Holbæk Kommune KVALITETSRAPPORT FOLKESKOLEN FÆLLESDEL. Kvalitetsrapport 2009/10 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 1

Transkript

1 Holbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 29-1 FOLKESKOLEN FÆLLESDEL Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning. Side 3 Opfølgning på kvalitetsrapport 9.. Side 3 I. Pædagogiske processer. 1. Inklusion 2. Kompetenceudvikling 3. Ny arbejdstidsaftale.. 4. Skolebiblioteket. 5. Brugerundersøgelser.. 6. Skole/hjem-samarbejde Den internationale dimension Skolelederne om udfordringer 9. Sundskolenettet.. 1. Klager til Klagenævnet for specialundervisning. Side 3 Side 3 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Side 7 Side 7 Side 9 Side 1 Side 11 II. Sammenfattende vurdering.. Side 11 IV. Rammebetingelser.. Side 15 Definitioner Side 15 Oversigtsskemaer: Liniefagsprocent... Side 17 Overgang til ungdomsuddannelse.. Side 18 Fravalg / Uddannelsesparathed. Side 19 Tosprogede elever.. Side 2 Rammebetingelser Orø St.Merløse. Side 21 Rammebetingelser Udby Tølløse... Side 22 Rammebetingelser Tuse Holbæk Ungdomscenter (1.kl.). Side 23 Karakterer ved afgangsprøven 29.. Side 24 Bilag: Læserapport 28/9 (læsekonsulenten)... Side 25 III. Resultater Læseprøver 2. Prøveresultater Side 12 Side 12 Side 13 Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 2

3 Indledning Denne kvalitetsrapport er gældende for skoleåret 29/1 i kort form KV1. Den dækker de 21 folkeskoler i Holbæk Kommune inklusive Holbæk Ungdomscenter (1.klasse). Kvalitetsrapporten er opbygget med en fælles kommunedel og en skoledel, hvor skolernes arbejde med de pædagogiske processer, resultater og skolens selvevaluering beskrives. Data om skolerne er mest placeret i den fælles kommunedel i afsnittet rammebetingelser. Kvalitetsrapporten følger den opdeling i 3 hovedområder, som Bekendtgørelsen lægger op til: 1. Pædagogiske processer 2. Resultater 3. Rammebetingelser Kvalitetsrapporten er tænkt som et redskab til at fastholde byrådets ansvar for den lokale folkeskole. I Folkeskolelovens 4a, stk.5 står, at kvalitetsrapporten skal være med til at synliggøre arbejdet i folkeskolen med hensyn til: - Kvalitetssikring af driften, herunder opnåelse af politiske målsætninger - Systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling - Bidrage til en åben kommunikation om skolen mellem skolen / skolerne, lokalområdet, det centrale niveau og det politiske niveau. Kvalitetsrapport 9 har via den kommunale handleplan affødt konsekvenser på flere områder. Her skal nævnes fire: 1. Inklusion kom med i handleplanen fra marts 21, og alle skoler arbejder på forskellig måde med at inkludere flere elever i lokalområdets skole. 2. Fortsat kompetenceudvikling: Lokal uddannelse af AKTvejledere. 3. Sundhed/trivsel: a. Etablering af Sundskolenetværket b. Alle skoler har udarbejdet handleplan for undervisningsmiljø, som kan indgå i den samlede plan for udbygning/ombygning, som forventes i Videndeling: Fællesnettet er etableret som platform for videndeling. 5. Skolerne har eller er i gang med at beslutte strategi for forældre-samarbejdet. 6. Ny chef, Pia Hjørtoft, er ansat fra 1.august 21 for det almene børne-/ungeområde. Indsatser på områderne læsning, naturfag og skoleledelse har afventet hendes ansættelse. I. Pædagogiske processer Det foreslås, at Kvalitetsrapporten fremadrettet bliver to-årig med mulighed for justering efter ét år. Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport for 28-9 (KV 9). Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 1. Inklusion / rummelighed / trivsel. Begrebet inklusion blev indskrevet i Handleplanen for Folkeskolerne i Holbæk Kommune i marts 21, men skolerne har allerede i nogle år haft fokus på, hvordan flere elever kan trives og lære i de almene tilbud gennem en tidlig og lokal understøttende indsats. Elevernes standpunkt og adfærd forbedres mærkbart, når skolens læringsmiljø forbedres. Det er en erkendelse, som har fået skolerne til at rette resurser mod denne opgave, og et tydeligt holdnings- 3

4 skift er undervejs. Frem for at se på fejl hos den enkelte elev, ses nu i højere grad på omgivelserne og relationerne mellem elever og mellem elever og voksne. I de enkelte team ses kritisk på undervisningen og på klasseledelsen. Holdningsskiftet ses tydeligt, når skolerne beskriver, hvordan de arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang til den enkelte elev. Der ligger fremadrettet en væsentlig opgave for skolerne i at få dette holdningsskifte til også at vinde genklang i den bede forældregruppe. Der er et spring fra de senere års fokuseren på det individuelle barn til at se børnene i et fællesskab. Nogle skoler har meget bevidst arbejdet på at tydeliggøre, at forskelligheden i det kulturelle fællesskab bliver en resurse. Den norske professor, Thomas Nordahl, har med sin grundige forskning og sin LP-model været en stor inspirator med sine tanker om omgivelsernes betydning og de faktorer, der skaber gode læringsresultater og modvirker urolig elevadfærd. Det gælder både for de tre skoler i Holbæk, som anvender LP-modellen (Absalonskolen, Nr. Jernløse Skole og Tølløse Skole), og de øvrige skoler, som på forskellig vis arbejder på et tilsvarende grundlag. Her skal nævnes nogle af de aktiviteter, der foregår på skolerne for at skabe større inklusion: Stort set alle skolerne har uddannede lærere, evt. vejledere, i arbejdet med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel). AKTvejlederne arbejder dels konsultativt i forhold til de enkelte team og dels er de med i klasserne for at medvirke til et bedre læringsmiljø. Klasseledelse lærerens ledelse af processerne i undervisningen er ét af elementer, som der nu arbejdes meget bevidst med på skolerne. Projekt E-læsning i samarbejde med Læsetek (hvordan kompenseres svage læsere gennem anvendelse af uv.teknologi for dårlige læsekompetencer, så de ikke blokerer for faglig læring). Cooperative Learning: Alle har styrkesider, som kan anvendes. Den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen øges. Eleverne skal udvikle deres samarbejdsevner i elevteam med henblik på øget læring i læringsrummet. Åben Skole stor betydning for elevernes lektielæsning og voksenkontakt. Arbejde med relationer i andre rammer. Skole-hjemsamarbejdet vægtes højt med et øget antal individuelle samtaler i stedet for de tidligere obligatoriske to årlige samtaler til alle. Der er et særligt fokus på den betydning, som SFO har for positive relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. Der arbejdes fortsat med elevernes forskellige læringsstile. Enkelte skoler arbejder desuden med: Anvendelse af Marte Meo. Anvendelse af PAS (Pædagogisk Analyse System) Lærere/pædagoger indgår i et forebyggende konsultativt forum (refleksionsrum med høj grad af deltagerstyring og præget af en ligeværdig dialog). Familieklasse kurser for forældre 2 x 3 timer ugentligt i 6 sammenhængende uger. 2. Kompetenceudvikling. Konsekvenserne af den økonomiske afmatning i kommunerne har som beskrevet i sidste års Kvalitetsrapport i alvorlig grad minimeret videreuddannelsen for bl.a. lærerne. Der er således i 29/1 ikke uddannet flere faglige vejledere. På AKT-området er der derimod i et samarbejde med University College etableret en lokal videreuddannelse af 19 AKT-vejledere. Forløbet har været så positivt, at der også i skoleåret 21/11 vil blive uddannet et tilsvarende antal AKT-vejledere (lærere og pædagoger) betalt af skolernes egne midler. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 4

