Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling

Transkript

1 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Referat Dato 26. februar 2015 Mødetidspunkt 17:15 Sluttidspunkt 17:35 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger Lokale 1, Vordingborg Rådhus Knud Larsen, Bo Manderup, Else-Marie Langballe Sørensen, Tage Vestergaard, Birgitte Steen Jørgensen, Thomas Christfort, Heino Hahn, Per Stig Sørensen, Poul A. Larsen Bo Manderup Ekstraordinært møde

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Ny metode for demografiregulering Forslag til Budgetstrategi Til orientering...7 Bilagsoversigt...8 Underskriftsside...9

3 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Ny metode for demografiregulering Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Henrik Svensson Sagsfremstilling Administrationen har udviklet en anden metode til at beregne demografireguleringen, som indgår i det tekniske budgetudkast, der danner grundlag for budgetforhandlingerne. Anbefalingen er, at den nye metode tages i anvendelse ved beregningen af det tekniske budgetudkast for 2016, som skal foreligge i marts Med den nuværende metode, som senest anvendt til budget 2015, beregnes demografireguleringen på 70 pct. af ramme 1 på samtlige politikområder med tilhørende budget. For hvert politikområde er det defineret, hvilken aldersgruppe der er målgruppen for de ydelser som politikområdet indeholder, og den procentuelle demografiske udvikling i målgruppen bestemmer, hvor meget budgetrammen skal ændres i forhold til året inden. Den nye metode består i en anvendelse af demografimodeller, der er betegnelsen for beregningsmodeller, hvor demografireguleringen ikke kun afhænger af den procentuelle udvikling i en til tider bredt defineret målgruppe, men derimod beregnes ud fra en detaljeret opdeling i mindre aldersgrupper og den gennemsnitlige udgift pr. borger i aldersgruppen. Arbejdsgruppen startede med at få defineret, hvilke politikområder der umiddelbart er bedst egnede til demografimodeller. Det blev indsnævret til: Børn og Familie, Dagtilbud og Skoler under Børne-, Unge- og Familieudvalget, Sundhed under Sundheds- og Psykiatriudvalget, samt Pleje og Omsorg under Socialudvalget. Det er de fem politikområder, der forventes at være mest demografiafhængige. Der er opstillet en demografimodel for hvert politikområde og demografireguleringerne i er genberegnet med den nye metode. Beregningerne er efterfølgende sammenlignet med de nuværende demografireguleringer på de fem politikområder. Sammenligningen mellem ny og nuværende model er i sig selv en kvalitetssikring, idet der gives en indikation af, om modellen er realistisk i forhold til budgetlægningen, men det giver også et billede af, hvordan demografireguleringen med den nye model ser ud, i forhold til reguleringerne i den nuværende model. Konsekvensberegningerne tager udgangspunkt i regnskab 2013 og befolkningsprognosen fra Tallene er derfor vejledende og illustrerer modellens overordnede effekt. De reelle nye demografireguleringer kan først beregnes, når regnskab 2014 er endeligt og den nye befolkningsprognose er klar. Der er udformet et notat (bilag 1) som der henvises til for en detaljeret beskrivelse af processen, konsekvensberegningerne, forklaringen af disse og den anvendte metode. Beregningerne viser, at den nye metode for demografiregulering giver nogle mindre numeriske reguleringer end den nuværende, set på den akkumulerede effekt over årene Der kan konkluderes følgende: For de tre politikområder under Børne-, Unge- og Familieudvalget, som har udsigt til en tilbagegang i målgruppen blandt de 0-18 årige, betyder det at de samlet set vil blive reguleret lidt mindre i negativ retning end med den nuværende metode. For Sundhed gælder der, at det område vil kunne se frem til en lille positiv akkumuleret regulering med den nye metode, i modsætning til den markante negative regulering som den nuværende metode tilsiger for årene Det skyldes hovedsagelig, at den nuværende demografiregulering af Sundhed også indeholder en tidligere beregnet regulering af budgetramme 2, som udgør ca. 75 % af den samlede budgetramme. I den nye model indgår kun de underliggende budgetområder Sundhedspleje og Træning og Rehabilitering, som begge ligger på budgetramme 1. For Pleje og Omsorg viser modellen en væsentlig mindre positiv regulering end med den nuværende. Akkumuleret set vil den positive regulering falde med godt 1/3 fra Årsagen til forskellen er, at den nye model tager højde for at plejetyngden og udgifterne pr. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling borger, er (progressivt) stigende med alderen. I den nuværende metode beregnes demografireguleringen kun ud fra ændringen i antallet af borgere over 74 år og derved antages det også, at de i gennemsnit koster det samme. Samlet set for alle fem områder, viser konsekvensberegningerne en akkumuleret ændring fra 2014 til 2018 på -19,4 mio. kr. i 2018 med den nye model, mens den nuværende akkumulerede demografiregulering kun er på -13,4 mio. kr. fra 2014 til Den øgede samlede negative regulering er en konsekvens af, at den nye metode ikke medfører den samme forventede udgiftsstigning på området for Pleje og Omsorg som indeholdt i den nuværende. Dette er uddybet i bilag 1. Der er lagt op til, at den nye demografimodel kun skal have virkning for de fem udvalgte politikområder, mens den nuværende demografiregulering fortsat skal gælde de øvrige områder til og med 2018, som er det senest beregnede overslagsår jf. Budget Administrationen anbefaler den nye model, da den er mere retvisende end den nuværende demografimodel, idet den tager højde for udgiftsbehov i forhold til antallet af borgere. Samtidig gøres der dog opmærksom på, at modellen er et budgetteringsværktøj, og ikke en model til at forudse fremtiden. Modellen sikrer dog at budgetgrundlaget på de udvalgte områder altid er de senest opdaterede befolkningstal og -prognose. Som det fremgår af budgetstrategien, kan der i starten af marts beregnes demografireguleringer for med den nye model, på baggrund af regnskab 2014 samt den nye befolkningsprognose, som ventes klar ultimo februar. De opdaterede beregninger fremlægges for Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling på mødet den 18. marts De bemærkes, at sagen blev drøftet i Hovedudvalgets møde den 16. februar 2015, og at Hovedudvalget bemærker, at den nuværende demografiregulering fortsætter til og med 2018 på administrationen og teknik- og miljøområdet. Bilag: 1 Åben Demografiregulering med ny model 5341/15 Indstilling Administrationen indstiller, at at forslag til model for demografiregulering på de fem udvalgte politikområder til brug for beregningen af det tekniske budgetudkast for Budget godkendes, modellen for demografiregulering anvendes på politikområderne Børn og Familie, Dagtilbud og Skoler under Børne-, Unge- og Familieudvalget, Sundhed under Sundheds- og Psykiatriudvalget, samt Pleje og Omsorg under Socialudvalget, at den reelle demografiregulering for beregnes med udgangspunkt i regnskab 2014 og befolkningsprognosen for 2015 og at der ikke foretages demografireguleringer på øvrige områder, men at de reguleringer, der allerede er i budgettet, fastholdes. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Sagen drøftes på Kommunalbestyrelsens temamøde den 26. februar 2015 og behandles på ekstraordinært møde i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 26. februar Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup Et flertal af udvalget anbefaler indstillingen med den tilføjelse, at såfremt de opstillede og vedtagne servicedeklarationer på de forskellige områder ikke kan nås med den nye model til demografiregulering, tages sagen op på ny. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Heino Hahn og Per Stig Sørensen kan ikke anbefale indstillingen. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Forslag til Budgetstrategi 2016 Sagsnr.: 15/861 - Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Snorre Brink-Pedersen Sagsfremstilling Budgetstrategien, som skal behandles i dette punkt, er en udvidelse af det dokument med procesplan for budgetlægningen, som normalt behandles på dette tidspunkt. Budgetstrategien indeholder lidt mere baggrundsinformation og en mere udførlig beskrivelse af formålet og de enkelte trin i budgetprocessen. Derudover er tidsplanen for økonomirapportering indarbejdet i budgetstrategien og behandles derfor ikke særskilt. Budgettet skal vedtages 8. oktober 2015 og først omkring 1. juli 2015 kendes størrelsen af indtægterne i form af skatter, tilskud og udligning. Processen starter alligevel nu, fordi en god forberedelse er nødvendig for at kunne få et godt budget, der både er i balance og har mulighed for at prioritere nogle af de tiltag, som ønskes i forbindelse med arbejdet med visionen for Vordingborg Kommune. Processen afspejler også at rettidig omhu i en budgetproces er, at man hele tiden arbejder med budgettet og er klar til uforudsete udfordringer. Det kan kaldes løbende budgettering. I forslaget til budgetstrategi er der lagt op til at alle fagudvalg prioriterer en række forslag til nye indsatser i budgettet og samtidig prioriterer en række reduktionsforslag indenfor egen budgetramme i løbet af foråret. Med udgangspunkt i overslagsårene i det vedtagne budget 2015 udarbejdes som tidligere år et teknisk budget, som er reguleret med pris og lønudviklingen og der korrigeres for bevillingsbeslutninger i Kommunalbestyrelsen. Det er dette fagudvalgene har som udgangspunkt for deres budgetdrøftelser. Når indtægterne kendes i juli måned og det kan opgøres, om der er balance mellem indtægter og udgifter, så bliver det en del af de politiske forhandlinger om budgettet, i hvor høj grad fagudvalgenes prioriterede budgetreduktioner skal bruges til at skabe balance i kommunens samlede økonomi eller hvor mange af udvalgenes prioriterede forslag til nye indsatser, der skal fremmes. Det er vigtigt, at der i budgetprocessen er fokus på balance i økonomien så der er et sundt flerårigt grundlag for den videre udvikling af kommunen. Men der skal være ligeså meget fokus på alle de indsatser, der skal til at realisere visionen for kommunen. Der skal ske en ændret prioritering også i budgettet, hvis alle de gode intentioner i arbejdet med visionen skal omsættes til forbedrede resultater til glæde for både borgere, virksomheder og ansatte i Vordingborg Kommune. I budgetstrategien foreslås at 1,5% af alle udvalgsrammer skal kunne omprioriteres til nye tiltag, hvis den samlede økonomi tillader det. Økonomirapporteringen for 2015 vil følge samme model som i Tre årlige rapporteringer samt årsregnskabet til både udvalg og Kommunalbestyrelse. Ændringerne vil være på den indholdsmæssige side, hvor der i højere grad end tidligere arbejdes med få styringsrelevante nøgletal, som præsenteres sammen med det forventede regnskab og dermed vil give et billede af, hvordan det går på de forskellige områder. Ikke kun med at overholde budgettet, men også udvalgte væsentlige områder af driften. Dette erstatter den opfølgning på mål i udvalgsaftaler, som tidligere har været en del af kvartalsrapporteringen, men da der ikke er udvalgsaftaler i 2015, udgår disse. Bilag: 1 Åben Budgetstrategi /15 2 Åben Budgetstrategi 2016, 9. februar /15 Indstilling Administrationen indstiller, 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling at forslag til budgetstrategi godkendes, og dermed godkendes tidsplan for økonomirapportering 2015, tidsplan for budgetarbejdet, opgavefordeling mellem fagudvalg, kommunalbestyrelse og administration samt størrelsen af det omprioriteringskrav der stilles til alle udvalg på 1,5%. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Birgitte Steen Jørgensen Sagen udsættes, idet udvalget ønsker at forslag til model for demografiregulering indgår som en del af det samlede oplæg til budgetstrategi for Sagen genoptages på udvalgets møde den 18. februar Supplerende sagsfremstilling til møde i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. februar 2015 Budgetstrategien blev behandlet på mødet 21. januar 2015 og udskudt således at sagen følges med sag om ny demografimodel. Konsekvenserne af denne udskydelse er indarbejdet i tidsplanen i det reviderede bilag som er vedlagt denne sag, men ellers er der kun foretaget redaktionelle ændringer. Sagen blev behandlet i Hovedudvalget 5. februar Hovedudvalget udtaler følgende: Tidsplan for budgetarbejdet godkendt dog med bemærkning om, at medarbejderrepræsentanterne fortsat ønsker, at en medarbejder pr. direktørområde deltager i budgetseminariet. Medarbejderrepræsentanterne ser at pulje til omprioritering kan være en mulighed, men at det er omprioriteringer inden for eget udvalgsområde. Medarbejderrepræsentanterne kan ikke anbefale 1,5 % besparelse. Indstilling Administrationen indstiller, at forslag til budgetstrategi godkendes, og dermed godkendes tidsplan for økonomirapportering 2015, tidsplan for budgetarbejdet, opgavefordeling mellem fagudvalg, kommunalbestyrelse og administration samt størrelsen af det omprioriteringskrav der stilles til alle udvalg på 1,5%. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Sagen drøftes på Kommunalbestyrelsens temamøde den 26. februar 2015 og behandles på ekstraordinært møde i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 26. februar Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup Knud Larsen, Thomas Christfort, Heino Hahn og Per Stig Sørensen kan anbefale indstillingen. Poul A. Larsen, Birgitte Steen Jørgensen, Else-Marie Langballe Sørensen og Tage Vestergaard kan ikke anbefale indstillingen. Sagen oversendes til behandling i Kommunalbestyrelsen. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Til orientering Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Sagsfremstilling Orientering fra borgmester og administration. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup Intet. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Bilagsoversigt 1. Ny metode for demografiregulering 1. Demografiregulering med ny model (5341/15) 2. Forslag til Budgetstrategi Budgetstrategi 2016 (5821/15) 2. Budgetstrategi 2016, 9. februar 2015 (21035/15) 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Underskriftsside Knud Larsen Bo Manderup Else-Marie Langballe Sørensen Tage Vestergaard Birgitte Steen Jørgensen Thomas Christfort Heino Hahn Per Stig Sørensen Poul A. Larsen 9

