Evaluering af Den pædagogiske Læreplan - Vejlby Dagtilbud

Transkript

1 Evaluering af Den pædagogiske Læreplan - Vejlby Dagtilbud Børnehuset ved Skoven 2015

2 Læreplaner Vejlby dagtilbud 2014/2015 Baggrund Dagtilbudsloven stiller lovmæssige krav om udarbejdelse af læreplaner for dagtilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Dagtilbudsloven stiller krav om, at læreplanerne skal evalueres mindst hver andet år og at evalueringsformen skal fremgå af selve læreplanen. Indledning Læreplanerne er det pædagogiske personales arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde. Læreplanernes forskellige temaer sikrer, at personalet kommer hele vejen rundt om barnet i tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Dagtilbuddet menneskesyn bygger på en helhedsforståelse af barnet. Barnet er en del af samfundets kultur både forstået som den kultur barnet selv kommer fra; den medbestemmelses- og demokratikultur, som det danske samfund bygger på; samt den kultur, der udspringer af menneskets kreative processer. Det er essentielt for barnet at det både forstår og præger dets omgivende kultur og at barnet bliver præsenteret for alle de medier der er forbundet med kulturformidling. Naturen er det der omgiver os alle og for at understøtte dagtilbuddets helhedstænkning skal barnet opfatte sig selv som en del af naturen og opfatte naturen som en del af det selv. Barnets omgang med sig selv, sin krop og andre, fordrer og fremmer kommunikation. Derfor er alle læreplanstemaer stærk forbundne.

3 Sammenhæng med den Lokale Udviklingsplan Læreplanerne er udarbejdet med afsæt i den lokale udviklingsplan for Vejlby Dagtilbud 2013/2014. Udgangspunktet for sammenhæng og mål er Vejlby Dagtilbuds vision om, at vi vil: Give børn lige muligheder Skabe muligheder for at børn udvikler livsgnist og glæde Skabe mulighed for at børn udvikler eftertænksomhed og vitalitet Skabe et dynamisk og udviklende miljø for børn og medarbejdere Dagtilbuddets lærings- og inklusionsforståelse danner rammen for de pædagogiske læreplaner: Læringsforståelsen tager afsæt i, at læring foregår hele tiden og i alle situationer og at børn har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. Læring foregår som oftest gennem legen. Legen er grundlaget for læring og dannelse, derfor vægter vi legen i de daglige aktiviteter og samvær. Leg og læring stimuleres både gennem voksentilrettelagte aktiviteter og børnenes egen organisering af legen. Vi har derfor fokus på at skabe rum til både leg og strukturerede aktiviteter, hvor de voksne sætte mål for aktiviteten; er inspiratorer/rollemodeller og arbejder målrettet med, at der sker udvikling for den enkelte. Dagtilbuddets inklusionsforståelse tager afsæt i en fællesskabsforståelse, hvor den enkelte føler sig som en uerstattelig del af fællesskabet og at fællesskabet ikke er det samme, hvis man ikke er der. Inklusionsforståelsen knytter an til vores læringsforståelse, idet vi altid i det pædagogiske arbejde har fokus på fællesskabet, men er bevidste om at alle har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. I praksis betyder dette, at alle bliver behandlet forskelligt for at kunne indgå i fællesskabet på lige fod. Metode I Vejlby Dagtilbud har vi valgt at udarbejde samtlige læreplaner i en SMTTE model 1. Sammenhæng og Mål er fælles for hele dagtilbuddets pædagogiske virke og er udarbejdet på baggrund af et Metamøde 2, hvor alle pædagogiske medarbejdere har været med til at udforme måludkast. Tegn og Tiltag i læreplanerne skal den udarbejdes for hvert enkelt af dagtilbuddets afdelinger og evalueringsmetode aftales i fællesskab for hele dagtilbuddet. Dagligt læreplansarbejde I dagtilbuddet arbejder vi altid med alle læreplanstemaer hele tiden og samtidigt. Vi kan have forskelligt fokus i forskellige pædagogiske aktiviteter eller gøremål. Opdelingen i mål for de forskellige læreplanstemaer er derfor en sikring af, at vi kommer hele vejen rundt og de skal altid sættes i sammenhæng med hinanden. 1 SMTTE modellen er et pædagogiske handlings- og evalueringsværktøj, der sikre pædagogisk refleksion. Bogstaverne står for: SammenhængMålTegnTiltagEvaluering. 2 Metamødet er et møde, hvor alle dagtilbuddets pædagogiske medarbejdere samles og drøfter pædagogiske spørgsmål og temaer

