Mindsteløn og beskæftigelsesbetingede fradragssystemer som instrumenter til at øge beskæftigelsen

Transkript

1 Mndsteløn og beskæftgelsesbetngede fradragssystemer som nstrumenter tl at øge beskæftgelsen Fagområde: Arbejdsmarkedsøkonom Skrevet af: Chrstan Præstegaard Sørensen Årskortnummer: Vejleder: Mchael Svarer Afdelng: Afdelng for Natonaløkonom Afleverngsdato: 4/11-08 Specalet må offentlggøres

2 Abstract -Mnmum wages and earned ncome tax credts as polcy nstruments to ncrease employment In January 2004 the Dansh government ntroduced Beskæftgelsesfradraget, a tax credt system coverng employed ndvduals. The purpose of the system s to encourage unemployed ndvduals to search for jobs rather than receve welfare payments and thereby ncrease employment. Methods to ncrease the ndvdual labour supply are desgnated as Make Work Pay Polces and among others ths ncludes nstruments lke mnmum wage and tax credt systems smlar to Beskæftgelsesfradraget. The scope of ths thess s to outlne the theoretcal employment effects of mnmum wage polces and earned ncome tax credts and to understand how dfferent confguratons of these wll affect the employment outcome, and also to understand how these nstruments are lkely to affect each other n a general equlbrum perspectve. Also, the theoretcal dscusson ncludes a descrpton of the specfc desgn of the tax credt system ntroduced n Denmark and what the lkely outcomes of the system n the Dansh labour market are. The fnal part of the thess uses data from a Dansh regster to test f the ntroducton of Beskæftgelsesfradraget n January 2004 has ncreased employment n Denmark by comparng employment outcomes before and after the ntroducton usng dfference-n-dfferences estmaton technques. The results of ths nvestgaton support the theoretcal predctons fndng a postve employment effect of the tax credt systems n all of the estmatons. The estmaton consdered as the most vald ndcates that ndvduals who are expected to respond to the change n legslaton has ncreased ther probablty of beng employed by approxmately 1 %. Ths ncrease corresponds to approxmately 7,500 ndvduals and t thereby ndcates that the government s predcton of a postve employment effect of approxmately 5,000 ndvduals s a bt underestmated. 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract ) Introdukton ) Teoretsk dskusson af de beskæftgelsesbetngede fradragssystemers effekter ) Systemernes udformnng ) Det danske beskæftgelsesfradrag ) Famlebaserede fradragssystemer ) Sammenlgnng af ndvd- og famlebaserede fradragssystemer ) Indrekte beskæftgelseseffekter af EITC ) Intalbetngelsernes betydnng ) Delkonkluson ) Teoretsk dskusson af mndstelønnens effekter ) Fuldkommen konkurrence ) Monopson ) Monopsonstsk konkurrence ) Frktoner på arbejdsmarkedet ) Delkonkluson ) Fradragssystemer og mndsteløn nterakton ) Eksempler på effekter af nteraktonen ) Systemernes nterakton Danmark ) Delkonkluson ) Estmaton ) Dfference-n-dfferences ) Estmaton af en strukturel model ) Emprske studer ) Emprske studer af EITCs beskæftgelseseffekter ) Brtske resultater ) Amerkanske resultater ) Andre europæske resultater ) Delkonkluson ) Emprske studer af mndstelønnens beskæftgelseseffekter ) Emprske resultater ) Neumark(2008)s kommentar

4 6.2.3) Delkonkluson ) Opsummerng ) Data ) Beskrvelse af de rå data ) Beskrvelse af selektonen ) Opsummerng ) Estmaton ) Emprsk specfkaton ) Resultater ) Before-After estmatoner ) Dfference-n-dfferences estmatoner ) Opsummerng af estmatonsresultaterne ) Konkluson Referencer Appendx Appendx Appendx Blag tl kaptel Blag tl kaptel

5 1) Introdukton Mange ndustralserede lande oplever en stor arbejdsløshed blandt de lavt kvalfcerede på arbejdsmarkedet, og poltkerne forsøger stgende grad at bekæmpe problemet gennem anvendelse af forskellge nstrumenter. Paradoksalt er problemet nogle lande selv skabt af poltkerne deres forsøg på at bekæmpe fattgdom. Ved at oprette velfærdssystemer tl de fattgste har man reduceret fattgdommen, men samtdg også gjort det fnanselt uattraktvt for lavt kvalfcerede at arbejde, da den økonomske gevnst ved at være beskæftget er blevet reduceret. Systemernes anvendelse har spredt sg fra USA og Storbrtannen tl også at nkludere kontnentaleuropæske og skandnavske lande, hvor de socale ydelser, der reducerer beskæftgelsesnctamenterne, er relatvt høje, og det er den forbndelse nteressant at evaluere systemernes effcens dsse lande. Intentonen bag bekæmpelsen af arbejdsløsheden for lavt kvalfcerede er at øge beskæftgelsen og dermed den økonomske vækst, men ofte er det også poltkernes ønske at bekæmpe forskellge negatve socale effekter, som arbejdsløsheden forårsager grupper af samfundet. For eksempel er det vsse tlfælde poltkernes objekt at øge beskæftgelsen for forældre børnefamler for at forhndre, at børn vokser op fattgdom. Desuden anvendes systemerne tl dels også med henblk på personer beskæftgelse, hvor nstrumenterne kan være med tl at begrænse underbetalng af arbejdskraften ved at gennemtvnge et relatvt højt nveau for lønndkomsten, og herved forhndre fattgdom for personer beskæftgelse. En gruppe af metoder tl at øge beskæftgelsen går under betegnelsen Make Work Pay Polces (MWP polces) og omfatter eksempelvs nstrumenter så som beskæftgelsesbetngede fradragssystemer, en betnget mndsteløn og uddannelses- eller opkvalfcerngsprogrammer. Intentonen bag de beskæftgelsesbetngede fradragssystemer er udpræget at påvrke arbejdsudbuddet, mens mndstelønnen og uddannelses- eller opkvalfcerngsprogrammerne tl dels må forventes også at have effekter på efterspørgslen efter arbejdskraft. Der ekssterer også en række af nstrumenter så som lønsubsder, hvs prmære funkton er at påvrke efterspørgslen 4

