Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Lærke Jensen Afbud: Jeppe Ottosen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om resultatet af brugerundersøgelsen Arbejdsmarkedsudvalget - årsberetning Budgettema om forstærket ungeindsats Lukning af Gården Godkendelse af annonceringsmateriale - forløb for flexjobvisiterede Godkendelse af annonceringsmateriale - forløb for kontanthjælpsmodtagere i match 2 med en kombination af fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger i Svendborg Kommune Opfølgning på budgetforlig Opfølgningsrapportsrapport fra Beskæftigelsesregionen 1. kvartal Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet 1. kvartal Orientering om decisionsskrivelse fra Beskæftigelsesministeriet vedr. regnskab Til efterretning 11. april Eventuelt...13

2 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 2. Orientering om resultatet af brugerundersøgelsen 11/31978 Beslutningstema: Marselisborgs Praksisvidencenter vil på mødet fremlægge brugerundersøgelsens resultater og anbefalinger. Sagsfremstilling: Marselisborg Praksisvidencenter har færdiggjort anden del af brugerundersøgelsen og har afleveret deres afrapportering, der indeholder kortlægningen af brugernes oplevelse af dialogen og samarbejdet med Jobcenter Svendborg samt Marselisborgs konklusioner og anbefalinger på baggrund heraf. De samlede afrapportering består af fem bilagsrapporter, en for hver målgruppe, samt den vedlagte rapport med de samlede konklusioner og anbefalinger. Brugerundersøgelsen bygger på 573 telefoninterviews med borgere tilknyttet jobcentret samt 24 uddybende kvalitative borgerinterviews og er gennemført i perioden november februar Den overordnede konklusion er, at der hersker udbredt tilfredshed med samarbejdet og dialogen med jobcentrets medarbejdere, som langt de fleste oplever som venlige og imødekommende. Hovedparten af de adspurgte udtrykker stor tilfredshed, samlet set er der 6 %, der kan siges at være negativt stemt overfor jobcentret. Det er Marselisborgs vurdering, at resultatet er særdeles positivt. Blandt de temaer, hvor utilfredsheden er størst kan nævnes medarbejdernes tilgængelighed, sagsbehandlerskift og de fysiske rammer, hvor en større andel af de udspurgte udtrykker utilfredshed. Den vedlagte konklusionsrapport beskriver de tværgående tendenser og de mere målgruppespecifikke resultater og slutter af med anbefalinger til Jobcenter Svendborgs videre udvikling fra myndighedsorgan til serviceorgan. Anbefalinger: 1

3 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den For at minimere sagsbehandlerskift anbefales brug af forløbskoordinatorer, som er en fast kontaktperson, der følger borgeren gennem hele forløbet Opmærksomhed på om det er muligt at forbedre de fysiske rammer Etablering af følgegrupper bestående af relevante interessenter som f.eks. A-kasser, fagforeninger, virksomheder, læger mv. Styrkelse af medarbejdernes kompetencer i forhold til samtalen Proaktiv kommunikationsstrategi Jobcenter Svendborg vil nu arbejde videre med brugerundersøgelsens anbefalinger. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning og der arbejdes videre med anbefalingerne med inddragelse af jobcentrets personale Bilag: Åben - Endelig brugerundersøgelse i Jobcenter Svendborg - Konklusioner og anbefalinger.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 3. Arbejdsmarkedsudvalget - årsberetning /37923 Beslutningstema: Arbejdsmarkedsudvalgets bidrag til regnskab og dermed årsberetningen for 2011 er udarbejdet. Årsberetningen indeholder endvidere opfølgning på udvalgets kvalitetskontrakter. Sagsfremstilling: Det samlede regnskab for Arbejdsmarkedsudvalget viser et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det vedtagne budget er i årets løb korrigeret fra 433,7 til 507,6 mio. kr. Serviceudgifter På jobcenterets administration viser regnskabet samlede mindreudgifter på 2,9 mio. kr. Langeland og Ærø kommunes andel heraf udgør 0,1 mio. kr., som afregnes i Øvrige serviceudgifter udgør i 2011 et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Overførselsindkomster Området viser netto et merforbrug på 0,1 mio. kr. bestående af merforbrug på områderne Beskæftigelsesindsats med 0,3 mio. kr., Sociale 2

4 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den ydelser med 2,8 mio. kr. og Forsikrede ledige med 1,2 mio. kr. samt mindreudgift vedrørende Sygedagpengeområdet på 4,2 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte bidrag til årsberetningen, der mere detaljeret beskriver udvalgets regnskabsresultat. Lovgrundlag: Svendborg Kommunes regnskabsprocedure. Indstilling: Administrationen indstiller at udvalgsbidrag fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet Bilag: Åben - Regnskab 2011 AU Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 4. Budgettema om forstærket ungeindsats 12/5777 Beslutningstema: Godkendelse af proces for arbejdet med ungetemaet frem til budgetvedtagelsen, herunder beslutning om temamøde som led i revision af Beskæftigelsesplanen og afholdelse af fællesmøde om ungeindsatsen mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Børn og Unge. Sagsfremstilling: I Svendborg er der som i resten af landets kommuner tiltagende udfordringer på ungeområdet, herunder: De unge bliver i højere grad ramt af arbejdsløshed sammenlignet med resten af befolkningen Den demografiske udvikling betyder, at der i løbet af få år bliver efterspørgsel på uddannet arbejdskraft Unge bliver i stigende grad pacificeret af psykiske problemstillinger, der begrænser deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse 3

