Aktivitetsudøvelse på de retspsykiatriske afdelinger

Transkript

1 Aktivitetsudøvelse på de retspsykiatriske afdelinger - Et kvalitativt projekt om ergoterapeuters oplevelser af patienternes aktivitetsudøvelse på de retspsykiatriske afdelinger. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelor projekt Forfattere: Line Evi Holmlund, Sidse Evi Holmlund, Maria Sol Kim Strandgaard Hansen BA-gruppe 6 Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Hold: ErgE11 Vejleder: Annette Sørensen Faglig vejleder: Nanna Raunsø Tegn: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerende egne synspunkter Denne opgave er fortrolig og må ikke offentliggøres

2 Abstract Title: Occupational performance in forensic psychiatric units. Aim: To investigate the experiences of occupational therapists associated with the patients opportunities for occupational performance in forensic units. Further hedge their ideas for how a forensic unit might look, as it supports the forensic psychiatric patients abilities in occupational performance, and examine what they do to maintain the patients abilities in occupational performance during their stay in the forensic units. Theory: We have used the model of human occupation (MoHO), and the theory of occupational justice and science of activity in the discussion of the results. Method: A qualitative survey was made, including six semi structured interviews with occupational therapists from three forensic psychiatric centers. The interviews were based on an interview guide. The transcription was done then systematic text condensation was used for analysis. Results: The results gave four themes involving forensic psychiatric patients abilities in occupational performance in forensic psychiatric units. The themes were opportunities, barriers, ideas for how a forensic unit might look and occupational therapy interventions. Conclusion: The investigation showed that the informants see the activities in the units, as opportunities, while law, security, environment, diagnosis and abuse are barriers. The informants ideas include outdoor area, activities, physical environment and more occupational therapists. The informants perform work involving relation and motivation, create and organize activities, work in client-centered perspective and with meaningful activities, do examinations, perform skill training, and work with sensory integration. These interventions are individually and in teams. Keywords: Forensic psychiatry, occupational therapy, occupational performance, forensic psychiatric patients and environment. Impact:

3 Resume Titel: Aktivitetsudøvelse på de retspsykiatriske afdelinger. Formål: At undersøge ergoterapeuternes oplevelser i forbindelse med patienternes mulighed for udøvelse af aktiviteter på de retspsykiatriske afdelinger. Hertil afdække deres ideer til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud, så den understøtter patienternes aktivitetsudøvelse samt belyse hvad de gør for at fastholde eller forbedre patienternes aktivitetsudøvelse mens de er indlagte. Teori: Vi har brugt modellen for menneskelig aktivitet (MoHO) samt teori om occupational justice og aktivitetsvidenskab i diskussionen af resultaterne. Metode: En kvalitativ undersøgelse blev foretaget med seks semistrukturerede interviews med ergoterapeuter fra tre retspsykiatriske centre. Interviewene blev foretaget ud fra en interviewguide, som var udarbejdet på baggrund af problemformuleringen. Transskribering blev foretaget, hvorefter systematisk tekstkondensering blev anvendt til databearbejdning. Resultater: Resultaterne viste fire temaer i forbindelse med patienternes aktivitetsudøvelse på de retspsykiatriske afdelinger. Temaerne var muligheder, barrierer, ideer til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud samt ergoterapeutisk intervention. Konklusion: Undersøgelsen viste at informanterne ser aktivitetstilbuddene på afdelingerne, som værende muligheder, mens de retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, omgivelserne, sygdom og misbrug anses som barrierer. Informanternes ideer omfatter udeareal, aktivitetstilbud, de fysiske omgivelser og flere ergoterapeuter. Informanterne udfører relations- og motivationsarbejde, skaber og tilrettelægger aktiviteter, arbejder klientcentreret og ud fra meningsfulde aktiviteter, laver undersøgelser, udfører færdighedstræning og sanseintegration. Dette sker individuelt og på hold. Søgeord: Retspsykiatri, ergoterapi, aktivitetsudøvelse, retspsykiatriske patienter og omgivelser. Anslag:

4 Forord Vi har valgt at lave en tabel, som viser hvilke gruppemedlemmer, der er ansvarlige for de forskellige afsnit i projektet. Tabel 1 Ansvarsfordeling. 4

5 Indholdsfortegnelse Abstract...2 Resume...3 Forord Problembaggrund Ergoterapeutisk relevans Formål Problemformulering og begrebsafklaring Problemformulering Begrebsafklaring Teoriramme Modellen for menneskelig aktivitet Occupational Justice Aktivitetsvidenskab Design, informanter og metode Design Fænomenologi Forforståelse Informanter Metode Litteratursøgning Interviews Interviewguide Interviewsituationen Lydoptagelse Transskription Etik Analysemetode Resultater Muligheder Barrierer Ny retspsykiatri Ergoterapeutisk intervention

6 6.5 Opsamling Diskussion Resultatdiskussion Muligheder Barrierer Ny retspsykiatri Ergoterapeutisk intervention Nye aspekter Metodediskussion Semistrukturerede interviews Analysemetode Diskussion af teori og artikler Teorier Artikler Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilag Bilag 1- Samtykkeerklæring Bilag 2 Informationsbrev Ergoterapeutuddannelsen i København Bilag 3 Præsentation af informanter Bilag 4 PICO Bilag 5 Håndsøgning Bilag 6 Søgematrix Bilag 7 Interviewguide Bilag 8 Regler for transskription Bilag 9 Foreløbige temaer Bilag 10 Matrise

7 1. Problembaggrund I det følgende afsnit redegøres der for problemets omfang, den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans samt hvilken betydning det har for mennesker at være i omgivelser, der begrænser ens aktivitetsmuligheder. Retspsykiatrien bliver jævnligt nævnt i medierne og området aktualiseres derfor både som fagligt og samfundsmæssigt relevant (Psykiatri-regionh, 2013). Der har i det seneste år været et stort fokus på retspsykiatrien, hvor der særligt er fokus på det økonomiske perspektiv på området. Tidligere har psykiatrien været økonomisk nødlidende, hvilket har resulteret i dårligere behandling og dermed øget risiko for kriminalitet (Schmidt, 2014). Over de seneste 20 år er antallet af retspsykiatriske patienter tredoblet fra 654 til personer (Danske Regioner, 2010). 42 % af de retspsykiatriske patienter bor i Region Hovedstaden, hvor befolkningstallet er på 1,6 millioner (Bjerborg, 2007). Langt størstedelen af de retspsykiatriske patienter er mænd, og udgør %. De fleste retspsykiatriske patienter er uden afsluttet folkeskole, og 40 % har anden etnisk baggrund end dansk (Ibid). Den største diagnosegruppe i retspsykiatrien er skizofreni og beslægtede tilstande, og udgør 64 % (Danske Regioner, 2010). Den næststørste patientgruppe lider af personlighedsforstyrrelser, og udgør cirka 10 %. Patienter med affektive lidelser udgør cirka 9 % (Ibid). Det er regionerne som står for varetagelsen af den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning (Retsinformation, 2005). Regionerne har lavet et udspil til forebyggelse, behandling og samarbejde om indsatsen overfor psykisk syge kriminelle, som skal sikre fortsat udvikling af retspsykiatrien (Lunding, 2014). Udspillet bygger på, at der i alle led ydes en faglig kompetent og sammenhængende indsats baseret på samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder; regioner, kommuner, politi og kriminalforsorgen (Ibid). Med satspuljeaftalen er der afsat 2,2 milliarder kroner til psykiatrien (Sundhedsstyrelsen, 2014). De 2,2 milliarder kroner skal bruges til en kapacitetsudbygning og modernisering af den regionale psykiatri, så man kan løfte behandlingskvaliteten og sikre en ligeværdig indsats for psykiatriske patienter (SUM, 2014). Dette skal blandt andet ske gennem øget aktivitet, såsom fysiske, kreative og hverdagsaktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2014). Derudover giver aftalen regionerne mulighed for at ansætte op 7

8 imod 500 flere medarbejdere i psykiatrien til hurtigere udredning og behandling (SUM, 2014). Dette indebærer blandt andet ansættelse af flere ergoterapeuter i retspsykiatrien (Bruun, 2014). De retspsykiatriske patienter er underlagt retslige foranstaltninger, hvilket betyder at de ikke er på afdelingerne frivilligt, og dermed ofte ikke er motiverede til at samarbejde om behandlingen (Danske Regioner, 2011). For en stor del af denne patientgruppe er der heller ikke mulighed for udgang. Kombinationen af den manglende bevægelsesfrihed og lange indlæggelsesforløb betyder, at muligheden for at deltage i meningsfulde og varierende aktiviteter er altafgørende for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen. Muligheden for en meningsfuld aktivering, motion eller beskæftigelse af patienterne er derfor helt centralt i indsatsen (Ibid). Vi har valgt at drage paralleller til indsatte i fængsler da de, ligesom de retspsykiatriske patienter, er underlagt nogle retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der påvirker aktivitetsmulighederne (Danske Regioner, 2011). Hvis man ser på de danske fængsler er udbuddet af aktiviteter meget begrænset (Wyke, Davidsen & Ravnborg, 2008). Manglen på meningsfulde aktiviteter har stor betydning for de indsatte, og medfører symptomer såsom psykiske påvirkninger, resignation, identitetstab og aggressive handlinger samt at de indsatte går i stå og mangler motivation for udvikling. Uden mulighed for at afprøve deres forskellige færdigheder får de indsatte en urealistisk opfattelse af egen handleevne (Ibid). Dette er relevant i forhold til de retspsykiatriske patienter, idet både de retspsykiatriske patienter og de indsatte ikke har bevægelsesfrihed. Derfor er de afhængige af de aktivitetstilbud der er på stedet. Begge grupper kan opleve occupational injustice, da de ikke har samme muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter på lige fod med andre (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen, 2013). 1.1 Ergoterapeutisk relevans Det er relevant for ergoterapeuter at arbejde på en retspsykiatrisk afdeling, da ergoterapeuter har kompetencer i forhold til at planlægge en intervention, som er målrettet mod, at den sindslidende kan fastholde, genoprette eller etablere nye aktiviteter (Hansen, 2010). Dette er aktuelt på en retspsykiatrisk afdeling, da hovedparten af de indlagte er patienter med en skizofrenidiagnose, som typisk har et aktivitetsmønster præget af inaktivitet, hvilket kan resulterer i tab af færdigheder (Ibid). Mennesket har et biologisk behov for at udøve aktiviteter, som træner personlige evner til at muliggøre vedligeholdelse og udvikling af organismen (Clark, 2005). Ergoterapien 8

9 betragter mennesket som et aktivt individ, der gennem struktureret aktivitet udvikles i et komplekst samspil med sine omgivelser (Bendixen, 2005). På de retspsykiatriske afdelinger er der nogle omgivelsesmæssige muligheder og barrierer, som er afgørende for patienternes aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010). Ergoterapi er optaget af betydningsfulde aktiviteter og deres rolle i sundhed og trivsel (Polatajko, Davis, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmerman, 2011). Ifølge Dunton er betydningsfulde aktiviteter lige så nødvendige for livet som mad og drikke, og alle mennesker bør derfor have aktiviteter, som de nyder. Derudover mener han, at syge sind, kroppe og sjæle helbredes gennem betydningsfulde aktiviteter (Ibid). Et kvalitativt studie viser, at sindslidende har lav tilfredshed med at udføre meningsløse daglige aktiviteter (Lindstedt, Söderlund, Stålenheim & Sjöden, 2004). Samtidig har de høj selvtillid, når de udfører aktiviteter i al almindelighed (Ibid). De mest dominerende aktiviteter i retspsykiatrien er egenomsorg og fritidsaktiviteter (Farnworth, Nikitin & Fossey, 2004). Begrænsede valg, ressourcer og plads i retspsykiatrien er med til at skabe barrierer i forbindelse med engagering i relevante og meningsfulde aktiviteter. Dette gjorde, at patienterne beskrev sig selv som værende tidsfordrivende (Ibid). Manglende mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter kan blandt andet resultere i kedsomhed, depression, tab af færdigheder og tilbagefald (Rani & Mulholland, 2014). Et andet kvalitativt studie viser, at patienterne havde en fælles opfattelse af, at engagering i aktiviteter var vigtige for ens hverdag (Craik, Bryant, Ryan, Barclay, Brooke, Mason & Russell, 2010). Engagering i aktiviteter gjorde, at patienterne var i stand til at strukturere deres tid, bevare deres helbred i enhver forstand, og opfylde deres behov for at være aktive og produktive. Konklusionen var, at engagering i meningsfulde aktiviteter gav en følelse af præstation, og en følelse af at opretholde og fremme sundheden (Ibid). På baggrund af ovennævnte artikler ved vi, at de retspsykiatriske patienter oplever begrænsninger i udøvelsen af meningsfulde aktiviteter på grund af barrierer i omgivelserne, og at dette har indflydelse på deres oplevelse af tilfredshed heraf (Farnworth et al, 2004) (Rani & Mulholland, 2014). Manglende mulighed for udøvelse af meningsfulde aktiviteter kan blandt andet resultere i kedsomhed og tab af færdigheder (Ibid). Derudover har hovedparten af patienterne på de retspsykiatriske afdelinger en skizofrenidiagnose, og de har derfor typisk et aktivitetsmønster præget af inaktivitet, som kan føre til tab af færdigheder (Hansen, 2010). Alt dette kan have betydning for 9

10 patienternes mulighed for at udøve aktiviteter. Vi ser et problem i, at de retspsykiatriske patienters aktivitetsudøvelse kan dale mens de er indlagte. Vi har ingen viden om hvilke aktiviteter der er på de danske retspsykiatriske afdelinger, og hvilke muligheder og barrierer ergoterapeuterne oplever, at der er i forbindelse med udøvelse af meningsfulde aktiviteter. Endvidere ved vi ikke hvordan ergoterapeuterne oplever, at de omgivelsesmæssige muligheder og barrierer påvirker patienternes aktivitetsudøvelse samt hvordan ergoterapeuterne oplever, at de kan bidrage til fastholdelse eller forbedring af aktivitetsudøvelsen hos de retspsykiatriske patienter. Desuden har vi ingen viden om, hvordan man kan indrette en retspsykiatrisk afdeling, så omgivelserne faciliterer til fastholdelse eller forbedring af aktivitetsudøvelsen hos patienterne. Dette leder os videre til vores formål. 2. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge ergoterapeuternes oplevelser i forbindelse med patienternes mulighed for udøvelse af aktiviteter på de danske retspsykiatriske afdelinger. Hertil vil vi afdække ergoterapeuternes ideer til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud, så den understøtter patienternes aktivitetsudøvelse. Endvidere vil vi belyse ergoterapeuternes arbejde i forbindelse med fastholdelse eller forbedring af patienternes aktivitetsudøvelse. Projektets fokus vil derfor være på de enkelte ergoterapeuters erfaringer af ergoterapeutisk intervention vedrørende patienternes aktivitetsudøvelse samt deres viden om omgivelsernes betydning. 3. Problemformulering og begrebsafklaring I dette afsnit præsenteres vores problemformulering og en afklaring af de vigtigste begreber fra problemformuleringen. 3.1 Problemformulering Hvilke muligheder og barrierer oplever ergoterapeuterne i forbindelse med de retspsykiatriske patienters mulighed for udøvelse af aktiviteter, hvilke ideer har ergoterapeuterne til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud, og hvilke ergoterapeutiske interventioner udfører de for at fastholde eller forbedre patienternes aktivitetsudøvelse? 10

11 3.2 Begrebsafklaring Muligheder og barrierer: Omgivelsesmæssige muligheder og barrierer på afdelingerne samt muligheder og barrierer der opstår i forbindelse med patienternes vilje, vane og udøvelseskapacitet (Kielhofner, 2010). Ergoterapeuter: Ergoterapeuter på en retspsykiatrisk afdeling med patientkontakt med minimum et års erfaring. Ergoterapeuter muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet for det enkelte menneske og grupper af mennesker (Bevensee & Hove, 2013). Retspsykiatriske patienter: Psykiatriske patienter, som grundet kriminalitet er dømt til anbringelse og behandling (Holm, 2010). Aktiviteter: Ved aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige, og som relaterer sig til dagligdagen, arbejds- og fritidslivet samt involvering i samfundslivet (Bevensee & Hove, 2013). Med fritidsliv tænker vi, aktiviteter der indeholder kreative, fysiske eller sociale aspekter. Retspsykiatrisk afdeling: En afdeling hvor der modtages psykiatriske patienter med dom til psykiatrisk behandling (Region Sjælland, 2011). Ergoterapeutiske interventioner: Det grundlæggende i den ergoterapeutiske intervention i retspsykiatrien er at opbygge relationer, motivere til aktivitet, tilrettelægge og graduere aktiviteter samt vedligeholde, genoptræne og udvikle patienternes funktionsniveau inden for de restriktive fysiske og juridiske rammer (Hansen, 2010). Aktivitetsudøvelse: Aktivitetsudøvelse defineres som udøvelsen af en aktivitetsform. Udøvelsen påvirkes i høj grad af omgivelserne og vanedannelsen (Kielhofner, 2010). 11

12 4. Teoriramme I det følgende afsnit redegøres der for modellen for menneskelig aktivitet (MoHO), occupational justice og aktivitetsvidenskab samt hvordan disse teorier relaterer sig til vores problemformulering. Teorierne benyttes i diskussionen af resultaterne. 4.1 Modellen for menneskelig aktivitet Vi har valgt at benytte modellen for menneskelig aktivitet (MoHO), idet modellen beskriver hvordan omgivelserne samt menneskets tre sammenhængende komponenter; vilje, vane og udøvelseskapacitet, påvirker ens aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010). Derudover er motivation et grundelement i MoHO, og vigtig for udøvelsen af aktiviteter. Omgivelser: Al aktivitet finder sted i forskellige omgivelser (Kielhofner, 2010). Omgivelser kan begrænse eller muliggøre menneskets aktivitetsudøvelse, og har derfor en afgørende påvirkning. Omgivelserne er i MoHO defineret som de særlige fysiske og sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk i de sammenhænge man indgår i. Disse træk påvirker motivationen for organisering og udøvelse af aktivitet (Ibid). På de retspsykiatriske afdelinger er der nogle omgivelsesmæssige muligheder og barrierer, som er afgørende for patienternes aktivitetsudøvelse. Fysisk befinder patienterne sig på en retspsykiatrisk afdeling, hvor der er nogle retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der påvirker hvordan omgivelser er indrettet. Eftersom at patienterne er idømt en behandlings- eller anbringelsesdom har de fleste udgangsforbud, hvilket betyder at de ikke længere har mulighed for at udøve aktiviteter såsom at købe ind og arbejde. Patienterne er derfor afhængige af, at de har mulighed for at udøve meningsfulde aktiviteter på afdelingen. Vilje: Vilje involverer tanke og følelse af handleevne, værdier og interesser (Kielhofner, 2010). Herunder de tanker og følelser et menneske har omkring en aktivitet, og glæden og værdien ved at udføre aktiviteten. Disse komponenter vælger, oplever og fortolker de aktiviteter man udfører. Hvis man ikke kan udføre de aktiviteter man er dybt interesseret i, kan det føre til, at man føler sig dårligt tilpas. Ved indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling påvirkes mennesket og de komponenter, det består af. Ens vilje kan være påvirket, 12

13 da der på en retspsykiatrisk afdeling er nogle barrierer der gør, at man kan være forhindret i at udføre ens interesser og meningsfulde aktiviteter. Selvom mennesker drives frem af en trang til handling, ønsker de at udføre aktiviteter de værdsætter, føler sig kompetente til at udføre, og finder tilfredsstillende (Ibid). Vane: Vanedannelse indebærer tillærte tendenser som vi reagerer og præsterer ud fra i velkendte omgivelser og situationer (Kielhofner, 2010). Eftersom at størstedelen af udøvelsen omfatter aspekter, der er en del af hverdagsrutinerne, har vanedannelsen en vigtig indflydelse på udøvelsen. Ligeledes indebærer vanedannelse roller, som den identitet vi har i en given kontekst. Ens vaner bliver påvirket, når man ikke længere kan udføre de meningsfulde aktiviteter, som ens hverdag består af. Dertil kan de meningsfulde aktiviteter ikke udføres på samme måde og i samme omgivelser, som man plejer. Desuden kan opfattelsen af roller påvirkes, da man ved indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling muligvis ikke er i stand til at udføre eller opretholde rollerne (Ibid). Udøvelseskapacitet: Udøvelseskapacitet defineres som evnen til at foretage sig ting... (Kielhofner, 2010). Udøvelseskapaciteten består både af en objektiv og subjektiv tilgang. Den objektive udøvelseskapacitet er afhængig af det muskuloskeletale system, nervesystemet, hjerte- og lungesystemet og andre kropslige systemer. Derudover afhænger dette også af kognitive evner (Ibid). Da størstedelen af patienterne har en diagnose inden for skizofreni spektret er deres mentale evner påvirket, idet de har forstyrrelser i tænkning og perception (WHO, 2012). Dette har betydning for deres evne til at udføre aktiviteter. Den subjektive udøvelseskapacitet er ligeledes med til at bestemme hvordan mennesker udfører en aktivitet (Kielhofner, 2010). De retspsykiatriske patienter har, grundet deres diagnose, en urealistisk oplevelse af deres udøvelseskapacitet (Lindtstedt, Grann & Söderlund, 2011). Subjektivt oplever patienterne, at deres udøvelseskapacitet er bedre end den egentlig er (Ibid). Dette skyldes formentlig deres psykiatriske lidelse, som kan give symptomer som forstyrrelser i tænkning og påvirkning af de kognitive funktioner (Fink-Jensen, 2010). Derudover får man en urealistisk opfattelse af egen handleevne, hvis man ikke har mulighed for at afprøve ens færdigheder (Wyke et al, 2008). 13