11 Bilag: 1.1. Demografiregulering med ny model Udvalg: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Mødedato: 26. februar Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 5341/15

12 NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper, er det væsentligt at der i budgetlægningen tages højde herfor og at de anvendte metoder er så præcise som mulige, i forhold til at estimere hvornår udviklingen vil have økonomisk betydning. Siden 2010, hvor der blev indført en automatisk demografiregulering af alle politikområder i Vordingborg kommune, har metoden i hovedtræk bestået i at regulere 70 % af budgetramme 1 med den demografiske udvikling indenfor målgruppen for de ydelser, der ligger på det enkelte budgetområde. Hovedparten af landets øvrige kommuner anvender imidlertid en mere præcis metode, der generelt benævnes demografi-modeller, til at beregne den demografiregulering der skal indgå i det teknisk administrative budgetoplæg. En demografimodel regulerer alene det forventede udgiftsbehov i relation til udviklingen i befolkningsprognosen og har således til hensigt at opretholde det givne serviceniveau. I efteråret 2014 blev der sat gang i arbejdet med at udvikle en demografimodel der kan anvendes til Vordingborg Kommunes budgetlægning for 2016 og de efterfølgende overslagsår. Arbejdet har været forankret i Afdelingen for Økonomi og Personale og varetaget af en lille arbejdsgruppe. Det er blevet undersøgt hvad der kendetegner en demografimodel og hvordan og i hvilket omfang der anvendes demografimodeller i andre kommuner. Det varierer nemlig fra kommune til kommune, hvilke politikområder og underliggende budgetområder der bliver demografireguleret på baggrund af en demografimodel. Arbejdsgruppen har foretaget en vurdering af, hvor stor relevans demografiregulering har for de enkelte politikområder og på baggrund af dette anbefales det, at arbejdet med demografimodeller alene skal ske på politikområder, hvor det vurderes, at nettoudgifterne er tydeligt afhængige af den demografiske udvikling i kommunen. Der er tale om følgende: Socialudvalget Pleje & Omsorg Sundheds- & Psykiatriudvalget Sundhed Børne-, Unge- & Familieudvalget Skoler Dagtilbud Børn & Familie De områder som ikke medtages i modellen, vedrører central administration på hovedkonto 6 samt andre politik- og udvalgsområder, hvor det vurderes, at der ikke er