5 Som den økonomiske situation i kommunerne er lige nu, vil der kun kunne ske en uddannelse af liniefagslærere og faglige vejledere, hvis kommunen selv etablerer uddannelsen med et fuldt hold. Det forudsætter, at der afsættes de nødvendige midler til formålet enten fra den centrale kasse eller ved frigørelse af midler via strukturelle forandringer. Lokalt er der flere skoler, der etablerer større kurser for skolens egne medarbejdere som led i arbejdet med ét eller flere af indsatsområderne. I nogle tilfælde har disse kurser været åbne for medarbejdere fra de andre skoler. Et eksempel på dette er Tølløse Skoles udbud af kursus i Cooperative Learning. Men problemet er fortsat, at indsatsen er meget spredt, og at nogle skoler økonomisk er så hårdt spændt for, at der kun kan afsættes få midler til videreuddannelse. 3. Ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere. Det er den generelle oplevelse, at den nye arbejdstidsaftale virker efter hensigten. Skolerne er i et godt samarbejde med Holbæk Lærerkreds nået frem til fælles fortolkninger på de områder, hvor skolerne viste sig at tolke aftalen forskelligt. Først og fremmest har den givet lærerne et større råderum til at tilrettelægge sine arbejdsopgaver mere fleksibelt og dermed bidraget til en bedring af arbejdsmiljøet. Og skolens ledelse er blevet frigjort for noget af den administration, der var knyttet til den tidligere arbejdstidsaftale, så der nu er flere resurser til at være i dialog med lærere og pædagoger. Holbæk Kommune har sammen med KL i foråret 21 foretaget en pilotundersøgelse med deltagelse af seks skoler for at undersøge, hvordan lærerarbejdstiden anvendes. Undersøgelsen viste, at der tilsyneladende var en stor forskel på, hvor meget undervisning, de forskellige skoler fik ud af lærerne. Da en del af årsagen kan skyldes, at undersøgelsen blev lavet i den nye arbejdstidsaftales første år, er det besluttet at udvide undersøgelsen til at omfatte alle skolerne og inddrage planlægningen af skoleåret 21/11. Der forventes at foreligge et resultat ved udgangen af 21. Det skal anvendes til dels at skabe læring mellem skolerne og dels give grundlag for en vurdering af, om aftalen mellem Holbæk Kommune og Holbæk Lærerkreds skal søges ændret. 4. Skolebiblioteket. De 21 skolebiblioteker i Holbæk kommune er lige så forskellige som skolerne selv, men mødes også i en lang række fællestræk. Hele bevægelsen fra et bogligt orienteret skolebibliotek hen mod et pædagogisk udviklings- og læringscenter er noget der præger alle skolebiblioteker i disse år - uanset hvor forskellige omstændigheder, der i øvrigt måtte gælde for skolerne - og uanset hvor langt de enkelte skolebiblioteker måtte være i processen. Skoleledelsen er vigtig, når det gælder forandring og udvikling. Derfor satte skolebibliotekskonsulenten en fælles udvikling af skolebibliotekerne i gang på et skoleledermøde i maj 29. I november blev der arrangeret en temadag for skoleledelserne, hvor skoleudvikling, ledelsesinvolvering, læringscenterets muligheder for at understøtte undervisningen, var i fokus. I januar 21 arrangerede konsulenten en arbejdsdag for skolernes ledelser, vejledere og skolebibliotekarer. Her startede arbejdet med visioner og handleplaner for læringscentret på den enkelte skole. I maj 21 udkom hæftet Skolebiblioteket som læringscenter og udviklingscenter med bidrag fra alle kommunens folkeskoler. Hver skole har her lavet en selvevaluering over Status (på vej mod læringscenteret) samt beskrevet ønsker, planer (og evt forhindringer) til en udvikling på egen skole. I den næste kvalitetsrapport skal det gerne fremgå, hvor langt man er nået med læringscentertanken. Yderligere eksemplarer af hæftet Skolebiblioteket som læringscenter og udviklingscenter kan fås hos skolebibliotekskonsulenten. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 5

6 Et nyt bibliotekssystem blev indført på både folke- og skolebibliotekerne i april 21. Det nye system DDE libra Web Professionel er med sin brugervenlighed og pædagogik en stor gevinst for skolerne. Skolebibliotekskonsulenten holder regelmæssige skolebibliotekarmøder og Pæd. It møder, hvor alle skoler er repræsenteret.. Her informeres og videndeles om boglige og digitale læremidler, udviklingstiltag, arrangementer og kurser. 5. Brugerundersøgelser. Holbæk kommune gennemførte i januar og februar måned 21 en række brugerundersøgelser på børneområdet. Alle forældre til børn i dagtilbud, skole og SFO blev spurgt om deres tilfredshed, og børnene i klasse blev også spurgt. Undersøgelserne var en del af et tværkommunalt pilotprojekt, som blev finansieret af Finansministeriet, og som blev gennemført af Rambøll Management. Undersøgelsen viste, at der generelt set er en høj tilfredshed med skolen. Der er dog megen inspiration at hente til kvalitetsudviklingen på den enkelte skole, for der er relativt stor spredning mellem de skoler, der har høj brugertilfredshed, og dem der har lavere brugertilfredshed. Overordnet svarede vurderingerne hos brugerne i Holbæk til dem, der gjorde sig gældende i de andre fire pilotkommuner. Skemaet viser svarene på udvalgte spørgsmål på tværs af de fem kommuner (skalaen gik fra 1-5): Gladsaxe Gribskov Holbæk Varde Total Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 3,8 3,7 3,8 3,9 3,8 Dit barns faglige udbytte af undervisningen 3,9 3,8 3,9 4, 3,9 Undervisningsmaterialets kvalitet 3,6 3,5 3,5 3,7 3,6 Skolens evne til at udvikle dit barns personlige kompetencer 3,8 3,6 3,7 3,8 3,7 Skolens evne til at udvikle dit barns sociale kompetencer 3,9 3,8 3,8 3,9 3,8 Skolens evne til at få dit barn til at føle sig tryg og glad 3,9 3,7 3,8 3,9 3,8 Skolens evne til at begrænse mobning 3,6 3,3 3,5 3,6 3,5 Lærernes evne til at skabe ro og orden i klassen 3,6 3,5 3,6 3,6 3,6 Lærernes evne til at engagere dit barn i undervisningen 3,8 3,7 3,8 3,8 3,8 Lærernes evne til at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns be- 3,6 3,5 3,6 3,7 3,6 hov Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 3,9 3,8 3,9 3,9 3,9 Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 3,1 3,3 3,4 3,7 3,4 Skolens udendørs områder (skolegård, boldbaner, mv.) 3,4 3,6 3,4 3,9 3,6 Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 6

7 Både elever og forældre vurderede, at lærernes faglige niveau er tilfredsstillende. 77% af eleverne vurderede, at lærerne evner at hjælpe med faglig udvikling, og 78% af forældrene vurderede, at det faglige niveau blandt lærerne er tilfredsstillende. Samtidig vurderede forældrene, at lærerne gør et godt stykke arbejde i forhold til at skabe gode sociale relationer mellem børnene. Denne oplevelse har børnene også, idet 74% mener, at klasselæreren er god til at hjælpe med, at man er en god ven og har det godt med sine kammerater. Forældrene har en mere negativ vurdering i forhold til skolens indsats mod mobning. Denne vurdering deles dog ikke af eleverne, hverken i spørgeundersøgelsen eller i den efterfølgende undersøgelse af undervisningsmiljøet på skolerne. Her er eleverne langt mere positive end deres forældre. Utilfredshed med de fysiske rammer Både forældre og elever var dog enige om at udpege de fysiske rammer i skolen (både indendørs og udendørs) som det, der gav den laveste score. Det er derfor med forventning, der ses frem til den oversigt over skolernes bygningsmæssige stand, der forventes at komme i begyndelsen af 211. Børnene er trygge og glade på trods af en tidspresset hverdag Der er stor tilfredshed med personalets evne til at få barnet til at føle sig tryg og glad. Det gælder både for skoler og SFO. Samtidig er der en høj tilfredshed med den dialog, der er mellem personalet og forældrene om barnet. Hvad er undersøgelsen blevet brugt til? For Finansministeriet var målet først og fremmest at få erfaringer, der kunne være med til at vise, om en sådan brugerundersøgelse med fordel kunne gøres landsdækkende. For Holbæk Kommune betød deltagelsen i projektet, at der blev indhøstet væsentlige erfaringer vedr. gennemførelsen af brugerundersøgelser. Det blev meget tydeligt, hvor vigtigt selve formuleringen af spørgsmålene er, hvis svarene skal kunne bruges til noget. For skolerne betød det, at man fik en mulighed for at få brugernes holdninger til en række spørgsmål, og at man kunne sammenligne disse svar med svar på andre skoler i Holbæk Kommune og med de øvrige fire kommuner. Sammen med andre tilkendegivelser, herunder undersøgelserne af undervisningsmiljøet, har skolerne fået et grundlag til at reflektere over de styrkeområder, som skal fastholdes, og de områder, hvor skolerne har særlige udfordringer. 6. Skole/hjem-samarbejde. Skolebestyrelserne har arbejdet med at fastlægge en strategi for skole-hjemsamarbejdet på den enkelte skole, jfr. Handleplanen for Folkeskolerne. Brugerundersøgelsen har været med til at give impulser til dette arbejde. De fleste af skolerne har fået en strategi vedtaget, og den vil kunne ses på den enkelte skoles hjemmeside. Som nævnt under inklusion er der nu en større vægtning på, at de nødvendige samtaler afholdes, frem for at alle nødvendigvis skal have to samtaler. Desuden er der i strategierne et særligt fokus på samarbejdet med de familier, der har færre resurser. 7. Den internationale dimension. Holbæk Kommune har i skoleåret 29/1 deltaget i et samarbejdsprojekt med Hamborg under EU s Comenius-program Regio Partnerskab. Deltagerne var tre skoler fra hver af de to byer. Desuden indgik Landesinstitut für Lehrerbildung und Schulentwicklung og University College Sjælland i projektet. Udgangspunktet for projektet var et fælles ønske i de to kommuner om at skabe en Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 7

