Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej 27-69, 2600 Glostrup Glostrup/Sider/default.aspx Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Claus Hansen og Helle Schnor Stilling: Udviklingschefer hhv. afd. Q og afd. I adresse: Claus.Hansen@regionh.dk Helle.Schnor@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Ulla Hendriksen Stilling:Uddannelsesansvarlig sygeplejerske adresse: Ulla.Hendriksen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Psykiatrisk Center Glostrup har ca. 20 kliniske vejledere med min. 1/6 diplomuddannelse. Nogle vejledere har tillige specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, andre en del eller hel pædagogisk eller terapeutisk diplomuddannelse. De kliniske vejledere deltager løbende i kurser og temadage med fokus på læring og psykiatrisk sygepleje. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske har overordnet ansvar for at uddannelsesforløbene lever op til nationale bekendtgørelser, studieordning, modulbeskrivelser samt til regionale og lokale bestemmelser. De kliniske vejledere samarbejder i 4 teams om at tilrettelægge og afvikle de sygeplejerskestuderendes kliniske uddannelsesforløb i afsnittene i hverdagen. Der er 1-2 vejledere i hvert afsnit. En vejleder i hvert team koordinerer med uddannelsesansvarlige og øvrige teams Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: PCG afsætter som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP i gennemsnit 5-6 timer om ugen pr. studerende til introduktion, oplæring, vejledning, refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve herunder samarbejdet med underviser. En klinisk vejleder i hvert team har 2 timer til koordination Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP afsættes i gennemsnit 5-6 timer om ugen pr. studerende herunder til introduktion, oplæring, vejledning, refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Alle kliniske vejledere arbejder i praksisfællesskabet omkring patienter og pårørende. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: På Psykiatrisk Center Glostrup indgår de kliniske vejledere selv kontinuerligt i praksisfællesskabet omkring de psykiatriske patienter sammen med de studerende. Afsnittets øvrige sygeplejersker kan indgå i 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 samarbejdet med de studerende fx som kontaktpersoner for de patienter, den studerende tilknyttes. De fleste afsnit har en klinisk sygeplejespecialist, som medvirker ved udvikling af sygeplejen. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Udd. Ansv. spl. sikrer, at alle kliniske vejledere har kendskab til de relevante modulbeskrivelser, rammer og retningslinjer, introducerer og sparrer med vejledere i vanskelige forløb. Udd. ansv. spl.arrangerer fælles introduktion for alle studerende. Vejlederteamet tilbyder refleksion i grupper heraf nogle sammen med underviser. Klinisk vejleder har ansvar for lokal introduktion, oplæring, vejledning bl.a. til studieplan og litteratur, deltagelse i Fastlagt studieaktivitet og intern klinisk prøve samt dokumentation af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på dokumentationsarket i Portfolio herunder logbog i medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Personalet på Psykiatrisk Center Glostrup omfatter ca. 470 medarbejdere: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, aktivitetsmedarbejder, skolelærer, kok, sekretærer, hospitalsmedhjælpere og administrativt personale. Centeret har to forskningsafdelinger med professorat og over 20 forskningsmedarbejdere. To udviklingschefer indgår i afdelingsledelsen og er de øverste sygeplejefaglige ledere. Afsnitsledelserne består af afdelingssygeplejerske og overlæge. De kliniske vejledere er ansat i de enkelte afsnit og indgår i det daglige tværfaglige samarbejde omkring patienter og pårørende. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske er ansat i stabsfunktion, som ledes af kvalitets og uddannelsesleder. Internt samarbejde I det daglige samarbejder alle relevante faggrupper om og med patient og pårørende om udredning, behandling, pleje og rehabilitering, hvad enten de er i åben eller lukket akutmodtagelse, på døgnafsnit, specialafsnit, retspsykiatri eller i ambulante enheder fx distriktspsykiatri, OPUS team, OP teams, GERO team, Oligofreni team. Alle patienter tilknyttes sundhedsfaglige kontaktpersoner. Vi inddrager patienter og pårørende mest muligt i samarbejdet om patientens recovery proces. Eksternt samarbejder vi med en række socialpsykiatriske bo-, aktivitets- og værestedstilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, jobcentre, sociale tilbud i kommuner/region, B&U psykiatrisk center samt somatiske afdelinger på fx Glostrup, Herlev eller andre hospitaler, praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere og speciallæger. Vi samarbejder også med hjemmesygepleje og hjælp. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Psykiatrisk Center Glostrup udreder, behandler, plejer og rehabiliterer patienter med vidt forskellige psykiatriske lidelser. De studerende kan møde patienter i forskellige faser og kontekster, fx : Midaldrende mand med alkoholafhængighedssyndrom henvender sig stærkt beruset i psykiatrisk akutmodtagelse. Ved den indledende sygeplejevurdering screener sygeplejersken patienten for abstinenssymptomer, selvmordsrisiko og faldrisiko mm. Efter lægesamtale indlægges han til afrusning og abstinensbehandling under tæt observation. Sygeplejepersonalet udarbejder sygeplejeplan, rescreener, 3

4 behandler og plejer patienten i nogle døgn for at forebygge delirium tremens. Patienten tilbydes motiverende samtale og udskrives til opfølgning af sygeplejersker fra akut OP team, siden til et forløb i alkoholambulatorium, der inkluderer medicinsk behandling og terapueutiske familiesamtaler. En ung mand med akut stofudløst psykose, angst og svære hallucinationer møder op i akutmodtagelse, fulgt af sine forældre. Pt. indlægges få døgn i intensiv afsnit, hvor sygeplejerske beroliger pt. og pårørende, skaber kontakt og hjælper pt.til søvn, hvorefter psykosen aftager noget. Pt. udskrives efter eget ønske, men udvikler igen psykotiske symptomer og henvises til OPUS teamet til udredning og behandling for mulig skizofreni. Patienten og hans forældre tilknyttes en sygeplejerske og en læge, de følger i to år en række tværfaglige behandlingstilbud, psykoedukation og flerfamiliesamtaler i OPUS. Pt opnår høj grad af recovery og afsluttes efter eget ønske til kontakt med egen læge. En midaldrende kvinde bringes bevidstløs til somatisk skadestue efter et suicidalforsøg. Efter intensiv behandling i respirator vågner pt. og overflyttes til psykiatrisk afsnit. Sygeplejersken modtager og vurderer patientens tilstand, ved rescreening findes øget selvmordsrisiko, svær depression og stort vægttab. Sygeplejersken informerer og følger pt. til ECT.Patienten har skærpet fast vagt i de første døgn, men overflyttes til åbent afsnit, da depressionen aftager og sættes i antidepressiv behandling. Hun udskrives til hjemmet. Distriktspsykiatrisk sygeplejerske tilbyder psykoedukation om depression og lærer patienten nye mestringsstrategier for at forebygge tilbagefald. Senere tilbydes patienten et pakkeforløb i ambulant regi. En yngre mand med en middesvær senhjerneskade efter en arbejdsulykke indlægges til 4 mdr. forløb via neurologisk afdeling til længere varende kognitiv behandling og rehabilitering. Der udarbejdes en tværfaglig rehabiliteringsplan sammen med patienten og de pårørende. Sygeplejersken/ kontaktperson støtter pt. og koordinerer træningsforløbet. Pt. behandles for en lettere depression og profiterer så godt af den tværfaglige træning, behandling og samtaler, at han kan passe et deltidsjob efter udskrivelsen. En yngre mand fra Mellemøsten overflyttes fra fængsel til retspsykiatrisk afdeling med dom til behandling og indlæggelse pga. personfarlig kriminalitet. Pt. lider af skizofreni, misbruger stoffer og alkohol. Han er boligløs, uden uddannelse og har ingen kontakt til sin familie. Sygeplejersken etablerer kontakt og samarbejde med patienten om sygepleje- og behandlingsplan, håndterer medikamentel behandling, skaber kontinuitet og struktur på pt.s hverdag, fokuserer på patients ressourcer, træner impulskontrol. Pt. udskrives, følges af rets OP team, lærer forebyggende mestrings strategier og nye sociale færdigheder. En ældre kvinde indlægges fra hjemmet via egen læge på ældrepsykiatrisk afdeling pga. tiltagende passivitet, konfusion, svimmelhed, vægttab og tristhed. Sygeplejersker/ læger udreder, screener og overvåger patienten tæt, bl.a. for depression, demens og dehydrering. Patienten behandles og plejes i 3-4 uger, stemningsleje og aktivitet øges, pt. klarer væsentligt op og udskrives igen til hjemmet, hvor sygeplejerske og læge fra GERO team følger op. Ægtefællen får støtte og vejledning i den første tid. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Vi tilbyder fælles introduktion til centeret, rammeplan for forløbet og lokal introduktion i afsnittet. Studerende kan som medkontaktpersoner indgå i udvalgte sygeplejefaglige opgaver omkring patienter og pårørende på det kliniske uddannelsessted. Deltage i at samtale, planlægge og udføre og evaluere psykiatriske sygeplejeinterventioner og tiltag, aktiviteter i hverdagen, hjemmebesøg, tværfaglige konferencer og møder. Modulbeskrivelserne samt den studerendes aktuelle kompetencer afgør hvilken grad af kompleksitet, der vælges i de tildelte patienter, opgaver og læringsmuligheder. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Alle studerende tilknyttes min. 1 klinisk vejleder, der udvælger relevante patientsituationer og forløb, som den studerende kan deltage i ud fra patientsikkerhedsmæssige, sygeplejefaglige, etiske og læringsmæssige overvejelser. Vejlederen følger den studerende i hverdagen og følger op på studieplaner til studiesamtaler. 4

5 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Studerende kan anvende forskellige læringsmetoder fra Portfolio. Vejleder opfordrer den studerende til at begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samtaler i hverdagen, fælles refleksion i grupper og fastlagt studieaktivitet giver gode læringsmuligheder om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter op til intern klinisk prøve. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Selve mødet og samarbejdet med udvalgte psykiatriske patienter og deres pårørende giver den studerende indsigt i det sygeplejefaglige arbejde. Den studerendes læring understøttes af individuel vejledning og fælles refleksion i grupper. Studerende forventes at forholde sig aktivt og opsøgende ift. at udnytte potentielle lærings muligheder, vejledning samt anbefalet litteratur. De studerende har mulighed for at sige til og fra ud fra vurdering af situation og egne kompetencer 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Sygeplejelederne har sammen med de kliniske sygeplejespecialister og øvrigt personale stort fokus på at understøtte patienternes recoveryproces. Vi arbejder med deltagelse i udformning af sygepleje- og behandlingsplaner samt på øget information og medinddragelse af pårørende - også børn. Vi udvikler sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der kan medvirke til at nedsætte de psykiatriske patienters risiko for øget dødelighed af somatiske lidelser samt forebygge anvendelse af tvang. Kvalitetsudvikling, forbedring af dokumentation og LEAN processer foregår fortløbende. På PCG forskes bl.a. i neuropsykiatri samt affektive lidelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Sygeplejestuderende på modul 11 vejledes til selvstændigt at fungere som kontaktperson for patienter med komplekse psykiatriske og/ eller somatiske lidelser. Den studerende får mulighed for at informere om, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer for de tildelte patienter på det konkrete klinisksted. Vi anvender en lang række screeningsredskaber i vurderingen af patienterne. Den studerende trænes i at formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog, både i hverdagen ved dokumentation i KISO og i sygeplejeplaner som udarbejdes i samarbejde med patienten. De studerende får mulighed for refleksion individuelt med klinisk vejleder og i fælles gruppe for modul 11 studerende på centeret. Klinisk vejleder opfordrer den studerende til at argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til Komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og vejleder den studerende til at søge praksis-, udviklings-og forskningsbaseret viden, der understøtter argumentationen. Vi tilrettelægger fælles sygeplejefaglige temadage på tværs af centrene i RHP med oplæg og refleksion over udvalgte komplekse kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Ved at indgå i det patientnære tværfaglige kliniske