Sektorøkonomiske beregninger for landbruget vedrørende alternative modeller for kvælstofregulering i landbruget

Transkript

1 KU-IFRO Jørgen Dejgård Jensen 5. januar 7 Sektorøkonomske beregnnger for landbruget vedrørende alternatve modeller for kvælstofregulerng landbruget Indlednng De Økonomske Råd (DØR) ar rekvreret en række modelberegnnger å IFRO s landbrugssektormodel ESMERALDA tl belysnng af konsekvenserne af nye regulernger af landbrugets kvælstofanvendelse. Der ses denne forbndelse å mulgederne for og konsekvenserne af en regonal dfferenterng af regulerngen, vor der er konkrete målsætnnger for kvælstofudlednngen 9 vandolande, og vor sammenængen mellem tlførsel og udlednng afænger af bl.a. afgrødesammensætnng og retenton. Der betragtes to alternatve regulerngsmodeller: - En model som kombnerer udvasknngsafgfter (baseret å normtal for de forskellge afgrøders udvasknng, og med tllæg for den del af afgrødernes kvælstofbeov der dækkes af usdyrgødnng) med tlførselsafgfter for kvælstof kunstgødnng og ndkøbt foder - En dfferenteret gødnngsregnskabs-model, som rncelt fungerer å samme måde som den regulerng der ar været mlementeret Danmark eroden 997-6, vor der fastsættes afgrødesecfkke gødnngsnormer for kvælstoftlførslen som en rocent af det økonomsk otmale nveau, og vor bedrftens anvendelse af usdyrgødnng ndregnes, men vor reduktonsrocenten kan dfferenteres under ensyntagen tl bl.a. retentonsforold Tl brug for belysnng af økonomske effekter af dsse regulerngsmodeller forskellge afstrømnngsolande Danmark med forskellge bedrftsstrukturer og retentonsforold er der beov for "byggeklodser", som vser såvel udvasknngseffekt som økonomske konsekvenser for forskellge ntensteter af regulerngerne. For at undersøge effekterne af de to regulerngsmodeller å v. omkostnnger og udvasknng er der gennemført ESMERALDA beregnnger for en række forskellge regulerngsnveauer (konfguratoner af udvasknngs- og tlførselsafgfter, enoldsvs norm-rocenter) å forskellge tyer landbrug. Resultaterne af dsse beregnnger å bedrftsnveau ndgår så som byggeklodser DØR s vdere analyser af omkostnnger og effekter de 9 vandolande. Metode Som nævnt ndlednngsvs gennemføres der ESMERALDA beregnnger for to alternatve regulerngsmodeller: Senorrådgver Jens Erk Ørum, IFRO, ar bdraget tl notatets analyser med funktoner for østudbytter og kvælstofudvasknng landbrugets forskellge afgrødesektorer.

2 - En kombnaton af afgft å normeret kvælstof-udvasknng fra rodonen fra de forskellge afgrøder og en afgft å tlførsel af kvælstof kunstgødnng og ndkøbt foder. Der regnes å forskellge sats nveauer for de to afgfter. - En kvote å ndkøb af kunstgødnngs-kvælstof fastlagt å grundlag af et normeret økonomsk otmal tldelng med fradrag af udnyttet usdyrgødnngskvælstof, reduceret med en gven rocentsats. Der regnes å forskellge rocentsatser for reduktonen. For begge tyer regulerng beregnes deres effekter å tlførsel og udvasknng af kvælstof, samt å jordrenten, å forskellge tyer landbrugsbedrfter. ESMERALDA modellen ESMERALDA er en artel lgevægtsmodel for den danske landbrugssektor. Modellen beskrver landbrugets rodukton, faktoranvendelse, arealanvendelse og usdyrold forskellge delsektorer, samt vordan dsse varable åvrkes af ændrede økonomsk-oltske forold, fx rs- eller tlskudsændrnger, kvanttatve restrktoner å rodukton eller faktoranvendelse mv. Modellen er bygget o af et antal tyebedrfter (max 5 tyer), og for ver af dsse tyebedrfter smuleres rodukton, faktorforbrug mv. bedrfternes enkelte roduktonsgrene (fx vede, ras, kartofler, malkekøer eller slagtesvn o tl 37 roduktonsgrene) under ensyntagen tl bedrftsnterne balancer, vedrørende fx tlgang og anvendelse af usdyrgødnng og egenroduceret grovfoder. Lsten af roduktonsgrene omfatter: vårbyg, vnterbyg, vede, rug, avre, trtcale, blandsæd, andet korn, bælgsæd, ras, ssekartofler, melkartofler, sukkerroer, frøgræs, frøkløver, nonfood salgsafgrøder, foderroer, majs tl foder, elsæd, græs omdrft, vedvarende græs, braklagt areal, malkekøer, ammekøer, kvægodræt, slagtekalve, søer, slagtesvn, æglægger-øns, slagtekyllnger, este, får og elsdyr. Konkret er der nærværende ogave anvendt odelngen af landbrugsbedrfter vst Tabel. Denne odelng vurderes at afsejle varatonen mellem forskellge bedrftstyer forold tl kvælstofregulerng. Eksemelvs er forekomsten af kartoffelrodukton relatvt llle for bedrfter å lerjord, mens forekomsten af sukkerroer er foroldsvs lav å sandjords-bedrfter.

3 Tabel. Bedrftstyer Antal Areal r. bedrft Høstudbytte, kr/a Kunstgødnng, kr/a Arbejdstd, tmer/a Inventarkatal, kr/a Besætnnger, kr/a Kemkaler, kr/a Llle lante eltdsbedrfter med secalafgrøder å lerjord Stor lante eltdsbedrft med secalafgrøder å lerjord Llle lante eltdsbedrft uden secalafgrøder å lerjord Stor lante eltdsbedrft uden secalafgrøder å lerjord Llle lante eltdsbedrfter med secalafgrøder å sandjord Stor lante eltdsbedrft med secalafgrøder å sandjord Llle lante eltdsbedrft uden secalafgrøder å sandjord Stor lante eltdsbedrft uden secalafgrøder å sandjord 3 Kvæg eltdsbedrft med lav usdyrtæted ( <,4 DE/a) Kvæg eltdsbedrft med øj usdyrtæted (,4 DE/a) Llle svne eltdsbedrft Stor svne eltdsbedrft Fjerkræbedrft Pelsdyrbedrft Deltdsbedrft *Stor bedrft: > a 3

