Kong Carl XVI Gustaf af Sverige

Transkript

1 Kong Carl XVI Gustaf af Sverige En kongelig krise En analyse af udvalgte kriser fra i krisekommunikation Bachelorprojekt i International Virksomhedskommunikation Aarhus Universitet 4. december 2015 Udarbejdet af: Mette Petersen Vejleder: Gertrud Knudsen Ordoptælling: anslag

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Undersøgelsens opbygning Metodevalg Afgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang Teori William Benoit Image Restoration Strategy Theory Kritik af teori Timothy Coombs Kontekstualiseringsformer Situational Crisis Communication Theory Kritik af teori Case Case præsentation Analyse Analyse af episode Analyse af episode Analyse af episode Analyse af episode Analyse af episode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internet Bilagsliste Bilag

3 Abstract The main topic of this bachelor thesis is crisis communication. The purpose of this bachelor thesis is to investigate the crises the King of Sweden had during the period and conclude whether or not King Carl XVI Gustaf was using crisis response strategies. This will be examined by using the following theories: Image Restoration Strategy Theory by William Benoit and Situational Crisis Communication Theory by Timothy Coombs, both within the subject of crisis communication. The King of Sweden has been an interesting person to follow since 2004 due to the headlines he has been making in the news. He has been accused of having an affair with Camilla Henemark, singer from the band Army of lovers in the early 1990 s, praising the state of Brunei, having relations with criminals and much more. Not quite the incidences you would expect from a person in his position. The investigation s scientific theoretical approach is explained in the beginning of the thesis followed by an analytical part and ending with a conclusive part. The investigation is based on a social constructionist perspective meaning that many other explanations are possible answers and not only the findings I have been analysing. This bachelor thesis is a case study of King Carl XVI Gustaf s use of crisis response strategies and it is a theoretical investigation. The case was created by, thoroughly, selecting data (articles) from Danish news media: BT, Berlingske and Ritzau. The case is made up by five episodes and analysed by using both theories mentioned earlier. The problem statement is answered through the analysis of the case study of the crises of King Carl XV Gustaf. The results of the investigation conclude that King Carl XVI Gustaf did in fact use crisis response strategies in all five episodes. Even though the King was using crisis response strategies, he did not succeed in using the proposed strategies in all five episodes. The image of King Carl XVI Gustaf is damaged due to the many crisis stories he has been part of in the past decade. This negative image may reflect upon his wife and children and the future of the Swedish royal family. Luckily, the King has been out of the spotlight for a few Side 1

4 years now due to other royal scandals within the royal family, which is beneficial for the King but bad for the image of the whole royal family. If we put the Price Consort of Denmark into perspective, it is possible to see that he has had crises himself. Since the beginning of this century, he has been questioning his title. He would like to be referred to as the King of Denmark because he finds it unfair that a princess will receive the title Queen when her husband takes upon the royal throne but a Prince will not receive the title King when his wife takes upon the royal throne. Total characters in abstract excluding space: 2,334 Side 2

5 1. Indledning En svensk kongelig krise. Det er ikke et spørgsmål, om en organisation kommer ud i en krise, men snarere om, hvornår det sker. For alle kommer med sikkerhed ud for en krise på et tidspunkt (Schantz 2011:83). De kongelige kan også have kriser. Det er noget, vi har set en del til de sidste årtier. Ikke kun i det svenske kongehus, hvor det er kong Carl XVI Gustaf, der har skabt en negativ omtale om sin person, men også i Danmark, hvor prinsgemalen Henrik de senere år har skabt debat omkring hans manglende kongetitel. I kongehusene rundt omkring i Europa har det engelske kongehus, tydeligt sat sit præg på krisekommunikation i et kongehus. Det skete da prinsesse Diana døde i en bilulykke i Paris i 1997, og det engelske folk var oprørte over den manglende sympati fra dronning Elizabeth (Johansen og Frandsen 2013:203). Der sker meget i verden i dag inden for emnet krisekommunikation og man er tydeligvis ikke mindre udsat, fordi man er kongelig. Jeg har valgt at undersøge udvalgte episoder af kong Carl XVI Gustafs kriser nærmere i denne undersøgelse. Fagligt er det interessant at se nærmere på, om kong Carl XVI Gustaf har gjort brug af kriseresponsstrategierne inden for udvalgte grene af krisekommunikationen i kriserne. Det bliver interessant at finde ud af i konklusionen, om han har eller har ikke benyttet sig af kriseresponsstrategierne, hvilket også er formålet med undersøgelsen. Af den mere personlige interesse er det spændende at følge med i et virke som det svenske kongehus, da der er sket meget i det seneste årti, specielt hos den yngre generation, hvor kongens egne børn selv har haft historier på godt og ondt. De har også formået at tage fokus væk fra kongen de sidste par år. Men da det er interessen for den svenske konge og hans kriser, der vil bliver undersøgt nærmere, vil ovennævnte emne ikke blive behandlet i denne undersøgelse. Min inspiration til undersøgelsen er den danske prinsgemal Henrik. Prinsgemalen har haft, og har stadig sine kriser i ny og næ. Senest her i 2015, hvor han endnu engang ytrede sig om, hvorfor han ikke har en kongetitel. Det er et interessant emne, men da jeg gik i dybden med historierne om de kongelige i Europa, fik jeg øjnene op for Sveriges konge, som ligeledes har Side 3

6 kriser dog i en helt anden udstrækning end de kriser, den danske prinsgemal har. Derfor er undersøgelsen i sidste ende faldet på kong Carl XVI Gustaf af Sverige og de kriser, han har været eksponeret for. 1.1 Problemformulering Med afsæt i den svenske kong Carl XVI Gustafs kriser fra ønsker jeg at undersøge følgende: På baggrund af udvalgte danske mediers dækning af kong Carl XVI Gustafs kriseforløb fra , hvilke tilgange/strategier anvender kongen da, set ud fra et Image Restoration Strategy Theory perspektiv og et Situational Crisis Communication Theory perspektiv? 1.2 Undersøgelsens opbygning Dette afsnit har til formål at give læseren et hurtigt overblik over de kapitler, der er sat for undersøgelsen. Abstract Kapitel 1 Indledning, problemformulering, opbygning, metodevalg og afgrænsning Kapitel 2 Videnskabsteoretisk tilgang Kapitel 3 Teoriafsnit Kapitel 4 Case præsentation Kapitel 5 Analyse af kong Carl XVI Gustafs kriser Kapitel 6 Konklusion Perspektivering 1.3. Metodevalg Dette afsnit har til formål at redegøre for de metodevalg, der er sat for undersøgelsen. Opgaven er en teoretisk undersøgelse og grundlaget for selve analysen er baseret på en case. Casen er sammensat af kvalitativ empiri på grundlag af avisartikler fra udvalgte danske Side 4