13 sammenhæng mellem udgiftsniveau og antallet af borgere. Arbejdsgruppen har haft en dialog med chefer og relevante medarbejdere på de fem politikområder, på baggrund af forslag til hvilke underliggende budgetområder der skal indgå i beregningsgrundlaget for demografimodellen på det enkelte område. Hvilke funktioner og delområder reguleres? Pleje & Omsorg Administrationen indstiller at alle funktioner under Pleje og Omsorg indgår i den nye model bortset fra: - Ældreboliger - Andre faste ejendomme - Andre sundhedsudgifter Udgifterne på de tre udeladte funktioner har ikke nogen klar demografisk afhængighed. Andre sundhedsudgifter er udgifter til regionerne, som i lighed med aktivitetsbestemt medfinansiering på Sundheds-området, mere afhænger af produktiviteten på sygehusene. Sundhed Administrationen indstiller at følgende delområder indgår: - Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi - Sundhedsplejen Disse områder har en klar demografisk afhængighed, hvorfor det er relevant at regulere budgettet efter ændringer i befolkningssammensætningen. Administrationen indstiller at følgende delområder udelades: - Alkohol- og stofbehandling - Tandpleje - Aktivitetsbestemt medfinansiering Disse områder vurderes som ikke-demografiafhængige. Alkohol- og stofbehandling er mere afhængig af misbrugernes selverkendelse end af antallet af borgere i en aldersgruppe. Tandplejen har en stor andel faste udgifter til bl.a. bygninger og inventar, og på den aktivitetsbestemte medfinansiering er der andre faktorer end demografien som har betydning for udgiftsniveauet. Skoler Administrationen indstiller at alle funktioner under Skoler indgår bortset fra: - Fællesudgifter - Stadion og idrætsanlæg - Bidrag til statslige og private skoler Under de her nævnte udeladte funktioner ligger hovedsagelig faste udgifter der ikke kan betegnes som demografiafhængige. Bidrag til statslige og private skoler afhænger mere af udbud af pladser, end den demografiske udvikling. På trods af at udgiftsbehovet til den nye SFO endnu er uvist, så anbefales at SFO en indgår i modellen, men at udgiften ikke reguleres til budget 2016, men først fra 2017 hvor 2

14 der er valide data til beregningen. Dagtilbud Administrationen indstiller at alle funktioner under Dagtilbud medtages i modellen, bortset fra: - Fælles formål Den udeladte funktion dækker overvejende administrative udgifter til drift af det samlede politikområde, og derfor ikke demografiafhængig. Børn og Familie Administrationen indstiller at alle funktioner under Dagtilbud medtages i modellen, bortset fra; - Sikrede døgninstitutioner (1) - Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (2) - Sociale formål (3) (1) Udgifterne dækker en finansiering baseret på landets kommuners relative andel årige, som antages at være konstant på landsplan, og derfor også i Vordingborg Kommune. (2) Der forudsættes en minimumskapacitet af uddannede rådgivere. (3) Økonomisk hjælp til forældre der passer egne handicappede børn som er udgifter der ikke antages at være demografiafhængige. For de funktioner der er medtaget i beregningsgrundlaget, er der foretaget en opdeling på variable og faste udgifter ud fra relativt ensartede kriterier. Således er løn til fagpersonale og andre personaleudgifter defineret som variable udgifter, mens løn til ledelse og TAP er defineret som faste udgifter, i lighed med de samlede udgifter til grunde og bygninger samt administration. Konsekvenserne af den nye demografimodel Alle fem demografimodeller er konstrueret ud fra samme metode hvor der beregnes et enhedsbeløb pr. borger for hver ydelse, der ganges på størrelsen af de befolkningsgrupper som den samlede befolkning er opdelt i. Metoden er beskrevet mere indgående i slutningen af dette notat. Udgangspunktet er at den nye demografimodel kun skal have virkning for de fem udvalgte politikområder, mens de øvrige områder vil køre videre med den nuværende demografiregulering indtil 2018, som er det senest beregnede overslagsår. Det betyder, at der kun vil være en forskel i demografireguleringen for de fem udvalgte politikområder. Resultaterne af den nye måde at beregne demografiregulering på, fremgår nedenfor. Først ses konsekvensberegningerne for de tre politikområder under Børn, Unge og Familieudvalget (BUF), hver for sig og samlet set. Derefter følger konsekvensberegningerne for Sundhed samt Pleje & Omsorg. Det er vigtigt at holde for øje, at de nuværende konsekvensberegninger er en kontrol - beregning baseret på regnskab 2013 og befolkningsprognosen for Tallene er således kun vejledende og skal illustrere modellens overordnede effekt, mens de reelle nye demografireguleringer først kan beregnes når regnskab 2014 er endeligt og der foreligger en ny befolkningsprognose. 3

15 Forskel i demografi-regulering mellem nuværende og ny model Børn og Familie (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området Dagtilbud (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området Skoler (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området 4

16 BUF - samlet (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området Som det fremgår, vil den nye demografimodel medføre en samlet mindre negativ regulering for BUF end den nuværende i årene I 2018 vender billedet. For BUF samlet set, vil den akkumulerede demografiregulering fra 2014 til og med 2018 stadig løbe op i -41,6 mio.kr., hvilket er 3,6 mio. kr. mindre end med den nuværende regulering. Den negative udvikling i antallet af børn og unge, som er årsagen til den negative regulering frem mod 2018, vil blive lidt mindre i årene herefter, hvis den nuværende befolkningsprognose holder stik. Ser man nærmere på udviklingen for henholdsvis Børn & Familie og Dagtilbud, så fremgår det, at til trods for at de årlige demografireguleringer i begge tilfælde er negative, så er tendensen forskellig. Børn & Familie har en tiltagende negativ demografiregulering, mens Dagtilbud har en aftagende negativ demografiregulering. Dette skyldes, at udgifterne til Børn & Familie særligt følger den demografiske udvikling i de udgiftstunge aldersgrupper fra år, mens Dagtilbud udelukkende afhænger af antallet af børn i 0-5 års alderen. Da de to aldersgrupper ikke udvikler sig ensartet forklarer det udgiftsudviklingen som heller ikke er ensartet. Sundhed (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området I grundlaget for den nye demografiregulering af politikområdet Sundhed indgår dels Sundhedsplejen, der udelukkende reguleres i forhold til målgruppen bestående af de 0-16 årige, og dels Træning og Rehabilitering, der reguleres i forhold til udviklingen i hele befolkningen, men mest påvirkes af den ældre befolkning over 59 år. Da den 5

