Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv (15 ECTS) Masteruddannelse i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Modul 2

Transkript

1 København, foråret 2016 Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv (15 ECTS) Masteruddannelse i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Modul 2 Uddannelseskoordinator: Post.doc. Lone Lindegaard Nordin, DPU, Aarhus Universitet, lln@edu.au.dk Modulkoordinator: Jonatan Leer, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, jonle@edu.au.dk Karen Wistoft, professor, DPU, Aarhus Universitet, kawi@edu.au.dk Undervisere: Flemming Konradsen, professor, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, flko@sund.ku.dk Signild Vallgårda, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, siva@sund.ku.dk Mikkel Christian Lassen, Videnskabelig assistent, DPU, Aarhus Universitet, mcla@edu.au.dk Jonatan Leer, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, jonle@edu.au.dk Jeanette Magne Jensen, lektor, DPU, Aarhus Universitet, jema@edu.au.dk Karen Wistoft, professor, DPU, Aarhus Universitet, kawi@edu.au.dk 1

2 Vejledere: Jeanette Magne Jensen, lektor, DPU, Aarhus Universitet, Jonatan Leer, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, Jacob Christensen, ph.d.-studerende, DPU, AU, Mikkel Christian Lassen, Videnskabelig assistent, DPU, Aarhus Universitet, Karen Wistoft, professor, DPU, Aarhus Universitet, Line Anne Roien, ph.d-studerende, DPU, Aarhus Universitet, Formål: Modulet skaber grundlag for, at de studerende kan anlægge socio-kulturelle perspektiver på sundhed og forandringer i sundhed og vurdere forskningsmetodiske tilgange til at belyse problemstillinger inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Mål: Efter gennemført modul kan den studerende: Demonstrere teoretisk og empirisk viden om og forståelse for sociologiske og kulturelle perspektiver på sundhed og sygdom samt være i stand til at lægge et sundhedspædagogisk perspektiv på denne viden. Analysere sociale kategoriers (køn, klasse, etnicitet, udannelsesniveau ) betydning for det sundhedspædagogiske arbejde. Identificere sociale og kulturelle barrierer og muligheder for at fremme sundhed og trivsel i forskellige settings, herunder i relation til tværfagligt samarbejde og foreslå nye løsningsmodeller i eget praksisfelt. Vurdere og anvende udvalgte forskningsmetodiske tilgange til beskrivelse, forståelse og forklaring af problemstillinger inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Være i stand til at reflektere over implicit og eksplicit normativitet i en given sundhedspædagogisk indsats. Formidle viden om sundhed og fremme sundhed til definerede målgrupper. Indhold: Sociologiske og kulturelle perspektiver på konstruktion af sundhed og sygdom. Videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske tilgange til belysning af sociale problemstillinger inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme med særlig vægt på kvalitative metoder. Kulturelle kontekster/settings betydning for sundhedspædagogiske tilgange og sundhedsprofessionelles identitet. 2

3 Sociale determinanter for sundhed, social ulighed i sundhed, social kapital, in- og eksklusion og disses betydning for sundhedspædagogisk intervention. Normativitet og styring - og kritiske perspektiver på disse - i relation til det sundhedspædagogiske arbejde Bred vifte af cases fra det sundhedspædagogiske felt med særlig fokus på smags-og madpædagogik jf. modulkoordinatorernes forskningsfelt. Arbejdsform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er forelæsninger, øvelser, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. I modulet lægges der vægt på, at deltagerne lærer at forholde sig kritisk til empiriske undersøgelser og forskningsmetoder. Der sættes især fokus på koblinger og relationer mellem videnskabsteori, metode og praksis. Fokus for samtlige arbejdsformer er kritiske analyser og diskussioner af forskellige perspektiver i relation til sundhed, sundhedsforhold, sundhedsfremme og forebyggelse. Modul 2 er præget af mangfoldige perspektiver og problemstillinger, der gennem plenumdiskussioner sættes ind i en sundhedspædagogisk sammenhæng. Deltagerne forventes derfor løbende at deltage aktivt i diskussioner og gruppearbejde omkring en række gennemgående spørgsmål i relation til de mangeartede faglige oplæg og forelæsninger. Hensigten er, at spørgsmålene skal fungere som en art samlingspunkt for alle seminarer. Det løbende arbejde med spørgsmålene vil danne rum for øvelser i kritisk og systematisk diskussion og for analyse og vurdering af de forskellige perspektiver og problemstillinger, der rejses på modulet som helhed. Det drejer sig om det videnskabsteoretiske udgangspunkt, den forskningsmetodiske tilgang og betydningen for erkendelse og vidensproduktion. Efter at have bestået modulet er de studerende i stand til at forstå, analysere og kritisk diskutere forskellige sociologiske positioner og på baggrund af dette bliver i stand til at producere ny viden specifikt på sundhedsområdet. Som en hjælp til at omsætte teoretisk læring fra modulet til praksis skal de studerende løbende arbejde med at udvikle egen kompetenceprofil. 3

