Velkommen til 2. temadag

Transkript

1 Velkommen til 2. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder torsdag d. 7. maj

2 Det er jo det her, vi skal: Målet for ledelsesforløbet er, at lederne: (fra projektbeskrivelsen) kan formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel kan analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå kan sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. kan observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kolleger. kan følge op på undervisningen og give feedback. kan arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og udvikling. 2

3 Oversigt over forløb 1. temadag Torsdag d. 5. februar, kl Her er vi 2. temadag Torsdag d. 7. maj, kl temadag Onsdag d. 26. august, kl temadag Tirsdag d. 13. oktober, kl Arbejde i grupper Arbejde i grupper Arbejde i grupper Arbejde i grupper Sparring i egen praksis d. 24. og 25. marts Sparring i egen praksis d. 8. og 9. juni Sparring i egen praksis d. 22. og 23. september Sparring i egen praksis d. 9. og 10. november 5. temadag Tirsdag d. 1. december, kl og nu er jeres progressionsvejledere gået i gang med deres uddannelse! 3

4 Mine mål for dagen Jeg vil præsentere jer for Robinson s ledelseskapaciteter og lægge særlig vægt på at inddrage og anvende viden i jeres ledelsespraksis. Jeg vil give jer anledning til at drøfte, hvordan I arbejder med dette så I som ledelse kan vurdere og evt. revurdere jeres inddragelse og anvendelse af viden i jeres ledelsespraksis 4

5 Dagens program Intro og præsentation af Robinsons ledelseskapaciteter Pause Om ekstern viden i skole. Oplæg og teamrefleksion Pause Fælles opsamling Frokost Om intern viden i skolen (brug af data). Oplæg og teamrefleksion Pause Oplæg om og diskussion og afprøvning af metoder til analyse af komplekse problemstillinger Pause Om tillid i relationer. Oplæg og refleksion Afrunding og aftaler frem til næste gang 5

6 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

7 Robinsons forståelse af ledelse LEDELSE ser hun gennemgående som: en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier ikke lig skoleledel-sen, men ledelse på flere niveauer og relationer i skolens som organisation som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen 7

8 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning 8 Robinson 2011

9 Vi taler her om ledelse baseret på at finde og bruge: EvidensInformeret viden om, hvad der virker Data om elevernes aktuelle standpunkt, læringsbehov og progression Analyse af den aktuelle situation, aktuel viden, dokumentationsbehov og behov for ressourcer til at nå målene samt monitorering af udvikling

10 Robinson om at anvende og inddrage viden Det vigtige er ikke, hvad lederen ved men hvordan lederen anvender viden i sin ledelse Dette er andet og mere end formelle kvalifikationer Effektiv elev-centreret ledelse kræver en dyb viden om undervisning og læring Robinson

11 Hvilken og hvor meget viden er der brug for? Nok til at kunne: identificere en problematisk praksis på skolen undersøge enhver skolebaseret udfordring anvende både forskning og intern information/data til at kunne finde muligheder for og på sin skole anvende denne viden til at skabe konkrete løsninger på konkrete udfordringer Robinson

12 Sumning Hvad tænker I umiddelbart om Robinson s pointer ift. at inddrage og ANVENDE relevant VIDEN 12

13 Hvad er relevant ekstern viden i skolen? 13

14 Hvad er det nu med den viden? En Professionel: en som har en ekspertise og kender dens grænser, en ekspertise, som er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik (Helmke, 2013) 14

15 Hvad skal man ha viden om i skolen? Hvilke kompetencer skal være til stede? 1. Relationskompetence 2. Faglig/fagdidaktisk kompetence 3. Ledelseskompetence Sven Erik Nordenbo og Dansk Clearingshouse (2008) 4. Inklusionskompetence (min tilføjelse ) 15

16 Hvordan hænger de faglige felter sammen? KLASSE- LEDELSE Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis? GOD UNDER- VISNING INKLUSION RELATIONS- KOMPETENCE 16

17 Læring og undervisning Undervisning Lærerens fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer formidling ledelse af undervisningsmiljøet tilrettelæggelse af læringsaktiviteter ledelse af læreprocesser feedback til eleverne Læring Elevernes/barnets læringsudbytte læringsstrategier psykiske læreprocesser udnyttelse af læringsrummet samspil med andre om læringen Leon Dalgas Jensen 17

18 Pensums- og aktivitetsstyret didaktik Emner Indhold beskrevet med emneord Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i pensum Aktiviteter Rammesætte og lede proces/aktivitet Formidling Undervisning som formidling af pensum Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter Leon Dalgas Jensen 18

19 Læringsmålstyret didaktik Mål Miljø Aktiviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø/-rum Undervisning som læringsaktivitet rettet mod at nå mål Fælles læringsmål nedbrydes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Forløb og aktiviteter er begrundet i deres betydning for læringsudbytte i forhold til mål Leon Dalgas Jensen 19