14 Opsamling: Omgivelserne har en stor betydning for patienternes aktivitetsudøvelse, idet de er idømt en behandlings- eller anbringelsesdom på en retspsykiatrisk afdeling, og har derfor ofte udgangsforbud. Derudover kan patienternes vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet være en mulighed eller barriere i forbindelse med udøvelse af forskellige aktiviteter. 4.2 Occupational Justice Occupational justice er relevant at benytte i vores projekt, idet den retspsykiatriske patient ikke har samme mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med andre (Jacobsen et al, 2013). Dette skyldes at patienterne har udgangsforbud, hvilket betyder at de ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter i samfundet, såsom arbejde. Occupational justice fokuserer på rettigheder, forpligtigelser og frihed i relation til aktivitet. Det er baseret på antagelser om, at mennesket er et aktivt væsen, som har behov for at være aktiv deltager i samfundslivet for at udvikle sig og trives. Nogle mennesker har, af forskellige grunde, ikke samme rettighed og mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter som andre (Ibid). I occupational justice er adgangen til aktiviteter, der er meningsfulde for individet og som er socialt accepteret, en rettighed. Der er fire aktivitetsmæssige rettigheder; 1. At opleve aktiviteter som meningsfulde og berigende. 2. At udvikle sig gennem deltagelse i aktiviteter, som fremmer sundhed og er socialt inkluderende. 3. At udøve individuel eller befolkningsmæssig autonomi gennem valg af aktiviteter. 4. At nyde gavn af rimelige rettigheder for forskellig deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (Polatajko, Molke, Baptiste, Doble, Santha, Kirsh, Beagan, Kumas-Tan, Iwama, Rudman, Thibeault & Stadnyk, 2007). De retspsykiatriske patienter kan som nævnt opleve occupational injustice, da de ikke har samme muligheder for at deltage i aktiviteter på lige fod med andre (Jacobsen et al, 2013). Dette kan medføre occupational imbalance, occupational deprivation, occupational marginalization og occupational alienation (Polatajko et al, 2007). Occupational imbalance handler om en personlig oplevelse af disharmoni i aktivitetsmønsteret, og når sammensætningen af aktivitetstyper formodes ikke at være fremmende for sundheden (Birk & Langdal, 2013). Her tales der om en ubalance i deltagelse i; fysisk, mental og 14

15 social aktivitet, valgt og nødvendig aktivitet samt afslappende og anstrengende aktivitet (Jacobsen et al, 2013). Dette kan føre til dårligt helbred (Townsend & Wilcock, 2004). Med occupational deprivation tales der om en tilstand af langvarig udelukkelse fra deltagelse i nødvendige og/eller meningsfulde aktiviteter, som skyldes faktorer der er uden for den enkeltes kontrol (Runge, 2005). Occupational deprivation kan føre til hæmmet vækst og dårligt helbred (Polatajko et al, 2007). Hvis patienterne ikke har mulighed for at udnytte deres kompetencer, mens de er indlagte på den retspsykiatriske afdeling, vil de kunne opleve dette som en trussel mod deres oplevelse af identitet og udvikling. Det kan føre til ulyst, kedsomhed og tristhed, og på længere sigt til forringet velbefindende, dårlig trivsel, og symptomer på stress og sygdom (Jacobsen et al, 2013). Occupational alienation opstår når ydre påvirkninger har indflydelse på valg af aktiviteter på en sådan måde, at de ikke længere stemmer overens med individets kompetencer eller forhåbninger (Polatajko et al, 2007). Dermed oplever man en mangel på kontrol over ens liv, og en oplevelse af meningsløshed eller formålsløshed. På det personlige plan fører occupational alienation til stress og en følelse af utilstrækkelighed eller tomhed, der med tiden kan medføre søvnløshed, vanedannende adfærd og depression (Ibid). Occupational marginalization handler om, at man som menneske har behov for at kunne træffe valg i hverdagen, og tage beslutninger om at deltage i aktiviteter (Townsend & Wilcock, 2004). Patienter på en retspsykiatrisk afdeling har ikke mulighed for selv, at kunne træffe valg i deres hverdag, eller tage beslutninger om deltagelse i aktiviteter, da der både er nogle retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger samt begrænsninger i aktivitetsmuligheder. Opsamling: De retspsykiatriske patienter kan under indlæggelse på de retspsykiatriske afdelinger opleve occupational injustice, som kan påvirke dem i retning af kedsomhed, tristhed, forringet velbefindende, meningsløshed og følelse af utilstrækkelighed (Polatajko et al, 2007). Dette kan forekomme da patienterne kan opleve, at de ikke selv kan træffe beslutninger omhandlende betydningsfulde aktiviteter samt at de føler sig udelukket fra disse aktiviteter. Ergoterapeuterne på de retspsykiatriske afdelinger kan tage fat på de ovenstående virkninger af de aktivitetsmæssige uretfærdigheder ved at fremme forandring (Polatajko, Molke, Baptiste, Doble, Santha, Kirsh, Beagan, Kumas-Tan, Iwama, Rudman, Thibeault & Stadnyk, 2011). Det kan blandt andet ske gennem genoprettelse eller etablering af nye aktiviteter (Hansen, 2010). 15

16 4.3 Aktivitetsvidenskab Vi benytter aktivitetsvidenskab, da den beskriver studiet af menneskers aktivitetsorienterede natur, og hvordan de tilpasser sig udfordringer og oplevelser i deres omgivelser gennem brugen af betydningsfulde aktiviteter (Polatajko et al, 2011b). Ergoterapien har traditioner for at betragte mennesket som et aktivt individ, der gennem sammensat struktureret aktivitet udvikles i et komplekst samspil med sine omgivelser (Bendixen, 2005). Mennesket har et biologisk behov for at udøve aktiviteter, som træner personlige evner til at muliggøre vedligeholdelse og udvikling af organismen (Clark, 2005). Ergoterapi er optaget af betydningsfulde aktiviteter og deres rolle i sundhed og trivsel (Polatajko et al, 2011a). Ifølge Dunton er betydningsfulde aktiviteter lige så nødvendige for livet som mad og drikke, og alle mennesker bør have aktiviteter, som de nyder (Ibid). Patienterne på de retspsykiatriske afdelinger er begrænsede i forhold til muligheden for at udføre betydningsfulde aktiviteter grundet de retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der er på afdelingerne. Grundet manglende mulighed for deltagelse i meningsfulde aktiviteter er patienternes muligheder for at udvikle sig begrænsede, hvilket har indflydelse på deres sundhed og trivsel samt evnen til at vedligeholde organismen. Det er vigtigt for de retspsykiatriske patienter at deltage i meningsfulde aktiviteter, da de herigennem genskaber eller udvikler deres mulighed for at deltage i hverdagslivet (Birk & Langdal, 2013). 5. Design, informanter og metode I dette afsnit redegøres der for valg af design, informanter og metoder samt begrundelse for valg af dette. 5.1 Design Vores problemformulering handler om at få indsigt og forståelse for vores informanters oplevelser af muligheder og barrierer på retspsykiatriske afdelinger i forbindelse med udøvelse af aktiviteter, og hvilke ideer ergoterapeuterne har til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud samt hvilke ergoterapeutiske interventioner, som de udfører for at fastholde eller forbedre patienternes aktivitetsudøvelse. Vi har af denne grund valgt, at lave et kvalitativt studie med et fænomenologisk videnskabssyn, da vi derved får informanternes egne perspektiver på vores problemformulering (Kvale & Brinkmann, 16

17 2009). Dette gør vi gennem individuelle semistrukturerede interviews af seks ergoterapeuter. Endvidere benytter vi en fænomenologisk tilgang i udarbejdelsen af analysen Fænomenologi Vi tilstræbte en fænomenologisk tilgang ved udarbejdelse af vores interviewguide, og ved interviews af informanter (Birkler, 2013). Dette skyldes, at vi gerne ville have at fænomenerne kunne træde frem for os, så uhindret som muligt. Derudover ville vi indfange informanternes erfaringer, som de viser sig i den konkrete livsverden. Med livsverden menes der den levede verden, som er udgangspunkt for enhver menneskelig aktivitet. I vores tilfælde drejede det sig om de erfaringer informanterne gør sig på de retspsykiatriske afdelinger. Dette skete kun ved, at vi havde et åbent sind og lagde vores forforståelse til side. Desuden bestræbte vi os på ikke at lade interviewguiden farves af vores forforståelse, idet vi dermed ville forurene informanternes oplevede erfaringer. Da vi vidste, at fordomme og teoretiske forforståelser kan bevirke, at der ikke kan erfares frit, havde vi lavet et afsnit, som beskrev vores forforståelse (Ibid). Endvidere benyttede vi en fænomenologisk tilgang i analysemetoden, hvor vi lagde vores forforståelse til side, så vi loyalt kunne genfortælle informanternes erfaringer og meningsindhold uden at lægge vores egen fortolkning som facit (Malterud, 2006) Forforståelse Vi havde både en personlig og en teoretisk forforståelse af, hvad en retspsykiatrisk afdeling er, hvilke patienter der typisk er indlagt på disse afdelinger, og hvordan omgivelserne kan påvirke patienternes aktivitetsudøvelse (Lindahl & Juhl, 2007). Vores teoretiske forforståelse var på baggrund af artikler, litteratur og teori, mens vores personlig forforståelse om emnet var på baggrund af klinisk undervisning i psykiatrien, familie, venner og medier. Vi forventede, at den største diagnosegruppe på en retspsykiatrisk afdeling er skizofreni og beslægtede tilstande, og at patienterne er inaktive (Hansen, 2010). Derudover havde vi en teoretisk forforståelse af, at de retspsykiatriske patienter har manglende mulighed for at udøve meningsfulde aktiviteter, hvilket betyder at patienterne kan opleve kedsomhed og tab af færdigheder, mens de er indlagte (Rani & Mulholland, 2014). 17

18 Vi havde en personlig forforståelse af, hvordan en retspsykiatrisk afdeling ser ud. Vi tænkte, at mange redskaber er låst inde i skabe eller separate rum, så patienterne ikke selv kan hente de redskaber de skal bruge, når de skal udføre forskellige aktiviteter. 5.2 Informanter Vores informanter var de ergoterapeuter, som vi interviewede i forbindelse med at anskaffe data, der kunne belyse vores problemformulering (Lindahl & Juhl, 2007). Udvælgelse af informanter: Vi fandt frem til vores informanter ved at søge på retspsykiatriske centre på internettet. Ved denne søgning fandt vi frem til fire retspsykiatriske centre på Sjælland. Herefter sendte vi en mail ud til dem. I mailen havde vi kort forklaret, hvad vores bachelorprojekt går ud på, hvad vi skulle bruge dem til, og hvornår interviewene ville finde sted (Andersen, 2013). Derudover havde vi vedhæftet samtykkeerklæringen (bilag 1) og informationsbrevet (bilag 2). Da informanterne ikke var tilfældigt udvalgte lavede vi nogle inklusions- og eksklusionskriterier i forhold til hvilke informanter, der ville være relevante at anvende i vores projekt (Lindahl & Juhl, 2007). Tabel 2 Inklusions- og eksklusionskriterier i udvælgelsen af informanter. Det var vigtigt i forhold til vores projekt, at de ergoterapeuter vi interviewede arbejder på en retspsykiatrisk afdeling og har patientkontakt, da ergoterapeuterne skal have viden om hvordan aktiviteterne påvirker patienterne, og hvordan patienternes aktivitetsudøvelse ser ud. Derudover var det også vigtigt, at ergoterapeuterne har erfaring med retspsykiatrien, og vi valgte derfor at de skulle have minimum et års erfaring. Endvidere valgte vi kun at 18

19 inkludere ergoterapeuter, der arbejder på en retspsykiatrisk afdeling på Sjælland, da projektets metoder krævede at vi fysisk skulle møde op på afdelingerne til interviews. Præsentation af informanterne: Dette projekt inkluderede seks informanter fra tre forskellige retspsykiatriske centre. Vi lavede en præsentation af informanterne (bilag 3), som alle er uddannede ergoterapeuter. Af hensyn til informanternes anonymitet valgte vi ikke at oplyse hvilke retspsykiatriske centre informanterne arbejder på. Endvidere valgte vi ikke at oplyse hvilket køn informanterne har, da dette ville medvirke til at nogle af informanterne ville være let genkendelige. Desuden valgte vi kun at oplyse hvilken aldersgruppe informanterne befinder sig i. Derudover kaldte vi informanterne ved deres forbogstav på deres fornavn. Dette gjorde vi for at bibeholde informanternes anonymitet. 5.3 Metode I dette afsnit beskrives de valgte metoder: Litteratursøgning, pilotinterview, semistrukturerede interviews, transskription og analysemetode. Endvidere vil afsnittet omhandle etiske overvejelser i forbindelse med anvendelse af de førnævnte metoder Litteratursøgning Ved projektets start foretog vi en systematisk litteratursøgning via databaserne; Cinahl og PubMed, for at afdække den eksisterende viden indenfor området. Hertil lavede vi en PICO-søgning (bilag 4), som indeholder person, intervention, comparison og outcome (Brandt & Winding, 2013). Vi søgte kun på person (P) og intervention (I), for ikke at begrænse os. Derfor lavede vi nogle in- og eksklusionskriterier (Ibid). 19

20 Tabel 3 Inklusions- og eksklusionskriterier i udvælgelsen af artikler. Derudover foretog vi en håndsøgning (bilag 5) i de ergoterapeutiske tidsskrifter; Occupational Therapy In Mental Health og Scandinavian Journal of Occupational Therapy. Endvidere lavede vi en søgematrix (bilag 6), som indeholdt hvilke databaser vi søgte i, hvor mange resultater vi fik ved at søge på person, intervention og udfald samt disse tre kombineret (Brandt & Winding, 2013) Interviews Vi havde inden selve interviewene foretaget et pilotinterview, da man ifølge Kvale lærer interviewet som håndværk gennem afprøvning (Kvale & Brinkmann, 2009). Tanken med pilotinterviewet var, at få erfaringer via en simuleret situation. Ud fra disse erfaringer kunne vi tilrette vores interviewguide, forud for de rigtige interviews (Ibid). Vi interviewede en ergoterapeut der arbejder på en intensiv psykiatrisk afdeling. Vi valgte denne informant, da hun har viden om hvordan omgivelser kan være en mulighed eller barriere i forbindelse med patienternes aktivitetsudøvelse, idet patienterne på en intensiv afdeling, ligesom de retspsykiatriske patienter, ikke har mulighed for at komme og gå fra afdelingen, som det passer dem. Gennem pilotinterviewet afprøvede vi rækkefølgen af spørgsmålene for at se om der var et naturligt flow. Desuden fandt vi ud af, at vi skulle stille nogle af spørgsmålene anderledes for at få et fyldestgørende svar. Ved at ændre på 20

21 spørgsmålene forbedrede vi kvaliteten af de rigtige interviews, og vi øgede dermed gyldigheden af de indsamlede data (Kvale & Brinkmann, 2009). Herefter udførte vi semistrukturerede individuelle interviews af seks ergoterapeuter fra tre retspsykiatriske centre, som alle opfyldte inklusionskriterierne (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi valgte at udføre semistrukturerede interviews, da vi derved fik beskrivelser af vores informanters livsverden med henblik på senere fortolkning af betydningen af de beskrevne fænomener (Ibid). Fordelene ved interviews er, at de er brugbare i forhold til at udforske et bestemt emne i dybden (Etf, 1998). En af ulemperne er dog typen af de spørgsmål man stiller og måden de stilles på, da det kan begrænse informantens respons (Ibid) Interviewguide Vi udarbejdede en interviewguide (bilag 7) på baggrund af vores problembaggrund og problemformulering (Kvale & Brinkmann, 2009). Ud fra vores problembaggrund og problemformulering havde vi udvalgt de mest centrale emner, som vi omformulerede til nogle overordnede forskningsspørgsmål. For hvert overordnede forskningsspørgsmål udarbejdede vi konkrete udformede spørgsmål, da svarene skulle bruges til dataanalyse (Kvale & Brinkmann, 2009). Ved hvert forskningsspørgsmål startede interviewguiden med indledende spørgsmål, efterfulgt af henholdsvis sonderende, specificerende og direkte spørgsmål. Dette gav et nuanceret billede af vores problemformulering (Ibid). Vi benyttede ikke ergoterapifaglige ord i interviewguiden, såsom aktivitetsudøvelse og intervention, da informanternes forståelse af ordene kunne være forskellig fra vores. Dog benyttede vi ordet meningsfuld aktivitet, da alle vores informanter var ergoterapeuter. Eftersom at ergoterapi omhandler træning gennem meningsfulde aktiviteter, gik vi ud fra at alle vores informanter havde kendskab til dette begreb (Birk & Langdal, 2013) Interviewsituationen Interviewene blev udført på informanternes egne arbejdspladser, og tilrettelagt ud fra det tidsrum der passede den enkelte informant. Dette gjorde vi, da det gav informanterne tid og mulighed for at deltage i vores projekt samt at informanterne selv ønskede at interviewene fandt sted hos dem. 21

22 Vi afsatte en time til de enkelte interviews, da der også skulle være tid til briefing og debriefing (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi valgte, at vi alle skulle interviewe to informanter hver. Dette gjorde vi, da interviewene var en stor del af vores projekt, og vi syntes derfor at det var vigtigt at alle var aktive i denne del. Endvidere valgte vi, at være to tilstede under hvert interview, som henholdsvis interviewer og co-interviewer. Dermed koncentrerede den ene sig om selve interviewet, mens den anden holdt overblikket over om spørgsmålene blev stillet, og besvaret tilstrækkeligt. Derudover var co-intervieweren tidsholder, og stod for lydoptagelsen samt notering af nonverbal data såsom stemmeføring og lyde, da dette kunne have indflydelse på den givne kontekst (Ibid). Vi startede interviewene med en briefing, hvor vi fortalte hvem, der havde hvilke roller, hvad vores projekt omhandlede, og en kort forklaring af, hvad der skulle ske. Derudover spurgte vi dem, om det var i orden, at vi optog interviewet samt fortalte dem, at de ville bliver anonymiserede, og at interviewet ville blive slettet efter aflevering af projektet (Kvale & Brinkmann, 2009). Til sidst underskrev informanterne samtykkeerklæringen, og vi fortalte informanten, at han/hun til enhver tid havde mulighed for at stoppe interviewet eller undlade at svare på spørgsmål (Ibid). Under selve interviewet forsøgte vi at forholde os åbne i forhold til informanternes udsagn, og lægge vores forforståelse til side (Brinkler, 2013). Dette gjorde vi ved at stille opfølgende spørgsmål til det de sagde (Kvale & Brinkmann, 2009). Desuden var vi opmærksomme på at holde små pauser imellem spørgsmålene, så informanterne fik mulighed for at reflektere. Vi afsluttede interviewet med en debriefing, hvor vi spurgte ind til om informanten havde nogle kommentarer eller spørgsmål til selve interviewet. Efter interviewene satte interviewer og co-interviewer sig sammen, og talte om hvad de havde hørt og observeret under interviewet. Dette gjorde vi for at tydeliggøre om interviewer og co-interviewer havde samme opfattelse af interviewets forløb (Ibid) Lydoptagelse Vi brugte lydoptagelse som metode, da det gav os frihed til at koncentrere os om interviewets emne og dynamik (Kvale & Brinkmann, 2009). Dog tog vi højde for at lydoptagelse kan hæmme, at informanterne taler frit, da de ved, at det de siger, bliver optaget, og de kan derfor være bange for at bruge nogle ord, som kan blive tolket forkert. Da vi valgte at bruge lydoptagelse af interviewene var det vigtigt, at interviewene foregik i et lukket lokale, så vi undgik baggrundsstøj, der kunne påvirke transskriptionen. Derudover 22

23 var vi også opmærksomme på, at tale højt og tydeligt samt at sørge for at informanten gjorde det samme (Ibid) Transskription Efter interviewene lavede vi en transskription af disse, da man ved transskription kan ændre den mundtlige kommunikation til skriftligt materiale, der egner sig til analyse (Kvale & Brinkmann, 2009). En ulempe ved transskription er dog, at den mundtlige kommunikation redigeres i den grad det er nødvendigt, så det forstås, som det var ment i den oprindelige kontekst (Glasdam, 2011). En anden ulempe ved transskription er, at man mister udtale, tone, kropslige attituder, stemmen og betydningen af disse forhold, som modificerer det verbale indhold (Ibid). Derfor valgte vi inden interviewene at lave retningslinjer for transskription (bilag 8) (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi valgte blandt andet at sløre identiteten af vores informanter, steder og personer der omtales i interviewene, som let ville kunne genkendes. Desuden skrev vi transskriptionen i talesprog for ikke at miste betydningen af det sagte. Vi transskriberede ikke interviewerens anerkendende udtryk såsom ja, mmm osv, da det ikke havde nogen betydning for projektet. Desuden lavede vi nogle retningslinjer for hvordan, vi registrerede øh og latter. Derudover valgte vi, at halve sætninger ikke blev transskriberet medmindre, det havde en betydning for den samlede forståelse. Vi gjorde brug af linjenumre i transskriptionen, da dette gjorde det nemmere for os, når vi skulle benytte det i analysen og i præsentationen af resultaterne. Vi valgte at transskribere de interviews, hvor vi selv havde været interviewer. Dette gjorde vi, da man som interviewer kan genkalde sig nonverbale aspekter af interviewet (Ibid). Derudover kan man som interviewer huske øjeblikke i interviewet, som kan opklare uklarheder eller have en betydning for meningen af teksten (Malterud, 2006). Dette styrker gyldigheden af analysematerialet (Ibid). Vi valgte at co-intervieweren skulle fungere som en krydstjekperson. Det vil sige, at co-intervieweren læste transskriptionen igennem, og hørte båndet, hvis der var noget co-intervieweren ikke havde opfattet på samme måde. På denne måde sikrede vi en ensartet forståelse af det indhentede data Etik Nogle af vores etiske overvejelser var, at vi forinden interviewene skulle have en skriftlig samtykkeerklæring fra informanterne samt at give informanterne informeret samtykke i form af et informationsbrev (Kvale & Brinkmann, 2009). Informationsbrevet indeholdt 23

