Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Børne og unge afdelingen, Nordsjællands Hospital Hillerød, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Annelise Bertelsen Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Dora J Andersen Lüthje Stilling: Klinisk vejleder, afsnit B1541/B1521 adresse: Dora.Johanne.Luethje@regionh.dk Navn: Helle Svensson Stilling: Klinisk vejleder, afsnit B1531/B1521 adresse: Helle.Rosalia.Bluhme.Svensson@regionh.dk Navn: Mette Bramming Stilling: Klinisk vejleder, afsnit B0632 adresse: Mette.Bramming@regionh.dk På vejen mod fremtidens hospital har Regionen Hovedstaden en fælles vision og strategi: Fokus og forenkling Børne-og unge afdelingen er en del af Nordsjællands Hospital i Hillerød. Patienternes hospital først og fremmest er den samlede vision for Nordsjællands hospitaler. Der er fokus på faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Visionen er at være den bedste Børne-og ungeafdeling i Region Hovedstaden og være den bedste Børneog unge afdeling i landet på udvalgte patientforløb. Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den uddannelsesmæssige funktion, i Børne og ungeafdelingen, varetages af tre kliniske vejledere, der er sygeplejersker med mange års pædiatrisk erfaring og med sundhedsfaglige og pædagogiske diplomuddannelser. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De tre kliniske vejledere har det uddannelsesmæssige ansvar og refererer til den ledende oversygeplejerske og er organisatorisk placeret i en forsknings-, udviklings-, uddannelses og kvalitets stabsfunktion. Den daglige vejledning varetages af de kliniske vejledere og uddelegeres til erfarne pædiatriske sygeplejersker. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Ca. 4 timer pr. uge, alt afhængig af hvilke pædagogiske udfordringer der vil være med den enkelte studerende. Samarbejdet med den kliniske underviser afhænger af modulets krav og kriterier og hvilke 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 pædagogiske behov der vil være. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere er ansat på henholdsvis 32/32/35 timer pr. uge og hver klinisk vejleder har det uddannelsesmæssige ansvar for 4-6 sygeplejestuderende i afsnittet. Derudover vil der være der være vejledning til modul 9 og 13 studerende, til indsamling af empiri. Endvidere er der i et afsnit 5 jordemoderstuderende, halvårligt i klinisk undervisning, i alt 4 uger pr. studerende. Det vil sige ca. 6-8 timer. pr. studerende pr. uge pr studerende Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den daglige vejledning uddelegeres til fagligt kompetente sygeplejersker med bred pædiatrisk erfaring og nøglepersonsfuntioner. Endvidere har et større antal sygeplejersker en 1/6 Diplomuddannelse i klinisk vejledning. Ligeledes har en del sygeplejersker Pædiatrisk efteruddannelse og efteruddannelse i NIDCAP og IBCLC.. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: De tre kliniske vejledere har ansvar for planlægning af mødetider, planlægning og afvikling af klinisk intern prøve, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, klinisk besøg med deltagelse af klinisk underviser, inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio og logbog i medicinhåndtering. Endvidere initierer de kliniske vejledere samarbejde med uddannelsesinstitutionen ved problematiske forløb. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Børne- og ungeafdelingen arbejder i tværfaglige teams, som består af: Sygeplejersker, pædiatere, pædagoger, psykologer, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og socialrådgiver. Derudover samarbejdes der med læger og sygeplejersker fra følgende specialer: Obstetrik, gynækologi, medicin, abdominalkirurgi, ortopædkirurgi, billeddiagnostik, klinisk/fysiologisk, anæstesiologi, operation og øre- næse- halsafdelingen. Endvidere samarbejdes i klinisk praksis med bioanalytikere, farmakonomer, fysioterapeuter, diætister, jordemødre, sundhedsplejersker, familierådgivere, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, socialforvaltninger, sagsbehandlere, døgninstitutioner, praktiserende læger og speciallæger. Yderligere planlægges der besøg af børn fra børnehaver og skoler med henblik på sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Med udgangspunkt i læringsudbytterne for klinisk undervisning i modul 12, beskrives de typiske patientforløb og sygeplejefaglige opgaver og metoder. Patienterne er visiteret til afsnittene efter deres væsentligste sygdom. Den gennemsnitlige Indlæggelsestid i hele børne- og ungeafdelingen er ca. 1,8 døgn, dog afhængig af det enkelte patientforløb. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 B1541: Præmature børn fra gestationsalder 28 uger, syge nyfødte børn med f.eks. hypoglykæmi, asphysxi, infektion, respiratoriske problemer med f.eks. behov for CPAP-behandling. Børn med kromosomfejl, misdannelser og medfødte abstinenser. Endvidere børn op til 12 måneder som af forskellige årsager har trivselsproblemer. Desuden er der 3 5 indlagte mødre med behov for obstetrisk, medicinsk, præ- og postoperativ sygepleje. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 10 dage. Et typisk medicinsk indlæggelsesforløb kunne være, et barn født 6-10 uger for tidligt med behov for respirationsstøtte i starten, behov for sondeernæring for at komme i trivsel samt etablering af amning før udskrivelse. Fokus på udviklingsbaseret pleje NIDCAP, familiecentreret pleje, minimering af adskillelse af barn og forældre. Amme vejledning initieret af ICBLC. Hvor sygeplejen rettes mod observation, vurdering, kriseintervention, pleje og medindragelse af forældrene. Et typisk kirurgisk indlæggelsesforløb for moderen kunne være, en kvinde med præeklampsi, der forløses ved kejsersnit som har behov for postoperativ sygepleje og medicinsk behandling. Hvor sygeplejen rettes mod observation, vurdering, kriseintervention, pleje og medindragelse af patient/familien. B1531: Børn/unge i alderen 0-17 år med akutte medicinske sygdomme. Børn/unge med astma, astmatisk bronchitis, immunologiske sygdomme, cystitis, pyelonefritis etc. Børn/unge med infektioner som f.eks.: Pneumoni, meningitis, neuroboliose og RS-virus. Derudover modtager afsnittet børn/unge til planlagte indlæggelser til f.eks. forundersøgelser, hyposensibilisering, provokationer med føde- og lægemidler og vaccinationer. Et typisk indlæggelsesforløb kunne være en familie indlagt akut med et barn i alderen ½ 2 år med astmatisk bronchitis. Sygeplejen vil være kendetegnet ved tætte observationer af barnets respiration og almentilstand. Barnet vil i starten af indlæggelsen have behov for hyppige bronchiedilaterende inhalationsbehandlinger samt forebyggende astmabehandling. Der vil være talrige pædagogiske sygeplejeopgaver i form af information, vejledning, undervisning og medindragelse af l barn og forældre omkring compliance af sygdom. B0632: Børn/unge i alderen 0-17 år med akutte og planlagte medicinske og kirurgiske sygdomme. Hyppigste patientkategorier er børn/unge med akutte medicinske sygdomme som f.eks. epilepsi, diabetes, feberkramper, gastroenteritis og psykosomatiske problematikker. Endvidere modtages børn/unge med akutte og planlagte abdominale og ortopædkirurgiske sygdomme. Et typisk indlæggelsesforløb i B0632 kunne være barnet/den unge der indlægges akut til operation, f.eks. appendectomi/ antebracium fraktur. Familien og barnet/den unge vil ved modtagelsen have brug for præoperativ information og vejledning ud fra alder og udviklingstrin for derigennem at kunne samarbejde til forskellige præoperative undersøgelser. I den post operative fase vil der være generelle sygeplejefaglige observationer og handlinger, i form af at tilse operations sted, væske/ernæringsbehov, udskillelser, smertescoring, mobilisering ETC være centrale i sygeplejen. Der vil ligeledes være pædagogiske, sygeplejefaglige og medicinske opgaver i forhold til barn/den unge og forældre, hvor medindragelse er grundlæggende for hele forløbet.. B1521: Modtager det akut syge barn/unge i alderen 0-17 år som er henvist fra egen læge eller 1813 med medicinske og abdorminalkirurgiske sygdomme. Endvidere børn med specielle behov som har direkte adgang. Sygeplejen retter sig imod kommunikation, observation, kriseintervenering og pleje af det akut syge barn/ unge menneske og grundlæggende er medindragelse af familien fundamental, alt efter barnets/ den unges alder og udviklingstrin. I ambulatoriet følges børn og unge med forskellige medicinske sygdomme eller problemstillinger, der kræver et kort eller længerevarende behandlings-/kontrolforløb. En del børn med kroniske sygdomme eller handicaps følges igennem flere år, indtil 18 års alderen. Yderligere modtager ambulatoriet børn/unge, som skal forberedes til forskellige ambulante undersøgelser, scanninger eller lignende 4

5 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning er tilrettelagt med henblik på at den studerende skal deltage med stigende grad af selvstændighed, under vejledning, i udøvelse af sygeplejereinterventioner, indenfor modulets læringsudbytter. Med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen tilrettelægges den kliniske undervisning således bestående af interventioner i klinisk praksis, den studerendes teoristudier og skriftlige refleksioner. Endvidere skal den studerende arbejde med selvstændig professionsudøvelse med særlig fokus på ledelse, koordinering, kvalitetsudvikling og udvikling af sygeplejen.. Den studerende modtager inden start af klinisk undervisning uddannelsesmateriale med en fyldestgørende litteraturliste fra Børne-og unge afdelingen, som forventes kritisk læst. Klinisk undervisning planlægges med en 14 dages introduktionsperiode hvor den studerende har mulighed for at få indblik i og erfaringer med, hvordan der kan arbejdes med læringsudbytterne