5 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Det er på baggrund heraf besluttet at gøre ungeindsatsen til et tema i budgetlægningen for 2013 med henblik på at videreføre og intensivere og supplere allerede igangsatte tiltag. I budget 2012 blev der besluttet at øge indsatsen i forhold til udsatte unge med misbrugsproblemer eller risiko for misbrugsproblemer. I beskæftigelsesplanen for 2012 indgår ungeindsatsen også som et centralt indsatsområdet og målet er, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses til personer i december 2012, svarende til et fald på 10 procent i forhold til december Dette skal ske gennem øget uddannelse, herunder fastholdelse af unge i påbegyndt uddannelse, og øget indsats for at give unge fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentret har i januar 2012 afholdt en temadag, hvor aktører på ungeområdet var samlet. På temadagen blev der blev identificeret en række områder og indsatser, hvor der med fordel kan iværksættes tiltag for at forbedre den samlede ungeindsats i Svendborg Kommune. Disse kan danne afsæt for det videre arbejde. Blandt indsatserne over for unge, der står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet, var der særligt ét tema, der gentagne gange blev nævnt, og som konferencens deltagere i udstrakt grad var enige om, ville være en løsningsmodel med store fremtidsperspektiver, nemlig en samling af ungeindsatsen på tværs af direktørområder og afdelinger i en form for ungecenter. Det anbefales derfor, at der som led i videre arbejde med temaet, nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra direktørområder med relevans for ungeindsatsen i Svendborg kommune (Børn og unge, Økonomi og arbejdsmarked samt Social og sundhed). Arbejdsgruppen skal: Undersøge mulighederne internt i kommunen for etablering af et ungecenter Undersøge hvordan andre kommuner har arbejdet med konceptet Udarbejde et udkast til en struktur for ungecentret Udarbejde udkast til en strategi for den tværgående indsats Allerede igangsatte initiativer i forlængelse af budgetforlig 2012 i forhold til unge misbrugere eller misbrugstruede unge videreføres og afventer ikke dette arbejde. Beskæftigelsesplan 2013 Efter indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget vedtog Byrådet den 11. oktober 2011 kommunens beskæftigelsesplan for Planen gælder normalt for ét år, men efter aftale med Beskæftigelsesregionen gælder 2012-planen for indsatsen både i 2012 og

6 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Efter regeringsskiftet og varsling af omfattende lovændringer på beskæftigelsesområdet ændres også ministermålene, der danner udgangspunkt for de kommunale beskæftigelsesplaner. Der er derfor behov for en tilpasning af beskæftigelsesplanen med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Det forventes at, at ministermålene for 2013 rettes mod unge og uddannelse, helhedsorienteret indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet og tættere kontakt/dialog med lokale virksomheder dvs. mål, der ligger i forlængelse af den nuværende plan, men med større fokus på helhed og tværgående samarbejde i indsatsen. På ungeområdet forventes Jobcentrene at få til opgave at sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fordrer et tæt samarbejde med andre kommunale aktører, uddannelsesinstitutioner m.v. og stiller krav om at nedbryde eventuelle barrierer mellem forskellige forvaltninger i kommunen. I beskæftigelsesplanen skal der opstilles kvantitative niveau-mål for dette indsatsområde, hvilket understreger behovet for tværgående samarbejde, idet uddannelsesmålet ikke kan indfries alene gennem Jobcentrets indsats. Det synes hensigtsmæssigt at kombinere arbejdet med forstærket ungeindsats og revision af beskæftigelsesplanen. Forslag til tidsplan Nedsættelse af arbejdsgruppe umiddelbart efter udvalgsmødet den 11. april Afholdelse af temadag for Arbejdsmarkedsudvalg, LBR og evt. Børn og Ungeudvalget medio maj med fokus på ungeindsatsen. Ekstern oplægsholder vil lægge op til debat og arbejdsgruppen orienterer om foreløbige resultater, herunder erfaringer fra andre kommuner. Fælles udvalgsmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget (medio juni) med drøftelse af arbejdsgruppens forslag til modeller for fremtidig ungeindsats med henblik på fremsendelse til budgetforhandlingerne. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser vil blive belyst og fremsendt til budgetdrøftelserne i august/september. Indstilling: Direktionen indstiller, at - Der arbejdes videre med forslag til intensiveret ungeindsats som anført. 5

7 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Der arbejdes videre med forslaget som beskrevet. Indsatsen samtænkes med iværksatte initiativer i Udvalget for Børn og Unge deltager i temadag medio maj Masoum Moradi (løsgænger) og Pia Dam (A) var fraværende. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 5. Lukning af Gården 12/11846 Beslutningstema: Beslutning om at lukke Gården som aktiveringstilbud Sagsfremstilling: Baggrund Gården er Jobcenter Svendborgs beskæftigelsestilbud til misbrugere under 30 år. Et beskæftigelsestilbud til denne målgruppe har i mange år ligget i en gråzone, da der er almindelig enighed om, at misbrugsbehandlingen skal være stabil og misbruget stærkt formindsket inden fokus kan rettes mod det mere beskæftigelsesrettede perspektiv. Det betyder, at Gården i høj grad har fungeret som social aktivering/værested for målgruppen. Opgaven har primært være at motivere til og støtte op om misbrugsbehandlingen. Progressionen i forhold til beskæftigelsesrettede tilbud har været beskeden, da borgeren typisk er sluset til andet tilbud eller virksomhedspraktik, når han/hun har været stoffri. Borgerne Borgeren er i dag typisk matchet 2, indsatsklar. For nogle vil match 3, midlertidig passiv, hvor det beskæftigelsesrettede fokus kan stå standby, mens der arbejdes behandlingsmæssigt, være hensigtsmæssigt. Borgeren skal naturligvis fortsat motiveres til og støttes i sin misbrugsbehandling, men her vil en individuel løsning med bevilling af bostøtte eller støttekontaktperson efter Servicelovens 85 og 99 være en mulighed. For de borgere, der ikke er så dårligt fungerende, at de kan få tildelt støtte efter Serviceloven, kan der bevilges mentorstøtte efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 78. Et eksternt mentorkorps administreres fra Jobcenter Danmarksvej og jobrådgiveren kan individuelt tildele mentortimer til den unge og aftale indholdet af disse, der udover at motivere til og evt. følge til behandling, kan handle om øvrig oprettelse af struktur på hverdagen med f.eks. deltagelse i motionstilbud mm. Når den unge er i en stabil behandling kan der så henvises til et beskæftigelsesrettet tilbud, f.eks. Mentor-tilbud på Jobcenter Danmarksvej. 6