6 efter arbejdskraft, men denne opgave vl der udelukkende være fokus på mndstelønnen og de beskæftgelsesbetngede fradragssystemer. Instrumenternes grundlæggende funkton er, at de gennem den poltske nterventon skal forøge afkastet ved at være beskæftget. Herved stger den økonomske forskel, der er ved at arbejde relatvt tl at modtage socale ydelser som arbejdsløs, og som arbejdsløs får man derved hævet nctamentet tl at søge arbejde. Mellem de ndustralserede lande er der bred konsensus om behovet for at anvende denne type af nstrumenter, men allgevel er der stor forskel på, hvordan de enkelte lande udformer deres systemer, hvlket tl dels kan være en konsekvens af, at systemernes effcens kommer tl at afhænge af landenes strukturelle ntalbetngelser og poltkernes generelle objekter. Således har man bl.a. USA og Storbrtannen ndført fradragssystemer, der er målrettet børnefamler med lav ndkomst, mens man Danmark har haft en bred målgruppe, hvor man har gvet fradrag tl alle personer, der er beskæftgelse, men hvor sær lavtlønnede har nydt gavn af et fald margnalbeskatnngen, som teoretsk taler for et øget arbejdsudbud for denne gruppe. De beskæftgelsesmæssge resultater af systemernes ndførelse kommer den forbndelse bl.a. tl at afhænge af deres konkrete udformnng og arbejdsmarkedets strukturelle betngelser, hvor sær ndkomstfordelngen spller en central rolle. Generelt er der den økonomske ltteratur enghed om, at beskæftgelseseffekterne er større ved fradragssystemerne end ved mndstelønnen, da mndstelønnen modsætnng tl fradragssystemerne de fleste tlfælde forventes at have negatve effekter på efterspørgslen efter arbejdskraft som følge af de stgende lønomkostnnger. På trods af de negatve effekter, der kan følge med mndstelønnen, kan man allgevel kke udelukke anvendelsen af mndstelønnen som poltsk nstrument, da der også er en række negatve aspekter assoceret med fradragssystemerne. Således kan fradragssystemerne bl.a. krtseres for at have negatve effekter på beskæftgelsen gennem dets fnanserng samt at være neffcente tl at ramme sn målgruppe. Desuden tager de komparatve analyser af systemernes effektvtet heller kke højde for, hvordan systemerne fungerer nterakton, hvor teoren vsse tlfælde taler for, at systemerne deres nterakton kan styrke hnandens ndvduelle egenskaber. I sdste ende vl det optmale valg af polcy 5

7 desgn afhænge af, hvordan arbejdsmarkedets strukturelle ntalbetngelser ser ud, og hvlke objekter poltkernes har. Opgaven er opdelt n kaptler. Efter denne ntrodukton følger fem kaptler, der fokuserer på teoretske og emprske studer af mndstelønnen og beskæftgelsesfradrag samt deres nterakton. Herefter følger to kaptler, der ndeholder en emprsk undersøgelse af beskæftgelseseffekterne af det danske beskæftgelsesfradrag, og det sdste kaptel dskuteres opgavens resultater. I kaptel 2 fokuseres der på de beskæftgelsesbetngede fradragssystemers teoretske effekter på arbejdsudbuddet og beskæftgelsen. Udgangspunktet er den forbndelse en dskusson af fradragssystemernes komparatve effekter, men mere generelle lgevægtseffekter vl også blve analyseret, og herudover vl betydnngen af det enkelte lands forskellge ntalbetngelser også blve dskuteret. I kaptel 3 dskuteres mndstelønnens effekter på arbejdsmarkedet. Vha. komparatve statske modeller og mere generelle lgevægtsmodeller analyseres det den forbndelse, hvordan konkurrencestuatonen og frktoner spller en rolle for mndstelønnens effekter på beskæftgelsen. Teoren vser, hvordan systemerne har ndvrknnger på hnandens effekter, og dette leder frem tl kaptel 4, der dskuterer systemernes nterakton. I den forbndelse vl der også ndgå en analyse af, hvlke teoretske effekter man vl forvente med ndførelsen af det danske beskæftgelsesfradrag. Kaptel 5 ndeholder en gennemgang af dfference-n-dfferences estmatonsteknkken samt estmatonsteknkken, hvor en strukturel model for ndvdets arbejdsudbudsbeslutnng specfceres. Estmatonsteknkkerne er de mest anvendte estmatonen af effekterne af beskæftgelsesbetngede fradragssystemer og mndstelønnen, og kaptlet gver ndsgt, hvlke krtske antagelser de enkelte teknkker bygger på. Det leder frem tl kaptel 6, hvor de centrale emprske studer af de beskæftgelsesbetngede fradragssystemer og mndstelønnen gennemgås. Herefter følger en emprsk analyse af det danske beskæftgelsesfradrag. I kaptel 7 beskrves den anvendte data, og dennes egenskaber, mens den emprske analyse og dens resultater præsenteres kaptel 8. Afslutnngsvs konkluderes der kaptel 9. 6

8 2) Teoretsk dskusson af de beskæftgelsesbetngede fradragssystemers effekter I det følgende dskuteres de teoretske konsekvenser af ndførelsen af MWP polces form af forskellge beskæftgelsesbetngede fradragssystemer kendt som Earned Income Tax Credt(EITC), og den forbndelse vl det prmære fokus være at evaluere effekterne på arbejdsudbuddet. Teoretsk vl EITC både have effekter på den ntensve (antallet af arbejdstmer) og den ekstensve (beskæftgelsen) margn, ved at nogle ndvder vl få nctamenter tl at bevæge sg nd og ud af arbejdsstyrken, mens andre beskæftgelse vl få nctamenter tl at justere deres arbejdstd ved enten at arbejde mere eller mndre, hvorved de totale effekter på arbejdsudbuddet kan vse sg at være tvetydge. Systemernes effcens vl, som det også beskrves det følgende, den forbndelse afhænge af deres konkrete udformnng, som vl være af afgørende betydnng for ndvdernes nctamenter og derved de teoretske overvejelser for arbejdsudbuddet. I en række konkrete tlfælde er systemerne baseret på husholdnngskarakterstka, og det vl dsse tlfælde være vgtgt kke kun at analysere systemerne ud fra et ndvduelt synspunkt, men også ud fra husholdnngsperspektvet, da optmaltetsbetngelserne og de kvaltatve effekter ændres herved. Som nævnt ntroduktonen vl fnanserngen af EITC og landenes ntalbetngelser mht. arbejdsmarkedets karakterstka også være af betydnng, og der vl det følgende lgeledes ndgå en dskusson af dsse. Opdelngen af kaptlet er følgende. I afsnt 2.1 beskrves udformnngen af forskellge ndvdbaserede fradragssystemer og deres betydnng for arbejdsudbuddet, mens det danske beskæftgelsesfradrag beskrves afsnt 2.2. I afsnt 2.3 dskuteres famlebaserede fradragssystemer, mens de ndvd- og famlebaserede fradragssystemer sammenlgnes afsnt 2.4. Herefter følger afsnt 2.5, hvor eventuelle afledte effekters betydnng for arbejdsudbuddet dskuteres, og afsnt 2.6 dskuteres ntalbetngelsernes betydnng. Afslutnngsvs konkluderes der afsnt