20 De største inspirationskilder til læringsmålstyret undervisning Hilbert Meyer: Ti kendetegn på god undervisning Andreas Helmke: Forskningen skal baseres på praksis, og hjælpe lærerne med at øge undervisningskvaliteten John Hattie: Målstyret læring forudsætter, at læreren ved, hvad han eller hun vil med lektionen, og sikrer sig, at eleverne ved, hvor de er på vej hen. Disse veje må være tydelige for eleverne. ( Hattie, 2013) James Nottingham: What am I trying to achieve? 20

21 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) 21

22 Relationskompetence kan beskrives ud fra 3 typer dialog mellem barn og voksen med i alt 8 temaer Den følelsesmæssige dialog Den meningsskabende dialog Den guidende dialog ICDP

23 Den følelsesmæssige dialog Etablerer, fastholder og udvikler kontakten 1. Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet Vigtigt for børns trivsel, at de bliver set og mødt positivt 2. Se barnets initiativ - Justér dig Børn (og voksne) udvikler selvværd, når omgivelserne ser deres initiativer og opfatter hensigten positivt. Hvad ville du? 3. Invitér til samtale lyt og svar Tur-tagning er central. Lyt, svar og afvent respons 4. Giv barnet anerkendelse Tillægge barnets initiativer og følelser gyldighed. Anerkendelse = Bekræftelse. Noget andet end ros = vurdering Smil, Se, Lyt, Anerkend 23

24 Den meningsskabende dialog Inddrager omverdenen i det relationelle forhold gennem det fælles tredje 5. Fang barnets opmærksomhed Se her! Man kan vise det frem, man ønsker. Eller passe sig ind efter det, barnet er opmærksom på 6. Fasthold barnets opmærksomhed vis følelser og entusiasme Når den voksne (med følelser) beskriver fælles oplevelse, gøres den betydningsfuld og lettere at huske for barnet. Formidling og fortolkning skaber mening for barnet. Træner koncentration 7. Forbind barnets oplevelser uddyb og forklar Ved at forbinde nu et med fortid og fremtid, overskrider man det barnet oplever her og nu. Vigtigt i den intellektuelle udvikling Fang, Fasthold, Forbind 24

25 Den guidende/vejledende dialog Giver barnet handleanvisninger, trin for trin 8. Fortæl barnet hvad det må og skal Børn har brug for hjælp til at udvikle selvkontrol og deres evne til at planlægge. Det er langt det nemmest for barnet at gøre det rigtige, når det ved, hvad det rigtige er i stedet for at skulle prøve sig frem. Det er vigtigt med en fornemmelse af en tidsmæssig ramme: så nu starter vi eller Om lidt stopper vi Det gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde! Vejled 25

26 Relationen mellem lærer og elever - Elevernes ønske Humor Faglig seriøsitet Interesse Hvis nu læreren kommer ind og smiler og siger hej!, så kan man se: Okay, det er en sød lærer. Men hvis læreren kommer ind og er helt tom i ansigtet, så får man allerede hovedpine der. (Pige, 7. klasse DCUM 2009) Louise Klinge Nielsen, DCUM april

27 Klasseledelse: En samlebetegnelse for de aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har? Side 27

28 BYGGESTEN TIL EN BEDRE INKLUDERENDE PRAKSIS (1) Tekniske byggesten Faste rutiner for dagens og lektionens begyndelse og afslutning Tydeliggørelse af mål for aktiviteter Klare forventninger til konstruktiv adfærd og deltagelse Regler og rutiner = forudsigelighed og tryghed Ikke alt er til forhandling hele tiden! Inspireret af Molbæk & Tetler

29 BYGGESTEN TIL EN BEDRE INKLUDERENDE PRAKSIS (2) Didaktiske byggesten Lærerens viden om faget Lærerens viden om elevernes forudsætninger Differentieret undervisning Formativ feedback og evaluering Autentisk dialog Eksplicitte forventninger til elevernes præstationer og deltagelse Tydelig (ambitiøs!) faglig intention Inspireret af Molbæk & Tetler

30 BYGGESTEN TIL EN BEDRE INKLUDERENDE PRAKSIS (3) Etiske/relationelle byggesten Lærerens forforståelse og kommunikation til (og om) eleven mht. elevens muligheder for deltagelse i klassens faglige og sociale fællesskaber Sammenhæng mellem den faglige og sociale dimension i undervisningen Læringsmiljøets betydning 30 Inspireret af Molbæk & Tetler 2011

31 Overvejelse til teamet Viden Anvendelse Ekstern viden om: Undervisning og læring Klasseledelse Relationskompetence Inklusion Organisation Hvad er vores styrke som ledelse ift. at indsamle og anvende viden? Hvad kunne vi med fordel udvikle/ændre ift. at indsamle og anvende viden? 31

