Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Nordsjællands Hospital Hillerød Obstetrisk afdeling 1543/0142. Der kan læses mere om afdelingen på hjemme siden: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Annelise Lisbeth Bertelsen Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Henriette Laduml Stilling:Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Uddannelse: 1999: Uddannet sygeplejerske fra Hvidovre Sygeplejeskole. 2015: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i formidling, kommunikation og klinisk vejledning på UCC Ansættelser: : Barselsgangen for komplicerede fødsler på Rigshospitalet 2001 : Barselsgangen på Nordsjællands Hospital, Hillerød. Deltager i det omfang det er muligt i kurser og temadage, der afvikles med relevans for uddannelse og specialet. Har fra 1999 til 2011 arbejdet som daglig vejleder for henholdsvis sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Fra 2011 ansat som uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder ved Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Har primær erfaring med modul 11 og 12 for uddannelsen. Har planlagt og afviklet undervisning af både studerende og fast personale. Jeg har min kliniske erfaring fra 16 år i det obstetriske felt, hvor jeg bl.a. også har beskæftigede mig med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed m.m Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I Planlægningsområde Nord er varetagelse af sygeplejestuderende organiseret ved, at den kliniske vejleder fungerer som uddannelsesansvarlig, koordinerende og daglig klinisk vejleder. De kliniske vejledere i Planlægningsområde Nord er organiseret i et fællesnetværk. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder har gennemsnitligt én dag ugentlig til rådighed til planlægning, koordinering og opfølgning af klinisk forløb. Den kliniske vejleder har gennemsnitlig yderligere to uger til rådighed til planlægning, koordinering og udvikling af kliniske forløb. Disse timer planlægges overvejende i studefrie perioder. Den kliniske vejleder samarbejder med kliniske underviserer fra UCC og Metropol om enten indledende 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 studiesamtale eller klinisk besøg samt intern klinisk prøve, svarende til ca. 2 timer pr. studerende. Ved særlige tilrettelagt forløb findes/skabes timer efter behov. Der afvikles to gange årligt et møde af to timers varighed mellem de kliniske vejledere, ledende oversygeplejerske og tilknyttede kliniske underviserer UCC. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder er ansvarlig for gennemsnitlig 4-6 sygeplejestuderende ad gangen (for det meste 4 sygeplejestuderende). Den kliniske vejleder er til rådighed sammen med de studerende svarende til 4 dage pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Når Klinisk vejleder uddelegerer klinisk undervisning, er det altid til en sygeplejerske. Afdelingen råder over to sygeplejersker med speciale funktion og to sygeplejersker med en 1/6 sundhedsfaglig diplom uddannelse (klinisk vejleder kursus). Afdelingen har både nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker med specialkompetence inden for bl.a. amning, ernæring, hygiejne, akupunktur, tidlig indsats (psykisk komplikation for nybagte mødre og deres mor/barn relation) m.m. Sygeplejersker udvælges i forhold til pædagogiske og faglige kompetencer, samt i forhold til læringsfokus for den enkelte studerende Desuden er der samarbejde med den Patientsikkerhedsansvarlige, Kvalitets- og udviklingskoordinatoren samt den Kliniske specialist Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder i planlægningsområde Nord er både uddannelsesansvarlig, koordinerende og daglig klinisk vejleder. Hvorfor den kliniske vejleder i Nord selv er ansvarlig for og varetager ovenstående. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Obstetrisk afsnit samarbejder tværfagligt med læger, jordemødre, fysioterapeuter, operationsgang, opvågning, røntgen, sekretærer, socialrådgivere, nøglepersoner, den Patientsikkerhedsansvarlige, Kvalitets- og udviklingskoordinatoren samt den Kliniske specialist. Ekstern samarbejdes tværsektorielt med andre hospitaler, primær sektor/ sundhedsplejersker, praktiserende læger m.fl. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: På Obstetrisk afdeling er patientforløbene forskellige og varierer fra ukomplicerede opgaver til komplicerede sygeplejeopgaver. For nogle patienter/familier er der tale om korte optimeret forløb på 2-3 dage, for andre patienter/familier strækker indlæggelsen sig over en uge eller mere. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Patientkategorier på barselsafsnittet: Førstegangsfødende med komplicerede og ukomplicerede graviditet og fødselsforløb Flergangsfødende med kompliceret graviditets og fødselsforløb Raske nyfødte og nyfødte med lette behandlingskrævende symptomer Der er fokus på de sårbare familier, i form af et tidlig indsats team omkring disse. Der kommer familier fra meget forskellige etniske grupper med forskellige kulturer og værdier, i forhold til det at få et barn. Der er en interessegruppe, der har særligt fokus på dette, så der er mulighed for at imødekomme disse familier. Der er familier indlagt, hvor kvinden er rask og har født et raskt barn (1. gangsfødende), men ofte er det patientforløb med komplicerede sygeplejeproblemstillinger efter de mere komplicerede fødsler. Fælles for familierne er, at de er i en ny livssituation, som de på barselsafsnittet drager deres første erfaringer i. Afsnittet har et stort patientflow med korte indlæggelser. Dette stiller krav til sygeplejen i form af et højt informations - og vejledningsniveau. Udover de planlagte kejsersnit og igangsættelser af fødsler, er afdelingens indlæggelser altid akutte. Opgavetyperne på barselsgangen er præget af såvel grundlæggende, som komplekse sygeplejeopgaver. Sygeplejeopgaverne er af rehabiliterende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende karakter. Der er stort fokus på individuel information og vejledning af begge forældre, der gør dem i stand til sammen at mestre den nye situation efter udskrivelse. Individuel pleje og behandling udføres på baggrund af såvel faglige som etiske og moralske overvejelser. Typiske opgaver kan være: - Modtagelse og udskrivelse af familien med særligt fokus på patientmedinddragelse - Observation af mor og barn - Vejledning om amning - Vejledning om barnet - Omsorg til hele familien med udgangspunkt i individuelle ønsker og behov, gældende for hele patientforløbet. - Indledende sygeplejevurderinger af kvinden og barnet incl. diverse screeninger - Forundersøgelse af kvinder, der skal have foretaget elektivt sectio - Præ- og postoperativ sygepleje - Medicinadministration, herunder administration af iv. medicin - Instrumentel sygepleje; herunder injektioner, blodprøver på barnet m.fl. - Opgaver, der relaterer sig til de fysiologiske behov, herunder fokus på hygiejne, smitteveje og hospitalsinfektioner - Administrative opgaver - Dokumentation af udført pleje og udarbejdelse af diverse observationskemaer, samt dokumentation af plan for pleje - Deltagelse ved lægesamtaler/stuegang - Kvalitetsudvikling REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) De studerende har et planlagt fremmøde på 30 timer /uge i klinisk praksis. Timerne fordeles med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen og den studerendes individuelle behov. De studerende tilknyttes udvalgte patienter, hvor der er mulighed for indgående at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger og behandlingsforløb. Der arbejdes patientnært i mono- og i tværfaglige sammenhænge. Desuden forsøges at indtænke forløbstanken i det omfang det er muligt. De studerendes fremmøde vil fortrinsvis ligge i dagtiden, i tidsrummet fra Der vil være deltagelse i aftenvagter eller weekendarbejde, hvor det har et læringsmæssigt sigte. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): 4

5 De studerende arbejder patientnært med tildelte patienter, som de sammen med den kliniske vejleder er ansvarlig for. Den kliniske vejleder og de studerende sikrer i fællesskab, at der arbejdes ud fra den individuelle studieplan, for at sikre fokusområderne har relevans for modulet, samt at der er progression i forløbet. De studerende tilbydes før-, under- og eftervejledning, hvor den kliniske vejleder har fokus på at facilitere uddannelses processen. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den studerendes individuelle læringsstile inddrages portfolioen og refleksionsrum. Reflektionsrum er både spontane og planlagte. Reflektionsrum afvikles både individuelt og sammen med medstuderende indenfor eget og på tværs af afsnit. De studerende vejledes i at finde egen læringsstrategi og studieredskaber, under hensyn til individuelle studiebehov. Den individuelle studieplan danner udgangspunkt for 2. og 3. opfølgende studiesamtale. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er for modul 4 og 11 undervisning i Sim Nord, fælles introduktion/undervisning. Desuden afvikles undervisning for modul 2, 4, 11 og 12 studerende individuelt i afsnittet og på hospitalsniveau. Der vil være planlagt studiebesøg, der relaterer sig til patientforløbene. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Som Hospital i Region Hovedstaden arbejder Nordsjællands Hospital ud fra Strategien Fokus og Forenkling. Der er fokus på patientmedinddragelse, at patienten er i centrum og oplever sammenhængende forløb, samt at deres pleje og behandling er af høj faglig kvalitet. Der arbejdes med datastyret udvikling. Læs mere om afdelingens visioner og mål på hjemmesiden: De studerende trænes i at forholde sig kritisk til eksisterende standarder, vejledninger og sygepleje. Der stilles krav om inddragelse af nyeste forskning og viden med henblik på kvalitetsudvikling. De studerende har mulighed for adgang til bl.a. afdelingens kliniske databaser, Landsdækkende Undersøgelse for Patienttilfredshed (LUP), afdelingens egne patienttilfredshedsundersøgelser med henblik på at udvikle såvel faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. De studerende har mulighed for at få indblik i eller deltage i, Feedback møder, journal audit på indlagte patienter, indsamle egen empiri, samt at være aktive i forhold til implementering/re-implementering af aktuelle indsatsområder i afdelingen. De studerende trænes i at være en del af en kultur, der er åben for forandring. I afdelingen arbejdes der mono- og tværfagligt med inddragelse af ressourcepersoner. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Af sygeplejefaglige opgaver vil den studerende få mulighed for selvstændigt (under vejledning) at 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/familier. Den studerende reflekterer og argumenterer for vurderinger og interventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret evidens. Der arbejdes med eksemplariske forløb, hvor forløbstanken er dominerende. (Se endvidere under afsnit; Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet ). Med udgangspunkt i udførsel af sygeplejen i afdelingen kan den studerende arbejde med læringsudbytterne som beskrevet nedenfor: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet Med udgangspunkt i modulets tema kan den studerende inddrage tidligere tillært teori samt tilegne sig ny viden på baggrund af ovenstående vidensformer f.eks. viden om sygepleje inden for barselspleje, akut, præ- og postoperativ sygepleje, samt viden om ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Den studerende kan træne: at kunne varetage, reflektere over og udvikle egen sygeplejeprofession, herunder at kunne forholde sig kritisk til og inddrage praksis- udviklings- og forskningsresultater som argumentation for udvalgte sygeplejeinterventioner Inddrage VIP og standarder i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen Søge og vurdere viden fra de ovennævnte vidensformer, der kan kvalificere sygepleje At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Den studerende kan under sin klinikperiode arbejde med at analysere sygeplejefaglige problemstillinger og forholde sig kritisk til egen eller andres udførte sygepleje. Problemstillingerne kan være af specifikke eller generel karakter. Ved fordybelse af forskellige sygeplejefaglige problemstillinger kan den studerende med udgangspunkt i teoretisk afsæt eller udvalgt artikler /undersøgelser arbejde med at være bevidst om videnskabsteoretisk positioner eller forholde sig kritisk til undersøgelsesmetoderne. Ifm. internprøve kan den studerende ligeledes indfri læringsudbyttet, ved f.eks. at kunne argumentere for, hvordan data er blevet analyseret og forholde sig kritisk til valg af forskning metode. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver Den studerende har i perioden mulighed for at afprøve forskellige former for dataindsamling i form af f.eks.: observationsstudier, interview, spørgeskemaundersøgelser, audit, litteratur studie og data fra klinisk databaser med relevans for specialet; Dansk fødselsdatabase og Landsdækkende undersøgelse for patient tilfredshed (LUP Fødende). Den studerende opnår viden om juridiske og lovmæssige vilkår for indhentning og anvendelse af data I lyset af ovenstående læringsudbytte kan den studerende indfri dette ved at forholde sig til dataindsamlingsmetoder fra den forskningsbaserede viden, som inddrages hvilken metode bliver data analyseret ud fra? Den studerende kan ligeledes arbejde med læringsudbyttet ved selv at indhente empiriske data og forholde sig til analyse metoden af disse i forbindelse med intern prøve At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling Den studerende trænes i dagligdagen i at kunne argumenterer for sygeplejeinterventioner på baggrund af kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde. Den studerende trænes i at forholde sig kritisk til disse blandt andet i portfolio arbejde samt ved fælles refleksioner. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. 6

7 Afdelingen arbejder med at patienterne skal opleve kvalitet, kontinuitet, koordinering, kommunikation og kompetence i deres kontakt med sundhedsvæsnet. Den studerende kan blandt andet arbejde med dette læringsudbytte ved deltagelse i : At planlægge, organisere, prioritere og udføre sygeplejen i relation til 2-3 familier afhængig af kompleksitet At sikre patienterne kontinuitet, i forhold til sundhedsfaglig kontaktperson. At lede og koordinere ved primær sygepleje. Skabe overblik over egne patienter med henblik på evt. at uddelegere til vejleder under hensyntagen til patienternes behov for sygepleje samt egne kompetencer. Inddragelse af ressource personer i forhold til at kvalificere sygeplejen til tildelte patienter Varetagelse af funktionen ansvarshavende sygeplejerske i samarbejde med den ansvarshavende sygeplejerske Under vejledning være ansvarlig for tværfaglige morgenkonferencer mellem læge, jordemoder og sygeplejerske/visitator fra obstetrisk afdeling med henblik på at sikre kvalitet og kontinuitet i pleje og behandlings forløb Medtænke ledelse når der arbejdes med at udvikle sygepleje, se under udvikle og kvalitetssikre sygepleje Samarbejde med primær sektor i forbindelse med udskrivelse af Tidlig indsats kvinder og/eller kvinder, der under indlæggelsen har haft et kompliceret ammeforløb. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Den studerende træner at arbejde ud fra Region Hovedstadens vision Fokus og forenkling og Hospitalets vision Patienternes hospital, først og fremmest. Der er fokus på at patienten føler sig ventet og velkommen samt at patienten og dennes pårørende oplever at være medinddraget i egne beslutninger og behandling. Der er i dagligdagen fokus på patientperspektivet på baggrund af patientoplevelser. Den studerende har mulighed for at inddrage og forholde sig til LUP Fødende og den kliniske fødselsdatabase. Den studerende har ligeledes mulighed for ved sygeplejefaglig forum (der afvikles dagligt á ca 20 min varighed) at deltage i dialoger omhandlende valg af sygepleje, hvor menneskesyn, empati, tillid og etiske dialemmaer er i spil. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Afdelingen har fokus på en evidensbaseret praksis og på kontinuerligt at udvikle og kvalitetssikre afdelingen. Der er fokus på forhold, der påvirker udviklingsarbejdet positiv og negativt. Den studerende har mulighed for at reflekterer over og være i dialog med blandt andet klinisk vejleder omkring dette. Den studerende har mulighed for at træne og afprøve re/eller implementering med fokus på hvordan muligheder udnyttes og barrierer minimeres. Den pædagogiske og den psykologiske vinkel inddrages i reflektioner om muligheder og barrierer. Organisatoriske, ledelsesmæssige eller individuelle forhold, der influerer på udviklingsarbejde indtænkes ligeledes De studerende kan bl.a. træne: Hvordan bidrager den studerende til at inddragelse af kliniske vejledninger og afdelingens gældende standarder i udførelse af sygepleje overholdes Hvordan anvendes og analyserer data fra utilsigtede hændelser mhp implementering af ændrede arbejdsgange, i samarbejde med eks. klinisk vejleder, den patientsikkerhedsansvarlige, m.m Deltage ved / udfører mindre undersøgelse, eller planlagt audit på indlagte patienter i afdelingen på et afgrænset selvvalgt område Anvende PDSA (Plan Do Study Act) i praksis på baggrund af egen udført audit eller anden dataindsamling Aktivt anvende IT og de forskellige dokumentationsformer, der bliver anvendt i klinisk praksis; Elektronisk Patient Journal (EPJ), Elektronisk Patient Medicinmodul (EPM) Indsamle, anvende og analyserer data fra bl.a.: audit, LUP fødende, afdelingens egen patienttilfredshedsundersøgelser, fødselsdatabasen m.m. med henblik på at komme med forslag til 7

8 ændring af praksis. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende har muligheder for at træne sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering med fokus på dispensering og administration. Den studerende har primært mulighed for at få viden, færdigheder og kompetence inden for blandt andet smertebehandling, thromboseprofylakse, behandling af infektioner herunder iv. medicin. Desuden vil den studerende kunne opnå viden, færdigheder og kompetence inden for specialets egen medicin. Logbog i medicinhåndtering inddrages i daglig træning af ovenstående med afsæt i logbogens vejledende områder; patientsikkerhed, juridiske rammer og sundhedspædagogiske aspekter mm. Den studerende tilrådes til at udarbejde materiale til logbog (den studerendes egne optegnelser) samt løbende at ajourføre statusark i logbogen. Logbogen er desuden et fast punkt til opfølgende studiesamtalerne Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske og kirurgiske kryds kan de studerende opnå kompetencer inden for kirurgisk speciale. For uddybelse af læringsmuligheder indenfor kirurgisk sygepleje henvises til afsnit under; Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte og modulets fast- og planlagte studieaktivitet i Generel studieplan for modul 11 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerendes skriftlige og elektronisk evalueringer gennemgås 1 gang årligt med henblik på fortsat udvikling og kvalitetssikring af lærings- og studiemiljøet i de enkelte afsnit. Evalueringerne danner grundlag for tilrettelæggelsen og afvikling af fremtidig klinisk undervisning. Evaluering er ligeledes et fast punkt på møderne mellem ledende oversygeplejerske, kliniske vejledere og kliniske underviserer UCC De kliniske vejledere formidler evalueringerne til afdelingsledelsen og det øvrige personale. Udarbejdet af Dato: Juni 2015 Navn (e): Henriette Ladum Titel (er): Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder adresse (r): Henriette.Ladum@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8