24 oplysninger om projektets overordnede formål, design samt mulige risici og fordele ved at deltage i projektet (Albert, Hovmand, Lund, Winkel & Sørensen, 2005). Derudover skulle deltagerne informeres om, at det var frivilligt at deltage, og at de til enhver tid havde ret til at trække sig ud af projektet. Desuden indeholdt informationsbrevet oplysning om hvem, der ville få adgang til interviewene (Ibid). Endvidere gjorde vi os nogle etiske overvejelser i forhold til, hvordan vi delte og gemte de transskriberede interviews, så der ikke var andre, der kunne se de data informanterne havde givet os. Hertil besluttede vi, at data vedrørende informanterne, herunder svar fra interviewene, skulle gemmes og deles via et usb-stik, som udelukkende blev brugt til bachelorprojektet. Vi tænkte at det var vigtigt, at der ikke kom data fra informanterne på internettet, der kan skade informanterne eller institutionen. Desuden slørede vi identiteten af informanter, steder og personer, for at bibeholde deres anonymitet. Da vi analyserede data fra interviewene tilstræbte vi at analysere data ens, og at beskrive hvordan vi havde analyseret data, så der var en gennemsigtighed i forhold til, hvordan vi var kommet fra lydoptagelse til resultaterne Analysemetode Da formålet med vores analyse var at få en beskrivelse af informanternes oplevelser var vores analyse på et beskrivende niveau (Malterud, 2006). Eftersom at vi tilstræbte at have en fænomenologisk tilgang i analysen, var vores analyse datastyret. Vi identificerede enheder i teksten, som dannede grundlag for udvikling af kategorier, der blev brugt til reorganisering af teksten. Til organisering af vores transskriberede data benyttede vi analysemetoden systematisk tekstkondensering. Vi valgte denne analysemetode, da den er egnet til deskriptiv tværgående analyse af fænomener, som beskrives i et materiale fra mange forskellige informanter, hvilket vores datamateriale er. Systematisk tekstkondensering egner sig til udvikling af beskrivelser, hvilket vores projekt sigter mod (Ibid). Systematisk tekstkondensering består af fire trin: 1. At få et helhedsindtryk. 2. At identificere meningsbærende enheder. 3. At inddele indholdet i de enkelte meningsbærende enheder. 4. At sammenfatte betydningen af dette (Malterud, 2006). 24

25 I første trin læste vi hver især alle de transskriberede interviews igennem (Malterud, 2006). Formålet med dette trin var, at vi skulle få et helhedsindtryk af de indsamlede data ved at lægge vores forforståelse og teoretiske referenceramme til side. Efter at vi havde læst alle de transskriberede interviews igennem inddelte vi vores datamateriale i foreløbige temaer (bilag 9). Dette gjorde vi individuelt for at højne gyldigheden og for at undgå en indbyrdes påvirkning (Ibid). I trin to inddelte vi transskriberingen i meningsbærende enheder, som kunne belyse vores problemformulering (Malterud, 2006). Samtidig mærkede vi de meningsbærende enheder i koder, som vi herefter satte ind i en matrise (bilag 10). Dette gjorde vi for at organisere vores materiale, og få et visuelt overblik over, hvor de forskellige tekststykker kom fra i interviewet og fra hvilken informant (Ibid). I trin tre inddelte vi de meningsbærende enheder i subgrupper med et kunstigt citat, der sammenfattede indholdet i enhederne (Malterud, 2006). Til slut drøftede vi subgruppernes relevans i forhold til vores problemformulering (Ibid). 25

26 Tabel 4 Kodegrupper og subgrupper. Tabel 4 giver et overblik over hvilke subgrupper der fremkom ud fra de forskellige hovedgrupper i analysetrin 3. I trin fire udarbejdede vi en genfortælling, i form af en indholdsbeskrivelse, af tekststykkerne ud fra de enkelte kodegrupper og subgrupper, en såkaldt rekontekstualisering (Malterud, 2006). Indholdsbeskrivelsen indeholdt en kort opsummering af hvad vores informanter fortalte om de forskellige sider af vores problemformulering. Det var vigtigt, at vi i dette trin var loyale mod informanternes stemmer og gav læseren indsigt i vores data. Derudover vurderede vi, hvorvidt resultaterne forsat gav en gyldig beskrivelse af den sammenhæng, som den oprindeligt var taget ud fra. Da indholdsbeskrivelserne var færdige, gik vi tilbage til de meningsbærende enheder for at udvælge citater, som beskrev indholdsbeskrivelsen bedst (Ibid). 26

27 6. Resultater I dette afsnit sammenfattes og formidles de mønstre, som fremkom gennem analysen af interviewene, som havde relevans for vores problemformulering (Malterud, 2006). De mønstre der fremkom gennem analysen af interviewene omhandlede muligheder, barrierer, ny retspsykiatri og ergoterapeutisk intervention. Sproget i citaterne blev korrigeret for læsbarheden skyld, og er derfor gengivet i skriftlig stil. Dog er meningerne i citaterne stadig den samme. 6.1 Muligheder Informanterne talte om, hvilke muligheder de så på de retspsykiatriske afdelinger i forbindelse med patienternes mulighed for at udføre aktiviteter. Her nævnte de fysiske, kreative og dagligdagsaktiviteter samt gårdareal og andre tilbud, som patienterne kan benytte sig af. Fysiske aktiviteter: Flere af informanterne nævnte, at de aktiviteter patienterne har mulighed for at udføre mens de er indlagte, oftest er fysiske aktiviteter. Dette skyldes at det er nemt at gå til, og at der er sociale elementer inde over. Derudover har Sundhedsstyrelsen foreslået, at patienterne i psykiatrien skal tilbydes en times træning om dagen, hvilket en af afdelingerne har taget udgangspunkt i. Af fysiske aktiviteter nævnte informanterne blandt andet, at patienterne kunne spille boldspil, styrketræne og træne på konditionstrænings maskiner. Dog er det forskelligt hvor mange timer, der er mulighed for dette på de forskellige afdelinger samt hvilken faggruppe, der varetager dette. På nogle af afdelingerne har patienterne mulighed for at træne flere gange om dagen, hvis de har lyst til det, mens der på andre afdelinger er to timers fast træning i form af styrketræning og boldspil. Meget af det der foregår, er fysiske aktiviteter. Det er jo det som vi kan tilbyde, da det er lavpraktisk. Det er nemt at gå til og folk ved hvad det er (E98). Kreative aktiviteter: Derudover har alle de retspsykiatriske afdelinger kreative aktiviteter, hvor der blandt andet er mulighed for at lave læderarbejde, sy, tegne, male, lave smykker, ler og lignende. 27

28 Patienterne har mulighed for at lave disse kreative aktiviteter, både individuelt og i fællesskab. Det er et værksted, hvor man kan lave forskellige kreative aktiviteter. Man kan lave læderarbejde, smykker, male, tegne, modellere, og træarbejde, i en lille skala (K112). Dagligdagsaktiviteter: Ligeledes nævnte informanterne, at patienterne har mulighed for at deltage i nogle dagligdagsaktiviteter, såsom madlavning, rengøring af egne værelser og vaske eget tøj. Det er forskelligt hvilke dagligdagsaktiviteter der er mulighed for at udføre på de forskellige retspsykiatriske afdelinger. Alle informanterne nævnte, at patienterne har mulighed for at lave mad. Desuden har patienterne, på nogle af afdelingerne, mulighed for at gøre rent på deres egne værelser. Det er dog forskelligt, om patienterne er påtvunget dette eller om det er en mulighed de får tilbudt. Tanken bag, at patienterne skal udføre dagligdagsaktiviteter er, at patienterne bliver mere normalt fungerende ved at lave nogle almindelige dagligdags ting. Det er ideen om, at vi skulle have en mere normal hverdag. Psykisk syge er ikke normalt fungerende, men for at gøre dem mere normalt fungerende, så er de er med til at lave nogle almindelige ting, såsom at vaske tøj (T229). Gårdareal: Endvidere nævnte informanterne, at patienterne har mulighed for at gå ud i et gårdareal. I gården har patienterne mulighed for at gå rundt eller lave forskellige aktiviteter, såsom volleyball, badminton, basketball og spille bordfodbold. Desuden har patienterne også mulighed for at feje rygegården på nogle af afdelingerne. Og så har de også en gård, som de kommer ud i nogle gange om dagen. Hvor de har mulighed for at bevæge sig rundt, og spille nogle spil med hinanden (LJ448). Andre tilbud: Udover de ovennævnte muligheder havde to af stederne nogle andre tilbud. Her omtales der blandt andet en skolelærer, der kommer og underviser de patienter, der har mulighed for det. Derudover blev der nævnt en musikterapeut, som har en musik-lyttegruppe, og 28

29 individuel musikterapi med patienterne samt en idrætslærer, som blandt andet laver spinning og individuel træning med patienterne. Derudover er der, på nogle af afdelingerne, mulighed for udgang, og patienterne har derfor mulighed for at gå ture ude på terrænet, enten alene eller med personale. Herudover omtales muligheden for at få en præst ind, som laver gudstjenester, hvis patienterne ønsker det. Og der er også gåture ude på terrænet. Enten alene eller med personale. Der er skole. Der kommer skolelærer og underviser de patienter der har mulighed for det (L46). Så har vi vores idrætslærer, som står for rigtig mange aktiviteter (L118). Disse ovennævnte aktiviteter er nogle, som vores informanter ser som en mulighed, for at patienterne kan udføre aktiviteter. 6.2 Barrierer Derudover nævnte informanterne også nogle barrierer, som de oplever i forbindelse med patienternes mulighed for aktivitetsudøvelse. Hertil blev der nævnt nogle retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, de fysiske omgivelser samt sygdom og misbrug. Retslige foranstaltninger: Patienterne på de retspsykiatriske afdelinger er anbringelsesdømte, behandlingsdømte eller surrogatfængslede, og er dermed underlagt nogle retslige foranstaltninger. Dette betyder, at de er på afdelingerne imod deres vilje. Patienter som er anbringelses- eller behandlingsdømte er ofte indlagte i årevis. Dem vi har, er anbringelses- eller behandlingsdømte, så det er længere forløb. Det er årevis, op imod år (E12). Sikkerhedsmæssige foranstaltninger: Alle informanterne nævnte sikkerhedsmæssige foranstaltninger som en barriere i forbindelse med patienternes mulighed for at udføre aktiviteter. På de retspsykiatriske afdelinger er der nogle sikkerhedsregler som gør, at patienterne vurderes inden udførelse af en aktivitet. Disse regler betyder også, at patienterne skal lægge rene urinprøver for at få lov til at få udgang, hvilket kan være svært for mange af de retspsykiatriske patienter. 29

30 Derudover har sikkerhedsreglerne også betydning for, hvad patienterne må og ikke må. Patienterne må eksempelvis ikke selv tage mad fra madvognene. Endvidere er patienterne ofte under opsyn, hvilket gør at deres selvstændighed og autonomitet bliver taget fra dem. På en af de retspsykiatriske afdelinger er nogle af patienterne låst inde på deres værelser. Derudover skal nogle af patienterne iføres remme, når de skal ud, hvilket giver dem nogle fysiske barrierer. Der en masse begrænsninger i de her stramme sikkerhedsregler. Dem der er låst inde er endnu mere begrænsede, fordi nogle af dem også skal have remme på når de skal ud. Når de har låst armene ind til kroppen er det begrænset hvad de kan rent fysisk (LJ468). De fysiske omgivelser: Af omgivelsesmæssige barrierer fortalte nogle af informanterne, at de har nogle dårlige faciliteter. Hertil blev der fortalt, at de er ret begrænsede i forhold til privatliv, herunder betydningen af at have sit eget toilet, hvilket de ikke har på afdelingen. Derudover er en af afdelingerne begrænsede i forhold til, at de ikke har de fysiske redskaber på afdelingen. Hertil nævnte informanten, at de på selve afdelingen kun har et stort spiserum og en tvstue. Alle andre aktiviteter foregår uden for afdelingen. Desuden er det et problem, at patienterne har mulighed for at smugle stoffer ind på afdelingen, hvilket ødelægger patienternes træning og liv generelt, da de bliver psykisk dårlige af det. Vi er på XX, som er ret begrænsede i forhold til, hvad det er vi har af faciliteter. Og vi har nogle lukkede døre der gør, at ikke alle vores patienter kan komme ud (L45). Sygdom og misbrug: De fleste af patienterne på de retspsykiatriske afdelinger lider af skizofreni og misbrug. Informanterne nævnte sygdom som en barriere for patienternes mulighed for udførelse af aktiviteter, da deres sygdomme kan gøre, at de ikke er interesseret i at deltage i aktiviteter, og at man ikke kan motivere dem til at være deltagende. Desuden får patienterne medicin, hvilket de kan blive sløve af. Diagnosen har en stor indvirkning på hvordan patienterne kan interagere og udføre de forskellige dagligdags problematikker, som de oplever at de har. Endvidere er misbrug også en barriere, da patienterne ikke må være påvirkede og skal have en nogenlunde acceptabel adfærd for at få lov til at deltage i en aktivitet. Der er meget der taler imod at patienterne kan opretholde et funktionsniveau, der er på højde med det man 30

31 har udenfor. Fælles for alle informanterne er, at de oplever at patienterne er præget af kedsomhed. Derudover nævnte en af informanterne at patienterne også oplever deprivation. Det kan også være at deres sygdom gør, at de ikke selv er interesserede i at deltage i noget, og at man på den måde ikke kan få dem motiveret til at være deltagende (C39). 6.3 Ny retspsykiatri Informanterne havde flere ideer til, hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud. Hertil nævnte de udeareal, aktivitetstilbud, fysiske omgivelser og flere ergoterapeuter, som bud på en retspsykiatri, der kan medvirke til at fastholde eller forbedre patienternes aktivitetsudøvelse. Udeareal: Fælles for flere informanter er, at de nævnte muligheden for, at kunne komme ud og få noget frisk luft. Det handler om muligheden for, at patienterne kan føle sig mere frie end de egentlig er, og føle at de er ude i den virkelige verden. Informanterne er enige om, at udearealet skal være stort. Dog giver de forskellige bud på, hvad det skal indeholde. Flere informanter syntes, at udearealet skal være på størrelse med to fodboldbaner, så der er plads til skov og buske eller en lille park, så patienterne har mulighed for at gå en lang tur. En anden informant nævnte at udearealet skal rumme en have, hvor man selv kan dyrke grønsager, og der skal være plads til nogle dyr som patienterne kan passe. Så skal der være mulighed for at komme ud og få noget frisk luft. Det er noget vores patienter efterspørger rigtig meget. At føle sig lidt mere frie end de egentlig er (E372). Aktivitetstilbud: Informanterne nævnte flere aktiviteter, som de synes der skal være mulighed for at patienterne kan udføre. Hertil blev der nævnt, at patienterne skal have mulighed for at udføre fysisk træning, dagligdagsaktiviteter, kreative aktiviteter samt deltage i sanseintegrationsbehandling (SI). Som en af informanterne nævnte, lever vi i en verden, hvor træning betyder ufatteligt meget. Dette gælder også for de retspsykiatriske patienter. Informanterne nævnte forskellige former for fysisk aktivitet, som de synes der skal være 31

32 mulighed for at udføre. Hertil nævnte de svømning, styrketræning og lignende. En informant fortalte, at hun syntes det er vigtigt, at man bibeholder de muligheder patienterne har for aktivitet, for eksempel at kunne udføre egenomsorg. Flere informanter nævnte, at det er vigtigt at patienterne har mulighed for at træne deres færdigheder i et velfungerende køkken, hvilket betyder at der er alle de nødvendige redskaber. Så en masse forskellige rum, hvor der er masser af plads, og hvor der er forskellige temaer indenfor. For eksempel SI, styrketræning, bolde eller en hal, hvor der kan laves en masse forskellige aktiviteter (T384). Fysiske omgivelser: Omgivelserne på afdelingerne skal ikke ligne et fængsel, men derimod være lyse og rare. Flere informanter nævnte endvidere at værelserne skal være enestuer og patienterne skal have eget toilet, så de har mulighed for at træne dagligdagsaktiviteter derude. Flere informanter udtalte, at aktiviteterne skal være let tilgængelige. Det betyder, at aktiviteterne skal befinde sig på selve afdelingen, så alle patienter har mulighed for at deltage i dem. Desuden skal der være masser af plads til at udøve aktiviteter. Derudover nævnte en informant at omgivelserne skal efterligne miljøet ude i samfundet. Ved at efterligne miljøet ude i samfundet kan vi vedligeholde patienternes aktivitetsniveau. Det er simpelthen det vi skal. Det er det vi tager fra dem (K295). Flere ergoterapeuter: Som den sidste ting nævnte flere informanter, at de synes at der skal være flere ergoterapeuter på de retspsykiatriske afdelinger, da det kan være problematisk at nå at udføre alle de ergoterapeutiske opgaver. Dette kan medføre, at en patient afsluttes selvom patienten kan profitere af at fortsætte, da en anden patient skal have tilbuddet. Informanterne nævnte at alle patienter skal have tilbudt et COPM-interview eller en anden ergoterapeutisk undersøgelse, der skal klarlægge deres aktivitetsproblemer, så man kan lægge plejeplanerne ud fra en klientcentreret tilgang. Men hold da op, hvor vi mangler ergoterapeuter til at kunne udføre alle aktivitetstilbuddene (L178). 32

33 6.4 Ergoterapeutisk intervention Da informanterne nævnte deres ergoterapeutiske arbejde, omtalte de relations- og motivationsarbejde, skabe og tilrettelægge aktiviteter, klientcentrering og meningsfulde aktiviteter, undersøgelser, færdighedstræning, SI, og individuelle og hold behandlinger. Relations- og motivationsarbejde: Da retspsykiatriske patienterne har svært ved at knytte sig til omverdenen, og har svært ved at have tillid til andre mennesker, går det ergoterapeutiske arbejde ud på at opbygge relationer, og være forudsigelige og troværdige i deres tilgang til patienterne. Informanterne nævnte, at de opbygger relationer gennem aktiviteter og samtaler med patienterne. Derudover skaber de nogle rammer, hvor der er kontinuitet og stabilitet, hvilket danner grundlag for at en relation kan skabes. En informant nævnte, at de i retspsykiatrien har med mennesker at gøre, der er på afdelingerne imod deres vilje i modsætning til for eksempel distriktspsykiatrien, hvor patienterne gerne vil have hjælp. Derfor bruger de rigtig meget tid på motivationsarbejde. En anden informant påpeger, at hun har patienter hvor det tager halve eller næsten hele år før hun får lov til at gå en tur med dem. Det er eddermame svært at motivere nogle patienter, som ikke er motiverede for at blive motiveret (E402). Skabe og tilrettelægge aktiviteter: Derudover går deres arbejde ud på at skabe og tilrettelægge aktiviteter. Aktivitetstilbuddene skabes efter hvad patienterne godt kunne tænke sig, og deres vilkår. For at tilpasse aktiviteterne til patienternes vilkår graduerer informanterne aktiviteterne ud fra patienternes nærmeste udviklingszone (NUZO). Derudover laver informanterne aktivitetsanalyser for at finde frem til formålet med aktiviteten, aktivitetens potentiale og målet med aktiviteten. Aktivitetstilbuddene medvirker til, at de har en døgnrytme og noget meningsfuldt (K153). 33

34 Klientcentrering og meningsfulde aktiviteter: Informanterne nævnte, at de arbejder klientcentreret i deres ergoterapeutiske arbejde. Dette gør de ved at lave et COPM-interview, hvorefter de tager udgangspunkt i de aktivitetsproblematikker, der er kommet frem gennem interviewet. Alle talte om at ergoterapi går ud på, at det skal være meningsfuldt for den enkelte. Herigennem får patienterne medbestemmelse i deres forløb. Hvis der er nogle der kan lide at strikke, så er det strikke de skal gøre. Bare det giver mening for dem (T138). Undersøgelser: Ved indlæggelse laver informanterne undersøgelser i form af COPM, sensory profile og aktivitetsanalyser. Herved findes der frem til aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter. Derigennem finder informanterne frem til en aktivitet der er tilpasset patienternes vilkår, aktivitetsproblematikker samt interesser. Desuden laver alle informanterne observationer, hvilket de bruger til at tilpasse aktivitetstilbuddene til patienterne. Jeg synes at vores opgave er, at der er nogle aktivitetstilbud. Vi laver nogle undersøgelser hvor vi kommer frem til, hvad de egentlig godt kunne tænke sig og hvad de ikke kan, og så laver nogle tilbud der er tilpasset de vilkår de har nu (C69). Færdighedstræning: Udover ovenstående arbejdsområder, går informanternes arbejde også ud på at træne patienternes kognitive, motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder. Færdighederne trænes gennem kreativt værksted, fysisk træning, psykoedukation, social færdighedstræning og dagligdagsaktiviteter. Endvidere prøver informanterne at få patienterne til at deltage så meget som muligt i de tilbud, som de har på afdelingerne. Flere informanter nævnte, at patienterne gennem køkkentræning får et færdigt produkt, som de kan få ros for. Derudover er madlavning nemt at gå til, det er sjovt og hyggeligt. Herudover påpeges det, at oplevelsen af succes er vigtig for patienterne i alle aktiviteter. Endvidere sagde flere informanter at de bruger fysisk træning, da patienterne derigennem mærker sig selv. Desuden føler de sig trætte efter træningen, og kan derfor bedre sove om natten. En informant nævnte, at hun benytter sig af en social færdighedsgruppe til at tale 34