32 FROKOST TIL KL.

33 Om intern indsamling og anvendelse af data og viden Vi fokusere på og dermed undersøge det rigtige De konstitutive og vi gøre det rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge data/undersøgelsen rigtigt = fremadrettet

34 Hvordan undersøger vi rigtigt? - og hvordan bruger vi undersøgelsen rigtigt? Hvis øget brug af data skal have en positiv effekt for elevernes læringsudbytte, skal der opbygges kompetence, strukturer og en kultur for brug af data - Dette gælder brug af data om elevernes læring og brug af data om ledelse og samarbejde (læringscentreret skoleledelse)

35 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Skoleledelse Styring Databrug KAN - fremme kvalitet i undervisning og læring NÅR: data bruges til at følge elevernes læring, progression og behov data bruges undersøgende af lærerne til at få feedback på forholdet mellem undervisning og elevernes læring hvis data fortolkes i professionelle læringsfællesskaber Fx Earl og Katz (2006) ; Hamilton et al (2009) Hattie (2013) Databrug KAN - fremme lærings-centreret ledelse NÅR: data bruges til at skabe og fastholde et fælles fokus på læring og undervisning data bruges til at opstille og følge mål for skolens udvikling data bruges i og til udvikling af professionelle læringsfællesskaber ledelsen sørger for at tilvejebringe og organisere brug af data for medarbejderne Fx Robinson (2011) Databrug KAN - understøtte ledelse og læring HVIS data bruges summativt & formativt og dermed udviklings-orienteret der skabes en fælles forståelse med fokus på både resultat og proces der implementeres et effektivt data system/adgang til data Fx Wayman et al(2009), Louis et alt (2010) 35

36 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Niveau 3 Der findes viden om hvordan databrug fremmer læring og undervisning i klasserummet Der findes viden om hvordan databrug fremmer ledelse for læring Der findes viden om hvordan databrug kan understøtte ledelse for læring Påvist sammenhæng mellem databrug / datakultur på de forskellige niveauer og mellem de forskellige niveauer Niveau 2 Niveau 1 36

37 Skolesystemer vågner ikke op en skønne dag og bruger evidens (data), ikke en gang når der kommer en ny leder af systemet. Det er en vane som skal kultiveres og understøttes over tid. En del af den vane er at identificere de specifikke problemer og muligheder, der skal fokus på, og det hjælper til at processen med at bruge data ikke bliver overvældende især for dem, som det er relativt nyt for. (Curtis & City 2009) 37

38 DATA er ikke Gud DATA er IKKE slutprodukt men afsæt for analyse/undersøgelse og fortolkning som kan bidrage til et bedre grund at beslutte ud fra solving COMPLEX problems

39 DATA Kvalitet HVILKE (typer)af data skal anvendes til HVAD Hvordan gøres disse data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet HVEM skal anvende data til hvad? Hvordan udvikles KAPACTET til at analysere data i FÆLLESSKAB Hvordan understøttes og ORGANISERES analyse og brug af data Kultur Hvordan opbygges en UNDERSØGENDE kultur (inquiry ikke accountability) Værdier: UNDERSØGELSE; KOLLEKTIVITET;TILLID

40 Databrug læringscentreret ledelse - forandringsledelse Hvis øget brug af data skal styrke læringscentreret ledelse, fordrer det opbygning af kapacitet til brug af forskellige former for data kultur for brug af data organisering af samarbejde om data strukturer for tilvejebringelse af data

41 Pointer fra rapporten Data er ikke kun det, der kan tælles Kvantitative dataindsamlingsmetoder - giver tællelige data. De er gode til at måle på ting, der er direkte målbare, fx om eleverne har lært forskellige begreber, fakta eller arbejdsmetoder Eksempler: test, spørgeskema, fraværsstatistik Kvalitative metoder giver mulighed for at få et billede af de elementer, der er svære at iagttage og tælle. De er gode til at få nuancer, processer, forståelser og lignende komplekse elementer frem Eksempler: Interview, observation, analyse af skriftlige produkter Det er godt at kombinere flere metoder EVA (2014) 41

42 Systematik er nøgleordet En klasse på elever gør det svært i det daglige at have blik for alles udbytte og progression systematikken skal gøre, at alle elever over tid kommer i søgelyset (Læreren har selvfølgelig fortsat fokus på alle klassens elever i undervisningen) Systematikken hjælper til, at man ikke kun ser det, man plejer at se fx via observation Systematik handler om at have klare spørgsmål, der undersøges ved hjælp af egnede dataindsamlings-metoder samt refleksion over, hvordan egen forforståelse og datakvalitet påvirker evalueringen EVA (2014) 42