7 medier; Berlingske, BT og Ritzau 1. Casen er relevant, da det skaber et overblik fra , hvor kriserne er foregået i. Casen vil blive analyseret ud fra to teorier: William Benoits Image Restoration Strategy Theory og W. Timothy Coombs Situational Crisis Communication Theory. Benoit og Coombs er de to toneangivende teoretikere inden for krisekommunikation. Teorierne er valgt, da de supplerer hinanden på en nuanceret måde, idet den første teori er afsender-orienteret og den anden teori er modtager-orienteret. De udgør det teoretiske grundlag for min undersøgelse. Desuden er det relevant for problemformuleringens besvarelse, at disse to teorier inddrages i undersøgelsen. Mine primære data er avisartikler fra Berlingske, BT og Ritzau. Avisartiklerne har været tilgængelige siden 2004 og er indhentet fra Infomedia oktober Valget af de nævnte medier er baseret på, at det ville blive for omfattende at dække alle danske medier, og derfor er det et udsnit af udvalgte danske medier, der her er tale om. Berlingske og BT er fra samme mediekoncern 2, og kan derfor understøtte hinanden. Fra Ritzau optræder en enkel artikel, da denne artikel kun var tilgængelig via dette medie, og vil indgå som en stor kilde i min undersøgelse af ovenstående case. Søgekriterierne på Infomedia har været: Carl XVI Gustaf, kong Carl Gustaf, svenske, kongen og Sveriges konge samt perioden Søgekriterierne er valgt på baggrund af en almindelig google-søgning, hvor der blev dannet et overblik over kriserne og perioden. Da jeg kun vil benytte mig af tekster indeholdende historier om kongen, har jeg holdt mig til ovenstående søgekriterier, fordi det ville blive for bredt at søge på f.eks. kriser, svensk kongehus og så videre. Jeg har derefter udvalgt de artikler, der var relevante for denne undersøgelse, og derfor har de endelige empiri udvælgelseskriterier været at finde artikler, der til dels kunne understøtte interviewet givet i 2011, som vil blive præsenteret yderligere i afsnit 1.4 og kapitel fem. 1.4 Afgrænsning Dette afsnit har til formål at redegøre for de afgrænsninger, der er sat for undersøgelsen. Der vil kun blive benyttet artikler fra aviserne Berlingske, BT og nyhedsbureauet Ritzau. Denne afgrænsning har været nødvendig, da opgavens omfang ikke tillader at afdække alle Side 5

8 de artikler, der er skrevet om den svenske konge i de danske medier. Artiklen fra Ritzau indeholder en gengivelse af hele det interview fra 2011, som kongen eksklusivt stillede op til i forbindelse med truslen om offentliggørelse af kompromitterende billeder. Da Ritzau er det eneste danske nyhedsmedie, der har valgt at gengive hele interviewet, medtages denne artikel til senere brug i analyseafsnittet samt til at understøtte de andre artikler. Undersøgelsen vil kun beskæftige sig med, hvad de udvalgte danske medier har skrevet i perioden fra 2004 og frem til 2011 ift. de udvalgte kriser, kongen har været udsat for. Kong Carl XVI Gustaf vil ikke blive præsenteret yderligere, da det antages, at han er en alment kendt person, der ikke behøver yderligere præsentation. Det besluttes at omtale kongen som en organisation, da det er det ord, der bliver benyttet inden for krisekommunikation i det materiale, jeg beskæftiger mig med i undersøgelsen. Stakeholdere er i denne undersøgelse defineret som medierne, da casen er baseret på artikler publiceret i danske medier. 2. Videnskabsteoretisk tilgang Som en del af et bachelorprojekt skal dets videnskabsteoretiske tilgang belyses, og som Andreas Beck Holm skriver: Til gengæld er det vigtigt for de studerende at gøre sig klart, hvilket paradigme de arbejder inden for. Det styrker nemlig forståelsen af deres arbejde (Holm, 2011:73). Forståelsen for den undersøgelse, der bliver foretaget i projektet har baggrund i den videnskabsteori, der bliver anvendt. Torsten Thurén skriver dette om videnskabsteori: Videnskabsteori er egentlig noget af det vigtigste, man kan beskæftige sig med. Det drejer sig nemlig om selve grundlaget for al stillingen (Thurén, 2008:10). En videnskabsteori udstikker med andre ord de overordnede rammer, som man som studerende skal arbejde inden for. Den videnskabsteori, som jeg vælger i mit projekt, sætter rammerne for min analyse. Jeg har i denne undersøgelse taget udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske tilgang. Side 6

9 Kernen i socialkonstruktivismen er forestillingen om, at virkeligheden er noget, vi skaber i fællesskab gennem vores interaktioner og gennem vores måde at tale om virkeligheden på. Det antages derfor, at verden er en social konstruktion, som vi mennesker lever i, og har skabt igennem menneskelige handlinger og interaktioner (Holm 2011:137). Den sociale kontekst, som man som individ er en del af og opvokset i, er med til at bestemme, hvordan man som individ ser og dømmer andres handlinger (Holm 2011:135). Centralt i den sociale kontekst er den normative (værdinormer, sådan noget bør være) opfattelse. En statsmand, eller statsleder tillægges højere værdinormer end f.eks. en almindelig borger eller en kriminel. Derfor forventes det, at folk, der tillægges højere værdinormer, har en bestemt opførsel (Holm 2011: ). Ligesom vi har tildelt penge en betydning, så har vi også tildelt kongen en betydning. En konge skal repræsentere sit land, ligesom tidligere konger igennem mange århundrede har gjort det. Den værdi, befolkningen tildeler kongen er betinget af den kontekst, han er født ind i, og som hans befolkning også er født ind i (Holm, 2011: ). Idet den nuværende konge er en ud af mange konger, der har været i den svenske kongelige familie, så har verden allerede en forestilling om, hvordan kongen skal opfører sig. Opførslen bygger på den historie og identitet, man som konge bør efterleve (Holm 2011:141). Det er det verdensbillede, vi er blevet enige om, er det rigtige. Derfor går det ikke, at kongen opfører sig anderledes og træder uden for de normer, den sociale kontekst, som kongen befinder sig i, tillader. Den socialkonstruktivistiske tilgang i relation til emnet krisekommunikation vil variere, da aktørerne i og omkring krisen, håndterer og opfatter krisen på forskellig vis. Dette udtrykkes således: Kort sagt: de samme mennesker ser ikke altid den samme krise eller indser, at der i det hele taget er tale om en krise (Johansen og Frandsen 2013:105). Jeg har valgt at bruge Benoit og Coombs i min undersøgelse, da deres tilgange til krisekommunikation har rødder i den socialkonstruktivistiske tilgang. De to valgte teoretikere anskuer verden på forskellige måde, men begge har sproget tilfælles (Holm, 2011:137). Side 7

