Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Herlev Hospital, Gastroenheden Den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske har opdelt afdelingen i mindre funktionelle enheder. Hvert team består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Afdelingens områder er Kirurgisk team vest, D113V Kirurgisk team øst, D113Ø Kirurgisk og medicinsk team, D112KM Akut team, D105 Medicinsk og kirurgisk ambulatorium, stomiklinik og daghospital Skopienhed Forskningsenhed Personalegrupper: Sygeplejepersonalet består af ca. 70% sygeplejersker og 30 % social- og sundhedsassistenter. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Kirsten Ravn Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:kirsten.ravn@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Karen Margrethe Buur Stilling:Koordinerende kliniske vejleder adresse:Karen.margrethe.buur@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere har vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplom, eller er planlagt til at starte på uddannelsen indenfor dette år. En klinisk vejleder har 3/6 diplomuddannelse indenfor klinisk vejledning og videnskabsteori. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den koordinerende kliniske vejleder varetager planlægning og koordinering af det kliniske forløb. Den kliniske vejleder varetager den daglige vejledning, afholdelse af studiesamtaler og intern prøve. I forbindelse med klinisk intern prøve, indgår den koordinerende kliniske vejleder som sparringspartner omkring f.eks. udarbejdelse af eksaminatorspørgsmål. Den koordinerende kliniske vejleder planlægger og afholder refleksionseftermiddage, med deltagelse af en til to kliniske vejledere. I problematiske/mulige problematiske forløb, eller i forbindelse med oplæring af nye kliniske vejledere, deltager den koordinerende kliniske vejleder i studiesamtaler. Den koordinerende kliniske vejleder kan varetage den daglige vejledning, i tilfælde af problematiske forløb og giver den kliniske vejleder faglig sparring og supervision efter behov. Der afholdes månedlige fælles møde mellem de kliniske vejledere og den koordinerende kliniske vejleder, med henblik på erfaringsudveksling, planlægning af kommende kliniske forløb og udvikling af den kliniske undervisning. Godkendelse af individuelle studiesamtaler og fastlagt studieaktivitet foretages som udgangspunkt af den kliniske vejleder og efter behov i samarbejde med den koordinerende kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Det er primært den koordinerende kliniske vejleder, der planlægger det kliniske forløb og samarbejder med den kliniske underviser. De kliniske vejledere og koordinerende kliniske vejleder mødes en gang månedligt, hvor bl.a. planlægning af det kliniske forløb gennemgås. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har afsat en ugentlig dag, svarende til 8 timer, som er dedikeret de studerende. Her kan f.eks. afholdes studiesamtaler, refleksionssamtaler, bedsideundervisning med fokus på læring indenfor specifikke sygepleje interventioner. Dagen bruges også til mødeaktivitet, som f.eks. pædagogisk forum for alle kliniske vejledere på Herlev Hospital og afholdelse og forberedelse til interne prøver. Den studerende følger desuden den kliniske vejleder i hendes/hans arbejdsplan og er således altid så vidt muligt sammen med den kliniske vejleder. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Så vidt muligt sygeplejersker med min. 2 års erfaring fra det kirurgiske speciale. Derudover uddelegeres så vidt muligt til de sygeplejersker, som udviser interesse og evner for den pædagogiske dimension i sygeplejen. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder har ansvar for den daglige kliniske undervisning, afholdelse af studiesamtaler, godkendelse af individuelle studieplaner, fastlagt studieaktivitet og afholdelse af intern prøve i de uproblematiske forløb. Den koordinerende kliniske vejleder indgår som supervisor og sparringspartner i de tilfælde, hvor den kliniske vejleder har behov for det eller i forløb hvor den studerende har særlige behov eller udfordringer. Den koordinerende kliniske vejleder godkender i samarbejde med de kliniske vejledere den individuelle studieplan og fastlagt studieaktivitet. Den koordinerende kliniske vejleder har ansvar for planlægning og koordinering af alle kliniske forløb på alle niveauer. Den koordinerende kliniske vejleder varetager introduktion til det kliniske forløb, introduktion til intern prøve, afholdelse og planlægning af refleksionseftermiddage, koordinering af undervisning i ernæring, stomisygepleje etc. Den koordinerende