Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv (15 ECTS) Master i Sundhedspædagogik

Transkript

1 København, Forår 2014 Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv (15 ECTS) Master i Sundhedspædagogik Fagansvarlige og -adresser: Jeanette Magne Jensen, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, jema@dpu.dk Jonas Greve Lysgaard, adjunkt, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, jogr@dpu.dk Undervisere og -adresse(r): Anders Kruse Ljungdalh, ph.d.-studerende, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, ankl@dpu.dk Bjørn Holstein, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, bho@si-folkesundhed.dk Flemming Konradsen, professor, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, flko@sund.ku.dk Jeanette Magne Jensen, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, jema@dpu.dk Jonas Greve Lysgaard, adjunkt, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, jogr@dpu.dk Kamilla Pernille Johansen Nørtoft, ph.d. studerende, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, kpjn@dpu.dk Karen Wistoft, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, kawi@dpu.dk Kristian Larsen, prof. MSO, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, kl@learning.aau.dk Ove Korsgaard, prof, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, ove@dpu.dk Signild Vallgårda, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, siva@sund.ku.dk Mål: Modulet skaber grundlag for, at de studerende kan anlægge socio-kulturelle perspektiver på sundhed og forandringer i sundhed og vurdere forskningsmetodiske tilgange til at belyse pro- 1 af 14

2 blemstillinger inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Mål: Efter gennemført modul kan den studerende: Demonstrere teoretisk og empirisk viden om og forståelse for samfundsmæssige og kulturelle perspektiver på sundhed og sygdom samt være i stand til at lægge et sundhedspædagogisk perspektiv på denne viden. Analysere barrierer og muligheder for at fremme sundhed og trivsel i forskellige settings, herunder i relation til tværfagligt samarbejde og foreslå nye løsningsmodeller i eget praksisfelt. Vurdere og anvende udvalgte forskningsmetodiske tilgange til beskrivelse, forståelse og forklaring af problemstillinger inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Formidle viden om sundhed og måder at fremme sundhed til definerede målgrupper. Sundhed og sygelighed regionalt, nationalt og internationalt. Samfundsmæssige og kulturelle perspektiver på konstruktion af sundhed og sygdom. Sociale determinanter for sundhed, social ulighed i sundhed, social kapital, in- og eksklusion og disses betydning for sundhedspædagogisk intervention. Settingsperspektiv på sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske tilgange til belysning af problemstillinger inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme med særlig vægt på kvalitative metoder. Tilrettelæggelsesform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, øvelser, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. I modulet lægges der vægt på, at deltagerne lærer at forholde sig kritisk til empiriske undersøgelser og forskningsmetoder. Der sættes især fokus på videnskabsteoretiske og praktiske aspekter i forskning samt på koblinger og relationer mellem videnskabsteori, metode og praksis. Fokus for samtlige arbejdsformer er kritiske analyser og diskussioner af forskellige perspektiver samt videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger i relation til sundhed, sundhedsforhold, sundhedsfremme og forebyggelse. Modul 2 er præget af mangfoldige perspektiver og problemstillinger, der gennem plenumdiskussioner sættes ind i en sundhedspædagogisk sammenhæng. Deltagerne forventes derfor løbende at deltage aktivt i diskussioner og gruppearbejde omkring en række gennemgående spørgsmål i relation til de mangeartede faglige oplæg og forelæsninger. Hensigten er, at 2 af 14

3 spørgsmålene skal fungere som en art samlingspunkt for alle seminarer. Det løbende arbejde med spørgsmålene vil danne rum for øvelsen i kritisk og systematisk diskussion og for analyse og vurdering af de forskellige perspektiver og problemstillinger, der rejses på modulet som helhed. Det drejer sig om det videnskabsteoretiske udgangspunkt, den forskningsmetodiske tilgang og betydningen for erkendelse og videnproduktion. Efter at have bestået modulet er de studerende i stand til at forstå, analysere og kritisk diskutere forskellige sociologiske positioner generelt og på baggrund af dette bliver i stand til at producere ny viden specifikt på sundhedsområdet Eksamen: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination: Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusiv noter og litteraturliste efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe (jf. modulbeskrivelse) øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Litteratur: Grundbog: Andersen, P. T & Timm, H. (red.) (2010): Sundhedssociologi: En grundbog. Reitzels Forlag. Kompendium med udvalgte tekster. 3 af 14