9 2.1) Systemernes udformnng EITC er et beskæftgelsesbetnget fradrag skattebetalngerne, der øger arbejdernes nettondkomst, og som herved også påvrker deres arbejdsudbud. Bag de teoretske overvejelser, som beskrver ndvdernes arbejdsudbud, lgger den gængse økonomske model, hvor ndvdet under bbetngelse af deres budgetbegrænsnng maksmerer en smplfceret nyttefunkton, der udelukkende afhænger af deres forbrug og frtd. Med fradragssystemerne påvrkes budgetbegrænsnngen, og herved også ndvdernes maksmerngsproblem, som sdste ende afgør ndvdets arbejdsudbudsbeslutnng. I det følgende afsnt beskrves forskellge konkrete udformnnger af de beskæftgelsesbetngede fradragssystemer og deres betydnng for arbejdsudbuddet. Den teoretske baggrund er den forbndelse artklerne Essa&Hoynes(2005), Pearson&Scarpetta(2000), Blundell et al.(2000) og sær Bassann et al.(1999), der grundgt gennemgår de forskellge faser af systemerne beskrevet det følgende. Emprsk er fradragssystemerne udformet på mange forskellge måder, men den typske konstrukton er, at der først er en ndfasnngsperode, hvor fradraget er stgende, hvorefter en perode med et konstant fradrag følger, og at der tl sdst er en perode med udfasnng af fradraget. En llustraton af fradraget er gvet nedenfor fgur 2.1. Fradrag Fgur 2.1 Indkomst Den ovenstående verson af et fradragssystem er også den, man kender fra bl.a. det amerkanske arbejdsmarked med Earned Income Tax Credt. Workng Famles Tax Credt(WFTC) er den brtske verson af EITC, og er kendetegnende ved kke at have en ndfasnngsperode, 8

10 Fradrag Fgur 2.2 Indkomst men fradraget blver dermod tlgængelgt efter en gven ndkomst, som det også llustreres ovenfor fgur 2.2. En tredje udgave af EITC, som også er måden, det danske beskæftgelsesfradrag er konstrueret på, er kendetegnet ved en ndfasnngsperode efterfulgt af et konstant fradrag, som aldrg udfases. Dette eksempel er llustreret nedenfor fgur 2.3. Fradrag Fgur 2.3 Indkomst Som nævnt ovenfor vl de forskellge konstruktoner af EITC få betydnng for udformnngen af ndvdernes budgetbegrænsnng. Budgetbegrænsnngen gver os forholdet mellem ndvdernes arbejdstd og deres ndkomst, og for at smplfcere eksemplerne antages det, at skattesystemet ntalt udelukkende er beskrevet ved en proportonalskat, da det kke vl have en effekt på de kvaltatve konklusoner af EITCs betydnng for arbejdsudbuddet. Som det llustreres nedenfor fgur 2.4, vl man med tmelønnen w have en budgetbegrænsnng gvet ved AE, som har hældnngen w. Indkomst E D w(1-tp) C w w B w(1+ts) Fgur 2.4 A Frtd 9

11 Den amerkanske udgave af fradragssystemet, som ovenfor blev llustreret fgur 2.1, vl udvde budgetbegrænsnngen tl ABCDE, hvlket fgur 2.4 llustrerer. I ndfasnngsperoden(ab) vrker fradraget som et lønsubsdum, der hæver nettolønnen w 1 τ S, hvor τ S er raten af fradraget. I peroden(bc) med det konstante og tl ( + ) maksmale nveau for fradraget er hældnngen på budgetbegrænsnngen gen w. Fradraget udfases(cd) efterfølgende med raten ndkomstgruppe ( ) τ P, og hældnngen er denne w 1 τ P. Når fradraget er fuldt udfaset(de), befnder man sg gen på den oprndelge budgetbegrænsnng med hældnngen w. EITC har betydnng for margnalskatten og det gennemsntlge skattetryk de forskellge faser af fradragssystemet. Det gennemsntlge skattetryk er således mndre både ndfasnngs-, den konstante og udfasnngsperoden relatvt tl stuatonen uden fradraget. Margnalskatten dermod falder med ndfasnngsraten ndfasnngsperoden, mens den stger med udfasnngsraten udfasnngsperoden og er uændret de øvrge peroder. Tabel 2.1 llustrerer sammenhængen. Gennemsntlge skattetryk Margnal beskatnng Indfasnng - - Konstant - 0 Udfasnng - + Efter udfasnng 0 0 Tabel 2.1: Betydnngen for det gennemsntlge skattetryk og margnalbeskatnngen I de forskellge faser af fradraget. I en evaluerng af EITCs effekter på arbejdsudbuddet opdeler man effekter på den ntensve og den ekstensve margn. Det entydge fald det gennemsntlge skattetryk ved EITC medfører, at ndvder, der fandt det optmalt at arbejde nden EITCs ndførelse, stadg vl fnde det optmalt efterfølgende, da de er stllet mndst lgeså godt også efter fradragets ndførelse. EITC har derfor ngen negatve effekter på den ekstensve margn for ndvder, der allerede er beskæftget. Dermod vl der være ndvder uden for arbejdsmarkedet, der vl fnde det optmalt at søge beskæftgelse som følge af faldet det gennemsntlge skattetryk, og EITC vl derfor have en entydg postv effekt på beskæftgelsen. 10

12 EITCs effekter på den ntensve margn er dermod mere komplekse og afhænger af ndkomst- og substtutonseffekterne. Som bl.a. Scholz(1994) beskrver, er substtutonseffekten den ændrng ndvdernes arbejdsudbud, der opstår som følge af ændrngen margnalbeskatnngen, men hvor ndvdernes nyttenveau holdes konstant. Effekten fortæller herved, at når prsen for frtd stger, vl man forbruge mndre af den - dvs. arbejde mere - under antagelse af, at frtd er et normal gode. Indkomsteffekten gver dermod ændrngen arbejdsudbuddet, der følger af EITCs effekt på ndvdernes realndkomst. Ved en højere tmeløn vl man således have en højere ndkomst for en gven arbejdstd, og med en højere ndkomst vl man forbruge mere af alt, nklusv frtd, hvorved man vl arbejde mndre. Den domnerede af de to effekter bestemmer efterfølgende den totale effekt på arbejdsudbuddet. Befnder ndvdet sg ndfasnngsregonen, hvor margnalskatten er aftaget, vl v have en tvetydg effekt på arbejdstden, pga. en negatv ndkomsteffekt og en postv substtutonseffekt, og som netop beskrevet, vl den domnerende af de to effekter afgøre den totale effekt på arbejdsudbuddet. Indkomst Indkomst B B C A C Frtd A Frtd Fgur 2.5.a Fgur 2.5.b I fgur 2.5.a ovenfor llustreres stuatonen med en negatv effekt på arbejdstden, hvor den negatve ndkomsteffekt fra a tl c domnerer den postve substtutonseffekt fra b tl c. Fgur 2.5.b llustrer dermod det modsatte tlfælde med en postv effekt på arbejdstden, hvor substtutonseffekten domnerer ndkomsteffekten. I stuatonen, hvor man befnder sg regonen med et konstant fradrag, hvor margnalskatten er upåvrket, haves en entydg negatv effekt på arbejdstden, da stuatonen er kendetegnet ved en negatv ndkomsteffekt og ngen substtutonseffekt. Dette tlfælde er llustreret nedenfor fgur