10 3. Teori Dette afsnit har til formål kort at redegøre og beskrive, hvad krisekommunikation og en krise kan defineres som, samt de to teorier, der vil blive benyttet i undersøgelsen. Krisekommunikation kan defineres som (Johansen og Frandsen 2013:183): De måder, hvorpå virksomheder og organisationer kommunikerer med deres omgivelser og med sig selv, strategisk, taktisk og operationelt, før, under og efter en krise. Ergo, hvordan en organisation håndterer den krise de er i, i relation til den kontekst de befinder sig. Krisekommunikation kan have to definitioner. Den første opfattelse kendetegnes bl.a. ved en snæver opfattelse, som er kommunikationen under en krise eller efter den er brudt ud, samt at krisen er overstået inden for en kortere eller længere tidsperiode. Den er desuden afsender-orienteret (op.cit. 2013:15-16). Den anden definition er den brede opfattelse, som er kommunikationen før, under og efter en krise. Krisekommunikationen er her både afsender- og modtager-orienteret, hvilket er den afgørende forskel på de to opfattelser, da der her inddrages flere aktører (op.cit ). En krise kan defineres som (Coombs 2012:2-3): A crisis is the perception of an unpredictable event that threatens important expectancies of stakeholders related to health, safety, environmental, and economic issues, and can seriously impact an organization s performance and generate negative outcome. Denne definition beskriver en krise som en uforudsigelig begivenhed, der udgør en trussel mod organisationen. Den inddrager organisationens stakeholdere og krisens kontekst. Ifølge Johansen og Frandsen (2013) er der fire definitioner på en krise. Den første er opfattelsen af, at krisen er en uventet begivenhed, der truer værdier i organisationen, der er højt prioriterede, og kræver, at der handles hurtigt (Johansen og Frandsen 2013:77). I den anden opfattelse er der fokus på omfanget af krisen, dvs. konsekvenserne (op.cit. 2013:78). Den tredje opfattelse af en krise er Coombs definition som nævnt i starten af dette kapitel, hvor en krise er uforudsigelig og en trussel (op.cit. 2013:78). Side 8

11 I den sidste opfattelse er der fokus på de omkringliggende stakeholders reaktion særligt offentligheden og nyhedsmedierne (op.cit. 2013:78). 3.1 William Benoit William Benoit er en amerikansk teoretiker og kommunikationsforsker på University of Missouri, som siden begyndelsen af 1980erne har studeret retorikken i krisekommunikation. Teorien om Image Restoration Strategy Theory blev udgivet i 1995, og er en teori om, hvorledes en organisation eller en person forsvarer sig verbalt og reagerer, når image bliver truet (Johansen og Frandsen 2013:202). Benoits inspirationskilder til strategier for Image Restoration Strategy Theory stammer fra retorikken og sociologien. Blandt disse to inspirationskilder finder man Ware & Linkugels apologia- teori, Kenneths Burkes renselsesstrategier, og til sidst sociologerne Scott & Lymanns forklarings-teori (Benoit 1995:viii) Image Restoration Strategy Theory Benoits teori om krisekommunikation som imagegenoprettelse består af en model med fem overordnede strategier. Disse er baseret på grundantagelserne 1) at kommunikation er en målrettet aktivitet og 2) at bevarelse af et godt image er et væsentligt mål for kommunikationen (Johansen og Frandsen 2013:205). De fem strategier gennemgår et udviklingsforløb forstået på den måde, at den første strategi er en fuldstændig benægtelse af ansvar til den sidste strategi, som er en decideret undskyldning (op.cit. 2013:205). De fem strategier er: 1) Benægtelse: denne strategi er inddelt i to underkategorier a) simpel benægtelse, hvor den anklagede benægter f.eks. at handlingen skulle have fundet sted, at have ansvar for handlingen, eller at have udført handlingen. I den anden underkategori b) flytning af skyld, flytter den anklagede simpelthen ansvaret over på en anden, og tager afstand fra sin del i handlingen (Benoit 1995:75-76). 2) Unddragelse af ansvar: denne strategi er inddelt i fire underkategorier, hvor fokus er på at reducere eller nedtone ens egen rolle i handlingen: a) provokation, hvor man føler, man er gjort til syndebuk, da man er blevet provokeret til at handle, som man gjorde, og der derfor er andre medansvarlige til handlingen; b) omstødelse, hvor andre indirekte har haft del i handlingen, da man ikke have fuld kontrol over Side 9

12 handlingen eller ikke var tilstrækkeligt velinformeret; c) uheld, hvor man anfører, at man kun havde delvist skyld eller ingen skyld overhovedet, da handlingen var en uheldig omstændighed eller et regulært uheld; d) gode hensigter, hvor man udtrykker, at man udførte handlingen i bedste mening (op.cit. 1995:76-77). 3) Reduktion af angrebets omfang. Strategien skal forsøge at mildne de negative effekter af handlingen eller sagt på en anden måde at tage toppen af brodden. Denne har seks underkategorier: a) afstivning, her fremhæves de gode sider og egenskaber ved een selv ved f.eks. at beskrive tidligere positive handlinger, for derved at lede opmærksomheden hen på noget positivt og væk fra den nuværende negative opmærksomhed; b) minimalisering, her vil man nedtone den negative handling og forsvare sig med, at handlingen ikke er så slem som den ser ud til; c) differentiering, her vil man også nedtone den negative handling og sammenligne den med andre endnu værre handlinger udført af andre; d) transcendens, her flytter man handlingen over i en anden kontekst for at få handlingen til at virke mere positiv; e) angreb på den anklagede, her bortleder man opmærksomheden fra sig selv ved at gå til modangreb på de beskyldninger, modparten har; f) kompensation, her vælger man at tilbyde en kompensation i form af f.eks. et pengebeløb, eller man fratræder en stilling for at sætte sig selv i et bedre lys over for omverdenen (op.cit. 1995:77-78). 4) Korrigering: i denne strategi behøver den, der er angrebet ikke nødvendigvis at påtage sig ansvaret for handlingen. Den der står til skue vil forsøge at besvare angrebet ved at prøve at rette op på problemet, f.eks. ved at forhindre, at det opstår igen eller ved at løse problemet helt. Dette er en meget vigtig strategi ift. imagegenoprettelsen (op.cit. 1995:79). 5) Bøn om tilgivelse: i den sidste strategi vil man stå ved sit ansvar, undskylde og bede om tilgivelse (op.cit. 1995:79). Strategierne fire og fem bliver ofte kombineret. Det er desuden også muligt at kombinere de andre strategier på kryds og tværs alt efter kohærens og modsigelsesfrihed (Johansen og Frandsen 2013: ). Side 10

