Kapitel 1: Indledning
|
|
|
- Mathilde Eriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne Voksen i en andetsproglig kontekst Didaktik En dannelsesteoretisk didaktikforståelse Et kritisk-konstruktivt fokus Faglighed i dansk som andetsprog for voksne Begrebet approach i dansk som andetsprog for voksne Forankringen af undervisningens multimediedidaktik Et menneske-, sprog- og sprogtilegnelsessyn Dannelse Sprog- og sprogtilegnelsessyn Et kommunikativt sprogsyn Sprogtilegnelsessynet Et erkendelsessyn Et experientialistisk sprogtilegnelsessyn En didaktisk fremgangsmåde Et kritisk-konstruktivt fokus Dannelsesteoretisk didaktik Undervisningen, kursisten og dansk hverdagssamtale Undervisningens formidling af dansk hverdagssamtale 36 Kapitel 2: Undervisningen 1. Indledning Undervisningens syn på kursistens dannelse Sammentænkning af et materialt og et formalt dannelsessyn Material dannelse Formal dannelse Et kategorialt dannelsessyn Undervisningens syn på dannelsens sagsforhold Dansk hverdagssamtale som dannelsens sagsforhold Nuancering af det kommunikative sprogsyn Et deltager- og iagttagerperspektiv på dansk hverdagssamtale Sammenfatning og diskussion Undervisningen 54 i
2 ii 4.2 Det kategoriale dannelsessyn Deltager- og iagttagerperspektivet på dansk hverdagssamtale 57 Kapitel 3: Kursisten 1. Indledning Sproglig bevidsthed i andetsprogstilegnelse Modelbygning i kognitiv andetsprogstilegnelsesforskning Andetsprogstilegnelse som en informationsbearbejdning Bevidsthed i input- og outputprocesser Sproglig bevidsthed i et sprogpolitisk perspektiv Bevidsthed som viden Fokus på output-processer Hukommelse og viden Vidensformernes anvendelse Den lille pige og den store cykel Andetsproglige vidensformer Relationen mellem vidensformerne Adgangen mellem vidensformerne The strong interface position The no interface position The weak interface position Et materialt dannelsessyn Viden om dansk hverdagssamtale Bevidstgørelse af viden om dansk hverdagssamtale Bevidsthed som opmærksomhed Fokus på input-processer Bevidsthedens grader og dimensioner Bevidsthed som opmærksomhed Bevidsthed som intention Bevidsthed i andetsprogstilegnelse? Opmærksomhed som refleksion og iagttagelse Et formalt dannelsessyn Fokusering af opmærksomhed om dansk hverdagssamtale Mangfoldighed i input med dansk hverdagssamtale Bevidsthed som genkendelse Fokus på oplevelse og erfaring Kognitiv semantik Er mælkebøtter blomster eller grøntsager? Kategorier og begreber Begrebers intension og ekstension Aristotelisk kategorisering Kategorier og begrebers over-, grund- og underniveau Prototypeteorien 100 ii
3 iii Modstanden mod den klassiske kategorisering Den sprogfilosofiske inspiration Ludwig Wittgenstein Tractatus Logico-Philosophicus Filosofiske Undersøgelser Metodisk nyskabelse Kritikken af navneteorien Prototyper Berlin og Kays studier af farvekategorisering Kategorisering omkring et eksemplarisk medlem Basic-level som udgangspunkt for læring Browns studier af børns begrebsdannelse Fuzziness Prototypeteoriens kognitionspsykologiske implikationer Et kategorialt dannelsessyn Prototypeorganisering af hverdagssamtalens kategorier Iagttagelse af eksemplarisk dansk hverdagssamtale Sammenfatning og diskussion Kursisten Bevidsthed som viden Bevidsthed som opmærksomhed Bevidsthed som genkendelse 122 Kapitel 4: Dansk hverdagssamtale 1. Indledning Formidling af et deltagerperspektiv Dansk hverdagssamtales lokale kontekst Sproglig mangfoldighed i den lokale kontekst Et deltagerperspektiv på den lokale kontekst Sammenfatning Formidling af et iagttagerperspektiv Et tilegnelsesteoretisk defineret perspektiv Samtale som system Informationsteori Kybernetik Efter Norbert Wiener og Claude Shannon Iagttagerperspektivets to metaforer for kommunikation Goffmanns kommunikative universalier Et system af universalier Sammenfatning Sammenfatning og diskussion Dansk hverdagssamtale Formidlingen af et deltagerperspektiv 147 iii
4 iv Sammentænkning af et deltager- og et iagttagerperspektiv 148 Kapitel 5: Undervisningens formidling af dansk hverdagssamtale 1. Indledning Metodiske overvejelser En praktisk andetsprogsdidaktisk ramme Lyttedidaktik Lytteforståelse Interaktionel lyttedidaktik Levende billeder i undervisningen Videodidaktik Formidling af et deltager- og et iagttagerperspektiv Sammenfatning Et deltagerperspektiv på dansk hverdagssamtales lytteaktiviteter Andre lytteaktiviteter Adgangen til et deltagerperspektiv på lytteaktiviteter Fundamentale principper i analysen af deltagerperspektivet Transskription af den lokale konteksts mangfoldighed Lytteaktiviteter i lyd og levende billeder Et iagttagerperspektiv på dansk hverdagssamtales lytteaktiviteter En debat om sprogsyn i andetsprogstilegnelsesforskningen Kategoriers prototypeorganisering og flydende grænser Adgang til kursistens iagttagerperspektiv Sammentænkningen af deltager- og iagttagerperspektivet Kategorialdannende iagttagelse af lytteaktiviteter Dannelsesteoretisk sammentænkning af de to perspektiver Analysen Et deltager- og et iagttagerperspektiv på lytteaktiviteter Indledning Lytteaktiviteter som lyttemarkeringer Lyttemarkeringers turjobs Fortsættelsesmarkeringer Modtagelsesmarkeringer Nyhedsmarkeringer Vurderingsmarkeringer Oplevelses- og erfaringsbaseret iagttagelse af kategorien Lytteaktiviteters kontekster og leksikale udformninger Deltagelse i en fortælling Deltagelsens leksikale udformninger Lytteaktiviteters kontekster Oplevelses- og erfaringsbaseret iagttagelse af kategorien Lytteaktiviteters leksikale udformninger Lytteaktiviteters kontekster 216 iv