4 Skematisk undervisningsplan 1. seminar Introduktion til modulet, sociologi og til sociologiske perspektiver på 6. og 7. februar sundhedsfremme Lokale: 6. februar kl Introduktion til modulet: mål, indhold, organisering, eksamensformer. (Jeanette Magne Jensen/Jonas Greve Lysgaard) Frokost Hvad er sociologi og sociologiens hovedopgave i relation til sundhedsfremme og sundhedspædagogik? (Jeanette Magne Jensen) : Sociologiske teorier i samfundsmæssigt perspektiv (Jonas Greve Lysggard) 7. februar, kl Fælles morgenkaffe / festsalen Medborgerskab og social poesi (Ove Korsgaard) (Fælles forelæsning for alle masteruddannelser i festsalen) Fælles frokost/aulaen Pædagogiske mulig- og umuligheder med CUKU-projektet som eksempel (Jonas Greve Lysgaard/Jeanette Magne Jensen) : Introduktion til interviewopgave (Jeanette Magne Jensen) 2. seminar: 25. og 26. februar., Lokale: 25. februar, kl Kontekster og settings betydning for sundhed og sundhedspædagogik, metodeseminar Kl : Stedets betydning for menneskers sundhed lokalt, regional og nationalt. Udgangspunkt i social ulighed, social kapital og unges sundhed. (Bjørn Holstein) : Frokost Settingsbegrebet i sundhedsfremme og betydningen for sundhedspædagogik (Jeanette Magne Jensen) : Klassens tid. Opsamling og diskussion. 4 af 14

5 26. februar, kl Videnskabsteoretiske positioner (Anders Kruuse Ljungdahl) Frokost : Kvalitative metoder. Tilgange, metoder, analyse og formidling (Jeanette Magne Jensen) Klassens tid. Opsamling og diskussion. (Jonas Greve Lysgaard og Jeanette Magne Jensen) 3. seminar: 17. og 18. marts Lokale: Sociale kernebegreber og professionsidentitet i relation til samfund og kultur 17. marts, kl Posterpræsentationer: Studiegrupperne præsenterer deres postere det fremanalyserede sundhedsbegreb (Jonas Greve Lysgaard & Jeanette Magne Jensen) Frokost Sociale nøglebegreber i forbindelse med sundhedspædagogik og sundhedsfremme (Jeanette Magne Jensen) 18. marts kl Professionsidentitet (Karen Wistoft) Frokost Kulturanalysen metodologiske og pædagogiske implikationer og muligheder: Hvad er kulturstudiernes hovedopgave? Formål, tilgange og betydningen for sundhedspædagogisk tilrettelæggelse og praksis (Kamilla Nørtoft) 4. seminar: Magtperspektiv på sundhed og sygdom og magtanalyser 10. og 11. april Lokale: 10. april kl : Bioetik: Historiske perspektiver på konstruktionen af sundhed og sygdom, diagnoser og normalitet Michel Foucault s begreber (Anders Kruse Ljungdalh) Frokost 5 af 14

6 : Livsstilssygdomme. Magtanalyser (Signild Valgaarda) Midtvejsevaluering 11. april kl : Fælles morgenkaffe : Tidens positive strømninger i pædagogikken kritisk og historisk belyst (Karen Wistoft) Fællesforelæsning for alle masteruddannelser Frokost : Hvordan kan Bourdieuske begreber som felt, position/disposition, habitus og krop inspirere i studiet af magtrelationer på sundhedsområdet. (Kristian Larsen) 5. seminar: Sygdom og sundhed i internationalt perspektiv, sociologiske begreber og 29. april og 30. april deres betydningen for forskning i sundhed og sygdom, evaluering af Lokale: modulet 29. april kl : Centrale begreber i Alfred Schutz hverdagslivsteori. (Jeanette Magne Jensen) Frokost Studier i sundhed og sygdom i internationalt perspektiv: sociale og økonomiske forhold relateret til sygelighed og forebyggelse i lavindkomstlande. (Flemming Konradsen) Klassens time. Opsamling på dagens oplæg og relationen til modulets gennemgående spørgsmål. (Jeanette Magne Jensen/Jonas Greve Lysgaard) 30. april kl : Bad practices (Jonas Greve Lysgaard) Frokost : Afslutning og opsamling på modulet: Hvad har I lært? Hvilken viden står tilbage? Vi trækker tråde fra modul 1 og til modul 3. Evaluering af modulet. (Jeanette Magne Jensen /Jonas Greve Lysgaard) 6 af 14