8 bedre skoleledelse herunder rekruttering og videreuddannelse af skolelederne. Hamborg står netop i disse år over for en meget omfattende strukturændring, hvor man bl.a. vil holde eleverne sammen i flere år end nu, hvor man kun har en 4-årig helhedsskole. Tyskerne var derfor naturligt interesserede i at se mod de erfaringer, vi har med enhedsskole i Danmark. En væsentlig del af projektet forløb som en gensidig skygning, hvor en tysk og dansk skoleleder fulgte hinandens hverdag på deres skoler i henholdsvis Holbæk og Hamborg. Generelt var erfaringen, at der var mange lighedspunkter mellem de to ledergrupper, og at lighederne var større end forskellene. Men for parterne i begge lande har de gensidige besøg været øjenåbnere og bidraget til væsentlige refleksioner over dels egen praksis og dels overvejelser om nye måder at gøre tingene på. I Hamborg satses der på en meget fast modulopbygget struktur for videreuddannelsen af skolelederne, som igangsættes umiddelbart efter skolelederens ansættelse. Temaerne er meget kontante, fx: Forudsætninger for at klare det daglige skolelederarbejde, skoleledelsesrollen også omkring udvikling af undervisningen, konfliktløsningsmodeller, mødeledelse, organisationsudvikling og projektledelse m.v. Der indgår også individuel supervision i forløbet. Oplevelsen var, at tyskerne lagde væsentligt mere vægt på det praksisnære, end det er vanligt i skolelederuddannelse i Danmark. Landesinstitut oplevedes også at have et langt tættere samarbejde med skolevæsenet omkring udvikling, end det kendes i Danmark. Det var ét af formålene med projektet, at de to læreruddannelsesinstitutioner i Hamborg og i Holbæk nærmere skulle samarbejde omkring temaet Leadership og læreruddannelse. Men da forankringen af projektet på Holbæk Seminarium forsvandt i forbindelse med omorganisering af University College Sjælland og efterfølgende de centrale personer i den del af projektet fik andre job, blev det ikke muligt at gennemføre denne væsentlige overbygning på projektet. Men for de deltagende skoleledere gav det konkrete samarbejde på begge sider stort udbytte. Her er kort oplistet nogle af de emner, der indgik i samarbejdet: Helhed i undervisning/fritid o Samarbejdet lærere/pædagoger i indskolingen (Holbæk) o Lærere indgår i aktiviteterne i Hamborgs Ganztagsschule (SFO) Samarbejde i/med lokalområdet o Skolernes samarbejde med lokalområdets dagtilbud og med lokalforum (Holbæk) o Inddragelsen af nærpolitiet omkring adfærd (Hamborg) o Skolens præsentationsmateriale (Hamborg) Organisering af ledelsen og udøvelse af ledelsesrollen. o Teamledelse afdelingsledere (Holbæk) o Det pædagogiske læringscenter som del af den pædagogiske og strategiske ledelse (Holbæk) o Tilsyn med undervisningen / observationsskema i forb. m. overværelse af undervisning (Hamborg) Inklusion o LP-model, AKT-vejledere, samarbejde med Børnekonsulentcenter (Holbæk) o Inklusionsklasser (Hamborg) et antal elever med særlige behov indgår som del af en normalklasse (med øget normering). o Socialarbejdere ansat på skolen (Hamborg) Strukturforandringer o Sammenlægninger af skoler og ændringer af skolens struktur (Hamborg) o Skole på flere parceller (Tuse/Hagested) Samarbejdsprojektet Hamborg/Holbæk måtte desværre stoppe ved udgangen af skoleåret 29/1 af to årsager: Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 8

9 1. Landesinstitut für Lehrerbildung vurderede, at arbejdet med Leadership ikke succesfuldt kunne gennemføres grundet ændringerne hos partneren University College Sjælland. 2. Den meget omfattende skolereform i Hamborg er af forskellige årsager blevet udskudt ca. 2 år. Det betyder, at projektet i foråret 211 ville være afsluttet, før de tyske partnerskoler reelt var kommet i gang med reformen. Som konsekvens ville den afsluttende konference ikke give mening. Desuden viste det sig, at de tyske skoleledere måtte investere mange kræfter i de forberedende dele af reformen som for alle de deltagende skoler betød sammenlægninger med andre skoler. Det var reelt ikke muligt for de tyske skoleledere på dette tidspunkt at påtage sig yderligere arbejdsopgaver. Samarbejdsprojektet var også i Styrelsen for International Uddannelse fulgt med stor interesse, så også dér var der skuffelse over, at projektet måtte stoppe men dog fuld accept af beslutningen.til gengæld er der ingen tvivl om, at de deltagende skoler har fået øget blik for værdierne ved, at skolen indgår i et internationalt samarbejde. Således er Tølløse Skole allerede i gang med et nyt stort projekt. Fokus er her i højere grad på selve undervisningen: Forbedring af færdigheder i læsning og matematik. Der indgår fem lande i samarbejdet: Norge, Tyskland, Rumænien, Slovenien og Tølløse. I projektets første temaavis har Tølløse Skole beskrevet deres arbejde med Cooperative Learning og samarbejdet med Læse-Tek, hvor formålet er ved hjælp af IT-baserede programmer at fremme svage læseres færdigheder. Tilsvarende har de andre deltagende skoler skrevet om det, der virker hos dem. Også på andre af skolerne i Holbæk indgår den internationale dimension som en naturlig og inspirerende del af undervisningen. Nye kommunikationsplatforme, som fx portalen etwinning, har skabt smidige rammer for et samarbejde mellem lærere og skoleledere fra europæiske skoler. Som eksempel kan nævnes Svinninge Skole, som i nogle år har etableret et samarbejde med en skole i Warnemünde. Som på andre skoler startede projektet af indsjæle, men nu er det så forankret, at det er blevet et fast element i 7.klassernes årsplan. Ud over at skrive sammen på etwinning (på engelsk og lidt på tysk) er der gensidige besøg med privat indkvartering. Det er spændende og udfordrende for eleverne og for forældrene! Det er skolens oplevelse, at eleverne får et stort udbytte og lærer meget både fagligt og om kulturelle forskelle. På mellemtrinnet er der brevvekslinger med svenske elever indtil videre dog uden besøg. I december måned 29 afholdtes et seminar i Holbæk omkring muligheder for at få tilskud til internationale samarbejder. På seminaret var der indlæg fra Holbæk Kommune, Cirius (nu Styrelsen for International Uddannelse) og Sjællands Bruxelleskontor. 8. Skoleledelsens vurdering af den enkelte skoles udfordringer. I anden halvdel af kvalitetsrapporten (skoledelen) har skolens ledelse afsluttende beskrevet skolens styrker og de udfordringer, skolen/skoleledelsen står over for. Skolelederne peger på i alt 28 forskellige udfordringer. Men i forhold til sidste år er der nogle emner, som hovedparten af skolerne peger på: Skolernes faglighed og inklusion. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 9