4 Børnehuset ved Skoven Børnehuset ved Skoven blev i foråret 2015 lagt sammen af tre afdelinger. Den 1. august 2015 blev det ene hus lukket på grund af faldende børnetal. Det betyder, at tre læreplaner er blevet sammenskrevet og justeret til en. Derfor er evalueringsarbejdet indledt med en gennemgang af tegn og tiltag, der således er blevet tilrettet den nye virkelighed i institutionen. Vi har i den forbindelse konstateret, at tegnene viser, at tiltagene er implementeret i hverdagen. Derfor retter vi blikket mod fremtiden og fokuserer på udviklingspotentialet fremadrettet. Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, der foregår i samspil med de mennesker, barnet omgås og i det miljø, barnet er i. For at lære at forstå samspillet med andre også det konfliktfyldte - og udvikle selvfølelse og turde udfolde sig selv, skal barnet føle sig afholdt og værdsat som den, det er. Det er den voksnes opgave at skabe rammerne for dette med en vekslen mellem det forudsigelige i trygge rammer og passende udfordringer, så barnet lærer sig selv og sine mange potentialer at kende og derved får et stadigt større kendskab til både sig selv og andre og oparbejder styrken og modet til at sige til og fra. De nære voksne og andre børn er vigtige medspillere, når barnet skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer. Barnet har brug for at gennemleve forskellige følelser og få disse bearbejdet i samspil med andre børn og voksne. Mål Mål: At barnet har empati Delmål: forståelse for og indlevelse i andre, barnet henter hjælp, Mål: At barnet har integritet Delmål: Barnet handler selvstændigt Mål: At barnet har kendskab og mestrer egne kompetencer Delmål: Barnet kender sine egne ressourcer, kan bruge kompetencer, bringer kompetencer i spil sammen med andre Hvilke pædagogiske tiltag / aktiviteter har været sat i gang? Tiltag 0-2 år. Den voksne Vi anerkender børnenes følelser/ trøster, lytter og anviser empatiske handlinger Vi udviser respekt for at alle er forskellige og er en vigtig del af fællesskabet Vi støtter barnet i at blive tryg og fortrolig ved flere voksne. Vi opdeler børnene i små grupper der understøtter barnets nærmeste udviklingszone.

5 Vi lærer børnene at sætte ord på, hvad de vil og ikke vil. Vi lærer børnene at aflæse hinandens kropssprog og mimik. Vi udviser respekt for, at alle er forskellige, og hjælper børnene med at vise og respektere følelser og grænser. Vi roser og guider børnene til at få succes. Vi motiverer børnene til at give og modtage plads. Tiltag 3-6 år Den voksne Vi "låner" børnene sætninger og ord så de bedre kan udtrykke sig. Vi viser omsorg for børnene og hinanden. Vi lærer børnene at være i centrum og acceptere at andre er i centrum. Vi siger goddag og farvel til alle hver dag. Vi roser børnene, når de hjælper hinanden. Vi respekterer, at børnene har gode og dårlige dage, og hermed lærer vi børnene, at alle kan have dårlige dage. Vi motiverer og udfordrer børnene til at tage og give plads. Vi roser og guider børnene til at få succes. Vi skaber et positivt læringsmiljø med plads til at vinde og fejle. Vi siger det vi gør og gør det vi siger, er gode rollemodeller Vi møder banet ligeværdigt med guidning, sparring og spejling Vi tager udgangspunkt i kendskabet til det enkelte barn og har respekt for dets integritet Hvilken effekt har vi set? Tegn 0-2 år. Vi ser børnene viser omsorg for hinanden, trøster hinanden og henter hjælp. børnene giver udtryk for egne behov og følelser. de store hjælper de små/ henter en voksen barnet siger til og fra via kropssprog eller bruger ord børnene deler hinandens følelser, griner med, viser medfølelse, græder måske, når andre græder. børnenes følelser vises og respekteres børnene forholder sig til/ ser nye mennesker an. For eksempel at de viser grænser overfor ukendte voksne barnet tager initiativ og er nysgerrig på nye udfordringer og øver sig barnet kan fokusere også selvom der er forstyrrelser rundt omkring det

