Mål for Den pædagogiske Læreplan Vejlby Dagtilbud

Transkript

1 Mål for Den pædagogiske Læreplan Vejlby Dagtilbud

2 Læreplaner Vejlby dagtilbud 2014/2015 Baggrund Dagtilbudsloven stiller lovmæssige krav om udarbejdelse af læreplaner for dagtilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Dagtilbudsloven stiller krav om, at læreplanerne skal evalueres mindst hver andet år og at evalueringsformen skal fremgå af selve læreplanen. Indledning Læreplanerne er det pædagogiske personales arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde. Læreplanernes forskellige temaer sikrer, at personalet kommer hele vejen rundt om barnet i tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Dagtilbuddet menneskesyn bygger på en helhedsforståelse af barnet. Barnet er en del af samfundets kultur både forstået som den kultur barnet selv kommer fra; den medbestemmelses- og demokratikultur, som det danske samfund bygger på; samt den kultur, der udspringer af menneskets kreative processer. Det er essentielt for barnet at det både forstår og præger dets omgivende kultur og at barnet bliver præsenteret for alle de medier der er forbundet med kulturformidling. Naturen er det der omgiver os alle og for at understøtte dagtilbuddets helhedstænkning skal barnet opfatte sig selv som en del af naturen og opfatte naturen som en del af det selv. Barnets omgang med sig selv, sin krop og andre, fordrer og fremmer kommunikation. Derfor er alle læreplanstemaer stærk forbundne. 2

3 Sammenhæng med den Lokale Udviklingsplan Læreplanerne er udarbejdet med afsæt i den lokale udviklingsplan for Vejlby Dagtilbud 2013/2014. Udgangspunktet for sammenhæng og mål er Vejlby Dagtilbuds vision om, at vi vil: Give børn lige muligheder Skabe muligheder for at børn udvikler livsgnist og glæde Skabe mulighed for at børn udvikler eftertænksomhed og vitalitet Skabe et dynamisk og udviklende miljø for børn og medarbejdere Dagtilbuddets lærings- og inklusionsforståelse danner rammen for de pædagogiske læreplaner: Læringsforståelsen tager afsæt i, at læring foregår hele tiden og i alle situationer og at børn har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. Læring foregår som oftest gennem legen. Legen er grundlaget for læring og dannelse, derfor vægter vi legen i de daglige aktiviteter og samvær. Leg og læring stimuleres både gennem voksentilrettelagte aktiviteter og børnenes egen organisering af legen. Vi har derfor fokus på at skabe rum til både leg og strukturerede aktiviteter, hvor de voksne sætte mål for aktiviteten; er inspiratorer/rollemodeller og arbejder målrettet med, at der sker udvikling for den enkelte. Dagtilbuddets inklusionsforståelse tager afsæt i en fællesskabsforståelse, hvor den enkelte føler sig som en uerstattelig del af fællesskabet og at fællesskabet ikke er det samme, hvis man ikke er der. Inklusionsforståelsen knytter an til vores læringsforståelse, idet vi altid i det pædagogiske arbejde har fokus på fællesskabet, men er bevidste om at alle har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. I praksis betyder dette, at alle bliver behandlet forskelligt for at kunne indgå i fællesskabet på lige fod. Metode I Vejlby Dagtilbud har vi valgt at udarbejde samtlige læreplaner i en SMTTE model 1. Sammenhæng og Mål er fælles for hele dagtilbuddets pædagogiske virke og er udarbejdet på baggrund af et Metamøde 2, hvor alle pædagogiske medarbejdere har været med til at udforme måludkast. Tegn og Tiltag i læreplanerne skal den udarbejdes for hvert enkelt af dagtilbuddets afdelinger og evalueringsmetode aftales i fællesskab for hele dagtilbuddet. Dagligt læreplansarbejde I dagtilbuddet arbejder vi altid med alle læreplanstemaer hele tiden og samtidigt. Vi kan have forskelligt fokus i forskellige pædagogiske aktiviteter eller gøremål. 1 SMTTE modellen er et pædagogiske handlings- og evalueringsværktøj, der sikre pædagogisk refleksion. Bogstaverne står for: SammenhængMålTegnTiltagEvaluering. 2 Metamødet er et møde, hvor alle dagtilbuddets pædagogiske medarbejdere samles og drøfter pædagogiske spørgsmål og temaer 3

