ældre de bliver en større frståelse af hinandens frskelligheder, g dermed gså en frståelse af at de selv men gså andre har frskellige grænser. J ældre de blive bliver det nemmere at vente på mælken eller det bliver naturligt at skænke p til den der sidder ved siden af inden man tager selv. Krp g bevægelse Vi taler meget m sundt g usundt, ved måltidet, g det er tydeligt at børnene har en str viden m emnet. Der er ikke de stre grv mtriske udfldelser ved måltidet. Men det kræver sit at kunne hælde p fra et kartn mælk, eller en kande med vand, g børnene vil gerne prøve m de kan, men er gså meget bevidste m deres egen frmåen hvis kanden feks er fyldt. Det er gså sin sag at balancere på en taburet under et helt måltid uden at falde ned, samtidig med at man styrer alt det andet, men øvelse gør mester. Sciale kmpetencer Vi plever at børnene danner venskaber med hinanden, g at de inddrager deres brdfæller i allerede etablerede lege, på legepladsen. Vi plever at børnene i andre sammenhænge danner fællesskaber med afsæt i dem de spiser sammen med. Indimellem aftales der lege eller aktiviteter ved måltidet, sm så føres ud i livet efter måltidet. Vi plever en større inklusin af de børn der ellers har svært ved at finde fdfæste, de inddrages i højere grad i de andres fællesskaber, g det igen skaber en generel større harmni. Vi plever at børnene tager vare på g drager msrg fr hinanden ved uheld eller ligne. Og de viser ligeledes str ptentiale i knfliktløsning indbyrdes. Vi plever at nye børn hurtigt inkluderes i fællesskabet. 38

39 Vi plever generelt en str mbilitet g fleksibilitet i de frskelle legerelatiner, g samtidig giver det s et billede der viser at alle børn får mulighed fr at gøre sig sine egne erfaringer med at skabe relatin til andre g indgå i et fællesskab. Sprglig udvikling Det at vi har grupperet børnene i mindre grupper, giver rig mulighed fr at bruge sit sprg g lære nyt undervejs. Måltidet er en ramme hvr det talte sprg g mimikken g frskellige ansigtsudtryk har stre udfldelses muligheder.det er ligeledes en ramme hvr den enkelte kan få udviklet sine sprglige kmpetencer i en tryk g verskuelig kntekst. Børnene frtæller gerne til hinanden, g lytter ligeledes gerne til hinanden. Det med at vente på tur er der ngen der skal have lidt hjælp i starten, men det giver nu hurtigt sig selv at hvis man lytter til de andre gider de gdt lytte tilbage. Vi får vendt mangt g meget under et måltid, både fra hvad myrerne spiser, til man får muskler hvis man spiser p. Der er ikke grænser fr hvad vi får talt m, g sm vksen har man et strt ansvar fr at være en reel videns frmidler. Vi taler m alt lige fra vilde dyr til hvad vi fik til mrgenmad mm. Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte rutine. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Beskriv, hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? 39

