Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Toning: Hurtigt ind - Hurtigt ud Modulbeskrivelsen er godkendt juni 2015 Revideret juli 2016

2 Kolofon Dato 7. juli 2016 Modulbeskrivelse på sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol Modul 9 Toning Hurtigt ind Hurtigt ud Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

3 Indhold 1.0 MODULBESKRIVELSENS FORMÅL MODULETS LÆNGDE OG ANTAL ECTS UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE UNDERVISNINGSFORMER STUDIEAKTIVITETSMODELLEN PÅ MODUL FEEDBACK PÅ MODUL TILBUD OM STUDIESAMTALE PÅ MODUL EVALUERING MODULBESKRIVELSE I HENHOLD TIL STUDIEORDNINGEN MODUL 9: SYGEPLEJE, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED LÆRINGSUDBYTTE CENTRALE FAGOMRÅDER MODULETS UDVALGTE TEMAER TEMA 1: SYGEPLEJE OG DET GODE LIV TEMA 2: FORSKNING I SYGEPLEJE EKSTERN PRØVE FAGLIGE OG METODISKE KRAV TIL EKSTERN PRØVE DEN MUNDTLIGE DEL AF EKSAMINATIONEN KRITERIER FOR BEDØMMELSE PRAKTISKE OPLYSNINGER SYGEEKSAMEN OMPRØVE... 19

4 1.0 Modulbeskrivelsens formål Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i Bilag 2 til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Modulbeskrivelsens formål er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i de enkelte moduler udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Desuden beskrives, hvordan toningen udmøntes på dette modul. Toningsmodulet Hurtigt ind hurtigt ud indeholder en fordybelse i relation til korttidskontakters mulige konsekvenser for det gode liv. Endvidere vil der være fokus på forskning om korttidskontakter i sygeplejen. Toningen er et sammenhængende toningsforløb i uddannelsen mellem modulerne 7, 6, 8 & 9 med særligt fokus på kortvarige møder mellem patienten/borgeren og sygeplejersken. I alle modulerne vil det gennemgående tema være det vilkår, at korttidskontakter i sygeplejen er kommet for at blive. Det sammenhængende forløb begynder på modul 7. Her arbejdes der med praksisorienterede øvelser med fokus på korttidskontakter, der vil blive belyst ved hjælp af udvalgte teorier. I modul 6 foregår den kliniske uddannelse i hjemmeplejen og i modul 8 inden for psykiatrisk sygepleje. I begge moduler vil der være fokus på mulige konsekvenser ved korttidskontakter mellem patienter/borgere og sygeplejersker og der indsamles empiri, som kan anvendes i modul 9-forløbet. Som afslutning på toningsforløbet, i modul 9, er der mulighed for systematisk at bearbejde og udveksle erfaringerne fra modulerne 7, 6 og 8 med de andre studerende i klassen og med underviserne. Der arbejdes med at teoretisere over erfaringerne i forhold til blandt andet etiske og videnskabsteoretiske perspektiver på kortidskontakters betydning for samspillet mellem patient og sygeplejerske. Desuden bliver der muligheder for at styrke de metodiske kompetencer i forhold til de efterfølgende moduler og i forhold til den afsluttende bacheloropgave. Modulbeskrivelsen indeholder undertematiseringer med udgangspunkt i modulets overordnede tema. I modulbeskrivelsen indgår en konkretisering af læringsudbytte, centrale fagområder, indholdet i undervisningen, fastlagte 1