4 Opdelingen i mål for de forskellige læreplanstemaer er derfor en sikring af, at vi kommer hele vejen rundt og de skal altid sættes i sammenhæng med hinanden. 4

5 Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, der foregår i samspil med de mennesker, barnet omgås og i det miljø, barnet er i. For at lære at forstå samspillet med andre også det konfliktfyldte - og udvikle selvfølelse og turde udfolde sig selv, skal barnet føle sig afholdt og værdsat som den, det er. Det er den voksnes opgave at skabe rammerne for dette med en vekslen mellem det forudsigelige i trygge rammer og passende udfordringer, så barnet lærer sig selv og sine mange potentialer at kende og derved får et stadigt større kendskab til både sig selv og andre og oparbejder styrken og modet til at sige til og fra. De nære voksne og andre børn er vigtige medspillere, når barnet skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer. Barnet har brug for at gennemleve forskellige følelser og få disse bearbejdet i samspil med andre børn og voksne. Mål: At barnet har empati Delmål: forståelse for og indlevelse i andre, barnet henter hjælp, Mål: At barnet har integritet Delmål: Barnet handler selvstændigt Mål: At barnet har kendskab og mestrer egne kompetencer Delmål: Barnet kender sine egne ressourcer, kan bruge kompetencer, bringer kompetencer i spil sammen med andre Tiltag: vi hjælper barnet ved at vi aflæser barnets kropssprog ved at sætte ord på barnets handlinger Vi går i dialog med barnet og sætter ord på vi sætter barnet i sammenhænge hvor de skal vente på hinanden/på tur (garderobe, spisning etc.) at skabe fast struktur og rutiner i hverdagen og kan rumme spontanitet de voksne er rollemodeller i alle sammenhænge den måde hvorpå de voksne agere med hinanden vi hjælper barnet med at prøve selv og støtte op om evt. hjælp vi har den anerkendende tilgang ved eks. konflikter og guider barnet gennem denne 5

6 vi henleder barnets opmærksomhed til de andre børn så det appellerer til empatien og relationen at den voksne italesætter og synliggør det barnet prøver at ytre sætter ord på barnets følelser daglig opdeling i aktivitetsgrupper ved brug af de digitale medier at inddrage forældrene 3-6 årige: at skabe en fast struktur og rutiner i hverdagen, men også kan rumme spontanitet at barnet er i sammenhænge hvor de skal lære at vente på tur give barnet få valgmuligheder - en ramme så de kan være i det og kan samarbejde med andre de voksne er rollemodeller i alle sammenhænge den måde hvorpå de voksne agere med hinanden vi hjælper barnet med at prøve selv og støtte op om evt. hjælp vi har den anerkendende tilgang ved eks. konflikter og guider barnet gennem denne vi henleder barnets opmærksomhed til de andre børn så det appellerer til empatien og relationen sætter ord på barnets følelser samling hver dag hvor ovenstående/nedenstående kommer i spil i forhold til venskaber og hvordan man omgås hinanden vil vi bruge "fri for mobberi" daglig opdeling i aktivitetsgrupper ved brug af de digitale medier at inddrage forældrene Tegn: at barnet kan udtrykke med ord eller kropssprog at det forstår det andet barn eller henter en voksen at barnet kan agere hensigtsmæssigt og kan respondere på et andet barns ytringer eller behov at barnet kan give plads til hinanden og ikke nødvendigvis være i centrum at give plads til hinandens forskelligheder 6

7 at barnet tør udtrykke egne og rumme alle følelser og kan være i det at barnet kan håndtere og løse konflikter at barnet kan indgå i forskellige samarbejdsrelationer og tør stå frem for eks. en gruppe at barnet kan mærke sit behov og stå ved det, kunne sige til og fra at blive lyttet til både verbalt og nonverbalt og forstået af både børn og voksne 3-6 årige: at barnet kan udtrykke med ord eller kropssprog at det forstår det andet barn eller henter en voksen at barnet kan agere hensigtsmæssigt og kan respondere på et andet barns ytringer eller behov at barnet kan give plads til hinanden og ikke nødvendigvis være i centrum give plads til hinandens forskelligheder at barnet tør udtrykke egne og rumme alle følelser og kan være i det at barnet kan håndtere og løse konflikter at barnet kan indgå i forskellige samarbejdsrelationer og tør stå frem for eks. en gruppe at barnet rummer empati for andre at barnet kan mærke sit behov og stå ved det, kunne sige til og fra at blive lyttet til både verbalt og nonverbalt og forstået af både børn og voksne 7