40 Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Det fysiske børnemiljø Ved måltidet sidder børnene sm tidligere beskrevet i små grupper. Det har vi gjrt fr at børnene, bedre kan verskue sammenhængen, g har bedre mulighed at gå i dialg med hinanden. Der er høje brde med stle der passer til g med indstillelige fdhvilere, g taburetter med fdhvilere i t højder der sikre at børnene har en ergnmisk frsvarlig sidde stilling. Det skal tilføjes at det er tilladt at sidde med benene ppe under sig eller på knæ hvis man har det gdt med det. Udver de høje brde et der gså en gruppe der sidder ved et lille brd med stle der passer til. Børnene kan nå gulvet med fødderne g der er ryglæn på stlene. Vi har stre vinduer ud til legepladsen g har et gdt lysindfald der fra, g lamper ( ikke kun nenrør) der giver et varm lys i de mørke perider. Børnene er meget selvhjulpne g i det mgang de kan hælder de selv mælk p g pakker madpakken p. Hvis der er ngen der har brug fr hjælp af frskellig art er vi en vksen ved hvert br der er parat til at give en hjælpende hånd. Det Æstetiske børnemiljø Vi sidder i et rum der er hyggeligt indrettet med billeder på væggene, puder i hygge sfaen g blmster på brdene. Der er en hjemlig atmsfære g vi plever at børnene er trygge g hygger sig. De glæder sig til vi skal spise, g se hvad der er i madpakken. Vi respekterer børnenes æstetiske udtryk ved at lade dem, sidde g snakke i fred g r ver måltidet, ved at være lyttende g inspirerende g del tage i samtalen. Ved at være nysgerrige sammen med børnene. Kan man feks kmme æblestykker på ste maden, eller tørret frugt på spegepølsen. Det psykiske børnemiljø Vi har erfaret at det æstetiske børnemiljø har haft str effekt på de psykiske børnemiljø. Det betyder nget fr stemningen at rummet vi sidder i er hyggeligt g at der er praktisk indrettet. Vres til gang til børnene er støttende g mtiverende g vi plever en stlthed hs dem når de har ansvaret fr at dække brd. Det betyder meget at der er genkendelighed g frudsigelighed ved måltidet hver dag. Børnene ved hvad der frventes g der er ikke så megen ur g frvirring når der kaldes til frkst. Der kan være børn der reagerer med srg g vrede, når det går p fr dem at dem at det ikke er deres tur til at dække brd. Dem tager vi kærligt g bestemt hånd m g får snakket m at det j nk skal blive deres tur igen. Vi plever faktisk at de andre børn frstår srgen g frustratinen g på en inkluderende g empatisk måde tilbyder at de feks kan få lv til at tømme skralde spanden, eller hjælpe med at tørre brdet af. Det kan være svært fr den enkelte at skulle spise nget af rugbrødet først nå der er masser af andre gde sager i madpakken. Vi vksne er ikke helt firkantede, så der er masser af plads til at finde en gylden mellemvej, så der både kmmer nget rugbrød indenbrds g nget af det der er særligt. Vi har generelt en anerkendende g psitiv tilgang til børnene. Når vi sidder der ved frksten er vi i øjenhøjde med børnene. Vi snakker m lidt af hvert g især m det der ptager børnene. Side 40

41 Børn er frskellige g har frskellige behv. Man kan sige at vi behandler dem ens, uanset hvad det har i deres persnlige rygsæk, ved at behandle dem frskelligt. Vi møder børnene på hvem de er, hvr de er i deres udvikling. Det er vigtig fr s at der er gd kemi mellem barnet g den nære vksne, g at børnene er trygge g viser tillid. Der er skønt at være tæt på når børn tager initiativer til fællesskaber, når de inkluderer hinanden trds frskelligheder, g vi er der til at sikre at det går gdt. Vres børnemiljø i frhld til den valget rutine må siges at vær gdt. Udver ngle få retnings linjer der giver genkendelighed g tryghed, er børnene aktive med spillere, der hver især har mulighed fr at gøre sin indflydelse gældende. Børneinterview I vres børneinterview har vi valgt at høre alle børn Fr at få børne perspektivet på børnemiljøet mkring vres valgte rutine, har vi valgt at bruge situatins samtaler med fkus. Det er ikke en metde vi har erfaring med, men vi har valgt den frdi den er let at gå til g frdi den passer til aldersgruppen. Vi har sat s til frkstbrdet g da alle falder til r g måltidet er i gang spørger jeg m de kan lide at have madpakker med ( vi har hidtil haft smør selv hver dag, men da vi er en lille persnalegruppe, vurderede vi at det tg fr meget af vres tid sammen med børnene hver dag at anrette frkst, gså selv m ngle af børnene var med ) Der er frskellige meninger: Rasmus Nej fr så skal vi spise vres rugbrød først, Den Vksne det kan jeg gdt se, men før fik I j ikke stehapsere g figenstænger Rasmus Nåh nej det glemte jeg Majse indskyder det er gdt at spise rugbrød fr så får man muskler Den Vksne nu spørger jeg igen, er det gdt eller dårligt at have madpakker med? Mange børn i kr Jah Majse det er faktisk hyggeligt Sfie jeg smurte selv min madpakke i går sammen med far, g jeg har peanutbutter med på den sidste siger hun stlt Den vksne når I nu sidder ved små brde i små grupper hvad synes I så m det Mikkel fint g hyggeligt, så kan vi snakke sammen g se hvad vi har med Sfie jeg trr at Aya gerne vil sidde ved mit brd Aya stille med et lille smil ja det vil jeg gdt Terje jeg kan gdt li at dække brd Mikkel vi sidder j bare g hygger når vi spiser Den vksne er der nget I gdt kunne tænke vi lavede vi m når vi spiser En siger jeg kunne gdt tænke mig at få kldskål Mikkel vi kunne gdt bytte plads engang Det var ikke til at få mere nuancerede svar ud af børnene der bare snakkede videre g spiste deres mad. Vi knkluderede efterfølgende at børnene er tilfredse med den ramme der er mkring måltidet, men vi er naturligvis mstillingsparate g faste smør selv dage er i støbeskeen. Ønsket m kldskål blev indfriet et par dage efter til eftermiddags mad Side 41