6 barnet udtrykker hvad det vil og kan barnet bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt barnet kan trøstes og falde til ro Tegn 3-6 år. Vi ser: Omgangstonen i vores samvær er venlig børnene trøster hinanden og henter hjælp børnene sætter ord på egne og andres følelser børnene hjælper hinanden. børnene giver udtryk for, hvad de vil være med til og ikke være med til. børnene bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. børnene kan trøstes og falde til ro. børnene er i stand til at sætte sig i et andet barns sted børnene udfører empatiske handlinger uden voksen indblanding børnene bevarer troen på sig selv og siger til og fra samt stiller spørgsmålstegn ved egne og andres handlinger. Hvad har virket? Hvad skal justeres? 0-2 år Vi vil være gode til at skabe rammer for, at barnet skal kunne fokusere - skabe rum for nærvær. Vi vil arbejde på udvikling af robusthed, for eksempel i forhold til nye voksne i institutionen. Vi vil arbejde mere med børnene i mindre grupper inddelt i forhold til udviklingstrin, frem for alder.

7 Sociale kompetencer Sammenhæng: Fællesskabet er fundamentet for, at barnet kan lære og udvikle sig sammen med andre. Det er essentielt for barnets samfundsmæssige dannelse og medindflydelse, at det lære at indgå i fællesskaber. Værdifulde fællesskaber dannes af dem, der indgår i dem og barnet dannes samtidig af fællesskaberne. Gode fællesskaber karakteriseres ved, at det enkelte barns kultur er indoptaget i det etablerede fællesskab og at fællesskabet danner en kultur, hvor alle føler sig inddraget. Dagtilbuddets fællesskaber, skal give mulighed for, at barnet får medindflydelse og derigennem opøver medborgerskab. Det er den voksnes opgave at facilitere, skabe og vedligeholde gode børnefællesskaber, sådan at børnene lærer at identificere kvalitet i fællesskaberne. Barnet skal lære at opøve evnen til at vurdere, hvilke fællesskaber indeholder god og dårlig kvalitet. Mål Mål: At barnet etablerer og deltage i fællesskaber. Delmål: At barnet evner at invitere sig selv og andre ind i fællesskaberne At barnet indgår i forpligtende, gensidige og respektfulde fællesskaber Delmål: At barnet evner at identificere gode fællesskaber og indgå i dem og sige fra ifht. dårlige fællesskaber At barnet tilegner sig og mestrer sociale koder. Delmål: At barnet deltager i lege og fællesskaber Hvilke pædagogiske tiltag / aktiviteter har været sat i gang? Tiltag 0-2 år. Vi øver børnene at sætte ord på uenigheder. Vi giver børnene nogle ord og måder at agere på, så de lærer at løse konflikter. Vi øver turtagning. Vi øver børnene i at sætte ord på handlinger Vi viser og fortæller børnene, hvordan legen skal leges og hvordan spil skal spilles.