4 Eksamen: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination: Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider eksklusiv noter og litteraturliste efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe (jf. modulbeskrivelse) øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen i: g&dokordningid=7944&sprog=da Eksamensopgaven Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Pædagogiske Bibliotek (2002): Referencestandarder. Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB): Vejledninger og ressourcer. Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB): Elearning. Praktiske informationer: Kompendium til faget udleveres, mens grundbogen skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen 4

5 under Undervisning og Timeplaner (tidligst i januar måned). Litteraturliste: Grundbog: Grundbog: Andersen, P. T & Timm, H. (red.) (2010): Sundhedssociologi: En grundbog. Reitzels Forlag. Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet eller på blackboard): Bauman, Zygmunt (2001). Flydende modernitet. København: Gyldendal, pp Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet. København: Gyldendal, pp Bourdieu, P. (1986) The forms of capital In: Richardson, John. G. (ed.) Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, Greenwood Press, pp Cattell, V. (2001): Poor people, poor places, and poor health: the mediating role of social networks and social capital. Social Science & Medicine 52, pp Christensen, CL (2013). Sundhed på TV. Fra læge til sundhedsguru. Mediekultur (54), pp Foucault, M. (1988a). Technologies of the Self. I L. Martin, H. Gutman, & P. Hutton (Red.), Technologies of the Self - a seminar with Michel Foucault (s ). The University of Massachusetts Press. Hayes-Conroy A. & Hayes-Conroy J. (2014). Doing Nutrition Differently. London: Ashgate. Pp Hofmann K. & Villadsen, K. (2013). Protect the patient from what? When Patients contest governmentality and seek more expect guidance. Social Theory and Health. 11 (1), Jensen, J.M. (2012) Sundhedsfremmende settings. I: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red): Sund- hedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, pp

6 Jensen, J.M. (2013): Everyday life and health concepts among blue-collar female workers in Denmark: implications for health promotion aiming at reducing health inequalities. I: Global Health Promotion, : 13 Jørgensen, MW & Pkillips L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, pp Kvale, S. (2002) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, kap. 5: Tematisering og design af inter-viewundersøgelse (pp ), kap. 7: Interviewsituationen (pp ), kap. 13. Den sociale konstruktion af validitet (pp ) Leer, J. og Wistoft, K. (2015). Mod en smagspædagogik. Kritisk litteraturreview om børn, smag og læring. SMAG#02. Odense: Sydansk Universitet. Pp og pp Leer, Jonatan (2015). TV-kokken som kønsopdrager: : Styring af køn gennem maddannelse i Jamie s Ministry of Food, The F-word og Le Chef Contre-attaque. Kultur og klasse (2) 2015, pp. Nordentoft HM. & Olesen, BR. (2014): Kommunikation i en kontekst. Munksgaard. Kap. 1: Videnskabsteori og kommunikation, pp Pedersen, KB. & Land, B. (2001): Den kvalitative forskningsproces. I: Pedersen, KB. & Nielsen, LD. (red): Kvalitative metoder fra metateori til markarbejde. Roskilde Universitets Forlag. pp Poulsen, A. (2005): Social arv, mønsterbrydere, fejltilpasning : et spørgsmål om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. I: Psykologisk set, , 58 pp Vallgårda, S. (2011) Why the concept lifestyle diseases should be avoided. I: Scandinavian Journal of Public Health, 39: Wistoft, K (2015). Ny Nordisk Nudging. Social Kritik (2015, 4), pp Wistoft, K. (2009) Sundhed og risiko. I: Sundhedspædagogik, viden og værdier. (s ) København: Hans Reitzels Forlag 6