10 Skolerne i Holbæk har sat ind på en række områder for at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Resultatet afspejles allerede nu i afgangsprøverne, hvor karaktergennemsnittet i flere fag nærmer sig landsgennemsnittet. Prøveresultaterne i dansk og især læsning - lå lavt i 29, men det skyldes snarere den kendsgerning, at prøven i 29 i læsning var meget svær. Gennemsnittet i Holbæk viste sig faktisk at være over landsgennemsnittet i læsning. I betragtning af at indsatsen for at forbedre resultaterne i Holbækskolerne især har været sat ind i indskolingen, er der grund til at vurdere, at prøveresultaterne vil kunne blive endnu bedre. Nedenfor ses nogle af de emner, den enkelte skoleleder har peget på som udfordring for sin skole. Det er markeret med et X, hvilke af emnerne der er medtaget i Handleplanen: Emner Handle- An-tal plan Faglige resultater X 13 Videreuddannelse X 7 Inklusion X 6 11 Uv.differentiering 5 Samarb. forældre X 3 Samarb. lærer/pæd. X 3 Evaluering X 1 IT 3 Arbejdsmiljø 2 Fravær 4 Økonomi 5 International dimension 2 Det er bemærkelsesværdigt, at kun én skoleleder har peget på evaluering som en udfordring. Måske skyldes det, at evaluering er ved at være en indarbejdet del af lærernes/teamets arbejde. En række emner nævnes af én eller to skoler: Tosprogede elever, elevplaner, højt begavede elever, samarbejde med Familiecenteret, værdigrundlag. Også skoleudbygning og skolestruktur bliver nævnt. Det er karakteristisk, at flere udfordringer/indsatsområder på den enkelte skole går igen fra sidste år. Oftest er indsatsområder flerårige, og det kunne være en begrundelse for, at også kvalitetsrapporten blev gjort to-årig. 9. Sundskolenettet. De 9 SSN-skoler består af følgende skoler: Absalonskolen, Bjergmarkskolen, Knabstrup skole, Kundby skole, Tuse skole, Tølløse centralskole, Udby skole, Vipperød skole og Holbæk Ungdomscenter. Hver skole har en repræsentant der mødes 4 gange om året på Bjergmarkskolen, der udveksles idéer og viden inden for sundhedspolitik og sundhedsinitiativer. SSN-skolerne i Holbæk har deltaget i et landsomfattende sundhedsinitiativ støttet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor eleverne måles på følgende: Højde, vægt, livvidde, konditest og hoppehøjde. Enkelte klasser har ligeledes deltaget i skridttællingskonkurrencen med stor succes. Oplysninger fra målingerne sendes til Rockwool Fondens Forskningsenhed og bruges til at lave nogle generelle beskrivelser af sundhedstilstanden blandt børn under 18 år i Danmark. Forældrene har mulighed for at følge sit barns målinger og sundhedstilstand via barnets personlige UNI-LOGIN, som bliver tildelt eleverne på skolerne. Ude på de 9 SSN-skoler har lærerne og pædagogerne sat fokus på mange sundhedsfremmende tiltag i sundhedsudvalgene og i dagligdagen. Der arbejdes bl.a. med sundhedspolitik og sundhedsinitiativer i form af f.eks. fælles frugtordninger i indskolingen, Sund guf i klassens tid på mellemtrinnet og i overbygningen. Hvor man tilbyder Åben skole serveres der havregryn, frugt, groft knækbrød og the. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 1

11 Mange skoler arbejder med sundhedsdage / uger, hvor der sætters fokus på motion, trivsel og kost bl.a. i form af deltagelse i landsdækkende tilbud såsom Get Moving, Aktiv Rundt i Danmark og ABC Alle børn cykler m.m. Nye tiltag på skolerne er bl.a. legepatruljer og etablering af samarbejde med sundhedsplejersken, morgenmotion m.m. 1. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. I alt er der indgået 9 klager til Klagenævnet mod 16 sidste år. De fordeler sig således: Absalonskolen: 2 klager. Kundby Skole: 2 klager. Gislinge Skole: 1 klage. St. Merløse Centralskole: 1 klage. Før-skole området: 3 klager I fire sager har klageren fået medhold. To sager er afvist. I tre sager er der sket ændring af beslutningen. Der er indgået 3 klager vedr. timetal under 12 timer ugtl.: Disse sager er afgjort af Direktionen, uden at afgørelsen er ændret. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel II. Sammenfattende vurdering af skolevæsenet i Holbæk Kommune. I de foregående afsnit er udviklingen i skolevæsenet i Holbæk Kommune beskrevet på nogle af områderne. Der arbejdes intenst på skolerne med at bedre de faglige resultater samtidig med, at der skabes en folkeskole, hvor langt hovedparten af alle elever kan rummes i det nære fællesskab. Skolerne har på en måde også været i en slags overgangsår af 2 årsager: 1. Nedsættelse af projektudvalg Fremtidens Folkeskole. I foråret blev der nedsat et projektudvalg, der skulle komme med anbefalinger til Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune. Projektudvalget består af politikere fra Byrådet, forældrerepræsentanter, skoleledere og repræsentanter fra de faglige foreninger. Desuden deltager medarbejdere fra kommunen. Projektudvalgets arbejde er fortsat efter sommerferien 21, og det forventes, at udvalget kommer med sine anbefalinger i februar 211. Udvalget har arbejdet i forskellige faser, hvor første fase har været at sætte målene for den fremtidige skole. Næste fase har været a se på de handlemuligheder, der kunne føre til målene. Projektudvalget har peget på en række af de emner, som også kvalitetsrapporten fra 29 berørte, bl.a. behovet for et stort kompetenceløft af medarbejderne herunder vejledere. Tredje fase er finansiering af udviklingen af fremtidens folkeskole. Udgangspunktet er, at der næppe kan forventes at blive tilført flere penge til skoleområdet end i dag. Der skal derfor ske omlægninger, hvis større midler skal frigøres til investeringer i fx videreuddannelse og skabelse af mere tidssvarende undervisningsmiljøer. Byrådet har derfor parallelt med projektudvalgets arbejde bedt et konsulentfirma om at komme med en analyse om skolestrukturen i kommunen. Ultimo november vil Byrådet træffe beslutning om at sende nogle scenarier til høring i skoler og lokalråd. I nogle af disse scenarier indgår også lukning af skoler. 11

12 2. Ændret organisation og nye chefer på børneområdet. I 21 besluttedes det at ændre den kommunale organisation, så et nyt cheflag blev skudt ind mellem Direktionen og de enkelte enheder. Sammen med Direktionen udgør de 14 nye chefer det Strategiske Forum. De hidtidige chefer for hver enkelt enhed (fx skoler) er i den nye organisation blevet ledere. På børne- og ungeområdet blev der ansat to chefer, én for almenområdet og én for det specialiserede område (herunder Familiecenteret og Børnekonsulentcenteret). Det er sket dels af styringsmæssige årsager og dels og vel især - for at skabe en bedre sammenhæng mellem det almene og det specialiserede område en forudsætning for at målet om inklusion kan nås. Da de nye chefer først blev ansat d. 1/8 21 har skolerne været i en venteposition. Så på mange områder vil den sammenfattende vurdering fra Kvalitetsrapporten fra 29 fortsat være dækkende for skoleåret 29/1. Skolerne har som nævnt på en række områder mere eller mindre individuelt arbejdet for at nå de mål, der var udstukket i Handleplan 21 og mange gode resultater kan ses. Skoleåret fik som nævnt også et indspark i form af en stor brugerundersøgelse, og i forlængelse af den har alle skoler på Børneudvalgets opfordring lavet nye undervisningsmiljøundersøgelser. Desuden har der fortsat været KL-undersøgelser/analyser ud over lærerarbejdstiden har det især været det specialiserede område, der har været fokus på. Skolerne kan nu med forventning se frem mod dels resultaterne af projektudvalgets arbejde og dels Byrådets afgørelse om skolestrukturen. Byrådet har givet den positive melding, at hvis en ændring af skolestrukturen skulle medføre en besparelse, vil alle disse midler blive reinvesteret i skoleområdet for at kunne opfylde de mål, som projektudvalget opstiller. III. Resultater Holbæk kommunes læseresultat 29-1 Der er som i de tidligere år gennemført læseprøver på alle skolerne. Sammenfattende vurderer læsekonsulenten, at årets læseresultater viser en fortsat positiv udvikling, hvor de gode resultater fra sidste år er fastholdt. Læsekonsulentens oversigt over de samlede kommunale læseresultater på de fire klassetrin kan ses som bilag til kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 12