13 Benoits teori er afsender-orienteret, så det er organisationen selv, der bestemmer, hvordan krisen gribes an rent kommunikativt en form for envejskommunikation om man vil (op.cit. 2013:216) Kritik af teori Teorien er bl.a. baseret på politiske taler og er derfor som udgangspunkt ikke velegnet til andet (Johansen og Frandsen 2013:202). Jeg mener dog, at teorien godt kan benyttes, da William Benoit i sine tidligere analyser har lavet forskning baseret på sin Image Restoration Strategy Theory rettet mod de kongelige i Storbritannien. Nærmere bestemt dronning Elizabeths mangel på tilstrækkelig deltagelse i prinsesse Dianas død i august 1997 (op.cit. 2013:203). 3.2 Timothy Coombs W. Timothy Coombs er en amerikansk teoretiker og retoriker fra Eastern Illinois University, der betragter krisekommunikation som public relations. Hans tilgang til emnet er at opstille det, han kalder for en integrerende ramme, der skal være en en syntese af de bedste ideer (Johansen og Frandsen 2013: ). Modellen for krisekommunikation, som han har udviklet siden slutningen af 1990erne og ca. ti år frem, har en del lighedspunkter med Benoits model bl.a. med hensyn til brugen af responsstrategier, som Coombs også mener, er mulige at udpege, når en organisation står i en krisesituation. Coombs studerer konteksten, i modsætning til Benoit som studerer retorikken i hans analyser af krisekommunikation (op.cit. 2013:229). Benoits tilgang har interesse i at vise hvad og hvordan der kommunikeres, hvorimod Coombs tilgang er at vise hvor og hvornår. Det er strategisk bedst at kommunikere hvad og hvordan for at bevare et godt omdømme (op.cit. 2013:202). Situational Crisis Communication Theory er desuden en modtager-orienteret teori, da det er stakeholdernes bedømmelse af organisationen, hændelsen og omstændighederne (Vigsø 2015:62). Coombs baserer sin teori på inspiration fra elementer ift. kontekstualisering i sin forskningsmodel; relationship management, neoinstitutionel organisationsteori, attributionsteorien og til sidst en sammenkobling af krisetype, ansvar og respons som tilsammen danner modellen for Situational Crisis Communication Theory (op.cit. 2013: ). Side 11

14 3.2.1 Kontekstualiseringsformer De arbejdes med fire kontekstualiseringsformer. Disse er: 1) Den første kontekstualiseringsform er relationship management, som handler om, hvordan man opfatter public relations. Her er det vigtigt, at en organisation over tid opbygger en god relation til sine stakeholdere med fokus på organisationens omdømme (Johansen og Frandsen 2013: ). 2) Den næste form er neoinstitutionel organisationsteori, hvor der skabes en bestemt magtdynamik i det organisationelle felt, som afføder en institutionalisering, hvor skabelse af bl.a. forventninger, normer og regler, som en organisation skal leve op til, fødes (op.cit. 2013: ). 3) Attributionsteorien er møntet på organisationens modtagere (stakeholdere) og kan siges at være et modtager-orienteret perspektiv, hvor de to andre kontekstualiseringsformer er et afsender-orienteret perspektiv. Formen er en psykologisk teori, hvor antagelsen er, at mennesker spontant altid vil søge efter en årsag til eller en forklaring på, hvorfor noget er sket (op.cit. 2013: ). 4) Den sidste kontekstualiseringsform er sammenkoblingen af krisetype, ansvar og respons, er en liste med syv responsstrategier, der strækker sig fra defensive strategier til imødekommende strategier, gør sig gældende (op.cit. 2013: ) Situational Crisis Communication Theory Coombs Situational Crisis Communication Theory er baseret på den fjerde kontekstualiseringsform, hvor karakteristika ved en krisesituation kan udgør, hvor effektiv en responsstrategi kan være. Teorien lægger op til, at en organisation, når den befinder sig i en krisesituation, skal vælge, hvilken responsstrategi, den vil gå efter ift., hvilket ansvar dets stakeholdere tillægger krisen og krisetypen (Johansen og Frandsen 2013:236). Teorien har fokus på organisationens omdømme. For at beskytte dette omdømme, skal man matche den med den kriseresponsstrategi, der udgøre mindst risiko for trusler mod organisationen. Dette kan man vurdere i en to-trins proces. Ved at identificere krisetypen, som er rammen for stakeholdernes fortolkning af krisen, kan man vurdere denne til at være lav, moderat eller høj. Side 12