7 Skematisk oversigt over undervisningen 1. seminar Onsdag 3. og torsdag d. 4. februar, 2016 Introduktion til modulet og til sociologiske perspektiver på sundhed- og sundhedssfremme 3. februar kl : Introduktion til modulet (Jonatan Leer, Karen Wistoft) : Frokost : Sociologiske teorier og kulturelle blikke. Introduktion til modulets perspektiver og teorier om moderne kultur (Giddens, Baumann, Beck) og individ/system-tænkning (Bourdieu, Foucault). Forelæsning med indlagte øvelser. (Jonatan Leer) : Diskussion af modulets gennemgående spørgsmål og arbejdet med udvikling af personlig kompetenceprofil (Jonatan Leer) 4. februar, kl : Fælles morgenkaffe og croissant ved festsalen : Tværfagligt samarbejde? (Fællesforelæsning for alle masteruddannelser i festsalen) : Fælles frokost/aulaen (frokosten er gratis) : Sundhedsdiskurser i et socialt uddifferentieret perspektiv. En indføring i at tænke sundhed og system med Luhmann (Karen Wistoft) : Introduktion til interviewopgave (Jonatan Leer) 2. seminar: Metoder for kulturelle og sociologiske analyser i en sundhedspædagogisk optik Tirsdag d. 23. og onsdag d. 24. februar. 23. februar, kl : Videnskabsteori og diskursanalyse. En introduktion til videnskabsteoretiske positioner og diskussioner med særlig fokus på diskursanalysen (Laclau & Mouffe) (Jonatan Leer) : Frokost : Kvalitative metoder. (Jeanette Magne Jensen) 24. februar, kl : Studier i sundhed og sygdom i internationalt perspektiv: sociale og økonomiske forhold relateret til sygelighed og forebyggelse i lavindkomstlande. En præsentation med særlig fokus på kvantitativmetoder. (Flemming Konradsen) : Frokost :Fremlæggelse af interviewopgave (Jonatan Leer) 3. seminar: Teorier om kultur, kontekst og identitet i forhold til sundhedspædagogik Onsdag d. 16. og torsdag d. 17. marts 16. marts, kl : Teorier om moderne kultur og kulturelle rum (Goffman) (Jonatan Leer) : Frokost : Setting (Jeanette Magne Jensen) : Klassens tid med fokus på at brainstome og diskutere temaer, problemformuleringer og metoder i forhold til eksamensopgaven (Jonatan Leer) 7

8 17. marts kl : Professionsidentitet, værdier og sundhedspædagogik (Karen Wistoft) : Frokost : En diskussion af kønnets rolle i forhold til sundhedsfaglige identiteter og i forhold til sundhedskampagner. (Jonatan Leer) : Klassens tid opsamling på seminaret og fortsatte refleksioner om eksamensopgave (Jonatan Leer) 4. seminar: Magt, governmentality og social ulighed i sundhed og sygdom Tirsdag d. 19. og onsdag d. 20. april 19. april kl : En indføring i Bourdieus teorier om kulturel kapitaler og habitus og eksempler fra sundhedsområdet.(jonatan Leer) : Frokost : Livsstilssygdomme. Magtanalyser (Signild Vallgårda) : Midtvejsevaluering (Jonatan Leer) 20. april kl : Fælles morgenkaffe ved festsalen : Professionel eller kompetencenomade? (Fællesforelæsning for alle masteruddannelser i festsalen) : Fælles frokost i aulaen (Gratis frokost) : Michel Foucaults governmentality-begreb og kroppen som genstand for biopolitiske ambitioner og mål via to cases om overvægt, hvor triaden magt/viden/subjektivitet er forbundet i den konkrette styring. (Mikkel Christian Lassen) 5. seminar: tirsdag d. 26. april og onsdag d. 27. april Nudging, normativitet og refleksivitet i sundhedspædagogik via eksempler fra det madpædagogiske felt 26. april kl : Nudging VS. Refleksiv sundhedspædagogik (Karen Wistoft) : Frokost : Må vi styre børnene? En diskussion af normativitet i sundhedspædagogiske indsatser målrettet børnene via et eksempel om smagsundervisning. (Jonatan Leer) : Klassens tid. Opsamling på dagens oplæg og relationen til modulets gennemgående spørgsmål. (Jonatan Leer) 27. april kl : Normativitet og distinktioner i mediernes fremstillinger af sundhedspædagogiske indsatser (Jonatan Leer) : Hvad har I lært? Runde (Jonatan Leer) : Frokost : Eksamensklar hemmelige tips til at forberede, skrive og præsentere den gode eksamen. (Jonatan Leer) Evaluering af modulet: Hvad har fungeret godt/mindre godt? Forslag til forandring. (Karen Wistoft) 8