5 og/eller planlagte studieaktiviteter, pædagogisk tilrettelæggelse, litteratur samt modulets bedømmelse. 2.0 Modulets længde og antal ECTS Hvert modul har et omfang på 15 ECTS-point og en varighed på 10 uger, dog med undtagelse af modul 13 og 14, der har et omfang på henholdsvis 10 ECTSpoint og 20 ECTS-point. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på ca. 41,25 timer. Modul 9 begynder i ugerne 6 og Undervisningstilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges, så der igennem modulforløbet arbejdes i dybden med udvalgte områder af modulets temaer. Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes et grundlag for kontinuitet og progression både inden for modul 9 og i forhold til uddannelsens øvrige moduler. 3.1 Undervisningsformer På modul 9 anvendes en variation af undervisnings- og arbejdsformer, herunder klasse-og klyngeundervisning samt et projektseminar. Klyngeundervisning tilrettelægges som undervisning for mindre grupper af studerende. I klyngeundervisningen arbejdes der reflekterende med sygeplejefaglige problemstillinger 1 med udgangspunkt i modulets temaer og med integration af modulets fagområder. I projektseminaret arbejder de studerende praktisk med modulets teorier og metoder og præsenterer deres projektarbejde for hinanden. På modul 9 er der en planlagt studieaktivitet. Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at de studerende arbejder med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra egne kliniske erfaringer og oplevelser, samt at de studerende øver struktureret litteratursøgning. Den planlagte studieaktivitet kvalificerer således de studerende til at udarbejde en projektbeskrivelse, som er en del af ekstern prøve på modul 9. 1 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering indenfor sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen M & Smebye KL Sygepleje fag og proces. Munksgaard, København) 2

6 Sygeplejerskeuddannelsen Metropol anvender portfolio 2 som et obligatorisk, individuelt studie- og dokumentationsredskab gennem hele uddannelsen. På modul 9 tages der i projektbeskrivelsen udgangspunkt i de studerendes individuelle portfolio eller i en poster-præsentation fra de kliniske moduler 4,6 og 8 mhp. at beskrive, dokumentere, afgrænse, analysere og diskutere en sygeplejefaglig problemstilling. Den udarbejdede projektbeskrivelse indgår i den studerendes portfolio, sammen med skriftlige refleksioner over læringsudbyttet. 3.2 Studieaktivitetsmodellen på modul 9 Nedenfor finder du en kort beskrivelse af undervisningstilrettelæggelsen med præsentation af undervisningens forskellige former og aktiviteter fra studieaktivitetsmodellen. Ovenstående model for modul 9 viser hvordan de 412,5 timer, som de 15 ECTS point munder ud i, fordeler sig ud over fire kategorier. Disse kategorier giver dig et blik for, hvilke studieaktiviteter du selvstændigt forventes at initiere, og hvilke 2 Der henvises til Den Flerfaglige Professionshøjskole Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen København. 3

7 din underviser forventes at initiere. Samtidig skaber modellen et overblik over, hvordan timerne fordeler sig henover modulet. Klasse- og klyngeundervisning På modul 9 møder du som studerende en variation af undervisning- og arbejdsformer herunder klasse-og klyngeundervisning. I studieaktivitetsmodellen er disse placeret i kategori 1. Til ovenstående undervisningsformer, hvor både du og underviseren er til stede, forventes du at møde forberedt op ved at have læst og studeret den anbefalede litteratur jævnfør lektionsplanen. Til hver klasseundervisning forventes du at bruge minimum en time til forberedelse af hver lektion, hvorimod du til klyngeundervisningen forventes at benytte tre forberedelsestimer pr. gang. Det skyldes, at der både er litteratur, som det forventes, at du studerer, samt eventuelt planlagt gruppearbejde forud for undervisningen. Forberedelse til undervisningen er en selvstændig disciplin, hvor indholdet til din forberedelse er initieret af din underviser For at få størst udbytte af undervisningen og dermed styrke din egen læring og udvikling, er efterbearbejdning af klasse- og klyngeundervisning et centralt punkt i dine studieaktiviteter. Bearbejdelse af klasse- og klyngeundervisning er initieret af dig som studerende, og du forventes at bruge minimum en halv time efter hver undervisningsgang. Denne opgave ligger derfor i kategori 3. Projekt og ekstern prøve Modul 9 indebærer en del selvstændigt arbejde, hvorfor størstedelen af studieaktiviteten ligger i kategori 3. Projektarbejdet, som munder ud i en mundtlig eksamen, har en central plads i dine studieaktiviteter og ligger hovedsageligt i kategori 3, da du selvstændigt og sammen med din gruppe arbejder med litteratursøgning, indkredsning af problemstilling, problemformulering samt skriveprocessen. I kategori 2 ligger forberedelse til vejledning, idet du og din gruppe er styrende i forhold til vejledningens retning. Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du skal forberede et oplæg med udgangspunkt i projektbeskrivelsen. Eksamensforberedelse er ligeledes noget, du som studerende selv initierer og har ansvaret for, hvorfor ovenstående timeantal er vejledende. For at skærpe din egen udvikling og læring forventes det, at du søger litteratur, som ligger ud over den anbefalede litteratur. Inddragelse af viden fra de foregående moduler er ligeledes en studieaktivitet, som initieres af dig selv samt dine medstuderende. 4