kliniske vejleder sætter rammerne for afholdelse af fastlagt studieaktivitet og vejleder både den kliniske vejleder og den studerende i forbindelse hermed. I opstartsfasen af brugen af Logbog i medicinhåndtering, indgår den koordinerende kliniske vejleder som sparringspartner med den kliniske vejleder og den studerende. Den koordinerende kliniske vejleder introducerer til logbog i medicinhåndtering og følger op løbende på de studerendes og de kliniske vejlederes anvendelse af denne. De kliniske vejledere anvender logbog i medicinhåndtering i den daglige vejledning i samarbejde med den studerende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I de kliniske moduler 4, 11 og 12, samarbejdes primært med gastroenhedens eget ambulatorium og endoskopi. Der planlægges i hvert klinikforløb en til to studiedage begge steder, da det giver mulighed for at studere det sammenhængende patientforløb i gastroenheden. I hvert modul får den studerende desuden 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 mulighed for at følge en patient i både det elektive og det akutte operationsforløb. I patientforløbet er der er mulighed for samarbejde med læge, socialsygeplejerske, fysioterapeut, stomisygeplejerske, forskningssygeplejerske og klinisk diætist. Omkring planlægning og forberedelse af udskrivelse af patienter til hjemmepleje og sundhedscentre, vil samarbejde i form af elektronisk udarbejdet plejeforløbsplan og telefonisk kontakt med hjemmesygeplejerske. Der er mulighed for at deltage i visitationssamtaler i afdelingen, i de tilfælde, hvor den visiterende sygeplejerske fra kommunen har mulighed for at deltage, eller har det som mål at foretage opfølgende samtaler under indlæggelse af deres borgere. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Gastroenheden rummer mulighed for at udvikle kompetencer indenfor mange aspekter i sygeplejen. Den rummer patientforløb med ukomplicerede diagnoser og kort indlæggelsestid til komplekse og komplicerede diagnoser i både øvre og nedre abdomen med længere indlæggelsestid. For f.eks. gastromedicinsk afsnits vedkommende vil der også forekomme forløb med genindlæggelser hvor sociale problemstillinger også indgår. Patientgruppen udgør et bredt udsnit af den danske befolkning i alle aldre (fra 15 år) fra alle sociale lag. Et eksempel på et længere kirurgisk forløb kan være en patient, der indlægges via egen læge, pga. mistanke om colorektalcancer. Der kan være smerter, problemer med afføring, vægttab, nedsat funktionsniveau og nedsat appetit. Der kan være tale om et planlagt forløb, hvor patienten har tid til at forberede sig på operation, evt. stomi etc og der kan være tale om et akut forløb, hvor forberedelsen går hurtigt og patienten kan være meget psykisk påvirket både før og efter operationen. Den præoperative sygepleje retter sig mod forberedelse og klargørelse af patienten, fysisk, psykisk og socialt. Den postoperative sygepleje vil rette sig mod observation af vitale værdier, mobilisering, ernæring, sårpleje, stomipleje, smertebehandling, psykisk pleje, samtale med patienten, planlægning af forløb, samarbejde med pårørende, planlægning af udskrivelse. Der er rig mulighed for at træne den instrumentelle sygepleje i forhold til f.eks. anlæggelse, seponering og pleje af f.eks. kateter a demure, sonde og pvk. Pleje og seponering af f.eks. dræn, CVK og epiduralt smertekateter. Et andet eksempel på et længere forløb, kan være en patient med pancreascancer i det palliative forløb, som indlægges pga. nedsat almen tilstand, tiltagende smerter, icterus etc. Der foretages f.eks. anlæggelse af stent med lindrende sigte og patientens fremtidige muligheder tages op i det tværfaglige forum med inddragelse af pårørende. Der kan også være tale om henvisning til palliativt team, palliativ sengeafdeling eller hospice. I nogle tilfælde er patienten så langt i det palliative forløb, at det afsluttes i gastroenheden. I dette forløb vil der være fokus på den døende patient og dennes pårørende med bedst mulig lindring af de symptomer patienten måtte have som f.eks. smertebehandling. Der kan være behov for inddragelse af præst, imam eller anden tros repræsentant eller formidler. Et eksempel på et kort forløb er f.eks. patienten med perforeret appendicit, som er stærkt smertepræget, ofte angst og chokeret over udviklingen af smerte i abdomen. Patienten bliver akut opereret, hvilket kan foregå i både aften og nattetimer. Det postoperative forløb er ofte ukompliceret med behandling med antibiotika i 3 døgn. Et andet eksempel kan være patienten med galdesten, som indlægges med stærke smerter og evt. icterus. Sygeplejen i den præoperative fase vil have fokus på smertelindring, opretholdelse af ernæringstilstand og forberedelse af patienten til operation. I den postoperative fase vil der være fokus på smertebehandling, ernæring, hurtig mobilisering og genvindelse af evt. nedsat evne til egenomsorg. I udredningsforløb, vil der være mulighed for at følge, forberede og informere patienten til forskellige diagnostiserende undersøgelser. Det kan f.eks. være udtømningsregime til coloskopi under indlæggelsen 4