13 Indkomst B A Fgur 2.6 Frtd Også regonen med udfasnngen af EITC vl der være en entydg negatv effekt på arbejdstden. Som det llustreres nedenfor fgur 2.7, er der dette tlfælde både en negatv ndkomsteffekt fra a tl c og en negatv substtutonseffekt fra b tl c, hvorved den totale effekt på arbejdstden er entydgt negatv. Indkomst A C B Fgur 2.7 Frtd Som det llustreres afsnttet, har de forskellge udformnnger af EITC betydnng for ndvdernes gennemsntlge skattetryk og deres margnalbeskatnng, og EITC får derved betydnng for arbejdsudbuddet. Teoren forudsger entydgt postve effekter på beskæftgelsen ved EITC, mens effekterne på den ntensve margn er tvetydge. 2.2) Det danske beskæftgelsesfradrag I det følgende afsnt beskrves udformnngen af det danske beskæftgelsesfradrag, og det dskuteres hvlke effekter man vl forvente forbndelse med dets ndførelse. Som det er tlfældet USA og Storbrtannen har man også Danmark erfarnger med EITC. Således annoncerede den danske regerng 2003 ndførelsen af beskæftgelsesfradraget, som blev gældende fra januar Det beskæftgelsesbetngede fradrag blev ndført med den hensgt, 12

14 at øge tlskyndelsen tl at søge arbejde frem for at være på overførselsndkomst 1, og har samme konstrukton og hensgt som EITC-systemerne beskrevet ovenfor. Den konkrete udformnng af beskæftgelsesfradraget er beskrevet nedenfor tabel 2.2. Tabel 2.2. Satser for beskæftgelsesfradraget. Skatteværden er beregnet på baggrund af en defneret gennemsntskommune med en samlet skatteprocent tl kommune, amt og krke på 33,3. År Beskæftgelsesfradrag 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % Maksmalt beskæftgelsesfradrag Skatteværden af det maksmale fradrag d.kr d.kr d.kr d.kr d.kr d.kr d.kr d.kr. Fradrag udgør således 2,5 % af arbejdsndkomsten ndtl et loft på d.kr stgende tl ca d.kr Fradraget er llustreret fgur 2.8.a, og gver udvdelsen af budgetbegrænsnngen for beskæftgede ndvder, som er llustreret fgur 2.8.b. Fradrag Indkomst 2000 d.kr Fgur 2.8.a Indkomst Fgur 2.8.b Frtd Fradragets konstrukton medfører en ndfasnngsperode med en faldende margnalskat, og herefter følger peroden med et konstant fradrag, hvor margnalskatten er upåvrket forhold tl ntalstuatonen. Det danske beskæftgelsesfradrag adskller sg herved fra det amerkanske EITC og det brtske WFTC ved kke at have en udfasnngsperode. I henhold tl den ovenfor gennemgåede teor for arbejdsudbuddet vl man forvente en 1 Fnansmnsterer(2003) Lavere skat på arbejdsndkomst

15 forøget beskæftgelse ved ndførelsen af beskæftgelsesfradraget, da det gennemsntlge skattetryk falder med fradragets ndførelse. Det bemærkes den forbndelse også, at det gennemsntlge skattetryk er faldet for alle ndvder beskæftgelse. Mht. arbejdstden vl man have tvetydge effekter for ndvder lavndkomstgruppen, hvor margnalskatten falder, mens man vl forvente en redukton arbejdstden for ndvder med højere ndkomster, som befnder sg regonen med et konstant fradrag og en uændret margnalskat. Modsat en konstrukton af EITC som de amerkanske og brtske systemer, hvor man har en udfasnng af fradraget, vl man dog med det danske beskæftgelsesfradrag forvente, at de effekter, der peger mod en redukton arbejdstden, vl være kvanttatvt mndre. Det skyldes, at man en udfasnngsperode med en stgende margnalskat vl have både negatve ndkomst- og substtutonseffekter og dermed et større nctament tl en redukton arbejdstden. Det er derfor kke usandsynlgt, at de ntensve effekter af det danske beskæftgelsesfradrag er postve. Med de teoretske modeller vl man derved forudse entydgt postve beskæftgelseseffekter ved ndførelsen af det danske beskæftgelsesfradrag, mens effekterne på den ntensve margn er tvetydge, men relatvt tl andre systemer vl de aggregerede effekter sandsynlgvs være postve som følge af fraværet af en udfasnngsperode for fradragssystemet. I notatet fra Fnansmnsteret 3 gves der kke noget bud på den kvanttatve effekt af beskæftgelsesfradraget soleret set. Samtdg med ndførelsen af beskæftgelsesfradraget foretog man også en øgnng mellemskattegrænsen, og den aggregerede effekt af de to ændrnger forventes at være en stgnng beskæftgelsen på personer, dog med betydelg uskkerhed. Af de personer forventes ca. en tredjedel at skyldes øget erhvervsdeltagelse, der prmært vl være en konsekvens af beskæftgelsesfradraget, men det ponteres den forbndelse også, at estmaterne er under betydelg uskkerhed. 3 Fnansmnsterer(2003) Lavere skat på arbejdsndkomst. 14

16 2.3) Famlebaserede fradragssystemer I det følgende afsnt beskrves de famlebaserede fradragssystemer, samt hvlke teoretske effekter man vl forvente for de enkelte ndvder en famle. Ovenstående teoretske overvejelser ved EITC er baseret på, at fradraget tlfalder det enkelte ndvd, som det også er tlfældet med det danske beskæftgelsesfradrag. Når fradragssystemet baserer sg på den famlære ndkomst, som det bl.a. er tlfældet med det brtske WFTC, komplceres analysen af arbejdsudbudseffekterne, og ovenstående overvejelser kan kke forklare konsekvenserne af EITC. Med et famlebaseret fradragssystem, hvor der sker en udfasnng af fradraget, beskrver teoren bl.a. Essa&Hoynes(2005), Blundell et al.(2000) og Bargan&Orsn(2005), hvorledes EITC forventes at reducere beskæftgelsesraten for personer med den laveste ndkomst famlen, hvlket er en modsætnng tl de forventede ndvduelle effekter et ndvdbaseret system. Essa&Hoynes(2005) beskrver, hvordan den ovenstående teor stadg vl gælde for ndvder uden en partner, hvorved EITCs effekter på den ekstensve margn er entydgt postve, mens effekterne på den ntensve margn er tvetydge og afhænger af ændrnger ndvdets margnalbeskatnng. I en analyse af EITCs effekter på en famle er konsekvenserne for personen med hovedndkomsten famlen stadg beskrevet vha. ovenstående teor for ndvdet. Fradragets betydnng for personen med den laveste ndkomst famlen er dermod mere kompleks og afhænger af størrelsen af ndkomsten for partneren. I tlfældet, hvor ndvdet med hovedndkomsten placerer famlen fradragets udfasnngsregon, vl famlen modtage fradraget, hvs partneren kke arbejder. Er partneren dermod beskæftgelse, vl fradraget falde med samme størrelse som ndtægten, og der er derfor en stgende margnalbeskatnng ved EITC, hvorved der vl være en entydg redukton arbejdstden og beskæftgelsen for partneren med den laveste ndkomst. Placerer ndvdet med hovedndkomsten famlen regonen med et 15