4 Regulerngsmodel : Afgftskombnatoner Som nævnte består den første regulerngsmodel af en kombnaton af afgfter å normeret kvælstofudvasknng og å tlførsel af kvælstof kunstgødnng og ndkøbt foder. I det følgende beskrves, vorledes dsse to elementer af regulerngen er modelleret ESMERALDA. Modellerng af udvasknngsafgft Modellerngen af en afgft å udvasknng tager afsæt de udvasknngsotentaler der er bedrfternes forskellge afgrøder. I analysen er udvasknngsotentalerne beregnet med udgangsunkt den økonomsk otmale gødnngstldelng bassåret (). For ver af modellens afgrøder er der således beregnet en udvasknngskoeffcent for enoldsvs ler- og sandjord ved jæl af udbytte- og udvasknngsfunktoner estmeret ud fra forsøgsdata. Mens udbyttefunktonerne antages at være kvadratske (jf. Aendx A), så ar udvasknngsfunktonerne den eksonentelle form L = e (θ + ) φ, vor er kvælstoftldelngen r a afgrøde, og (θ, φ ) er teknske arametre. I denne eksonentelle udvasknngsfunkton ndregnes kvælstof fra usdyrgødnng med en udnyttelsesgrad å 75 ct., mens det erudover forudsættes at alvdelen af de resterende 5 ct. også udvaskes som tllæg tl udvasknngsfunktonen. De anvendte udvasknngskoeffcenter fremgår af Tabel. Tabel. Koeffcenter for udvasknng fra rodonen ved otmal gødsknng med andelsgødnng, kg /a Lerjord Sandjord Vårbyg Vnterbyg Hvede Rug Havre Trtcale Blandet korn Andet korn Ærter Ras Frøgræs Frøkløver Konsumkartofler Industrkartofler Sukkerroer Foderroer Græs omdrft Majs Helsæd Vedv.græs onfood Brak

5 Udvasknngsafgften gver således (soleret set) roducenterne et økonomsk nctament tl at reducere arealerne for afgrøder med øj udvasknng, fx kartofler eller majs, tl fordel for arealer med mndre udvasknng, fx frøgræs, korn eller græs tl foder. Udvasknngs-afgften beregnes som nævnt med udgangsunkt en forudsætnng om økonomsk otmal gødsknng. Der gøres er omærksom å, at den økonomsk otmale gødsknng vl afænge af de aktuelle rsforold, og vl således kke være konstant over td, vorfor udvasknngskoeffcenterne Tabel eller kke vl være konstante over td og eller kke vl være nvarante overfor afgfter å kunstgødnngskvælstof. I det omfang, koeffcenternes samvaraton med rsforoldene er roortonal å tværs af afgrøder, vl balancen mellem de forskellge afgrøder dog formentlg kke forskydes væsentlgt som følge af rsfluktuatoner - og nctamentsvrknngerne af skyggeafgften forold tl afgrødevalg ej eller. I afgftsgrundlaget for udvasknngsafgften tager der ensyn tl, vor stor en del af bedrftens kvælstofbeov der dækkes af usdyrgødnng. Ratonalet er, at kvælstof usdyrgødnng otentelt gver større udvasknng end kvælstof andelsgødnng, og dette større udvasknngsotentale gver anlednng tl et tllæg tl udvasknngsafgften. Tllægget er modelberegnngerne ogjort som en afgft r. årsdyr de resektve usdyrkategorer enold tl.5 norm unorm L vor.75 ), u norm er den normerede udnyttelsesgrad for kvælstof usdyrgødnng ( beregnngerne fastsat tl norm er normtal for kvælstofmængden r. år gødnng fra usdyrkategor (Tabel 3) og L er afgftssatsen r. kg forventet kvælstofudvasknng. Tllægget r. dyr beregnes således med udgangsunkt den del af usdyrgødnngens kvælstofndold som kke forventes udnyttet af lanterne, vor det antages at alvdelen eraf så vlle udvaskes. Tabel 3. ormtal for kvælstofndold usdyrgødnng Kg/årsdyr Malkekøer 35,94 Ammekøer 68, Kver 43,36 Slagtekalve 34,5 Søer 6,38 Slagtesvn 3, Heste 43,7 Får 4,53 Høns,63 Kyllnger,45 Mnk 3,3 Klde: Håndbog for Drftslanlægnng () De 75% svarer tl det regulerngsmæssge krav for svnegylle, mens kravet for kvæggylle og fra staldsystemer med dybstrøelse er ldt lavere (enoldsvs 7% og 65%) 5

6 Udvasknngsafgftens nctamentsvrknnger å arealanvendelsen er modelleret va ESMERALDA s allokerngsbetngelse for landbrugsarealet, som tlsger at skyggersen å landbrugsjord (svarende tl det margnale afkast tl roducenten) skal være den samme alle anvendelser. Afgrødesecfkke udvasknngsafgfter å afgrøder betyder således fradrag dsse skyggerser og arealallokerngen vl forskydes således at lgevægten skyggerser netto efter udvasknngsafgft genorettes. Dette nctament betyder at der vl ske forskydnnger fra afgrøder med øj udvasknng retnng af afgrøder med lavere udvasknng r. a. Udvasknngsafgftens nctamentseffekt å usdyr-aktvteten modelleres va en betngelse om, at det margnale nettoafkast å en nvesterng usdyr skal modsvare et normalt katalafkast. år dyrene ålægges en udvasknngsafgft, reduceres netto-afkastet tl de ågældende dyr, vlken gver nctament tl at tlasse aktvtetsnveauet nedad så netto margnalafkastet fratrukket afgften gen svarer tl det normale katalafkast. Denne del af udvasknngsafgften gver således roducenterne et økonomsk nctament tl at reducere usdyroldet, forudsat aftagende margnalrodukt. Kombnatonen af forskydnnger afgrødearealernes sammensætnng og reduktoner antallet af usdyr medfører å den ene sde at forsynngen af usdyrgødnngskvælstof falder, vlket alt andet lge øger beovet for kunstgødnngskvælstof, og å den anden sde at afgrødernes samlede kvælstofeftersørgsel åvrkes (formentlg nedadgående retnng å grund af forskydnng mod mndre udvaskende og ofte også mndre kvælstofkrævende - afgrøder). Det skal dog anføres at udvasknngsafgften kke umddelbart gver nctament tl at reducere kvælstoftldelngen r ektar for de enkelte afgrøder, ford den er baseret å normtal og kke å den faktske tldelng og udvasknng. Det er således kke å forånd olagt, vlken udstræknng (og eller kke nødvendgvs vlken retnng) bedrftens eftersørgsel efter kunstgødnngskvælstof åvrkes af udvasknngsafgften. etto-effekten vl antage af bedrftens roduktonssammensætnng, erunder usdyrtæteden. Afgft å tlført kvælstof gødnng og foder En afgft å kvælstof andelsgødnng kan umddelbart mlementeres modellen, vor mængden af andelsgødnngskvælstof ndgår drekte. Dermod er der beov for sulerende forudsætnnger ved mlementerng af en tlsvarende afgft å kvælstof ndkøbt foder. Et skøn for ndoldet af kvælstof ndkøbt foder er beregnet Tabel 4. Tabel 4. Kvælstofndold foder Fodermddel Forbrug, % kvælstof af tørstof (TS) TS% Klde t Korn 36 (679),3 85 VSP Sojaskrå 335 6,88 87 VSP Ærter 34 3,57 85 VSP Fskemel 443,4 9 VSP Skummetmælksulver 34 6,5 7 VSP I alt 6659 (3) 5,3 7 VSP: Bosen S., Bec-Andersen S. & Eggum B.O. (987) Omregnngsfaktorer fra kvælstof tl roten foderstoffer, Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 667, 3. jun 987 Tybrk P. Fodervurderng () VSP,. jun Totalmængder (ncl. ntern omsætnng) arentes 6