5 og faste og tørsteregime til gastroskopi og ercp. I alle forløb, er den indledende sygeplejevurdering et vigtigt udgangspunkt for planlægning af sygeplejen, samarbejdet med patienten og i forståelsen for den enkelte patients situation. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning er tilrettelagt med mulighed for læring i primært dag og aftentimer, ud fra et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer ugentligt. Den studerende følger så vidt muligt sin vejleder i dennes arbejdsplan, med henblik på målrettet sigte på læringsudbytter. Den studerende indgår som aktiv deltager i praksisfællesskabet, og udøver sin sygepleje under supervision af og i samarbejde med klinisk vejleder med anvendelse af før under og eftervejledning. Som deltager i praksisfællesskabet som læringsmiljø, forudsættes det, at den studerende primært møder i hele vagter, for dermed at opnå den bedste forståelse for betydningen af døgnbaseret patientpleje og behandling og sammenhæng i de enkelte forløb. I tilfælde af at den kliniske vejleder ikke kan være til stede, planlægger den kliniske vejleder og den studerende i fællesskab, hvilken sygeplejerske, den studerende følges med. Det vægtes højt at den studerende følger en patient, eller en gruppe patienter i et forløb, med udgangspunkt i det enkelte moduls læringsudbytter og fokusområder ud fra den studerendes individuelle studieplan. Der vil være mulighed for i løbet af det tidsrum, hvor den studerende er til stede i afdelingen, at arbejde med forberedelse af f.eks. portfoliearbejde, søgning af litteratur, vejledninger og retningslinjer, som har relation til det enkelte moduls læringsudbytter. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende og klinisk vejleder aftaler med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan og i modulets læringsudbytter, hvilken gruppe patienter, den studerende skal indgå i plejen af. Den studerende og klinisk vejleder gennemgår den enkelte patients sygeplejebehov og lægger plan for dagen. Den kliniske vejleder og den studerende aftaler og vurderer i fællesskab, den studerendes kompetencer, med stigende grad af selvstændighed. Før under og efter vejledning er en naturlig del af den daglige vejledning og af samarbejdet mellem kliniske vejleder og studerende. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende vejledes til at beskrive studiemetoder i forhold til fokusområder, fordelt over klinikkens forløb i den individuelle studieplan. Den studerende beskriver hvordan hun vil arbejde med de enkelte fokusområder og er sammen med den kliniske vejleder ansvarlig for, at dette inddrages i læringsmulighederne. Det aftales ved den individuelle studiesamtale, på hvilken måde den studerende vil bruge læringsdelen i portfolien. Den studerende bliver vejledt til at bruge mindmap, praksisbeskrivelser, læringskontrakter etc. som skriftligt refleksionsredskab. Den studerende har mulighed for at reflektere over disse med klinisk vejleder eller koordinerende klinisk vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I løbet af den kliniske periode planlægges 4-6 refleksionseftermiddage, for studerende opdelt i de enkelte moduler. De studerende skiftes til at forberede et oplæg til refleksion om emner, der er relevante i forhold til læringsudbytter. Den koordinerende kliniske vejleder fungerer som facilitator for disse refleksionseftermiddage. De kliniske vejledere deltager på skift. Der planlægges undervisning indenfor stomisygepleje, ernæring og kirurgisk sygepleje, som varetages af: stomisygeplejerske, diætist, operationssygeplejerske, anæstesisygeplejerske og opvågningssygeplejerske. Det forventes at den studerende er deltagende og forberedt til disse undervisnings eftermiddage. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. 5