8 Sociale kompetencer Sammenhæng: Fællesskabet er fundamentet for, at barnet kan lære og udvikle sig sammen med andre. Det er essentielt for barnets samfundsmæssige dannelse og medindflydelse, at det lære at indgå i fællesskaber. Værdifulde fællesskaber dannes af dem, der indgår i dem og barnet dannes samtidig af fællesskaberne. Gode fællesskaber karakteriseres ved, at det enkelte barns kultur er indoptaget i det etablerede fællesskab og at fællesskabet danner en kultur, hvor alle føler sig inddraget. Dagtilbuddets fællesskaber, skal give mulighed for, at barnet får medindflydelse og derigennem opøver medborgerskab. Det er den voksnes opgave at facilitere, skabe og vedligeholde gode børnefællesskaber, sådan at børnene lærer at identificere kvalitet i fællesskaberne. Barnet skal lære at opøve evnen til at vurdere, hvilke fællesskaber indeholder god og dårlig kvalitet. Mål: At barnet etablerer og deltage i fællesskaber. Delmål: At barnet evner at invitere sig selv og andre ind i fællesskaberne At barnet indgår i forpligtende, gensidige og respektfulde fællesskaber Delmål: At barnet evner at identificere gode fællesskaber og indgå i dem og sige fra ifht. dårlige fællesskaber At barnet tilegner sig og mestrer sociale koder. Delmål: At barnet deltager i lege og fællesskaber Tiltag: at dele børnene ind i mindre grupper efter alder og interesse at skabe fysiske rammer som inspirere til leg at den voksne guider barnet til at sætte ord på følelser at støtte barnet motorisk så det får en evne til at indgå i relationer med andrevuggestuebørn bruger ofte kroppen til at skabe kontakt at vi sætter ord på følelser og initiativer at bakke op om spirende relationer 8

9 3-6 årige: at arbejde i grupper af forskellig størrelser og aldre at støtte barnet i organisering af en legerelation at den voksne skaber rammen for opbygning af en legerelation at de voksne er rollemodeller overfor børnene, sætter ord på at den voksne lærer børnene at have en anerkendende tilgang til andre, som rollemodel at der udarbejdes et sociogram på alle børn og efterfølgende samles der op at den voksne guider spillereglerne for en eks. kulturleg, rolleleg m.m. at den voksne skaber tydelighed omkring de sociale spilleregler at den voksne tager udgangspunkt i barnets NUZO og hjælper barnet kan indgå i sociale relationer Tegn: at barnet kan vente på tur, at give plads til andre og hente hjælp at barnet kan udtrykke behov og følelser at barnet kan immiterer/ spejle sig i andre andre børn og voksne at kunne indgå i relationer med andre at barnet giver udtryk og glæde ved at se andre børn og voksne at barnet lærer sociale spilleregler i forskellige sammenhænge at barnet kan spejle sig og bruge de voksne eller andre børn som rollemodeller at barnet indgår i og tager initiativ i legerelationer med jævnaldrende i børnekulturen 3-6 årige: at barnet giver udtryk for at de har venner at kunne indgå i relationer med andre at barnet giver udtryk for og glæde ved at se andre børn og voksne at alle har en ven eller flere at barnet lærer demokrati og flertalsaccept at barnet lærer sociale spilleregler i forskellige sammenhænge at barnet kan sige fra i forhold til at indgå en uhensigtsmæssig handling at barnet deltager i den voksenstyrede aktivitet at barnet indgår i og tager initiativ i legerelationer med jævnaldrende i børnekulturen at barnet magter delt opmærksomhed/empatien 9