8 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Nær fremtid Målgruppen af unge misbrugere vil for en stor dels vedkommende falde ind under den borgerkreds som regeringen i sit udspil til Reform af Førtidspension og Fleksjob ønsker at tilbyde særlige tværfaglige ressourceforløb. Der er tale om en helhedsorienteret indsats for unge med sammensatte problemer. Indsatsen skal ske på tværs af de forskellige sektorer og har med grundighed, tid og støtte, som mål at reducere antallet af unge på førtidspension. Når der opnås mere viden om indholdet i Ressourceforløbene vil indsatsen for de unge misbrugere blive medtænkt. Medarbejderne De to medarbejdere, der i dag arbejder med unge misbrugere, overflyttes til det eksisterende tilbud Opkvalificering på værksted på Danmarksvej, der således vil have mulighed for at modtage flere match 2 borgere, der skal arbejde med mødestabilitet og arbejdsmarkedsperspektiv inden en virksomhedspraktik. Udover pedel- og vedligeholdelsesopgaver på Danmarksvej kan opgaverne være naturpleje og varetagelse af andre kommunale opgaver Økonomiske konsekvenser: Gården bor huslejefrit i lokalerne på Hellegårdsvej 72, som hører under Kultur og Plan. Der er forbrugsafgifter på kr ,- årligt og et budget til materialer mm. Til de aktiverede på kr ,- årligt. Disse midler overføres til tilbuddet opkvalificering på Værksted, hvor der med overflyttelse af medarbejderne vil være en større volumen af aktiverede. Indstilling: Det indstilles, at Gården afvikles og lukkes senest per 1. juli Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 6. Godkendelse af annonceringsmateriale - forløb for flexjobvisiterede 12/11441 Beslutningstema: Godkendelse af annonceringsmateriale til annonceret udbud efter aktive forløb for fleksjobvisiterede borgere, der ønskes formidlet til fleksjob i Svendborg Kommune. 7

9 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Sagsfremstilling: Udbuddet erstatter nugældende forløb, som, i fælles overensstemmelse mellem nuværende leverandør og Jobcenter Svendborg, er opsagt med begrundelse i de nuværende vanskelige vilkår på arbejdsmarkedet, hvor de opstillede mål for, hvor mange borgere, der kan formidles til fleksjob er urealistiske. Det nye udbud opererer med et øget økonomisk incitament til at anvende redskabet virksomhedspraktik som et redskab på vejen til fleksjob. Lovgrundlag: LBK nr af 7/ om indhentning af tilbud efter tilbudslovens 15a-15d Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 419 af 10/ med senere ændringer - 73c om fleksjobvisiteredes ret til at blive henvist til anden aktør. Indstilling: Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender annonceringsmaterialet vedrørende aktive forløb for fleksjobvisiterede borgere, der ønskes formidlet til fleksjob i Svendborg Kommune. Bilag: Åben - Annonce - forløb for flexjobvisiterede Åben - Bilag 1 - Kravspecifikation.docx Åben - Tidsplan - Flexjob Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 7. Godkendelse af annonceringsmateriale - forløb for kontanthjælpsmodtagere i match 2 med en kombination af fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger i Svendborg Kommune 12/11445 Beslutningstema: Godkendelse af annonceringsmateriale til annonceret udbud efter aktive forløb for kontanthjælpsmodtagere i match 2 med en kombination af fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger i Svendborg Kommune Sagsfremstilling: 8

10 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Udbuddet sker ifølge tilbudslovens 15 a - d, hvoraf det fremgår, at køb af offentlige tjenesteydelser, hvis værdi overstiger kr. skal annonceres i udbud. Formålet med forløbet er, at reducere de fysiske, psykiske og/eller sociale barrierer, så flest muligt blandt målgruppen opnår en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Lovgrundlag: LBK nr af 7/ om indhentning af tilbud efter tilbudslovens 15a-15d Indstilling: Det indstilles, at arbejdsmarkedsudvalget godkender annonceringsmaterialet vedrørende aktive forløb for kontanthjælpsmodtagere i match 2 med en kombination af fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger i Svendborg Kommune Bilag: Åben - Annonce - forløb for match 2 Åben - Bilag 1 - Kravspecifikation Åben - Tidsplan - Match 2 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 8. Opfølgning på budgetforlig /38070 Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på deres møder i november og december et oplæg til udmøntning af budgetforliget for Oplægget var et 2 delt forslag, der dels skulle styrke fagligheden gennem udpegning af fagkoordinatorer og opnormering samt etablering af et nyt tilbud til sygemeldte med psykiske problemstillinger. Status på første del af forslaget er, at organiseringen per 1. maj ændres således, at de sygemeldte håndteres i 3 team, med hver deres fagkoordinator. Tidligere var teamet opdelt i en visitations- og en afklaringsgruppe, hvor sagerne typisk skiftede jobrådgiver efter 26 ugers sygdom. I den nye organisering vil den samme jobrådgiver, som hovedregel, være tilknyttet hele sagsforløbet. For at sikre at den nye organisering ikke betyder flere jobrådgiverskift, vil ændringerne blive 9

11 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den implementeret løbende, og det forventes at den nye organisering fungerer fuldt ud per 1. august. Status på anden del af projektet er at Jobcenter Svendborg har indgået en samarbejdsaftale om psykiatrisk konsulentbistand med PPclinic. PPclinic vil fra 1. april være tilstede 4 dage om måneden. Aftalen har 3 overordnede indsatsområder; opkvalificering af medarbejdere, hurtigere afdækning af psykiske problemstillinger og et bedre og tættere samarbejde med de praktiserende læger. Vedlagte orienteringsskrivelse er fremsendt til de praktiserende læger i lokalområdet. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Udkast til orienteringsskrivelse Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 9. Opfølgningsrapportsrapport fra Beskæftigelsesregionen 1. kvartal /10928 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert kvartal en opfølgningsrapport til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR. Rapporten giver en kort orientering om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune, en kort status på de 4 ministermål og sætter fokus på 2 aktuelle temaer. Der er en svagt stigende langtidsledighed, der dog varierer inden for de forskellige grupper. For ufaglærte og ansatte inden for industrien falder langtidsledigheden mens den stiger for bl.a. HK og offentlige ansatte. Der bliver flere unge på offentlig forsørgelse, hver 6. ung i Svendborg Kommune er på offentlig forsørgelse, hvilket er mere end det gennemsnitlige niveau i klyngen af sammenlignelige jobcentre. I forhold til de 4 fire ministermål, ses der en stigning i arbejdskraftsreserven på 2,8 procent i det seneste år. Antallet af unge er i samme periode steget 3,5 procent og i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget med 2,7 procent. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse er faldet med 21,6 procent og antallet af personer på førtidspension er faldet 3,4 procent, men Svendborg har fortsat en højere 10