6 mellemrum): Gastroenheden prioriterer forskning og udvikling højt. Der tilstræbes således af 2-5% af det samlede driftsbudget allokeres til forskning. Forskningsopgaver varetages i samarbejde med andre kliniske og tværgående afdelinger, Københavns Universitet, internationale centre og den biomedicinske industri. Vi udøver forskning på et plan, der svarer til de internationale standarder for good clinical practice og good laboratory. Gastroenheden arbejder med forskellige sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter, som er initieret af afdelingens kliniske sygeplejespecialist, som også er Ph.d.-studerende i afdelingen, og af afdelingens kliniske afdelingssygeplejersker. Der arbejdes f.eks. med VAS-score, palliativ pleje, mentorordning for nyansatte sygeplejersker elektronisk væskeskema. Der ud over arbejdes der med forskellige projekter initieret af læger og af afdelingens forskningssygeplejerske. Forskningen foregår både i endoskopi, ambualtorium og sengeafdelinger. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Læringsudbytte for perioden: At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Den studerende træner i at opnå læringsudbyttet ved at: søge litteratur om den enkeltes levevilkår påvirkning af sundhed og sygdom observere og diskutere den kliniske vejleders eller anden bedside undervisers kontakt og samarbejde med patienten i samarbejdet med patienten og planlægning af sygeplejen, træne i at medtænke den enkeltes levevilkår At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Den studerende har mulighed for at arbejde med dette læringsudbytte, ved i det daglige at arbejde med prioritering af sygeplejeinterventioner. Den studerende og klinisk vejleder drøfter ved vagtens begyndelse hvilke problemstillinger, der kan arbejdes med hos den pågældende patient og ud fra hvilken teoretisk og praktisk viden, der træffes et valg. Den studerende arbejder desuden med læringsdelen i portfolien i forhold til at koble teori og praksis og dermed transfer. Den studerende har f.eks. mulighed for at arbejde med følgende problemstillinger: infektioner smerter sår vægttab / ernæringsproblemer kvalme / opkast forstyrrelser i afføringsmønster forstyrrelser i væskebalance blødning træthed respiration mobilitet/immobilitet vandladning kateter mænd/kvinder stomipleje 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 elektive patientforløb akut patientforløb præoperativ sygepleje postoperativ sygepleje terminale patientforløb At observere og identificerer fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Den studerende træner i at opnå læringsudbyttet ved at observere klinisk vejleder eller anden bedside underviser og deltage i plejen af alvorligt syge patienter drøfte specifikke patientsituationer i sygeplejegruppen opnå kendskab til den enkelte patients oplevelse af et forløb sammen med klinisk vejleder deltage i samtaler med læge omkring f.eks. svar på forskellige prøver eller operation deltage i refleksionsøvelser med kliniske vejledere At anvende kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Den studerende træner i brugen af kliniske metoder i form af at udregne BMI på patienter udføre ernæringsscreening udarbejde behandlingsplan i forhold til ernæring føre væskeskema kostregistrere patienter udføre tryksårscreening udføre faldrisikoscreening udføre EWS-screening At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Den studerende træner basale kliniske færdigheder ved at deltage i og varetage under supervision af klinisk vejleder, plejen af patienter med grundlæggende sygeplejebehov, som f.eks. ernæringstruede, immobile, nyopererede, smertepåvirkede, patienter med behov for hjælp til personlig hygiejne og palliative patienter. De studerende trænes i at bruge det elektroniske dokumentationsredskab KISO og opus. De trænes desuden i at opstille mål, planlægge og evaluere sygeplejen ved f.eks. at bruge plejeplaner. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførsel og evaluering af sygepleje. Den studerende træner samarbejde, planlægning og udførsel ved at: optage sygeplejejournal udføre indlæggelsessamtale dataindsamle om patient være bevidst om egen kompetence have viden om andres kompetence deltage i tværfaglige konferencer observere fysioterapeutens, socialrådgiverens og diætistens arbejde i afdelingen og samarbejde med disse planlægge udskrivelser til hjemmet, hospice, anden afdeling eller sygehus / udskrivningskonferencer træne dokumentation og evaluering af ovenstående ved hjælp af afdelingens tjeklister, standardplejeplaner, sygeplejerapporter og rapportark reflekterer alene, sammen med andre studerende og/eller klinisk vejleder om patientforløb At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger. Den studerende træner i måling af blodtryk, temperatur, puls, saturation, respirationsfrekvens. Der er desuden mulighed for at træne anlæggelse af kateter, sonde og PVK. Den studerende har mulighed for at 7