43 Så mere overvejelse i teamet Om brug af intern viden Hvilke former for data om elevernes læring har eller producerer I på jeres skole? Hvilke data samler I, som Ikke bruges til at udvikle undervisning? Kan de bruges til at udvikle undervisningen og de professionelles læring? Hvad er barriererne for i højere grad at bruge data til at udvikle undervisningen? Hvad er ledelsens rolle i at arbejde med dette? 43

44 Pause til kl. 44

45 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At (analysere og ) løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning 45

46 Konstruktive problemløsningssamtaler (open-to-learning-conversations) Sådanne samtaler involverer at benævne, beskrive og analysere problemer på måder, som viser muligheder for forandringer. De er konstruktive, fordi de bidrager til en fælles forståelse for den aktuelle situation, undgår bebrejdelser og inviterer til en kollaborativ tilgang til forandring. Konstruktiv problemløsningssamle opbygger tillid, fordi mennesker respekterer ledelse som kan eje problemer og tage ansvar for at løse dem (Robinson 2011; 50) 46

47 At analysere og tolke Ordet analyse er græsk og betyder opløsning. En analyse ser på, hvilke enkeltdele problemstillingen består af, og hvordan det hænger sammen som hele: Hvad har vi set? Hvad har vi hørt? Hvad har vi læst? Tolkning er at forstå de indsamlede data: Hvad kan vi konkludere?

48 Forskellige modeller til analyse af forskellige typer problemstillinger og som udgangspunkt for forskellige slags konstruktive samtaler

49 Data, analyser og vurderinger skal adskilles EVA (2014) Vi konkluderer Din klasseledelse er for dårlig Hvilken information og analyse har ledt frem til denne konklusion? Vi fortolker Vi beskriver Let s not jump to conclusions! Vi observerer OG udvælger Viviane Robinson, The University of Auckland

50 Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Forstyr udvælgelsen Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Viviane Robinson, The University of Auckland 50

51 Data-karrusellen: Fra data til fund model under udarbejdelse af Helle Bjerg, UCC Hvilke mål/spørgsmål er centrale for jeres skole lige nu? Hvordan kan dette fund være vigtige i forhold til jeres målsætninger? Forskningsviden Hvad siger forskningen om hvorfor dette fund er vigtigt? Skolens mål og indsatser!? Data fra skolen Kontekst /Egne iagttagelser Hvad siger data fra skolen om? Hvilket fund viser sig? Hvad peger jeres egne iagttagelser på i forhold til dette fund? 51

52 OPRETHOLDENDE FAKTORER Problemstilling Hvilke faktorer har betydning for, at situationen er, som den er? - og hvilke af disse kan ses som håndtag, vi kan dreje på? - og hvilke af disse håndtag vil vi bruge som basis for valg af indsats? Inspireret af LP-modellen, Thomas Nordahl

53 SWOT analyse Analyse af organisationen Analyse af omgivelserne Styrker Muligheder Svagheder Trusler Se fx 53

54 Tænkehattenes fader EDWARD DE BONO - født på Malta i betragtes af mange som en førende autoritet inden for kreativitet, omtanke og kognition. Formålet med DE SEKS TÆNKEHATTE At udvikle evnen til dialog At udvikle individers, gruppers evne til at fokusere At udvikle respekten for menneskers forskellige måder at tænke på De seks tænkehatte er fuldt beskrevet i bogen Six Thinking Hats fra 1985, Penguin Books 54

55 Tænkehattene Hvid Hat Data, fakta Gul Hat Positive aspekter, muligheder, værdier, fordele, gevinster Rød Hat Følelser, intuition Sort Hat Trusler, farer, fejl, kritik, faldgruber, advarsler Grøn Hat Kreativitet, alternativer, andre og nye ideer, andre muligheder, det skæve Blå Hat Proceskontrol, observatører til egen proces, det videre forløb 55

56 10 min Hvid hat Objektivitet, facts: Hvilke modeller bruger I pt. på jeres skole til analyse af problemstillinger? Hvad bruger I dem til og hvor meget/hvor ofte bruger I dem? 56

57 Rød hat Følelser, intuition Ordstyreren er den højeste Runde, hvor hver fremlægger max 1 min. pr. person Til kl. Hvordan har jeg med al den snak om brug af data og analyse? 57

58 Gul hat Positive aspekter, muligheder, fordele Til kl. Hvilke muligheder ser I i en udviklet brug af data på jeres skole? Hvad ville det især kunne bidrage med? 58

59 Til kl. Sort hat Trusler, farer, fejl Hvilke farer/trusler ser I ift. øget fokus på brug af data i skolen? 59

60 Grøn hat Kreative alternativer, nye ideer, andre muligheder Til kl. Hvad kunne være en anderledes, skæv måde at producere og anvende data på hos os? 60

61 Blå hat Opsamler og konkluderer Hvad vil I gøre fremover ift. at indsamle, analysere og anvende data på jeres skole? Andre vigtige pointer 61