8 3.3 Feedback på modul 9 I sygeplejerskeuddannelsen ses feedback som en central del af undervisningsog vejledningsforløb, og feedback gives, afhængig af form og formål, af undervisere, vejledere, censorer og medstuderende. Formålet med feedback i sygeplejerskeuddannelsen har altid et læringsmæssigt perspektiv. Feedback skal understøtte den studerendes læring og viden om egne præstationer og tydeliggøre baggrunden for vurderinger samt de faglige mål og formmæssige krav og forventninger, der stilles til dem som sygeplejestuderende. Det betyder, at underviserne er bevidste om og stræber efter at give feedback i relation til de tre vigtige feedback-spørgsmål: Hvor er jeg på vej hen? (Feed up) Hvordan klarer jeg mig? (Feed back) Hvor skal jeg hen herfra? (Feed forward) Denne tabel viser feedback-aktiviteterne på modul 9: Aktivitet Oplæg og fremlæggelser i klasseundervisning. Analyser af videnskabelige artikler, som fremlægges i klyngeundervisningen. Feedback Mundtlig feedback med vægt på såvel feed up feed back feed forward v/ såvel undervisere som medstuderende Ekstern mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i skriftligt oplæg udarbejdet i grupper af 4-6 studerende Efter eksaminationen modtager alle studerende individuel mundtlig feedback og feed forward på såvel den mundtlige præstation som på projektbeskrivelsen v. eksaminator og censor. 3.4 Tilbud om studiesamtale på modul 9 På modul 9 tilbydes de studerende en studiefaglig samtale med fokus på fremtidigt studieforløb og karriere. Samtalen varer 20 minutter og afholdes med en af modulets undervisere. Den studerende kan finde inspiration til samtalen i 5

9 dokumentet Vejledning til studiefaglig samtale efterår 2016, der findes på Intrapol. Tilmelding til studiefaglig samtale sker i modulets Wiki på IntraPol. 3.5 Evaluering På Sygeplejerskeuddannelsen lægger vi stor vægt på at få de studerendes vurderinger af både undervisning og eksamen. Du kan bidrage med din vurdering ved at besvare den evaluering, der gennemføres som afslutning på modulet. Evalueringen gennemføres som et elektronisk spørgeskema, som du får adgang til i IntraPol. Viden fra evalueringer bruges til kontinuerligt at forbedre og udvikle de enkelte moduler og uddannelsen som helhed. I Modul 9 foretages to evalueringer: 1. en evaluering af modulet som helhed, når undervisningen er ved at være slut 2. en evaluering af eksamen, som finder sted i starten af Modul 10. Læs mere om beslutningsreferater og evalueringer. 4.0 Modulbeskrivelse i henhold til studieordningen 4.1 Modul 9: Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modul 9 retter sig mod sygepleje som etisk og videnbaseret virksomhed, ved at inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til forskning og udvikling i sygepleje. 4.2 Læringsudbytte 1. At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde 2. At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 3. At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling. 4. At formidle og argumentere sammenhængende og stringent. 5. At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. 6

10 6. At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed. 7. At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. 8. At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling. 9. At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 10. At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. 4.3 Centrale fagområder ECTS point Teoretisk Sygepleje 7 Filosofi, religion og etik 3 Videnskabsteori og forskningsmetodologi Modulets udvalgte temaer I undervisningen lægges der vægt på refleksioner over sygeplejefaglige fænomener i relation til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger samt på refleksioner over, hvordan forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske tilgange kan bidrage til udvikling af sygeplejeprofessionens videngrundlag. Modulet er tilrettelagt i form af to temaer - Tema 1: Sygepleje og det gode liv og Tema 2: Forskning i sygepleje. Temaernes faglige indhold understøtter og supplerer hinanden, og temaerne skal derfor ses i sammenhæng, men ikke nødvendigvis i et kronologisk forløb. Således vil modulet begynde med enten Tema 1 eller Tema Tema 1: Sygepleje og det gode liv I Tema 1 introduceres de studerende til faget filosofi. Der sættes fokus på filosofiske teorier og aspekter, som har bidraget til udviklingen af sygeplejeprofessionens videngrundlag, og forståelse af patienter og borgere som unikke individer. Etik som filosofisk disciplin har en central placering i dette tema, 7