42 Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Del 4. Evaluering Evalueringsplan Beskriv institutinens evalueringsplan, efter hvilken systematik evalueres fx på stuemøder, persnalemøder. lign. Hvrdan inddrages bestyrelsen, øvrige frældre g persnalet i udarbejdelsen af læreplanen, evalueringen g pfølgningen? Hvrnår evalueres? Hvrdan evalueres? Hvilken evalueringsmdel benyttes, fx SMTTE, vækstmdellen el. anden? Hvilke didaktiske vervejelser har I gjrt jer? Nåede vi de læringsmål, vi havde sat s? Hvis ja, beskriv hvrdan fx et narrativ. Hvis nej, hvad var årsagen? Hvad har vi lært af dette? EVALUERINGSPLAN Vi har ikke pt ngen nedskrevet evaluerings plan, men vi har talt m at vi t til tre gange m året vil sætte evaluering af læreplan ind i vres årshjul, g at vi vil evaluere på vres persnalemøde. Det er vres hensigt at bruge læreplanen sm et redskab til at hlde hinanden fast i de værdier vi har, til at videreudvikle gældende rutiner g bruge læreplane sm afsæt i hvad vi kan gøre anderledes g bedre, fr at sikre et så gdt børnemiljø sm muligt, med børnenes trivsel udvikling g tryghed i centrum., Vi er et mstillingsparat g fleksibelt persnale, der med vres faglighed g engagement naturligvis er klar til at indføre ændringer hvis der er behv fr det. INDDRAGELSE AF FORÆLDRE OG BESTYRELSE Vi har løbende møder med frældre rådet hvr der sidder en repræsentant fr sklens bestyrelse, så det vil være naturligt fr s at de får udleveret vres læreplan, g at de har mulighed fr at kmme med indspark g inspiratin.. Side 42

43 Persnalet laver læreplanen i fællesskab, ud fra den betragtning at vi alle har et medansvar fr livet i børnehaven, g er aktive medspillere i hverdagslivet, med mange frskellige kmpetencer g frcer. DIDAKTISKE OVERVEJELSER Vi er et prfessinelt team,der med vres faglighed i rygsækken g frskellige persnligheder, lægger vægt på at børn skal mødes ligeværdigt, at vi behandler dem ens ved at behandle dem frskelligt, g at deres tryghed g trivsel g udvikling skal kmme i første række.. Uver det vi gør i vres dagligdag, vil vi i fremtiden bruge flere ressurcer på fagligt at dygtiggøre g gennem temadage g kurser. Vi mener at vi har nået vres lærings mål, men der er altid plads til udvikling. Vi plever en børnegruppe på legepladsen, der er vervejende inkluderende g g har en psitiv g respektfuld tilgang til hinanden. De er empatiske g hjælpsmme verfr hinanden, g har et gdt kammeratskab. De er rummelige ver fr hinandens frskelligheder g giver plads g rum til hinanden. Et Narrativ Snja 3 år sm ikke er så adræt, vil rigtig gerne gynge i tvet. Der er ingen børn henne ved tvet, så hun går derhen. Snja kan gdt have sit temperament i md sig når nget driller, g det kan være lidt skræmmende engang imellem. Hun prøver at klatre p på den stre knude der er bundet fr enden af tvet, g sm et til at sidde på mens benene er slynget rundt m tvet i farten. Men det er rigtig svært. Ngle stre piger g drenge der på afstand har iagttager hende, går hen g viser hende hvrdan hun skal gøre. Men Snja er nget skeptisk g ser afvisende ud. De stre henter en str klds g placerer den under tvet, g viser hende hvrdan hun skal kravle p på den g hlde i tvet, fr derefter med et fast greb i tvet at springe d i luften g få sig en gyngetur. De hjælper hende p på kldsen, da hun har fået gejsten igen, g efter gentagne frsøg hvr de stre både hlder hende i hånden, hjælper hende p på kldsen, (ca 40cm) giver hende tvet, lykkedes det g Snja får sin første gynge tur. Hun et lutter smil g griner g råber se mig se mig g gælden bliver ikke mindre af at de stre står g klapper af hende. Den succesplevelse bygger hun videre på resten af dagen, g der er flere børn der deltager i legen. Side 43

44 Revideret den 20 juni 2014 Gdkendt af fagsekretariatet den Side 44