35 om, hvordan man opfører sig i sociale kontekster. Informanterne bruger psykoedukation til at tale med patienterne om deres sygdom, og hvordan de kan mestre de impulsgennembrud mange af dem har. Mit arbejde går ud på, via aktiviteter, at træne patienternes funktionsniveau. Det er både kognitivt, motorisk, procesmæssigt og socialt. Det er hele vejen rundt (L92). SI-behandlinger: Flere af informanterne benytter SI som behandling, da patienterne er fattigt stimuleret, og derfor har brug for at mærke deres krop. Da de fleste af patienterne lider af skizofreni opsøger de ikke stimuli. Dog har de brug for meget stimuli for at reagere. Informanterne benytter SI, da dette giver patienterne velvære og noget positivt i løbet af dagen. Desuden er der mange af patienterne der er glade for denne behandlingsform, da de kommer til at mærke deres kroppe. Her bruger informanterne blandt andet hængekøje, lydseng, kugledyne, kuglestol og lignende. Sanseintegrationen er patienterne rigtig glade for, fordi de kommer til at mærke deres krop. Det er der rigtig mange af vores patienter der har svært ved (L71). Individuelle og hold behandlinger: Informanterne udfører både individuelle og hold behandlinger. Flere informanter udtaler at de primært udfører individuelle behandlinger, da patienterne har brug for en til en kontakt, og sjældent fungerer godt i grupper. Endvidere er der også nogle sikkerhedsregler, der gør sig gældende. Til SI er det kun individuelt. På den ene afdeling har vi en gruppe med kreativt, og på den anden, der har vi et forløb med socialfærdighedstræning. Ellers er det primært nok individuelt. Men det er så også stedets sikkerhedsregler der gør sig gældende der (LJ352). 6.5 Opsamling I vores resultater er vi kommet frem til følgende temaer, som har indflydelse på patienternes mulighed for at udøve aktiviteter; muligheder, barrierer, ny retspsykiatri og 35

36 ergoterapeutisk intervention. Informanterne oplever muligheder i form af fysiske, kreative og dagligdagsaktiviteter samt gårdareal og andre tilbud, heriblandt skolelærer, musikterapeut, idrætslærer, udgang og præst. Som barrierer oplever informanterne retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, fysiske omgivelser samt sygdom og misbrug. Informanternes ideer til en ny retspsykiatrisk afdeling omhandler udeareal, aktivitetstilbud, de fysiske omgivelser og flere ergoterapeuter. Informanternes arbejde går ud på at udføre relations- og motivationsarbejde, skabe og tilrettelægge aktiviteter, arbejde klientcentreret og benytte meningsfulde aktiviteter. Desuden foretager de undersøgelser og udføre færdighedstræning, SI-behandling, og individuelle og hold behandlinger. 7. Diskussion Det følgende afsnit indeholder diskussion af resultater, metode, teori, og intern og ekstern validitet. 7.1 Resultatdiskussion Her diskuteres hvordan resultaterne relaterer sig til de valgte teorier og de fundne artikler, hvorved den eksterne validitet diskuteres. Resultatdiskussionen er opbygget efter samme systematik som resultatafsnittet Muligheder Informanterne nævnte fysiske, kreative og dagligdagsaktiviteter samt gårdareal og andre tilbud, som muligheder de ser, på de retspsykiatriske afdelingerne, i forbindelse med patienternes mulighed for at udføre aktiviteter. På baggrund af resultaterne er vores påstand, at det er vigtigt, at de retspsykiatriske patienterne kan udføre aktiviteter, mens de er indlagte. Ser man på betydningen af at kunne deltage i aktiviteter, siger aktivitetsvidenskaben, at mennesker har et biologisk behov for at udøve aktiviteter, som træner personlige evner til at muliggøre vedligeholdelse og udvikling af organismen (Clark, 2005). Dette stemmer overens med et kvalitativt studie som viste, at patienterne har en opfattelse af, at engagering i aktiviteter er vigtigt for ens hverdag samt at det gør dem i stand til at strukturere deres tid, bevare deres helbred i enhver forstand, og opfylde deres behov for at være aktive og produktive (Craik et al, 2010). Man kan dog diskutere om de ovenstående aktiviteter er meningsfulde for patienterne at udføre. Ifølge Fortmeier og Thanning er en aktivitet meningsfuld når den svarer til 36

37 patientens ønsker og interesser og udvikler patientens handlekompetence (Fortmeier & Thanning, 2006). I et kvalitativt studie påpeges det, at aktiviteter kan være meningsfulde for patienterne, hvis de giver mulighed for at være sociale, fordrive tiden, udvikle færdigheder og have forbindelse til omverdenen (Stewart & Craik, 2007). Vi mener at aktiviteterne på de retspsykiatriske afdelinger giver patienterne mulighed for at være sociale, fordrive tiden og udvikle handlekompetence. Dog ved vi ikke om patienterne er interesseret i at udføre aktiviteterne. Ifølge informanterne er størstedelen af aktiviteterne på de retspsykiatriske afdelinger fysiske aktiviteter. Dertil nævnte de, at patienterne gennem de fysiske aktiviteter har mulighed for at være sociale. Derudover ser vi, at de fysiske aktiviteter er sundhedsfremmende, idet de fremmer den enkeltes sundhed ved at skabe rammer og muligheder, som gør brug af patienternes ressourcer og handlekompetencer (Sundhedsstyrelsen, 2005). Dermed mener vi, at patienterne kan have mulighed for at udvikle sig gennem deltagelse i aktiviteter som fremmer sundhed og er socialt inkluderende, hvilket er en af de fire aktivitetsmæssige rettigheder i occupational justice (Polatajko et al, 2007) Barrierer Informanterne gav blandt andet udtryk for at retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger er en barriere for patienternes mulighed for at udføre aktiviteter. Ud fra resultaterne er vores påstand, at de retspsykiatriske patienter kan opleve occupational injustice grundet de retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger (Polatajko et al. 2007). Dette skyldes, at patienterne ikke har samme muligheder for at deltage i aktiviteter på lige fod med andre, da de kun kan udøve de aktiviteter der er på de retspsykiatriske afdelinger (Jacobsen et al, 2013). Informanterne nævnte, at patienterne er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom, hvilket betyder at de kan være spærret inde i årevis. Desuden er der på de retspsykiatriske afdelinger nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som har betydning for hvilke aktiviteter der er på afdelingerne, og hvornår og hvordan disse aktiviteter kan udføres. Resultaterne viser, at patienterne kan opleve occupational deprivation mens de er indlagte. Det kan skyldes at patienterne er langvarigt udelukket fra deltagelse i nødvendige og/eller meningsfulde aktiviteter, som skyldes faktorer, der er uden for den enkeltes kontrol (Runge, 2005). Det kan på længere sigt føre til kedsomhed og forringet velbefindende (Polatajko et al, 2007). Informanterne fortalte at de retspsykiatriske patienter oplever 37

38 kedsomhed. Dette stemmer overens med et kvalitativt fænomenologisk studie og et litteraturstudie, som omhandler betydningen af begrænsede valg af aktiviteter og deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Farnworth et al, 2004) (Rani & Mulholland, 2014). Det kvalitative fænomenologiske studie konkluderer, at begrænsede valg, ressourcer og plads i retspsykiatrien er med til at skabe barrierer i forbindelse med engagering i relevante og meningsfulde aktiviteter (Farnworth et al, 2004). Hertil har man fundet ud af, at manglende mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter kan resultere i kedsomhed, depression, tab af færdigheder og tilbagefald (Rani & Mulholland, 2014). Ifølge MoHO kan kedsomhed opstå, når omgivelserne stiller krav om en ydelse, der ligger godt under patienternes kapacitet (Kielhofner, 2010). Vi tænker at patienterne oplever kedsomhed, da de kan opleve occupational imbalance. Dette kan skyldes at patienterne bruger det meste af deres tid på afslappende aktivitet, og der kan derfor opstå en ubalance mellem afslappende og anstrengende aktivitet (Jacobsen et al, 2013). Endvidere kan de retspsykiatriske patienter opleve occupational alienation, da de ydre faktorer på afdelingerne har indflydelse på deres valg af aktiviteter på en sådan måde, at de ikke længere stemmer overens med deres kompetencer og forhåbninger (Polatajko et al, 2007). Desuden kan de opleve occupational marginalization, da de ikke selv kan træffe valg om at deltage i aktiviteter (Townsend & Wilcock, 2004). Dermed kan patienterne opleve en mangel på kontrol over deres liv (Polatajko et al, 2007). Ud fra resultaterne er vores påstand at omgivelserne, sygdom og misbrug kan være en barriere på de retspsykiatriske afdelinger i forbindelse med patienternes mulighed for at udføre aktiviteter. Omgivelsesmæssige såvel som personlige faktorer er med til at præge aktivitetsvalgene hos personer med psykiske lidelser (Stewart & Craik, 2007). Ifølge MoHO påvirker omgivelserne patienternes motivation for organisering og udøvelse af aktivitet (Kielhofner, 2010). Dette sker ved at omgivelserne bidrager til hvordan man vælger, organiserer og udfører aktiviteter (Stewart & Craik, 2007). De omgivelsesmæssige barrierer på de retspsykiatriske afdelinger kan udgøre en hindring for, at patienter kan udøve meningsfuld engagement, og hindre dem i udviklingen af nye roller (Ibid). I og med at patienterne er surrogatfængslede, anbringelses- eller behandlingsdømte, og derfor ikke bare kan gå deres vej, kan omgivelserne være stærkt styrende for deres handlinger (Kielhofner, 2010). Dette betyder at patienterne ikke kan udføre andre aktiviteter end dem, der tilbydes på afdelingerne samt at omgivelserne stiller krav til patienternes adfærd (Ibid). 38

39 Informanterne nævnte, at de retspsykiatriske patienters sygdom er en barriere i forbindelse med deres mulighed for at udøve aktivitet. Patienternes objektive udøvelseskapacitet er svækket da størstedelen af patienterne har en skizofrenidiagnose (Kielhofner, 2010). Dette betyder at deres mentale evner er påvirket, idet de har forstyrrelser i tænkning og perception (WHO, 2012). Det påpeges i en tværsnitsundersøgelse, at de retspsykiatriske patienter har en begrænset forståelse af deres psykiatriske problemer, underudviklede sociale færdigheder og utilstrækkelige opnåelser inden for arbejde og skole (Lindstedt et al, 2004). En væsentlig faktor, der påvirker folks evne til at udføre aktiviteter er begrebet self-efficacy, som henviser til tanker om ens kapacitet under særlige omstændigheder. Urealistisk lave eller høje overbevisninger om ens kapacitet kan begrænse en persons aktivitetsudøvelse. De retspsykiatriske patienter betragter sig selv som havende ingen begrænsninger i at udføre aktiviteter og deltage i hverdagslivet (Ibid). Dette kalder Kielhofner for den subjektive udøvelseskapacitet (Kielhofner, 2010). Ifølge informanterne skal patienterne have en passende adfærd før de må deltage i aktiviteterne på afdelingerne. Med passende adfærd tænker vi at der menes, at patienternes sygdom skal være under kontrol, og at patienterne ikke må være påvirket af stoffer. I et casestudie indikeres det, at et misbrug hos retspsykiatriske patienter kan gøre, at patienterne udgør en sikkerhedsmæssig risiko (Heyman, Shaw, Davies, Godin & Reynolds, 2004) Ny retspsykiatri Informanterne nævnte forskellige aktiviteter, som de synes patienterne skal mulighed for at udføre. Hertil blev der nævnt, at patienterne skal have mulighed for at udføre fysisk træning, dagligdagsaktiviteter, kreative aktiviteter og deltage i SI-behandling. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om det er aktiviteter, som patienterne ønsker at udøve og finder meningsfulde. I et kvalitativt studie nævnes det, at patienterne gerne vil udøve kreative og fysiske aktiviteter samt arbejdsrelaterede aktiviteter (Craik et al, 2010). Udover de arbejdsrelaterede aktiviteter stemmer det overens med nogle af de aktiviteter som vores informanter nævnte at der skal være mulighed for at udøve. Ifølge Dunton er meningsfulde aktiviteter lige så nødvendige for livet som mad og drikke (Polatajko et al, 2011a). De retspsykiatriske patienter bør derfor have aktiviteter som de nyder at udføre og finder meningsfulde (Ibid). 39

40 Flere informanter talte om vigtigheden af, hvordan de fysiske omgivelser ser ud. Ifølge informanterne skal omgivelserne være lyse og rare, og aktiviteterne skal være let tilgængelige. Hertil at aktiviteterne skal befinde sig på selve afdelingen, så alle patienterne har mulighed for at deltage i dem. Da de fysiske rammer har stor betydning for menneskers mulighed for at bevæge sig og derigennem få gode kropslige, mentale og sociale oplevelser, er det vigtigt, at de indbyder til aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2007). Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nogle eksempler på motivatorer for, at de fysiske omgivelser appellerer til aktivitet. Aktiviteterne skal være i nærheden og være tilgængelige for patienterne. De fysiske omgivelser skal virke tiltrækkende og rare for at de appellerer til patienterne. Desuden skal patienterne føle sig trygge i omgivelserne (Ibid). Man kan diskutere hvor tilgængelige aktiviteterne er for patienterne, da de sikkerhedsmæssige foranstaltninger gør at nogle rum og redskaber skal være låst inde. Da de retspsykiatriske patienter måske har manglende motivation, kan patienterne miste lysten til at udøve aktiviteter, da de først skal have fat i personale som kan låse op (Sundhedsstyrelsen, 2007). Desuden er de sikkerhedsmæssige foranstaltninger med til at skabe store barrierer for den ikke planlagte aktivitet (Ibid). På baggrund af resultaterne er vores påstand, at der skal ansættes flere ergoterapeuter på de retspsykiatriske afdelinger, da det kan være problematisk at nå at udføre alle de ergoterapeutiske opgaver. I et kvalitativt studie siger flere patienter at de ikke synes, at der er nok ergoterapeuter på de retspsykiatriske afdelinger (Craik et al., 2010). Med satspuljeaftalen er der afsat 2,2 milliarder kroner til psykiatrien, hvilket blandt andet skal bruges til øget aktivitet, såsom fysiske, kreative og hverdagsaktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2014). Her kan man diskutere hvordan ergoterapeuterne skal kunne varetage de ekstra aktivitetstilbud samt hvordan kvaliteten af de ergoterapeutiske behandlinger bliver, hvis ergoterapeuterne i forvejen har svært ved at nå alle deres opgaver. Derudover giver aftalen regionerne mulighed for at ansætte op imod 500 flere medarbejdere i psykiatrien til hurtigere udredning og behandling (SUM, 2014). Dette indebærer blandt andet flere ergoterapeuter i retspsykiatrien (Bruun, 2014). Man kan her sætte spørgsmålstegn ved, hvordan dette stemmer overens med det der sker i praksis. Ifølge en af informanterne vil der ikke blive ansat flere ergoterapeuter, der hvor hun arbejder, men derimod blive skåret ned. Endvidere har vi en påstand om, at det kan være relevant at have flere ergoterapeuter i retspsykiatrien, da ergoterapeuter kan berige miljøet på en retspsykiatrisk afdeling, og overvinde barrierer for deltagelse (Rani & Mulholland, 40

41 2014). Ergoterapeuter er identificeret som havende den nødvendige viden og færdigheder til effektivt at lære og motivere klienter til at lære færdigheder, som er nødvendige for at kunne leve i samfundet (Forward, Lloyd & Trevan-Hawke, 1999). Endvidere gør ergoterapeuters forståelse af aktiviteters vigtighed, at de i interventioner kan identificere aktiviteter, som klienter har deltaget i og nyder (Ibid) Ergoterapeutisk intervention En stor del af det ergoterapeutiske arbejde på de retspsykiatriske afdelinger er motivationsarbejde. Ud fra resultaterne er vores påstand, at informanterne bruger meget tid på motivationsarbejde, da patienterne er indlagte imod deres vilje, og måske derfor mangler motivation for at træne. Derudover kan det også skyldes, at patienternes vilje er påvirket, idet patienterne ikke nødvendigvis har interesse i at udføre de aktiviteter, der er på de retspsykiatriske afdelinger (Kielhofner, 2010). Selvom mennesket bliver drevet frem af en trang til handling, ønsker alle at udøve aktiviteter som de finder tilfredsstillende (Ibid). Det er ikke sikkert, at de retspsykiatriske patienter finder aktiviteterne tilfredsstillende eller at de kan udføre dem på en tilfredsstillende måde grundet de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Derudover bruger informanterne også meget af deres tid på relationsarbejde. I et kvalitativt studie af retspsykiatriske patienter konkluderes der, at patienterne holder sig tilbage grundet frygt og usikkerhed (Hörberg, Sjögren & Dahlberg, 2012). Patienterne skal derfor have støtte fra personalet, føle sig trygge, føle at de hører til og have en positiv kontakt til terapeuten, for at være motiverede til at deltage i behandlingen (Ibid). Ifølge MoHO er personalet en del af omgivelserne, hvilket betyder at patienternes relationer til personalet kan være med til at fremme eller hæmme patienternes aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010). Informanterne nævnte, at de både udfører individuelle og hold behandlinger. Dog udtalte de, at de primært udfører individuelle behandlinger grundet patienternes sygdomme og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Flere af de retspsykiatriske patienter har underudviklede sociale færdigheder (Lindstedt et al, 2004). Desuden er de retspsykiatriske patienter tilfredse med få sociale kontakter og begrænset deltagelse i hverdagslivet. Dette kan, som tidligere nævnt, hænge sammen med at patienterne har et forvrænget selvbillede. Ved undersøgelser fandt man ud af, at mere end 73 % af patienterne syntes at have behov for støtte til deltagelse i samfundslivet (Ibid). Man kan derfor diskutere hvorfor 41

42 individuelle behandlinger udføres frem for hold behandlinger, da patienterne har brug for træning af sociale færdigheder, hvilket de kan få gennem aktiviteter i samvær med andre Nye aspekter Et vigtigt spørgsmål, som ikke blev belyst i vores resultater, er hvordan de retspsykiatriske patienter skal klare sig i samfundslivet efter udskrivelse, hvis de er blevet dårligere fungerende, mens de har været indlagt. Ifølge occupational justice er mennesket et aktivt væsen, som har behov for at være aktivt deltagende i samfundslivet for at udvikle sig og trives (Jacobsen et al, 2013). Det undrer os, at ergoterapeuterne på de retspsykiatriske afdelinger ikke arbejder erhvervsrettet, da patienterne efter udskrivelse skal deltage i samfundet. Ifølge artiklen The OT in the forensic psychiatric setting er erhvervsrettede rehabiliteringsprogrammer, som inkluderer arbejdsfærdigheder, grundlæggende job overlevelsesfærdigheder, karrierer planlægning og forberedelse forud for ansættelse, blevet foreslået som vigtige i retspsykiatrien (Forward et al, 1999). Vi synes at det er interessant, at de indsatte i fængsler har flere aktivitetsmuligheder end de retspsykiatriske patienter, da begge grupper er underlagt nogle retslige og sikkerhedsmæssige foranstaltninger. De indsatte i fængsler har, modsat de retspsykiatriske patienter, mulighed for at arbejde og studere, og få formelle kvalifikationer, som de kan gøre brug af når de kommer ud i samfundet (Craik et al. 2010). Man ved, at der skal uddannelse og kvalifikationer til, hvis man vil have et job og starte på en frisk (Kriminalforsorgen, 2010). De indsatte i fængsler har ligesom de retspsykiatriske patienter et dårligt uddannelsesniveau. Dog har de indsatte i fængsler mulighed for at uddanne sig, mens de retspsykiatriske patienter ikke har denne mulighed. Uddannelse er en vigtig del af en effektiv udslusning til samfundet efter endt straf. Dette tænker vi også kan overføres til de retspsykiatriske patienter, da de også skal ud i samfundet efter indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling. Hertil har man fundet flere undersøgelser der påviser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse under afsoning og risikoen for ny kriminalitet (Ibid). 7.2 Metodediskussion I dette afsnit diskuteres de valgte metoders egnethed i forhold til vores problemformulering, og undersøgelsens interne validitet. Diskussionen af metoden er opdelt som det er gennemgået i metodeafsnittet. 42