7 Session 1/Seminar 1 Dato og klokkeslæt: 6. februar kl og 7. februar kl Titel: INTRODUKTION TIL MODULET OG TIL SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ SUNDHEDSFREM- ME Underviser(e): Jeanette Magne Jensen, Jonas Greve Lysgaard, Ove Korsgaard Sted: Mål efter dette seminar: Har de studerende fået et overblik over modulet som en helhed og er blevet bekendt med dets mål, indhold, arbejdsform og krav Har de studerende fået indsigt i, hvad det er for typer af spørgsmål, som sociologien er optaget af og indsigt i relevansen af et sociologisk perspektiv på sundhed og sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme Har de studerende fået et overblik over, hvordan sociologiske teorier udvikles i tæt sammenhæng med den historiske samfundsudvikling Kan de studerende kritisk reflektere over alternative tilgange til pædagogisk udviklingsarbejde baseret på pædagogiske mulig- og umuligheder Har den studerende fået forståelse for betydningen af det postmodernes fremvækst og koblingen mellem samfund, kultur, teori og videnskab. Introduktion til modulets mål, indhold, arbejdsformer og eksamen Sociologi og sociologiens hovedopgave relateret til sundhedspædagogik og sundhedsfremme Sociologisk teori i historisk perspektiv Pædagogiske mulig- og umuligheder baseret på pædagogisk udviklingsprojekt rettet mod sociale udsatte unge i Københavns Kommune Litteratur: Appignanesi, R. & Garrat, C. (2007) Introducing Post-modernism. Cambridge: Icon Books. Habermas, J. & Seyla, BH. (1981) Modernity versus Postmodernity New German Critique, No. 22. (13 sider) Hyldgaard, K. (2010). Om pædagogiske umuligheder. En indledning. I: Hyldgaard, K. (red.). Pædagogiske Umuligheder. Psykoanalyse og pædagogik, s Århus: Aarhus Univer sitetsforlag (19 sider) 7 af 14

8 Timm, H. & Andersen, PT (2010): Kapitel 1: Indledning. I: Timm, H. & Andersen, PT (red.) (2010): Sundhedssociologi, Hans Reitzels Forlag, pp Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen som er anbefalet ovenfor. Overvej hvilke forventninger, du har til modulet, og på hvilken måde du forventer, at modulet kan bidrage til din praksiserfaring Fællesforelæsning: Mål: At de studerende får indsigt i begrebet social poesi som en faktor af afgørende betydning for udvikling af medborgerskab. Hvordan knyttes en forbindelse mellem status og identitet? Det har til alle tider været statsmandskunstens og pædagogikkens centrale spørgsmål. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum fremhæver begrebet social poesi som en helt afgørende faktor for udvikling af medborgerskab. Ifølge Nussbaum er en kognitiv indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke tilstrækkeligt i et demokrati. Det er også nødvendigt at opbygge følelser, der støtter de politiske normer hos folk, som endnu ikke har tilsluttet sig disse eller ikke tilslutter sig fuldt ud (specielt børn og unge). Litteratur: Ove Korsgaard (2012) Medborgerskab og social poesi. MiD Magasin 26 Ove Korsgaard (1013) Pædagogik og didaktik i idehistoriks perspektiv. Brian Degn Mårtinsson et al: Skolens praksis tilgang til pædagogik, undervisning og læring. Dafolo. Martha Nussbaum (2008) Radikal ondskab i liberale demokratier forsømmelse af de politiske følelser, i Folkeskolens filosofi, idealer, tendenser & kritik. Session 2/Seminar 2 Dato og klokkeslæt: 25. februar kl & 26. februar kl Titel: KONTEKSTERS OG STEDERS BETYDNING FIR SUNDHED OG SUNDHEDSPÆDAGOGIK / ME- TODESEMINAR Underviser(e): Jeanette Magne Jensen, Jonas Greve Lysgaard, Bjørn Holstein, Anders Kruse Ljungdahl Sted: Mål efter dette seminar: Har den studerende fået forståelse for, hvordan steder og fællesskaber set som sociale sundhedsdeterminanter har betydning for sundhed 8 af 14

