LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV. Birthe & Lars Qvortrup
|
|
- Eva Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV Birthe & Lars Qvortrup
2 Ledelsens mirakel om skoleledelse i et vidensperspektiv Birthe og Lars Qvortrup
3 Birthe & Lars Qvortrup Ledelsens mirakel om skoleledelse i et vidensperspektiv 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Niels Elgaard DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn Forlagsredaktion: Jakob B. Hansen Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax dafolo@dafolo.dk Varenr ISBN
4 Indholdsfortegnelse Indledning: Ledelsens mirakel... 5 Kapitel 1: Skoleledelsens historie Kapitel 2: Meningsledelse Kapitel 3: Vidensteori og ledelsesniveauer: Beslutningsledelse Kapitel 4: Ledelseskommunikation Kapitel 5: Skoleledelse indadtil: Kommunikationsledelse Kapitel 6: Skoleledelse udadtil: Oversættelsesledelse Kapitel 7: Refleksionsledelse og ledelsesrefleksion Afslutning: Den professionelle leder
5
6 Indledning: Ledelsens mirakel Meningen med folkeskolen Hvad er meningen med folkeskolen, og hvad er dermed meningen med at være skoleleder? Den er at stimulere og støtte hvert enkelt barns læring, dvs. dets tilegnelse af kundskaber og færdigheder, dets lyst til at lære mere og dets personlige, alsidige udvikling. Lige så let det er at give et bud på, hvad meningen er, lige så svært er det at realisere dette bud. For det første glemmer vi som ledere ofte de store og vigtige spørgsmål til fordel for de mangfoldige små opgaver, som fylder hverdagen. Vi løser problemer i stedet for at skabe perspektiver. For det andet er der langt fra skolelederens kontor til det enkelte barns arbejde med at tilegne sig kundskaber og færdigheder og med at udvikle sin egen personlighed. Vi fortaber os i hverdagens udfordringer og glemmer perspektivet. Vi fokuserer, som Lars Kolind skriver i sin bog Kolind kuren, på løsninger, produkter og teknologier i stedet for at huske, hvad meningen med vores organisation og vores ledelse er. Det betyder ikke, at løsninger, produkter og teknologier er uvigtige. De kan bare ikke stå alene. Løsningen hedder undervisning. For skolens opgave er jo at undervise de elever, der bliver indskrevet. Men undervisningen er netop løsningen for skolen, ikke meningen med skolen. Produktet hedder viden, for skolens opgave er at sørge for at viderebringe de relevante kundskaber og færdigheder, dvs. viden og kunnen, til eleverne. Men man kan arbejde nok så meget med kundskaber og færdigheder, og man kan beskrive dem i de mest minutiøse trin- og slutmål. Med mindre de resulterer i læring, kan de være lige meget. Teknologien er læremidler i den brede definition, hvor læremidler omfatter bygninger, klasseværelser, bøger, IT-udstyr, læseplaner, undervisningstilrettelæggelse osv. osv. Men igen: Bygningerne kan være nok så fantastiske, der kan være nok så mange computere pr. elev, man kan have arbejdet både dag og nat med digital portfolio. Der er ingen garanti for, at resultatet er læring hos den enkelte elev, sådan som man forestillede sig det som skoleleder. Indledning 5
7 Selvfølgelig har skolelederen det overordnede ansvar for, at undervisningen fungerer, dvs. at den enkelte lærer varetager sin opgave så godt som overhovedet muligt. Selvfølgelig skal produktet være i orden: Der skal viderebringes kundskaber og færdigheder til eleverne. Og selvfølgelig skal rammerne virke. Organisationen skal være god og tidssvarende, læremidlerne skal være up-to-date, undervisningen skal tilrettelægges hensigtsmæssigt, lærernes didaktiske og pædagogiske kompetencer skal løbende udvikles osv. osv. Men hvis ikke alle disse opgaver hele tiden sættes i relation til det, der er meningen med skolen, mister man fokus som skoleleder. Så løser man opgaver, ja. Så får man maskineriet til at fungere. Så sørger man for, at børn, forældre og kolleger er glade. Men man glemmer at sætte det i forhold til sagen: Skolens mening. Og meningen med skolen er som sagt at gøre hvert enkelt barns læring mulig. At skabe betingelserne for og at stimulere den enkelte elev, så vedkommende udvikler sig selv, sin kunnen og sine færdigheder, så godt som overhovedet muligt i forhold til de evner, han eller hun har. For meningen med skolen er, at den enkelte elev lærer sig selv at blive et frit og ansvarligt menneske, en myndig og selvberoende borger og en selvstændig og kvalificeret deltager i og bidragsyder til det moderne samfunds udvikling. Den professionelle skoleleder Forudsætningen for denne bog er, at ledelse kan læres. Selvfølgelig skal man kunne lide at lede. Selvfølgelig skal man have flair for det. Selvfølgelig skal man have en mission med ledelsesopgaven. Alt dette er forudsætninger: Nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Bag alt dette ligger: Professionalisme. Ledelses-professionalisme. For at være en god skoleleder skal man være en dygtig skoleleder. Man skal være dygtig til at sørge for, at produktet, rammerne og teknologien er på plads. Man skal kunne skabe samarbejde med og imellem medarbejderne. Man skal kunne involvere og forpligte børnene og forældrene i skolens projekt. Man skal sørge for, at rammebetingelserne teknologien er i orden. Man skal sørge for, at varen, den gode og stimulerende undervisning, leveres. Hele tiden og på det højest tænkelige niveau. Professionalisme er at sørge for, at alle disse forudsætninger er på plads. Men professionalisme er først og fremmest ikke at blive opslugt af at løse problemer, men at have så meget styr på dem og så meget overskud, at man aldrig taber fokus på meningen. Hvis problemløsning bliver målet i sig selv og ikke et redskab til at realisere skolens mening, har man svigtet som professionel skoleleder. 6 Ledelsens mirakel