7 Jf. Danmarks Statstks BFI-ogørelse for landbruget gælder det for ca. to tredjedele af den del af foderforbruget, der kommer fra korn, at det omsættes nternt landbruget (dvs. ndenfor den enkelte bedrft eller drekte andel mellem landbrugsbedrfter) og er således kke en tlførsel tl landbruget. Med den gvne fodersammensætnng dansk landbrug, regnes der således med et gennemsntlgt kvælstofndold å 36,8 g r. kg ndkøbt foder (5.3% af tørstofndoldet, multlceret med en tørstofandel å,7). Ved en afgft å tlført kvælstof øges rsen å ndkøbt kraftfoder således med afgftssatsen r kg multlceret med faktoren.368. For de enkelte bedrftstyer ESMERALDA antages der at blve lagt afgft å en andel af det samlede kraftfoderforbrug, svarende tl den andel af bedrftens foderomkostnng der blev dækket af ndkøbt foder udgangsåret () tysk mellem 5 og 8 ct. Kvælstofafgften å foder slår således gennem å den gennemsntlge kraftfoderrs å bedrften med den vægt, som ndkøbt foder udgjorde af bedrftens samlede foderforbrug. Der tages således kke øjde for forskydnnger sammensætnngen af foderforbruget, fx takt med at bedrftens kornrodukton r. dyreened ændres som følge af regulerng. Afgften å ndkøbt gødnng ar forskellge nctamentsvrknnger. For det første vl en øjere rs å kvælstof gve et nctament tl at gødske mndre og dermed reducere udbytterne de forskellge afgrøder. For det andet vl en øjere rs å kunstgødnng gve nctament tl substtuton med andre ndsatsfaktorer, erunder en bedre udnyttelse af usdyrgødnng. For det tredje kan gødnngsafgften gve et nctament tl at ændre å afgrødesammensætnngen retnng af mndre kvælstofntensve afgrøder, erunder kvælstoffkserende afgrøder som kløver og markærter. Afgften å kvælstof ndkøbt foder gver rncelt to tyer nctamentsvrknnger en ændret fodrng af det enkelte dyr, samt en redukton antal usdyr. ESMERALDA ar mdlertd kke en detaljeret beskrvelse af fodrngsadfærd, det forbruget af foder r. dyr er stort set konstant, og der kke ar været datagrundlag tl at modellere bedrfternes substtuton mellem alternatve tyer foder. Dermod er afgftens aktvtetsåvrkende effekt usdyrsektorerne nddraget beregnngerne. Inctamentsvrknngerne af foderafgften er således nogenlunde de samme som ved udvasknngsafgften å usdyr det vægtnngen af afgftens gennemslag å de enkelte usdyrarter er afænger af foderforbruget, modsætnng tl udvasknngsafgften som er relateret tl kvælstofndoldet gødnngen fra de resektve usdyrarter. Ved at kombnere tlførselsafgften med den normtals-baserede udvasknngsafgft onås å den ene sde et nctament tl at dyrke afgrøder med lavt udvasknngsotentale, og at undgå en stgnng kvælstofbelastnngen å grund af øjere usdyrntenstet, og å den anden sde at undgå en øget tlførsel af kvælstof foder (og dermed øjere tlførsel af usdyrgødnng) og samtdg undgå en øget tlførsel af kvælstof kunstgødnng. Der er raorten regnet å kombnatoner af 4 forskellge afgftssatser å tlført kvælstof gødnng og foder:,,,5, 5, og, kr/kg kvælstoftlførsel, samt 6 forskellge afgftssatser å kvælstofudvasknng:,,,5, 5,,,, 5, og 5, kr/kg udvasknng. Regulerngsmodel : Indvduel norm å tlført kvælstofgødnng, korrgeret for usdyrtæted 7

8 Den anden regulerngsmodel svarer rncet tl den regulerngsmodel for kvælstof, som ar været mlementeret Danmark sden slutnngen af 99 erne og frem tl Fødevare- og Landbrugsakken starten af 6. Regulerngen baseres å et gødnngsregnskab for landbrugsbedrften, vor tlgang af kvælstof fra kunstgødnng regstreres og vor tlgangen af kvælstof fra usdyrgødnng ogøres ud fra fastsatte normtal og udnyttelsesgrader, og vor denne tlgang af kvælstof sammenoldes med afgrødernes kvælstofbeov, bestemt som arealet med de forskellge afgrøder multlceret med dsse afgrøders økonomsk otmale kvælstofbeov under de gvne rsforold. Hvor areal kunst * areal usdyr kunst er forbruget af kvælstof r. ektar afgrøde, kvælstof r. ektar afgrøde, * er det økonomsk otmale forbrug af er den normerede (standardserede) årlge mængde kvælstof r. dyr usdyrsektor og er den normerede udnyttelsesgrad for kvælstof usdyrgødnng (konstant). I regulerngen reduceres det normerede kvælstofbeov med en oltsk fastsat rocentsats, og den samlede tlgang af kvælstof fra andels- og usdyrgødnng skal svare tl dette reducerede normbeov for afgrøderne. Den nuværende dfferenterng af normerne (vor der tages ensyn tl afgrøde, jordtye og vandng) betyder at margnalværden er nogenlunde ens å tværs af bedrfter, for så vdt angår deres jordtye og afgrødesammensætnng (men kan selvfølgelg varerer å grund af forskelle management mv.). orm-regulerngen ndebærer tre tyer af nctamentsvrknnger. For det første gver regulerngen et nctament tl at reducere tlførslen af kunstgødnngskvælstof, enten gennem tlasnng af de lanlagte udbytter eller gennem substtuton af kunstgødnng med andre ndsatsfaktorer, erunder usdyrgødnng. For det andet gver regulerngen et nctament tl at reducere usdyroldet, vs den margnale værd af øget andelsgødnngskvote mere end ovejer den margnale værd af reduceret usdyrrodukton. For det tredje ndebærer afgrødesecfkke gødsknngsnormer et nctament tl at øge arealer med øj normgødsknng for dergennem at øge bedrftens samlede kvælstofkvote, men å den anden sde også et modsat rettet nctament tl at reducere arealerne med dsse afgrøder, ford de ar et øjt kvælstofbeov. Mens den danske regulerng sden 99 erne ar bygget å en ensartet rocentsats for ele landet, så er deen bag regulerngsmodellen nærværende beregnnger, at rocentsatsen kan dfferenteres mellem roducenter, afængg af retentonsforold, sårbared, omkostnnger, mv. I beregnngerne smuleres således effekterne af forskellge rocentsatser for norm-nedsættelsen. Modellerngen af normbaserede kvælstofkvoter å bedrftsnveau gennemføres nærværende beregnng to trn ved jæl af mlctte skyggeafgftssatser. I første beregnngstrn estmeres dsse skyggeafgftssatser, og det andet trn anvendes skyggeafgftssatserne tl at smulere nctamentsvrknngerne af kvoteregulerngen ESMERALDA. Skyggeafgftssatsen svarer tl den rsændrng å kvælstof, som vlle gve den ågældende bedrft et økonomsk nctament tl neto at overolde kvoten men modsætnng tl en egentlg afgft gver skyggeafgften kke et rovenu tl staten. 8