17 demografiske udvikling for de 0-16 årige er negativ, mens den er positiv for de ældre over 59 år, går de demografiske regulering af de to områder i modsat retning. Budgetmæssigt vægter Træning og Rehabilitering dog ca. 2 gange så meget som Sundhedsplejen og derfor bliver det også en samlet positiv regulering som den nye model medfører. Pleje og Omsorg (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området Demografireguleringen på området for Pleje og Omsorg, bliver med den nye model beregnet ud fra samtlige aldersgruppers gennemsnitlige plejebehov og udgifter, hvor den nuværende model for regulering, udelukkende afhænger af udviklingen i det samlede antal borgere over 74 år. Som det fremgår af tabellen ovenfor, vil den nye regulering være markant mindre positiv en den nuværende i 2015, 2016 og 2018 og akkumuleret set frem mod 2018, vil den nye regulering være godt 1/3 mindre end den nuværende. Årsagen finder man i det forhold, at den nuværende demografiregulering af budgettet ikke skelner i forhold til borgernes alder, så længe de bare er fyldt 75 år. Denne aldersgruppe vil ifølge den seneste befolkningsprognose for Vordingborg Kommune opleve en markant stigning fra 2015 til 2018, og det slår igennem med fuld effekt på de forventede udgifter i den nuværende demografiregulering, eftersom der ikke skelnes yderligere på alder. Stigningen ligger imidlertid i væsentlig grad blandt de årige hvor de gennemsnitlige udgifter pr. borger er væsentligt lavere end for dem over 84 år. Da den nye model for demografiregulering tager højde for denne forskel i plejetyngde, vil den nye model bevirke en væsentlig mere moderat stigning i de forventede udgifter. Samlet - for de fem politikområder (1.000 kr.) pl 2015-pl 2015-pl 2015-pl Årlig ændring - ny model Årlig ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - årlig Akkumuleret ændring - ny model Akkumuleret ændring - nuværende Forskel i demografiregulering - akkumuleret *Positiv værdi betyder større budget for området, negativ værdi betyder mindre budget for området. 6

18 Som det fremgår af tallene, indebærer anvendelsen af den opstillede nye demografimodel, at den samlede regulering på de fem politikområder, vil være under 1 mio. kr. fra den nuværende i årene I 2018 ændrer det billede sig, da den nuværende demografiregulering vender til en positiv værdi, mens den nye forbliver negativ. Derved øges forskellen markant i 2018 mellem den nuværende og nye demografiregulering. Hovedårsagen til at den nuværende samlede regulering på de fem områder skifter fra at være negativ i 2017 til positiv i 2018, finder man på området for Pleje og Omsorg. Som nævnt ovenfor, tager den nye model højde for den individuelle plejetyngde for de enkelte aldersgrupper over 59 år. Den nye model er således langt mere fintfølende end den nuværende, hvilket giver sig udslag i, at en stigning blandt 75+ årige fra 2017 til 2018, ikke medfører samme store regulering, som i den nuværende demografiregulering. Metodebeskrivelse Der er tale om den samme overordnede metode for hvert politikområde, men der er nogle mindre forskelle i hvordan enhedsbeløbene er beregnet. Generelt anbefales følgende metode i demografimodellen: 1) Med udgangspunkt i det senest afsluttede regnskabsår, hvilket altid er to år før budgetåret, foretages en fordeling af de faktiske nettoudgifter for hvert af de underliggende budgetområder, på variable - og faste udgifter. De variable udgifter er dem der forventes at være demografiafhængige og de danner grundlaget for beregningen af enhedsbeløbene, som skal bruges til demografiregulering. De faste udgifter holdes ude af beregningen af enhedsbeløbene og alt andet lige vil budgettet til de faste udgifter, blive fastholdt på et uændret niveau. 2) De variable udgifter indenfor hvert af de underliggende budgetområder, fordeles ud på aldersgrupper med en beregnet fordelingsnøgle. Aldersgrupperne dækker alle aldre, men med snævre aldersintervaller for de aldre der er politikområdets målgruppe. 3) Fordelingsnøglen beregnes på baggrund af aldersfordelingen for modtagerne af de ydelser som regnes for demografi-afhængige. Det afhænger af politikområderne, i hvor høj grad der foreligger tal for dette. På visse områder er de faktiske udgifter registrantbogførte, dvs. at man kender de præcise udgifter på cpr-nummer niveau for de ydelser der er givet, mens der på andre områder kun er et kendskab til hvilke borgere der har modtaget en given ydelse, men ikke hvor meget den koster i det enkelte tilfælde. I så fald kræver det, at opgørelsen af de cpr-registrerede ydelser hænger sammen med det ressourcetræk og de udgifter som de medfører. På nogle politikområder kender man kun til antallet af modtagere af de aldersopdelte ydelser og her bliver det nødvendigt at antage, at den aldersopdelte ydelse koster det samme, uanset hvem der modtager den. 4) De aldersopdelte variable udgifter deles herefter med det samlede antal borgere i den enkelte aldersgruppe, hvorved enhedsbeløbene fremkommer. 5) Enhedsbeløbene pris- og lønfremskrives med de satser der gælder for de to år mellem regnskabsåret (år -2) og budgetåret (år 0). 6) Enhedsbeløbene for hver aldersgruppe ganges på det forventede antal borgere i 7

