1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG?

Transkript

1 Bilag til gruppedrøftelse GGK-møde : Brugere af UBU og UBU-fremme hvem er de i kommunen? 1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG? Interessentanalyse anvendt den med forvirring til følge. Det opsamlede resultat er på s. 2-4 Et andet eksempel på sortering af interessenter En anden metode er indflydelse/medvirken-matrixen. Her bruges to kriterier til at sortere interessenterne. Dels hvor stor indflydelse interessenten har, og dels hvor afgørende interessentens aktive medvirken er for projektet, - se figuren på næste side herunder. 1

2 Man får efter sortering af de pågældende interessenter fire hovedkategorier af interessenter, som kan benævnes gidsler, ressourcepersoner, eksterne interessenter samt grå eminencer. Gidsler er interessenter, som har lille eller ingen mulighed for at træffe beslutninger om projektet, men hvis medvirken er nødvendig, hvis projektet skal få succes. Det er f.eks. medarbejderne i en organisation, hvor der er indført nyt IT-system. Eller patienterne på et hospital, hvor der er formuleret en kost- eller rygepolitik. Til trods for at denne kategori benævnes gidsler, anbefales det ikke at behandle dem som sådanne. I stedet for bør de informeres og involveres (ofte via repræsentanter) i så vid udstrækning som muligt. Det kan ske via massekommunikation, linjekommunikation, undervisning og workshops. Ressourcepersoner er interessenter, som har stor indflydelse på projektet og hvis aktive medvirken også er nødvendig. Det er eksempelvis de personer, der skal arbejde på projektet enten i projektgruppen eller som faglig ekspertise, der tilkaldes ad hoc. Det kan også være personer fra interesseorganisationer eller lignende. Disse interessenter skal involveres i projektet, f.eks. ved at være del af projektgruppen eller en referencegruppe. Her kan også benyttes interview, workshops og møder. Den grå eminence er interessenter, som har stor mulighed for at påvirke væsentlige beslutninger i projektet, men som ikke behøver at levere en større arbejdsindsats i projektet. Grå eminencer øver deres indflydelse åbent eller skjult. Har man overset disse interessenter, venter der ofte en ubehagelig overraskelse. Det kan f.eks. være personer med stor uformel magt i organisationen, som man ikke har taget i ed. Eller det kan være personer i ledelsen eller i en magtfuld interesseorganisation. Strategien er at høre dem både ved opstart af projektet og undervejs. De skal tages i ed, f.eks. som en del af en styregruppe, referencegruppe eller ved mere uformelle høringer. Det er også hensigtsmæssigt at interviewe dem, afholde møder med dem og rapportere status på projektet til dem undervejs. De eksterne interessenter har hverken mulighed for at påvirke centrale beslutninger i projektet, og deres aktive medvirken er heller ikke nødvendig. Det er dermed ikke disse interessenter, der skal bruge det meste af sin energi på. Ofte kan man nøjes med at orientere dem via massekommunikation. Men det er dog nødvendigt at overvåge, hvordan de forholder sig til projektet, som det skrider frem. F.eks. kan pressen i starten af et projekt være ekstern interessent, men dukker der en mediesag op om projektet, får de stor indflydelse, da de indirekte påvirker de øvrige interessentgrupper. Kilde: Tusindbenet/Design/~/media/Files/1000ben/Fase1/Interessentanalyse.ashx 2) Brugere af UBU og UBU-fremme markér nogle i skemaet nedenfor. Kvadrant nr. fra interessentanalyse Interessent repræsenteret indenfor kommunegrænsen fordelt på fire kvadranter (Fra GGK-møde ) 1 bernstorffs slotspark 1 borgere 1 Dagtilbudsledere 1 direktionen 1 erhverv og udvikling 1 forvaltningsledere 1 forældre 1 grønne butikker 1 grønt forum 1 Kommunalpolitikere 1 kultur og fritid Brugere af A) UBU? eller B) UBU-fremme? Emne til GGfølgegrupe? 2