13 Prøveresultater ved afgangsprøven i 9.klasse. Karaktererne ved afgangsprøverne sommeren 21 for alle skolerne kan ses på side 24. Den enkelte skoles karakterer kan også ses i anden del af kvalitetsrapporten (skoledelen) på den enkelte skoles forside. Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 21 Lavere end i 29 Højere end i 29 Som i kvalitetsrapporten fra 29 skal man huske ved enhver vurdering af prøveresultaterne, at der her ikke er sket en justering efter sociale kriterier. Ved en sammenligning mellem fx Absalonskolens og Ågerup Skoles karakterer skal man derfor medtænke, at der er stor forskel på de to skolers elevsammensætning. Skemaet her viser, hvordan den enkelte skole i Holbæk har klaret sig i 21 i sammenligning med prøveresultaterne i 29. Der er i 21 den lidt modsatte konklusion i forhold til 29: Generelt bedre karakterer i dansk, mens den gode fremgang i de naturfaglige fag ike helt har kunnet opretholdes. Karakterer 21 afgangsprøve 9.klasse Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk Matematik Matematik Fysik/kemi Engelsk Mundtlig Læsning Retskrivn. Skriftlig Orden Matematiske Probl.løsn Praktisk/ Mundtlig fremstilling færdigheder mundtlig Hele landet ,4 5,5 5,3 7 7,6 6,8 5,7 6,8 Holbæk Kommune 29 5,2 5 5,3 4,9 6,9 6,9 6 5,7 6,4 Holbæk Kommune 21 5,38 5,37 5,6 5 6,46 6,6 5,8 5,43 6,54 Absalonskolen 4,43 4,62 5,47 4, 5,24 5,57 3,56 4,5 5, Bjergmarkskolen 4,73 5,57 6,2 6,35 7,16 5,59 5,14 6,9 6,57 Gislinge Skole 5,3 5,16 5,47 4,71 7,26 7,58 6,61 4,92 6,61 Jyderup Kommuneskole 5,95 6 5,47 5,26 6,29 7,76 7,74 6,62 7,34 Kildebjergskolen 5,18 4,87 5, 4,96 5,25 6,52 5,2 5,65 6,77 Nr Jernløse Skole 5,28 5,18 5,26 4,92 7,72 6,1 5,38 5,12 7,17 Store Merløse Centralskole 5,7 5,7 4,4 4,4 6,2 7,24 6,24 3,89 5,59 Svinninge Skole 5 5,19 5,13 4,68 6,39 6,22 5,88 4,74 6,44 Tuse Skole 5,87 5,4 5,4 5,11 6,91 6,44 4,93 5,52 5,38 Tølløse Centralskole 7,7 6,59 5, 5,7 7,15 7,78 7,44 6,87 7, Udby Skole 5,26 5,19 7,37 4,11 6,93 6,78 6,93 7,96 6,41 Undløse Skole 4,6 5,47 5,7 3,57 5,53 6,36 7,14 5,7 7,2 Vipperød Skole 6,8 6,95 6,1 6,42 7,6 7, 7,7 5,75 6,69 Østre Skole 5,89 5,21 5,42 4,32 3,79 6,5 4,95 4 7,35 Ågerup Skole 5,89 5,84 7,68 5,58 7,11 6,68 6, 4,59 7,94 Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 13

14 Karakterer 21 afgangsprøve 9.kl. Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk Matematik Matematik Fysik/kemi Engelsk Læsning Retskrivn. skriftlig Orden Mundtl. Probl.løsn Praktisk/ Mundtlig mundtlig Hele landet ,4 5,5 5,3 7 7,6 6,8 5,7 6,8 Holbæk Kommune 29 5,2 5 5,3 4,9 6,9 6,9 6 5,7 6,4 Holbæk Kommune 21 5,38 5,37 5,6 5 6,46 6,6 5,8 5,43 6,54 Absalonskolen 4,43 4,62 5,47 4, 5,24 5,57 3,56 4,5 5, Bjergmarkskolen 4,73 5,57 6,2 6,35 7,16 5,59 5,14 6,9 6,57 Gislinge Skole 5,3 5,16 5,47 4,71 7,26 7,58 6,61 4,92 6,61 Jyderup Kommuneskole 5,95 6 5,47 5,26 6,29 7,76 7,74 6,62 7,34 Kildebjergskolen 5,18 4,87 5, 4,96 5,25 6,52 5,2 5,65 6,77 Nr Jernløse Skole 5,28 5,18 5,26 4,92 7,72 6,1 5,38 5,12 7,17 Store Merløse Centralskole 5,7 5,7 4,4 4,4 6,2 7,24 6,24 3,89 5,59 Svinninge Skole 5 5,19 5,13 4,68 6,39 6,22 5,88 4,74 6,44 Tuse Skole 5,87 5,4 5,4 5,11 6,91 6,44 4,93 5,52 5,38 Tølløse Centralskole 7,7 6,59 5, 5,7 7,15 7,78 7,44 6,87 7, Udby Skole 5,26 5,19 7,37 4,11 6,93 6,78 6,93 7,96 6,41 Undløse Skole 4,6 5,47 5,7 3,57 5,53 6,36 7,14 5,7 7,2 Vipperød Skole 6,8 6,95 6,1 6,42 7,6 7, 7,7 5,75 6,69 Østre Skole 5,89 5,21 5,42 4,32 3,79 6,5 4,95 4 7,35 Ågerup Skole 5,89 5,84 7,68 5,58 7,11 6,68 6, 4,59 7,94 I dette skema sammenlignes karaktererne for skolerne med gennemsnittet i 21 for Holbæk Kommune. Igen skal det understreges, at karaktererne ikke er justerede efter skolens sociale sammensætning, så det skal medtages i vurderingen af den enkelte skole Vi ved også, at der på skolerne kan være store forskelle mellem klasser fra år til år. Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 21 Lavere end gennemsnittet i Holbæk 21 Højere end eller lig med gennemsnittet i Holbæk 21 Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 14