9 Session 1/Seminar 1 Dato og klokkeslæt: 3. februar kl og 4. februar kl Titel: INTRODUKTION TIL MODULET OG TIL SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME Underviser(e): Jonatan Leer, Karen Wistoft, Gæsteforelæser til fællesforelæsning Mål efter dette seminar: Har de studerende fået et overblik over modulet som en helhed og er blevet bekendt med dets mål, indhold, arbejdsform og krav Har de studerende fået indsigt i, hvad det er for typer af spørgsmål, som sociologien er optaget af og indsigt i relevansen af et sociologisk perspektiv på sundhed og sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme Har de studerende fået et overblik over, hvordan sociologiske teorier udvikles i tæt sammenhæng med den historiske samfundsudvikling Kan de studerende kritisk reflektere over alternative tilgange til pædagogisk udviklingsarbejde baseret på pædagogiske mulig- og umuligheder Har den studerende fået forståelse for betydningen af koblingen mellem kultur, teori og videnskab i aktuelle samfund. Indhold: Introduktion til modulets mål, indhold, arbejdsformer og eksamen Sociologi og sociologiens hovedopgave relateret til sundhedspædagogik og sundhedsfremme Kulturvidenskabelige blikke på sundhed og pædagogik Sociologisk teori i et aktuelt perspektiv Pædagogiske mulig- og umuligheder baseret på pædagogisk udviklingsprojekt rettet mod sociale udsatte unge i Københavns Kommune Litteratur knyttet til undervisningen: Bauman, Zygmunt (2001). Flydende modernitet. København: Gyldendal, pp Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet. København: Gyldendal, pp Timm, H. & Andersen, PT (2010): Kapitel 1: Indledning + kapitel 4 Anthony Giddens. I: Timm, H. & Andersen, PT (red.) (2010): Sundhedssociologi, Hans Reitzels Forlag, pp pp

10 Wistoft, K. (2009) Sundhed og risiko. I: Sundhedspædagogik, viden og værdier. (s ) København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen som er knyttet til undervisningen Overvej hvilke forventninger, du har til modulet, og på hvilken måde du forventer, at modulet kan bidrage til din praksiserfaring 10

11 Titel: Fællesforelæsning: Tværfagligt samarbejde? Dato og tidspunkt: Kl Der serveres morgenkaffe foran festsalen Kl Fællesforelæsningen: Tværfagligt samarbejde? Kl Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen Underviser: Lektor Lotte Hedegård-Sørensen DPU, Aarhus Universitet Indhold: Fællesforelæsningen præsenterer forskellige definitioner på tværfagligt samarbejde: Tværsektorielt samarbejde, tværfagligt samarbejde, tværprofessionelt og flerfagligt samarbejde. Det store politiske og faglige fokus på tværfagligt samarbejde i velfærdsprofessionerne diskuteres som en del af en styringsstrategi. Samtidig indkredses samarbejde mellem fagpersoner som flerfagligt samarbejde, sådan som det kommer til syne i egen empiriske forskning. Det flerfaglige samarbejde er her en form for samarbejde, hvor samarbejdet udgøres af forskellige fagligheder, der løse den samme opgave og som sammen skaber en ny faglighed. Endelig præsenteres praksisfortællinger som metode, der støtter flerfagligt samarbejde og fælles problemidentifikation, problemløsning og evaluering. Litteratur knyttet til undervisningen: Hedegaard-Sørensen, Lotte & Hedegaard Hansen, Janne (2016). Flerfaglighed som forudsætning for udvikling af inkluderende læringsmiljøer. I: Hamre & Larsen (red.) Inklusion og eksklusion i det tværprofessionelle samarbejde. Frydendal. In press. Forberedelse til undervisningen: Læs teksten, der bliver lagt på Blackboard. 11