i de enkelte afsnit. Ligeledes introduceres den studerende til de forskellige studiemetoder. Ved den indledende studiesamtale tages udgangspunkt i den personlige- og læringsmæssige del af portfolio. Med udgangspunkt i den studerendes skriftlige forberedelse, diskuteres og vejledes i en detaljeret individuel studieplan med udgangspunkt i modulets læringsudbytter som skal godkendes af klinisk vejleder og underviser. Denne studieplan justeres og evalueres ved de opfølgende studiesamtaler. Ydermere mere lægges der stor vægt på at italesætte gensidige forventninger i forhold til det kommende samarbejde. I samarbejdet er det vigtigt at den studerende viser studieaktiv adfærd, er engageret og tager ansvar for egen læring og uddannelse. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende skal i klinisk undervisning arbejde med selvstændig professionsudøvelse, med stigende grad af kompleksitet under vejledning, i samarbejde med klinisk vejleder/medvejleder. For at udvikle stigende selvstændighed hos den studerende, lægges stor vægt på italesættelse af ansvarsfordeling mellem den studerende og vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende skal arbejde ud fra Portfolio med forskellige studiemetoder, såsom mundtlig og skriftlig refleksion, anvendelse af refleksionscirklen, mindmap, dataindsamling til studiedagbog, søge faglig viden på databaser, f.eks. VIP og andet fagligt relevant litteratur samt anbefalet litteratur. Der skal ved modulets start identificeres en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med afsæt i klinisk praksis rettet mod kvalitetsudvikling i sygeplejen. Den studerende skal inddrage relevante ressourcepersoner. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I det uddannelsesmæssige samarbejde lægges stor vægt på initiativ, engagement og ansvar for egen læring og uddannelse. Det forventes at den studerende forbereder sig til modulet, og har viden om modulbeskrivelsen. Endvidere understøtter fælles refleksionsmøder, klinisk besøg, studiebesøg og fastlagt undervisning, den studerendes faglige læring og udvikling. I dette modul vil der også være fokus på samarbejdet med afdelingens kvalitets- og udviklingskoordinator, nøglepersoner og ledende sygeplejersker. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende skal arbejde med sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er knyttet til det enkelte patientforløb og kunne identificere og argumentere for centrale sygepleje faglige problemstillinger på baggrund af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette kan f.eks. være DDKM, akkreditering og patienttilfredshedsundersøgelser. 5

6 GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende skal arbejde med stigende grad af selvstændighed med kompleks klinisk sygepleje relateret til patienter og familier med akutte og kroniske sygdomme og planlagte indlæggelsesforløb.. Ligeledes skal den studerende udøve sygepleje til den enkelte patient/familie og dennes netværk, med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Samtidig skal den studerende arbejde med kvalitetsudvikling, organisation, ledelse og implementering. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet Omkring faglige dilemmaer som opleves i klinisk praksis som f.eks familiecentreret sygepleje, smertebehandling til børn, kontaktpersonsordningen, som er relateret til kliniske problemstillinger som der med fordel kan arbejdes med indenfor det pædiatriske speciale. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdningen af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger F.eks at anvende PDSA cirklen i arbejdet indenfor patient-, sundhedsfaglige og organisatorisk oplevet kvalitet. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver F.eks. kan den studerende arbejde med LUP-undersøgelser, forskellige former for interviews, audit og patienttilfredshedsundersøgelser, og analysere ud fra de teoretiske perspektiver, den studerende finder anvendelige. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling F.eks. skal den studerende skal fra modulets start søge, analysere og anvende udviklings- og forskningsartikler og VIP-vejleder, som understøtter den studerendes kliniske praksis. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner F.eks skal den studerende arbejde med de særlige patientforløb, der er knyttet til praksis, og den studerende skal under vejledning arbejde med ledende og koordinerende opgaver, f.eks. koordinatorfunktion og samarbejde med skoler og sundhedspleje. Ligeledes skal den studerende forholde sig ledelsesmæssigt til egen planlægning af den daglige sygepleje til mere end en familie alt efter kompleksitet. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskets forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg F.eks. skal den studerende anvende sin tidligere teoretiske viden, og danne en sundhedsfaglig relation og skal møde den enkelte familie som en unik helhed, og være i stand til at udøve individuel sygepleje til hele familien. At redegøre for muligheder og barriere knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde F.eks skal den studerende deltage i og forholde sig kritisk til de igangværende kvalitets- og udviklingstiltag, de møder i klinisk praksis mod fokus på bl.a. faglig udvikling, patienrsikkerhed, sygeplejekultur og personalets modstand mod forandringer. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedure samt forholde sig til kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje F.eks at arbejde med øget selvstændighed og formulering i forskellige databaser: Opus, Labka, Orbit, Mirsk, og Dokulive. Endvidere at forholde sig kritisk og reflekterende til disse forskellige dokumentationsprasis. At deltage i implementeringen af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed F.eks skal den studerende deltage i de igangværende kvalitets- og udviklingstiltag i de enkelte afsnit. Den studerende skal arbejde med til enhver tid evident viden, som f.eks. PIVS, PEWS, EWS og forholde sig refleksivt til udvikling af professionen Der er planlagt en fællesundervisning for modul 12 studerende. Temaerne er organisation, ledelse, kvalitet og udvikling, her igennem får den studerende indsigt i patientsikkerhed, organiseringen af kvalitets- og udviklingsarbejdet på Hospitals niveau. Efterfølgende vil der ved Børne-unge afdelingens egen udviklingskoordinator blive arbejdet videre med kvalitetsarbejdet på afdelings niveau. Jævnfør modulbeskrivelsen vil der afsættes arbejdsdage på den studerendes foranledning, til indsamling af data til at belyse klinisk sygeplejefaglige problemstilling, der skal arbejdes med. Den planlagte studieaktivitet kan afholdes i enten i modul 11 eller 12. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig dagen, og undervisningsdagen skal være afviklet inden intern prøve i modul 12. l Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende medbringer igangværende logbog i medicinhåndtering, og der fokuseres på den kontinuerlige anvendelse heraf. Den studerende skal arbejde med at øge sine kompetencer indenfor farmakologi og har fokus på viden, færdigheder og kompetencer indenfor følgende områder: lovgivning, sundhedspædagogik, patientsikkerhed og administrationsmåder. I Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende kan under vejledning arbejde med kompleks klinisk sygepleje til: B1541: Præmature børn fra gestationsalder 28 uger, syge nyfødte børn med f.eks. hypoglykæmi, asphysxi, infektion, respiratoriske problemer med f.eks. behov for CPAP-behandling, endvidere børn op til 12 måneder som af forskellige årsager har trivselsproblemer. Indlagte mødre/familier med behov for obstetrisk, præ- og postoperativ sygepleje. B1531: Akutte medicinske sygdomme hos børn/unge i alderen fra 0 17 år med astma, astmatisk bronchitis, immunologiske sygdomme, cystitis, pyelonefritis, pneumoni, meningitis, neuroboliose og RSvirus. Børn og unge til planlagte indlæggelser til f.eks. forundersøgelser, hyposensibilisering, provokationer i allergisk øjemed og vaccinationer. B0632: Akutte og planlagte børn og unge i alderen 0 17 år med medicinske sygdomme som f.eks. epilepsi, diabetes, feberkramper, gastroenteritis og psykosomatiske sygdomme. Børn og unge med planlagte og akutte abdominale og ortopædkirurgiske lidelser. B1521: Akut syge børn og unge i alderen 0-17 år som er henvist fra egen læge eller 1813 med medicinske og abdorminalkirurgiske sygdomme. Børn og unge i ambulatoriet med forskellige medicinske sygdomme eller problemstillinger, der kræver et kort eller længerevarende behandlings-og kontrolforløb. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Den studerende tilsendes et evalueringsskema sammen med introduktions og undervisningsmateriale, inden begyndelsen af den kliniske undervisningsperiode. Den studerende foretager en skriftlig evaluering af det kliniske forløb i slutningen af undervisningsperioden. I den afsluttende studiesamtale evalueres den kliniske undervisnings periode, på baggrund af evalueringsskemaet. De studerende opfordres til at udfylde elektronisk UDEVA evaluering. En gang om året gennemgår de kliniske vejledere evalueringsskemaerne med henblik på implementering af eventuelle ændringer i de kommende kliniske forløb. Derudover drøftes de studerendes evalueringer på personale- og stabsmøder og fællesmøder mellem det kliniske undervisningssted og den kliniske uddannelsesinstitution. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Dora Andesen Lüthje, Mette Bramming og Helle Svensson. Titel (er): Kliniske vejledere. adresse (r): Dora.Andersen.Luthje@regionh.dk, Mette.Bramming@regionh.dk og Helle.Rosalia.Bluhme.Svensson@regionh.dk Tlf.: Dora Andersen Lüthje, B1521 og B1541: / / Mette Bramming: B0632: / Helle Svensson: B1521 og B1531: / / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8