43 7.2.1 Semistrukturerede interviews Vi valgte, som tidligere beskrevet, at udføre semistrukturerede interviews, da vi ønskede at få beskrivelser af vores informanters livsverden med henblik på fortolkning af betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkmann, 2009). Ved at benytte det semistrukturerede interview har vi fået dybdegående svar om vores emne, hvilket vi ikke ville have fået ved brug af fokusgruppeinterviews (Ibid). For at kunne belyse vores problemformulering bedst muligt valgte vi, at interviewe seks informanter fra tre forskellige retspsykiatriske centre, da vi mente at de ville kunne give os en passende mængde data, og nuancer i vores data. Alle informanter opfyldte vores opstillede inklusionskriterier. Forud for interviewene valgte vi, at udføre et pilotinterview af en ergoterapeut fra en intensiv psykiatrisk afdeling. Dette har haft indflydelse på at vi fik afprøvet og korrigeret vores interviewguide. Dermed har det betydning for, hvilke svar vi har fået i de semistrukturerede interviews. Vi havde forinden interviewene lavet en interviewguide, som vi ville interviewe ud fra. Dog lavede vi undervejs om på et af spørgsmålene, da informanterne ikke gav tilstrækkelig svar på dette spørgsmål. Endvidere kan man diskutere hvorvidt vi havde en fænomenologisk tilgang i udarbejdelsen af vores interviewguide og i dataindsamlingen. Vi bestræbte os på ikke at benytte vores forforståelse, dog kom den lidt til udtryk i interviewguiden, da vi spørger ind til om informanten har erfaringer med at de retspsykiatriske patienter kan opleve kedsomhed og tab af færdigheder mens de er indlagte (Birkler, 2013). Desuden er interviewguiden udarbejdet på baggrund af vores problemformulering. I og med at vores problemformulering er udarbejdet ud fra litteratur og ergoterapeutisk teori, har vi i udarbejdelsen af interviewguiden ikke lagt vores forforståelse helt til side. Vi har, som tidligere nævnt, en forforståelse om patienternes diagnose og omgivelsernes indflydelse. Dette har bevirket, at der muligvis er aspekter af vores emne, som vi ikke har fået indhentet viden om. Vi har blandt andet ikke fået viden om patienternes vaner. Dette kan blandt andet skyldes, at vores interviewguide ikke er udarbejdet ud fra teori om MoHO, og vi har derfor ikke et spørgsmål, der direkte relaterer sig til patienternes vaner. Endvidere havde vi besluttet, at vi hver især ville interviewe to informanter, da interviewene er en stor del af vores opgave, og vi fandt det derfor vigtigt, at vi alle var aktive i denne del. Dette kan have haft indflydelse på de svar vi har fået, da svarene afhænger af, hvordan intervieweren stiller spørgsmålene, hvilket er forskelligt fra person til person (Kvale & Brinkmann, 2009). 43

44 Under interviewene blev en informant nødt til at løbe, grundet en alarm, hvilket kan have haft indflydelse på interviewets forløb og data, da informanten muligvis ikke har fået sagt alt det, han/hun havde at sige til det pågældende spørgsmål, og at intervieweren ikke fik fulgt op på det informanten sagde. Dermed kan vi være gået glip af betydningsfuldt data Analysemetode Som tidligere nævnt benyttede vi systematisk tekstkondensering til analyse af vores indsamlede data, da metoden er egnet til analyse af fænomener, som beskrives i et materiale fra mange forskellige informanter (Malterud, 2006). Vi valgte at følge analysemetoden slavisk for at udvise gennemsigtighed, og dermed højne projektets gyldighed (Lindahl & Juhl, 2011). Ifølge Malterud skal man i trin et lægge sin forforståelse til side for at få et helhedsindtryk af det indsamlede data (Malterud, 2006). Man kan diskutere, hvorvidt vi har gjort dette, da vi havde svært ved at inddele vores data i temaer uden at tænke over, hvordan disse temaer kunne relatere sig til vores problemformulering. I trin fire valgte vi at fjerne to af kodegrupperne; relations- og motivationsarbejde, og patienter. Dette gjorde vi, da subgrupperne relation og motivation siger noget om det ergoterapeutiske arbejde. Vi flyttede derfor de to subgrupper ned til kodegruppen ergoterapeutisk arbejde. Vi fjernede kodegruppen patienter fordi subgrupperne til denne kodegruppe sagde noget om det samme aspekt af vores problemformulering, som kodegruppen barrierer, og de blev derfor slået sammen med subgrupperne i kodegruppen barrierer. Hvis vi havde brugt den meningsfortolkende analysemetode kunne vi have fanget noget konkret om patienternes vilje, vaner og udøvelseskapacitet samt begreberne i occupational justice, i forhold til de valgte teorier (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover ville vi ved brug af denne analysemetode få meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke fremtræder umiddelbart i en tekst (Ibid). 7.3 Diskussion af teori og artikler Her diskuteres anvendeligheden af de valgte teorier og artikler Teorier MoHO: 44

45 Vi mener at MoHO er brugbar til at belyse vores problemformulering og resultater, da den siger noget om hvilke muligheder og barrierer der er i forbindelse med patienternes aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010). Herunder omgivelsernes og de tre sammenhængende komponenters; vilje, vane og udøvelseskapacitet, betydning for udøvelse af aktiviteter. Derudover benyttede vi MoHO til at beskrive hvordan patienternes vilje kan påvirke deres motivation til at udøve aktiviteter (Ibid). Dog beskriver MoHO ikke betydningen af at kunne udføre meningsfulde aktiviteter samt hvilken påvirkning det har, når man ikke kan udføre sine meningsfulde aktiviteter, og vi har derfor valgt at benytte aktivitetsvidenskab og occupational justice. Aktivitetsvidenskab: Vi finder aktivitetsvidenskab relevant at benytte, da den beskriver aktiviteters betydning for udvikling af personlige færdigheder (Clark, 2005). Dog fortæller den intet om hvad der sker, hvis man ikke kan deltage i aktiviteter og hvilke konsekvenser det har. Vi har derfor valgt at gøre brug af occupational justice. Desuden har disse to teorier forskellige vinkler på aktivitetsbegrebet, hvorved det har været relevant at inddrage begge teorier. Occupational justice: Occupational justice er anvendelig, idet den beskriver hvad der sker, når man ikke kan udføre sine meningsfulde aktiviteter samt hvad der skal til for at man udvikles og trives (Polatajko et al, 2007). Endvidere har vi valgt at anvende occupational justice, da en informant nævnte at de retspsykiatriske patienterne oplever occupational deprivation. Dette begreb er en del af teorien om occupational justice Artikler For at vurdere projektets eksterne validitet har vi benyttet os af videnskabelige artikler. Dette afsnit vil derfor indeholde en præsentation af artiklerne, herunder hvad de er anvendt til samt kildekritik. Artiklerne fra problembaggrunden er skrevet af ergoterapeuter eller personer med baggrund inden for psykiatri eller videnskab (Rani & Mulholland, 2014) (Farnworth et al, 2004) (Lindstedt et al, 2004) (Craik et al, 2011). Artiklerne er peer-reviewed og aktuelle, da de er fra mellem år , og har brugt mellem 5-93 deltagere. Endvidere er artiklerne skrevet på engelsk, de omhandler voksne patienter, og har tilgængelige 45

46 resumeer. Dermed har artiklerne opfyldt vores inklusionskriterier. To af studierne er kvalitative, et studie er kvantitativt, og det sidste er et litteraturstudie. Artiklerne har benyttet sig af henholdsvis; fokusgruppeinterviews, interviews, aktivitetsdagbøger, observationer, selvrapporteringer, og dataregister som dataindsamlingsmetoder. Ud fra ovenstående vurderer vi, at artiklerne ikke er stærke nok til, at vi kan konkludere på vores påstande på baggrund af dem. Dog kan vi bruge artiklerne til at indikere eller vise en tendens omhandlende vores påstande. Det var væsentligt at anvende nye videnskabelige artikler i resultatdiskussionen, da ingen af de valgte teorier og ovenstående artikler beskriver noget om ergoterapeuternes arbejde, erhvervsrettet rehabilitering, misbrug eller relationsarbejde i retspsykiatrien. Fælles for de nye inddragne artikler, på nær en artikel, var at de opfyldte vores inklusionskriterier (Forward et al, 1999) (Heyman et al, 2004) (Hörberg et al, 2012) (Stewart & Craik, 2007). Alle studierne var kvalitative, og anvendte semistrukturerede interviews af 5-43 patienter eller ergoterapeuter samt observationer af konferencer. Desuden var flere af artiklerne skrevet af ergoterapeuter, og resten var skrevet af andet personale indenfor sundhedssektoren. For at belyse ergoterapeuternes arbejde og erhvervsrettet rehabilitering i retspsykiatrien brugte vi artiklen The OT in the forensic psychiatric setting (Forward et al, 1999). Vi valgte at inddrage artiklen selvom den er fra 1999, og dermed ikke opfylder vores inklusionskriterier. Dette gjorde vi, da det var den eneste artikel, vi fandt om det ergoterapeutiske arbejde i retspsykiatrien. Vi var dog bevidste om, at der kan være sket meget inden for området siden da, og vi forholdte os derfor kritisk til denne artikel, ved indirekte at holde den op imod vores valgte teori. Endvidere brugte vi artiklen Forensic mental health services as a risk escalator: a case study of ideals and practices da den indikerer, at et misbrug hos retspsykiatriske patienter kan gøre, at de udgør en sikkerhedsmæssig risiko (Heyman et al, 2004). Desuden inddrog vi artiklen To be strategically struggling against resignations: the lived experience of being cared for in forensic psychiatric care da den beskriver, at patienterne holder sig tilbage grundet frygt, og at de har brug for støtte, tryghed og positiv kontakt til terapeuten, for at være motiverede til at deltage i behandlingen (Hörberg et al, 2012). Derudover inddrog vi artiklen Occupational, Mental illness, and medium security: exploring time-use in forensic regional secure units til at belyse omgivelsernes betydning og meningsfuld 46

47 aktivitet, da artiklen beskriver omgivelsernes betydning for patienternes mulighed for at udøve aktiviteter samt hvad omgivelsesmæssige restriktioner medfører (Stewart & Craik, 2007). Endvidere beskriver artiklen hvordan aktiviteter kan være meningsfulde (Ibid). 8. Konklusion I det følgende afsnit sættes resultaterne i relation til vores problemformulering, og der inddrages tilfældige fejl fra diskussionsafsnittet, der har indflydelse på resultaternes gyldighed og pålidelighed. Hvilke muligheder og barrierer oplever ergoterapeuterne i forbindelse med de retspsykiatriske patienters mulighed for udøvelse af aktiviteter? De adspurgte informanter oplever, at der er mange muligheder og barrierer på de retspsykiatriske afdelinger i forbindelse med patienternes mulighed for udøvelse af aktiviteter. Af muligheder så informanterne de forskellige aktivitetstilbud de har på afdelingerne, herunder fysiske, kreative og dagligdagsaktiviteter samt gårdareal og andre tilbud. De andre tilbud indebærer skolelærer, musikterapeut, idrætslærer, præst og udgang. Informanterne oplever de retslig og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, de fysiske omgivelser, sygdom og misbrug, som værende barrierer. Retsligt er patienterne spærret inde imod deres vilje og ofte i årevis. De sikkerhedsmæssige foranstaltninger gør, at der er nogle sikkerhedsregler, der har betydning for hvad patienterne må og ikke må. Desuden betyder sikkerhedsreglerne, at patienterne skal vurderes inden udførelse af en aktivitet. Endvidere kan de fysiske omgivelser anses som en barriere. Informanterne nævnte, at de oplever barrierer i forhold til privatliv og betydningen af at have sit eget toilet. Ydermere nævnte de sygdom og misbrug som barrierer. Hertil nævnte de patienternes sygdom som havende betydning for deres aktivitetsudøvelse. Herunder at patienternes sygdomme kan gøre, at de ikke er interesseret i at deltage i aktiviteter, og er svære at motivere. Desuden er misbrug en barriere, da patienterne ikke må være påvirkede for at få lov til at deltage i en aktivitet. Hvilke ideer har ergoterapeuterne til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud? Informanterne havde flere ideer til hvordan en retspsykiatrisk afdeling kan se ud. Alle informanterne synes det er vigtigt, at patienterne har mulighed for at kunne komme ud og får noget frisk luft. Dette giver også patienterne mulighed for at føle sig mere frie, end de 47

48 egentlig er. De er alle enige om at udearealet skal være stort. De havde dog forskellige bud på hvad det skal indeholde. Nogle af buddene gik på en lille park, en have til dyrkning af grøntsager og pasning af dyr. Derudover nævnte informanterne, at patienterne skal have mulighed for at udføre forskellige aktiviteter. Hertil blev der nævnt, at patienterne skal have mulighed for at udføre fysisk træning, dagligdagsaktiviteter, kreative aktiviteter og deltage i SI-behandling. Deres ideer gik også ud på, hvordan de fysiske omgivelser på afdelingen kan se ud. De nævnte blandt andet, at omgivelserne skal være lyse og rare, og ikke ligne et fængsel. Desuden skal patienterne have enestuer med eget toilet, så de har mulighed for at træne dagligdagsaktiviteter, såsom oprydning på egen stue og rengøring af eget toilet. Endvidere skal aktiviteterne være let tilgængelige, hvilket betyder, at de skal foregå på selve afdelingen, så alle patienter har mulighed for at deltage i dem. Et andet vigtigt aspekt der blev nævnt var, at omgivelserne skal efterligne miljøet ude i samfundet. Hvilke ergoterapeutiske interventioner udfører de for at fastholde eller forbedre patienternes aktivitetsudøvelse? Informanterne nævnte flere ergoterapeutiske interventioner de udfører for at fastholde eller forbedre patienternes aktivitetsudøvelse. Ved indlæggelse laver informanterne undersøgelser i form af COPM, sensory profile og aktivitetsanalyser. Dette bruger de til at finde frem til patienternes aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter ud fra en klientcentreret tilgang. Hertil skaber og tilrettelægger de aktiviteter, som er tilpasset patienternes vilkår, aktivitetsproblematikker samt interesser. Et vigtigt aspekt af informanternes arbejde er relations- og motivationsarbejde, da patienterne har svært ved at knytte sig til omverdenen og have tillid til andre mennesker. Derudover er patienterne på afdelingerne imod deres vilje, og de bruger derfor meget tid på motivationsarbejde. Endvidere træner informanterne patienternes kognitive, motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder. Dette gør de gennem kreativt værksted, fysisk træning, psykoedukation, social færdighedstræning og i dagligdagsaktiviteter. Flere informanter benytter SI som behandlingsform, da mange patienter er fattigt stimuleret. Informanterne udfører både individuelle og holdbehandlinger. Dog udfører de primært individuelle behandlinger, da patienterne har brug for en til en kontakt. Resultaternes gyldighed og pålidelighed: Resultaternes gyldighed kan være påvirket af, at vi ikke lagde vores forforståelse helt til side i udarbejdelsen af interviewguiden samt i analysen af data (Birkler, 2013). Endvidere 48

49 var der en afbrydelse i et af interviewene, hvilket kan have haft indflydelse på interviewets forløb og data. Desuden valgte vi, at vi hver især skulle interviewe to informanter. Dette kan have haft indflydelse på de svar vi fik (Kvale & Brinkmann, 2009). Dog fulgte vi vores transskriptionsregler og krydstjekkede transskriptionerne, hvilket har været med til at højne resultaternes pålidelighed (Lindahl & Juhl, 2011). Desuden fulgte vi i fællesskab vores analysemetode slavisk, hvilket også har været med til at højne resultaternes pålidelighed, da vi har udvist gennemsigtighed i databearbejdningen. Endvidere har vi været gennemsigtige i forhold til valg af informanter og interviewenes forløb, da det har indflydelse på resultaterne. 9. Perspektivering Vores projekt kan bruges til at sætte fokus på retspsykiatrien, herunder patienternes mulighed for at udøve aktiviteter, og dermed træne færdigheder de skal bruge ved udskrivelse. Med regeringens satspuljeaftale , som giver psykiatrien 2,2 milliarder kroner er vores forslag, at disse penge blandt andet skal benyttes til forbedring af retspsykiatrien, herunder patienternes mulighed for udøvelse af meningsfulde aktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2014). På baggrund af vores resultater foreslår vi, at det kan ske ved at der bliver ansat flere ergoterapeuter i retspsykiatrien, idet ergoterapeuter anvender meningsfulde aktiviteter som middel og mål til at fremme sundhed, forebyggelse og rehabiliterer aktivitetsbegrænsninger og funktionsnedsættelser (Birk & Langdal, 2013). Derudover vurderer, genskaber og udvikler ergoterapeuter menneskers mulighed for deltagelse i hverdagslivet. Derudover tænker vi, at en forbedring af de fysiske omgivelser på afdelingerne kan understøtte patienterne aktivitetsudøvelse. Dette kan blandt andet ske ved at patienterne får enestuer og eget toilet, hvorved de har mulighed for at træne udøvelsen af dagligdagsaktiviteter såsom oprydning på egen stue og rengøring af eget toilet. Derudover tænker vi, at det er vigtigt at alle aktiviteterne er på selve afdelingerne, da dette fremmer patienterne mulighed for at deltage i aktiviteterne, idet ikke alle patienter har udgang og kan deltage i aktiviteter der er lokaliseret uden for afdelingerne. Endvidere tænker vi, at pengene kan bruges på erhvervsrettet rehabilitering i retspsykiatrien, idet patienterne skal ud og klare sig i samfundet efter udskrivelse. 49

50 Da projektet kun belyser ergoterapeuternes perspektiv på vores problemformulering, kunne det være relevant at undersøge om de retspsykiatriske patienter har den samme eller en anden opfattelse af vores problemformulering end informanterne. Dette er relevant, idet projektet drejer sig om de retspsykiatriske patienters aktivitetsudøvelse, og man ved at patienterne har den største indsigt i dem selv (Birk & Langdal, 2013). Gennem udarbejdelsen af projektet rejste der sig en ny problemstilling, som vi ikke har undersøgt. Hertil tænker vi, at man kan undersøge, hvordan man kan implementere erhvervsrettet rehabilitering i de danske retspsykiatriske centre, da patienterne efter udskrivelse skal deltage i samfundet. Da kriminalforsorgen har 100 års erfaring med at have en produktionsvirksomhed, som de indsatte arbejder i, tænker vi at retspsykiatrien kan drage fordele af den allerede eksisterende viden, og muligvis anvende den i retspsykiatrien (Kriminalforsorgen, 2013). Kriminalforsorgen fremstiller eksempelvis en kontormøbelserie, en køkkenserie, en kollegiemøbelserie og økologiske produkter fra driften af cirka 3000 hektar skov og landbrug samt en række andre produkter (Ibid). 10. Formidlingsovervejelser Vi forestiller os at formidle resultaterne fra vores projekt til planlæggerne af det nye psykiatrihospital i Slagelse, hvor der etableres en ny sikringsafdeling til afløsning af den eksisterende Sikring i Nykøbing Sjælland. Da vi endte ud med informanternes ideer til indretning af en retspsykiatrisk afdeling samt forslag til, hvilke muligheder for aktivitet en retspsykiatrisk afdeling kan indeholde, finder vi det relevant at formidle disse resultater til planlæggerne af den nye sikringsafdeling. Derudover vil vi offentliggøre vores projekt på UC viden. Dette vil vi gøre for, at skabe fokus på området. 50

51 11. Referenceliste Albert, H., Hovmand, B., Lund, H., Winkel, A. & Sørensen, L. (2005). Case rapport - en grundbog i praksisformidling (1. udgave, 1. oplag). Munksgaard Danmark. Andersen, I. (2013). Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (5. udgave). Samfundslitteratur. Bendixen, H. (2005). Occupational Science - begyndelsen. I: Bendixen, H., Borg, T., Pedersen, E. & Altenborg, U. (red). Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv (1. udgave, 1. oplag). FADL s Forlag. Bevensee, S. & Hove, A. (2013). Det ergoterapeutiske ansvars- og arbejdsområde - at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. I: Brandt, Å., Madsen, A. & Peoples, H. (red). Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (3. udgave, 1. oplag). Forfatterne og Munksgaard. Birk, M. & Langdal, I. (2013). Centrale begreber inden for ergoterapi. I: Brandt, Å., Madsen, A. & Peoples, H. (red). Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (3. udgave, 1. oplag). Forfatterne og Munksgaard. Birkler, J (2013). Videnskabsteori en grundbog (1. udgave, 9. oplag). Munksgaard. Bjerborg, M. (2007). Man skal kende sine handlemuligheder. Socialstyrelsen. Sidst opdateret Lokaliseret d. 6/

52 Brandt, Å. & Winding, K. (2013). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (3.udgave, 1.oplag). Forfatterne og Munksgaard Bruun, M. (2014). Provokeret. Ergoterapeutforeningen. Sidst opdateret 1/ Lokaliseret d. 6/ Clark, F. (2005). Refleksioner over mennesket som et virksomt væsen: Biologisk behov, tempo og temporalitet. I: Bendixen, H., Borg, T., Pedersen, E. & Altenborg, U. (red). Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv (1. udgave, 1. oplag). FADL s Forlag. Craik, C., Bryant, W., Ryan, A., Barclay, S., Brooke, N., Mason, A. & Russell, P. (2010). A qualitative study of service user experiences of occupation in forensic mental health. Australian Occupational Therapy Journal. Danske Regioner (2010). Fakta om retspsykiatri. Danske regioner. Sidst opdateret d. 31/ Lokaliseret d. 6/ psykiatri/Fakta%20om%20retspsykiatri_2010_ny.ashx Danske Regioner (2011). Retspsykiatri - kvalitet og sikkerhed. Danske regioner. Sidst opdateret Lokaliseret d. 8/ kiatri%20kvalitet%20og%20sikkerhed_2011.ashx Etf (1998). Retningslinjer til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvalitative undersøgelser. Lokaliseret d. 9/ ier_06.pdf 52

53 Farnworth, L., Nikitin, L. and Fossey, E. (2004). Being in a Secure Forensic Psychiatric Unit: Every Day is the Same, Killing Time or Making the Most of It. British Journal of Occupational Therapy. Sidst opdateret oktober Lokaliseret d. 11/ a6abc8d9c64227e442f e45247a d c2 bfe18597d60 Fink-Jensen, A. (2010) Psykotiske tilstande. I: Nyboe, L. & Hvalsøe, B. (red). Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard Danmark. Fortmeier, S. & Thanning, G. (2006). Set med patientens øjne - ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed (2. udgave, 2. oplag). FADL s Forlag. Forward, M., Lloyd, C. & Trevan-Hawke, J. (1999). The OT in the forensic psychiatric setting. British journal of therapy and rehabilitation. Glasdam, S. (2011). Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I: Glasdam, S. (red). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udgave). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Hansen, O. (2010). Ergoterapi i retspsykiatrien. I: Nyboe, L. & Hvalsøe, B. (red). Lærebog i psykiatri - for ergoterapeuter og fysioterapeuter (1. udgave, 2. oplag) Munksgaard Danmark Heyman, B., Shaw, M., Davies, J., Godin, P. & Reynolds, L. (2004). Forensic mental health services as a risk escalator: a case study of ideals and practice. Health, Risk & Society. 53