8 Hver dag har vi morgensamling. Vi taler om de børn der er kommet, de børn der ikke er her og hvorfor nogle børn ikke er kommet Hver dag er der plads til leg, hvor børnene selv kan danne relationer Vi arbejder i små aldersopdelte grupper. Vi går ind i konflikterne og hjælper / guider og støtter børnene når de har brug for det Vi hjælper dem til at kunne selv. Eks i garderoben Vi opfordrer dem til at hjælpe hinanden Tiltag 3-6 år. Vi øver børnene i at lytte. Vi lærer børnene metoder til konfliktløsning. Måder at løse den udfordring, at to børn ikke kan have cyklen først. Vi øver turtagning.. Vi lærer børnene at lave og holde aftaler. Vi låner børnene positive ord / sætninger til løsning af konflikter. Vi øver, at børnene kan aflæse hinandens kropssprog. Samling hvor vi taler om de børn som er her /ikke er her. Vi har aldersopdelte aktivitetsgrupper. Vi er opmærksomme på børn som er udenfor leg / fællesskabet. Vi igangsætter leg med børn, som er udenfor leg. De voksne spiller rollespil som metode om konkrete situationer. Vi støtter børnene i at aftale regler, inden legen går i gang. Vi involverer og guider i leg. Vi spiller spil. Vi etablerer små legefællesskaber små læringsrum. Vi støtter børnene i at aflæse og handle på hinandens kropssprog. Vi støtter, at børnene laver legeaftaler. Både i børnehaven og privat Hvilken effekt har vi set? Tegn 0-2 år. børnene leger sammen. børnene taler om de børn, som ikke er i vuggestuen. børnene deltager hver dag i aktiviteter og morgensamling med glæde og interesse. børnene viser glæde ved at se hinanden der dannes relationer/ venskaber

9 børnene er åbne og tager initiativ for at møde andre børnene lærer turtagning børnene hjælper andre og kan modtage hjælp børnene inviterer andre børn ind i en leg/ fællesskabet hver dag er der plads til leg, hvor børnene selv kan danne relationer. børnene udtrykker ønske om at være med i leg, også når der opstår uenighed. børnene beder om hjælp, hjælper og trøster hinanden. børnene lærer regler via forskellige aktiviteter og lege barnet kan tage og give plads og navigere i både det lille og store fællesskab Tegn 3-6 år børnene taler om de børn, som ikke er til stede børnene leger sammen børnene inviterer sig selv og andre ind i fællesskaberne. børnene udtrykker ønske om at være med i leg på trods af uenigheder og formår at indgå kompromis børnene beder om hjælp, hjælper og trøster hinanden. børnene har i relationerne en god omgangstone børnene overholder skrevne og aftalte regler i adfærd, leg og spil. børnene kan indgå i leg og indtage forskellige positioner heri. børnene er åben overfor andre og ser værdien heri børnene oplever tilhørsforhold og betydningsfuldhed i fællesskabet børnene kan tage og give plads og navigere både i det lille og store fællesskab Hvad har virket? Hvad skal justeres? Vi vil etablere en storebørnsgruppe, og fokusere på udvikling af proces på overflytning til Trætoppen. Vi vil etablere musik- og motorikarbejde på tværs af de tre stuer, herunder etablere en gruppe med fokus på de mellemste børn Vi vil tilpasse pædagogikken gruppernes størrelse, jf. de større børnegrupper Vi vil sikre respekt om, at medarbejderne nu skal finde sig til rette i etableringen af nye teams. Vi vil fokusere på, at vores gruppe nu består af børn i 0-3 års alderen.

10 Sprog Sammenhæng: Sproget er det værktøj vi bruger til at modtage og udtrykke behov, følelser, tanker og erfaringer. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og udvikler sine sproglige kompetencer i samspil med andre børn og voksne. Sproglig udvikling starter med det lille barns pludren, skelnen mellem de forskellige sproglyde over til en impressiv sprogforståelse. Det et- til toårige barn begynder at tale og bruge og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. Derefter forfines barnets sproglige kompetencer i form af mestring af situationsuafhængigt sprog, evnen til at bruge sproget om det, der ikke er til stede, uafhængigt af den konkrete situation. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog idet skriftsproget netop er kendetegnet ved at kunne stå alene. Barnet skal have mulighed for at stifte bekendtskab med skriftsproget samt mulighed for selv at udtrykke sig på skrift startende med legeskrivning. Det er den voksnes opgave at være bevidst om at bruge sproget nuanceret og inddrage børnene i hverdagens kommunikative samspil. Barnets interesse og nysgerrighed til udvikling af sproglig kreativitet skal støttes, således at barnet kan udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikative udtryksformer. Mål Mål: At barnet kan rette sin opmærksomhed mod andre børn Delmål: At barnet etablerer sproglig kontakt Mål: At barnet er i dialog med sin omverden Delmål: At alle børn har daglige dialoger med andre børn samt voksne. Mål: At barnet mestrer sprogets forskellige udtryksformer Delmål: At barnet kan bruge sproget relevant og fyldestgørende verbalt og nonverbalt Hvilke pædagogiske tiltag / aktiviteter har været sat i gang? Tiltag 0-2 år. Vi hjælper barnet med at sætte ord på handlinger og udtryk. Vi benævner det vi gør Vi synger. Rimer, læser og bruger fagter. Vi laver aktiviteter i små grupper også på tværs i husene. Vi lytter og giver børnene tid Vi taler om fælles tredje med børnene hver dag. Vi kikker og læser i billedbøger som redskab til den daglige dialog med børnene. Herunder dialogisk læsning