9 Er den studerende i stand til at forstå, reflektere over samt kritisk diskutere forskellige perspektiver for sundhed, forandring i sundhed samt for sundhedsfremme som opstår, når der sættes fokus på forholdet mellem menneske og steders/fællesskabers komposition og kvalitet Kan de studerende reflektere settingsperspektivet i sundhedsfremme som et teoretisk skifte fra at se sundhed som bundet til individuel risikoadfærd til at anskue settings som komplekse fænomener med afgørende betydning for medlemmernes sundhed Har den studerende fået indblik i, hvordan forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter har betydning for forskning i sundhed, sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme Er den studerende i stand til at reflektere over relationer mellem teori og empiri, deduktion og induktion samt forstå, hvordan forskningsfeltet konstrueres som objekt via refleksioner over relationer mellem teori, empiri, forsker/objekt, metode, guides og praktiske forhold Lokale, regionale og nationale perspektiver på stedet og betydningen heraf for menneskers sundhed Settingsbegrebet i sundhedsfremme betydningen for sundhedspædagogik Videnskabsteori Metodologi Litteratur knyttet til undervisningen: Cattell, V. (2001): Poor people, poor places, and poor health: the mediating role of social networks and social capital. Social Science & Medicine 52, pp Jensen, J.M. (2012) Sundhedsfremmende settings. I: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red): Sund hedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, pp Kvale, S. (2002) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, kap. 5: Tematisering og design af inter-viewundersøgelse (s ), kap. 7: Interviewsituationen ( ), kap. 13. Den sociale konstruktion af validitet ( ) Macintyre, S. et. Al. (2002): Place effects on health: how can we conceptualise, operationalise and measure them? Social Science & Medicine 55, pp Pedersen, KB. & Land, B. (2001): Den kvalitative forskningsproces. I: Pedersen, KB. & Nielsen, LD. (red): Kvalitative metoder fra metateori til markarbejde. Roskilde Universitets Forlag. pp Forberedelse til undervisningen: Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor. Overvej hvordan sundhed kan defineres forskelligt fra sted til sted, institution til institution, og hvad dette betyder for den sundhedspædagogiske praksis. 9 af 14

10 Overvej hvem der bestemmer, hvad der er sundt og usundt i forbindelse med din praksis. Ledelse, personalet eller en hel tredje part? Session 3/Seminar 3 Dato og klokkeslæt: 17. marts kl & 18. marts kl Titel: SOCIALE KERNEBEGREBER OG PROFESSIONSIDENTITET I RELATION TIL SAMFUND OG KUL- TUR Underviser(e): Jeanette Magne Jensen, Jonas Greve Lysgaard, Karen Wistoft, Kamilla Nørtoft. Sted: Mål efter dette seminar: Er den studerende i stand til at reflektere over, hvordan begreber som social arv, social ulighed og sociale sundhedsdeterminanter har betydning for den måde, hvorpå vi samfundsmæssigt forstår og angriber problemstillinger relateret til sundhed og trivsel. Har den studerende erhvervet indblik i fremanalysen af sundhedsbegreber hos udvalgte målgrupper. Er den studerende i stand til kritisk at reflektere over professionel identitet i relation til rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme. Har de studerende fået indsigt i, hvad det er for typer af spørgsmål og perspektiver, som kulturstudiet er optaget af og relevansen af et kulturelt perspektiv i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Har den studerende erhvervet sig viden om, hvordan kulturelle forståelser af sundhed og sygdom er væsentlige perspektiver at forholde sig til, når man tilrettelægger forebyggelse og sundhedsfremme. Sociale nøglebegreber (social ulighed i sundhed, social arv) og betydningen for sundhedspædagogik Professionsidentitet i relation til rehabilitering og forebyggelse omkring sundhedsfremme Kulturstudier og det kulturelle blik i relation til sundhedsfremme og sundhedspædagogik Sundhedsbegrebets sammenhæng med det erkendende subjekt Sundhedsdiskurser og betydningsbærende elementer for fremanalyse af sundhedsbegreber Litteratur knyttet til undervisningen: Ejrnæs, M. (2007): Social opdrift - social arv. Akademisk Forlag. Uddrag lægges på BlackBoard Hastrup, K., C. Rubow og T. Tjørnhøj Thomsen (red.) (2011) Kulturanalyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Indledning s. 9-18, grundlag, s ) (Kan findes på Blackboard) 10 af 14