12 Session 2/Seminar 2 Dato og klokkeslæt: 23. februar kl & 24. februar kl Titel: METODER FOR KULTURELLE OG SOCIOLOGISKE ANALYSER I EN SUNDHEDSPÆDAGOGISK OPTIK Underviser(e): Jeanette Magne Jensen, Leif Konradsen, Jonatan Leer Mål efter dette seminar: Har den studerende fået indblik i, hvordan forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter har betydning for forskning i sundhed, sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme Er den studerende i stand til at reflektere over relationer mellem teori og empiri, deduktion og induktion samt forstå, hvordan forskningsfeltet konstrueres via refleksioner over relationer mellem teori, empiri, forsker/objekt, metode, guides og praktiske forhold Er den studerende blevet introduceret til forskellige kvantitative og kvalitative metoder, og har fået redskaber til at afveje fordele og ulemper ved disse. Har den studerende fået et globalt og interkulturelt perspektiv på sygdom, sundhed og sundhedspædagogik. Indhold: Videnskabsteori Metodologi Kvantitative/kvalitative metoder Diskursanalyse Sygdom i et globalt perspektiv Litteratur knyttet til undervisningen: Cattell, V. (2001): Poor people, poor places, and poor health: the mediating role of social networks and social capital. Social Science & Medicine 52, pp Kvale, S. (2002) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, kap. 5: Tematisering og design af inter-viewundersøgelse (pp ), kap. 7: Interviewsituationen (pp ), kap. 13. Den sociale konstruktion af validitet (pp ) 12

13 Nordentoft HM. & Olesen, BR. (2014): Kommunikation i en kontekst. Munksgaard. Kap. 1: Videnskabsteori og kommunikation, pp Pedersen, KB. & Land, B. (2001): Den kvalitative forskningsproces. I: Pedersen, KB. & Nielsen, LD. (red): Kvalitative metoder fra metateori til markarbejde. Roskilde Universitets Forlag. pp Jørgensen, MW & Pkillips L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, pp En kvantitativ tekst Forberedelse til undervisningen: Læs den litteratur som er knyttet til undervisningen Overvej hvordan sundhed og sundhedspædagogik kan undersøges via de forskellige metoder præsenteret i litteraturen og hvad passer til din praksis. Overvej hvordan den måde, I taler om sundhed og sundhedsintervention/pædagogik i din praksis og hvordan former/skaber den en bestemt virkelighed /forståelse af virkeligheden jf. diskursanalysen. Forbered interviewøvelse 13

14 Session 3/Seminar 3 Dato og klokkeslæt: 16. marts kl & 17. marts kl Titel: TEORIER OM KULTUR, KONTEKST OG IDENTITET I FORHOLD TIL SUNDHEDSPÆDAGOGIK Underviser(e): Jeanette Magne Jensen, Karen Wistoft, Jonatan Leer Mål efter dette seminar: Har den studerende fået forståelse for, hvordan steder og fællesskaber set som sociale sundhedsdeterminanter har betydning for sundhed Kan de studerende reflektere settingsperspektivet i sundhedsfremme som et teoretisk skifte fra at se sundhed som bundet til individuel risikoadfærd til at anskue settings som komplekse fænomener med afgørende betydning for medlemmernes sundhed Har den studerende erhvervet indblik i fremanalysen af sundhedsbegreber hos udvalgte målgrupper/fagrupper. Har de studerende fået indsigt i, hvad det er for typer af spørgsmål og perspektiver, som kønsforskning er optaget af og relevansen af et kønsperspektiv i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Har den studerende erhvervet sig viden om, hvordan teorier om kultur og kulturelle rum er væsentlige perspektiver at forholde sig til, når man tilrettelægger forebyggelse og sundhedsfremme. Indhold: Settingsbegrebet i sundhedsfremme betydningen for sundhedspædagogik Sundhedsbegrebets sammenhæng med det erkendende subjekt Sundhedsdiskurser og betydningsbærende elementer for fremanalyse af sundhedsbegreber Betydningen af køn (og klasse) for sundhedspædagogik Litteratur knyttet til undervisningen: Jensen, J.M. (2012) Sundhedsfremmende settings. I: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red): Sund- hedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, pp Jensen, J.M. (2013): Everyday life and health concepts among blue-collar female workers in Denmark: implications for health promotion aiming at reducing health inequalities. I: Global Health Promotion, : 13 Professional competency-artikler 14