11 Tiltag 3-6 år De voksne Vi læser højt, synger og leger med rim og remser. Vi skriver børnenes navne på deres garderobe, kurve m.m Vi etablerer samlinger og aktivitetsgrupper med forskelligt fokus og Indhold Vi hjælper børnene til at etablere kontakt og spørge om de må være med i leg. Vi opfordrer børnene til at lytte / se hinanden. Vi taler om fælles tredje med børnene hver dag. Vi taler med børnene om deres oplevelser udenfor børnehaven. Vi har navne og bogstaver rundt i husene så børnene billedligt lærer ordene. Vi legeskriver og fortæller historier. Vi laver rim og remser. Bruger ironi og andre udtryksformer Vi etablerer sproggrupper, samlinger, læsegrupper og aktivitetsgrupper med forskelligt fokus og indhold Vi er i daglig dialog med børnene Hvilken effekt har vi set? Tegn 0-2 år. Barnet Vi ser: børnene inviterer hinanden med i leg både nonverbalt og verbalt. børnene eksperimenterer med lyde. børnene giver respons på det, andre siger og gør. børnene bruger sproget til at komme i kontakt med hinanden. barnet gentager lyde, imiterer ord og bevægelser barnet reager på kontakt, på det vi siger barnet udtrykker sig/ bruger sproget såvel i ord som krop børnene synger med og bruger fagterne barnet går fra kun at bruge det fysiske sprog til også at kunne bruge det talte sprog barnet kan genkende bogstaver. Kan genkende sit eget navn. barnet giver udtryk for egne behov. barnet tager kontakt til sin omverden via mimik og kropssprog barnet viser med kroppen hvad det gerne vil have. Eks

12 rækker ud eller peger efter det de gerne vil have Tegn 3-6 år. Børnene børnene inviterer hinanden med i leg, nonverbalt eller verbalt. børnene bruger i sin kontakt det verbale sprog. børnene taler dagligt med andre børn og voksne. børnene giver respons på det andre siger og gør. børnene samtaler og har fælles fokus. børnene genkender, skriver sit navn, legeskriver. børnene giver udtryk for egne behov og ønsker. børnene mestrer det impressive og ekspressive sprog. børnene leger med sproget. Laver egne rim ord. børnene leger med sproget og dets udtryksformer. Hvad har virket? Hvad skal justeres? 0-2 år Vi vil systematisere sprogarbejdet, og bruge Marzena kompetencer mere. Vi vil skabe sammenhænge mellem husene i forbindelse med sprogarbejdet. 3-6 år Vi vil udvikle og forbedre udnyttelsen af det rumlige i forbindelse med bogstaver, ord og tal rundt om i huset. Vi vil tydeliggøre det funktionsopdelte princip via ord og bogstaver. Vi vil gøre mere brug af digitale medier i sprogarbejdet.

