Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Diakonissestiftelsens Hospice Er en selvejende institution under Den Danske Diakonissestiftelsen og fungerer som en specialiseret behandlingsafdeling til patienter med palliative behov. Diakonissestiftelsens Hospice har 10 sengepladser på det nuværende Hospice, som i 2016 udvider i et nybygget Hospice til en kapacitet på 16 pladser. Faggrupperne er tværfaglige og består af Læger, Sygeplejersker, Fysioterapeuter, Præst samt sekretær og teknisk personale. Diakonissestiftelsens Hospice er beliggende på Dronningensvej 16, 2000 Frederiksberg. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Hanne Monberg Stilling: Afdelingssygeplejerske adresse: hamo@diakonissen.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Jesper Grud Rasmussen Stilling: Klinisk sygeplejespecialist adresse:jera@diaklonissen.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere har minimum 7 års erfaring på Diakonissestiftelsens Hospice og bred erfaring i onkologisk og hæmatologisk behandling. De har begge minimum 1/6 diplomuddannelse. De kliniske vejledere har bred erfaring med undervisning på grunduddannelsesniveau, efteruddannelser og tværsektorielle fagdage. Deres ansvar er at varetage den daglige kliniske vejledning, både ved praktisk læring/bedside i klinikker, samt teoretiske reflektionsøvelser. Opgavevejledning og eksaminationer, overordnede undervisningsopgaver der angår generelle uddannelses- og læringsmæssige forhold varetager den uddannelsesansvarlige også. Desuden varetager den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kontakten med diverse uddannelsesinstitutioner og relevante tværsektorielle afdelinger / samarbejdspartnere. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske vejleder har til ansvar at planlægge den studerendes forløb på DST Hospice. Der er en daglig sparring med den uddannelsesansvarlige og den koordinerende kliniske vejleder, da Hospice er et lille hus med tæt samarbejde. Dette medvirker en tæt opfølgning og forventningsafstemning/målsætning med den studerende gennem hele forløbet. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere er ansat på et timeantal af 32 timer/uge og vurderer selvstændigt behovet for at gå fra plejen til planlægning af det kliniske forløb. Generelt bruger en klinisk vejleder 16 timer pr. måned. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere er ansat på et timeantal af 32 timer/uge primært i dagvagter hvor den studerende har mulighed for at følge vejlederen. Den studerende tilbydes desuden at følge de kliniske vejleder i aften samt 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 nattevagter når dette passer ind i modulets målsætning. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: På Hospice findes et personale med en bred og mangeårig erfaringsmæssig spredning og stort kendskab til generel sygepleje og sygdomslære. Størstedelen af sygeplejerskerne har taget efteruddannelser i blandt andet Palliation samt kommunikation og fungerer på specialistniveau. Den Kliniske sygeplejespecialist har meget bred pædagogisk ogundervisningserfaring. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Diakonissestiftelsens Hospice har tilknyttet to kliniske vejledere, der refererer til afdelingssygeplejersken samt den Kliniske sygeplejespecialist der fungerer som uddannelsesansvarlig. Koordineringen og den daglige kliniske vejledning varetages af den kliniske vejleder i samarbejde med den Kliniske sygeplejespecialist. Den daglige kliniske vejleder har ansvar for studerende på Hospice og varetager sammen med relevante kollegaer den kliniske undervisning i dagligdagen. Alle studiesamtaler og fastlagte studieaktiviteter er det således den Kliniske Vejleder der planlægger i samarbejde med den studerende. I tilfælde af, den Kliniske vejleder ikke er til rådighed, varetager den Kliniske sygeplejespecialist samtaler og eksamener. De modulbeskrevne interne og eksterne eksamener, inddragelse af den studerendes studieplan, logbog i medicinhåndtering og Portfolio varetager den Kliniske vejleder også. Den kliniske vejleder varetager alle didaktiske tiltag omkring de studerende og har ansvar for at de øvrige pædagogiske tilbud varetages af kvalificerede og kompetente kollegaer. Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelse og niveaubestemmelse i den daglige vejledning, med udgangspunkt i modulbeskrivelserne samt interne og eksterne eksamener. De Kliniske vejledere har begge bred sygeplejemæssig erfaring og arbejder på ekspertniveau indenfor Palliation. Derudover underviser de på efteruddannelser på diplomniveau samt på Social og Sundhedsuddannelsen og på temadage arrangeret af Hospice, både i og udenfor Hospice. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Den kliniske vejleder arbejder løbende sammen med Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole. Der foregår et dagligt tæt tværfagligt samarbejde med læge, fysioterapeut, præst, sekretær, altmuligmand og rengøringspersonale. På Hospice findes 22 ressourcepersoner, som er sygeplejersker med fokus på bestemte områder og som er ansvarlige for disse. Af områder kan nævnes: Smertebehandling, Pårørendesamarbejde. Mundpleje, Børn og unge, Psykiatriske diagnoser, Sår-og hudpleje m.m. Desuden arbejdes der, udover patientens egen læge, sammen med patientrelaterede relevante hospitalsafdelinger blandt andre: onkologiske, hæmatologiske, klinisk/biokemisk, laboratorier, stråleterapi, hjemmesygepleje, stomisygeplejersker. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Hospice lindrer og behandler uhelbredeligt syge og døende mennesker. Patienter kan blive indlagt med henblik på at leve den sidste tid på hospice, eller patienter kan indlægges på 3

4 midlertidigt ophold. Alle indlæggelser forudsætter bl.a., at det er patientens eget ønske at blive indlagt, og at patienten har behov for specialiseret hjælp til lindring af symptomer. Nogle patienter kan udskrives til eget hjem eller plejehjem efter at de plagsomme symptomer er lindret. De studerende følger sammen med de kliniske vejledere, patienterne på Hospice og får mulighed for at udøve sygepleje med udgangspunkt i analysemetoder fra forskellige perspektiver samt få indsigt i de komplekse forløb. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende, så vidt muligt, følger den kliniske vejleder så der opnås kontinuerlig og praksisnær undervisning i den daglige gang. På denne måde vil den studerende opnå studieaktiviteter initieret af vejlederen. Siden der er to samtidige studerende tilknyttet Hospice vejledes de studerende til at planlægge undervisningsseancer for hinanden og det resterende personale. Dette vises blandt andet ved at de studerende og kliniske vejleder mødes til fælles refleksionsøvelser, relevante oplæg og undervisning på tværs af Hospices på Sjælland. Således initieres de studerende til undervisning af studerende for studerende. De studerende mødes enkeltvis med kliniske vejledere til studiesamtaler og vejledninger, samt i grupper med andre studerende fra Metropol. Disse klinikker foregår på Rigshospitalets Hæmatologiske afdeling. Den studerende indgår ikke i normeringen på afdelingen. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejdet mellem vejleder og studerende bygger på samme værdisæt som Hospice. Der lægges op til en inkluderende og ligefrem kommunikation med daglig evaluering og rum for refleksion mellem vejlederen, den studerende samt med mono og tværfaglige samarbejdspartnere. Den studerende vil efter hensigten følge de samme personer ofte og derfor opnås en relationel tæt, ærlig og anerkendende kontakt, med sigtet at den studerende kan tilegne sig kundskaber og igennem disse udvikle sin faglighed og personlighed. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ved forventningssamtalen klarlægges den studerendes individuelle studiemetoder, hvilke danner grundlag for samarbejdet under den kliniske undervisning og ender med udfærdigelsen af en individuel studieplan. De studerende indgår derefter, som beskrevet, i de daglige rutiner på Hospice, samt i lærende fora med medstuderende og det daglige personale gennem konferencer og møder. Den tætte kontakt til den kliniske vejleder anses som væsentlig i den kliniske undervisning og prioriteres højt så studieplanen løbende kan evalueres. De studerende gør brug af Portfolio som i dens form, fremadrettet samt bagudrettet, danner udgangspunkt i studiesamtalerne mens den studerende er på Hospice. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende følger sammen med de kliniske vejledere eller udvalgt sygeplejepersonale, patienterne på Hospice og får mulighed for at udøve sygepleje med udgangspunkt i analysemetoder fra forskellige perspektiver samt få indsigt i de komplekse forløb. Relevante læringssituationer vil blandt andet indeholde: modtagelse af ny patient og dennes pårørende, prioritering, planlægning, udførelse og evaluering af generel og specifik sygepleje. Den studerende skal under den kliniske undervisning lære at kunne beherske de administrative procedurer, den gældende dokumentationspraksis og evaluere den planlagte og gennemførte pleje. Den studerende stifter gennem den kliniske undervisning bekendtskab med mange forskellige cancer former, med komplekse sygdomsrelaterede palliationsbehov, samt med de behandlingstilbud sundhedsvæsenet og samfundet giver patienterne og de etiske overvejelser der er i forbindelse hermed. 4

5 På Hospice er der mulighed for at lære de praktisk sygeplejerelaterede opgaver samt at få en grundig farmakologisk indsigt samt arbejde med observation af virkning/bivirkning af den medicin patienterne på Hospice får. Den studerende knyttes gennem tiden til udvalgte patienter og dygtiggør sig i samarbejde med patienterne, pårørende og mono samt tværfaglige personale i afdeling. Den studerende vil have mulighed for at følge patienter til undersøgelser udenfor Hospice. Den studerende får desuden mulighed om et ophold i Det Udkørende Hospice Team (DUHT), som varetager koordinering og pleje af palliative patienter i hjemmet. Alt i alt findes en bred grobund for udvikling og læring på Hospice, som stiller høje krav til den studerende. Vi sigter mod, og forventer, en stor motivation og interesse fra den studerende 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Diakonissestiftelsens Hospice arbejder ud fra evidensbaseret sygepleje og har en løbende udvikling på området. Af igangværende implementering og udviklingsaktiviteter kan nævnes DMCG-PAL retningslinjer, kontaktsygeplejerskeordningen, og procedurer ved dødsrallen, samarbejde med pårørende, smertebehandling, obstipationsprofylakse, terminal uro og lindring af patienternes fatigue. Der er fokus på non-farmakologiske tiltag som blandt andet indebærer pårørendesamarbejde samt åndelig omsorg. Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospice overordnede indsatsområder med udgangspunkt i Den totale smerte der omhandler Fysisk, Psykisk, Social og Åndelige dimensioner og de studerende tilknyttes den Kliniske sygeplejespecialist for at få fokus på disse mål for modulet. Vedrørende implementering, kræves det desuden af den studerende, at hun/han kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets og udviklingsarbejde. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Det centrale i modulet er selvstændighed i udøvelse og formidling af kompleks klinisk sygepleje. Denne selvstændighed optrænes gennem relevante læringssituationer hvor den studerende følger patienter fra indlæggelsesdagen, til de enten udskrives eller dør. Læringssituationerne vil blandt andet være: - modtagelse af ny patient og dennes pårørende - prioritering af generelle og specifikke sygeplejetiltag - planlægning, udførelse og evaluering af disse tiltag I denne proces vil den studerende medvirke til at planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, så patienternes palliationsbehov tydeliggøres og afhjælpes. Den studerende får således mulighed for at træne identificering af sygeplejebehov, opstille mål, udøve selvstændig sygepleje, evaluere og dokumentere kliniske situationer. Den studerende knyttes til udvalgte patienter og skal opnå færdigheder i både samarbejde med patienterne og med monofagligt- samt med det tværfaglige personale. Desuden vil den studerende følge patienter på tværs af sektorer og institutioner, blandt andet til Diakonissestiftelsens Udkørende Hospice Team (DUHT), som varetager plejen af palliative patienter i hjemmet. Den studerende vil gennem tid opnå kundskaber i at lede sygeplejen med ansvar for flere patienter. Herunder skal den studerende prioritere forløb for patienterne, koordinere og uddelegere opgaverne til mono samt tværfaglige samarbejdspartnere