12 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den andel af befolkningen på permanente ydelser end klyngen. I rapporten for 1. kvartal har beskæftigelsesregionen valgt at sætte fokus på langvarige kontanthjælpssager og langvarigt sygefravær. I Svendborg er der 200 borgere, der har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år uafbrudt, det svarer til 15 % af kontanthjælpsmodtagerne, og er et antal, der er stigende. Andelen er dog blandt de laveste i klyngen. Da langvarige kontanthjælpsmodtagere er i risikogruppen for at ende på permanent offentlig forsørgelse anbefaler Beskæftigelsesregionen at man har fokus på tæt og tidlig kontakt og fokus på en aktiv linje også for denne målgruppe. Det andet fokusområde er langvarigt sygefravær. En fjerdedel af alle sygedagpengesager er over 26 uger, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for klyngen, og antallet er faldet lidt i det seneste år. Beskæftigelsesregionen bemærker sig, at Svendborg har fokus på ting, der kan medvirke til at nedbringe antallet yderligere. Der anbefales dog et yderligere fokus på brug af virksomhedsrettet aktivering og delvise raskmeldinger, fokus på en koordineret indsats og fokus på brancher med højt sygefravær, herunder kommunens eget sygefravær. Indstilling: Det indstilles, at opfølgningsrapporten tages til efterretning. Bilag: Åben - Svendborg 1. kvt pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 10. Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet 1. kvartal /5539 Sagsfremstilling: Til orientering vedlægges 1. kvartals ankestatistik. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Klagestatistik 1. kvartal

13 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 11. Orientering om decisionsskrivelse fra Beskæftigelsesministeriet vedr. regnskab /30772 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesministeriet fremsendte 26. marts 2012 decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion. Beskæftigelsesministeriet noterer sig det tilfredsstillende resultat af revisors gennemgang, og har ikke yderlige bemærkninger. Der har været en særlig gennemgang af fleksjobsområdet, hvor der er fundet fejl i 1 ud af 17 gennemgåede sager, og ministeriet anmoder revisor om at sikre at der sker en berigtigelse. Ministeriet noterer sig endvidere, at revisor har fravalgt stikprøve kontrol vedrørende integrationsloven og beder derfor revisionen om at gennemgå området i forbindelse med revisionen for Decisionsskrivelsen giver ikke anledning til administrative ændringer. Indstilling: Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget tager decisionsskrivelsen til efterretning. Bilag: Åben - Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse regnskab 2010 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 12. Til efterretning 11. april /46265 Sagsfremstilling: 12

14 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Orientering fra formanden Orientering fra medlemmerne Orientering fra administrationen Kommende arrangementer - Program for udvalgets studietur den 19.4 og vedlagt. Bilag: Åben - Program.docx Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 13. Eventuelt 13

15 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Grete Schødts Bente Bondebjerg Bo Hansen Christian Kaastrup Jesper Ullemose Lærke Jensen Jeppe Ottosen 14

16 Bilag: 2.1. Endelig brugerundersøgelse i Jobcenter Svendborg - Konklusioner og anbefalinger.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 11. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 79963/12

17 MARTS 2012 Brugerundersøgelse i Jobcenter Svendborg Konklusioner og anbefalinger Svendborg

18 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 2 Brugerundersøgelse i Jobcenter Svendborg Denne rapport indeholder konklusioner og anbefalinger på en brugerundersøgelse blandt Jobcenter Svendborgs brugere. Den fulde afrapportering er vedlagt i fem bilagsrapporter. Den 26. marts 2012 Chefanalytiker Hans Andersen haa@marselisborg.org Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt

19 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formålet med brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsens gennemførelse Læsevejledning Overordnet konklusion Tværgående delkonklusioner Passende tid til samtalerne Stor tilfredshed med relationen til medarbejderne i jobcentret Borgerne er mere kritiske over for medarbejdernes tilgængelighed De fysiske rammer for samtalerne bedømmes mindre positivt Sagsbehandlerskift har betydning for tilfredsheden Borgernes oplevelse af aktiveringen Målgruppespecifikke konklusioner Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og Sygedagpengemodtagere Borgere på ledighedsydelse Revalidender Anbefalinger Minimering af sagsbehandlerskift via forløbskoordinatorer Forbedring af de fysiske rammer i jobcentret Inddragelse af faglige organisationer (og øvrige interessenter) Styrkelse af samtalen Proaktiv kommunikationsstrategi...27

20 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 4 1 Indledning Brugerundersøgelse Dette notat indeholder en sammenfatning af en brugerundersøgelse blandt en række målgrupper i Jobcenter Svendborg. Sammenfatningen beskriver de konklusioner og anbefalinger, som brugerundersøgelsen giver anledning til. Den fulde afrapportering af brugerundersøgelsen kan findes i fem bilagsrapporter (én for hver målgruppe). Marselisborg Brugerundersøgelsen er gennemført af Marselisborg Praksisvidencenter i perioden november 2011 til februar Oplevelse af dialog 1.1 Formålet med brugerundersøgelsen Målet med brugerundersøgelsen er for det første at få kortlagt brugernes oplevelse af dialogen og samarbejdet med Jobcenter Svendborg, samt deres eventuelle forslag til god praksis på områder, der vægtes særligt højt af brugerne. For det andet er målet med undersøgelsen, at kvalitetssikre og understøtte Jobcenter Svendborgs udviklingsproces fra myndighedsorgan til serviceorgan. Målgrupper 1.2 Brugerundersøgelsens gennemførelse Brugerundersøgelsen er gennemført blandt følgende målgrupper: Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 Sygedagpengemodtagere Borgere på ledighedsydelse Revalidender Kvantitative og kvalitative elementer Brugerundersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse samt en række kvalitative borgerinterviews. I alt har 573 borgere deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, mens der er gennemført interviews med 24 borgere. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter en lang række spørgsmål vedrørende brugernes oplevelse af og tilfredshed med Jobcenter Svendborg. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater er der efterfølgende blevet udvalgt en række temaer, som har dannet fokus i de uddybende interviews. De uddybende interviews har således haft til formål at afklare mulige årsager til og forklaringer på spørgeskemaundersøgelsens resultater. Interviewundersøgelsen har dog også omfattet temaer, som ikke blev berørt i spørgeskemaundersøgelsen.