10 Sprog Sammenhæng: Sproget er det værktøj vi bruger til at modtage og udtrykke behov, følelser, tanker og erfaringer. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og udvikler sine sproglige kompetencer i samspil med andre børn og voksne. Sproglig udvikling starter med det lille barns pludren, skelnen mellem de forskellige sproglyde over til en impressiv sprogforståelse. Det et- til toårige barn begynder at tale og bruge og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. Derefter forfines barnets sproglige kompetencer i form af mestring af situationsuafhængigt sprog, evnen til at bruge sproget om det, der ikke er til stede, uafhængigt af den konkrete situation. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog idet skriftsproget netop er kendetegnet ved at kunne stå alene. Barnet skal have mulighed for at stifte bekendtskab med skriftsproget samt mulighed for selv at udtrykke sig på skrift startende med legeskrivning. Det er den voksnes opgave at være bevidst om at bruge sproget nuanceret og inddrage børnene i hverdagens kommunikative samspil. Barnets interesse og nysgerrighed til udvikling af sproglig kreativitet skal støttes, således at barnet kan udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikative udtryksformer. Mål: At barnet kan rette sin opmærksomhed mod andre børn Delmål: At barnet etablerer sproglig kontakt Mål: At barnet er i dialog med sin omverden Delmål: At alle børn har daglige dialoger med andre børn samt voksne. Mål: At barnet mestrer sprogets forskellige udtryksformer Delmål: At barnet kan bruge sproget relevant og fyldestgørende verbalt og nonverbalt Tiltag: vi sætter ord på følelser, handlinger, behov alt hvad den vi gør og også på barnets handlinger ud fra det der sker i nuet vi leger os til ordene og barnet lærer at forholde sig kritisk til sin omverden udfra barnets alder og udviklingsmæssige placering 10

11 vi læser, synger og sanglege vi spiller teater vi præsenterer barnet for små fantasihistorier vi giver barnet mulighed for at lære sproget indenfor alle læreplanstemaer vi bruger mange gentagelser vi har dialogisk læsning vi præsenterer barnet for bøger og peger på billeder og bogstaver vi svarer på pludren og kropssprog 3-6 årige: vi igangsætter aktiviteter der støtter den sproglige udvikling: dialogisk læsning, sang, sanglege, it, spil, atpræsenteres for ny viden, leg med skriftssprog, teater og drama sætter ord på handlinger vi laver aktiviteter med fokusord hvor forældrene efterfølgende inddrages vi har en bevidsthed om at vi er rollemodeller i forhold til skriftssprog at vi støtter op om barnets egen interesse for skriftssproget at vi sætter ord på og præsenterer barnet for omverden at vi støtter barnet til at kunne forstå og indgå i dialog efter turtagningprincippet vi støtter barnet til at indgå i dialog med andre generelt Tegn: At barnet pludrer at barnet har øjenkontakt og mimik og bruger kropssprog at barnet viser forståelse for den voksnes dialog/handling ved hjælp af kropssprog at barnet peger og spørger eks. hvad er det at barnet gentager ord eller handler på disse at barnet tager initiativ til at indgå i "dialog" med andre at barnet laver fagter til sange og synger med at barnet får øje på skriftssprog eks. får øje på eget og andres navne at barnet kan udtale eget og andres navne at barnet gentager og efterligner ord og lyde at barnet oplever at det giver mening at kommunikere verbalt/nonverbalt at barnet kan forstå og reagere på beskeder at barnet viser interesse for bøger at barnet synger og leger med sproget 11

12 3-6 årige: at barnet kan bruge sproget til at sætte egne grænser at barnet viser forståelse for turtagning at barnet taler i længere sætninger (4-5 ord) at barnet sætter ord på følelser og handlinger at barnet kan genfortælle hændelser at barnet kan forstå og reagere på beskeder at barnet får interesse for skriftssproget at barnet kan fokusere og fastholde opmærksomhed at barnet anvender sprog i leg og i konflikter frem for eks. fysisk kontakt ved konflikt at barnet viser interesse for bøger at barnet kan skrive eget navn inden skolestart at barnet synger og leger med ord/sproget (rim og remser) 12

13 Krop og bevægelse Det er gennem kroppen, at barnet lærer om sig selv og sin verden. Barnet sanser, oplever, erfarer og udtrykker sig gennem sin krop. Kroppen er et sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. I en verden med konstante bombardementer af forstyrrelser, tilbud og indtryk er det vigtigt, at barnet lærer evnen til at være i ro med sig selv. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges, så alle sanser bliver stimuleret og børnene skal støttes i at udvikle grov- og finmotoriske færdigheder. Den voksne skal skabe rum og rammer, både ude og inde, så barnet opmuntres og udfordres til udfoldelse, alene og i samspil med andre. Mål: At barnet er fysisk aktiv Delmål: At barnet bruger kroppen aktivt i leg med andre Mål: At barnet er selvhjulpent Delmål: At barnet tager initiativ til at ville og kunne selv afhængig af egen udvikling Mål: At barnet kender sine egne kropslige muligheder og begrænsninger Delmål: At barnet afpasser sine udfoldelser til situationen og sin egen formåen Tiltag: vi skal skabe rum og mulighed for bevægelse forældreinddragelse i forhold til selvhjulpenthed, ikke komme i klapvogn, tøj og sko som passer i str og er nemt for barnet at tage af/på vi laver mindre grupper vi bruger legepladsen og naturen vi bruger værkstedet vi bruger puderummet vi laver musik og bevægelse vi øver selvhjulpenthed med eks. tøj vi øver selvhjulpenthed med borddækning vi øver at øse og hælde op vi er rollemodeller for at vise bevægelse og barnet ser andres bevægelser vi har forskelligt legetøj og redskaber som inspirerer til bevægelse vi taler med børnene om de forskellige kropsdele 13