8 Men for at realisere skolens mening må man træffe beslutninger. Alting er ikke muligt, og den, der har ansvaret for at træffe beslutninger, er skolelederen. For alle organisationer, også skoler, er beslutningssystemer, og skolelederens opgave er at lægge navn til beslutningerne og sørge for, at de bliver truffet. Heri ligger der ikke noget despotisk. At nogen nemlig skolelederen påtager sig at træffe beslutninger er en funktion, der er til gavn for skolen, dens ansatte og dens brugere. Hvis alting var muligt, ville hverdagen været kaotisk. Hvad skal vi gøre i morgen eller næste år? Hvis det er noget, alle bestemmer, er det noget, ingen ved. Skolelederens funktion er med andre ord at reducere kompleksitet, vel vidende at ikke alle beslutninger er sande eller rigtige. Men de er nødvendige og kan ved en senere lejlighed korrigeres. Ledelse i et vidensperspektiv Som i de andre bøger i denne serie Undervisningens mirakel og Skolens mirakel inddrager vi også i denne bog vidensteorien. Vi anskuer skoleledelse i et vidensperspektiv. Hermed sigter vi ikke først og fremmest til den kendsgerning, at skolen er en vidensvirksomhed, selv om det naturligvis er det, den er. Dens råstof er viden, dens produkt er viden, dens mission er at skabe grundlaget for et videnssamfund. Nej, vi sigter først og fremmest til, at skoleledelse kan og bør foregå på forskellige videns- og beslutningsniveauer. På første vidensniveau handler skoleledelse om at træffe beslutninger inden for de gældende regler og rammebetingelser. Man skal sørge for, at butikken fungerer. Man skal have teknikken i orden og bruge den til at komme videre. Der er regler, som skal overholdes, deadlines der skal holdes, løfter der skal indfries, læseplaner der skal følges, børn og forældre der skal træffes aftaler med, møder der skal holdes. Alt dette handler om beslutningsledelse inden for de på forhånd givne rammer. På andet vidensniveau handler skoleledelse om at inddrage regler og rammebetingelser i ledelsesarbejdet. Det er ikke nok at sørge for, at butikken fungerer. Reglerne og rammebetingelserne skal også bearbejdes. Hvordan påvirker man ikke alene kollegernes adfærd, men også de ofte uudtalte forudsætninger for deres adfærd? Man deltager som leder i kommunale arbejdsgrupper vedrørende rammerne for og tilrettelæggelsen af skolernes funktioner. Man nedsætter udviklingsteam på skolen, der for eksempel udarbejder forslag til nye læsestrategier, tosprogs-integration eller rummelighedsadfærd. Her arbejder man med beslutningsforudsætninger. Man arbejder med at skabe rammer for og metoder til den basale beslutningsledelse. Indledning 7
9 På tredje vidensniveau handler skoleledelse om at forholde sig til præmisserne for regler og rammebetingelser. For heller ikke regler og rammebetingelser eller måden, de diskuteres og forandres på, kommer ud af den blå luft. Her handler det om ånden eller kulturen på skolen, det som den klassiske organisationsteoretiker Edgar H. Schein kaldte de grundlæggende antagelser. Også dette niveau må man forholde sig til som leder og som skoleleder. Hvad er for eksempel skolens børnesyn? Har vi en sammenhængende evalueringskultur? Hvilke grundlæggende antagelser arbejder vi, bevidst eller ubevidst, ud fra? Og endelig er man som leder og som medarbejder, også aktør i et spil, der er større end én selv. Man er aktør i en historie og et samfund, som ikke lader sig forandre fra dag til dag. Her er vi på det fjerde vidensniveau, dvs. på skolens meningsniveau. Man er sandsynligvis leder på en skole med en lang historie, der ikke uden videre lader sig ændre, og som til og med præger ledelsesmulighederne i det daglige. Der er ting, man plejer at gøre. Der er forventninger blandt lærere og forældre, som ikke fra den ene dag til den anden kan laves om. Man driver skole i et samfund, der er midt i overgangen fra industri- til videnssamfund, samtidig med at skiftende regeringer, undervisningsministre og uddannelsesideologier indskrænker rammerne for, hvad der er muligt. Man er barn af sin tid, man er en del af tidsånden, og selv om man selv tager del i debatten, også på dette niveau, er der naturligvis historiske og kulturelle barrierer, som man ikke kan se ud over. Alligevel både kan og bør man gøre en forskel, også her. For historien får jo sin form i kraft af den optik, man ser den igennem, og samfundet udvikler sig også i kraft af den enkelte aktørs indsats. Plejer kan både være en begrundelse for kontinuitet og forandring. Det er altså også din opgave som skoleleder at ændre din skoles historie. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvad angår det samfundsmæssige perspektiv. At samfundet ændrer sig til et videnssamfund er jo ikke mindst folkeskolens fortjeneste. Meningsledelse, kommunikationsledelse, oversættelsesledelse Som skoleleder skal man altid orientere sig i tre forskellige retninger. Man skal orientere sig opad, dvs. mod skolens mening. Man skal orientere sig indad mod skolens medarbejdere. Og man skal orientere sig udad, dvs. mod skolens omverden. Orienterer man sig opad, er man meningsleder. Orienterer man sig mod skolens medarbejdere, er man kommunikationsleder, dvs. man kommunikerer med medarbejderne og tilrettelægger skolens interne kommunikation. Orienterer man sig udad er man oversættelsesleder: Man oversætter fra skolens sprog til de mange sprog i skolens omverden. 8 Ledelsens mirakel
10 Nøgleordet for ledelse indadtil personaleledelse, administrativ ledelse, strategisk ledelse og ledelse af ledelsesteamet er kommunikation. Når man leder en moderne vidensorganisation, giver det ikke mening at beslutte, hvordan den enkelte lærer helt konkret underviser, eller hvad man konkret diskuterer i skolens mange team. Som leder kan man bidrage til, at der skabes rammer for skolens mylder af kommunikation, således at den forløber optimalt, og således at de enkelte gruppers aktiviteter giver det bedst mulige output til andre grupper. Man skal tilrettelægge kommunikation, og man skal koordinere kommunikation. Man fungerer altså som kommunikationsleder. Men skoleledelse foregår også ud af huset. For det første indgår enhver dansk skole i en politisk-administrativ kontekst med national lovgivning, cirkulærer og bekendtgørelser, trin- og slutmål og krav om test og evalueringer, og med kommunale bevillinger og lokale initiativer der skaber de daglige betingelser for skolens funktion og udvikling. For det andet indgår man i den lokale og regionale offentlighed, i hvilken megen kommunikation foregår via medierne. Man skal forholde sig til den lokale avis og til skolens omdømme. Endelig er man, sidst men ikke mindst, skoleleder sammen med og i forhold til skolens brugere, dvs. forældrene. Vor tids forældre afleverer ikke bare børnene foran skolen til videre foranstaltning efter skolens forgodtbefindende. De følger intenst med i børnenes udvikling og deltager i skolens arrangementer og møder. De er repræsenteret i skolens bestyrelse, som, hvis den fungerer godt, er en vigtig sparringspartner for skoleledelsen. Der fortælles mange historier om vor tids forældre med deres projektbørn. For os er forældrene først og fremmest en afgørende ressource for skolens udvikling. Derfor skal man også forholde sig til dem som sådan: Som en ressource og ikke som et potentielt problem. Husk at deres krav og forventninger næsten altid er udtryk for en velbegrundet og engageret interesse i, hvordan deres børn udvikler sig. Men uanset hvilken af de tre omverdener, der er tale om, fungerer skolelederen som oversætter mellem det sprog og den forståelse, der hersker på skolen, og det sprog og den forståelse, som gør sig gældende blandt de politisk-administrative aktører, hos journalister og meningsdannere i den lokale offentlighed og blandt forældre og andre i skolens nærmeste omverden, dvs. i det civilsamfund eller den livsverden, som skolen er en del af. Skolelederen bedriver oversættelsesledelse. Ledelsesrefleksion En del af opgaven som leder er at reflektere over sin egen praksis, sådan som Donald Schön i sin tid anbefalede det med begrebet om den refleksive praktiker. Indledning 9
11 Også ledelsesrefleksion foregår imidlertid på forskellige niveauer. For det første er der refleksionen over den daglige ledelsespraksis. Hele tiden kaster man jo et blik på sig selv: Er det rigtigt og hensigtsmæssigt, det jeg gør, eller skulle jeg tackle situationen anderledes? For det andet er der refleksionen over refleksionen: Meta-refleksionen. Sådan har vi det tit, forfatterne til denne bog, når vi kommer hjem om aftenen og diskuterer dagens store og små begivenheder. I den slags diskussioner kommer man hurtigt op på selve skolens meningsniveau: Hvad er meningen med vores skole? Det er den slags refleksioner, der skal være mulighed for i skolens ledelsesteam vel vidende, at også i ledelsesteamet er lederen leder. Det er dig som leder, der træffer beslutninger og tager ansvar for dem. At invitere til refleksion er ikke det samme som at udviske beslutningsansvaret. Skoleledelsens mirakel Skolens mirakel er, at undervisning og læring har noget med hinanden at gøre, dvs. at det, læreren gør og siger, har effekt på det, eleverne lærer. Ret beset er det forunderligt, ja et mirakel, at det sker. For man kan jo ikke på nogen direkte måde, ved hjælp af elektroder eller hypnose, fremkalde læring. Det må den enkelte elev selv gøre. Der er ingen genvej til læring. Når vi siger, at vi har lært vores