15 Leer, Jonatan (2015). TV-kokken som kønsopdrager: : Styring af køn gennem maddannelse i Jamie s Ministry of Food, The F-word og Le Chef Contre-attaque. Kultur og klasse (2) 2015, pp. Timm, H. & Andersen, PT (2010): Kapitel 7: Erving Goffmann + kapitel11: Køn, sundhed og sygdom. I: Timm, H. & Andersen, PT (red.) (2010): Sundhedssociologi, Hans Reitzels Forlag, pp pp Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen, som er knyttet til undervisningen Overvej hvad forskellige rum/settings betyder i forhold til at forstå relationen til sundhed Overvej hvordan køn spiller ind i forhold til din egen sundhedspædagogiske praksis 15

16 Session 4/Seminar 4 Dato og klokkeslæt: 19. april kl & 20. april kl Titel: MAGTPERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG SYGDOM OG MAGTANALYSER Underviser(e): Signild Vallgårda, Mikkel Lassen, Jonatan Leer + gæsteforelæser Fællesforelæsning Mål efter dette seminar er/har de studerende: i stand til at reflektere over, hvordan begreber som social arv, social ulighed og sociale sundhedsdeterminanter har betydning for den måde, hvorpå vi samfundsmæssigt forstår og angriber problemstillinger relateret til sundhed og trivsel. i stand til kritisk at genkende og analysere forskellige magtpositioner mellem den sundhedsprofessionelle og klient/bruger/patient et overblik over Foucaults og Bourdieus centrale teoretiske begreber og deres anvendelighed i sundhedspædagogisk forskning udviklet kendskab til hvordan teoretiske begreber kan inddrages i analyser af empiri indenfor områder som sundhed, profession, teknologier og ikke mindst relationer mellem disse Indhold: Livsstilsstudier, sygdomme og magtanalyser Sociologiske kernebegreber 1: Normalitet, rationalitet og governementality - Michel Foucaults begreber og teorier Sociologiske kernebegeber 2: Habitus, felt og praksislogik - Pierre Bourdieus begrebssætninger og teorikompleks Operationaliseringen af disse teorier i konkrete videnskabelige analyser med særlig fokus på Foucault Litteratur knyttet til undervisningen: Poulsen, A. (2005): Social arv, mønsterbrydere, fejltilpasning : et spørgsmål om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. I: Psykologisk set, ISSN ; Årg. 22, Nr. 58 (2005). - S : ill. Bourdieu, P. (1986) The forms of capital In: Richardson, John. G. (ed.) Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, Greenwood Press, pp Larsen, K. (2010) Pierre Bourdieu. I: Andersen, P.N. & Timm, H. (red.), Sundhedssociologi. (Pp ). København: Hans Reitzels Forlag+ Pedersen, I. K. Kapitel: Michel Foucault: 16

17 I: Andersen, P.N. & Timm, H. (red.), Sundhedssociologi. (Pp ). København: Hans Reitzels Forlag Vallgårda, S. (2011) Why the concept lifestyle diseases should be avoided. I: Scandinavian Journal of Public Health, 39: Foucault, M. (1988a). Technologies of the Self. I L. Martin, H. Gutman, & P. Hutton (Red.), Technologies of the Self - a seminar with Michel Foucault (s ). The University of Massachusetts Press. Hofmann K. & Villadsen, K. (2013). Protect the patient from what? When Patients contest governmentality and seek more expect guidance. Social Theory and Health. 11 (1), Forberedelse til undervisningen: Læs den litteratur, som er knyttet til undervisningen Overvej hvordan social arv og kulturel kapital har betydning for forskning på området. Overvej hvordan forskellige magtforhold gør sig gældende i din egen praksis. 17