21 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 5 Afsnit Læsevejledning Afsnit 2 beskriver den overordnede konklusion på brugerundersøgelsen. Afsnit 3 Afsnit 3 beskriver de delkonklusioner, der går på tværs af målgrupperne. Afsnit 4 Afsnit 4 beskriver de målgruppespecifikke konklusioner. Afsnit 5 Afsnit 5 præsenterer Marselisborgs anbefalinger til justeret praksis. 2 Overordnet konklusion Udbredt tilfredshed Den overordnede konklusion på brugerundersøgelsen er, at der blandt Jobcenter Svendborgs brugere hersker udbredt tilfredshed med samarbejdet og dialogen med jobcentret. Dette gør sig gældende på tværs af de målgrupper, der indgår i undersøgelsen og på tværs af de temaer, som har været i fokus i undersøgelsen. Figur 1 viser brugernes fordeling på det samlede mål for brugernes tilfredshed 1. Figur 1 Samlet tilfredshed alle målgrupper 100% 80% 60% 40% 36% 41% 20% 17% 0% 1% 5% Slet ikke tilfreds I mindre grad tilfreds Neutral I høj grad tilfreds I meget høj grad tilfreds n = % er tilfredse Som det fremgår, udtrykker langt hovedparten (77%) af borgerne stor tilfredshed med deres samarbejde med jobcentret. Omvendt udgør de borgere, der udtrykker utilfredshed, et absolut mindretal. Samlet set kan 6% af borgerne således siges at være negativt stemt over for 1 Det samlede tilfredshedsmål er konstrueret som gennemsnittet af de 14 tilfredshedsmål, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen (for mere info se målgrupperapporterne).

22 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 6 samarbejdet med Jobcenter Svendborg. Ensartet billede Dette billede genfindes på tværs af målgrupperne, hvor andelen af borgerne, der udtrykker utilfredshed, ligger mellem 2% og 8%. Positivt resultat Det er Marselisborgs vurdering, at det ovenstående resultat er særdeles positivt. Dette skal ses i lyset af, at det ikke er realistisk at nå til en situation, hvor samtlige borgere er tilfredse. Der vil altid være et vis andel af brugerne, der er mindre tilfredse med offentlige service- og myndighedsopgaver. Således også på beskæftigelsesområdet. Brugerundersøgelsen viser altså, at denne gruppe borgere er relativt lille i Jobcenter Svendborg. Betragter man de enkelte tilfredshedsmål, der er inkluderet i spørgeskemaundersøgelsen for de enkelte målgrupper, ses naturligvis en række nuancer i det ovenstående billede. Disse behandles i de følgende afsnit. 3 Tværgående delkonklusioner I dette afsnit præsenteres de delkonklusioner, som kan genfindes på tværs af samtlige eller flere af de inkluderede målgrupper. 3.1 Passende tid til samtalerne Som nævnt ovenfor er hovedparten af borgerne positive i deres bedømmelse af jobcentret i forhold til samtlige 14 inkluderede tilfredshedsmål. Inden for denne ramme er der dog nuancer i borgernes tilbagemeldinger på tværs af de temaer, som berøres i spørgeskemaundersøgelsen. Stor tilfredshed med mængden af tid til samtalerne Der tegner sig et billede af, at det tema, der bedømmes mest positivt af borgerne, er mængden af den tid, som medarbejderne afsætter til de personlige samtaler. Samlet set udtrykker 85% af borgerne tilfredshed på dette punkt. Dette stemmer overens med brugernes udtalelser i de uddybende interviews, hvor hovedparten af interviewpersonerne oplever, at der er afsat passende tid til samtalerne. I spørgeskemaundersøgelsen bedømmer tre af undersøgelsens målgrupper mængden af tid til samtalerne mere positivt end de øvrige temaer i undersøgelsen. I de to øvrige målgrupper indtager temaet 2. pladsen, når temaerne rangeres ift. borgernes bedømmelse. På tværs af målgrupperne udgør andelen af borgere, der er utilfredse med den tid der afsættes til samtalerne, mellem 4% og 7%. Forskellige forventninger Det skal i denne sammenhæng desuden nævnes, at der er stor forskel på, hvor lang tid de forskellige målgrupper forventer, at der bliver afsat til en personlig samtale. Dette fremgår af

23 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 7 nedenstående tabel. Tabel 1 Forventning til tidsforbrug ved personlige samtaler Målgruppe Gennemsnitligt antal minutter Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 29 Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 42 Sygedagpengemodtagere 44 Borgere på ledighedsydelse 38 Revalidender 39 Stor tilfredshed med relationen 3.2 Stor tilfredshed med relationen til medarbejderne i jobcentret På tværs af målgrupperne udtrykker borgerne desuden stor tilfredshed med den relation de har til medarbejderne i jobcentret. Medarbejderne opleves således som meget venlige og imødekommende af langt de fleste borgere. Dette tema er ligeledes et af de temaer, der bedømmes mest positivt. På tværs af målgrupperne er det således blot mellem 4% og 8% af borgerne, som ikke oplever medarbejderne som venlige og imødekommende. Dette er også blevet bekræftet i interviewundersøgelsen, hvor størstedelen af borgerne giver udtryk for, at de har et godt forhold til medarbejderne. Forventninger til relationen Man kan i interviewundersøgelsen identificere to forskelligartede forventninger til relationen mellem borger og sagsbehandler: En personlig relation. Størstedelen af borgerne giver udtryk for, at en god relation til sagsbehandleren er kendetegnet ved, at sagsbehandleren er lyttende og har forståelse for borgerens situation, samt at sagsbehandleren er lydhør for borgerens ønsker, men samtidig realistisk ift. hvad borgeren kan magte. Disse borgere lægger stor vægt på, at medarbejderen udviser personligt engagement, da dette skaber tillid og tryghed. Denne forventning til relationen mellem borger og sagsbehandler er udbredt blandt alle de inkluderede målgrupper En professionel relation. Blandt dagpengemodtagerne er den ovenstående forventning til relationen ikke så udtalt i interviewene. I stedet forventes et mere formelt og professionelt forhold til sagsbehandleren. Personligt engagement Sagsbehandlerens personlige engagement er således vigtigt for at skabe den gode relation mellem sagsbehandler og borger (i hvert fald blandt de svagere målgrupper). Personligt engagement betyder i denne sammenhæng, at sagsbehandleren engagerer sig i borgerens situation udover, hvad der er påkrævet i eksempelvis lovgivningen. Når borgerne fortæller om de gode relationer til medarbejdere ved jobcentret, fremhæver de således ofte, at medarbejderne har foretaget sig noget ud over det forventede (fx gået med til læge, hjulpet med sager i andre