8 deltage i komplicerede sårskift, skift og pleje af stomi, dræn etc. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gælde retningslinjer. Den studerende anvender de hygiejniske principper i forhold til sig selv i form af viden om håndhygiejne handsker plastforklæde / overtrækskittel uniform Den studerende anvender de hygiejniske principper i forhold til patienter i form af viden om snavsetøj (patienttøj og sengelinned) patientens udskillelser (blod, sekret og ekskret) patientens seng utensilier (udstyr, instrumenter) mors Den studerende anvender de hygiejniske principper i forhold til fysiske rammer i form af viden om skyllerum medicinrum gulvet pletoptørring / desinfektion Den studerende søger litteratur/viden om emnerne baseret på evidens og erfaringskundskab samt opsøge udviklingsprojekter i afdelingen kontakte sygeplejersker i afdelingen, som har igangværende udviklingsprojekter Den studerende har mulighed for at reflektere via arbejdet med læringsdelen i portfolien, sammen med andre studerende og/eller sammen med klinisk vejleder omkring sammenhængen mellem teori og praksis i Gastroenheden. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil i forbindelse med introduktion til klinikforløbet, blive introduceret til logbog i medicinhåndtering. Forskellige eksempler på, hvordan og i hvilke situationer, den studerende på modul 4, kan indgå i situationer, hvor dele af medicinhåndteringsprocessen er aktuelle, vil blive gennemgået. Den studerende opfordres til at nedskrive de situationer, hvor hun møder medicineringsprocessen, drøfte dem med sin vejleder og sammen dokumentere på de relevante skemaer i logbog for medicinhåndtering. På modul 4 vil den studerende typisk kunne deltage i subcutan injektion af innoheb, pleje af patienter, der får laksantia, evt. administrere og dispensere laksantia, observation af patienter med smerter og kvalme med dertil hørende indsigt i hvilke smerte og kvalmestillende midler, der findes og anvendes i gastroenheden. Herunder observation af virkning og bivirkning. Den studerende vil også have mulighed for at observere sygeplejersken og lægen, når der informeres om virkning og bivirkning i ny ordineret medicin. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : For at opnå et kirurgisk kryds, har den studerende mulighed for et ophold i gastroenheden af 14 dages varighed. Den studerende vil følge patienter i det kirurgiske forløb, som bl.a. indeholder: Forsamtale med sygeplejekoordinator Blodprøvetagning, Samtale med anæstesilæge Operation, POA Retur til sengeafdeling, hvor den studerende deltager i varetagelse af den postoperative sygepleje. Den studerende vil også få mulighed for at følge patienter i kirurgiske udredningsforløb til undersøgelser i gastroenhedens endoskopi, indebærende klargørelse af patienten til dette og efterfølgende pleje af 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8

9 patienten, herunder mulighed for at deltage i samtale med læge og sygeplejerske vedrørende svar på undersøgelse. Den studerendes forløb vil være planlagt af den koordinerende kliniske vejleder i samarbejde med den kliniske vejleder på afdelingen. Den studerende vil primært blive vejledt af den kliniske vejleder i den pågældende afdeling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Ved den afsluttende studiesamtale opfordres den studerende til at evaluere den kliniske undervisning med fokus på Den daglige kliniske vejledning Planlægning af det kliniske forløb Undervisning tilbudt i det kliniske forløb Studieophold i endoskopi og ambulatorium Fælles refleksionseftermiddages form og indhold Oplevelse af læring i praksisfællesskabet De indkomne evalueringer drøftes på de månedlige møder i gruppen af kliniske vejledere og koordinerende klinisk vejleder i gastroenheden og medtages i planlægning af fremtidige forløb. De oplevelser, som skønnes relevante på et højere organisatorisk niveau, drøftes på møder mellem ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker. De studerendes elektroniske evalueringer gennemses af både kliniske vejledere og koordinerende kliniske vejleder med henblik på at optimere og kvalificere den kliniske undervisning. Drøftelser med uddannelsesinstitutionens repræsentant, som f.eks. adjunkt eller lektor anvendes også i evalueringsøjemed i forhold til hvordan denne ressource anvendes bedst muligt i det kliniske forløb. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Karen Margrethe Buur Titel (er): Koordinerende klinisk vejleder adresse (r): karen.margrethe.buur@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9