17 konstant fradrag, og derved en uændret margnalbeskatnng, vl der også være en entydg negatv effekt på arbejdstden og beskæftgelsen for partneren gennem den negatve ndkomsteffekt. I det sdste scenare, hvor ndvdet med hovedndkomsten placerer famlen regonen med et stgende fradrag og derved en faldende margnalbeskatnng, vl der være postve beskæftgelseseffekter og tvetydge effekter på arbejdstden for partneren ved EITC. Gvet det emprske forhold mellem ndkomstfordelngen og størrelsen af ndfasnngsregonen af EITC er dette scenare dog sjældent realstsk. Den overordnede konkluson ved det famlebaserede fradragssystem er derfor, at systemet har den samme effekt som det ndvdbaserede fradragssystem for ndvder uden partnere og for partneren med den højeste ndkomst, hvlket vl sge entydgt postve effekter på den ekstensve margn og tvetydge effekter på den ntensve margn. Partnere med den laveste ndkomst famlen vl dermod påvrkes negatvt både mht. beskæftgelse og arbejdstd, hvs ndvdet med hovedndkomsten har en ndkomst, der placerer famlen den konstante fase eller udfasnngsregonen af fradraget. Er famlen dermod placeret ndfasnngsregonen, vl der være en entydg postv beskæftgelseseffekt og en tvetydg effekt på arbejdstden for partneren med den laveste ndkomst. Som nævnt ovenfor er dette scenare dog kke realstsk emprsk, og teoren forudsger derfor, at man bør observere negatve effekter på arbejdsudbuddet for partnere med en lav ndkomst ved et famlebaseret EITC. 2.4) Sammenlgnng af ndvd- og famlebaserede fradragssystemer I dette afsnt dskuteres de ndvd- og famlebaserede fradragssystemer og deres egenskaber tl hhv. at øge arbejdsudbuddet og vrke som omfordelngsnstrument. Desuden dskuteres de forskellge systemers fnanserngsbehov kort. Som det dskuteres flere steder ltteraturen, blver valget mellem de to systemer en opvejnng af nctaments- og omfordelngsmålsætnnger. Gennem en teoretsk vurderng kan det konkluderes, at det famlebaserede fradragssystem vl fungere godt, hvs man ønsker en målrettet poltsk ndsats overfor økonomsk svagt stllede famler, 16

18 da det entydgt tlskynder sngle ndvder uden for arbejdsstyrken tl at søge arbejde. Et famlebaseret fradragssystem har dog, som det er beskrevet ovenstående gennemgang, også den utlsgtede negatve konsekvens, at det kan reducere beskæftgelsen for den lavest lønnede en famle og dermed sandsynlgvs beskæftgelsen for kvnder, da de oftest er de lavest lønnede. Lgeledes blev det afsnt 2.3 beskrevet, hvordan det famlebaserede fradragssystem derudover har en utlsgtet negatv effekt på den ntensve margn for ndvderne, der befnder sg regonen med et konstant fradrag og sær regonen med et aftagende fradrag. Er poltkernes målsætnng dermod udelukkende af beskæftgelsesrelateret karakter, vl det ndvduelle fradrag være mere effektvt, da man kke har dsnctamentseffekter for den lavest lønnede famlen. Som det også er tlfældet med det famlebaserede system, vl man med det ndvdbaserede system dog stadg have utlsgtede effekter på den ntensve margn. En krtk af det ndvdbaserede system er dets manglende egenskab tl omfordelng. I modsætnng tl det famlebaserede fradragssystem, vl lavtlønnede ndvder velstllede famler være berettget tl at modtage fradraget, og systemet kan herved krtseres for kke at være et målrettet og effektvt omfordelngsnstrument. Desuden kan det ndvduelle fradrag også krtseres for, at flere vl være berettget tl at modtage fradraget relatvt tl det famlebaserede system, og ønsker man samme kvanttatve effekter ved de to systemer,vl det ndvduelle system derfor kræve et større fnanserngsgrundlag, hvor effekterne af dette endnu kke er dskuteret 2.5) Indrekte beskæftgelseseffekter af EITC I afslutnngen af afsnt 2.4 nævntes kort det fnanserngsproblem, der følger med skattefradragssystemerne, og det følgende afsnt vl de ndrekte effekter af lovgvnngsændrngen blve dskuteret. Der kan opstlles flere krtkpunkter af den ovenfor gennemgåede teor. Et af de vgtgste den forbndelse er, at teoren kun analyserer partelle effekter, og at den kke opstller en generel lgevægtsanalyse, hvor fnanserngen af reformen og de mere langsgtede økonomske effekter også evalueres. Et andet vgtgt krtkpunkt er, at 17

19 EITCs effekter på arbejdsudbuddet kke nødvendgvs opfølges af en tlsvarende ændrng efterspørgslen, hvorved det kke er faktske beskæftgelsesændrnger, der analyseres, men dermod ændrnger arbejdsudbuddet. I den forbndelse vl der det følgende være en dskusson af de ndrekte effekter ved EITC på produkt- og arbejdsmarkedet samt det fnanserngsbehov, der opstår gennem omkostnngerne ved fradragssystemerne. De ndrekte effekter ved EITC består bl.a. arbejdsmarkedets reakton på ændrngerne arbejdsudbuddet, og de får både konsekvenser for de ndvder, der er omfattet af EITC og for de ndvder, der skal fnansere skattenedsættelsen. Bassann et al.(1999) forklarer, hvordan den faktske stgnng arbejdsudbuddet ved EITC vl være mndre end forhold tl den partelle analyse, da EITC vl presse lønnngerne ned for de lavest lønnede, for herved at sænke ndvdernes budgetbegrænsnng og dergennem mndske arbejdsudbuddet. Modsat vl reduktonen arbejdsudbuddet for højere lønnede ndvder også medvrke tl et lønpres, som sdenhen vl gve et højere arbejdsudbud forhold tl den partelle analyse. I Pearson&Scarpetta(2000) forklares det, hvordan der kan opstå ndrekte effekter på produktmarkedet. Har frmaerne en vs forhandlngsmagt over for deres ansatte, vl de kunne nddrage en del af fradraget gennem en redukton lønomkostnngerne. Reduktonen frmaernes lønomkostnnger vl sdenhen kunne føre tl reducerede produktprser, og forbrugernes efterspørgsel efter dsse produkter kan derfor stge relatvt tl produkter, der anvender højt betalt arbejdskraft, og det vl sdste ende yderlgere øge efterspørgsel efter den lavt lønnede arbejdskraft. Også den mperfekte substtuton arbejdskraften vl medføre ndrekte effekter ved EITC. Et fald beskæftgelsen blandt højt lønnede kan lede tl en reduceret margnal produktvtet blandt de lavere lønnede, som vl presse lønnngerne ned, hvlket gen vl reducere de lavt lønnedes nctament tl at øge deres arbejdsudbud. En anden utlsgtet konsekvens ved at støtte arbejdere lavt lønnede jobs er, at det reducerer deres nctamenter tl at øge deres kvalfkatoner, hvorved nvesternger human captal reduceres, og EITC kan derfor også modvrke st formål med at øge selvforsørgelsen nden for den lavt kvalfcerede arbejdskraft. Ved dsse eksempler kan det derfor konkluderes, at der er en række af forskellgt rettede ndrekte effekter ved EITC, som medfører, at der en 18