54 Holm, B. (2010). Retspsykiatri. I: Nyboe, L. & Hvalsøe, B. (red). Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter (2. udgave, 1. oplag). Munksgaard Danmark. Hörberg, U., Sjögren, R. & Dahlberg, K. (2012). To be Strategically Struggling against Resignation: The Lived Experience of Being Cared for in Forensic Psychiatric Care. Informa Healthcare. Jacobsen, A., Legarth, K. & Sønnichsen, L. (2013). Aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser. I: Brandt, Å., Madsen, A. & Peoples, H. (red.). Basisbog i ergoterapi (3. udgave, 1. oplag). Forfatterne og Munksgaard. Kielhofner, G. (2010). MOHO - modellen for menneskelig aktivitet (2.udgave 1. oplag) Munksgaard Danmark Kriminalforsorgen (2010) Teamet uddannelse er vejen frem. Bladet Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen (2013) 100 år med produktionsvirksomhed. Bladet Kriminalforsorgen Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview (2. udgave 2. oplag). Hans Ritzels Forlag Lindahl, M. & Juhl, C. (2007). Den sundhedsvidenskabelige opgave: vejledning og værktøjskasse (1. udgave, 1. oplag). FADL s Forlag. Lindstedt, H., Grann, M. & Söderlund, A. (2011). Mentally disordered offenders daily occupations after one year of. Scandinavian Journal of Occupational Therapy Lindtstedt, H., Söderlund, A., Stålenheim, G. & Sjöden, P. (2004) Mentally Disordered Offenders Abilities in Occupational Performance and Social Participation. Scandinavian Journal of Occupational Therapy 54

55 Lunding, L. (2014). Retspsykiatri. Regioner. Sidst opdateret d. 11/ Lokaliseret d. 6/ Malterud, K. (2006). Kvalitative metoder i medisinsk forskning (3. oplag). Universitetsforlaget. Polatajko, H., Davis, J., Cantin, N., Amoroso, B., Purdie, L. & Zimmerman, D. (2011a). Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: Townsend, E. & Polatajko, H. (red). Menneskelig aktivitet 2: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter (1. udgave, 3. oplag). Munksgaard Danmark. Polatajko, H., Molke, D., Baptiste, S., Doble, S., Santha, J., Kirsh, B., Beagan, B., Kumas- Tan, Z., Iwama, M., Rudman, D., Thibeault, R. & Stadnyk, R. (2011b). Aktivitetsvidenskab: en bydende nødvendighed for ergoterapi. I: Townsend, E. & Polatajko, H. (red). Menneskelig aktivitet 2 - en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter (1. udgave, 3. oplag). Munksgaard Danmark. Polatajko, H., Molke, D., Baptiste, S., Doble, S., Santha, J., Kirsh, B., Beagan, B., Kumas- Tan, Z., Iwama, M., Rudman, D., Thibeault, R. & Stadnyk, R. (2007). Occupational science: Imperatives for occupational therapy. I: Townsend, E. & Polatajako, H. (red). Enabling occupational 2: Advancing an occupational therapy vision for health, well-being og justice through occupation. CAOT publications ACE. Psykiatri-regionh (2013). Brændpunkter i retspsykiatrien. Sidst opdateret d. 29/ Lokaliseret d. 7/ D1102ABC1072/0/Braendpunkter_i_retspsykiatrien_program_temadag_ pdf 55

56 Rani, S. & Mulholland, F. (2014) An appraisal of service users structured activity requirements in an Irish forensic setting. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing Region Sjælland (2011) Afdeling for retspsykiatri. Sidst opdateret 03/ Lokaliseret d.8/ nger/sider/afdeling-for-retspsykiatri.aspx Retsinformation (2005). Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. Sidst opdateret d. 21/ Lokaliseret d. 7/ Runge, U. (2005) Når livsvilkår fratager mennesker muligheden for aktivitet og deltagelse i hverdagen. I: Bendixen, H., Borg, T., Pedersen, E. & Altenborg, U. (red). Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv (1. udgave, 1. oplag). FADL s Forlag. Schmidt, A. (2014). Regioner: Retspsykiatri slået fejl. Sidst opdateret d. 16/ Stewart, P & Craik, C. (2007). Occupation, Mental Illness and Medium Security: Exploring Time-Use in Forensic Regional Secure Units. British Journal of Occupational Therapy Lokaliseret d. 9/ SUM (2014). Aftale om satspulje for perioden til psykiatrien. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sidst opdateret 20/ Lokaliseret d. 6/ %20dokumenter/Psykiatri_satspuljeaftale_juni_2014/Psykiatriaftale_juni_2014.ashx 56

57 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi - forebyggelse, sundhed og sundhedsfremme. Sidst opdateret juni Lokaliseret 20/ Sundhedsstyrelsen (2007). Arkitektoniske rammer om fysisk aktivitet i psykiatrien. Sidst opdateret november Lokaliseret d. 26/ Sundhedsstyrelsen (2014). Aftale om satspuljen for perioden til psykiatrien. Sidst opdateret d. 20/ Lokaliseret d. 8/ ashx Townsend, E. & Wilcock, A. (2004). Occupational justice and client-centred practice: A dialogue in progress. Canadian Journal of Occupational Therapy WHO (2012). ICD-10 (1. udgave, 17. reviderede oplag). Munksgaard Danmark. Wyke, H., Davidsen, K. & Ravnborg, L. (2008). Ergoterapi i fængsel. Ergoterapeuten. Sidst opdateret juli Lokaliseret d. 9/ _side36-38.pdf 57

58 12. Bilag Bilag 1- Samtykkeerklæring Undersøgelsens overordnede formål: At undersøge hvilke muligheder og barrierer ergoterapeuter oplever på en retspsykiatrisk afdeling i forbindelse med udøvelse af aktiviteter, og hvordan de kan hjælpe de retspsykiatriske patienter i deres aktivitetsudøvelse. Hovedtrækkene i designet: En kvalitativ undersøgelse i form af semistrukturerede interviews af seks ergoterapeuter på retspsykiatriske afdelinger. Fordele og ulemper ved at deltage i projektet: Fordelen ved at deltage i interviewet er, at du kan være med til at sætte fokus på ergoterapi i retspsykiatrien. Da der ikke arbejder så mange ergoterapeuter i retspsykiatrien, og afdelingerne er forskellige kan vi ikke garantere 100 % anonymitet. Fortrydelsesret: Undertegnede er gjort bekendt med, at det er frivilligt at deltage i projektet, og at det til enhver tid er muligt at trække sig fra interviewet. Undertegnede vil i projektet fremstå anonym og alt data opbevares fortroligt. Tilgængelighed og fortrolighed ift. hvem der har adgang til interviewmaterialet Vi forholder os fortroligt til den indsamlede data, hvilket indebærer, at det kun er gruppen, vejleder og faglig vejleder, der får adgang til og diskuterer oplysninger, som kan bryde anonymiseringen. Undertegnede giver samtykke til at interviewet må optages. Optagelsen vil udelukkende blive brugt i forbindelse med bachelorprojektet og destrueres ved projektets afslutning, slut januar Endvidere giver undertegnede samtykke til, at citater fra interviewet vil blive anonymiseret og dermed brugt i bachelorprojektet og at resultaterne må blive offentliggjort. Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage på ovenstående betingelser. 58

59 Deltagers navn: Dato: Underskrift: 59

60 Bilag 2 Informationsbrev Kære... Vi er tre ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen Metropol, som er i gang med et bachelorprojekt omhandlende aktivitetsudøvelsen på en retspsykiatrisk afdeling. Titlen på bachelorprojektet er: En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsudøvelse hos retspsykiatriske patienter. Formålet med dette projekt er med udgangspunkt i ergoterapeuternes perspektiv, at belyse hvilke muligheder og barrierer der er for patienternes mulighed for aktivitetsudøvelse på en retspsykiatrisk afdeling. Herudover vil vi undersøge hvad ergoterapeuterne gør for at øge patienternes aktivitetsudøvelse, samt vigtigheden af det ergoterapeutiske arbejde. Projektets fokus vil derfor være på de enkelte ergoterapeuters erfaringer af ergoterapeutisk intervention, der vedrører arbejdet med patienternes aktivitetsudøvelse. Dette vil vi gøre ved at interviewe afdelingens ergoterapeuter individuelt. I den forbindelse søger vi ergoterapeuter med patientkontakt og minimum et års erfaring, til deltagelse i interview. Interviewene vil foregå på din arbejdsplads i efteråret Nærmere dato og tidspunkt aftales senere i forløbet. Interviewet forventes at tage ca. en time, og vil blive optaget på bånd, som destrueres ved projektets afslutning, slut januar Til stede til interviewet vil være en interviewer og en co-interviewer til at supplere. Du vil blive garanteret anonymitet og du skal vide, at det er frivilligt at deltage i projektet, og at du til enhver tid har ret til at trække dig ud af interviewet. Fordelen ved at deltage i interviewet er, at du kan være med til at sætte fokus på ergoterapi i retspsykiatrien. Dog kan vi ikke garantere 100 % anonymitet, da der ikke er så mange forskellige retspsykiatriske afdelinger, og afdelingerne er lidt forskellige. Vi har vedlagt en samtykkeerklæring, som du bedes læse inden interviewet. Vi vil medbringe en udskrift af denne samtykkeerklæring, som skal underskrives før vi går i gang med interviewet. 60

61 Hvis du har spørgsmål vedrørende interviewet, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf eller På forhånd tak for din deltagelse - vi ser frem til at møde dig. Med venlig hilsen Sidse Holmlund, Line Holmlund og Maria Sol Kim Strandgaard Hansen. Professionshøjskolen Metropol. Ergoterapeutuddannelsen i København. 61

62 Bilag 3 Præsentation af informanter Informant Aldersgrupper Uddannelse E 20 erne Uddannet i 2013 C 40 erne Uddannet i 1995 T 20 erne Uddannet i 2011 K 30 erne Uddannet i 2000 L 30 erne Uddannet i 2007 LJ 40 erne Uddannet i 2002 Erfaring 2 års erfaring i retspsykiatrien. Alle år er på samme retspsykiatriske afdeling. 17 års erfaring i retspsykiatrien. Alle år på samme sted. 3 års erfaring i retspsykiatrien. 4/5 års erfaring i retspsykiatrien 8 års erfaring i retspsykiatrien. Alle år på samme sted. 7 års erfaring i retspsykiatrien. Alle år på samme sted. 62

63 Bilag 4 PICO Person Intervention Comparison Outcome Forensic care, Occupational Ingen Occupational performance, Forensic hospital, therap*, Occupational skills, Forensic mental Maintenance of occupational health, performance, Forensic psychiatr* Maintaining occupational patients, performance, Forensic psychiatr*. 63

64 Bilag 5 Håndsøgning Håndsøgning i de ergoterapeutiske tidsskrifter: Occupational Therapy In Mental Health - Søgt på Forensic psychiatry occupational therapy. Fandt Time Use in Forensic Psychiatry: A Naturalistic Inquiry into Two Forensic Patients in Australia og Time Use in Forensic Psychiatry: An Exploratory Study of Patients' Time Use at a Swedish Forensic Psychiatric Clinic. Scandinavian Journal Of Occupational Therapy - Søgt på Helena Lindstedt. Fandt Mentally Disordered offenders daily abilities in occupational performance and social participation. 64

65 Bilag 6 Søgematrix Database Patient Intervention Outcome Kombineret Originale artikler bestilt Reviews bestilt Pubmed Cinahl 230/ Vi valgte kun at søge på (P) og (I), for ikke at begrænse os. Derfor havde vi lavet nogle inog eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Retspsykiatrisk afdeling. Ergoterapi. Aktivitetsudøvelse. Årstal: Engelsk, dansk, norsk og svensk Peer reviewed Age groups: All adults Abstract available. Eksklusionskriterier: Ikke-peer-reviewed tidsskrifter. Ikke tilgængeligt resume. Andet sprog end engelsk, dansk, norsk og svensk. Ældre end Andre aldersgrupper end voksne. Ikke omhandler ergoterapi Ikke omhandler aktivitetsudøvelse Ikke er en retspsykiatrisk afdeling. (Brandt & Winding, 2013). 65

66 Bilag 7 Interviewguide Indledning til interview: Fortæl hvem der har hvilke roller (interviewer og co-interviewer). Fortæl hvad vores projekt omhandler. Kort forklaring af hvad der skal ske (hvor længe varer interviewet, hvad vil interviewet omhandle). Spørge om det er i orden at vi optager interviewet. Fortæl at informationerne vil blive anonymiserede og interviewet vil blive slettet efter opgaven er afleverede. Underskrivelse af samtykkeerklæring. Fortæl at personen har til enhver tid mulighed for at trække dig fra undersøgelsen eller stoppe interviewet. Samt at hvis der er noget personen ikke har lyst til at svare på nogle af spørgsmålene, så skal personen bare sige til. Personligt: 1. Alder? 2. Hvor længe har du været færdiguddannet? 3. Hvor længe har du arbejdet i retspsykiatrien? 4. Evt. hvor længe har du arbejdet på arbejdspladsen? Forskningsspørgsmål Hvilke patienter er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling? Hvordan bliver patienternes aktivitetsudøvelse påvirket af, at være indlagt? Spørgsmål Kan du fortælle lidt om de patienter I har på afdelingen? Hvor længe er de indlagt? Hvilke diagnoser har de? Hvilke aktivitetsproblematikker har de? Hvilken diagnosegruppe er den mest dominerende på afdelingen? Hvilken betydning har diagnoserne for patienternes evne til at udføre aktiviteter (aktivitetsudøvelse)? 66

67 Oplever du at der sker en ændring i patienternes udførelse af aktiviteter (aktivitetsudøvelse) mens de er indlagte? Beskriv hvordan (f.eks. funktionsniveau - dårlig form, vægtøgning). Hvilke erfaringer har du med, at patienter på retspsykiatriske afdelinger kan opleve kedsomhed og tab af færdigheder mens de er indlagte? Vi har læst en artikel vedrørende patienter på retspsykiatriske afdelinger kan opleve kedsomhed og tab af færdigheder mens de er indlagte. Er dette noget som du også oplever? Hvilken betydning har meningsfulde aktiviteter? Kan du fortælle lidt om den afdeling du arbejde på, og hvilke fastlagte aktiviteter I har på afdelingen? Herunder dagligdags-, fritids- og arbejdsrelaterede aktiviteter. Hvilke af disse aktiviteter oplever du, at patienterne deltager i? Hvorfor tror du at patienter deltager i lige netop disse aktiviteter? Hvad optager patienterne i løbet af en dag? (Hvilke aktiviteter bruger patienterne tid på) Oplever du at patienterne finder aktiviteterne på afdelingen meningsfulde? 67

68 Efterlyser patienterne andre aktiviteter? Kan du komme med eksempler på dette. Hvilken betydning ser du, at jeres udbud af aktiviteter har for patienterne? Betyder det noget for patienterne at de har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter? Eksempler på erfaringer. Hvem har planlagt/valgt de aktiviteter I har? Har dette betydning for patienternes engagement? Hvad gør ergoterapeuter for, at fastholde patienternes aktivitetsudøvelse? (hvordan arbejder ergoterapeuter med aktivitetsudøvelse?) Kan du fortælle lidt om hvilke ergoterapeutiske behandlinger (interventioner) du udfører? Hvilken betydning har de ergoterapeutiske behandlinger (interventioner) på patienternes mulighed for at udføre aktiviteter (aktivitetsudøvelse)? Oplever du at patienterne er motiveret for at deltage i den ergoterapeutiske behandling (intervention)? Hvad gør I for at motivere patienterne til at deltage i de ergoterapeutiske behandlinger og aktiviteterne på afdelingen? Hvad gør I på afdelingen for at patienternes funktionsniveau (fysisk og kognitive formåen) ikke skal dale/falde mens de er indlagte? 68

69 Hvad kan patienterne lave når de ikke modtager behandling? Hvilken betydning har omgivelserne for patienternes aktivitetsudøvelse? Hvilke muligheder ser du i omgivelser på afdelingen ift. patienternes mulighed for at udføre aktiviteter? Herunder fysiske, sociale og politiske. Hvilken indflydelse ser du at disse muligheder har for patienternes mulighed for at udføre aktiviteter? Hvilke barrierer ser du i omgivelserne på afdelingen ift. patienternes mulighed for at udføre aktiviteter? Herunder fysiske, sociale og politiske. Hvilken indflydelse oplever du, at disse barrierer har for patienternes mulighed for at udføre aktiviteter? Adskiller afdelingen sig fra andre retspsykiatriske afdelinger? Hvis du skulle være med til at åbne en ny afdeling, hvordan skulle den så se ud? (hvilke muligheder skal den indeholde?) Der er ingen økonomiske begrænsninger. Tag højde for sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Slut på interview: Jeg har ikke flere spørgsmål. har du nogle kommentarer eller spørgsmål inden vi afslutter interviewet?. 69

70 Bilag 8 Regler for transskription Tegn IT: Co-it: Angiver Interviewer Co-interviewer E, C, K, T, L eller LJ Informanten. En uafsluttet sætning () At transskriptøren ikke kan høre hvad der bliver sagt. Fed skrift En form for betoning, via tonehøjde og/eller omfang. - Pauser i tale XX Sløring af personer, stednavne og personlige oplysninger. <> Øh er og andre lyde, der ikke influerer på sætningens indhold. [ Det punkt hvor en overlapning begynder. (ord) Lyde der er vigtige i forhold til indholdets forståelse, f.eks. latter. 70

71 Bilag 9 Foreløbige temaer 1. Sikkerhedsmæssige foranstaltninger. 2. Muligheder (fysiske aktiviteter, kreative aktiviteter, gårdareal, hverdagsaktiviteter - gøre rent på egen stue, vaske tøj, feje gård ren, lave mad). 3. Begrænsninger (stoffer, minus udgang, anbringelses-/behandlingsdømte). 4. Relationsarbejde/motivationsarbejde 5. Tilrettelægge aktiviteter (meningsfulde aktiviteter, struktur, lave aktivitetstilbud, opretholdelse af funktionsniveau, klientcentrering, NUZO, graduering, aktivitetsanalyser, succesfuldt). 6. Patienterne (roller, vaner, sygdom - restriktioner ved sygdomsudbrud). 7. Ergoterapeutisk arbejde (sanseintegration, socialfærdighedstræning, individuel og holdbehandling, psykoeducation, kognitiv træning, vurdere, observere). 8. Nyt retspsykiatri (miljøterapi, mulighed for udgang, træningsmuligheder, madlavning, enestuer og egne toiletter, flere ergoterapeuter, udeareal (græs, buske, park), aktivitetsrum, lyse omgivelser). 71

72 Bilag 10 Matrise Inform informan informan informant informant informan informant anter t E t C L LJ t K T koder Muligh Linje 75: Linje 80: Linje 46: Linje 109: Linje 112: Linje 91: eder vi <> Det der Men vi har Jamen <> Det er et Altså XX har er mest noget hvis jeg skal værksted som i mulighed succes køkkentræ tage andre hvor man interviewed er for at med det ning, der faggrupper kan lave e før, hun træne er hvis vi er noget end mig selv forskellige har det flere starter <>ballstic først, så har kreative kreative gange om noget k massage. vi en ting. Man værksted. dagen styrketræ Så har jeg musikterapeu kan laver Og det er hvis man ning eller også SI- t. Som både læderarbe både læder har lyst noget rummet. har noget jde, <>, det er til det - konditræ Det ligger musiklyttegru smykker, maling <>, bordtenni ning eller uden for ppe heroppe - man kan og det er sy s, pool - vi har afsnittet. som sagt i lave. - stof og alle volleyball <> Og der grupper, og Der er alle de ting sådan hvor der er også så har hun male der. Og det nogle ting er noget gåture ude også tegne, er smykker her. Og social på individuelle modellere, <>. Ler. Så så har vi element terrænet. behandlinger, træarbejd det er hele jo også ind over Enten hvor hun e, i små. paletten af det uden og så alene eller enten sidder I en lille kreative for den rigtig med og lytter skala. Så ting. Jeg fysiske meget personale. musik med har vi et står for træning madlavni Der er patienterne, træningslo træningsru med ng. skole. Der og tager et kale, hvor mmet <>. madlavni kommer terapeutisk XX er Og <> så ngsgrupp Linje 88: skolelærer forløb på den rigtig har vi jo et er - det Vi har og måde, eller meget basketnet 72