9 Skyggeafgftssatsen for en gven normredukton å andelen beregnes for ver enkelt bedrftstye med udgangsunkt kvadratske roduktonsfunktoner for bedrftens afgrøder samt arealfordelngen af dsse afgrøder å den ågældende bedrftstye, ved at løse lgnngen afgrøder areal w w areal afgrøder med ensyn tl, vor, er enoldsvs. og. grads arametre en kvadratsk udbyttefunkton for afgrøde, vor udbyttet r. a afænger af kvælstofndsatsen, er afgrødersen og w er rsen å kvælstofgødnng. Skyggeafgften svarer således tl den merrs å kvælstofgødnng, som vlle få bedrften tl at overolde den fastsatte norm å bedrftsnveau ved uændret afgrødesammensætnng. Det bemærkes, at der denne udmålng af skyggeafgftssatsen er taget ensyn tl, at bedrften ar mulged for at allokere kvælstofgødnng fra én afgrøde tl en anden, således at kke alle afgrøder reducerer deres kvælstoftlførsel med andelen. Tl gengæld er der kke taget øjde for bedrfternes mulged for at substtuere med andre ndsatsfaktorer - erunder tltag tl at forbedre udnyttelsen af usdyrgødnng eller at ændre å bedrfternes arealallokerng. De beregnede skyggeafgftssatser for alternatve norm-reduktoner de 5 bedrftstyer er vst Tabel 5. Tabel 5. Skygge-afgftssats (kr/kg kvælstof) Pct. norm-redukton Bedrftstyer -,5-5, -7, Klde: Egne beregnnger Skyggeafgftssatsen kan umddelbart reræsentere norm-regulerngens nctament tl at reducere ndsatsen af kvælstofgødnng samt de deraf afledte effekter å udbyttenveauer og faktorsubsttuton. ormregulerngens nctamentsvrknng forold tl usdyraktvteten bestemmes beregnngen gennem åvrknngen af netto-afkastet tl dyr, analogt med mekansmen beskrevet ovenfor ved usdyr-tllæg tl 9

10 udvasknngsafgften. Her beregnes afkast-fradraget mdlertd som skyggeafgftssatsen multlceret med normtallet for kvælstofndold usdyrgødnng r. dyr, multlceret med den normerede udnyttelsesgrad for kvælstof usdyrgødnng. Modellerngen af de drekte nctamentsvrknnger af gødnngsnormerne å arealanvendelsen bygger lged med for udvasknngsafgften, jf. ovenfor å ændrnger netto-afkastet tl jord for de resektve afgrøder. Afkastet r ektar tl jord de enkelte afgrødearealer reduceres med et beløb svarende tl dfferencen mellem det økonomsk otmale kvælstofnveau og det tlladte nveau (jf. normreduktonen), multlceret med skyggeafgftssatsen. etto-effekten af norm-regulerngen å bedrftens allokerng af arealet afænger således af samsllet mellem denne drekte nctamentsvrknng af normerne å den ene sde, og skyggeafgftens effekt å det økonomske afkast r a va ændret kvælstofndsats, udbyttenveau og faktorsubsttuton de resektve afgrøder å den anden sde. Det er værd at bemærke de relatvt øje skygge-afgftssatser å de to tyer kvægbedrfter (3 og 3) er er rselastcteten å kunstgødnngskvælstof relatvt llle, bl.a. kraft af afgrødesammensætnngen og den relatvt øje forsynng med usdyrgødnng å dsse bedrfter. Skyggersen å kvælstof ndgår også fastsættelsen af den økonomsk otmale kvælstofndsats r. ektar de enkelte afgrøder under norm-regulerngen som kan afvge fra de rocent-reducerede kvælstofnormer, som lgger tl grund for gødnngsregnskabet. De økonomsk otmale kvælstofnormer bag beregnngerne af denne regulerngsmodel fremgår af Tabel 6, mens normtallene for usdyrgødnng fremgår af Tabel 3 ovenfor. Tabel 6. Anvendte kvælstofgødsknngsnormer Kg/a Lerjord Sandjord Vårbyg Vnterbyg Hvede 8 6 Rug Havre 38 3 Trtcale Andet korn 38 3 Ærter Ras 5 48 Frøgræs Frøkløver Kartofler Sukkerroer Brak onfood 5 48 Foderroer Græs omdrft 3 Vedvarende græs Majs Helsæd 54 5 Klde: Håndbog for Drftslanlægnng, Ørum (6)

11 Kalbrerng af modellen tl en dereguleret baselne ærværende modelberegnnger tager som nævnt udgangsunkt data fra for de 5 bedrftstyer. I var landbrugets kvælstofanvendelse reguleret af bl.a. gødnngsregnskaber og gødnngsnormer, som nævnt ovenfor. Det ar mdlertd været ønsket at få beregnnger af alternatve regulerngers effekter, målt forold tl en kontrafaktsk de-reguleret baselne, vor denne norm-regulerng er afvklet 3. Derfor er der foretaget en kalbrerng af modellen, så dens baselne så vdt mulgt afsejler en sådan de-reguleret stuaton. Deregulerngen er smuleret ved at beregne en mlct skyggers å kvælstofgødnng, som antages at være gældende de observerede -data. Der er redegjort for beregnngen af denne mlctte skyggers Aendks A. Herefter kan baselne scenaret smuleres ved at sætte denne mlctte skyggers lg for alle bedrftstyer. Der anvendes beregnngerne en jordrentedefnton å bedrftsnveau som ndebærer at bedrftens overskud efter aflønnng af alle roduktonsfaktorer eksklusv jord er fordelt ud å det areal, som ndgår bedrftens rodukton (nklusv brak areal), erunder overskud fra usdyrroduktonen, som kke nødvendgvs er tæt knyttet tl arealets størrelse. Den beregnede jordrente udtrykker således det gennemsntlge overskud r. arealened. ESMERALDA er en artel lgevægtsmodel, og fortolknng af modellens resultater forudsætter således at baselne-stuatonen reræsenterer en lgevægtsstuaton. I modellens set-u ndebærer det bl.a. at det margnale økonomske netto-afkast r a tl jord skal være ens alle roduktonsgrene, og at det margnale økonomske afkast tl katalaaratet (erunder tl usdyr) svarer tl det økonomske afkast ved alternatve nvesternger. En række forold betnger mdlertd, at dsse lgevægtsbetngelser kke nødvendgvs er ofyldt de observerede data. Dels er der datamæssge begrænsnnger, fx at data generelt kke beskrver margnale udbytter, omkostnnger og afkast de enkelte roduktonsgrene (snarere gennemsnt af de ågældende varable), dels ndgår der kke-observerbare elementer dsse margnal-afkast (fx at en gven afgrøde va sædskfte effekter ndrekte kan bdrage ostvt tl afkastet andre afgrøder, selv den selv ar et begrænset drekte økonomsk afkast), og dels vl en del af dsse data være ex ost observatoner (vor konsekvenserne af bl.a. uforudsete rsforold, usdyrsygdomme, varatoner vejrlg mv. er ndlejret), vormod fx beslutnnger om areal-allokerng eller nvesternger usdyrrodukton bygger å ex ante forventnnger. Sådanne afvgelser fra lgevægts-margnal-afkast kan medføre en bas beregnngen af de økonomske konsekvenser af scenarer, vs dsse scenarer ndebærer ændrnger aktvtetsnveauerne. Hvs eksemelvs Afgrøde flg. data ar et lavere observeret afkast end Afgrøde (mens de to afgrøder lgevægt ar samme margnalafkast), så vl et regulerngstltag som øger arealet med Afgrøde å bekostnng af Afgrøde medføre en overvurderng af det samlede jordrente-tab som følge af regulerngen. For at elmnere denne bas gennemføres en korrekton af de beregnede jordrente-effekter. Konkret trækkes leddet areal afkast afkast ref usdyr afkast afkast ref areal fra 3 Udover norm-regulerngen af landbrugets kvælstofanvendelse var der også regulernger form af bl.a. krav tl armon mellem usdyrold og landbrugsareal, krav om efterafgrøder, mv. Det forudsættes nærværende beregnnger, at dsse regulernger vdereføres, samt at de (fra en artel betragtnng) kke ar ndflydelse å effekterne af ændret norm- eller afgftsregulerng af kvælstofforbrug og udvasknng.