24 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 8 forvaltninger o. lign.). Tillid Når dette sker, skabes en højere grad af tillid mellem borgeren og sagsbehandleren, som for det første medfører, at borgeren bliver mere tilfreds med relationen og med forløbet i jobcentret. Samtidig medfører tilliden, at borgerne i højere grad åbner op og er villige til at indvie sagsbehandleren i de problematikker og udfordringer, som kan stå i vejen for en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket i høj grad er befordrende for processen tilbage mod arbejdsmarkedet. Medarbejdernes tilgængelighed 3.3 Borgerne er mere kritiske over for medarbejdernes tilgængelighed Blandt de temaer, som indgår i undersøgelsen, er der størst utilfredshed med medarbejdernes tilgængelighed. Sammenlignet med de øvrige temaer er der relativt mange borgere, der har en negativ bedømmelse af jobcentret på dette punkt. Dette gør sig gældende for samtlige målgrupper i undersøgelsen. Det skal dog understreges, at hovedparten af borgerne også på dette punkt er tilfredse med samarbejdet. Således angiver mellem 18% og 36% af borgerne, at de i større eller mindre grad er uenige i, at det er nemt at få kontakt til medarbejderne i jobcentret. I interviewundersøgelsen giver borgerne udtryk for, at de foretrækker at kontakte sagsbehandleren enten pr. telefon eller mail. Størstedelen af borgerne giver desuden udtryk for, at de forventer, at sagsbehandleren vender tilbage til dem inden for få dage, hvis de kontakter dem, hvilket, langt hovedparten også oplever, er tilfældet. De fysiske rammer 3.4 De fysiske rammer for samtalerne bedømmes mindre positivt Et andet tema, som af samtlige målgrupper bedømmes mindre positivt, er de fysiske rammer for de personlige samtaler i jobcentret. Også på dette punkt er det dog væsentligt at holde fast i, at hovedparten af borgerne har en positiv opfattelse af de fysiske rammer På tværs af målgrupperne angiver mellem 16% og 28% af borgerne, at de opfatter de fysiske rammer som utilfredsstillende.

25 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 9 Sagsbehandlerskift 3.5 Sagsbehandlerskift har betydning for tilfredsheden Undersøgelsen har desuden vist, at det ofte har negative konsekvenser for borgernes oplevelse af samarbejdet med jobcentret, hvis de skal skifte sagsbehandler undervejs i forløbet. Tabel 2 viser andelen af borgerne i de fem målgrupper, der hhv. mødes og ikke mødes med den samme medarbejder, hver gang de har samtaler i jobcenteret. Tabel 2 Sagsbehandlerskift Målgruppe Er det som hovedregel den samme medarbejder du mødes med hver gang du har samtale? Ja Nej Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere 67% 33% Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 63% 37% 1 og 2 Sygedagpengemodtagere 68% 32% Borgere på ledighedsydelse 80% 20% Revalidender 60% 40% Som det fremgår, er det langt fra alle borgerne, der har haft den samme sagsbehandler gennem hele forløbet. Stor betydning Direkte effekt på tilfredsheden Årsager til effekten Undersøgelsen viser samtidig, at borgerne på tværs af målgrupperne tillægger det stor betydning, at det er den samme medarbejder, de mødes med hver gang. Der kan da også blandt flere af målgrupperne identificeres en direkte sammenhæng mellem sagsbehandlerskift og generel tilfredshed med samarbejdet med jobcentret, så de borgere, der har haft den samme sagsbehandler gennem hele forløbet, generelt er mere tilfredse end de borgere, der har haft flere forskellige sagsbehandlere. Denne sammenhæng kan ses blandt målgrupperne: Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 Borgere på ledighedsydelse. Interviewundersøgelsen har også berørt dette tema. Undersøgelsen peger på to årsager til, at sagsbehandlerskiftene medfører lavere tilfredshed: Borgernes ønske om at værne om deres privatliv. Borgerne giver udtryk for, at det kan være hårdt og ubehageligt at skulle indvie fremmede mennesker i detaljer om deres personlige problematikker og udfordringer (helbredsmæssige, sociale mv.). Borgernes oplevelse af samarbejdet med jobcentret bliver derfor dårligere af at skulle fortælle en evt. ny sagsbehandler deres personlige historie

26 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 10 Den personlige relation til sagsbehandlere lider skade ved sagsbehandlerskift. Som det fremgår af afsnit 3.2 lægger flere af målgrupperne stor vægt på, at de har personlig relation til deres sagsbehandler. Denne personlige relation lider skade, når borgeren tildeles en ny sagsbehandler, hvilket påvirker borgerens tilfredshed med forløbet Pkt. 2 i det ovenstående betyder, at den negative effekt af sagsbehandlerskift næppe helt kan undgås, selvom en evt. ny sagsbehandler er velforberedt og har sat sig grundigt ind i borgerens sag. Meningsfuld aktivering 3.6 Borgernes oplevelse af aktiveringen Interviewundersøgelsen har blandt andet afdækket borgernes oplevelse af at være i aktivering. Denne er meget forskelligartet. På tværs af målgrupperne ses følgende kendetegn ved god og meningsfuld aktivering: Aktiveringen omfatter arbejdsopgaver, som interesserer de ledige De ledige har selv indflydelse på, hvor de kommer i aktivering De ledige oplever, at de lykkes med opgaverne i aktiveringen Meningsløs aktivering Omvendt fremhæves følgende i de negative historier omkring aktivering: De ledige har ikke selv indflydelse på aktiveringsforløbet og føler sig tvunget i aktivering Arbejdsopgaverne har ikke matchet borgernes interesse Målet med aktiveringen har ikke været tydeligt for de ledige Interviewundersøgelsen viser endvidere, at de borgere, som har negative oplevelser af aktiveringen, typisk også er dem, som har haft skiftende sagsbehandlere og/eller dem, som oplever, at de ikke har en god personlig relation til deres sagsbehandler. Som det tidligere er slået fast, er den gode personlige relation blandt andet kendetegnet ved, at sagsbehandleren er lydhør over for brugerens egne ønsker og samtidig realistisk. Det gør sig netop gældende på tværs af målgrupperne, at borgerne er mest tilfredse med aktiveringen, når sagsbehandler og borger i fællesskab har planlagt aktiveringen dels ud fra borgerens ønsker, og dels ud fra sagsbehandlerens vejledning omkring realistiske og urealistiske muligheder. I den forbindelse er det endvidere væsentligt, at formålet med aktiveringen står fuldstændig klart for borgeren, så borgeren kan se meningen med aktiveringen. 4 Målgruppespecifikke konklusioner I dette afsnit beskrives de konklusioner, som gør sig gældende for de enkelte målgrupper. Stor tilfredshed 4.1 Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere Som det fremgår af afsnit 2, er borgerne generelt meget positive i deres tilbagemeldinger omkring samarbejdet og dialogen med Jobcenter Svendborg. Dette gør sig således også gæl-