73 har vi om hver dag underviser rent fysisk er inde. Der <>. () onsdagen tilbud om de ude og spille går jeg Bordtennis og hver en times patienter saxofon, ikke så og tredje fysisk der har trommer, meget bordfodbol lørdag - træning, mulighed klaver et eller inde over, d. Alle de har de som er for det. andet, hvor det er ham der sådan mulighed styrketræ <> Så er de også har der er lidt spil, og for at ning eller der nogle en mulighed ansvarlig sådan lave konditræ kreative for at udvikle for det. Så blandt mad. ningsmas aktiviteter, sig på den har vi <> andet Linje 81: kiner, både i måde. de her playstation Så har vi eller fællesskab Linje 118: Så tilbud om og wii. nogle bordtenni og har vi vores at lave patienter s, og så individuelt idrætslære mad. Så vi Linje 99: som har har vi en. Der er som står for laver Så har jeg noget time hvor cafemøder rigtig mange mad. også noget udgang der er. Der er aktiviteter Indtil nu morgenma og sådan tilbud om personale heroppe. er det en d nogle volleyball møder. Linje 122: Og gang om <>. Hvor ting. Og eller Der er der er noget måneden, de får lidt dem kan fodbold almindelig spinning de vi laver ansvar for vi jo eller spisning i har mad til deres egen selvfølgel andet fællesskab. simpelthen alle i leveførsel ig gå ture boldspil Så bliver lavet sådan et afsnittet. eller hvad med generelt. der spillet helt Og så man kan tage op til To af forskellige spinningsrum laver vi kalde det. XX, og dagene er ting. Det herude. Og individuell Hvor de tage ud at det så er jo så <> har de e aftaler i selv skal spise på fælles meget jo også forhold til lave mad til cafe eller med forskelligt. individuelt at lave lidt enten en et eller andre Det træninger morgenma anden eller andet. afdelinge kommer med d engang i bare os to. Der er r at - der an på patienterne mellem, Så sidder vi 73

74 mulighed er tilbud hvad det er og hygger erne hvis om patientern Linje 207: Og mest XX og har det er. aftenen e har lyst det er også der har noget med til. Men derfor at det i kørt dem. tosamhør. Linje 98: fodbold der er hvert fald er Engang <> så har Meget eller både wii meget imellem vi også en af det det volleyball og meningsfuldt kører vi maddag. foregår. Så har computer for dem, det noget Det har vi. meget vi og. der med at banko for lige fået op af det er kognitiv Linje 115: lave de er eksempel. at køre fysiske cafe som Vi prøver dagligdagsak Man igen. Men aktiviteter er sådan jo, at de tiviteter, kunne vi har en jo. Altså en skal såsom at også lave maddag det er jo psykoedu kunne komme i noget <>. Og der det som vi kationsgr klare køkkenet. Jeg morgengy er patienter kan uppe - det nogle af afslutter en mnastik. også med. tilbyde har vi en deres ting på fredag, Linje 238: Linje 229: det er gang om selv. som er super Som sagt Både og. lavpraktis ugen. Så Vaske tøj, god til at lave har vi Det er - k. Det er har vi skifte mad ikke. lavet ideen om at nemt at madlavni sengetøj, noget vi skulle en gå til og ng en lægge tøj Linje 433: have, vi mere folk ved gang om sammen. Hvor man har lavet normal hvad det ugen, og <> Nogle heroppe siger nogle hverdag. er. Men vi nogen patienter Jamen det turneringe De fleste har også gange så gør også er altså det r. Om mennesker et også rent på de skal kunne sommeren der får aktivitetsr brunch i egen stue. også ikke. De er vi mere serveret um. <> weekende Linje 126: fleste de kan ude i deres mad, der er n, - og så Men de altså godt gården, så det er bare ikke har vi ting som lige svinge en laver vi gamle nogle sådan en de må. gulvmoppe badminton mennesker, sådan eftermidd Feje og lige rede, vi laver der ikke 74

75 faste agsaktivit gården, sengen, og forskellige kan lave planlagte et om lave kaffe ellers får de aktiviteter maden. <> aktiviteter torsdagen selv, og så hjælp til derude, Psykisk.. prøve at få det. Og så er nogle spil. syge er ikke Linje 103: Inde i aktivitetsr ummet ja men der er jo. de kan lave læder, de kan sy, de kan tegne, de kan male, <> de kan sidde med noget computer hvis det er det de har lyst til. Der er en stationær computer der står derinde, Linje 128: Ja, altså den fysiske træning kom ind fordi at sundheds styrelsen i 2006 lavede sådan et stort projekt der hed fysisk aktivitet i psykiatrie n, hvor man skulle tilbyde alle at træne en time om dagen, og det tog vi dem til at deltage i nogle af de ting vi kan tilbyde, det prøver vi. det jo den del af det der er det miljøterapeut iske ikke. Fordi det er jo de principper man arbejder efter. Det miljøterapeut iske arbejde man gør med patienterne for at fastholde bare nogle af deres færdigheder. At de skal opretholde en dagligdag på den måde at man rydder op, man gør rent, og man soignerer sig selv, og man har ordentligt Linje 447: Få en præst ind, lave en gudstjenes te, prøve at få så meget af verden udenfor ind på en eller anden måde, køb en avis. normalt fungerende, men for at gøre dem mere normalt fungerende. Jamen så det der med, at de er med til at lave nogle almindelige ting. Også at vaske tøj for eksempel. Jamen vi har nogle vaskemaski ner, og de skal selv skrive sig på, eller få os til at skrive dem på. Og de skal selv 75

76 som de faktisk tøj på, og være med kan bruge alvorligt, husker at til at vaske som de og tog redde håret tøj - så vidt har lyst udgangsp inden man muligt de til unkt i det går ud i kan <>. netop fællesskabet, Linje 334: fordi de lige tager Altså de aktivitete vand i kan også r vores ansigtet hvis feje patienter man lige har rygegården gerne vil ligget og. Være med lave er sovet, og til at holde noget sådan nogle den pæn med ting ikke. Så <>. Vi fysisk det er jo også havde en træning. en måde at hushovsme opretholde ster <> Linje deres funktion - 142: færdigheder være med Så er det på. Og til at tørre nogen der hjælper dem borde af og har til det, hvis de sådan udgange har svært ved nogle ting. nogle det. De kan gange også få lov enten til Linje 448: Og til at gøre terrænet så har de jo deres egne eller til også en gård værelser XX som de rene. kommer ud i nogle gange om dagen. Hvor der har 76

77 de jo også mulighed for at bevæge sig rundt, og spille noget bold med hinanden. Basketball kurven er der, og på et tidspunkt havde de også en boksebold derude, hvis det var det man ville ikke <>. Så har de også et udendørs bordtennisbo rd, som også bliver taget frem hver sommer. Jam en - så jeg synes at afdelingen godt kan rumme nogle muligheder for at de kan lave nogle 77

78 aktiviteter. Begræn Linje 12: Linje 28: Linje 39: Linje 94: Det Linje 96: Linje 55: sninger Dem vi Der er tit Det kan der er jo så Vi har De må jo har, er jo ingen både være også en i rigtig ikke komme anbringel uddannel de almindelig mange udenfor sesdømte se, der er begrænsni retpsyk hvor sikkerheds her. Så vi eller tit ikke nger der den er regler, - kan jo ikke behandlin noget er for, at skrevet, men der gør at gå ture gs altså netværk, man kan som jeg også der er med dem. dømte til der er tit give dem nævnte før - rigtig De kan ikke behandlin misbrug nogle de smører jo mange få de g - <> så inde over, aktiviteter ikke engang ting de stimuli fra det er altså de de kan deres egen ikke må, træer, fra længere har for deltage i, mad, så jo de der er dufte eller forløb. det meste så deres taber nogle rigtig fra vinden. Det er misbrugs færdighed færdigheder. mange Linje 226: årevis - diagnoser er kan Linje 117: ting der De er op imod også bedres. Men rent skal være meget udover Det kan sikkerhedsmæ under begrænsed år også. kriminalit også være ssigt må de jo opsyn, og e. For Linje 83: Og det kræver at man lægger nogle rene urinprøve r og sådan nogle ting for at få et og skizofreni. at deres sygdom gør at de ikke selv er interessere t i at deltage i noget, og at man på den vej ikke kan få selvfølgelig ikke have det inde på stuerne, fordi det kan bruges som slagvåben. De er kreative. Linje 461: Det er jo helt klart deres selvstændi ghed og deres autonomit et bliver taget fra dem. I høj grad. Så vi opererer indenfor eksempel, hvis nu at det der hjælper på dem, er at de går en lang tur. Og mærker vinden i håret, og dufter duftene. Og 78

79 lov til at dem sikkerheden. de her løber en tur få noget motiveret Fordi at der meget i skoven, og udgang, til at være er en stramme så falder de og det deltagende sikkerhedsnor regler, til ro. kan godt. mering der fuldstænd Jamen det være ret Linje 45: siger - jamen ig rigidt kan de ikke svært for Vi er på hvordan og system for her. mange af XX, som er hvorledes du at passe Linje 330: vores ret må tingene, på alle. Så vi er patienter begrænset og hvor Linje 261: meget i forhold mange De er begrænsed desværre til, hvad personaler spærret e i at skulle. det er vi der skal være inde, og lave Linje 180: For at deltage i en aktivitet så er der nogle ting du må ikke være påvirket og sådan nogle ting du skal have en nogenlun de acceptabe l har af faciliteter. Og vi har nogle lukkede døre der gør at ikke alle vores patienter kan komme ud. Linje 124: Desværre er der jo rigtig mange regler og instrukser, der gør at patientern til stede, og hvad du i det hele taget må tage med ind. Altså <> bare det kreative værksted det er jo meget begrænset bare i forhold til hvad vi må. Linje 468: Så selvfølgelig er der en masse begrænsninge r i de her stramme der er sikkerhed. <> - Det er jo sådan noget, de må ikke sidde med strikkepin de på værelset, hvis de godt kan lide at strikke. Linje 267: Og de der sikkerheds regler gør bare at aktiviteter. Linje 341: Altså vi har også et sikkerheds <> reglement. Og det standser også for mange aktiviteter. 79

80 adfærd. e ikke må sikkerhedsreg det kan de Linje 328: Det er nogle gamle faciliteter vi har, og - hvis man kigger på rammer omkring det her med privatliv, og hvad det egentlig betyder for en at have sit eget privatliv og sit eget toilet. at man ikke skal dele toilet med andre menneske r og tage mad fra madvogne ne mere. De må ikke selv gøre rigtig mange ting. Linje 131: Der hvor jeg er, der er ikke så mange mulighede r. Fordi i selve afdelingen der har vi ikke - andet end et stort spiserum, kan man sige, og en tv-stue. Så er der en gård, hvor det er man selvfølgeli g kan gå ud og gå ler. Men det er jo også det der gør, at både patienten er tryg, men at personalet også er trygt. Og at det i det hele taget kan lade sig gøre. Så den vej rundt er der jo en del sikkerhedsmæ ssigt der gør en barriere. Også for dem der er låst inde, de er jo endnu mere begrænset, - for nogle af dem skal også have remme på når de skal ud. Så har de jo låst armene herind til, så er det jo begrænset ikke, de må ikke arbejde med skarpt værktøj. 80

81 sådan nogle ting. Så har vi ret dårlige omgivelse r - og dårlige faciliteter, hvis man kan sige det på den måde. Linje 335:Vi har nogle kæmpe probleme r med stoffer - og stofhande l og sådan nogle ting. Det er en del af retspsykia trien. Vi har med nogle ture. Det er en meget lille gård, så det er meget med at gå i ring. Og så er der et besøgslok ale, hvor man godt kan gå ind og lave nogle kreative ting, hvis det skulle være. Så er der et køkken, men det kan vi kun bruge fra over middag og frem, så det kan vi ikke bruge før frokost Linje 158: Det er jo hvad de kan rent fysisk på den måde jo. Så der er nogle ting der gør sig gældende der. Så helt klart sikkerheden. Og også at der er låst af. Linje 479: Så der er jo noget sikkerhedsmæ ssigt der gør at det ikke altid at lave så meget andet end det der med at spille nogle spil eller se en god film, eller lave nogle af de der lidt mere stillesiddende ting. 81

82 menneske r at gøre som har et misbrug. For mig at se er det jo også en del af omgivelse rne, at de har mulighed for at de kan smugle nogle stoffer ind. Vi har stoffer og sådan nogle ting. Det ødelægge r ufattelig meget. Det ødelægge r rigtig meget deres helt klart de her, at vi ikke har de fysiske ting nede i afsnittet. <> At vi ikke har et køkken, som vi kan lave noget træning i hver dag. 82

83 træning. det ødelægge r rigtig meget deres liv generelt. De bliver psykisk ret dårlige og sådan nogle ting. Det ødelægge r rigtig meget. Linje 348: Vi har jo stillet en barriere op for dem, for at de ikke bare skal gå deres vej og gå ud i samfunde t. Det handler 83

84 om retssikker hed og sådan noget. Så ja, det er en barriere, men det er en nødvendi g barriere. Line 403: her har vi at gøre med nogle menneske r som er plantet et sted imod deres vilje. Linje 231: Fordi at vi bliver nødt til også rent sikkerhed smæssigt 84

85 at kigge på de her patienter inden at vi for eksempel laver en aktivitet med dem. Så er der mange ting du ligesom bliver nødt til at vurdere. Relatio Linje Linje 40: Linje 107: Linje 386: Så Linje 220: Linje 287: ns- og 304: De har i Men jeg det er jo - Man må Så - det det motivat Ergotera forvejen vil sige, at man tager gå udefra, handler om ionsarb peuter en. vi bruger noget samtale motiverer, for os, det ejde som Svært ved også rigtig med ham og motiverer, er udgangsp at knytte meget tid siger kom motiverer. relationsar unkt er jo sig til på nu, og det er Nu skal du bejde. ret gode omverden motivation skide i bad i dag Linje 289: til at og svært sarbejdet. hyggeligt når osv. Og Det vi motivere ved at Vi bruger du er der og prøve at arbejder eller have tillid rigtig sådan noget bruge en rigtig rigtig har i til andre meget tid ikke. Prøve at eller meget med, hvert fald menneske på det. Jeg køre på det anden det er at få en masse r, så har der med at struktur, en rigtig teoretisk langt. patienter man gerne vil til at god baggrund eller hvor det dem. I stedet komme relation. 85

86 sviden for meget af tager for bare tættere og Og det gør at det vi halve, sådan det tættere på. vi gennem motivere. arbejder næsten skal du fordi Linje 224: aktivitetern Linje med er at hele år, nu er det Ja <> det e 317: lav bygge før jeg får der. Give er dit relationer lov til bare udtryk for at samtale, forarbejd op, og at gå en man gerne vil og sige e, sørge være tur med dem. skal vi for at forudsige dem eller Linje 417: Så ikke lære lige i den tilbyde det er jo det prøve. patienter tilgang vi dem et man kan gå Men altså ne har til eller ind og aller først ordentligt dem - og andet. motiverer er det jo at kende, troværdig Linje 113: dem med, og relationsa finde ud e. Så at Ja, men skabe den der rbejde. Og af nogle skabe jeg tillid. få en strategier nogle snakker relation, til rammer med dem. og det kan hvordan hvor der Og prøver man jo så man er noget at snakke få på ligesom kontinuite med dem mange når ind til t og om hvad måder. det hele stabilitet det er de Det kan menneske og gerne vil jeg også - vi er jo troværdig få gennem alle hed som værkstedet sammen kan, altså der forskellig danne er nogle e. Og så grundlag veje, så uddannel for at man ikke se hele man går lige tiden overhove på og holde sig det kan hårdt, 86

87 til sørge for at udvikle sig. Linje 402: Jeg synes at det er vigtigt at få sagt at retspsykia trien adskiller sig rigtig meget fra andre dele af psykiatrie n, fordi at - her har vi at gøre med nogle menneske r som er plantet et sted imod deres vilje. Hvorimod hvis du er ude i have en relation der gør at man kan arbejde videre med noget udvikling. Linje 173: Men jeg synes at jeg kan se at de metoder vi bruger, det øger patienter nes motivatio n for deltagels e. Det øger jo også deres følelse af succes når de er med i en aktivitet, fordi vi ligesom men det er via relation så kan man komme tættere og tættere på som regel. 87

88 hospitals psykiatrie n, distriktsp sykiatrien, <> whatever socialpsy kiatrien. Så er det nogle menneske r der er der, fordi de har erkendt at de har et problem et psykisk problem - og de gerne vil have noget hjælp. Allerede der er motivatio nsfaktore n - meget større. sørger for at den er gradueret og tilpasset dem, så er der jo større chance for at de fortsætter når de har en god følelse når de går ned fra en aktivitet. 88

89 Linje 407: Så jeg tænker at sådan noget som man måske burde lægge lidt vægt på eller som I måske burde lægge lidt vægt på det er det her med motivatio nsfaktore n. Det er edderma me svært at motivere nogle patienter som ikke er motiveret for at blive motiveret 89

90 hvis det giver mening. Patient Linje 28: Linje 20: Linje 7: Linje Linje 18: Linje 7: og er Hovedsag Overveje Jamen <> 6: Jamen <> Jeg så kan det, eligt nde på XX har de skal jo mener, så det kan paranoid skizofreni vi mange være har de en også være skizofreni, og langt forskellige skizofrene for psykiatris skizofrene.. Det er de fleste diagnoser. at være her k sådan er dømt Der er på XX. diagnose. Linje 28: overvægt til både Altså en Det ende alle anbringel skizofrene Linje 37: Så personligh kommer vores se. og de har jo en edsforstyr simpelthen patienter har paranoid skizofreni. Linje 36: At have struktur struktur på sin hverdag sit liv. Alt det som vi andre menneske r måske tager forgivet. Linje 26: Der er jo rigtig mange ting de ikke kan og der er mange ting de aldrig har kunnet størstedel en af patienter ne. Der er tit ingen uddannel paranoid skizofreni, men vi har også bipolare lidelser og der er også borderline lidelser, men gerne blandede. Linje 22: Den har en stor indvirknin g. Det er jo - del ADLproblematikk er. Fordi mange af dem har aldrig nogensinde lært hvordan man gør forskellige ting med hygiejne. Nogle af dem har også selv haft psykisk syge forældre, så de har ikke haft nogen gode relse opfatter vi ikke som. Det kan man ikke behandle, i virkelighe den, her, i psykiatris k regi. Der skal vi ud at have psykolog hjælp og så videre. < an på hvordan de har det psykisk. Om der er mange stemmer eller de ser mange ting eller hvad de gør. Og så kan de ikke overskue særlig mange ting. Linje 46: Diagnosen har meget 90

91 Linje se, der er hvordan forbilleder i > Vi har at sige <> 69: for tit ikke de kan forhold til selvfølgeli - for det første noget interagere det. Så deres g nogen udførelsen. er de netværk, og udføre funktionsnive med Linje 87: sløve af der er tit de au det bliver skizofreni, De er ikke medicin. misbrug forskellige jo også lavt. har vi en vant til at De fleste inde over, dagligdag Og i og med enkelt nu. spise så af dem altså de sproblema at mange af Det ser vi meget. Og har også har for tikker <> dem så også løbende. så er de et det meste som de nu har været Og så har vant til at misbrug misbrugs oplever at indlagt i vi - gå meget, som de diagnoser de har. mange år. bipolar. og det kan kæmper også Især sådan Sådan en Og det er de heller med udover noget som basal ting ligesom ikke. ik?. <> deres motivation som at smøre <> dem Linje 130: De er kriminalit har det en mad og sådan som vi Så det er spærre et og stor noget, det gør oftest ser simpelthen inde imod skizofreni indflydelse de jo ikke, for her. Og så det at de deres. på, den bliver er der mærker sig vilje. Der hvordan serveret for rigtig selv. Det er rigtig Linje de kommer dem. Sådan mange har de ikke meget der 117: op om kan man jo personligh været vant taler Ja fordi morgenen, sige - det er edsforstyr til. imod at det er jo og bare både på godt rede. skulle det der det at og skidt. Men Linje 191: oprethold med ikke skulle det er de Linje 25: Det betyder e et eller at have deltage i rammer der Altså jeg rigtig andet nogen nogle ting. nu engang bliver meget - funktions roller, for Og føle sig også er blevet nødt til at fordi hvis niveau nogen motiveret sat op for sige de er de bare sad som er på overhove til at være dem. Så er jo jo totalt og kedede højde det ikke en del af de præget af sig, og ikke med det at være en problematikk misbrug lavede 91

92 man har noget for hverdag. er de har - på alle dem noget, så udenfor. nogen, For hvad den plan der er her var det der eller ikke skal jeg også. nærmest. de ville at kunne stå op til. Linje 60: Så Virkelig begynde at leve op til Så det den betyder massivt lave noget,.deres jo rigtig misbrug. ballade. Så men hvis negative rigtig meget Linje 104: det kan nu man symptomer for hvor Vi oplever man se på kommer har en stor meget de kan at de er sikkerhede tilbage indflydelse deltage. Også præget af n. fra. fordi at kedsomhe volleyball Linje 71: heroppe har d og og har Sanseinteg vi jo også en deprivatio vundet en rationen, sikkerhed n. kamp, den er de som siger at eller bare rigtig de skal ikke har været glade for, begynde at med, så fordi <> være meget kommer de kommer udadreageren de tilbage mærke de eller være med en deres meget mørke anden krop. Det i blikket, så stolthed, er der bliver der jo nu er jeg rigtig gjort nogle ikke bare mange af restriktioner, skizofren vores fordi at vi får der er patienter dem der er indlagt der har dårligst af de her, der svært ved. dårlige. er <> og de Linje 69: misbruge føler at de For nogle af r, nu har kommer dem vil jeg jo jeg ud og lige sige de 92

93 faktisk vundet en kamp. Eller vi kører også nogle individuel le kognitive workshop s, og når de har gennemg ået fem af dem, så får de sådan et diplom, for gennemfø rsel af kognitiv workshop. Hvis man ikke engang har gennemfø rt 9 ende klasse så kan det faktisk pludselig ved hvor de er i forhold til andre. Jeg tænker at de rigtig godt kan lide det fordi det giver dem noget velvære og noget positivt i løbet af dagen. bliver jo heldigvis mange af dem velmedicinere t. Linje 78: Så deres evne til at deltage i aktiviteter bliver helt klart bedre. 93