15 I en trussel mod organisationens omdømme, der er lav, optræder organisationen som offer. Dette er f.eks., hvis krisetypen er naturkatastrofer, sabotage af produkter eller rygter. I en trussel mod organisationens omdømme, der er moderat, har organisationens handlinger ikke haft til hensigt at udløse en krise. Dette er f.eks., hvis krisetypen er ulykker eller uheld. I en trussel mod organisationens omdømme, der er høj, optræder organisationen i en bevidst handling. Dette er f.eks., hvis krisetyperne er situationer, der kunne have været forhindret f.eks. menneskelige fejl eller organisationelle ugerninger (op.cit. 2013: ). Andet trin i to-trins modellen er krisehistorie. Foreligger der lignende kriser på tidligere tidspunkter i organisationens levetid? Hvis ja, kan denne forhistorie være med til at forstærke skaden på omdømmet i den nye krisesituation, og de mest fordelagtige kriseresponsstrategier skal derfor vælges ift. at imødekomme stakeholdere. Som Coombs skriver jo større det ansvar for krisen, som stakeholdere tillægger virksomheden, er, desto mere imødekommende må den være i sin krisekommunikation (op.cit. 2013:238). De syv responsstrategier, der nu bliver til ni, da der vil blive tilføjet to ekstra strategier, syndebuk og afstivning, vil kort blive beskrevet nedenfor, og de fordeler sig som tidligere skrevet fra defensive strategier til imødekommende strategier: 1) Benægtelsesstrategier: igennem angreb på anklager, benægtelse og syndebuk forsøger man at benægte eller flytte ansvaret over på andre (Coombs 2012:155). 2) Formindskelsesstrategier: igennem bortforklaringer og retfærdiggørelser forsøger man at reducere omfanget af krisen og ansvaret (op.cit. 2012:155). 3) Genopbyggelsesstrategier: igennem kompensation og undskyldning erkender man sit ansvar for krisen og forsøger at genvinde tilliden (op.cit. 2012:155). 4) Forstærkelsesstrategier: igennem afstivning og indsmigring forsøger man at tegne et positivt billede af organisationen (op.cit. 2012:155). Indsmigring er her tilføjet af Coombs i forhold Benoits teori. Indsmigring er en måde, hvorpå organisationen takker sine stakeholdere, hvis de har gjort opmærksom på et problem i Side 13

16 organisationen og de har hjulpet til med at opdage dette problem (Johansen og Frandsen 2013: ). Coombs har opstillet en række guidelines, når den bedste kriseresponsstrategi skal udvælges ved at sammenholde trussel mod omdømme, krisetype, kriseansvar og krisehistorie. Dette er set ift. den nuværende situation ([Heath & Coombs 2006:206] i Johansen og Frandsen 2013: ). Guidelines: 1) Brug formindskelsesstrategier ved kriser med minimal attribution af kriseansvar (offer-kriser) og en historie med tilsvarende kriser. 2) Brug formindskelsesstrategier ved kriser med lav attribution af kriseansvar (uheld) og ingen historie med tilsvarende kriser. 3) Brug genopbygningsstrategier ved kriser med stærk attribution af kriseansvar (uheld) og en historie med tilsvarende kriser. 4) Brug genopbygningsstrategier ved kriser med stærk attribution af kriseansvar (krise, som kan forhindres) uden hensyn til krisehistorien. 5) Brug benægtelsesstrategier, når det er muligt, ved rygter og udfordringer. 6) Brug forstærkelsesstrategier som supplement til andre kriseresponsstrategier. 7) Forsøg at bevare konsistensen i kriseresponsstrategierne ved ikke at sammenblande benægtelsesstrategier med enten formindskelses- eller genopbygningsstrategier. 8) Ved kriser med minimal attribution af kriseansvar (offer-kriser) og ingen historie med tilsvarende kriser er instruerende og tilpassende strategier (jf. Sturges typologi) alene tilstrækkelig. 9) Vær forberedt på at ændre kriseresponsstrategi, hvis krisesituationen ændrer sig og kræver en anden respons for at beskytte organisationens omdømme på en effektiv måde. Side 14

17 3.2.2 Kritik af teori Da Situational Crisis Communication Theory er en forholdsvis ny teori, er der ikke meget kritik rettet mod den. Mange andre teoretikere inden for krisekommunikation mener, at den er meget brugbar, og at Coombs har en god vinkel på det (Johansen og Frandsen 2013:244). Men der kan dog være et problem mht. teoriens krisetype. Lav, moderat og høj trussel er tre kategorier, der hver for sig ikke har bredde rammer. Det kan derfor være svært at udpege en bestemt kategori, når der analyseres, da rammerne virker begrænsede. 4. Case Dette afsnit har til formål at redegøre for den case, der skal danne udgangspunkt for analysen i kapitel fem. Det vil blive en beskrivende tidslinje baseret på udvalgte danske artikler fra henholdsvis Berlingske, BT og Ritzau, om udvalgte episoder, der har udgjort en krise for kong Carl XVI Gustaf igennem det seneste årti Case præsentation Kong Carl XVI Gustaf har ofte været i medierne for sine uheldige udtalelser igennem mange årtier, og han har i årevis haft problemer med det svenske folks opbakning (bilag 9). Her følger et udsnit af udvalgte episoder i forbindelse med kongens kriseforløb i perioden Da kongen på et officielt pressemøde i Brunei i februar 2004 begejstret roste Bruneis enehersker Haji Hassanal Bolkaiahs styre, måtte kongen bag efter hjem til Sverige, og stå skoleret foran statsminister Göran Persson. Statsministeren havde indkaldt kongen til møde, da kongen åbenbart havde glemt at skelne mellem sit private jeg og rollen som konge i Brunei. Selvom Göran Persson efterfølgende erklærede, at kongen havde beklaget sin udtalelse, trak hoffet dog i en anden retning og kom med en anden udlægning, og derfor kun ville beklage, at pressen havde misforstået kongen (bilag 1+2). Den 4. november 2010 udkom den meget omtalte portrætbog Carl XVI Gustaf - Den Motvillige Monarken. Den var primært kommet til verden ved hjælp af anonyme kilder, og beskriver en festglad svensk konge, der bl.a. i 1990erne skulle have haft en affære med Camilla Henemark fra det svenske band Army of Lovers (bilag 3+7). Kongen skulle desuden have været på besøg på stripklubben Gold Club i Atlanta i 1996, hvor der samtidig blev afholdt OL (bilag 6+12). Side 15