samarbejde omkring en eller flere patienter sammen med sin vejleder eller andre sygeplejersker trænes den studerende i at beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Ud fra de gældende kliniske vejledninger oplæres de studerende i 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer, Den studerende oplæres og træner medicinadministration via EPM, først til egne, senere til udvalgte patientgrupper, indtil den studerende behersker de sygeplejefaglige opgaver ved medicinhåndtering herunder patienternes behov for information og vejledning. Den kliniske vejleders vurderer den studerendes kompetencer i hverdagen, ved fastlagt studieaktivitet og intern klinisk prøve. Se under anvendelse af logbog i medicinhåndtering. De studerende opfordres af klinisk vejleder til at identificere og reflektere over fagetiske og juridiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygeplejen. RHP.s visioner og strategier for nedbringelse af tvang samt gældende lovgivning, RHP.s værdigrundlag, de sygeplejeetiske retningslinjer inddrages. De studerende får mulighed for at lære at handle moralsk og juridisk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borgere.. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbog i medicinhåndtering anvendes ved studiesamtaler til at vurdere Modul 11 studerendes aktuelle kompetencer, læringsmuligheder og fokusområder. De studerende undervises i sundhedsteknologiske færdigheder, introduceres til EPM og oplæres i sygeplejefaglige opgaver ved medicinhåndtering i det pågældende afsnit. Vi arrangerer fælles temadage for Modul 11 studerende om sygepleje hos patienter med komplekse kliniske tilstande, målrettet undervisning i udvalgte farmakologiske emner samt teori og træning i scills.lab.af sygeplejerskens kliniske færdigheder ved subkutan, intramuskulær og intravenøs injektion og væsketerapi. Den studerende vil med stigende selvstændighed udføre medicinhåndtering til de udvalgte patienter ud de gældende vejledninger. Den studerende opfordres til at identificere virkning og bivirkninger og være opmærksom på patientens behov for information og vejledning. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Mennesker med psykiatriske lidelser har øget risiko for at udvikle komplicerende somatiske lidelser, der kan føre til afkortning af levetiden med år fx. kardiologiske sygdomme, endokrinologiske sygdomme, lungesygdomme og sygdomme som følge af overvægt eller fejlernæring. Sygeplejefagligt øger vi aktuelt vores indsats for at opspore somatiske lidelser og intervenere målrettet for at forebygge overdødelighed af de årsager. Studerende kan møde patienter med medicinske problemstillinger relateret til konsekvenser af spiseforstyrrelser, metabolisk syndrom ved antipsykotisk behandling, hæmatologiske lidelser ved behandling med psykofarmaka, fx Leponex, neurologiske skader ved misbrug eller anden hjerneskade, hjertearytmier ved antidepressiv medicin, nyrepåvirkning ved Lithium-behandling. Vi har desuden fokus på differentialdiagnoser ved fx dehydrering, stofskiftesygdomme og tumorer. Kirurgisk sygepleje vil studerende kun sjældent få mulighed for at lære på psykiatrisk afdeling. Studerende, der kommer på kliniksteder, hvor patienter får ECT behandling, vil dog lære grundlæggende præ- og post operativ sygepleje, idet patienten lægges i kortvarig fuld narkose under behandlingen. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende opfordres til at evaluere deres studieforløb ved afsluttende studiesamtale med deres kliniske vejleder. Alle studerende opfordres til at udfylde UDEVAs elektroniske evaluerings skema inden da. Når resultaterne fra hvert hold foreligger udsendes besked til de kliniske vejledere og afd. spl. med link til UDEVA. Resultaterne drøftes på halvårlige møder i sygeplejeledelsesforum. Såfremt evalueringer afviger væsentlig fra PCGs eller afsnittets tidligere evalueringer drøftes mulige handlingstiltag og planer mellem uddannelsesansvarlig, sygeplejeledere og klinisk vejleder 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Ulla Hendriksen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske master i klinisk sygepleje Titel (er): se ovenfor adresse (r): Ulla.Hendriksen@regionh.dk Tlf.: mobil Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7