15 IV. Rammebetingelser Data til beskrivelse af rammebetingelserne er defineret stramt af bekendtgørelsen, der foreskriver 23 data, der skal synliggøres. Nogle af disse data er samlet i de følgende skemaer. Forklaring og nogle kommentarer (med blåt) til de enkelte data på side 21-23: Klassetrin/spor: Angiver de forskellige klassetrin, der findes på skolen fx fra. 6. klasse. Antal spor viser, hvor mange parallelklasser der er på en årgang på skolen fx 3 klasser på hver årgang er 3 spor. Mange skoler har et differentieret billede med fx 2 klasser på nogle årgange og 3 på andre. I denne opgørelse vises det, der kendetegner skolen mest. Antal elever Det totale antal elever på skolen på opgørelsestidspunktet september 29. Gennemsnittet i Holbæk Kommune er pr. skole elever mod 377 på landsplan. Elever med specialpædagogisk bistand: Elevtallet i kommunens særlige tilbud (specialklasser (Bjergmarkskolen, Svinninge og Ugerløse), + Fri Mellem og E- klasse(absalonskolen) + Stjerneskuddet (Østre Skole) + Satellitklasserne (Tølløse Centralskole). Elever i SFO: Andelen af elever i SFO i forhold (%) til det samlede antal elever i.-3.klasse (opgjort pr. 5/9 9). Gennemsnitlig klassekvotient Viser hvor mange elever, der er i gennemsnit i klasserne i almentilbud. Gennemsnit i Holbæk er 2,5 svarende til landsgennemsnit på 2,1. Elevernes fravær Elevfraværet i gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret, opgjort som et samlet fravær. Det er angivet, hvor meget af fraværet der skyldes sygdom. antallet af elever (minus elever fra de nævnte områder) pr.5/9 9. Se noterne vedrørende enhedsinstitutionerne Orø, Knabstrup og Kundby. Resurse afsat til spec.pæd.bistand Specialpædagogisk bistand defineres her som undervisning med specialpædagogisk sigte tilrettelagt for en enkelt eller gruppe af elever (individuelt, på hold eller i klassen). Forebyggende specialundervisning i indskolingen (fx med involvering af læsevejleder m.v.) medtages, men almindelige to-lærerordninger medtages ikke. Specialklasser m.v. medtages ikke. Angivelse i klokketimer. pr. år Resurse afsat til specialklasser Tildeling fra Resursecenteret (kroner) divideret m. elevtal (Specialklasser + Fri Mellem+ E-klasse + Stjerneskuddet + Satellitkl. Tølløse) Antal elever pr. lærer Viser elevtal pr. lærer defineret ved resursetildelingen til lærere fra skoleårets start i almentilbud ekskl. ledelse. Specialklasseundervisning er ikke medtaget, da elev-lærerforholdet er lavere end i normalklasser. Gennemsnittet i Holbæk Kommune er 1,98 mod 11,1 på landsplan. På landsplan har tallet været stabilt de sidste 5 år. Udgiften til undervisningsmidler pr. elev Her er undervisningsmidler defineret som skolematerialer (hæfter, papir m.v.), bøger, IT/AV til undervisningen, materialer til forbrugsfag (fx håndarbejde), kopiering, udgifter til Copy-dan m.v. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) På skolerne er der en hel del computere, hvoraf nogle er nye og fuldt funktionsdygtige, mens andre har en begrænset brugsværdi, da de er over 5 år gamle. Denne opgørelse viser antal elever pr. nyere computer på skolen. Ved siden af investeringer i computere har flere skoler investeret kraftigt i interaktive tavler. Gennemsnitlig udgift pr. elev Beregnet som skolens totalbudget minus udgiften til SFO og evt. specialforanstaltning, modtagelsesklasse, specialklasser m.v. divideret med Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 15

16 Andel af elever til distriktsskolen Hver skole har et skoledistrikt. Procenttallet viser antallet af elever, der valgte distriktsskolen ved indskrivningen til børnehaveklassen august 8. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Lærerne har en samlet årsnorm, hvoraf en del af arbejdstiden er reserveret undervisning af eleverne. Undervisningen defineres bredt som klasseundervisning, lejrskole, skolefest m.m. Med andre ord de situationer, hvor lærere er sammen med elever med det formål at udvikle og forbedre elevernes kompetencer. Denne undervisning vil normalt ligge mellem 35-4 % med afvigelser til begge sider. Opgørelsen viser lærernes undervisningsprocent samlet på skolen. Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Her medtages alene lærernes efteruddannelse og ikke lederes og SFOpersonale. Opgøres som antal timer pr. lærer. Tallene er opgivet af skolen. Skolerne kan have lagt et forskelligt snit på, hvilke interne aktiviteter på skolen, der defineres som efteruddannelse. Aflyste timer Der kan være tilfælde, hvor skolerne vælger at aflyse undervisning og give elever fri. Det sker normalt ikke for.-6.klasse. Tallet vises i antal aflyste timer og %andel af det samlede planlagte timetal i kl.. Undervisning af børn med særlige behov. I bekendtgørelsen spørges der specifikt vedr. undervisningen af børn med særlige behov, om lærerne har en særlig uddannelse til den undervisning. Nederst i skemaet rammebetingelser vises, hvor stor en pro- centdel af undervisningen, der gennemføres af lærere med en særlig uddannelse - opgjort i % af det planlagte undervisningstimetal til specialundervisning. Minimumstimetal. Minimumstimetallet er opfyldt for alle skoler, jfr. Folkeskolelovens 16. På de følgende sider er der nogle oversigtsskemaer: Liniefagsprocent,side 17: Her vises, hvor stor en procentdel af undervisningen der varetages af liniefagsuddannede lærere. Der skal her gøres opmærksom på, at lærere også kan erhverve fagkompetence ved deltagelse i større kompetenceudviklingsforløb, der kan sidestilles med liniefag eller ved mange års undervisningserfaring i faget. Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, side 18: Viser de unges uddannelsesvalg d. 15/3 21 Valg af udannelse / Uddannelsesparathed, side 19. Tosprogede elever, side 2: Øverst vises en oversigt over det antal elever, der modtager dansk som andetsprog. Nederst til venstre er der en oversigt over modersmålsundervisningen i Holbæk Kommune. Nederst til højre vises fordelingen af de tosprogede elever i kommunen. Rammebetingelser, side Skolerne er opført efter størrelse for bedre at give mulighed for at sammenligne ens skoletyper. Karakterer ved afgangsprøverne, side 24. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 16

17 Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 17 Hvilken uddannelse har lærerne i de enkelte fag: Øverste tal: Procentdel med liniefag. Nederste tal: Liniefag + anden tilsvarende kompetence. Liniefagsprocent Absalon Bjerg mark Hage sted Gislinge Jyderup Kilde bjerg Knab strup Kund -by Nr. Jernløse Orø Ste- strup St. Merløse Svinninge Tuse Tølløse Udby Uger -løse Undløse Vipperød Østre Ågerup 1. kl Dansk Kristendomskundskab Matematik Engelsk Fysik/kemi Natur / teknik Historie Geografi Biologi Samfunds-fag Tysk Musik Billedkunst Hånd- Arbejde Sløjd 5 Idræ

18 Uddannelsesvalg opgjort pr. 15/3 21 (UU). Antal elever fra Fra 9 til 1. Til erhvervsuddannelse Til gymnasium Andet * Til uddannelse i 9.kl. alt * 2 Absalonskolen 8 46,3 % 7,5 % 4, % 6,3 % 93,7 % Bjergmarkskolen 51 45,1 % 2, % 49, % 3,9 % 96,1 % Gislinge 38 5, % 5,3 % 44,7 %, % % Jyderup 4 57,5 % 5, % 32,5 % 5, % 95, % Kildebjergskolen 48 35,4 % 29,2 % 27,1 % 8,3 % 91,7 % Nr. Jernløse 3 5, % 1, %,3 % 6,7 % 93,3 % Skemaet tager udgangspunkt i UU-Nordvestsjællands folder Unge i tal og belyser de uddannelsesvalg, de unge traf ved tilmeldingen i marts 21. Følgende skoler har i skoleåret 29/1 ikke haft 9.klasse: Børnehuset Hagested, Orø, Knabstrup, Kundby, Stestrup og Ugerløse. St. Merløse 3 76,7 % 6,7 % 13,3 % 3,3 % 96,7 % Svinninge 32 46,9 % 12,5 % 34,4 % 6,3 % 93,7 % Tuse 56 53,6 % 7,1 % 3,4 % 8,9 %, heraf 92,9 % 1,8 % STU Tølløse 57,6 %, % 24,2 % 18,2 % 81,8 % Udby 27 4,7 % 14,8 % 44,4 %, % % Undløse 14 71,4 % 14,3 % 14,3 %, % % Vipperød 39 59, % 2,6 % 35,9 % 2,6 % 97,4 % Østre Skole 21 38,1 % 4,8 % 47,6 % 9,5 % 9,5 % Ågerup Skole 18 72,2 %, % 27,8 %, % % Antal elever fra. Til erhvervsuddannelse Til gymnasium Andet Til uddannelse i 1.kl. alt Ungdomscenteret 23 36,9 % 55,2 % 7,9 % 92,1 % Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 18