og sikre sammenhængende forløb underlagt høj patientsikkerhed. Gennem den palliative sygepleje, vil den studerende daglig samarbejde med patienter og pårørende, ud fra 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Hospice værdisæt med respekt for forskellige opfattelser, værdier og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje, af både fysisk, psykisk, åndelig og social karakter Under vejledning vil den studerende således få mulighed for at opøve samtaleteknik og opnå bred erfaring med pårørendesamarbejde herunder også refleksion af egne sygdoms og sundhedsopfattelse. Den studerende har også mulighed for indgående at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse og har mulighed for at sammenholde specifikke sygeplejeproblemstillinger med behov for specifikke sygeplejeinterventioner. Denne refleksion sker konstant via kontinuerlig vejledning i arbejdet omkring patienter samt gennem fastlagte refleksioner både i afdelingen med personale samt med studerende og uddannelsesansvarlige. Under den kliniske undervisning på Hospice vil den studerende vejledes og oplæres i dataindsamlingsmetoder samt i at opnå kvalifikationer i inddragelse af relevant forskning knyttet til sygeplejeprofessionen. Den studerende vil vejledes i og oplæres til at bruge denne viden til at kunne begrunde vurderinger og sygplejeinterventioner med baggrund i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, da sygeplejen i afdelingen er baseret herpå. Den studerende vejledes således til at inddrage, observere, identificere og agere ud fra en patientnær kontekst i forhold til centrale sygeplejefaglige områder. Den studerende opnår gennem den kliniske undervisning evner til at beherske et mundtligt og skriftligt tydeligt fagsprog via de administrative procedurer og den gældende dokumentationspraksis. Der er krav om, at den studerende medvirker til denne formidling, blandt andet gennem konferencer og dokumentation fra modulets start. Den studerende vil desuden udvikle kommunikative kompetencer via plejen af patienter, gennem pædagogisk vejledning og samtaler. Den fastlagte studieaktivitet planlægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder, hvor den studerende skal fremvise, at hun/han behersker medicineringsprocessen efter gældende lovgivning, retningslinjer og vejledninger. Praktisk vælges en eller to patienter som den studerende skal varetage medicinadministrationen for. Under seancen skal den studerende kunne inddrage emner som: - Medicinens virkninger, bivirkninger og interaktioner r ved medicinadministration - og kompetenceområde contra sygeplejerskens samt Efter seancen vurderes denne og den Kliniske vejleder attesterer gennemførelsen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modulet vil alle studerende oparbejde viden, færdigheder og kompetencer indenfor medicinadministration. Fra samarbejde med tværfaglige partnere til vurdering af præparatvalg, modtagelse og opbevaring af medicin, dispensering, selve administrationen og efterfølgende observering og justering. På Hospice administreres medicinen på, den for patientens mest hensigtsmæssige måde, hvilket betyder den studerende vil skulle håndtere medicin peroralt, som iv. administration og infusion, som suppositorie samt subkutane og intramuskulære injektioner. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje Patientgruppen på Hospice er blandet med både medicinsk og kirurgisk behov for sygeplejetiltag, men den studerende vil ikke møde præ- og postoperativ sygepleje da patienterne overflyttes til andre afdelinger i tilfælde af operationer. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 6

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 7 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Ved alle evaluerende samtaler med studerende indsamles information om Hospices uddannelsesmæssige kvalitet. Denne information bruges til en konstant udvikling og tilpasning af studiemiljøet på Hospice gennem ressourcefordeling, uddannelse og samarbejde med sygeplejerskeuddannelserne. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Jesper Grud Rasmussen Titel (er): Klinisk sygeplejespecialist adresse (r): jera@diakonissen.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7