18 På et statsbesøg i Slovakiets hovedstad, Bratislava i 2008 skulle kongen angiveligt have besøgt stripklubben Carat Club og have brugt dollars. Dette skulle være et besøg ud af mange på diverse stripklubber igennem årerne (bilag 5+12). En historie, der nogle år senere også blev omtalt i portrætbogen om kongen. I maj 2011 følges portrætbogen op med en mistanke om, at kongen skulle have relationer til det kriminelle netværk i Sverige. Derfor blev kongen i slut maj og start juni 2011 eksklusivt interviewet til det svenske nyhedsbureau TT (Tidningarnars Telegrambyrå). Dette skete samtidig med, at mistanken om kriminelle relationer blev offentliggjort, og at der skulle eksistere billedmateriale af kongen i kompromitterende situationer, som kongen fuldt ud benægtede, skulle have fundet sted. Det er den tidligere stripklubindehaver og gangster, Mille Markovic, der hævdede, at ville offentliggøre disse billeder inden for et par måneder. Desuden skulle kongens gode ven Anders Lettström havde bestukket Mille Markovic til tavshed, så billederne ikke ville blive offentliggjort (bilag ). I december 2011 blev det dog slået fast af flere billedeksperter, at billederne som Mille Markovic offentliggjorde, var manipulerede og dermed falske (bilag ). 5. Analyse Dette afsnit har til formål at analysere kong Carl Gustafs kriser ved at anvende de to teorier præsenteret tidligere i undersøgelsen og på baggrund af casen. Det interview, der henvises til, er gengivet i Ritzau, og det eneste officielle interview, der er givet i forbindelse med udgivelsen af portrætbogen Carl XVI Gustaf - Den Motvillige Monarken (bilag 12). Analysen vil blive foretaget ved at udvælge episoderne fra casen en efter en, for derefter at analysere disse ved brug af de to teorier. Kongens kriser vil blive analyseret ift. tidslinjen præsenteret i casen. 5.1 Analyse af episode 1 Der vil nu blive analyseret på episoden ift. Benoits Image Restoration Strategy Theory. I februar 2004 tog kongen til Brunei på et officielt pressemøde og udtalte følgende: Side 16

19 Han 3 har jo en kolossal nærhed til folket. F.eks. på hans fødselsdag i juni, hvor han tager imod mennesker i sit palads. Han hilser og trykker hånd med to dage i træk og byder på stor buffet Brunei er mere åbent end noget andet land, man kan tænke sig (bilag 1). Berlingske skrev om denne episode henover to dage, hvor kongen på dag et skulle på besøg hos statsministeren og forklare sig, og på dag to kom de officielle udtalelser fra statsministeren og kongen. Kongen ville dog kun beklage, at han følte sig misforstået af pressen, og det gjorde han med følgende udtalelse i en pressemeddelelse fra hoffet gengivet i artiklen: Selvfølgelig har jeg ikke udtalt mig om, hvordan det står til med de demokratiske rettigheder og frihedsrettighederne i Brunei. At mit svar på et spørgsmål derved kunne misforstås, er beklageligt Jeg er Sveriges statschef og repræsenterer med loyalitet og efter min egen indre overbevisning intet andet end de høje værdinormer, som vort lands grundlag hviler på (bilag 2). Som det her kan ses har kongen og statsministeren hver deres udlægning af samtalen, som de har gengivet til medierne. Kongen benyttede sig her af responsstrategien unddragelse af ansvar, da kongen i sit svar forsøgte at reducere sin egen rolle i handlingen ved at beklage, at det var en misforståelse. Uheld er det der kommer det nærmest ift., at kongen var overbevidst om, at det var en misforståelse, og at pressen derfor bør give ham en chance og acceptere hans forklaring. Kongen giver udtryk for, at han godt ved, at han som statschef og repræsentant for de svenske værdinormer ikke må rose en diktaturstat. Derfor var det ikke hans hensigt at rose Brunei for at være et mere åbent land. Det kunne forstås som, at Brunei var et mere åbent land end Sverige demokratiets bannerfører, landet der bl.a. introducerede ombudsmanden 4. Kongen fremhæver i udtalelsen, det han står for som kongen af Sverige og formidler derfor til sine modtagere, at han ikke går ind for diktatur, ulighed og manglende pressefrihed 5. 3 Bruneis enehersker Haji Hassanal Bolkiah (bilag 1+2) Bilag 1 Side 17

20 Benægtelse er en anden responsstrategi kongen brugte, da han lagde ud med at udtale følgende: Selvfølgelig har jeg ikke udtalt mig om, [ ] (bilag 2). Kongen lavede en simpel benægtelse, da det der var blevet skrevet af medierne, ikke var sandt, og derfor har de misforstået måden, han har svaret på. Ordet selvfølgelig er også et synonym for ordet indlysende 6 kongen mener derfor, at det er da indlysende, at han ikke ville sige det, som medierne påstår, han har sagt. Kongen valgte også at bruge ordet beklageligt som kan lægge sig op af responsstrategien bøn om tilgivelse. Det var ikke en uddybende beklagelse, men den er dog til stede i hans udtalelse, og det kan tyde på, at kongen bestemt ikke så hændelsen som det, den blev sat op til at være et større problem end det egentlig var. Der vil nu blive analyseret på episoden ift. Coombs Situational Crisis Communication Theory. I trin et ud af to trin er det krisetypen, der skal fastslås. Udtalelsen der førte til omtale i medierne, vurderes til at være af moderat karakter, og udgør derfor en moderat trussel mod organisationens omdømme. Det der passer bedst på situationen er moderat, da kongen selv omtaler udtalelsen som en misforståelse, ergo et uheld, og ikke en bevidst handling som ved en høj trussel eller rygter/naturkatastrofer, som ved en lav trussel. Den handling som kongen udfører med sine udtalelser fører til, at stakeholderne, medierne, ser situationen som værende en krise, da kongen ses som en repræsentant for Sverige, og derfor kan medierne få den opfattelse, at det kongen siger og gør, er retvisende for, hvad svenskerne gør og mener. Idet stakeholderne ikke kommenterer på, at de mener, at det var en bevidst handling fra kongens side, som ved en høj trussel, antages det, at stakeholderne opfatter krisen som en moderat trussel. Kongen blev efterfølgende kaldt til samråd hos statsministeren for at forklare udtalelsen, hvilket har resulteret i en ændring af fremtidige statsbesøg, så lignende situationer forhåbentligt ikke opstår igen 7. Selvom kongen mente, det var et uheld, at han udtalte sig, som han gjorde, bliver der stadig set på situationen med alvorlige øjne, da det er vigtigt, at det svenske omdømme ikke lider yderligere skade. Jeg antager, grundet udtalelsen om de Bilag 2 Side 18