barnebarn at kende forskel på sæler og søløver, er sandheden, at det har hun selv lært. Vi har højst stimuleret hende til det. Et dobbelt mirakel er det, at skoleledelse kan resultere i læring. For lige så forbavsende det er, at lærerens undervisning fører til den tilstræbte læring, lige så forbavsende er det, at ledelse gør en forskel blandt lærerne og det øvrige personale. Man taler som leder til og med medarbejderne. Men hører de det? Forstår de det? Og handler de derefter? Og hvordan får vi dem til det? Det er det, vi behandler i kapitel 4 om ledelseskommunikation. Skoleledelse er med andre ord et dobbelt mirakel. Dels skal man som leder påvirke medarbejdernes adfærd, dels skal denne adfærd resultere i børnenes læring. Alligevel ved vi, at miraklet sker. At ledelse gør en forskel. At en bestemt skole ændrer karakter, når en ny leder bliver ansat, og at dette karakterskifte kan resultere i mere og bedre læring. Hvorfor? Nogle taler om karisma, om visse personers særlige udstråling. Andre taler om flid, engagement og personlighed. Vi kunne ikke drømme om at reducere betydningen af alle disse udmærkede egenskaber. Men det er vores grundliggende påstand og selve begrundelsen for denne bog, at den afgørende faktor er professionalisme. Ledelses-professionalisme. 10 Ledelsens mirakel
12 Som vi allerede har sagt ovenfor, skal begrebet professionalisme ikke misforstås. Den professionelle leder er ikke en gold og glat, teknokratisk leder. Den professionelle leder har styr på alle forudsætningerne: Hun sørger for, at skolen løser sin opgave, dvs. leverer god undervisning. Hun sørger for, at produktet, nemlig den kunnen og de færdigheder, der videregives, er i orden. Hun sørger for, at teknologien er på plads. Men alt dette er alene midler til at nå målet med skoleledelse: At skabe mening. Først når man har styr på alle disse forudsætninger, har man overskud til at være meningsleder, dvs. til sammen med sine medarbejdere og skolens brugere at skabe en meningshorisont for og et perspektiv med skolen. Her kan der trækkes en parallel til den professionelle kunstner. Først når der er styr på virkemidlerne, bliver penselstrøgene til kunst. Først når ens ledelsesmæssige færdigheder er på plads, kan man skabe rammerne for, at alle skolens aktører er med til at producere mening med skolen. Når det lykkes, kan det næsten virke euforiserende. Så er det, vi mødes om aftenen og siger: I dag lykkedes det! I dag markerede vi bare et tema så spillede orkestret helt af sig selv! Birthe og Lars Qvortrup Indledning 11
Skoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereFotografi som dokumentation i pædagogisk praksis
Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Læs mereLedelse i en inkluderende skole
Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Læs mereBodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde
Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med
Læs mereRedaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen
Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereInkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereKvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform
Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform Af Claus Holm Thomsen Claus Holm Thomsen Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform 1. udgave,
Læs mereFra stress til trivsel
Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereLærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereVi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman
Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereSundhedspædagogik i børnehaven
Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereAnerkendende klasserumsledelse
Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereInklusion i klassens fællesskab
Forfattere Rune Barslund Louise Ekmann Brandt Dorte Lange Bjarne Nielsen Karen Marie Nielsen Dorte Sauer Anne-Marie Elgaard Seidler Anne Simon Tina Taarsted Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereEn Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer
En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle
Læs merePædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode time
Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereSigne Holm-Larsen og Niels Plischewski. Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver
Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Prøvehåndbog for skoleledere ansvar og opgaver 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereBørns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde
Karin Persson Gode Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde 1 Karin Persson Gode Opdag Børns læring gennem oplevelse og udforskning 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs mereLet design i håndarbejde
Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereInkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Læs mereLet håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann
Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereBedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer
Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereUdsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Læs mereKlasselærerens håndbog
Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Læs mereUlla Sjørup. Drengene efter pigerne
Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises
Læs mereUndervisningens hvordan
Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereVurdering for læring i klasserummet
Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis
Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:
Læs mereledelse Delegeret i skolen
1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereTrivsel i udskolingen
Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:
Læs mereLEDELSENS MIRAKEL om skoleledelse i et vidensperspektiv. Birthe & Lars Qvortrup. (2006) LEDELSENS MIRAKEL
Birthe & Lars Qvortrup. (2006) LEDELSENS MIRAKEL den 15-07-2017 kl. 9:15 Søren Moldrup side 1 af 7 sider INDLEDNING LEDELSENS MIRAKEL Bogens forudsætning er, at ledelse kan læres. Og at man også kan lære
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereHelle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform
Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform
Læs mereSkolens værdiregelsæt
Susanne Malmborg Harder Mai-Britt Herløv Petersen Susanne Ploug Sørensen Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe 1 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe Susanne Malmborg Harder,
Læs merePer Byrge Sørensen. Offentlighedsloven. med kommentarer
Per Byrge Sørensen Offentlighedsloven med kommentarer Per Byrge Sørensen Offentlighedsloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør:
Læs merePOUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.
Læs mereMette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
Læs mereLotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz
Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling
Læs merePædagogik og pædagoger
Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter
Læs mereEn god samling idéer til aktiviteter i rundkreds
Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter
Læs mereArtikelsamling om læringsstile
Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile
Læs mereundervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten
Læs mereSMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse
SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereDet ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole
Læs mereLæsning og skrivning i alle fag
Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte
Læs mereKatrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn
Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi
Læs mereLæreraftalerne Redigeret af Allan Sørensen
Redigeret af Allan Sørensen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og Allan Sørensen Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Anne Marie Mencke Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereLeg med tal og former
Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag
Læs mereSammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion
Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver
Læs mereMarianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse
Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereGudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!
Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist og Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor?
Læs merePovl Erik Rostgård Andersen, red. E-forretning. Forlagsredaktion: Torsten B. Jakobsen. 2000 Dafolo Forlag. DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn
E-forretning Povl Erik Rostgård Andersen, red. E-forretning Forlagsredaktion: Torsten B. Jakobsen 2000 Dafolo Forlag DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001
Læs mereDialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.
6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer
Læs mereLise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde
Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereRasmus Alenkær. AKT ink. Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen. 2. udgave. Forord af Alan Dyson. Inkluderer nu IC3-modellen
Rasmus Alenkær AKT ink. Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen 2. udgave Forord af Alan Dyson Inkluderer nu IC3-modellen Rasmus Alenkær AKT ink. Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen 2. udgave, 1. oplag,
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereevaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik
aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik
Læs mereBarnets digitale læringsrum
Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden
UNDERVISNING OG LÆRING THOMAS R.S. ALBRECHTSEN (RED.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Thomas R.S. Albrechtsen (red.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Linda
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereMIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mere