11 fordi etiske teorier og principper danner grundlag for sygeplejerskers håndtering af etiske dilemmaer og problemstillinger. Med udgangspunkt i patienter og borgeres oplevelse af at være alvorligt syg og/eller døende lægges der især vægt på sygeplejefaglige problemstillinger i relation til kulturreligiøse, eksistentielle og etiske spørgsmål og deres betydning for realisering af det gode liv for den enkelte. Centrale fagområder: Filosofi, etik og religion (3 ECTS) Sygepleje (2 ECTS) Formålet med undervisningen i tema 1 er følgende: Du opnår viden og kompetencer til at identificere, afgrænse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, hvor korttidskontakter indgår - i et forpligtende samarbejde med medstuderende Du opnår viden og kompetencer til at redegøre for filosofiens bidrag til sygeplejes udvikling og færdigheder til at reflektere over begrebet det gode liv og korttidskontakter samt de individuelle betydninger, dette kan have i et patient-/borgerperspektiv Du opnår viden og kompetencer til at medtænke patienters og borgeres perspektiver som livsanskuelse, kultur eller religion, når du analyserer etiske dilemmaer og problemstillinger i sundhedsvæsnet og i sygepleje Du opnår viden og kompetencer til at redegøre for lovgrundlaget og de forskningsmæssige etiske retningslinjers betydning i sygepleje. Samtidig opnår du færdigheder i at reflektere over de etiske aspekter, der generelt kan knyttes til udviklings- og forskningsarbejde Du udvikler kompetencer til selvstændigt at bearbejde erfaringer fra klinisk praksis ved at identificere etiske problemstillinger og dilemmaer, så du kan argumentere for beslutningstagning i dit fremtidige faglige, flerfaglige og tværsektorielle samarbejde. Indholdet i den teoretiske undervisning: Filosofi, etik og religion: Filosofiens bidrag og udfordring til udvikling af sygeplejeprofessionen Filosofisk fokus på mennesket som bestående af bevidsthed og krop relateret til det gode liv 8

12 Etiske teorier og principper som grundlag for diskussion af etiske problemer eller dilemmaer i sygeplejen Menneskers eksistentielle og /eller religiøse livsanskuelse. Sygepleje: Etiske refleksioner over sygeplejeprofessionen Sygeplejefaglige problemstillinger i relation til eksistentielle og åndelige fænomener Etiske overvejelser i forbindelse med forskning i sygeplejen. Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser- og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser og klyngeundervisning. Klyngeundervisningen retter sig i dette tema mod at integrere de studerendes kliniske erfaringer med temaets fagområder, med særligt fokus på åndelige og eksistentielle fænomener i forbindelse med sygdom og død. Anbefalet litteratur til tema 1 Birkler, J., Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard. s Birkler, J., Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. s , 49-54, , og Birkler, J., 2015, Døden i et professionelt perspektiv. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 66, 70-76, 81-82, Bondevik, M., Den eksistentielle dimension. I: M Bondevik, HA Nygaard red. Tværfaglig geriatri en indføring. København: GADS Forlag. s Busch, C. J., et al Religion, eksistens og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Fjordside, S. og Morville, A., Autonomi. I: M. Raunkiær og M. Holen red. Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard. s Husted, J. og Lübcke, P., Politikens filosofihåndbog. København: Politikens Forlag. s Jensen, U.J., Moralsk ansvar og Menneskesyn. København: Munksgaard. 2. udgave, s ,