12 det beregnede nettoafkast tl jord (bedrftens gennemsntlge jordrente) samtlge smulerede scenarer (nklusv baselne). Korrektonsleddet reræsenterer det bdrag, som en evt. ulgevægt afkast de resektve roduktonsgrene gver tl den beregnede jordrente-ændrng, når aktvtetsnveauet de ågældende roduktonsgrene ændres. Hvs eksemelvs det observerede afkast tl jord for afgrøde udgangsunktet er øjere end for referenceafgrøden, så vlle en stgnng arealet med denne afgrøde å bekostnng af referenceafgrøden alene å grund af denne ulgevægt arealafkast gve en stgnng bedrftens samlede jordrente (vlket vlle være strd med antagelsen om ntal lgevægt arealallokerngen). Det er dette bdrag tl bedrftens samlede jordrenteændrngs, som søges elmneret med denne korrekton. Resultater Tabel 7 beskrver udgangsstuatonen for en række af de væsentlgste nøglevarable baselne scenaret (-stuatonen, renset for effekter af den daværende gødnngsnorm-regulerng). Det skal bemærkes, at tallene for -tlførsel omfatter både kunstgødnng og kvælstof ndkøbt foder, vlket forklarer de relatvt øje tal for sær svne- og fjerkræbedrfter (4, 4 og 5). Tabel 7. -tlførsel, udvasknng og økonomske nøgletal baselne -tlførsel Dækn.bdr II Jordrente -udvasknng Bedrftstye kg/a kr/a kr/a kg/a Effekter af regulerngsmodel: kombnatoner af afgfter å kvælstoftlførsel og -udvasknng Som nævnt er der gennemført modelberegnnger for 4x6 kombnatoner af satser vedrørende tlførsels- og udvasknngsafgft for kvælstof 4. I det følgende ræsenteres resultater for alvdelen af dsse kombnatoner, 4 For enkelte af beregnngerne, navnlg vedrørende foroldsvs øje afgftsnveauer for bedrftstyerne 3 og 4 (som er de to bedrftstyer med klart størst usdyrtæted og dermed forsynng af usdyrgødnngs-kvælstof r

13 mens de resterende er raorteret et blagsmaterale. Resultater af beregnngerne er vst Tabel 8-, samt Aendks B, Tabel B.-B.4. Tabel 8 osummerer beregnngsresultaterne for så vdt angår den gennemsntlge tlførsel af kvælstof r ektar å de 5 bedrftstyer de afgfts-scenarer. To forold tltrækker sg omærksomed ved tabellen. For det første er effekterne af de betragtede afgfter å ndsatsen af kvælstof relatvt begrænsede for de to kategorer af svnebedrfter (4 og 4) og nogen grad også å kvæg- og fjerkræbedrfter. Det skyldes, at en foroldsvs llle del af dsse bedrfters kvælstofbeov tl afgrøderne og også en relatvt llle del af bedrfternes tlførsel af kvælstof udefra - dækkes af kunstgødnng, mens langt ovedarten af det tlførte kvælstof tl dsse bedrfter ar form af foder. Og som nævnt tdlgere, er bedrfternes tlasnngsmulgeder for så vdt angår foder, relatvt begrænsede ESMERALDA modellen. En anden bemærkelsesværdg observaton Tabel 8 er, at effekten af udvasknngsafgften å kvælstoftlførslen blver mndre, jo øjere tlførselsafgft der anvendes. Forklarngen er, at en øj tlførselsafgft vl gøre en del afgrøder urentable (jf. Aendks B), og dermed blver otentalet for at åvrke kvælstofeftersørgslen gennem en udvasknngsafgft mndre. Tabel 9 vser effekterne af de afgftskombnatoner å kvælstofudvasknngen for de 5 bedrftstyer 5. Mønsteret å tværs af bedrftstyer og afgftskombnatoner mnder nogen grad om mønsteret for kvælstoftlførslen. Dog er udvasknngsafgftens effekt å udvasknng noget større for kvæg-, svne- og fjerkræbedrfterne end den var å kvælstoftlførslen, vlket skyldes udvasknngsafgftens ndbyggede nctamenter forold tl arealallokerngen. ektar), ar det været nødvendgt at foretage mndre justernger af beregnngsresultaterne for jordrenten. Dsse justernger er foretaget å grundlag af de tlsvarende resultater for lgnende bedrftstyer. 5 Da modelberegnngerne som følge af jørneløsnnger for nogle af bedrftstyerne (bl.a. forold tl allokerngen af usdyrgødnng ndenfor bedrften) gav nogle ldt dskontnuerte forløb den gennemsntlge udvasknng ved ændrnger afgftssatserne, og da resultaterne skal anvendes som støtteunkter for nterolatoner DØRS vdere analyser, er der foretaget en udjævnng af modellens udvasknngsresultater ved jæl af aroksmerende otensfunktoner. 3

14 Tabel 8. Ændrng gennemsntlg -tlførsel r a udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg % -9% -8% -47% -4% -33% -4% -57% -45% -5% -56% -65% % -8% -8% -47% -5% -33% -4% -57% -46% -53% -57% -66% % -9% -8% -45% -7% -35% -43% -6% -48% -56% -6% -69% % -8% -8% -45% -5% -34% -4% -57% -47% -54% -58% -66% % -% -3% -53% -6% -36% -47% -6% -47% -55% -6% -65% % -% -% -46% -3% -3% -4% -53% -4% -49% -53% -6% % -9% -8% -4% -% -3% -39% -53% -4% -47% -5% -6% % -% -% -47% -6% -35% -44% -59% -47% -55% -58% -68% 3 % -5% -% -9% -9% -% -9% -39% -33% -38% -43% -48% 3 % -% -5% -5% -% -6% -7% -9% -9% -3% -34% -36% 4 % -4% -5% -7% -4% -6% -7% -9% -8% -% -% -% 4 % -6% -% -6% -9% -5% -8% -9% -8% -% -% -3% 5 % -6% -% -3% -9% -5% -% -6% -8% -3% -6% -7% 6 % -8% -4% -5% -5% -3% -43% -63% -37% -48% -56% -64% 7 % -8% -6% -39% -3% -9% -36% -5% -4% -46% -5% -58% 4