18 Titel: Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade? Dato og tidspunkt: Kl Der serveres morgenkaffe foran festsalen Kl Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade? Kl Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen Underviser: Lektor John Benedicto Krejsler, DPU, Aarhus Universitet Indhold: Denne fællesforelæsning har som mål at problematisere, i hvilket omfang det overhovedet er frugtbart at forstå det, der i disse år sker med erhvervsgrupper som lærere, pædagoger, sygeplejersker m.m. som professionalisering. Gør forandringerne i omverdensbetingelserne for disse erhvervsgrupper i form af blandt andet globalisering, moderniseringen af den offentlige sektor og en gennemgribende individualisering på alle niveauer i samfundet det i stigende grad misvisende at tale om professioner og professionalisering? For at kunne se det nye, der sker i relation til de omtalte erhvervsgruppers vilkår, og for ikke for entydigt at blive indfanget af professionsterminologiens tryllekreds, foreslår jeg, at vi opstiller en skala med to yderpunkter, når vi søger at indkredse, hvor de omtalte erhvervsgrupper befinder sig og hvor de er på vej hen. I den ene ende af skalaen taler vi om professioner og professionalisering. I den anden ende foreslår jeg, at vi indtil en mere passende terminologi bliver udviklet, kunne tale om kompetencenomader. En forudsætning for at kunne foretage denne problematiserende analyse og kritik er indsigt i professionssociologiens grundlæggende bestemmelser af, hvad en profession er, samt kobling af dette til en samtidsdiagnostisk fastlæggelse af de vilkår for lærer-, pædagogarbejde m.m., som en kritik af professionsbegrebet må sættes op imod. Litteratur knyttet til undervisningen: 1. Krejsler, J.B. (2011). Om professionalisering som legitimering: fire argumenter til en konstruktiv professions -forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M.B. Johansen & S.G. Olesen. Aarhus: ViaSystime. 2. Krejsler, J. B. (2011). Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer. In B. Ryberg (Ed.), Læringens perspektiv: Udfordringer til ledelse og undervisning (Festskrift til Mads Hermansen) (pp ). København: Akademisk Forlag. Forberedelse til undervisningen: Som forberedelse til undervisning bedes den studerende overveje følgende spørgsmål: 1. Hvorledes forstår du, hvad en profession er samt hvori professionelt arbejde består? (skriv 3 karakteristika, og anvend gerne lærer, pædagog eller en anden profession for at få kontekstualiseret dine overvejelser) 18

19 2. Hvilke udfordringer ser du som de mest centrale, som lærer-, pædagog-, eller sygeplejeerhvervet m.m. står over for, hvis de vil anerkendes som profession under de aktuelle vilkår for deres arbejde? (fokuser på en af disse professioner i dine overvejelser) 3. Overvej hvorvidt det stadig giver mening at tale om professioner i dag Hvad taler for. Og hvad taler imod? 19

20 Session 5/Seminar 5 Dato og klokkeslæt: 26. april kl & 27. april kl Titel: NUDGING, NORMATIVITET OG REFLEKSIVITET I SUNDHEDSPÆDAGOGIK VIA EKSEMPLER FRA DET MADPÆDAGOGISKE FELT + EVALUERING AF MODULET Underviser(e): Jonatan Leer, Karen Wistoft Mål efter dette seminar har de studerende: Erhvervet sig viden om nudging og hvordan nudging adskiller sig fra en sundhedspædagogisk tilgang Indsigt i særlige diskurser om børn og sundhed Forståelse af normativitet i mediernes fremstillinger af sundhed Fået indblik i sammenhænge mellem diskurser om normativitet og det sundhedspædagogisk arbejde. Er den studerende eksamensklar via modulkoordinatorens eksamenscoaching, dvs. helt klar på eksamensformen og hvordan eksamen forberedes bedst muligt Indhold: Nudging VS. Refleksiv sundhedspædagogik Børn og sundhed Sundhed og medier Eksamensforberedelse Afslutning og opsamling på modulet, evaluering af modulet. Litteratur knyttet til undervisningen: Leer, J. og Wistoft, K. (2015). Mod en smagspædagogik. Kritisk litteraturreview om børn, smag og læring. SMAG#02. Odense: Sydansk Universitet. Pp og pp Bogen kan downloades Hayes-Conroy A. & Hayes-Conroy J. (2014). Doing Nutrition Differently. London: Ashgate. Pp Christensen, CL (2013). Sundhed på TV. Fra læge til sundhedsguru. Mediekultur (54), pp Wistoft, K (2015). Ny Nordisk Nudging. Social Kritik (2015, 4), pp

21 Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen knyttet til undervisningen Overvej fordel/ulemper ved nudging/styring og refleksiv sundhedspædagogik? Medbring en medietekst om med et stærkt budskab om sundhed (reklame, video, avis/magasinartikel, billede, kampagnemateriale ) og overvej, hvilken normativitet (forestilling om det gode liv, (il)legitime livsstile, personligt ansvar, forandring), der kommer til udtryk (tænk fx på afsender, modtager, sprogbrug) I forhold til hele kurset: Hvad bidrager et sociologisk/kulturelt blik på sundhedsfremme og sundhedspædagogiske problemstillinger? Er det relevant for din praksis Orienter dig om sociologiske vinkler på din egen praksis. Lav liste over gode og mindre gode ting ved modulet til evaluering Lav liste over spørgsmål til eksamen. 21