13 Krop og bevægelse Det er gennem kroppen, at barnet lærer om sig selv og sin verden. Barnet sanser, oplever, erfarer og udtrykker sig gennem sin krop. Kroppen er et sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. I en verden med konstante bombardementer af forstyrrelser, tilbud og indtryk er det vigtigt, at barnet lærer evnen til at være i ro med sig selv. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges, så alle sanser bliver stimuleret og børnene skal støttes i at udvikle grov- og finmotoriske færdigheder. Den voksne skal skabe rum og rammer, både ude og inde, så barnet opmuntres og udfordres til udfoldelse, alene og i samspil med andre. Mål Mål: At barnet er fysisk aktiv Delmål: At barnet bruger kroppen aktivt i leg med andre Mål: At barnet er selvhjulpent Delmål: At barnet tager initiativ til at ville og kunne selv afhængig af egen udvikling Mål: At barnet kender sine egne kropslige muligheder og begrænsninger Delmål: At barnet afpasser sine udfoldelser til situationen og sin egen formåen Hvilke pædagogiske tiltag / aktiviteter har været sat i gang? Tiltag 0-2 år Den voksne Vi laver sanglege og danser med børnene. Vi laver rytmik og gymnastik. Vi støtter børnene i selv at tage tøjet af og på. Vi går i skoven og på legepladsen. Vi opfordrer barnet til at kunne selv. Vi tager på ture i nærmiljøet. Vi opmuntrer, guider og roser for at motivere børnene. Vi er i et tæt samarbejde med forældrene i forhold til at støtte børnenes udvikling. Vi støtter børnene i at overvinde eventuelle forhindringer i udvikling af nærmeste udviklingszone Tiltag 3-6 år Den voksne Vi går ud med børnene hver dag. Vi går i den nærliggende skov, hvor vi blandt andet bevæger os på kuperet terræn. Vi laver sanglege, gymnastik, rytmik og spiller på instrumenter. Vi danser og lytter til musik. Vi lytter til historier og musik for at få kroppen i ro.

14 Vi bruger opmuntring, ros og belønning til børnene for at motivere dem til at blive selvhjulpne. Vi giver børnene tid til at øve selv. Vi beder børnene om at hjælpe hinanden. Store hjælper små. Vi er i et tæt samarbejde med forældrene i forhold til at støtte børnenes udvikling. Hvilken effekt har vi set? Tegn 0-2 år. børnene peger på og benævner deres kropsdele. børnene tager selv tøjet af og derefter på selv. børnene bliver mere sikre i deres motorik. Vi ser de udfordrer sig selv. børnene viser glæde ved at bruge kroppen. børnene vil gerne deltage i fysiske aktiviteter, både ude og inde. At de deltager i bevægelses og boldlege børnene øver sig i at blive selvhjulpne; tager tøjet af og på, vasker hænder, går på toilettet kravler op på puslebordet, høj stol samt i krybben og pudser selv næse. børnene vil røre ved forskellige materialer børnene smager på forskellige ting barnet siger til og fra i forhold til fysisk kontakt Tegn 3-6 år. børnene bruger de forskellige tilbud på legepladsen. børnene spiller bold, gynger, løbeleger, leger gemmeleg med hinanden. børnene bevæger sig rundt i husene og bruger de forskellige tilbud, der er. børnene klipper, laver perler, danser, leger i puderum. børnene klarer af- og påklædning, toiletbesøg, håndvask og pudser næse. børnene tilegner sig nye færdigheder, for eksempel åbner selv madkassen. børnene er vedholdende. De opgiver ikke, når de øver sig på nye færdigheder. børnene bruger kroppen aktivt i leg med andre børnene kan afpasse sine udfoldelser til situationen og sin egen formåen

15 Hvad har virket? Hvad skal justeres? Vi vil have øget fokus på understøttelse af barnets motoriske udvikling via motorikteamet.

16 Natur og naturfænomener Sammenhæng: Barnet oplever og undersøger naturen gennem legen, kroppen og sanserne. Barnets observationer og eksperimenter i naturen giver det afgørende erfaringer og forståelse for naturen og hvordan denne opretholder sig selv. Den voksne er rollemodel for barnet i sin omgang i naturen og med miljøet. Den voksne skal med respekt for forskellige syn på naturen og dennes fænomener tilbyde barnet en dannelsesrejse i og med naturen, hvor barnet kan drage egne erfaringer med naturens æstetiske storhed. Det er den voksnes opgave at skabe et læringsmiljø, så barnet inddrages i naturen og får mulighed for at bruge alle sanser, således at barnet lærer at efterleve naturens adfærdsregler og opnår bevidsthed om miljøet. Mål Mål: At barnet kender naturen og omgås planter og dyr med forståelse Delmål: Barnet undersøger naturens fænomener og elementer Mål: At barnet kender årstidernes gang Delmål: Barnet skal drage egne erfaringer via oplevelser med naturens fænomener f.eks. mørke, lys, sne, sol og regn Mål: At barnet er miljøbevidst Delmål: Børnene kender til affaldssortering, økologi og ressourcespild Hvilke pædagogiske tiltag / aktiviteter har været sat i gang? Tiltag 0-2 år. Den voksne Vi kikker i bøger om naturen. Vi synger om dyr. Vi taler om de forskellige lyde dyrene har. Vi leder efter insekter på legepladsen og i skoven. Vi er ude i forskelligt slags vejr. Vi synger sange om vejret. Vi taler om påklædning i forhold til dagens vejr. Vi taler om naturens og årstidens forskellige farver. Vi lærer børnene at vandhanen ikke skal løbe og vi tager kun et stykke papir til hænderne Vi smider ikke affald i naturen