19 Valg af uddannelse / Uddannelsesparathed. Stadig flere unge søger gymnasial uddannelse og 1.klasse. Der er et fald på erhvervsuddannelserne. Det gælder også i Holbæk Kommune. Den store tilgang til 1.klasse er bemærkelsesværdig. Det svinger fra 35 % på én skole til 77 % på en anden. Procentfordelingen ser således ud: 2 skoler : < 4 %: 4 skoler : 4-5 %: 6 skoler: 5-6 % 3 skoler: >7 %: En tilsvarende stor forskel er der i elevernes valg af gymnasial uddannelse. På to af skolerne (i kommunens yderområder) ligger tilvalgsprocenten under 15 %. Det kan ikke være afstanden til Holbæk by, der er afgørende, da disse to skoler ligger blandt de tre, der sender flest elever til 1.klassecenteret. På 5 skoler (heriblandt de tre skoler i Holbæk by) går over 4 % direkte til en gymnasial uddannelse. Frafald fra afgangsskoler i Holbæk Kommune kan til dels være udtryk for den uddannelsesparathed, som de unge er udrustet med fra deres skole. Frafaldet i % af afgangselevtallet viser et udsving fra 2 % på Bjergmarkskolen til over 2 % på Kildebjergskolen. Tre andre skoler ligger på 15 % eller derover. Med ungepakke II er det besluttet, at alle unge fremover skal vurderes som uddannelsesparate i forhold til alle uddannelser. Et projektforløb vil i skoleåret 1/11 komme med oplæg til, at skolerne og uddannelsesinstitutionerne får et fælles sprog til at lave vurderingen af uddannelsesparathed, og at der bliver et ejerskab til dette fælles sprog. I projektet vil der også blive skabt en digitaliseret understøttelse af vurderingen af uddannelsesparathed. Der er ca. 2 % af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er dog bemærkelsesværdigt og glædeligt, at frafaldet på ungdomsuddannelserne blandt unge med ikkevestlig baggrund er faldende. Frafald i % af antallet af afgangselever, der ikke går i 1. klasse Ågerup Skole Østre Skole Vipperød Skole Undløse Skole Ugerløse Udby Skole Tølløse Skole Tuse Skole Svinninge Skole St. Merløse Skole Nr Jernløse Skole Kildebjergskolen Jyderup Skole Ungdomsskole Holbæk 1. kl Gislinge Skole Bjergmarkskolen Absalonskolen % 1% 2% 3% 4% 5% Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 19

20 Dansk som andetsprog. Tosprogede elever Elever som modtager dansk som andetsprog Resurse afsat til undervisning i dansk som andet sprog Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse lærere 15 liniefag 2 har andre kompetencer Abslonskolen Bjergmarkskolen Jyderup Nr. Jernløse Østre Skole t. 45 t. 9 t. 6 timer 6 lærere i alt 4 har basiskursus 2 har andre kompetencer 77 % 24 timer % % % 1 lærer med liniefag % 247 timer 1 lærer med liniefag 877,5 t. timer 3 lærere heraf 2 med liniefag 68,4 % Store Merløse Svinninge Tølløse Holbæk 1.kl.- center 221 t. 1 lærer med andre kompetencer Modersmålsundervisning Tyrkisk Arabisk Somalisk I alt Hold Timetal Hold Timetal Hold Timetal Timetal Bjergmarkskolen Østre Skole I alt Timetal i modersmålsundervisningen er 3 pr. uge. Der skal være mindst 12 elever, før der oprettes et hold. Flersprogede elevers procentandel på skolerne > 3 Mere end halvdelen af skolerne har ingen eller kun få % flersprogede. På tre af skolerne (alle i Holbæk by) er 2-3% af eleverne tosprogede. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 2

21 Rammebetingelser Orø Hagested Knabstrup Kundby Stestrup Ugerløse Undløse Ågerup St.Merløse Holbæk Kommune Klassetrin/spor/ Klasser i alt.-6.kl /1/ 4.-3.kl/1/ 3.-6.kl / 1/ 7.-6.kl / 1/ 7.-6.kl. / 1/ 7.-6.kl. / 1/ 7.-7.kl / 1/ 1.-9.kl. / kl. / 1½ / 14 2 Antal elever i alt (5/9 29) / Elever med spec.pæd. bistand i specialtilbud (spec.klasser m.v.) kl Andel af elever i SFO i % af samlet 92 % 9,5 % % 92 % % 96 % 85 % 96,5 % 93 % 9,11 elevtal i.-3.kl. 22/24 44/53 78/84 Gennemsnitlig klassekvotient 9,25 13,3 13,43 13,86 19,57 17, 17,1 21,9 17,57 2,5 Elevfraværsdage pr. elev Heraf udgør sygdom antal dage 16,9 7,1 1,45 12,8 7,6 9,7 6,6 1,1 6,9 11,3 6,4 15,6 8, 12,7 8,8 11,1 7,5 14,23 8,35 Gennemsnitlig udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr. 58. kr. kr. Note 1. Note 2 Note 2 Resurse afsat til spec.pæd. bistand: Alm. specialundervisning Resurse afsat til spec.klasser o.l timer Antal elever pr. lærer 6,7 5,6 9,4 1,1 11,7 12,96 11,7 13,3 1,5 1,98 Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr kr kr kr kr. 1.2 kr kr kr kr kr. pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3,16 5,25 2,8 2,8 4,5 1,6 3, ,25 6,3 (under 5 år) med internet. note Andel af elever der i bh.kl. valgte 75 % 62,63 % 73, % 66, % 69,23 % 91, % 82,14 % 72,22 % 79,17 % distriktsskolen Andel af lærernes arb.tid, der bruges 31,4 31,4,5,1 34,1 32,9 34, 34,8,7 til undervisning. Resursen anvendt til efterudd. og kompetenceudvikl. 32, 25 t. 35 t note 53,5 t. 31,8 t./lærer 59 t./lærer 5,5 t./lærer Note 3 13,3 t./lærer 13 t. + læsevejl. Aflyste timer,77 % 2,61 %,4 % Undervisning af børn med særlige % 79 % 49 % % % 8 % % 63,6% behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse. Note 1: Orø: Beløbet vedr. Gennemsnitl. udgift pr. elev : Oprindeligt regnskab for enhedsinst.: 5,2 mill. Der er skønsmæssigt fratrukket et beløb på,5 mill til Folkebibliotek og Børnehus. Reelle udgifter til skoledelen er så 4,68 mill. Note 2: Knabstrup og Kundby: Beløbet indeholder udgifter til el, vand, gas, grønne områder, snerydning og bygningsvedligeholdelse for hele enhedsinstitutionen. Note 3: Udgifter til skolelederuddannelse ikke medregnet. Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 21

22 Rammebetingelser Udby Gislinge Østre Skole Svinninge Nr.Jernløse Vipperød Kildebjerg skolen Tølløse Holbæk Kommune Klassetrin/spor / Klasser i alt.-9.kl. / / 1/ kl/ 2/ kl. / kl. / kl. / kl. / 2 / / 2 / / 2 / 2 2 Antal elever i alt (5/9 29) / Elever med spec.pæd. bistand i specialtilbud (spec.klasser m.v.) 12 (taleklasse) 4.-8.kl. 25 (. 9. kl.) Andel af elever i SFO i % af samlet 93 % 95 % 89,2 % 95 % 81,3 % 98,8 % 69,9 % 97,8 % 9,11 elevtal i.-3.kl. 81/87 17/29 Gennemsnitlig klassekvotient 18,92 2,43 22,23 18,1 19, 21,5 21,24 2,8 2,5 Elevfraværsdage pr. elev Heraf udgør sygdom antal dage 13,4 8,7 12,8 7,6 16,9 9,3 14,1 8,5 15,5 7,9 12,34 7,86 12,4 8,3 16,3 9,3 14,23 8,35 Gennemsnitlig udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr. 58. kr Resurse afsat til spec.pæd. bistand: Alm. specialundervisning 4,6% 1,9 % 6,9 % 8,4 % Resurse afsat til specialklasser o.l timer 646 timer 75 timer timer kr. Antal elever pr. lærer 12,3 12, 12,7 1,2 13,6 13,5 13,4 1,1 1,98 Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr kr kr kr kr kr kr. 3.1 kr kr. pr. elev note Antal af elever pr. nyere computer 19 5 elever 6, 3 7,22 8, ,3 (under 5 år) med internet. Andel af elever der har valgt distriktsskolen 82,35 % 95, % 51,79 % 9 % 82,54 %,87 % 86,21 % 63,24 % (bh.kl.) Andel af lærernes arbejdstid,1 34,2 34,1 34, 34,3 34,,7 35,5 anvendt til undervisning. Resursen anvendt til efter-udd. og 4,6 t./lærer 25 t./lærer 19,8 t./lærer 29 t./lærer 39,8 t./lærer 22 t./lærer 3 t./lærer 18,4 t./lærer kompetenceudvikling Aflyste timer 2,4 % 1,4 % 4,76 % 3,95 % 5,3 %,35 % Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse. 91 % % % % % % % % Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 22