11 Jensen, J.M. (2013): Everyday life and health concepts among blue-collar female workers in Denmark: implications for health promotion aiming at reducing health inequalities. I: Global Health Promotion, : 13 Hastrup, K. (2004): Det fleksible fællesskab. Aarhus Universitets Forlag. (Kap. 2: Kultur som orden & Kap. 3: Kultur som problem). Poulsen, A. (2005): Social arv, mønsterbrydere, fejltilpasning : et spørgsmål om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. I: Psykologisk set, ISSN ; Årg. 22, Nr. 58 (2005). - S : ill. Wistoft, K. (2009) Sundhed og risiko. I: Sundhedspædagogik, viden og værdier. (s ) København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen, som er anbefalet ovenfor Overvej hvad kulturbegrebet betyder forhold til at forstå sundhed Overvej hvordan forholdet mellem individ og samfund spiller ind i forhold til din egen sundhedspædagogiske praksis Overvej hvordan definitionen af begrebet social arv har betydning for forskning på området. Session 4/Seminar 4 Dato og klokkeslæt: 10. april kl & 11. april kl Titel: MAGTPERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG SYGDOM OG MAGTANALYSER Underviser(e): Anders Kruse Ljungdahl, Signild Valgaarda, Kristian Larsen, Karen Wistoft Sted: Mål efter dette seminar er/har de studerende: Er den studerende i stand til kritisk at genkende og analysere forskellige magtpositioner mellem den sundhedsprofessionelle og klient/bruger/patient Dannet sig et overblik over Bourdieus centrale teoretiske begreber og deres anvendelighed i sundhedspædagogisk forskning Udviklet kendskab til hvordan teoretiske begreber kan inddrages i analyser af empiri indenfor områder som sundhed, profession, teknologier og ikke mindst relationer mellem disse Sundhedsbegreber i kulturelt perspektiv Livsstilsstudier, sygdomme og magtanalyser Sociologiske kernebegreber 1: Normalitet, rationalitet og governementality - Michel Foucaults begreber og teorier 11 af 14

12 Sociologiske kernebegeber 2: Habitus, felt og praksislogik - Pierre Bourdieus begrebssætninger og teorikompleks Litteratur knyttet til undervisningen: Bourdieu, P. (1986) The forms of capital In: Richardson, John. G. (ed.) Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, Greenwood Press, pp Foucault, Michel (1984/2004). Uddrag af kapitel 2 Diætetik fra Brugen af nydelserne. Seksualitetens historie 2. Frederiksberg: DET lille FORLAG, s (kan findes på Blackboard) Hermann, Stefan (2000): Michel Foucault pædagogik som magtteknologi. In Peter Møller Petersen & Søren Gytz Olesen (eds.), Pædagogik i sociologisk perspektiv. Viborg, Forlaget PUC, Larsen, K. (2010) Pierre Bourdieu. I: Andersen, P.N. & Timm, H. (red.), Sundhedssociologi. (Pp ). København: Hans Reitzels Forlag. Larsen, K. (2009) Kroppe sundhed og social ulighed. I: Glasdam, S. (red.), Folkesundhed i et kritisk perspektiv. (Pp ). DSR & Nyt Nordisk Forlag. Vallgårda, Signild. (2011) Why the concept lifestyle diseases should be avoided. I: Scandinavian Journal of Public Health, 39: Forberedelse til undervisningen: Læs den litteratur, som er anbefalet ovenfor. Overvej hvordan forskellige magtforhold gør sig gældende i din egen praksis. Fællesforelæsning Mål: At de masterstuderende får indsigt i, hvordan nutidens positive tidsånd influerer i pædagogikken og bliver i stand til at forholde sig kritisk, historisk og videnskabeligt dertil. Positive Minds og dertil knyttede spirituelle, terapeutiske og pædagogiske praksisser er i stærk vækst i samfundet i dag, men er ikke et nyt fænomen. Ved begyndelsen af det tyvende århundrede fremhævede Mind-Cure-bevægelsen i USA den helbredende kraft af positive følelser og overbevisninger. William James (1902) beskrev og kritiserede Mind-Cure som en pragmatisk drejning af den tids dannelse. Hans hovedkritik var, at Mind-Cure kun var for en bestemt type mennesker, der evnede at organisere sindet. I et pædagogisk perspektiv gives tre nutidige eksempler på den positive tidsånd : mind- 12 af 14