17 Vi tager naturen med ind, samler blade, kastanjer, kogler og så videre. Vi har bærbuske og jordbærbed Vi værner om vegetationen på legepladsen Tiltag 3-6 år Den voksne Vi undersøger og understøtter børnenes nysgerrighed ved at bruge bøger og ipad. Vi lærer børnene at omgås planter og dyr med respekt - eksempelvis vi rykker ikke vingen af en levende sommerfugl. Vi er ude i al slags vejr. Vi synger sange om vejret. Vi iagttager vegetationens cyklus. Vi laver aktiviteter og temaer efter årstiden. Vi er et godt eksempel. Vi smider ikke affald i naturen. Vi samtaler om ressourcespild. Vi samler affald og i talesætter sammen med børnene fremmed elementer i naturen Vi har en urtehave med forskellige krydderurter og grønt Vi værner om vegetationen på legepladsen Vi har givet stuerne fuglenavne. Vi fodrer vores fugle og egern på legepladsen. Vi har fugle / plakater med forskellige dyr i huset Vi arbejder med naturfænomener Hvilken effekt har vi set? Tegn 0-2 år. Barnet børnene spørger nysgerrigt og viser interesse for forskellige planter og dyr. børnene vender sten og jord. børnene smager på naturen børnene sætter navne på flere dyr. børnene viser respekt for dyr og planter i naturen børnene kender forskel på dag og nat. børnene er opmærksomme på forskelligt slags vejr. børnene er nysgerrige i forhold til mørke, lys, sne, solskin og regn. at børnene gradvist bliver opmærksomme på miljøet; vandet skal lukkes og lyset skal slukkes. børnene er nysgerrige/ modige og har lyst til at eksperimentere med forskellige materialer

18 Tegn 3-6 år Børnene Vi ser: børnene spørger nysgerrigt og viser interesse for planter, dyr og naturfænomener og kan sætte navne på. børnene leger med vand, sand og jord. børnene delagtiggør andre børn om sin viden om naturen børnene kender de fire årstider og deres forskellighed. børnene kender døgnrytmen. børnene rydder op efter sig i naturen.. Hvad har virket? Hvad skal justeres? 0-2 år 3-6 år Vi vil have sorteret i de vidtløftige mål for de små. Vi vil folde læreplanstemaet ud med flere tiltag Vi vil sikre bedre faciliteter for at understøtte børnenes udvikling af miljøbevidsthed, for eksempel nye vandhane, mindsket brug af papirhåndklæder.