19 hver aldersgruppe i budgetåret hvorved der foreligger et estimat for budgetåret for de forventede demografiafhængige udgifter til samtlige borgere i aldersgruppen til den enkelte ydelse/budgetområde. 7) Det samlede demografiafhængige budget er summen af estimater for samtlige aldersgrupper og ydelser/budgetområder. Der kan på lignende vis estimeres et budget for de efterfølgende overslagsår. Afsluttende bemærkninger Den foreslåede model er en afvejning mellem at være helt præcis og det forhold at den også skal være tilgængelig, dvs. mulig at genberegne, forklare og forstå. Administrationen er af den holdning, at modellen er mere retvisende end den gamle. Samtidig gøres opmærksom på, at det er et budgetteringsværktøj og ikke en model til at forudse fremtiden. 8

20 Bilag: 2.1. Budgetstrategi 2016 Udvalg: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Mødedato: 26. februar Kl. 17:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 5821/15

21 Budgetstrategi 2016 for Vordingborg Kommune Budget januar 2015

22 Budgetstrategi for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

23 Forord Det kommende års budgetarbejde frem mod budgetvedtagelse 8. oktober 2015 skal fastholde stærkt fokus på at have balance i økonomien og samtidig skal vi skabe råderum til prioriteringer der skal være med til at realisere den ambitiøse vision 2030, som en samlet kommunalbestyrelse vedtog i Vi har I år valgt at udarbejde en budgetstrategi som opsamler alle baggrundsinformationer, rammevilkår, procesbeskrivelser, opgavefordeling og tidsplan. På denne måde håber vi at læseren bliver i stand til at forstå hele budgetprocessen og spille konstruktivt ind i udarbejdelsen af budgettet for Arbejdet med at implementere visionen for Vordingborg Kommune 2030 pågår sideløbende med budgetprocessen og vil på mange områder være forankret i fagudvalgene og administrationens faglighed. Det er dog vigtigt at de indsatser som igangsættes for at udmønte visionen også understøttes økonomisk i prioriteringen af budgettet. Knud Larsen Borgmester 3

24 Indholdsfortegnelse 1. Udviklingen i budgettet Indtægter Serviceudgifter Overførselsudgifter Anlægsudgifter Øvrige udgifter Resultat og kassebeholdningen Økonomistyring Budgetprocessens elementer Rammevilkår Udgangspunktet er det vedtagne budget Vedtaget reduktion på 10 mio. kr. (0,5%) Demografiregulering Tekniske korrektioner Proces og opgavefordeling Udarbejdelse af det tekniske budget Den politiske budgetbehandling Rum til prioritering og Vision Budgetbalance og råderum Den økonomiske politik Nøgletal

25 1. Udviklingen i budgettet Nedenstående tabel viser udviklingen i budgetterne til henholdsvis serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter. I tabellen er der korrigeret for udviklingen i løn og priser så tallene er sammenlignelige over årene. Alle udgifter og indtægter er omregnet til priser hvorfor tallene ikke er 100 % sammenlignelige med regnskaber, som præsenteres i årets priser. Indtægterne i budgettet er normalt ligeledes i årets priser, men er her omregnet til 2015-niveau Indtægter Serviceudgifter Overførselsudgifter Anlægsudgifter Øvrige udgifter Resultat Regnskabstal for perioden , forventet regnskab for 2014 og budgettal for Alle tal er i 2015-priser. - Betyder indtægter/overskud og + betyder udgifter/underskud 1.1. Indtægter Som det ses i tabellen er indtægterne stabile, men faldende. Det skyldes dels det faldende befolkningstal som vores statstilskud (bloktilskud) beregnes ud fra, dels at beskatningsgrundlaget har været vigende både hvad angår ejendomsværdier og indkomster. Indtægterne fra udligningen er godt nok steget, men ikke nok til at opveje faldet i de øvrige indtægter Serviceudgifter Som det fremgår af tabellen har tendensen været faldende serviceudgifter. Det forklares dels af at befolkningstallet er faldende og dels af at der løbende er gennemført effektiviseringer i driften Overførselsudgifter Her er tendensen faldende udgifter. Disse udgifter er meget konjunkturafhængige og selvom vi ikke i øjeblikket har en decideret højkonjunktur, så har der været forbedringer siden Den store stigning i udgifterne fra 2012 til 2013 skyldes en stor refusionsomlægning der trådte i kraft Anlægsudgifter Investeringerne i bygninger og infrastruktur har i perioden været ekstraordinært høje. Det er begrundet I et ønske om at sikre gode rammer for serviceproduktionen og for borgerne i kommunen for at kunne tiltrække og fastholde befolkningen samt i et ønske om at fastholde et højt aktivitetsniveau lokalt i en tid hvor investeringerne ellers ikke var ret store lokalt Øvrige udgifter 5

26 Dette dækker over renter, afdrag, lånoptagelse, afskrivninger af tilgodehavender og lignende finansielle forskydninger. Der er ingen tendens eller mønster med forklaring af disse udgifter, men de er medtaget for at give det samlede overblik i tabellen 1.6. Resultat og kassebeholdningen Viser regnskabsresultatets betydning for kassebeholdningen. Som det fremgår af nedenstående tabel har den gennemsnitlige kassebeholdning udviklet sig negativt siden 2012, hvilket alene kan tilskrives det ekstraordinært høje anlægsbudget. I de kommende år forventes den gennemsnitlige kassebeholdning at stabilisere sig omkring mio. kr., hvis antagelsen om at der findes indtægter fra tilskud og lån som sikrer at det finansielle resultat i året er 0 i både 2016, 2017 og I 2015 er der budgetteret med en styrkelse af kassebeholdningen på 5 mio. kr. Samtidig er der en forventning om at overførslerne fra 2014 er større end overførslerne fra 2015 til Der er dermed et nettoforbrug af kassebeholdningen på ca. 30 mio. kr Gns. kassebeholdning 208,1 169,2 128,3 111,4 94,0 93,8 93,8 6