21 fremtidige ændringer, at statsbesøg bliver bedre planlagt ift., at forberede kongen bedre fremadrettet. Stakeholderne opfatter situationen som en krise modsat kongen, der mente, at det var et uheld, men et uheld som i en misforståelse. Kongen burde dog se det på samme måde som stakeholderne gør det, da han burde sætte sig ind i deres opfattelse af det, som de ser værende en krise, og ikke forstået som en misforståelse. Også selvom kongen kunne mene, at det er stakeholderne, der gjorde det til en krise, da de ikke ser det som en misforståelse. På den måde har kongen mulighed for at respondere til stakeholderne, og dermed ikke lide yderligere skade på omdømmet (Johansen og Frandsen 2013: ). I trin to, som er krisehistorie, skal der ses nærmere på, om organisationen på tidligere tidspunkter har oplevet lignende kriser. Der foreligger tidligere forhistorier af lignende karakter i organisationen, som f.eks. da kongen i 1995 skulle indvie et laboratorium på Lunds Universitet, og benævnte det Uppsala Universitet. Eller i 1980, hvor kongen udtrykte sin ærgrelse over den nye grundlov, hvor man ligestillede kønnene ift. den svenske trone 8. Kongen har dermed sat sit præg hos stakeholderne i en negativ kontekst og kan dermed forøge skaden på organisationens omdømme. Da der er en eksisterende krisehistorie, der betegnes som intensiverende faktorer (Coombs 2012:158), kan det antages, at organisationen har et tilbagevendende problem, der skal have opmærksomhed. Man vil dog aldrig kunne forberede sig på nye kriser, da de kan opstå af forskellig art, men man kan og skal forberede sig på kriser, da man aldrig ved, hvornår de rammer (Coombs 2012:3). Det antages, at de tidligere kriser i organisationen (se hele listen fra før 2004 i bilag 1) til dels kan lægges til grund for, at udtalelsen i Brunei blev betegnet som en krise, og ikke bare en misforståelse af stakeholderne, da det er sket tidligere, at kongen har gjort sig uheldigt bemærket med lignende udtalelser. Medierne er med til at fremhæve tidligere kriser, og når en ny krise opstår, kan disse stakeholdere gøre skaden større ved at fremhæve fortiden. Den nuværende krise intensiveres, da medierne fremhæver de gamle historier i de nuværende artikler. Inden Brunei krisen indtraf, havde organisationen et par år med et godt 8 Bilag 1 Side 19

22 omdømme, og dens stakeholdere må derfor antages at have været tilfredse inden krisen (se listen i bilag 1). I den sidste fase er det kriseresponsstrategierne, der skal gøres brug af ift. at kunne imødekomme stakeholderne under krisen. De kriseresponsstrategier som kongen benytter sig af under krisen viser desuden graden af sympati, han har overfor stakeholderne (Coombs 2012: 155) Det fremgår af analysen i trin et og to, at krisen er af moderat trussel med intensiverende faktorer grundet tidligere krisehistorier af større eller mindre art. Ifølge Coombs guidelines er denne krise af typen 3) brug genopbygningsstrategier ved kriser med lav attribution af kriseansvar (uheld) og en historie med tilsvarende krise, der desuden betegnes som en defensiv strategi ([Heath & Coombs 2006:206] i Johansen og Frandsen 2013: ). Den kriseresponsstrategi der bør benyttes, ud fra Coombs strategi, til at komme ud af krisen, er genopbyggelsesstrategien - undskyldning, da en kompensation ikke vil være aktuel i denne krise. Genopbyggelsesstrategien, der også er en defensiv strategi, bruges som sagt til at undskylde over for sine stakeholdere, da man på denne måde erkender, at der er et problem, og man tager ansvaret for krisen for derved at genvinde tilliden (Coombs 2012:155). Statsministeren tog hånd om problemet ved at udtale: Kongen har beklaget sin udtalelse 9 og Kongens syn på Brunei er helt på linje med Sveriges regerings og rigsdags opfattelse 10. Dog var det statsministeren, der undskyldte indirekte på vegne af kongen, selvom det burde være kongen selv, som skulle have været afsenderen af de to udtalelser. Kongen undskyldte derimod ikke, han beklagede kun kort episoden, og derfor kom genopbyggelsesstrategien ikke til sin ret i denne krise, og det kan antages, at omdømmet kan komme til at lide yderligere pga. den manglende undskyldning fra kongen. Det kunne være i form af flere artikler, hvor stakeholderne vil henvise til den manglende undskyldning eller der bliver set på historien fra nye vinkler, måske ikke nu, men i fremtidige artikler. Kongen benyttede sig derimod af kriseresponsstrategien, der omtales benægtelsesstrategi. Kongen sætter sig ikke i sine stakeholders position, men forværrer til gengæld krisen ved at benægte det, der er sket. Kongen gør også sig selv til en syndebuk, da han ikke vil tage 9 Bilag 2 10 Op.cit. Side 20

23 ansvar for krisen, og give en uforbeholden undskyldning til sine stakeholdere. Det vil sige, at der ikke en klar sammenhæng mellem den måde stakeholderne fortolker krisen og den kriseresponsstrategi, som kongen vælger. 5.2 Analyse af episode 2 Der vil nu blive analyseret på episoden ift. Benoits Image Restoration Strategy Theory. Kongen var til OL i Atlanta i 1996, og besøgte angiveligt stripklubben Gold Club, og journalisten spurgte derfor ind til dette i interviewet fra 2011 i linjerne Kongens responsstrategi var en benægtelse - simpel benægtelse, da sætningerne; nej, ingen anelse og jeg ved det ikke blev brugt som svar på spørgsmålene fra journalisten. Det var ikke et tydeligt klart nej kongen gav, men en blanding af forskellige måder, at benægte på, de fire gange journalisten spurgte ind til besøget. Det er dog interessant at læse, hvordan nogen har brugt tid på at efterprøve, f.eks. om personalet i Atlanta kunne genkende kongens tilstedeværelse på stripklubben, dog uden held 12. Dette er dog til kongens fordel og omdømme, at der ikke er fundet hold i historien. Idet episoden foregår i 1996, som er uden for min analyseperiode fra , medtages denne episode alligevel, da kongen først i 2011 spørges ind til den, og derfor er valid inden for perioden. Kongen og journalisten får diskuteret sig igennem definitionen af, hvad en strip- eller sexklub er i linjerne Kongen brugte responsstrategien reduktion af angrebets omfang - angreb på den anklagede, da han bortledte opmærksomheden fra at være beskyldt for at gå på stripklub til at gå til modangreb på journalistens spørgsmål, og diskutere definitionen af, hvad han bliver beskyldt for at have deltaget i. Kongen tillægger sig en mindre vidende tilgang til det adspurgte emne. Det virker dog til, at kongen godt ved, hvad en oktoberfest er, som i al almindelighed kan betragtes som et helt acceptabelt arrangement at kende til, til forskel fra en stripklub, som er negativt ladet specielt for en konge. Kongen benyttede sig året forinden, år 2010, af responsstrategien korrigering idet kongen udtalte følgende til pressen: Hvad jeg har forstået fra bogen, ligger de her situationer langt, langt tilbage i tiden. Derfor vælger vi at se fremad. Det skal nok blive 11 Bilag Bilag 3 13 Bilag 12 Side 21