27 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 11 dende for de jobklare ledige. Figur 2 viser målgruppens fordeling på det overordnede tilfredshedsmål. Figur 2 Overordnet tilfredshed 100% 80% 60% 52% 50% 40% 31% 37% 20% 0% 0% 12% 10% 6% 2% 2% Jobcenter (n = 126) Anden aktør (n = 62) Slet ikke tilfreds I mindre grad tilfreds Neutral I høj grad tilfreds I meget høj grad tilfreds Figuren viser, at hhv. 83% af de ledige, der har været i forløb i jobcentret, og 87% af de, der har været tilknyttet en privat aktør, i høj eller meget høj grad er tilfredse med forløbet i jobcentret. Figuren viser samtidig, at andel af utilfredse ledige udgør hhv. 6% og 4%. Topscore: mængden af tid til samtaler Nuancer i de enkelte tilfredshedsmål Betragtes de enkelte tilfredshedsmål, viser undersøgelsen, at tilfredsheden blandt de jobklare ledige er størst i forhold til relationen til medarbejderne og den tid, der afsættes til de personlig samtaler. 89% af de ledige, der har været i forløb i jobcentret, er tilfredse med mængden af den afsatte tid, mens det samme gør sig gældende for 92% af de, der har været i forløb ved en privat aktør. Samtidig angiver 86% og 94% af de ledige, der været tilknyttet hhv. jobcentret og en privat aktør, at medarbejderne er venlige og imødekommende i deres tilgang. De fysiske rammer anses af flere som utilstrækkelige Omvendt er de jobklare ledige mindst positivt stemt over for de fysiske rammer for indsatsen og medarbejdernes forberedelse forud for de personlige samtaler. Således angiver 23% af de ledige, der været i forløb i jobcentret, at de fysiske rammer er utilfredsstillende. Blandt de borgere, der har været tilknyttet en privat aktør, er den tilsvarende andel 15%. 18% og 20% af de ledige, der har været i forløb i hhv. jobcenteret og en privat aktør, angiver, at medarbejderne ikke er opdaterede omkring deres aktuelle situation som ledige ved de personlige samtaler.

28 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 12 Det skal dog understreges, at flertallet af de ledige også på disse punkter har en positiv oplevelse af jobcentret/de private aktører. Sagsbehandlerskift Sagsbehandlerskift har negativ betydning for brugertilfredsheden Undersøgelsen viser, at de ledige i målgruppen, som mødes med den samme medarbejder, hver gang de har samtaler i jobcentret/ved den private aktør, generelt er mere tilfredse end de borgere, som ikke mødes med den samme medarbejder hver gang. Dette illustreres af figur 3. Figur 3 Samlet tilfredshed opdelt på, om borgerne mødes med den samme medarbejder hver gang 100% 80% 60% 40% 55% 34% 32% 43% 20% 0% 9% 0% 2% 2% Mødes som hovedregel med den samme medarbejder hver gang (n = 125) 8% 16% Mødes ikke som hovedregel med den samme medarbejder hver gang (n = 63) Slet ikke tilfreds I mindre grad tilfreds Neutral I høj grad tilfreds I meget høj grad tilfreds Figuren viser, at andelen af borgere, der giver udtryk for, at de i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse med samarbejdet med jobcentret/den private aktør, er større blandt de borgere, der mødes med den samme medarbejder hver gang. Borgernes faglige baggrund Mindre forskelle i tilfredsheden på tværs af faglig baggrund Undersøgelsen viser, at der er forskel på borgernes oplevelse af samarbejdet og dialogen med jobcentret alt efter deres faglige baggrund. Dette illustreres af figur 4. Figuren viser borgernes fordeling på det samlede tilfredshedsmål opdelt på deres tidligere jobfunktion, som er samlet i fire kategorier: Højtuddannet service (fx advokat, revision, rådgivning) Lavtuddannet service (fx rengøring, kantine, kasseassistent) Manuelt arbejde (fx håndværk, produktion, transport) Relationsbetonet arbejde (fx pleje & omsorg, pædagogisk arbejde)