13 fulness, religiøs coping og lært optimisme og diskuterer, hvorvidt traditionen forsættes med fastholdelse af de begrænsninger, som James dengang noterede. Sekundær litteratur: James, W. (1956(1897)). The Will to Believe and Other Essays on Popular Philosophy. New York: Dover. James, W. (2008 (1902)). The varieties of religious experience. Centenary edition. A study in human nature London and New York Routledge Wistoft, K. (2011). Mindfulness og mental sundhed. Psyke & Logos, 2011(32), 23. Wistoft, K. (2014). Mind-Cure kritik og pædagogik. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund [in proces]. Session 5/Seminar 5 Dato og klokkeslæt: 29. april kl & 30. april kl Titel: SYGDOM OG SUNDHED I INTERNATIONALT PERSPEKTIV, SOCIOLOGISKE BEGREBER OG BE- TYDNING FOR FORSKNING I SUNDHED OG SYGDOM/EVALUERING AF MODULET Underviser(e): Anders Kruse Ljungdalh, Flemming Konradsen, Jeanette Magne Jensen, Jonas Greve Lysgaard Sted: Mål efter dette seminar har de studerende: Har den studerende fået overblik over centrale begreber i et hverdagslivsteoretisk univers. Erhvervet sig viden om, hvordan sundheds- og sygdomsbilleder i internationalt perspektiv relateres til sociale og økonomiske forhold Fået indblik i sammenhænge mellem diskurser om good practice, promising practice og bad practice i relation til pædagogisk arbejde. Studier i sundhed og sygdom i internationale perspektiver. Kernebegreber i hverdagslivsanalysen: Common sense, Perspektivernes reciprocitet/gensidighed, Verden inden for rækkevidde, Relevansbegrebet Arbejdet med psykoanalytiske perspektiver på sammenhængen mellem motivation og handling Afslutning og opsamling på modulet, evaluering af modulet. Litteratur knyttet til undervisningen: Bech-Jørgensen, B. (2005): Alfred Schutz og hverdagslivet. I: Schutz, A.: Hverdagslivets sociologi. En tekstsamling. Hans Reitzels Forlag, pp af 14

14 Bjerre, Henrik Jøker og Carsten Bagge Laustsen (2006) Slavoj Žižek. Roskilde Universitetsforlag. (Kapitel 1+2 (29 sider)) Bryant, Levi & Harman (2013) Politics and Speculative Realism. Speculations, No. 4. (7 sider) Bygbjerg & Meyrowitsch (2007): Global transition in health. Danish Medical Bulletin, vol. 54 no. 1 / FEBRUARY Bygbjerg & Meyrowitsch (2007): Global burden of disease a race against time. Danish Medical Bulletin, vol. 54 no. 1 / FEBRUARY Lysgaard, Jonas (2014) Hverdagens Bad Practice: Folkoplysning om klimaproblematikker. I Mennesker og klima Humanistisk klimaforskning. Museum Tuscalums Forlag. (20 sider) Zahavi, D, & Overgaard, S. (2005): Fænomenologisk Sociologi hverdagslivets subjekt. I: Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (red): Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede. Hans Reitzels Forlag. Pp Forberedelse til undervisningen: Læs den anbefalede litteratur ovenfor. Orienter dig om sociologiske vinkler på din egen praksis. Overvej fordele og ulemper ved at anlægge et sociologisk blik på sundhedsfremme og sundhedspædagogiske problemstillinger. Se denne 10 min lange animerede forelæsning: Eksamensopgaven Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Pædagogiske Bibliotek (2002): Referencestandarder. Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB): Vejledninger og ressourcer. Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB): Elearning af 14