27 2. Økonomistyring Forudsætning for seriøst arbejde med budgetlægningen er at budgetterne overholdes og at de opstillede mål og delmål opnås. Vi har i Vordingborg Kommune skabt en kultur hvor budgetoverholdelse er et grundlæggende vilkår for både ledere og medarbejdere. Det betyder at budgetterne har været overholdt de seneste fire år, og præcisionen i den løbende rapportering bliver også bedre år for år. De faglige og indholdsmæssige mål er selvfølgelig langt mere interessante end små afvigelser fra budgettet. På alle områder arbejdes der hver dag for at leve op til mål og skabe de ønskede effekter for borgere og samfundet, men vi er endnu ikke blevet ret gode til at måle og præsentere resultaterne. I 2015 vil ledelsesinformationen til politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen bestå af en rapportering hvert kvartal. Den vil ligesom i dag indeholde en økonomisk del, hvor fokus er på forventet regnskab og afvigelser fra korrigeret budget. Dette vil blive suppleret med en række KPI er (Key Performance Indicators). Disse KPI er udvælges og udarbejdes med udgangspunkt i fagligheden på de forskellige områder, men med blik for det styringsrelevante informationsbehov. Det vil sige at administrationen vil udvælge de 3-7 væsentligste indikatorer på hvert udvalgsområde som rapporteres og forklares, hvis der er behov for dette. Arbejdet med KPI er og ledelsesinformation på denne måde er endnu under udvikling og det må forventes at både administrationen og udvalgene vil forbedre rapporteringen løbende, men vi skal jo starte et sted. Administrativt vil der være fokus på økonomirapportering hver måned og langt flere styringsrelevante KPI er på de forskellige ledelsesniveauer. Økonomirapporteringerne udarbejdes af økonomi og i tæt samarbejde med afdelingerne. Af nedenstående tabel fremgår tidsplan for økonomirapportering for 2015: Foreløbigt regnskab 14 Kvartalsrapportering Månedsrapportering Månedsrapportering Halvårs- Regnskab Rapporttræk i økonomisystemet Økonomi udarbejder økonomirapportering for hver afdeling Økonomi udarbejder samlet økonomirapportering inkl. likviditetsprognose. Direktionen behandler rapporteringen. Validering af tal og forklaringer ØPU behandler rapporteringen Kommunalbestyrelsen behandler rapporteringen

28 Månedsrapportering Kvartalsrapportering Månedsrapportering Månedsrapportering Foreløbigt Regnskab Rapporttræk i økonomisystemet. Økonomi udarbejder økonomirapportering for hver afdeling Økonomi udarbejder samlet økonomirapportering inkl. likviditetsprognose. Direktionen behandler rapporteringen. ØPU behandler rapporteringen. Kommunalbestyrelsen behandler rapporteringen Januar 2016 Februar 2016 Februar 2016 Februar

29 3. Budgetprocessens elementer 3.1. Rammevilkår Kommunernes økonomiske rammevilkår må forventes at fortsætte uændret. Det betyder, at udgangspunktet er nulvækst. Det kan i princippet oversættes til, at serviceniveauet ligger fast, og nye tiltag skal finansieres ved omprioriteringer. For den enkelte kommune er der dog ikke sikkerhed for, at nulvækst er lig med råderum til uændret serviceniveau. Den gældende budgetlov betyder, at den økonomiske ramme for kommunernes udgifter, som udmeldes i juni måned, skal overholdes både i budgetlægningen og senere i regnskabet. Overskrides de udmeldte udgiftslofter på både drift og anlæg, er finansministeren bemyndiget til at indføre sanktioner overfor kommunerne både kollektivt (hvis enten budget eller regnskab overskrider rammen) og individuelt (kun hvis regnskabet overskrider rammen) Udgangspunktet er det vedtagne budget I det budget som blev vedtaget for 2015 var der tre overslagsår som nu kommer til at være udgangspunktet for budgettet kr Indtægter Drift og refusion Renter Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter Resultat af skattefinansierede områder Øvrige Ændring af likvid beholdning I årene er der budgetlagt med et forbrug af kassebeholdningen mellem 24 og 35 mio. kr. om året. Dette er selvfølgelig ikke et realistisk niveau, når kassebeholdningen ikke er større end den er. I teksten omkring budgetforliget fremgår det da også at der regnes med et særtilskud, et finansieringstilskud og større låntagning. Disse forhold vil dog først være kendt når Regeringen og KL har lavet en aftale om kommunernes økonomi i Dette forventes at ske midt i juni måned. Administrationen tror stadig på disse forudsætninger, men erkender at det forestående folketingsvalg vil have en forholdsvis stor indflydelse på aftalens resultater og dermed for kommunernes økonomi. Både tidspunktet og udfaldet af valget (hvis det sker i 1. halvår) vil være afgørende for hvor stram den økonomiske kurs overfor kommunerne vil være Vedtaget reduktion på 10 mio. kr. (0,5%) Der er regnet med en årlig reduktion på 10 mio. kr. som endnu ikke er fordelt ud på udvalgenes budgetrammer. Dette svarer til ca. 0,5 % af udvalgenes budgetter indenfor budgetramme 1. Ideen med denne langsigtede reduktionspulje er for det første at det skal være muligt at effektivisere driften på alle områder med mindst 0,5 % om året og samtidig kan man allerede nu forberede sig på de kommende års effektiviseringskrav, da de jo er kendt. På denne måde vil det være muligt at tage fat på organisatoriske eller strukturelle ændringer der kan effektivisere driften. 9