14 3-6 årige: vi organiserer udendørsleg/boldspil vi opfordrer til leg udenfor på legepladsen: cykle, kælke, klatre m.m. aktiviteter på kreativ værksted ture ud af huset aktiviteter som giver kendskab til kroppen leg i og med vand vi giver mulighed for ro og afslapning at der findes redskaber til forskellige former for motorisk leg Tegn: at barnet kan ligge på maven, krybe, kravle, sidde, gå, løbe, have faldereflekser, rulle, gynge, cykle og balancere at barnet kan skifte mellem at være i ro og bevægelse at barnet kan hvile i sig selv at barnet spejler sig i andre og immitere andres bevægelser at barnet kan opsøge nye udfordringer og mestre nye tiltag at barnet kan koordinere : kaste, gribe og sparke at barnet kan benævne forskellige kropsdele og deres funktioner at barnet kan bevæge kroppen i forhold til instruktion at barnet kan mestre de daglige rutiner (vaske hænder etc) at barnet kan udholde længere gåture at barnet kan lave finmotoriske øvelser at barnet bruger sanserne at barnet har lysten til at bevæge sig 3-6 årige: det samme som for 0-2 årige 14

15 Natur og naturfænomener Sammenhæng: Barnet oplever og undersøger naturen gennem legen, kroppen og sanserne. Barnets observationer og eksperimenter i og med naturen giver det afgørende erfaringer og forståelse for naturen og hvordan denne opretholder sig selv. Den voksne er rollemodel for barnet i sin omgang i naturen og med miljøet. Den voksne skal med respekt for forskellige syn på naturen og dennes fænomener tilbyde barnet en dannelsesrejse i og med naturen, hvor barnet kan drage egne erfaringer med naturens æstetiske storhed. Det er den voksnes opgave at skabe et læringsmiljø, så barnet inddrages i naturen og får mulighed for at bruge alle sanser, således at barnet lærer at efterleve naturens adfærdsregler og opnår bevidsthed om miljøet. Mål: At barnet kender naturen og omgås planter og dyr med forståelse Delmål: Barnet undersøger naturens fænomener og elementer Mål: At barnet kender årstidernes gang Delmål: Barnet skal drage egne erfaringer via oplevelser med naturens fænomener f.eks. mørke, lys, sne, sol og regn Mål: At barnet er miljøbevidst Delmål: Børnene kender til affaldssortering, økologi og ressourcespild Tiltag: leg i naturen og på legepladsen vi kigger på div. småkryb og planter vi graver efter div. kryb vi synger om naturen vi tegner dyr og planter vi leger med sand, vand, jord og sne ude og noget inde vi læser om og ser på dyr vi taler om dagens vejr vi taler om hensigtsmæssig tøj vi deltager i bålaktivet vi tager på ture ud af huset til skov 15

16 3-6 årige: vi har en udfordrende legeplads vi tager på ture til skov og strand vi bruger vejr og årstidskort i forhold til brug af aktivitet vi er rollemodeller i forhold til hvordan vi behandler naturen vi planlægger forskellige aktiviteter hvor temaet indgår vi synger og tegner om naturen, dyren vi dyrker blomster og grøntsager vi italesætter vejr og årstider i de daglige rutiner Tegn: at børnene peger, undrer sig og interesserer sig for dyr og planter at barnet hopper i vandpytter og leger med sne at barnet ser på solen og mærker vejr og vind at barnet møder og kender skov, strand, blomster og træer at barnet møder og kender dyr og småkryb i naturen at barnet kender frugter og grøntsager og hvor de dyrkes at barnet ved hvor kommer maden og mælken kommer fra at barnet ved at vi skal spare på vandet og spare på sæben (så fiskene ikke får det i øjnene, det svider...) at barnet kender årstiderne at barnet har lysten til at være udenfor at barnet får kendskab til hvilket tøj vi skal have på udenfor 3-6 årige: at barnet bruger naturens elementer i leg at barnet viser respekt for naturen at barnet har opmærksomhed på årstiderne og deres kendetegn og kunne beskrive dem at barnet ikke smider affald tilfældige steder at barnet lærer at omgås og have respekt for ild og vand at barnet behandler dyr og planter nænsomt at barnet kan lide udeleg at barnet har kendskab til forskellige kategoriseringer af: dyr og fødevarer m.m. at barnet eksperimenter med forskellige elementer at barnet viser interesse for dyr og deres livsvilkår 16