29 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 13 Figur 4 Samlet tilfredshed opdelt på borgernes seneste jobfunktion 100% 80% 60% 40% 20% 0% 22% 31% 47% 44% 38% 12% 8% 8% 5% 0% 0% 2% 3% 0 0% 0% Højtuddannet service (n=34) Lavtuddannet service (n=50) 30% 53% Manuelt arbejde (n=74) 38% 59% Relationsbetonet arbejde (n=29) Slet ikke tilfreds I mindre grad tilfreds Neutral I høj grad tilfreds I meget høj grad tilfreds Som det fremgår, er brugertilfredsheden størst blandt de borgere, der har arbejdet med relationsbetonet arbejde, og mindst blandt de borgere, der senest har været beskæftiget med lavtuddannet service 2. Blandt samtlige erhvervsgrupper må tilfredsheden dog betegnes som høj. Forventning til relationen Forskelle i forventningen til relationen til sagsbehandleren Mens der i de øvrige målgrupper er stor enighed om, at man forventer og sætter stor pris på at have en personlig relation til sagsbehandleren, er der blandt denne målgruppe større uenighed (se i øvrigt afsnit 3.2). De forsikrede ledige, der indgår i interviewundersøgelsen, giver i højere grad udtryk for, at de forventer en professionel og formel relation til deres sagsbehandler. Denne gruppe af ledige ser tilsyneladende i højere grad sagsbehandlerne som neutrale forvaltere af lovgivningen, hvorved sagsbehandlerens personlige aftryk mindskes. Dog giver hovedparten af interviewpersonerne udtryk for, at de ønsker en mere personlig relation til sagsbehandleren, end de har på nuværende tidspunkt. Manglende støtte i jobsøgningen De ledige oplever, at de mangler støtte i jobsøgningen Interviewundersøgelsen viser, at de ledige oplever, at de ikke får tilstrækkelig støtte i jobsøgningen, og at de i høj grad er overladt til sig selv på dette punkt. Undersøgelsen vidner om en særlig forståelse af ansvarsfordelingen i beskæftigelsesindsatsen. Ifølge denne forståelse placeres en stor del af ansvaret for at bringe de ledige tilbage til ar- 2 Forskellen er signifikant på 95% konfidensniveau

30 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 14 bejdsmarkedet hos jobcentret fremfor hos den enkelte ledige. De ledige efterspørger mere initiativ fra jobcenterets side, samt at jobcenteret i højere grad bidrager med rådgivning og vejledning omkring, hvordan de på bedste vis kan finde et job, som stemmer overens med deres ønsker. Stor tilfredshed 4.2 Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 Kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 2 og 3 er i lighed med de øvrige målgrupper generelt meget positivt indstillet over for samarbejdet og dialogen med jobcentret. Dette illustreres af figur 5, som viser borgernes fordeling på det samlede mål for tilfredshed. Figur 5 Samlet mål for tilfredshed 100% 80% 60% 40% 20% 0% 23% 33% 38% 5% 1% 0% 8% 19% 42% Matchkategori 2 (n = 100) Matchkategori 3 (n = 36) 31% Slet ikke tilfreds I mindre grad tilfreds Neutral I høj grad tilfreds I meget høj grad tilfreds Som det fremgår, angiver hhv. 71% og 73% af borgerne i matchkategori 2 og 3, at de i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse med deres samarbejde og dialog med jobcentret. Topscore: Mængden af tid Nuancer i de enkelte tilfredshedsmål Også blandt denne målgruppe ses de mest positive tilbagemeldinger i forhold til mængden af den tid, medarbejderne afsætter til de personlige samtaler. 87% af borgerne giver udtryk for, at mængden af tid er tilfredsstillende. Relationen til sagsbehandleren Kontanthjælpsmodtagerne er desuden meget tilfredse med relationen til sagsbehandlerne, som de i høj grad oplever som venlige og imødekommende. 78% af borgerne har denne opfattelse. Kritik af tilgængeligheden Omvendt er denne målgruppe mest negativt stemt i forhold til medarbejdernes tilgængelighed. 25% af borgerne i målgruppen giver udtryk for, at de kan have vanskeligheder ved at få kontakt til medarbejderne.

31 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger Systematikker i brugertilfredsheden Undersøgelsen har desuden vist, at der trods den udbredte tilfredshed kan spores en række systematikker i borgernes tilbagemeldinger, som angiver delmålgrupper, som er mindre tilfredse end flertallet. Analysen har identificeret følgende systematikker: Borgere, der mødes med den samme medarbejder hver gang, er mere tilfredse Borgere, der har psykiske helbredsproblemer, er mere tilfredse end borgere, der har fysiske helbredsproblemer Tabel 3 summerer analysens resultater Tabel 3 Samlet tilfredshed opdelt på, om borgerne mødes med den samme medarbejder hver gang Andel utilfredse borgere Andel tilfredse borgere n Sagsbehandlerskift Har haft samme sagsbehandler 2% 76% 85 Har ikke haft samme sagsbehandler 14% 63% 51 Helbredsproblemer Fysiske helbredsproblemer 9% 66% 60 Psykiske helbredsproblemer 6% 61% 71 Som det fremgår, er der, særligt i forhold til helbredsproblemerne, tale om mindre forskelle mellem de to grupper 3. 3 Forskellen er dog signifikant på 95% konfidensniveauet.

32 Brugerundersøgelse konklusioner og anbefalinger 16 Stor tilfredshed 4.3 Sygedagpengemodtagere Sygedagpengemodtagerne er i lighed med de øvrige målgrupper generelt positivt indstillet over for samarbejdet og dialogen med Jobcenter Svendborg. Dette illustreres af figur 6. Figur 6 Samlet tilfredshed 100% 80% 60% 40% 35% 40% 20% 0% 2% Slet ikke tilfreds 6% I mindre grad tilfreds 18% Neutral I høj grad tilfreds I meget høj grad tilfreds n = 149 Som det fremgår, er 75% af sygedagpengemodtagerne i undersøgelsen positive over for samarbejdet med jobcentret, mens 8% er negativt stemt. Mængden af tid og relationen Nuancer i de enkelte tilfredshedsmål Som tilfældet er blandt flere af målgrupperne, ses de mest positive resultater i forhold til relationen til sagsbehandleren samt i forhold til mængden af den tid, der afsættes til de personlige samtaler. Således oplever 86% af sygedagpengemodtagerne, at medarbejderne er venlige og imødekommende, og at de afsætter passende tid til de personlige samtaler. Kritik af tilgængelighed Omvendt findes de mindst positive tilbagemeldinger blandt sygedagpengemodtagerne i forhold til medarbejdernes tilgængelighed. 28% af sygedagpengemodtagerne er således helt eller delvist uenige i, at medarbejderne i sygedagpengeafdelingen er nemme at komme i kontakt med. Manglende afklaring Der er ligeledes en relativt stor del af sygedagpengemodtagerne, som oplever, at de ikke altid bliver afklarede omkring næste skridt i forløbet, når de har været til en samtale i jobcentret. Dette gør sig gældende for 26%. Netop afklaringen omkring det fremadrettede forløb fremhæves af flere i interviewundersø-