13 Kappel, K., Bioetik. I: A Christiansen red. Filosofisk etik. Introduktion til normativ etik, praktisk etik og metaetik. Århus: Aarhus Universitetsforlag. s Kemp, P., Principper for omsorg. I: M Bjerrum og KL Christiansen red. Filosofi, Etik, Videnskabsteori. København: Akademisk Forlag. s Kjellström, S., Forskningsetik. I: M Henricson red. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. s Persondataloven, Lov om behandling af personoplysninger. Lov nr. 429 af 31/05/2000: Available: [Lokaliseret d. 07/07/ 2016] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Lov nr. 604 af 18/06/2012: Available: [lokaliseret d. 07/07/2016 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lov nr. 593 af 14/06/2011: Available: [Lokaliseret d. 07/07/ 2016] Løgstrup, K. E., Den etiske fordring. København: Gyldendal. 2. udgave. s Oberleitner, M., Grundlæggende doktriner i islam. Sygeplejersken, 103(19): s Oved, M., Kirkelige handlinger og deres brug i sundhedsvæsnet. I: C. J. Busch; T. Jensen og M. Oved red. Religion, eksistens og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Pedersen, C., Zachariae, B., Betydningen af religiøs tro og eksistentielt velbefindende for kræftpatienters livskvalitet. Ugeskrift for læger, vol.170, (no10): s Raunkiær, M., Forestillinger om og erfaringer med døden blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres pårørende. København: Palliativt videncenter. s. 5-6,

14 Sykepleiernes Samarbeid i Norden, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. [Lokaliseret d. 07/ ]. Anbefalet litteratur til klyngegang 1 Busch, C., J., et al Religion, eksistens og sygepleje, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Moestrup, L., I dødens nærvær. Odense: Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Syddansk Universitet. s Moestrup, L., og Hansen, H. P., Existential Concerns About Death: A Qualitative Study of Dying Patients in a Danish Hospital. American Journal of Hospice & Palliative Medicin, vol. 32, (nr. 4): s Steenfeldt, V. Ø., 2015, What is the Essence of Spiritual Care? A Danish Hospice Perspective. Journal of Christian Nursing: July/September Volume 33 - Issue 3 - p (JCN0915). Steenfeldt, V. Ø., Hospice et levende hus. Klinisk Sygepleje, årgang 28(nr. 1): s Tema 2: Forskning i sygepleje I Tema 2 sættes der fokus på udviklingen af sygeplejefagets videngrundlag. I undervisningen præsenteres forskningsinstitutioner og forskningssamarbejder, der har bidraget til udvikling af sygeplejens videngrundlag, og der gives eksempler på udviklingsarbejde og forskning inden for sygepleje. Som basis for at diskutere forskningens bidrag til sygeplejens videngrundlag introduceres de studerende til forskellige videnskabsteoretiske positioner og forskningsmetodologiske tilgange. I undervisningen diskuteres forskellige forskningstraditioners forståelse af evidensbegrebet og dets betydning for forskning i sygeplejen. I tema 2 er forskning valgt med henblik på at vise og problematisere, hvordan forskellige sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden, mening og sandhed former sygeplejeforskning og dermed påvirker sygeplejes videngrundlag. Centrale fagområder: Sygepleje (5 ECTS) Videnskabsteori og forskningsmetodologi (5 ECTS) 11

15 Formålet med undervisningen i tema 2 er følgende: Du opnår viden til at kunne beskrive kernebegreber fra de videnskabelige positioner positivisme, hermeneutik, fænomenologi og socialkonstruktivisme - for eksempel opfattelser af viden, mening og sandhed, og viden til at gøre rede for grundpositionernes indvirkning på udvikling af sygeplejes videngrundlag Du opnår viden om og færdigheder i at redegøre for begreber, metoder og kvalitetskrav i forhold til kvantitative og kvalitative udviklings- og forskningsarbejder nationalt og internationalt Du opnår viden om og færdigheder i at argumentere for sygeplejefagets historiske udvikling nationalt og internationalt samt reflektere over fortsat udvikling af videngrundlag, evidensbegrebet og forskning i sygepleje Du opnår viden om og færdigheder i at redegøre for lovgrundlaget og etiske retningslinjer for forskning Du opøver færdigheder i at reflektere forskelle på forskning for en profession og forskning om en profession med viden om interventionsforskning og rekonstruerende videnskabelig forskning Du øger dine færdigheder i at reflektere etiske aspekter i udarbejdelsen af en projektbeskrivelse Du styrker dine kompetencer til systematisk litteratursøgning og præcisering af søgeproces Du skærper dine færdigheder i kritisk at vurdere og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden som baggrund i debatter om udvikling af sygeplejes videngrundlag. Indholdet i den teoretiske undervisning: Videnskabsteori og forskningsmetodologi Præmisser for viden, mening og sandhed inden for positivisme, hermeneutik, fænomenologi og socialkonstruktivisme Opfattelsen af begrebet evidens inden for det sundhedsvidenskabelige paradigme samt evidensbegrebets indflydelse på sygeplejes videngrundlag og kliniske praksis Grundlæggende begreber, metoder og kvalitetskrav inden for såvel kvantitative som kvalitative udviklings- og forskningsarbejder. Sygepleje 12