19 Kultur og kulturelle udtryksformer Sammenhæng: Barnets kreativitet, nysgerrighed og fantasi udvikles i mødet med det nye og ukendte. Gennem nye oplevelser udfordres og inspireres barnets opfattelse af verden. Dette er grundlaget for en positiv tilgang til læring. Differentierede kreative processer og kulturelle input er med til at åbne for barnets omverdensforståelse og respekt for forskellighed. Barnet er en del af et demokratisk fællesskab. Ved at deltage i beslutningsprocesser og blive taget alvorligt lærer barnet, hvad demokrati er. Når barnet bliver inddraget i beslutninger lærer det betydningen af at blive hørt og får mulighed for at påvirke sin omverden. Mødet med og udforskningen af verdens mangfoldighed af kulturelle og kreative udtryksformer støtter barnets kulturelle og demokratiske forståelse og giver barnet flere måder at opleve verden på. Det er den voksnes opgave at skabe og facilitere kulturelle læringsmiljøer, hvor barnet inspireres og deltager aktivt, således at det opnår redskaber til at udtrykke sig og derigennem forstår sin omverden. Mål Mål: At barnet har medbestemmelse Delmål: At barnet inkluderes i valg af beslutninger i sin hverdag Mål: At barnet får kendskab til egne og andres kulturer. Delmål: At barnet deltager i forskelligartede traditioner og kulturelle fællesskaber. Mål: At barnet kender og bruger forskellige kulturelle udtryksformer. Delmål: At barnet har mulighed for at udtrykke sig selv gennem eks. drama, kunst, musik og digitale medier. Hvilke pædagogiske tiltag / aktiviteter har været sat i gang? Tiltag 0-2 år. Den voksne Vi har forskellige lege- og aktivitetstilbud til børnene. eks vi læser bøger, synger, danser, leger sanglege, teater og drama Vi har faste traditioner i løbet af året, eks. fastelavn, påske, sommer og jule frokost og julefest Vi fejrer børnenes fødselsdage. Vi holder afslutning for børnene når de rejser. Vi synger sange til jul, påske og fastelavn. Vi opmuntrer børnene til rollelege. Vi laver mad i dukkekrogen og sandkassen.

20 Vi holder liv i børnekulturen ved at vi leger gamle regel og sanglege. Vi laver kreative aktiviteter med forskellige materialer eks. papir, karton, lim og maling. Tiltag 3-6 år Vi har forskellige lege og aktivitetstilbud til børnene. Vi involverer børnene i planlægning. Vi støtter børnenes eget valg Børnene får mulighed for at vælge mellem flere ting. Vi fejrer børnenes fødselsdage. Vi holder afslutning for børnene når de rejser. Vi har nisser der rejser rundt til jul. Vi laver familietegninger Vi laver temaer om andre kulturer, som kan relateres til vores børn. Vi inddrager forældre fra andre kulturer i vores temaer. Vi holder liv i børnekulturen ved at vi leger gamle regel og sanglege. Vi gør brug af de moderne medier, ipad og Nintendo Wii. Vi laver mangfoldige kreative aktiviteter. Vi læser gamle eventyr af H.C. Andersen. Vi har et kreativt værksted.. Hvilken effekt har vi set? Tegn 0-2 år. Barnet Vi ser: børnene klæder sig ud. børnene deltager i og husker vores traditioner. børnene foreslår aktiviteter (synger, laver puslespil, leger far mor og børn). børnene deltager i aktiviteter og traditioner i Børnehuset ved Skoven. børnene bruger forskellige udtryksformer i deres lege. barnet viser at det gerne vil synge, læse og lege børnene er nysgerrige på at prøve forskellige materialer eks. Lim,parir, modelervoks, farver m.m børnene viser glæde ved de ting de selv skaber børnene gerne vil høre musik, danse og udfolde sig

21 børnene er nysgerrige på forskelligt mad og at de tør prøve det. Tegn 3-6 år Vi ser:. børnene kommer med forslag til aktiviteter og lege. børnene kan argumentere og træffe et valg. børnene taler om og deltager aktivt i de forskellige traditioner, vi har i Børnehuset ved Skoven. børnene accepterer og respekterer, og er nysgerrige i forhold til forskelligheder. børnene klæder sig ud og går i en anden rolle børnene udtrykker sig selv gennem eks. drama, kunst, musik og digitale medier. børnene eksempelvis selv holder samling og rollelege. børnene videreudvikler deres oplevelser til lege (eksempelvis konstruerer selv ipads). børnene vil og kan deltage i beslutningsprocesser Hvad har virket? Hvad skal justeres? 0-2 år 3-6 år Vi vil lave mere drama med børnene Vi vil have fælles fodslag omkring traditioner ud fra nogle principielle diskussioner i børnehuset. Vi vil gøre mere brug af de digitale medier, herunder ipad, Nintendo Wii. Vi vil etablere et medierum