20 generel lgevægtsbetragtnng er en vs uskkerhed om de konklusoner, der drages på baggrund af effekterne de komparatve statske modeller. Som nævnt ovenfor er fnanserngen af systemerne også af afgørende betydnng for analysen. Store lønsubsder eller skattelettelser som EITC skal fnanseres gennem tlsvarende skattestgnnger eller besparelser det offentlge forbrug, hvlket begge er fnanspoltske nstrumenter, der gver en redukton beskæftgelsen. De totale effekter af EITC afhænger derfor både af EITCs drekte effekter på arbejdsudbuddet samt af de netop beskrevne ndrekte beskæftgelseseffekter, der opstår som følge af ændrnger ndvders margnalbeskatnng gennem fnanserngsbehovet 4. Størrelsen af de drekte arbejdsudbudseffekter ved EITC afhænger høj grad af størrelsen af fradraget, men heraf følger størrelsen af fnanserngsbehovet også. En bredt funderet sænknng skatten, som omfatter alle beskæftgelsen, vl have store effekter på arbejdsudbuddet, men vl også kræve et relatvt stort fnanserngsgrundlag. I USA og Storbrtannen har man med EITC og WFTC valgt kun at gve fradrag tl famler med børn, for at sænke reformens omkostnng, og det kan således være et argument for at være mere nuanceret udformnngen af fradragssystemet. Hvs det er mulgt at udforme systemet, så det rammer en mere begrænset målgruppe, vl det derfor være mulgt at fremtvnge store arbejdsudbudseffekter for denne gruppe tl relatvt lave omkostnnger. Som det er beskrevet afsnttet må man en analyse af EITC kke udelukkende betragte den drekte effekt, men også betragte de ndrekte effekter, der følger med ændrngen. De vgtgste er den forbndelse de ndrekte effekter, der følger på efterspørgselssden samt de ndrekte effekter, der følger gennem behovet for fnanserngen af skattelettelsen. 4 Som Pearson&Scarpetta(2000) beskrver, kan de ndrekte negatve effekter på beskæftgelsen dog udlgnes, hvs skftet mod et mere progressvt skattesystem ændrer på lønfastsættelsen. I de enkelte frmaer vl et lønpres potentelt reducere beskæftgelsen, men med en højere margnalskat vl nettogevnsten ved en højere løn derfor også være reduceret. Et mere progressvt skattesystem vl derfor ændre balancen mellem rsko og afkast lønforhandlnger og herved dæmpe det lønpres, der ellers har den ndrekte reducerende effekt på beskæftgelsen. 19

21 2.6) Intalbetngelsernes betydnng Overordnet vser teoren, at EITC vl øge beskæftgelsen for ndvder målgruppen, der ellers vlle befnde sg arbejdsløshed, mens der kan være en redukton beskæftgelsen og arbejdstden for ndvderne beskæftgelse og for ndvderne, der skal fnansere systemerne. I en evaluerng af de samlede effekter er den ntale lønfordelng og den ntale udformnng af skattesystemet essentel, og dsse forhold dskuteres det følgende. I lande med en snæver lønfordelng, høje skattebetalnger og et højt nveau for arbejdsløshedsunderstøttelsen vl fnanserngen af EITC lede tl potentelt store negatve effekter på arbejdstden for personer, der allerede er arbejde, og en ændrng af nctamenterne for arbejdsløse ndvder vl også være omkostnngsfulde. Som det anføres Pearson&Scarpetta(2000), kan det derfor være problematsk at generalsere resultaterne af de beskæftgelsesbetngede fradrag mellem lande, da der mellem landene er en stor varaton skattesystemet, arbejdsmarkedspoltkken og arbejdsmarkedsnsttutonerne, og da generelle makroøkonomske tlstande også vl splle en rolle for effekten af fradragene. En høj mndsteløn kan eksempelvs resultere en komprmeret lønfordelng, hvorved mange vl være omfattet af EITC, og systemet vl derfor også være omkostnngsfuldt at ndføre. Med en komprmeret lønfordelng vl der lgeledes være mange ndvder, der kommer tl at befnde sg en evt. udfasnngsregon af fradragssystemet, og de potentelle negatve beskæftgelseseffekter vl dette tlfælde være omfattende, hvorved det nævnte trade-off mellem at hjælpe arbejdsløse nd beskæftgelse og reducere arbejdsudbuddet for højere lønnede blver særlg relevant. Også det ntale skattesystem er vgtgt, når effekterne skal dskuteres. Med en høj margnalskat som udgangspunkt vl det være svært at udføre en hurtg udfasnng af fradraget, da det vl lede tl en meget høj margnalskat, hvorved nctamentet tl at reducere arbejdstden vl øges betragtelgt for højere lønnede. I en analyse af fradragssystemernes effektvtet er det vgtgt at evaluere begge de overordnede formål med systemerne, som består af en øgnng arbejdsudbuddet samt omfordelng af velfærden samfundet retnng af ndvder med en lav ndkomst. 20

22 Polcynstrumenterne vl kke nødvendgvs gve samme kvaltatve effekter for dsse krterer, og en evaluerng af systemerne bør man derfor opstlle succeskrterer både mht. beskæftgelse, arbejdstd, famlær ndkomst og fattgdom. Er formålet med EITC af både omfordelngs- og beskæftgelsesrelaterede karakter, argumenterer Pearson&Scarpetta(2000) for, at landene generelt falder nd to grupper. I lande med en relatvt lav skat og mndsteløn, og hvor understøttelsen er relatvt lav, er formålet at gve nctamenter tl øget arbejdsudbud og samtdg gve et højere ndtægtsgrundlag for personer lavt betalte jobs. Beskæftgelsesrelaterede fradrag vl dette tlfælde være et godt nstrument tl at opnå de ønskede effekter. Har landene dermod relatvt høje skatter og et højt løn- og beskæftgelsesnveau, vl der være store fnanselle omkostnnger ved at ndføre et beskæftgelsesrelateret fradrag, og afhængg af systemernes konkrete udformnng vl man kunne skabe nctamentsproblemer for højere lønnede pga. en evt. stgnng margnalskatten for denne gruppe. En løsnng denne type af lande kan dermod være, at ndføre lønsubsder for at øge efterspørgslen efter arbejdere med lave kvalfkatoner. I nogle tlfælde vl de ntale skatter dog være så høje eller lønfordelngen så komprmeret, at ndførelsen af EITC vl gve negatve totale effekter. 2.7) Delkonkluson De teoretske eksempler vser, at arbejdsudbudseffekterne ved ndførelsen af beskæftgelsesbetngede fradrag kke nødvendgvs er entydgt postve. Med ndvduelle systemer, der er dskuteret afsnt 2.1, vl man forvente postve effekter på beskæftgelsen, mens effekterne på arbejdstden er tvetydg. For ndvder, der befnder sg fradragets ndfasnngsregon, er effekterne på arbejdstden tvetydg pga. modsatrettede ndkomst- og substtutonseffekter, mens effekten på arbejdstden er entydgt negatv for personer, der befnder sg fradragets konstante eller udfasnngsregon. Da et af argumenterne for ndførelsen af de beskæftgelsesrelaterede fradrag er, at nstrumentet skal vrke tl at omfordele velfærd retnng af økonomsk dårlgt stllede ndvder, kan et ndvduelt fradrags effektvtet krtseres, da det yder støtte tl lavt lønnede ndvder ellers velstllede famler. Som beskrevet afsnt 2.3 har man bl.a. af dsse årsager USA og Storbrtannen valgt at ndføre famlebaserede 21