16 Tendenser og vilkår, som over tid har influeret på sygeplejefagets diskussioner og udvikling af fagets videngrundlag herunder korttidskontakter Et repræsentativt udsnit af teorier om sygepleje, som afspejler centrale positioner og tendenser i sygeplejefagets teoriudvikling - historisk og nutidigt Udvalgte eksempler inden for forskning om korttidskontakter, som afspejler forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske positioner. Pædagogisk tilrettelæggelse Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser- og studenteroplæg, faglige dialoger, diskussioner, gruppearbejde, projektseminar med fremlæggelser samt klyngeundervisning. Klyngeundervisningen tager udgangspunkt i peer reviewed forskningsartikler, der omhandler korttidskontakter i sygepleje. Det giver mulighed for, at de studerende erhverver et grundlag for kritisk at kunne analysere og vurdere forsknings- og udviklingsarbejde. Anbefalet litteratur til tema 2: Baunsbak Jensen, A., Betragtninger over alderdommen. I: Glasdam, S., Esbensen, B.A., red. Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udg., s Billhult, A., Gunnarsson, R., Spørgeskemaundersøgelser. I: Henricson, M., red Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. 1. udg., s Birkler, J., Videnskabsteori. København: Munksgaard. 1. udg., s. 9-14, Bjørk, C., et al, Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til Ugeskrift for læger 168/39, s Borglin, G., Mixed methods en introduktion. I: Henricson, M., red. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. 1. udg., s Dahlager, L., Fredslund, H., Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda, S., Koch, L. red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard. 4. udg., s

17 Egerod, I., Evidensbaseret praksis. I: I. Egerod, I., red. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2. udg., s Elstad, I., Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam, S., Bydam, J. red. Sygepleje i fortid og nutid et historisk indblik. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s Fokdal, L.U., Høyer M., Senbivirkninger efter kurativ strålebehandling for cancer prostatae. Ugeskrift for læger, 167/37, s Friberg, F., Öhlén, J., Fænomenologi og hermeneutik. I: Henricson, M. red. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. 1.udg., s Hall, E.O.C., Four Generations of Nurse Theorists in the U.S. - An overview of their questions and answers. Vård i Norden, 17(2), s Johansen, C. et al, Effekten af psykosocial rehabilitering efter akut myokardieinfarct-, en randomiseret undersøgelse. I: Ugeskrift for læger, 165/34, s Järvinen, M., Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Järvinen, M., Mik-Meyer, N., red. Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag. 1. udg., s Kristensen, D.B., Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda, S., Koch, L., red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard. 4.udg., s Lorensen, M., Et historisk perspektiv på vidensudvikling, sygeplejens genstandsfelt og forskningsmetoder i sygeplejen. I: Lorensen, M., red. Forskning i Klinisk Sygepleje 2 metoder og vidensudvikling. København: Akademisk Forlag. 1. udg., s Madsen, M., Strandberg, K., Den epidemiologiske forskningsmetode. I: Vallgårda, S., Koch, L. red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard. 4. udg., s Nexø, S, Koch, L Diskursanalyse. I: Vallgårda S, Koch L (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udg., s Olsen, H., Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. København: Akademisk Forlag. s