30 Udvalg Fordeling af reduktion på 10 mio. kr. Økonomi, Planlægning og Udvikling 1,5 Erhverv 0,1 Uddannelse og Arbejdsmarked 0,2 Social 2,4 Sundhed og Psykiatri 1,2 Teknik og Miljø 0,6 Børn, Unge og Familie 3,7 Kultur, Idræt og Fritid 0,3 I alt 10,0 I denne tabel vises hvordan de 10 mio. kr. fordeles på udvalgsrammer Demografiregulering I forbindelse med vedtagelsen af budget blev det aftalt at der skal udarbejdes en ny model for demografiregulering til budget Dette arbejde er ved at være afsluttet administrativt og det forventes at Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling behandler forslag til ny model for demografiregulering på mødet 18. februar Af denne årsag kan modellen ikke beskrives nærmere her Tekniske korrektioner I løbet af budgetprocessen foretages en række tekniske korrektioner. Det drejer sig omfølgende typer: Opdaterede skøn for udviklingen i priser og lønninger (P/L-regulering). KL udsender flere gange årligt nye skøn for udviklingen og vi har ikke forudsætningerne for at have en anden mening om denne udvikling, så de indarbejdes i budgettet. Konsekvenser i budgetperioden af politiske beslutninger fx flerårige tillægsbevillinger, budget der flyttes fra et år til et andet eller fra et udvalg til et andet. Nye forventninger til indtægter fra skat, tilskud og udligning beregnes i en model fra KL som ud fra vores forudsætninger beregner de forventede indtægter, denne model opdateres omkring 1. juli. Ændringer i budgettet som følge af nye love og cirkulærer. Det kan både være øgede budgetter og reducerede budgetter. Der regnes med udgangspunkt i de beløb som er aftalt mellem Regeringen og KL, men tages lokale hensyn hvis der er forudsætninger for anden beregningsmetode. Ændrede skøn over udgifter til overførsler som følge af ændrede forventninger til ledigheden og øvrige konjunkturer. Alt dette beregnes administrativt og indarbejdes i budgetmaterialet. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling behandler alle de indarbejdede tekniske korrektioner på mødet 19. august

31 4. Proces og opgavefordeling Budgetprocessen er tilrettelagt på baggrund af indhøstede erfaringer med tidligere års budgetlægning og tilpasset de økonomiske vilkår og udfordringer som kommunen står over for i de kommende år Udarbejdelse af det tekniske budget For at opnå og fastholde et budget i balance med de nævnte målsætninger samt budgettilpasning til ændrede vilkår på alle serviceområder udarbejdes et Teknisk budget 1, som tager udgangspunkt i det vedtagne budgetoverslag for 2016, beslutninger/bevillinger godkendt af KB, demografiregulering og regulering efter pris- og lønudviklingen (skønnet af KL). Dertil kommer en Beregning af det tekniske budget budgetoverslagsår beslutninger fra KB + demografiregulering + P/L-regulering + beregnet reduktionsramme til hvert fagudvalg = Teknisk budget 1 + tilpasning indtægter + justering budgetramme 2 + Lov og Cirkulæreprogram + andet = Teknisk budget 2 forholdsmæssig fordeling af reduktioner på 10 mio. kr. mellem udvalgsrammer. Teknisk budget 1 godkendes af ØPU i april efter indstilling fra direktionen. Efter sommerferien fremlægges et Teknisk budget 2, som tager udgangspunkt i Teknisk budget 1 og en række tekniske korrektioner: - Tilpasning af indtægtssiden (skat, udligning og tilskud) efter forhandlingen om kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL, - Justering af udgifter til overførselsudgifter og medfinansiering af regionalt sundhedsvæsen i overensstemmelse med beregnede forventninger (budgetramme 2) - Tilpasninger som følge af ændrede love mv. (Lov & Cirkulæreprogrammet) - Andet (eventuelle budgetfejl, justering af budget til særligt store kontraktuelle udgifter og lignende) ØPU er garant for en ensartet vurdering af tekniske korrektioner, som godkendes af ØPU efter indstilling fra direktionen. Dog behandles justeringen af budgetramme 2 også i respektive fagudvalg, som anbefaler overfor ØPU efter indstilling fra direktionen Den politiske budgetbehandling Med godkendelsen af denne budgetstrategi igangsætter administrationen arbejdet med at lave forslag til nye indsatser og forslag til reduktioner. Begge dele med en værdi af 1,5 % af budgetrammerne. Fagudvalgene præsenteres for det foreløbige arbejde hurtigst muligt og arbejdet med prioriteringsforslag sker løbende i foråret i administrationen og i dialog med udvalgene. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkender den 22. april udvalgsrammer som herefter er grundlaget for alle fagudvalgs budgetarbejde. I udvalgsrammerne er indarbejdet demografireguleringer og en udmøntning af driftsbesparelser på 10 mio. kr. I fagudvalgene skal der i møderne juni foretages politiske prioriteringer indenfor udvalgenes driftsbudgetter. Inden da skal der være en dialog med eller en præ-høring af relevante interessenter. Fagudvalgene fastlægger egen proces for disse prioriteringer og dialog. Der må forventes flere behandlinger af budgettet i hvert udvalg. Det Tekniske budget 2, fagudvalgenes udmøntning af reduktionen på 10 mio. kr., omprioriteringer til visionen og nye politikker indenfor budgetrammerne, samt de eventuelle forslag til nye anlægsprojekter og øvrige ændringer i driftsbudgettet samles i et budgetforslag 11