23 fradragssystemer, som frafalder ved et gvent ndtægtsnveau, og herved skrer man, at systemet er mere effektvt tl at ramme sn målgruppe. Det famlebaserede fradragssystem er dog heller kke uproblematsk, da det har utlsgtede negatve beskæftgelsesnctamenter for den lavest lønnede en famle. De ovenfor dskuterede arbejdsudbudseffekter er komparatve effekter, som kke tager højde for de ndrekte effekter, der er nødvendge for at analysere mere generelle lgevægts effekter. De ndrekte effekter, der får en betydnng, er bl.a. efterspørgselseffekter og øvrge udbudseffekter samt de effekter, der følger gennem behovet for fnanserngen af skatteændrngen, og de komparatve effekter kan derfor tl dels være vldledende forhold tl generelle lgevægtseffekter. I afsnt 2.5 og afsnt 2.6 er det beskrevet, hvordan fnanserngen og ntalbetngelserne også spller en stor rolle. Fnanserngen af systemerne er et vgtgt element analysen, da det vl medføre negatve beskæftgelseseffekter gennem stgnnger andre skatter eller sænknng af det offentlge forbrug. Samtdg er ntalbetngelserne vgtge og bør evalueres grundgt forbndelse med en eventuel ndførelse af EITC, da nogle lande vl være mere eller mndre egnede tl en mplementerng af systemerne. I lande med en snæver lønfordelng, høje skattebetalnger og høje overførselsndkomster vl et beskæftgelsesrelateret fradrag således have potentelt store negatve konsekvenser på arbejdsudbuddet, da mange personer vl befnde sg ntervallet med en stgende margnalbeskatnng, og der vl derfor ofte være negatve totaleffekter på arbejdsudbuddet denne type af lande. I afsnt 2.2 blev det danske beskæftgelsesfradrag beskrevet. Danmark er bl.a. kendetegnet ved, at gevnsten ved at være beskæftget frem for at modtage socale ydelser er relatvt llle for lavt kvalfcerede, og det er derfor oplagt med tltag, der kan ændre på nctamenterne for denne gruppe. Samtdg er Danmark også kendetegnet ved at have en relatvt snæver lønfordelng, en høj beskæftgelsesrate og et højt nveau for personskatterne. Ved at ndføre beskæftgelsesfradraget, der kke omfatter en udfasnngsregon, skrer man sg derfor mod de potentelt store negatve effekter på arbejdstden for gruppen, der vlle være ramt af en stgnng margnalbeskatnngen, og desuden vl man forvente beskæftgelseseffekter for ndvder, der tdlgere stod uden for beskæftgelse. Men samtdg medfører den konkrete udformnng af systemet, hvor alle beskæftgelse er omfattet, at systemet vl kræve et relatvt stort fnanserngsbehov, og 22

24 de afledte effekter, der kan relateres hertl, kan have gvet en redukton arbejdsudbuddet. En mere grundg dskusson af dette følger kaptel 4. 23

25 3) Teoretsk dskusson af mndstelønnens effekter Som det blev dskuteret ntroduktonen, er mndstelønnen et andet mulgt arbejdsmarkedspoltsk nstrument, der kan anvendes tl at øge arbejdsudbuddet og tl at hæve levestandarden for de lavest lønnende på arbejdsmarkedet op tl et acceptabelt nveau. Desuden er hensgten med mndstelønnen tl dels også at begrænse arbejdsgvernes udnyttelse af strukturen arbejdsmarkedet, hvlket vsse tlfælde kan være et problem. I modsætnng tl fradragssystemerne må man med mndstelønnen mere udpræget grad forvente en reakton fra efterspørgselssden ved justerngerne, og krtkkerne af markedsndgrebet fremhæver her de forventede negatve efterspørgselseffekter ved de stgende lønomkostnnger, som mndstelønnen vl medføre. Problemet er den sammenhæng, at mndstelønnen sær begrænser mulghederne for arbejdsmarkedets arbejdere med den laveste produktvtet at være beskæftget, da deres produktvtet kke længere vl overstge lønomkostnngerne. Dette er de vgtgste afvejnnger, som poltkere eller arbejdsmarkedspartnere må tage hensyn tl deres forhandlnger, når de skal vurdere de samlede velfærdsmæssge konsekvenser af et eventuelt ndgreb. I Europa, hvor mndstelønnen hstorsk har været relatvt høj 5, er mndstelønnens berettgelse blevet dskuteret flttgt, da den anses for at kunne være en af årsagerne tl den høje persstente arbejdsløshed. I den forbndelse er der også blevet argumenteret for at benytte alternatve omfordelngsmetoder så som skattesystemet og lønsubsder for at forbedre forholdene for de lavt lønnede. Ovenstående krtk af mndstelønnen kan dskuteres, da den bygger på den antagelse, at en stgnng lønomkostnngerne vl føre tl en entydg negatv effekt på beskæftgelsen, hvlket er resultatet en arbejdsmarkedsmodel med fuldkommen konkurrence. Problemet er dog, at man både den teoretske og den emprske ltteratur fnder eksempler på, at mndstelønnen har tvetydge effekter på beskæftgelsen. I kaptel 6 dskuteres således Card og Krugers amerkanske studum af mndstelønnens effekt på beskæftgelsen, hvor de fnder, at en stgnng mndstelønnen har haft en postv effekt 5 Tl at sammenlgne mndstelønnnger benytter man ofte Katz ndekset, som angver mndstelønnen som andel af gennemsntslønnen. I 1996 målte man Europa Katz ndekset tl at lgge % mens man USA blot havde et tlsvarende Katz ndeks på 33 %. (Dolado et. al. (1996) p.321) 24

26 på beskæftgelsen, og man har sdenhen forsøgt at forklare dette resultat vha. modeller med monopsonstsk konkurrence på arbejdsmarkedet. I den teoretske ltteratur er der opstllet en række forskellge modeller, der kan benyttes tl at forklare effekten på beskæftgelsen ved ændrnger nveauet for mndstelønnen, og afhængg af konkurrence stuatonen og frktoner gves der forskellge bud på konsekvenserne for beskæftgelsen, når ndførelsen af mndstelønnen evalueres. Modellerne vser således, at mndstelønnen et arbejdsmarked med frktoner og mperfekt konkurrence kan have postve effekter på beskæftgelsen, hvlket er en kontrast tl den entydgt negatve beskæftgelseseffekt, som modellen med fuldkommen konkurrence forudsger. Kaptlet er opdelt fem afsnt. I afsnt 3.1 gennemgås en markedsmodel med fuldkommen konkurrence, og herefter følger afsnt 3.2, hvor en markedsmodel med monopson beskrves. I Afsnt 3.3 analyseres modeller med monopsonstsk konkurrence, og afsnt 3.4 følger en kort dskusson af betydnngen af frktoner på arbejdsmarkedet, mens der konkluderes på modellernes resultater afsnt ) Fuldkommen konkurrence I en model med fuldkommen konkurrence arbejdsmarkedet vl ndførelsen af en mndsteløn have en utvetydg negatv effekt for beskæftgelsen, hvs den lgger højere end lønnen lgevægten ved fuldkommen konkurrence. w LS w M w* L M D L* L M S LD L Fgur 3.1. Lgevægte på arbejdsmarkedet med fuldkommmen konkurrence og mndsteløn. 25