18 Rasborg, K., Socialkonstruktivisme. I: Henricson, M. red. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. 1. udg., s Simonsen, S.S., Klinisk Videnskabsteori - grundkategorier i en disciplin mellem sundhed og sandhed. I: Bjerrum, M., Christiansen, K.L. red. Filosofi, Etik, Videnskabsteori. København: Akademisk Forlag. 1. udg., s Tjørnhøj-Thomsen, T., Whyte, S.R., 2011: Feltarbejde og deltagerobservation. I Vallgårda, S., Koch, L. (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard. 4. udg., s Vilstrup, D.L., Bennich, B.B., Basal epidemiologi og statistik. København: Munksgaard. 1. udg., s Anbefalet litteratur til klyngegang 2 og 3: Mathar, H., Fastholm, P., Sandholm Larsen, N.: A qualitative study of televideo consultations for COPD patients ; British Journal of Nursing, 2015 Feb 26; 24 (4): Tilgængelig: jmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?vid=3&sid=8f7053e7- a518-4cbd-bb65-e89a396f2b41%40sessionmgr103&hid=123. Lokaliseret Sorknæs, A. D., Madsen, H., Hallas, J., Jest, P., Hansen-Nord, M., Nurse tele-consultations with discharged COPD patients reduce early readmissions an interventional study. The Clinical Respiratory Journal, 5(1), s , Tilgængelig: (Lokaliseret ) Planlagt studieaktivitet Deltagelse i Planlagt studieaktivitet 1 og 2 er en forudsætning for indstilling til modulets eksterne prøve. Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at de studerende i grupper ud fra egne kliniske erfaringer og oplevelser i et forpligtende samarbejde med medstuderende arbejder med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling 3 som afsæt for modulets projektarbejde. 3 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering indenfor sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen M & Smebye KL Sygepleje fag og proces. Munksgaard, København) 15

19 Den planlagte studieaktivitet består af: Planlagt studieaktivitet 1: dannelse af projektgrupper og påbegyndelse af formulering af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Planlagt studieaktivitet 2: Fremlæggelser af gruppernes arbejde med den kliniske sygeplejefaglige problemstilling med efterfølgende undervisning i litteratursøgning og udarbejdelse af søgeprotokol som optakt til projektarbejdet. Der tilbydes vejledning af bibliotekar og underviser. Ved manglende deltagelse i Planlagt studieaktivitet 1 og 2 skal den studerende aflevere en individuel søgeprotokol til modulkoordinatorerne senest fredag i uge 39/ fredag i uge 10. Anbefalet litteratur til gruppearbejde og planlagt studieaktivet Hørman, E., Litteratursøgning. I Glasdam S (red.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udg., s Henricson, M., Forskningsprocessen: Problem, formål og indledning/baggrund. I: M Henricson red. Videnskabelig teori og metode. Fra teori til eksamination. København: Munksgaard. 1. udgave, s Ekstern prøve Modulet afsluttes med en ekstern prøve, hvor metoden er det problemorienterede projektarbejde. De studerende udarbejder en projektbeskrivelse, som tager udgangspunkt i en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling, hvor korttidskontakter i sygepleje kan indgå. Projektbeskrivelsen skal indeholde beskrivelse af et design af en empirisk undersøgelse og et teoretisk perspektiv til belysning af den sygeplejefaglige problemstilling. Udarbejdelsen af projektbeskrivelsen foregår i grupper. Det anbefales, at der er 5 studerende i en gruppe, men der kan være 4-6. Den efterfølgende mundtlige eksamination er individuel. Der tilbydes 4 lektioners vejledning pr. gruppe. Projektbeskrivelsen må have et omfang på max anslag og skal udarbejdes i henhold til gældende etiske/juridiske retningslinjer ( Muligheder for empiriindsamling i sygeplejestudiet i Region Hovedstaden ) samt tekniske retningslinjer for opgaveskrivning i Metropol. 6.1 Faglige og metodiske krav til ekstern prøve Projektbeskrivelsen skal indeholde: 16