24 godt 14. Som der står i artiklen var det uden at præcisere, hvilke af portrætbogens mange beskyldninger, der blev henvist til. Dog kunne det antages, at kongen bl.a. henviste til episoden i Atlanta, da den ligger helt tilbage i Kongen forsøgte med sin korrigering af situationen fra 2010 at lægge låg på beskyldningerne, og berolige sine stakeholdere, at det var et afsluttet kapitel at tale om beskyldningerne, og der vil blive set fremad. Men en sådan udtalelse kan skabe en ny historie, da det ikke var en afvisning af hændelserne, kongen gav, og at kongen allerede i 2010 bortleder opmærksomheden ved portrætbogens udgivelse. Kongen afslutter interviewet i linjerne ved igen at benytte sig af responsstrategien benægtelse - simpel benægtelse. Benægtelsen består bl.a. i, at kongen afviser kendskabet til letpåklædte damer og dermed ikke vil tale mere om det emne. Det oplyses i artiklen 16, at kongen skulle have haft en affære med Camilla Henemark, og til det svarede kongen i linjerne Responsstrategien var her benægtelse - simpel benægtelse, da svaret var meget kort og præcist. Journalisten kommer ikke ind på, hvem den eventuelle elskerinde var. Kongen giver stærkt udtryk for i interviewet, at nu skal der ikke kommenteres mere på det emne, og lukker derved den del af samtalen. Der vil nu blive analyseret på episoden ift. Coombs Situational Crisis Communication Theory. Det er de to trin, krisetype og krisehistorie, der nu vil blive analyseret. Krisetypen der her er tale om, analyseres til at være af moderat karakter, og udgør derfor en moderat trussel mod organisationens omdømme. Den moderate trussel komme til udtryk i stakeholdernes tilgang til episoder som f.eks. affæren og stripklubbesøget i Atlanta, selvom de ligger mange år tilbage i tiden. Stakeholderne udsættes for en risiko ved at have en konge, der deltager i besøg på stripklubber og har elskerinder, dog er der ingen konkrete beviser for, at det faktisk er sket. Der er åbenbart en del udtalelser i portrætbogen, men de er opbygget ved hjælp af anonyme kilder, hvilket gør, at den kunne være mindre troværdig, som hvis kilderne havde været ikke-anonyme. 14 Bilag 6 15 Bilag Bilag 3 17 Bilag 12 Side 22

25 Som tidligere analyseret i episode et foreligger der en krisehistorie, der ikke vil blive gentaget her. Dog har historien fået endnu en ny vinkel, da også elskerinder og besøg på stripklubber bliver en del af krisehistorien. Stakeholderne puster det stort op med overskrifterne: Svensk konge beskyldt for utroskab og druk 18 og Kongen må gå af 19, og tager portrætbogens beskyldninger om kongen til sig, og gengiver dem i medierne. Dermed er stakeholderne med til at holde liv i kongens tidligere historier af den negative karakter. De er samtidig også med til at dømme kongen og angribe hans omdømme negativt. Kongen skal imødekomme sine stakeholdere ved at benytte kriseresponsstrategien, der passer til krisens moderate trussel med intensiverende faktorer grundet tidligere krisehistorier af større eller mindre art. Strategien er 3) brug genopbygningsstrategier ved kriser med lav attribution af kriseansvar (uheld) og en historie med tilsvarende krise, der desuden betegnes som en defensiv strategi ([Heath & Coombs 2006:206] i Johansen og Frandsen 2013: ). Ud fra Coombs strategi burde kongen derfor havde givet en undskyldning eller en kompensation som genopbyggelsesstrategi ift. at genvinde tilliden hos sine stakeholdere og tage ansvar for krisen. Kompensationen kunne i dette tilfælde have været en fratrædelse af tronen, da stakeholdernes tro på kongen er lav på baggrund af de krisehistorier, der efterhånden har ramt kongen. Det var dog ikke det, kongen gjorde i situationen, da han i stedet brugte benægtelsesstrategien i form af både benægtelser og angreb på anklager som sin responsstrategi. Det er en god responsstrategi at bruge, hvis situationen lægger op til at det er rygter, der tales om Analyse af episode 3 Der vil nu blive analyseret på episoden ift. Benoits Image Restoration Strategy Theory. Da kongen i 2008 under et statsbesøg var i Slovakiet og angiveligt skulle have besøgt stripperklubben Carat Club blev der under interviewet ført følgende uddrag af samtalen: Journalist: Der nævnes en anden klub, der kaldes Karat club i Bratislava? 18 Bilag 3 19 Bilag 7 20 Se afsnit Guidelines Side 23

26 Konge: Det ved jeg ikke noget om. Der er mange klubber der, men den her kender jeg desværre ikke til Journalist: Kongen har heller ikke været der? Konge: Nej 21 Kongen brugte her responsstrategien benægtelse - simpel benægtelse, men uden dog helt at benægte sit kendskab til diverse andre stripklubber i Bratislava. Kongen svarede af to omgange, og benægtede begge gange kendskabet til byens stripklubber. Dog var anden gang meget kort og konkret med et simplet nej end første svar, der ledte til et opfølgende spørgsmål: Journalist: Har de nogen idé om jeg kommer til at gentage et par spørgsmål hvorfor der er så mange vidner, som oplyser, at Kongen har været der? Konge: Desværre altså, der er vel mange mennesker, som besøger disse klubber og som ikke altid har mulighed for at holde styr på, hvem som er der, og hvem som ikke er der 22. Her benyttede kongen sig af responsstrategien benægtelsesstrategi - flytning af skyld. Kongen udtalte, at han ikke havde været på stripklubben, og dem som påstår, at de havde set ham på den pågældende stripklub, lægger kongen ansvaret over på, og flytter derved sin del af ansvaret over på andre. Det kunne være de anonyme vidner, der havde bidraget til portrætbogen Carl XVI Gustaf - Den Motvillige Monarken eller medierne, der havde valgt at spørge ind til det, og efterfølgende fremhævet det i medierne. Journalist: I bogen viser forfatterne fotos af Kongen og Lewenhaupt, Lettström og Philipson til vagterne, som siger, at de genkender jer? Konge: Genkeder mig eller Lettström? Journalist: Genkender selskabet Konge: Jeg har faktisk ikke været der Bilag 12, linjerne Op.cit., linjerne Op.cit., linjerne Side 24