27 Som det llustreres ovenfor fgur 3.1, fndes lgevægten stuatonen med fuldkommen konkurrence 6 på arbejdsmarkedet, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft (LD) er lg med udbuddet af arbejdskraft (LS), og resultatet er lgevægtslønnen, w*, og lgevægtsbeskæftgelsen, L*. I tlfælde af at der ndføres en mndsteløn w M w*, får denne ngen effekt på beskæftgelsen. Ved w M w* vl der være en større efterspørgsel efter arbejdskraft end der udbydes, og lønnen presse op, ndtl man ender markedslgevægten for fuldkommen konkurrence. Indføres der dermod en bndende mndsteløn w M D M > w*, fås en efterspørgselsbestemt beskæftgelse på M LD( w ) M M et overudbud af arbejdskraft gvet ved ( w ) LS( w ) L = og LD. Da beskæftgelsen er efterspørgselsbestemt, vl der herved opstå et fald beskæftgelsen. Størrelsen af faldet afhænger af elastcteten af arbejdsudbuddet samt af mndstelønnens mark-up forhold tl lønnen under fuldkommen konkurrence. Modellen for fuldkommen konkurrence vser herved, at man udelukkende vl være stand tl at kunne forklare et fald beskæftgelsen ved ndførelsen eller en stgnng mndstelønnen. 3.2) Monopson I det følgende afsnt dskuteres resultaterne modeller, der beskrver stuatonen med monopson på arbejdsmarkedet. Først beskrves Stegler(1946)s overvejelser, og herefter følger en gennemgang af en nyere model, der bygger på modellerne Mannng(2003), Brown(1999) og Cahcu&Zylberberg(2004). Stgler(1946) var den første tl at vse, at en stgnng mndstelønnen kan føre tl en stgnng beskæftgelsen. Resultatet vste han en numersk model, som han betegnede som en model med et monopsonstsk arbejdsmarked. I et monopsonstsk arbejdsmarked er den overordnede antagelse, at man kun har én køber af arbejdskraft, hvlket kan krtseres for at være en meget streng antagelse. Stgler(1946) argumenterede også for at antagelsen er urealstsk, og han anså således kke den monopsonstske models resultater som realstske emprsk. 6 Modellen er bl.a. gennemgået Brown(1999) 26

28 I artklen dskuterer Stgler(1946) mndstelønnens effekter på beskæftgelsen tlfældene, hvor der er hhv. fuldkommen konkurrence på arbejdsmarkedet og hvor arbejdsgveren kontrollerer lønnveauet. I tlfældet, hvor arbejdsgveren har kontrol over lønnveauet fnder han, at en bndende mndsteløn kan gve en stgnng beskæftgelsen, som det også er beskrevet det foregående afsnt. Samtdg krtserer han dog det opstllede numerske eksempels emprske egenskaber ved en natonal sat mndsteløn, da denne skal opfylde en række krav, hvlket kke anses for at være realstsk. Mndstelønnen må kke sættes for højt, hvorved den vl overstge værden af arbejdskraftens margnalprodukt og tvnge vrksomhederne tl at sænke beskæftgelsen. Samtdg komplceres problemet ved at den optmale mndsteløn varerer ndenfor faggrupper, vrksomheder og over tden. Stgler(1946) konkluderer herved, at en unform natonal mndsteløn, der justeres, er uforenelg med dsse betngelser smultant. Et alternatv er en mndsteløn, der varerer over faggrupper, vrksomheder og tden, men det anser Stgler(1946) som værende urealstsk at mplementere, og som følge heraf vl man derfor se en entydg negatv beskæftgelseseffekt ved mndstelønnen. Endvdere krtserer han også mndstelønnen som omfordelngsnstrument, da det sær er personer med lav produktvtet, der blver berørt af ndførelsen af mndstelønnen Bhaskar et al.(2002) dskuterer lgeledes mulgheden for, at ndførelsen af en mndsteløn kan føre tl en stgnng beskæftgelsen en model med et monopsonstsk arbejdsmarked. Det forklares artklen, hvordan resultatet opstår af samme årsager, som når et prsloft et monopolstsk produktmarked kan føre tl en stgnng output. Prsloftet forhndrer monopolstens ønske om at udnytte sn monopolfordel tl at begrænse st output og hæve prsen. I arbejdsmarkedet vl mndstelønnen lgeledes forhndre en proftmaksmerende monoposonst at reducere beskæftgelsen og lønnen, som det ellers ønskes stuatonen uden nterventon. I det følgende opstlles en model, som følger tankegangen bl.a. Mannng(2003), Brown(1999) og Cahcu&Zylberberg(2004), og som gver ovenstående resultat. Det antages, at der er fuldkommen konkurrence på produktmarkedet, men mperfekt konkurrence på arbejdsmarkedet, samt at beskæftgelsen er det eneste nput produktonen, der er fleksbelt. Produktonsfunktonen er således gvet som F( L) Y =, 27

29 ' '' hvor F > 0 og < 0 F. Det antages desuden, at arbejdsudbuddet, ( ( w) ) ' S L S, er stgende lønnen, så L > 0. Af mperfekt konkurrence på arbejdsmarkedet følger det, at vrksomheden bestemmer sn beskæftgelse gennem lønnen således, at gvet lønnen w, da er beskæftgelsen bestemt som L S ( w). Med lønnen w og produktprsen P kan vrksomhedens proftmaksmerngsproblem opstlles som Max Π = PF ( L ( w) ) wl ( w) S S Førsteordensbetngelsen tl proftmaksmerngsproblemet fndes som Π = 0 L w ' S w PF ' L wl ' S w L S ( w) = 0 PF ' L L = w + L ( w) S ' S w Elastcteten af arbejdsudbuddet mht. lønnen er gvet ved fås det, at betngelsen kan omskrves tl ' PF L = w ( 1+ 1 ) ε I vrksomhedens optmum er beskæftgelsen, arbejdskraftens margnalprodukt, MRPL, er større end lønnen, ' LS w ε = w > 0, og herved L S ( w) IC L, bestemt således, at værden af IC w. Det ndses herved, at monopsonsten reducerer lønnen og beskæftgelsen forhold tl stuatonen med fuldkommen konkurrence ( = ) ε, hvor optmaltetsbetngelsen er PF ' L = w. Det er netop monopsonstens mulghed for at betale arbejderen en løn, der er mndre end værden af deres margnalprodukt, der gver dem gevnsten. På trods af at monopsonsten kan ansætte flere tl en løn, der er mndre end arbejdskraftens margnalprodukt, er det kke optmalt, da det også vl medføre en øget lønomkostnng for alle, der allerede er ansat. Pga. denne neffcens har v derfor et velfærdstab monopsonstmodellen, men mndstelønnen kan reducere størrelsen af tabet. Monopsonstens evne tl at kunne ansætte tl en løn, der er mndre end lønnen under fuldkommen konkurrence følger af, at der er mperfekt konkurrence på arbejdsmarkedet, og at arbejderne derfor kke har mulgheden for at skfte tl et andet job med en højere løn. 28