20 1. Præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Præsentationen skal indeholde: Baggrund for og indkredsning af den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling med redegørelse for litteratursøgeprocessen, argumentation for og dokumentation af problemet, herunder eksempelvis Hvad er problemet? Hvor og hvordan fremtræder problemet? Hvem er det et problem for? Hvordan er problemet undersøgt tidligere? 2. Afgrænsning Præcisering af, hvad der vælges at arbejde videre med og hvem, der skal have gavn af undersøgelsen. 3. Problemformulering 4 4. Metode Metodeafsnittet skal indeholde overvejelser over, hvorledes en empirisk undersøgelse kan belyse problemformuleringen. Beskrivelse af og refleksion over valgte undersøgelsesdesign for den empiriske undersøgelse, herunder: o Videnskabsteoretiske og metodiske valg o Udvalg (f.eks. hvem og hvor mange skal indgå i undersøgelsen) o Forskningsetiske overvejelser i forhold til udvalgte respondenter og undersøgelsesmetode o Overvejelser over analysemetode 5. Afsluttende diskussion Hvordan kunne andre metodiske tilgange belyse det valgte problem? 6.2 Den mundtlige del af eksaminationen Gruppens projektbeskrivelse og læringsudbyttet for modul 9 er baggrunden for den individuelle eksamen. Den mundtlige eksamination varer i alt 35 minutter: Den studerende indleder med et oplæg på 5 minutter. Oplægget kan fx bruges til at uddybe eller belyse dele af projektet og/eller til at inddrage andre kilder og begreber, der kan nuancere projektet. Vi anbefaler, at du 4 En kort 1-5 linjers formulering, som kun har mening i kraft af den forudgående udfoldelse af problemfeltet og den efterfølgende præsicering af begreber og metode (Olsen & Pedersen, 2006) 17

21 forinden disponerer og afprøver dit oplæg, sådan at du benytter alle 5 minutter Eksaminator har 15 minutter til at stille spørgsmål, som vi anbefaler, at du svarer på ved at inddrage referencer, begreber og de faglige diskussioner, som benyttes i modul 9s undervisning og projektarbejde Censor og eksaminator voterer og giver tilbagemelding på såvel den mundtlige præstation som projektbeskrivelsen (15 minutter). Vi anbefaler dig at skrive noter til fremtidig brug. 6.3 Kriterier for bedømmelse Projektbeskrivelsen danner baggrund for den individuelle mundtlige eksamination og alene på baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilken grad den studerende har opnået læringsudbyttet for modulet. Prøven bedømmes efter 7-trins skalaen jf. gældende bekendtgørelse 5 om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren 12 opnås ved en fremragende præsentation, hvor den studerende på omfattende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler indfrier modulets læringsudbytte. 6.4 Praktiske oplysninger Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Det betyder således, at når et modul påbegyndes, bruger du et prøveforsøg (BEK nr af 30/06/2016, 5). Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom og barsel Projektbeskrivelsen afleveres digitalt i et samlet pdf-dokument på Intrapol torsdag i uge 42/ torsdag i uge 13 senest kl. 10 Ved aflevering senere end det fastsatte tidspunkt betragtes prøven som ikke bestået. 6.5 Sygeeksamen Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation til Studieservice efter Metropols gældende regler senest tre dage efter opgaveafleveringstidspunkt eller sygemelding til den mundtlige prøve. 5 BEK nr 114 af 03/02/

22 Ved sygdom er du tilmeldt næst følgende sygeeksamen (BEK nr af 30/06/2016, 7). Der afholdes sygeeksamen for modul 9 hvert år i uge 5 og uge 34, samt i uge 15 og 44. Opgaveafleveringstidspunkt annonceres på Intrapol, og opgaven afleveres digitalt senest på det fastsatte tidspunkt. 6.6 Omprøve Når din eksterne prøve bedømmes ikke bestået, er du jf. ovenstående fortsat tilmeldt prøven i modulet. (BEK nr af 30/06/2016, 6, stk.2). Der afholdes omprøver for modul 9 hvert år i uge 5 og uge 34, samt i uge 15 og 44. Opgaveafleveringstidspunkt annonceres på Intrapol, og opgaven afleveres digitalt senest på det fastsatte tidspunkt. Spørgsmål vedr. sygeeksamen eller omprøve rettes til modulkoordinatorerne. 19

23