23 Rammebetingelser Tuse Jyderup Bjergmarkskolen Absalonskolen 1.klassecenteret Holbæk Kommune Klassetrin/spor / Klasser i alt.-9.kl. / 2½ / kl. / 3 / kl. / 3 / 32 klasser.-9.kl. / 3-4 / 34 klasser Antal elever i alt (5/9 29) , heraf 27 i modtagelsesklasse. 1.kl 2 (1.kl. ej medregnet) / i snit. Elever med spec.pæd. bistand i 12 4 (.-8.kl.) (9.-1.kl.) specialtilbud (spec.klasser m.v.) Andel af elever i SFO i % af samlet 93,3 % 76,8 % 86,35 % 87,86% 9,1 elevtal i.-3.kl. 35/352 Gennemsnitlig klassekvotient 21,89 21,92 22,75 19,71 Eleverne er ikke 2,5 opdelt i klasser, men i profiler. Elevfraværsdage pr. elev Heraf udgør sygdom antal dage 13,9 6,6 15,3 1,8 15,7 9,5 14 6,3 14,6 % 7,9 % 14,23 8,35 Gennemsnitlig udgift pr. elev kr kr kr kr kr. 58. kr. Resurse afsat til spec.pæd. bistand: timer 5.2 timer 4.55 timer 3 t. Alm. specialundervisning,8 % 6,9 t./elev Resurse afsat til specialklasser /note kr Antal elever pr. lærer 14,2 13,2 11,3 1,8 11,7 1,98 Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr kr kr kr ,- (1.kl.) kr. pr. elev 2.25,- (ungd.kl.) Antal af elever pr. nyere computer 6,9 9, 5,35 3,7 1,85 6,3 (under 5 år) med internet. Andel af elever der har valgt distriktsskolen 97,56 %,61 % 72,82 % 51,85 % (børnehaveklasse) Andel af lærernes arbejdstid 35 34,3,5,2 31, anvendt til undervisning. Resursen anvendt til efter-udd. og 35 t./lærer 7,7 t./lærer 27,2 t./lærer 44,56 t./lærer 29 t./lærer kompetenceudvikl. Aflyste timer,9 % 4,1 % 7.kl. 7,5 % 8.-9.kl.,38 % -6: % 7-9:,32% 1,4 % (1.),3 % (ungd.kl.) Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse. 9 % 89,47 % 3% 5 % Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 23

24 Absalon Bjergmark Gislinge Jyderup Kildebjerg Karakterer ved afgangsprøven 21. Nr. Jernløse Store Merløse Kristendomskundskab 7,88 (16) 6,91 (22) 5,57 (14) 8,44 (16) 8,1 (1) 6,37 (19) Obligatorisk Projektopgave 6,38 (64) 9,8 (38) 7,8 (38) 7,7 (3) 5,47 (3) 8,56 (18) 7,66 (29) 7,85 (48) 6,8 (25) 6,93 (27) 5,43 (14) 7,12 () 5,89 (19) 6,94 (18) 1.klasse: Se 2.del af Kvalitetsrapporten, Skoledel, under Holbæk Ungdomscenter. Svinninge Tuse Tølløse Udby Undløse Vipperød Dansk. Læsning 4,43 (79) 4,73 (49) 5,3 (37) 5,95 (37) 5,18 (45) 5,28 (39) 5,7 (3) 5 (31) 5,87 (55) 7,7 (27) 5,26 (27) 4,6 (15) 6,8 (4) 5,89 (19) 5,89 (19) Dansk. Retskrivning 5,47 (15) 4,62 (79) 5,57 (49) 5,16 (37) 6 (37) 4,87 (45) 5,18 (39) 5,7 (3) 5,19 (31) 5,4 (55) 6,59 (27) 5,19 (27) 6,95 (4) 5,21 (19) 5,84 (19) Dansk. Skriftlig 5,7 (14) 5,47 (79) 6,2 (49 5,47 (38) 5,47 (38) 5, (45) 5,26 (39) 4,4 (3) 5,13 (31) 5,4 (55) 5, (27) 7,37 (27) 6,1 (4) 5,42 (19) 7,68 (19) Dansk. Orden 4, (79) 6,35 (49) 4,71 (38) 5,26 (38) 4,96 (45) 4,92 (39) 4,4 (3) 4,68 (31) 5,11 (55) 5,7 (27) 4,11 (27) 3,57 (14) 6,42 (4) 4,32 (19) 5,58 (19) Dansk. Mundtlig 5,24 (78) 7,16 (49) 7,26 (38) 6,29 (38) 5,25 (44) 7,72 (39) 6,2 (3) 6,39 (31) 6,91 (55) 7,15 (27) 6,93 (27) 5,53 (15) 7,6 (4) 3,79 (19) 7,11 (18) Mat. Færdigheder 5,57 (76) 5,59 (49) 7,58 (38) 7,76 (38) 6,52 (44) 6,1 (39) 7,24 (29) 6,22 (32) 6,44 (55) 7,78 (27) 6,78 (27) 6,36 (14) 7, (4) 6,5 (2) 6,68 (19) Mat. Problemløsning 3,56 (75) 5,14 (49) 6,61 (38) 7,74 (38) 5,2 (44) 5,38 (39) 6,24 (29) 5,88 (32) 4,93 (55) 7,44 (27) 6,93 (27) 7,14 (14) 7,7 (4) 4,95 (2) 6, (18) Engelsk. Skriftlig 4,47 (19) 4,95 (19) 5,2 (15) 6,2 (2) 4 (2) Engelsk. Mundtlig 5, (72) 6,57 (49) 6,61 (38) 7,34 (38) 6,77 (43) 7,17 (36) 5,59 (29) 6,44 (32) 5,38 (55) 7, (27) 6,41 (27) 7,2 (15) 6,69 (39) 7,35 (17) 7,94 (17) Tysk. Mundtlig Fysik/kemi. Prakt./Mundtl Biologi Geografi Historie Samfundsfag 3,72 (18) 4,54 (24) 6,25 (16) 4 (17) 6,6 (16) 5,36 (14) 4,5 (75) 6,9 (49) 4,92 (37) 6,62 (37) 5,65 (4) 5,12 () 3,89 (28) 4,74 (31) 5,52 (56) 6,87 (23) 7,96 (26) 7,31 (42) 7,8 (25) 7,58 (19) 6,94 (16) 8,71 (21) 8,54 (13) 9,13 (15) 8,47 (17) 8,74 (19) 7,1 (1) 3,5 (14) 5,5 (16) 5,7 (14) 7,7 (14) Østre Ågerup 5,75 (4) 4 (18) 4,59 (17) 6,23 (35) 7, (24) 7,37 (19) 7,14 (21) 6,7 (23) 7,19 (21) 6,47 (15) 7,4 (15) 6,86 (36) 8,53 (15) 7,37 (27) 7,42 (19) 6,8 (24) 3,68 (25) 5 (3) 3,2 (5) 1, (3) 6,13 (16) 6,26 (27) 7,76 (17) 4,48 (21) 5,59 (17) 5,7 (15) 8,21 (19) 7,71 (14) 7,47 (17) 1,38 (39) 6,68 (19) Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 24

25 Bilag til kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Holbæk Kommune 29/1. Holbæk Kommunes læseresultat 21 (ved læsekonsulent Kirsten Petersen). Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 25

26 Samlet resultat for alle kommunens skoler. Alle tal er i procent afrundet til hele tal. 1. Klasse Holbæk Landsnorm A B B2 4 4 B3 1 C C C Klasse Holbæk Landsnorm Hurtig og sikker : A1 og B Langsom og sikker : C Usikker : B2,B3,C2 og C Kvalitetsrapport 29/1 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 26