17 Kultur og kulturelle udtryksformer Sammenhæng: Barnets kreativitet, nysgerrighed og fantasi udvikles i mødet med det nye og ukendte. Gennem nye oplevelser udfordres og inspireres barnets opfattelse af verden. Dette er grundlaget for en positiv tilgang til læring. Differentierede kreative processer og kulturelle input er med til at åbne for barnets omverdensforståelse og respekt for forskellighed. Barnet er en del af et demokratisk fællesskab. Ved at deltage i beslutningsprocesser og blive taget alvorligt lærer barnet, hvad demokrati er. Når barnet bliver inddraget i beslutninger lærer det betydningen af at blive hørt og får mulighed for at påvirke sin omverden. Mødet med og udforskningen af verdens mangfoldighed af kulturelle og kreative udtryksformer støtter barnets kulturelle og demokratiske forståelse og giver barnet flere måder at opleve verden på. Det er den voksnes opgave at skabe og facilitere kulturelle læringsmiljøer, hvor barnet inspireres og deltager aktivt, således at det opnår redskaber til at udtrykke sig og derigennem forstår sin omverden. Mål: At barnet har medbestemmelse Delmål: At barnet inkluderes i valg af beslutninger i sin hverdag Mål: At barnet får kendskab til egne og andres kulturer. Delmål: At barnet deltager i forskelligartede traditioner og kulturelle fællesskaber. Mål: At barnet kender og bruger forskellige kulturelle udtryksformer. Delmål: At barnet har mulighed for at udtrykke sig selv gennem eks. drama, kunst, musik og digitale medier. Tiltag: besøg på biblioteket samling hvor børnene selv bestemmer sange kreative med ler, maling, stof og garn teater dramalege synger og danser læser bøger bruger ipad og pc kendskab til traditioner 17

18 besøge plejehjemmet rim og remser læse, dialogisk læsning kendskab til eventyr 3-6 årige: rollelege og regellege lærer børnene hvad er en god børnekultur/normer ud af huset på ture samt normerne for hvordan man agerer i disse sammenhænge giver børnene medbestemmelse når der er et reelt valg lærer børnene hvordan en demokratisk proces forløber - eks. at flertalsbeslutninger bliver fulgt div. legeaktiviteter i forbindelse med traditioner kendskab til forskellige genrer indenfor musik quizz i forbindelse med omverdensbevidsthed vedr. vores kulturer opleve den omkringliggende kultur i Aarhus og generel kulturindsigt sanglege taletid til samling lære børnene kultur i forhold til samtale, turtagning m.m. Tegn: manglende italesættelse i forhold til omverdensbevidsthed. jvf hvilken kultur man kommer fra børnene kender til sangene, viser fagter, siger ord- synger med immiterer 3-6 årige: interesse for bøger turtagningsprincippet viser begyndende kendskab til eks. bordmaner kan vente på tur begyndende kendskab til traditioner kan acceptere og forstå en beslutning i en demokratisk proces kan selv gå igang med at være kreativ, hvis tilbuddene er tilgængelige de leger rollelege at de respekterer og kan indgå et kompromis i forhold til regellege gode venskaber, hvordan er man en god ven aftale og overholde regler i leg kan overholde regler i spil klæde sig ud og lege man er en anden 18

19 omverdensbevidsthed i forhold til erhverv (hvem laver hvad) og deres betydning for samfundet at de begynder at interessere sig for andre kulturer, spørger undrende ind viser interesse og optagethed af at deltage i de kulturelle aktiviteter vi igangsætter kender vores kulturelle værdier og traditioner kunne kende forskel på sandhed og løgn, rigtigt og forkert samt godt og ondt interesse for at arbejde med og deltage i kreative aktiviteter med forskellige materialer 19