5 v 4. Sammenfatning og diskussion Undervisningens formidling af dansk hverdagssamtale Formidling af et deltagerperspektiv Formidling af et iagttagerperspektiv Kategorialdannende iagttagelse af dansk hverdagssamtale 225 Kapitel 6: Sammenfatning og diskussion 1. Indledning Den didaktiske fremgangsmåde Didaktisk proces og produkt Kritisk-konstruktiv forståelse af undervisningens multimediedidaktik Dannelsesteoretisk didaktik Kategorial dannelsesteori Nuanceringen af det kommunikative sprogsyn Nuanceringen af det kognitive sprogtilegnelsessyn Et objektivistisk bevidsthedssyn Et subjektrelativistisk bevidsthedsyn Experientialistisk kritik Et experientialistisk bevidsthedssyn Fremgangsmådens og teoriens andetsprogsdidaktiske potentiale Nogle forslag til multimediemetode Indledning Multimediemetodiske begreber Formidling af dansk hverdagssamtale Formidling af et deltagerperspektiv Formidling af et iagttagerperspektiv Sproglaboratoriet som multimediemetodisk scenario Laboratoriet, der forsvandt Et virtuelt sproglaboratorium Sammenfatning 258 Litteraturhenvisninger 261 Transskriptionsnøgler 279 Appendiks 1a 283 Appendiks 1b 289 Appendiks 2a 295 Appendiks 2b 303 English summary 311 Dansk resumé 313 v
6 vi vi
KAPITEL 1: INTRODUKTION... 19
Forord... 8 Resumé... 10 English summary... 14 Læsevejledning... 18 KAPITEL 1: INTRODUKTION... 19 Indledning... 19 Problemformulering... 24 Et historisk tilbageblik på inklusion... 26 Integration som begreb...
Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Dansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering
Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende
Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen
Dansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Studieaktivitetsmodellen fortolket og forenklet Formidling, instruktion
SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG
SPECIALET PÅ TVÆRS AF SFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE WIRENFELDT JENSEN, PH.D.-STUDERENDE, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING FOR HUM & TEO, AU præsen
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: [email protected] Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107
15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...
Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Titel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Den reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Spørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster
Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May
Social retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131
Indhold Forord... 9 Kapitel 1 Hvad er socialarbejde?...11 Definitionen... 11 Hvad er etik og moral?...15 Socialarbejde, etik og moral... 18 Socialarbejde og professionsetik... 20 Grundværdier, afledte
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt
Kompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Evaluering af: Andetsprogsdidaktisk grundlag, materiale, internet og tilrettelæggelse
Evaluering af: Andetsprogsdidaktisk grundlag, materiale, internet og tilrettelæggelse Indholdsfortegnelse 1. Evalueringsdesignet 1.1 indledning 1.2 Terminologi 1.3 Opgaven 1.4 Det andetsprogsdidaktiske
Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?
Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune [email protected] www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv
Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder
Pædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Forord 3 Strukturen i denne bog 6
Indhold i Epsilon Forord 3 Strukturen i denne bog 6 Introduktion til del I. De naturlige tal 10 1 Børns talbegreber og regneoperationer omkring de første skoleår 12 Tal og det at tælle 15 Det indledende
AT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - [email protected]
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - [email protected] Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?
UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB
Indhold. Forord 11 DEL I 13
Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Introduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
LÆRING MED LEVENDE BILLEDER
REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Modul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Marts 2011 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker
Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI
FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Jack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43
Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten
Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Standard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Beskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Teamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Religion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Bedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