3 1 kulturinstitutioner 1 lokalaviser 1 lokale virksomheder 1 lærere 1 pedeller 1 politikere 1 Skolechef 1 skoleledere 1 Wiki Generation Grøn 2 "Mærk Næstved" uddannelsessporet 2 B&U udvalg 2 Byrådet 2 bæredygtighedsudvalg 2 børn, unge, elever 2 center for plan og erhverv - chef og planlæggere (besætning) 2 center for uddannelse: innovationskoordinator, naturfagskoordinator 2 direktør, B&U 2 direktør, miljø og teknik 2 DN 2 erhvervs- og beskæftigelsesudvalg 2 Experimentarium 2 Foreninger (idræt, friluftsråd, natur og ungdom, BØF, spejdere, NGO) 2 Forsyningsselskaber (vand, affald, varme, el) 2 Friluftsrådet 2 Gentofte børnevenner 2 grøn guide 2 grønne foreninger: DOF, jægere, lyst- og fritidsfiskere) 2 Grønt råd 2 Insero 2 lokalagenda 21 2 naturambassadører 2 naturcenter 2 naturfagsnetværk 2 naturfagsvejleder 2 NGO'er, Dansk Cyklistforbund 2 PUCL - pædagogisk udviklingscenter Lejre 2 pædagoger 2 skolebestyrelser 2 skoler/institutioner 3

4 2 TAP (teknisk adm. Personale) 2 teknisk forvaltning, udvalgt medarbejder 2 Teknisk forvaltning: fjernvarme, park, vej, trafik, affald & genbrug, natur& miljø 2 ungdomsskoler 2 ungdomsuddannelser 2 Økologi-gruppen (skolekontakt) 3 Bibliotekerne 3 Børne- og skoleudvalget 3 center for ejendomme 3 dagplejere 3 kantiner 3 musikskolerne 3 nabokommuner 3 Personer der arrangerer kultur og fester 3 SFO-pædagoger 3 skolekøkken 3 udvalg for erhverv og turisme 4 Agenda 21 og klimaråd 4 Borgere for Europa 4 bæredygtighedsråd 4 Børn (før-skole) 4 Dansk returpantsystem 4 ejendomsmæglere 4 elever 4 Erhvervsliv: Carbon 20, steps2, CSRprofil, innovative virksomheder 4 fjernvarme 4 fælleselevråd 4 grundejerforeninger 4 havenetværket 4 Haver til Maver 4 Horsens vand 4 Landmænd 4 Løff (Lejre Økologiske Fødevarefællesskab) 4 naturvejleder 4 paradisbakkernes nyttehaver 4 skoletjenesten 4 tekniske servicemedarbejdere 4 yderzonen (affald+) 4

5 3) Giver det mening at bruge KL s model for brugerdreven innovation som fælles reference under GG-kommunernes udvikling af UBU-fremme-strategier? Den kommunale model for bruger- og medarbejderdreven innovation Spredning Skab netværk og del erfaringer Feedback Vurdér merværdien Realisering Få ideerne til at leve i praksis 05 Test Gør ideer til færdige koncepter 01 Opdagelse Gå på opdagelse hos brugerne 00 Fokusering Identificer problemstilling og potentiale 04 Prioritering Udvælg ideer med potentiale 02 Tematisering Gå fra opdagelse til indsigt 03 Ideudvikling Få ideer og find løsninger Drøft modellens faser i fht. udvikling af en UBU-fremme-strategi. Giv en forklaring på et par af de stiplede linier Kan midtvejsseminaret i 2. kvartal 2015 placeres i modellen? 5

6 4) Hvor i udviklingen af UBU-fremme-strategien kan forskellige brugere inddrages? og hvilken type innovation er en UBU-fremme-strategi? Brugertyper Ekstreme brugere: - er brugere, som bruger en given service/et produkt på en helt anderledes måde end familien Danmark. Det kan også være brugere, som slet ikke kender til en given service/et produkt, men alligevel har relevant "nørdviden". Lead brugere: - er brugere, som brænder så meget for et givent interessefelt, at de ofte bryder konventionerne og selv forbedrer eller skaber nye måder at gøre tingene på. Lead brugere er gode til at forstå historiske begrænsninger, og hvordan de kan brydes og bruges konstruktivt. Loyale brugere: - er brugere, som stadig i vid udtrækning repræsenterer flertallet af den definerede målgruppe og interessenter. Loyale brugere adskiller sig fra almindelige brugere ved, at de ikke blot er deltagende, men også engagerede i projektets fokusområder. Loyale brugere kan grundet deres lidt større engagement både bruges til at repræsentere det brede flertal og til at justere og evaluere koncepter, der kan skabe de nødvendige adfærdsændringer. Regular eller almindelige brugere: - er brugere, som i vid udtrækning repræsenterer flertallet af en målgruppe og interessenter. Denne gruppe af brugere repræsenterer familien-danmark. Hvis der er ambitioner om at skabe samfundsmæssige adfærdsændringert, skal de almindelige brugere sættes i bevægelse. Giv eksempel på bruger/persona Innovationstype for UBU-fremmestrategi? Identificere nye muligheder Udforske nye ideer Samskabe nye koncepter Teste nye erfaringer 6