15 Tabel 9. Ændrng -udvasknng r a udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg % -3% -4% -54% -7% -33% -4% -65% -36% -46% -5% -66% % -% -3% -53% -8% -33% -43% -65% -38% -47% -53% -66% % -3% -4% -54% -8% -3% -4% -64% -37% -48% -55% -7% % -% -3% -5% -8% -3% -39% -6% -38% -47% -53% -67% % -6% -8% -59% -5% -33% -4% -6% -3% -45% -5% -7% % -6% -7% -56% -6% -33% -4% -6% -33% -43% -49% -64% % -5% -6% -54% -5% -3% -4% -6% -3% -44% -5% -64% % -5% -6% -57% -8% -33% -4% -6% -37% -49% -55% -68% 3 % -% -9% -39% -8% -7% -4% -4% -5% -5% -3% -45% 3 % -6% -% -% -3% -9% -3% -3% -6% -% -6% -5% 4 % -8% -% -8% -% -8% -% -3% -% -8% -% -3% 4 % -5% -4% -45% -6% -9% -5% -36% -3% -4% -9% -38% 5 % -3% -3% -49% -8% -3% -3% -48% -9% -3% -38% -49% 6 % -3% -4% -54% -9% -3% -33% -58% -% -3% -4% -58% 7 % -% -% -5% -7% -9% -37% -59% -3% -4% -49% -63% 5

16 Tabel. Ændrng Dæknngsbdrag II, kr/a udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg

17 Tabel. Ændrng jordrente, kr/a udvasknngsafgft, kr r kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg

18 Tabel. Afgftsrovenu udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg

19 Tabel - vser afgftsmodellernes beregnede konsekvenser for bedrfternes ndtjenng, ogjort som ændrnger enoldsvs Dæknngsbdrag (Produktonsværd varable omkostnnger omkostnnger tl arbejdskraft og maskner/nventar) og Jordrente. En ren udvasknngsafgft ar nogenlunde ensartede konsekvenser for jordrenten å de fleste af bedrftstyerne, med kvægbedrfter (3 og 3) som en undtagelse, ford dsse bedrfter ar en betydelg andel af arealet som græs, der ar en relatvt lav normeret udvasknng. Tl gengæld er der mere forskel mellem sær usdyr- og lantebrug, for så vdt angår de økonomske konsekvenser af tlførselsafgften, vor usdyrbedrfternes jordrente åvrkes mere end lantebedrfternes, kraft af en relatvt øj gennemsntlg kvælstoftlførsel r. ektar (sær form af foder). Det bemærkes øvrgt, at margnaleffekten af de resektve afgfter aftager, jo øjere den anden afgft er, vlket ænger sammen med at en del afgrøder kke vl blve dyrket og en større andel af arealet vl blve taget ud ved øje afgftsnveauer. Tallene for effekter å Dæknngsbdrag Tabel vser mønstre, som nogenlunde lgner det for jordrenteeffekterne. Dog skal det bemærkes, at dæknngsbdraget å enkelte bedrftstyer ( og ) stger som konsekvens af afgftsregulerngen, og at der å dsse bedrftstyer sker en substtuton af varable faktorer (som kunstgødnng) med faste faktorer (som jord). Tabel vser det genererede afgftsrovenu de resektve afgftsmodeller. Provenuet af tlførselsafgften er beregnet som den tlførte kvælstofmængde, multlceret med tlførselsafgftssatsen, mens rovenuet af udvasknngsafgften er beregnet ved at beregne den normerede udvasknng som summen af afgrødernes arealandele multlceret med normeret udvasknng r. a, og efterfølgende multlcere med afgftssatsen å udvasknng. Dfferencen mellem jordrentetab og afgftsrovenu gver et udtryk for det samfundsøkonomske tab r. ektar som følge af regulerngen, og dette tab er for alle bedrftstyer stgende med stgende afgftssatser, for såvel kvælstof-tlførsel som udvasknng. Ved beregnng af foroldet mellem det samfundsøkonomske tab r. ektar og udvasknngsredukton r. ektar fås en ndkator for omkostnngerne r. ened udvasknngsredukton. En a ror teoretsk forventnng vlle være, at denne omkostnng r. ened vl være stgende med stgende udvasknngsredukton og dette er også generelt tlfældet for af de 5 bedrftstyer, lgesom det også er tlfældet ved de resterende fre bedrftstyer (3, 3, 4 og 4), så længe der kun anvendes en af de to afgfter. Kombneres de to afgfter, onås der mdlertd en tendens tl en aftagende sammenæng mellem omkostnng r. kg udvasknngsredukton og udvasknngsreduktonens omfang. Denne umddelbart kontrantutve sammenæng skyldes, at tlførselsafgften sg selv fører tl en reduceret jordrente og dermed at tabet af jordrente ved udtagnng som følge af udvasknngsafgften blver mndre (og eventuelt negatvt), vlket er med tl at reducere omkostnngerne ved øje regulerngsnveauer. Denne mekansme er rncelt tl stede både å lante- og usdyr-baserede bedrfter, men ar en domnerende effekt å de secalserede kvæg- og svnebedrfter. Effekter af regulerngsmodel: kvote å kvælstoftlførsel Som nævnt er der gennemført modelberegnnger for 9 nveauer af norm-reduktoner for tlført kvælstofgødnng, baseret å gødnngsregnskaber for bedrfterne. Resultater af beregnngerne er vst Tabel 3-7, samt Aendks B, Tabel B.5-B.8. 9

20 Tabel 3 og 4 vser resultater vedrørende effekterne af kvotereduktonerne for enoldsvs kvælstoftlførsel (samlet tlførsel kunstgødnng og foder) og udvasknng 6 r ektar for de 5 bedrftstyer. Resultaterne vser som forventet en aftagende margnal-effekt af kvotestramnnger å såvel kvælstoftlførsel som udvasknng for alle bedrftstyer. Tabellerne tyder også å, at normstramnngerne ar en foroldsvs beskeden effekt å de to kategorer af svnebedrfter, vlket som ved den foregående regulerngsmodel ænger sammen med, at kunstgødnng udgør en relatvt llle del af dsse bedrfters kvælstoftlførsel. 6 Som ved resultaterne for afgftsregulerngen er der foretaget en udjævnng af udvasknngsresultaterne over kvotestramnnger ved jæl af aroksmerende otensfunktoner.

21 Tabel 3. Ændrng gennemsntlg -tlførsel r a ormredukton, ct % -4% -8% -% -7% -6% -36% -5% -56% -65% % -3% -8% -3% -8% -8% -37% -5% -59% -66% % -5% -% -6% -% -3% -43% -59% -67% -73% % -4% -9% -5% -% -3% -43% -56% -66% -76% % -4% -9% -4% -8% -9% -38% -53% -58% -63% % -5% -9% -4% -8% -8% -36% -48% -5% -58% % -3% -7% -% -5% -3% -3% -46% -5% -56% % -4% -9% -3% -7% -6% -34% -5% -56% -63% 3 % -3% -8% -% -6% -4% -3% -43% -48% -56% 3 % -6% -% -6% -% -6% -36% -9% -37% 4 % -% -4% -5% -6% -7% -8% -9% -% -% 4 % -3% -5% -7% -9% -% -3% -9% -% -% 5 % -3% -6% -8% -% -4% -8% -5% -7% -8% 6 % -4% -8% -% -6% -4% -3% -48% -5% -53% 7 % -4% -8% -% -6% -4% -3% -45% -5% -57%

22 Tabel 4. Ændrng -udvasknng r a ormredukton, ct % -3% -5% -7% -9% -3% -6% -4% -3% -38% % -5% -9% -3% -6% -% -8% -38% -48% -57% % -8% -3% -7% -% -8% -34% -45% -55% -65% % -6% -% -5% -9% -6% -33% -46% -58% -69% % -6% -% -3% -6% -% -6% -34% -4% -49% % -6% -% -4% -7% -3% -8% -37% -45% -5% % -3% -6% -9% -% -7% -% -3% -4% -49% % -4% -7% -% -3% -8% -4% -35% -45% -55% 3 % -5% -8% -% -3% -7% -% -8% -34% -4% 3 % -5% -7% -% -% -6% -9% -6% -3% 4 % -% -3% -4% -5% -7% -8% -% -4% -7% 4 % -3% -5% -7% -9% -% -5% -% -6% -3% 5 % -4% -6% -9% -% -5% -9% -7% -34% -4% 6 % -4% -6% -9% -% -5% -9% -7% -34% -4% 7 % -5% -8% -% -4% -% -5% -34% -43% -5%

23 Tabel 5. Ændrng Dæknngsbdrag II, kr/a ormredukton, ct

24 Tabel 6. Ændrng jordrente, kr/a ormredukton, ct

25 Tabel 5-6 vser afgftsmodellernes beregnede konsekvenser for bedrfternes Dæknngsbdrag og Jordrente, målt som ændrnger kr/a. Generelt vser tabellerne - lgeledes overensstemmelse med a ror forventnngerne - at jordrentetabet stger med øget regulerngsntenstet, men også at det margnale jordrentetab er aftagende med graden af norm-redukton. Eksemelvs er effekten af ct. ont normredukton (fra 4 tl 5 ct.) å jordrenten mndre end af en 5 ct. ont redukton fra tl 5 ct. for bedrftstye. Det bemærkes, at jordrentetabet er relatvt stort for bedrftstye 5 (fjerkræbedrfter) og 6 (elsdyrbedrfter). Forklarngen erå er, at dsse to bedrftstyer udgangsunktet ar en relatvt øj jordrente, voraf ovedarten kommer fra den anmalske rodukton å dsse bedrfter vorfor jordrenten å dsse bedrftstyer også er relatvt følsom overfor ændrnger den anmalske rodukton. Kvoteregulerngen ndebærer en redukton denne anmalske rodukton, som derved slår foroldsvs årdt gennem å jordrenten. Dskusson Dette notat redegør for en række beregnnger vedrørende to alternatve regulerngsmodeller tl at regulere udlednngen af kvælstof fra landbruget. Det er er å sn lads at nævne nogle af de uskkereder, som knytter sg tl beregnngerne, dels omkrng selve beregnngsmodellen ESMERALDA, og dels omkrng modellerngen af de to tyer regulerng. For så vdt angår ESMERALDA, så bygger modellen å en række forudsætnnger og arametre. I modellen er der antaget en searabltet mellem de forskellge roduktonsgrene, samt ekslctte sammenænge mellem roduktonsgrenene, fx at forskellge afgrøder å bedrften konkurrerer om det samme areal, at usdyrgødnng fra bedrftens usdyrrodukton ndgår gødnngsforsynngen tl bedrftens afgrøder osv. En række ndbyrdes sammenænge mellem de forskellge roduktonsgrene er mdlertd kke modelleret ekslct. Det gælder eksemelvs forfrugtsvrknnger bedrfternes sædskfte, ensyn tl udnyttelse af arbejds- og masknkaactet å tværs af roduktonsgrene, mv. Sådanne sammenænge kan ave betydnng for, vorvdt og vorledes bedrfterne tlasser roduktonen tl ændrede regulerngsmæssge forold. Det forudsættes også modellen, at de resektve bedrftstyers grad af selvforsynng med usdyrgødnng og grovfoder er uåvrket af ændrede rammevlkår - der er således kke taget ensyn tl evt. mulged for ændret andel med dsse tyer varer mellem bedrfterne, lgesom der kke er taget ensyn tl mulgeder for at andle med eller foragte landbrugsareal og dermed tlasse bedrftens samlede rådgedsareal. Dsse strukturelle antagelser kan soleret set betyde, at sær usdyrbedrfternes tlasnngsmulgeder er undervurderede, og dermed at bl.a. jordrente-tabet er overvurderet. Det kan bl.a. bdrage tl de relatvt store jordrentetab for fjerkræ- og elsdyrbedrfter kvoteregulerngen, jf. ovenfor. Ved regulerngsmodel ar det som nævnt været nødvendgt at korrgere nogle af jordrente-resultaterne for de bedrftstyer, som ar den øjeste selvforsynng med usdyrgødnng mlkatonen af dsse korrektoner kan tolkes som en ensyntagen tl en vs mulged for andel med usdyrgødnng, uden at denne andel dog er nddraget ekslct beregnngerne. ESMERALDA's adfærdsbeskrvelse bygger å en række arametre, voraf en del er estmeret økonometrsk, mens andre er entet fra statstsk modellerng baseret å markforsøg. Der knytter sg naturlgvs en 5

26 6 statstsk uskkered tl estmatonen af sådanne arametre, og denne uskkered vl også afsejles modellens resultater. Hertl kommer de uskkereder, som knytter sg tl modellerngen af de konkrete regulerngsvrkemdler. Eksemelvs er effekterne af kvote-regulerngs modellen aroksmeret ved jæl af skygge-afgfter å kvælstof, som ud fra en teoretsk betragtnng gver samme effekter som de kvoter, de skal aroksmere, men som rakss kan føre tl anderledes resultater, vs vrkemdlernes effekter eksemelvs nflueres af markedsmerfektoner ud over den kvælstof-eksternaltet som regulerngen rmært retter sg mod. Aendks A. Kalbrerng af skyggeafgft å kvælstofgødnng Landmænd måtte gøde med en -norm svarende tl andelen af det økonomsk otmale de forskellge afgrøder. Der måtte således anvendes kunstgødnng et omfang svarende tl ot, vor ot er den økonomsk otmale kvælstoftldelng r. ektar afgrøde, er antallet af ektar med afgrøde, er antal usdyr usdyrsektor, er normtallet for kvælstof usdyrgødnng usdyrsektor, og er den normerede udnyttelsesgrad for kvælstof usdyrgødnng. Effekten af denne normregulerng er ækvvalent tl effekten af en skyggeafgft å kvælstof kunstgødnng som resulterer den samme samlede mængde kvælstof kunstgødnng som normerne. Antages en kvadratsk artel udbyttefunkton for afgrøde y kan den økonomsk otmale kvælstofndsats r. a udledes af førsteordensbetngelsen ot ot w w Tlsvarende kan kvælstofndsatsen den norm-regulerede stuaton også udtrykkes som en otmal ndsats ved kvælstof-skyggersen ŵ vor kan fortolkes som en skyggeafgft å -gødnng), dvs. ˆ ˆ ot w w På bedrftsnveau kan den økonomsk otmale ndsats af kvælstof fra kunstgødnng nu ogøres ot ot w Mens bedrftens faktske ndsats af kvælstof fra kunstgødnng kan skrves

27 7 ot w ˆ ˆ Subtrakton af den faktske ndsats fra den otmale gver ot w w w w w w w w ˆ Løses denne lgnng med ensyn tl skyggeafgften fås ot ˆ Eller relatvt tl markedsrsen å kvælstofgødnng ot w w ˆ Da arameteren vl skyggersen være ostv, vs normen lgger under det økonomsk otmale og jo større forskel mellem det økonomsk otmale og normen, jo større skyggers, såvel absolut som relatvt. ævneren udtrykket afsejler formen å bedrftens udbyttefunktoner, som vægtes med afgrødesammensætnngen å bedrften. Jo øjere udbytteelastctet, jo mndre er den numerske værd af, jo større blver nævneren, og jo mndre blver skyggeafgften. For at kunne beregne skyggeafgften er der beov for kendskab tl arametrene udbyttefunktonerne for de forskellge afgrøder å enoldsvs ler- og sandjord.

28 8 Dsse arametre beregnes med udgangsunkt kvadratske udbyttefunktoner estmeret af Jens Erk Ørum anden sammenæng. Dsse udbyttefunktoner ar formen y y vor arametrene, y reræsenterer enoldsvs kvælstoftldelng og udbyttenveau tounktet å den arabel, som beskrver roduktonsfunktonen og er en arameter som beskrver krumnngen å arablen det økonomsk relevante område af roduktonsfunktonen. Denne form å roduktonsfunktonen kan omformuleres tl y y y y y y y y y y Dette ndebærer at arametrene Ørum s udbyttefunktoner kan omregnes tl arametre ovenstående udbyttefunkton efter følgende formler y y y Hvoraf sdstnævnte er central beregnngen af skyggeafgften.

29 Aendx B. Resultater for regulerngers effekter å bedrfternes arealanvendelse Tabel B.. Korns andel af det dyrkede areal ved alternatve afgftsregulernger udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg % 58% 48% % 54% 43% 33% 6% 38% 9% 4% 3% 68% 59% 49% % 53% 43% 33% 7% 37% 8% 3% 3% 73% 64% 55% 3% 59% 5% 4% 4% 46% 37% 3% % 78% 69% 59% 33% 64% 54% 44% 7% 47% 38% 33% 3% 6% 5% 38% % 48% 36% 4% 9% 34% % 6% 7% 6% 48% 37% % 45% 34% 3% 8% 3% % 5% 6% 64% 54% 44% % 5% 43% 33% 7% 4% 3% 4% 4% 74% 63% 53% 8% 6% 49% 39% 3% 45% 35% 3% 8% 3 44% 37% 8% 9% 37% 9% % 8% 3% % 4% 7% 3 % 9% 5% 6% % 7% 3% 5% 9% 5% % 5% 4 8% 68% 67% 46% 79% 69% 68% 66% 78% 69% 68% 66% 4 8% 67% 54% 4% 73% 6% 47% 44% 66% 53% 45% 44% 5 8% 69% 57% 3% 73% 59% 47% 33% 6% 49% 37% 33% 6 8% 69% 56% 4% 73% 59% 46% % 6% 49% 36% 3% 7 64% 55% 46% 4% 5% 43% 35% 9% 4% 3% 7% 6% 9

30 Tabel B.. Græs' andel af det dyrkede areal ved alternatve afgftsregulernger udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 7% 7% 7% 8% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% % % % % % % % % % % % % 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 3 37% 37% 37% 37% 36% 36% 36% 36% 36% 35% 35% 36% 3 39% 39% 39% 39% 39% 38% 38% 38% 37% 37% 37% 37% 4 % % % % % % % % % % % % 4 % % % % % % % % % % % % 5 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 6 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7 % % % % % % % % % % % % 3

31 Tabel B.3. Braks andel af det dyrkede areal ved alternatve afgftsregulernger udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg % % % 53% 6% 8% 39% 58% 33% 44% 49% 6% % % % 5% 6% 8% 39% 57% 35% 44% 5% 6% 3% 4% 5% 53% % 3% 4% 6% 38% 49% 56% 68% % % % 53% 8% 3% 4% 6% 38% 48% 54% 65% % 3% 8% 6% 6% 3% 44% 6% 33% 47% 54% 63% % 5% 8% 59% 8% 3% 43% 6% 34% 44% 5% 6% % 4% 5% 5% 6% 8% 39% 57% 3% 4% 49% 6% % 3% 5% 54% 9% 3% 43% 6% 37% 47% 53% 66% 3 % 8% 6% 37% 8% 6% 5% 38% 5% 4% 3% 4% 3 % 5% % % 3% 9% 3% 3% 7% % 7% 4% 4 3% 7% 8% % 5% 6% 7% 9% 6% 6% 7% 9% 4 % 7% 3% 44% 9% 5% 39% 4% 8% 33% 4% 4% 5 % 6% 9% 58% % 7% 4% 57% 5% 39% 5% 56% 6 4% 8% 3% 65% 4% 8% 4% 67% 6% 39% 53% 66% 7 5% 5% 5% 49% % 9% 38% 54% 33% 43% 47% 58% 3

32 Tabel B.4. Antal dyreeneder r. ektar ved alternatve afgftsregulernger udvasknngsafgft, kr r. kg forventet udvasknng r. a tlførselsafgft, kg/kg

33 Tabel B.5. Korns andel af det dyrkede areal ved alternatve kvoteregulernger ormredukton, ct % 66% 64% 6% 57% 5% 43% 3% 8% % 68% 67% 63% 6% 57% 5% 43% 3% 6% % 73% 7% 68% 65% 6% 55% 47% 36% 9% 4% 78% 77% 73% 7% 66% 58% 49% 39% 3% % 6% 6% 57% 55% 5% 45% 38% 6% 3% 9% 6% 57% 54% 5% 48% 4% 33% 4% % 5% 64% 6% 6% 58% 56% 5% 45% 33% 3% 7% 74% 7% 7% 67% 64% 58% 5% 4% 36% 3% 3 44% 43% 4% 39% 37% 3% 6% 9% 6% % 3 % % % % % 8% 5% % 9% 4 8% 8% 8% 79% 78% 75% 7% 63% 63% 64% 4 8% 79% 77% 75% 73% 68% 7% 49% 44% 44% 5 8% 8% 78% 76% 74% 68% 6% 45% 39% 34% 6 8% 8% 79% 77% 75% 7% 64% 5% 43% 4% 7 64% 6% 6% 57% 55% 49% 43% 34% 9% 5% 33

34 Tabel B.6. Græs' andel af det dyrkede areal ved alternatve kvoteregulernger ormredukton, ct % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 3% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% % % % % % % % % % % 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 7% 7% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 3 37% 37% 37% 36% 36% 36% 35% 35% 34% 33% 3 39% 39% 39% 38% 38% 37% 36% 33% 3% 4 % % % % % % % % % % 4 % % % % % % % % % % 5 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 6 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 6% 7 % % % % % % % % % % 34