94 være rigtig stort at man bare har kunnet gennemfø re nogle workshop s. Linje 205: Vi har nogle patienter der siger der har brugt hele livet på at opleve at blive en god kriminel, hvis de nu ikke er det mere, så er de jo faktisk ikke noget. Linje 94

95 251: Jeg synes at SI behandlin g burde oppriorit eres rigtig meget mere. Netop fordi de er så fattige stimuleret her, både igennem deres opvækst, men også når de er indlagte her. Der er jo ikke nogen der rør dem, de mærker ikke sig selv, med mindre man gør noget 95

96 ekstra, og man kan sige hvis laver de der Adult Sensory Profile, så langt de fleste af de skizofren e patienter, de opsøger ikke stimuli, men de har faktisk brug for kanon meget for at reagere, eller dem vi har her i hvert fald. Ergoter Linje 73: Linje 69: Linje 71: Linje 133: Og Linje 153: Linje 88: apeutis Men jeg Jeg synes Sanseinteg så har vi jo Det Så det k synes selv jo at rationen, så - en medvirker ergoterape 96

97 arbejde at vi gør vores den er de ergoterapeut til at de utiske og rigtig opgave rigtig til to har en fysioterape meget på er, at der glade for, afdelinger døgnrytme utiske job XX for at er nogen fordi <> heroppe. Så - og noget er at prøve, prøve at aktivitetst de kommer vi har jo også meningsfu at skabe bibeholde ilbud og mærke nogle ldt. nogle de her vi laver deres aktiviteter Linje 174: aktiviteter i færdighed nogle krop. Det som vi kan Når de de er som de undersøg er der tilbyde. Lige kommer, begrænsed har. Vi elser hvor rigtig nu har jeg prøver jeg e rammer har vi mange af nogle i at vi har, så blandt kommer vores køkkenet - jeg afdække, de får en andet her frem til patienter har en i en hvad kan nogenlunde på hvad de der har socialfærdigh vi gøre for hverdag ud afdeling egentlig svært ved. edstræningsg dig nu og af det. XX - der godt <> og de ruppe, - hvor her. har vi jo kunne føler at de vi sidder og Linje 185: Linje 118: rigtig tænke sig kommer snakker om Alle de Ja. Der er meget og hvad ud og lige hvordan man her også fysisk de ikke pludselig opfører sig observatio håndvægte, træning - kan, og ved hvor ordentligt. ner gør men jo det rigtig så laver de er i Linje 141: jeg mig, er meget nogle forhold til Kreativt ud fra det styrketræni vi <> har tilbud der andre. Jeg værksted har graduerer ng. Lige nu mulighed tilpasser tænker at jeg også på jeg er der er for at de vilkår de rigtig en af aktiviteten faktisk 4 ud træne de har godt kan afdelingerne.. Godt, jeg af 6 der er flere nu, så de lide det Fast hver gør det nede og gange om ligesom fordi det uge. her og så træne. 5 dagen får skåret giver dem Linje 145: gør du måske. Der hvis man ud i pap, noget Jamen det er det. Og træner. har lyst det kan velvære og jo kun det gør til det - godt være noget fantasien som jeg ud Linje 126: 97

98 bordtenni at <>. positivt i sætter fra. Det det hænger s, pool - Linje 88: løbet af grænser for at være i sammen alle Vi har dagen. Og hvad man værkstedet med at det sådan hver dag noget opstarter af, det skal giver en nogle ting tilbud om andet end aktiviteter også være naturlig her. Og en times den som succesfuld lykkefølelse så har vi fysisk samme ergoterapeut. t. Det er. Det giver jo også træning, hverdag, Fordi så har meget noget det uden som er som de jeg vigtigt, at samling. for den styrketræ har hver selvfølgelig de oplever Når vi fysiske ning eller dag. også at <> det komme ind træning konditræ sanseintegrat skal ikke på noget med ningsmas Linje 92: ion ude i være et sanseintegr madlavni kiner, Jamen mit salen <> nederlag, ation. Den ngsgrupp eller arbejde, med nogle han skal propriocept er - det bordtenni det går ud patienter. Det kunne ive sans har vi om s, og så på - via kan jo være fuldføre den onsdagen har vi en aktiviteter alt fra at de aktiviteten beroliger, og hver time hvor at træne ligger i en med den samler. tredje der er patientern hængekøje, succes. Endorfiner lørdag - tilbud om es lydseng eller Linje 191: ne bliver har de volleyball funktionsn bruger nogle Med de udløst. mulighed eller iveau. Det af alle af her Naturlige for at fodbold er både protac s målsætnin morfin og lave mad. eller kognitivt, produkter ger vi hvad der andet motorisk, med MyBaSe, laver. ellers er Linje boldspil procesmæ den store Vi bliver <>. 108: Så generelt. ssigt, madras der nødt til at Noradrenal vi har To af socialt. eller <> <> in og alle mulighed dagene er det er hele kuglestolen, tilpasse de ting her. for at det så vejen kugledyner. aktiviteten Og når de skabe de fælles rundt. Jo så er der sådan at mærker det aktiviteter med Lige hvad jo også den han bliver 98

99 , hvis der andre der er aktive form, udfordret, linje 130: er nogle afdelinge muligt. hvor man men ikke Så det er der har r at - der Linje 95: tænker noget så meget simpelthen lyst til er tilbud Jeg har sanseintegrat at han det at de det. om primært ion ind i et let ikke når mærker sig Linje aftenen individuell træningsprog målet. Jeg selv. Det 119: I med e ram også - tænker tit har de ikke og for sig fodbold behandlin hvor vi har omkring været vant når eller ger. Vores nogle ude NUZO. til. Det er patienter volleyball patienter engang Jeg kan jo det med ne starter. Så har er sjældent imellem. gå ind og træningen, med at vi så godt Linje 352: arbejde det er helt komme kognitiv fungerend Altså ude til med de sikkert. her så cafe som e, at vi kan sanseintegrat der ting. laver vi er sådan sætte dem ion der er det Linje 203: Linje 137: nogle en sammen i kun Det jeg Meningsful vurdering psykoedu grupper. individuelt. gør, jeg d aktivitet er i kationsgr Og hvis Men inde i vurderer, i kan man forhold til uppe - det det en afdelingen forhold til også godt det har vi en gruppe så der har jeg - at jeg har kalde det. kunne gang om siger vi to, på den ene kigget. Det være en ugen. Så måske tre. afdeling en Hvad er behøves COPM har vi Jeg har gruppe med det for ikke være eller det madlavni noget kreativt, og noget vi fysisk kunne ng en fælles den anden, skal ind aktivitet. være gang om kreativt der har vi og gøre, Hvis der er <> tage ugen, og værksted lige for tiden hvad nogle der dem med nogen som ligger et forløb med forventer kan lide at ud og se gange så nede i socialfærdigh jeg han strikke, så hvordan også afsnittet edstræning. kan, og er det de brunch i <> en Ellers så er derfra kan strikke de fungerer i weekende gang om det primært jeg se i skal gøre et køkken n, - og så måneden. nok aktiviteten <>. Bare 99

100 eller har vi Og det er individuelt., hvor er det giver whatever sådan en gerne to- Men det er så han i mening for - et eller eftermidd tre også stedets niveau. dem. andet. Og agsaktivit patienter, sikkerhedsreg Linje 230: Linje 242: så har et om men det er ler der gør Få dem til Jo, jeg har nogle torsdagen faktisk. sig gældende at deltage lige lavet samtaler. Jeg kan Jeg står der. så meget en sensory med dem lave et alene med Linje 498: Så som profile på om hvad ugeskema det, og der foregår muligt i de en patient. de synes til jer, det næsten også noget tilbud. Linje 246: som er er måske ikke muligt psykoedukati Især det Jamen så sjovt og nemmere, for mig, on heroppe her med at er det der, spændend for hvad fordi de med jævne vaske sit at vi kan e og der er de kræver så mellemrum - eget tøj, træde ind, sådan faste meget en- hvor man skifte og vi laver nogle ting aktivitete til-en tager sengetøjet, nogle og hvad r. kontakt. patienterne det har de forskellige vi så kan tilbyde derfra. Linje 123: Det som jeg ser det er jo mange gange fysisk aktivitet - i alle træk. Det er jo det der med Linje 97: Vi kan jo ikke tvinge patienter ne til at lave aktivitete r men vi skal give dem tilbuddet, og så kan de sige til Linje 115: Vi prøver jo, at de skal kunne klare nogle af deres ting selv. Vaske tøj, skifte sengetøj, lægge tøj sammen. <> Nogle ind i et forum, og snakker om deres sygdom, og hvordan det er at man mestre alle de her impulsgenne mbrud, som mange af dem jo har. også mulighed for at gøre, for eksempel at ordne gården for skodder, feje. Så har vi også lavet noget have ude i gården. Finde på så meget undersøgel ser. Der ville AMPS jo være perfekt fordi så kan alle gøre det <>, og alle kan finde ud af om de har rykket sig, eller om de ikke har rykket sig. Hvis 100

101 at komme eller fra. patienter som man op og få gør også muligt, retester. brugt sin Linje rent på indenfor Linje 253: krop, føle 128: egen stue. de jeg ved sig træt Ja, altså Det er rammer vi godt at det og kunne den noget af har. Det bare skal sove om fysiske det jeg er det vi være en natten. træning arbejder forsøger undersøgel kom ind rigtig at gøre, se, men du Linje fordi at meget og lave får også 137: det sundheds med, nogle rigtig er nemt at styrelsen prøver på aktiviteter. mange gå til og i 2006 at få de observation det er lavede patienter er. Også sjovt og sådan et der kan selvom vi hyggeligt. stort det selv til hjælper Madlavni projekt at gøre patienten - ng der der hed det. for at det kommer fysisk skal være et resultat aktivitet i en ud af det psykiatrie succesfuld hvor at de n, hvor oplevelse. får noget man Så kan du ros også skulle jo skrive og sådan tilbyde hvad har nogle alle at du hjulpet ting. træne en patienten Linje 195: det er jo os som er ansat til time om dagen, og det tog vi faktisk alvorligt, og tog med. Så skruer du. Du får ikke et tal ud af det. Så kan du fortælle, 101

102 at tænke kreativt aktivitets mæssigt i hvert fald - prøve at strukturer e et nogenlun de patientfor løb for den enkelte med nogle nogenlun de meningsf ulde aktiviteter. Linje 201: Men som udgangsp unkt er det os ergoterap euter som står for aktiviteter udgangsp unkt i det netop fordi de aktivitete r vores patienter gerne vil lave er noget med fysisk træning. Før har vi kørt fysisk træning tre gange i ugen, hvor vi også var to ergoterap euter der kørte det og der havde vi jo nogle større hold. men der kørte vi også at jeg har gjort sådan og sådan og sådan. Fortælle forløbet igennem, og alle de der ting her og hvad der mangler og alle de ting. Linje 265: Vi kommer med en anden tilgang - ved at vi tilbyder dem nogle andre aktiviteter. Linje 283: Det kan godt være at vi ikke laver 100 % ergoterapi hele tiden, men så observere 102

103 ne står for tilrettelæ ggelse af aktiviteter og sådan noget. Linje 210: Det er dem der bestemme r i sidste ende. Der er det jo. ergoterap i går jo ud på at det skal være meningsf uldt for den enkelte ik?. At det skal være dem som - også har noget medbeste mmelse sådan meget fællestræ ning, og det er måske lidt det de også får i volleyball nu, at man har det der fællesska b med træning. Der er mange patienter der har brug for en til en kontakt, eller en til en støtte når vi laver den individuel le træning Linje 148: vi, og finder ud af hvordan kan vi lave vores indsats og så videre. 103

104 <> i alle de her ting. Linje 222: Men hvis jeg skal sige noget monofagli gt som vi sådan ligesom arbejder ud fra, så har vi nogle redskaber COPM blandt andet adult sensory profile - som er nogle ting som vi kan drage ret stor nytte af og give videre til den tværfagli Altså jeg tænker jo meget det er det at tage udgangsp unkt i aktivitets probleme t der er det ergoterap eutiske i det, det er det der er klientcent rering inde over og holde fast i det, også i plejeteam ene, og holde fast i, at hvis vi skal rykke på noget med denne her patient, bliver vi altså nødt 104

105 ge gruppe, ik?. Linje 230: Men vi laver rigtig mange vurdering er aktivitetsv urderinge r aktivitets analyser i både stor og lille grad. Fordi at vi bliver nødt til også rent sikkerhed smæssigt at kigge på de her patienter inden at vi for eksempel laver en aktivitet med dem. til at høre hvad han gerne vil. Så man kan sige at når vi laver COPM interview så er det jo et ergoterap eutisk redskab, når vi laver en tilgang der er klientcent reret med udgangsp unkt i de aktivitets probleme r vi har fundet frem til, så vil jeg også sige at det er ergoterap i. Så bruger 105

106 Så er der mange ting du ligesom bliver nødt til at vurdere. Linje 236: Men så også - hvad kan den her patient få ud af det, hvad er meningen med at lave den her aktivitet, hvor skal vi ende henne, hvad kan formålet være, og hvad for et mål har vi med det her. Vi har rigtig mange jeg også meget teori omkring sansestim ulation, - og også i opkørte situatione r og sådan noget, og give dem tryk, så de bliver rolige igen. Så kan man også sige at i alle aktivitete rne så er det jo også den måde vi graduere r på som ergoterap euter der er kendeteg net, hvordan 106

107 samtaler med patienter ne - når de bliver indlagt, så laver som udgangsp unkt COPM ud fra den COPM der laver vi nogle - handlepla n eller nogle målsætni nger for hvad skal du nå mens du er indlagt her. Så <> vi bruger alligevel ret meget ergoterap i i vores arbejde, man har lavet en vurdering, hvor aktivitets niveauet ligger og om man kan graduere det op og ned i forhold til hvor patienten er og hvordan de rykker sig og træninge n udvikler sig. Linje 161: Så det er jo det der med hele tiden at tilpasse aktivitete rne til det udvikling sniveau 107

108 men det er mere sådan tankegan gen, <> hvis man kan sige det på den måde. Strukture rer en aktivitet for eksempel. Linje 277: Vi har jo nogle vi har jo igen nogle kompeten cer inden for tilrettelæ ggelse af aktiviteter, analyse af aktiviteter, de nu har. Linje 251: Jeg synes at SI behandlin g burde oppriorit eres rigtig meget mere. Netop fordi de er så fattige stimuleret her, både igennem deres opvækst, men også når de er indlagte her. Der er jo ikke nogen der rør dem, de mærker ikke sig 108

109 graduerin g osv. Linje 282: Jeg synes at ergoterap euter som udgangsp unkt er bedre til at finde den rigtige aktivitet til vores patienter. Linje 288: Vi forsøger vores bedste for at finde nogle aktiviteter som er meningsf ulde for dem. Linje 293: Men når vi starter en behandlin selv, med mindre man gør noget ekstra, og man kan sige hvis laver de der Adult Sensory Profile, så langt de fleste af de skizofren e patienter, de opsøger ikke stimuli, men de har faktisk brug for kanon meget for at reagere, eller dem vi har her i hvert fald. Så 109

110 g så prøver vi jo at sørge for at få det hele menneske <> ligesom puttet ned i en kasse og så sige - ud fra det her - så du har nogle aktivitets problema tikker du har nogle interesser og noget meningsf uldt som du godt kan lide. Jamen så prøver vi at putte det ind så vidt det er muligt. det er jo de profiler vi ser, så vi skal også - give dem mulighed for at mærke sig selv. 110

111 Sådan at de mister mindst muligt af deres færdighed er. Så kan de endda forhåbent ligt udvikle nogle af deres færdighed er. Ny Line 342: Linje Linje 173: Linje 534: Og Linje 287: Linje 372: retspsy nu skal vi 226: Det Men det er skal der så Ej så Det skulle kiatri have er jo også jo sådan også være skulle vi nemlig bygget en at der er noget med træningskøkk tilbage til være, at ny mulighed at have en det dengang der skulle retspsykia er på aktivitetsr kommer der hvor der være en tri, som afsnittene um inde i så også var masse god bliver og afsnittet. dernede. Og miljøterap plads til at sådan en bibeholde Have der skal så i, men lave rund <> - de mulighed også være altså aktiviteter en rund mulighed for at lave nogle virkelig en hal af bygning er noget SI aktivitetsrum, virkelig en slags. hvor selv patienter inde i hvor man kan større Hvor at patienter ne har for afsnittet. være kreativ mulighed man <> der ikke aktivitet, Her har vi eller noget for kunne have har har for så også andet med miljøterap både <> udgang egenomso fået patienterne. i. Sådan sanseintegr 111

112 kan rg. At træningsk Og der bliver noget som ationsredsk komme ud man ikke økkener, g også noget at lave aber, altså og færdes frataget odt nok samtalerum mad til kugledyner, i sådan et dem alt, lige ude af dernede <> hinanden og miljø inde og der er afsnittet, hvor du kan det skulle kuglepuder i midten. vi jo en men det tage en man stå. <>, og Det bliver faggrupp tror jeg patient ind og Patientern kuglebad ret fedt. e der ikke bliver sidde og <> e skulle og <> alle Så føler råber højt det store høre noget lave mad de her ting. man jo om, at det problem, musik eller til Og der rent skal vi for vi skal hvad de nu hinanden skulle være faktisk at bevare. ikke helt ellers har lyst tænker jeg plads, og man kan Vi har uden for til. Men ellers der skulle man kunne komme ud f.eks. et åbne døre har de jo være. Lidt og være nyt for at også altid mulighed ligesom lidt ude i kostkonce komme muligheden for. snoezelhus den pt, som derhen. for at kunne Dagligt og et, hvor virkelig bliver <> Det sætte sig ind lovligt og man kan verden kørt ind her med at hos dem selv. det hele. afskærme selvom at over nu, idrætten Linje 541: Patientern det lidt, så man hvor de ligger Selvfølgelig e skulle patienterne stadig er vil lave inden for kan man også have et kan være. så god de låste sige at på den meget lidt for sig Linje mad, men døre. Så nye XX, der større selv. God 372: Så så vil de tingene er kommer jo ansvar for plads til skal der bare samlet til også deres at få alle de her være fratage os at man egne toiletter afdelingen aktivitetsm mulighed mulighed faktisk kan og sådan til at køre. uligheder. for at en for lave rigtig noget, hvor En have, Så skulle komme ud selv at mange de så også der skulle der være et og få lave det. ting inden får være en monster noget Linje for muligheden have, hvor fedt frisk luft 240: Det afsnittet. for at skal man selv træningskø 112

113 for ville også kunne have dyrkede kken. eksempel. være et Linje 177: en rengøring grønsager Måske Det er stort løft - Og så af et toilet, og og <>, flere, så noget at de alle nogle flere der kan man der skulle flere kan vores sammen ergoterape også træne måske være i gang patienter fik tilbudt uter, og med dem også være ad gangen. de et COPM det har så derude nogle dyr <> og så efterspør interview ikke noget nogle ting man <> en ger rigtig eller en med ikke. Men passede, svømmehal meget. At anden omgivelser ellers så er der skulle fordi vi føle sig ergoterap ne at gøre. der jo mange være har rigtig måske lidt eutisk Men hold af de værkstedst mange mere frie undersøg da op hvor faciliteter de ilbud overvægtig end de else der vi mangler skal kunne meget e, og de egentlig klarlagde ergoterape bruge til at mere, kan ikke er. deres ut. træne de der altså løbe på Linje aktivitets dagligdagstin kreativt, løbebånd, 378: Så probleme g. altså for så får vil jeg da r, at man Linje 558: kreativt de ondt i heller lagde Jeg synes værksted. knæene, de ikke plejeplan selvfølgelig Og meget får ondt i negligere erne flere bredere anklerne, trænings 100 % terapeuter. tilbud og de mulighed sikkert ud Det kan være indenfor kommer til erne. Vi fra den problematisk det skade og lever i en klientcent at når det kreative sådan verden i rerede hele altså - værksted. noget. Men dag hvor tilgang. det er Linje 295: når de træning ærgerligt at Efterlign træner i betyder Linje skal afslutte miljøet vand de ufattelig 243: Og en patient, ude i får brugt meget så synes som egentlig samfundet rigtig også for jeg der godt kunne af, efterlign meget 113

114 vores skal være at fortsætte til det, og energi, og patienter flere han skulle fordi de spare - ergoterap videre herfra, sådan kan deres led. styrketræ euter i fordi der er vi Så helt ning og plejen en anden en vedligehol sikkert sådan også, der skal til, de deres også en nogle fordi det og også have aktivitetsn svømmehal. ting. er jo også et tilbud. iveau. Måske en Linje bare Linje 568: større 382: tilgangen, Der skal være svømmehal, Madlavni den måde mulighed for så der kan ng - det man at de kan være lidt skal være kommuni have ro på, flere i gang nemt kere på - og der skal ad gangen. tilgængeli den måde også være gt at man er mulighed for Linje 380: komme i opdraget, at de skal <> og så et køkken, kan man være sammen skulle der og det sige i med nogle være en skal være ergoterap andre. stor gård, et eut hvor der velfunger uddannel kunne være ende sen, til at lidt <>. køkken, have. Ja, lad os hvor der Ikke tage da bare er alle de patienter sige på ting man nes. størrelse skal Ikke blive med to bruge. provoker fodboldban Linje et til selv er, så der 388: Det at tage kunne være tror jeg ansvaret noget skov, er for og lidt 114

115 omdrejni ngspunkte t det er at det skal være let tilgængeli gt. Det skal være lyst også. Det skal ikke ligne et fængsel. Det skal være lyst og behagelig t. Omgivels erne skal være rare. Værelser ne og stuerne skal være enestuer. De skal ikke bo sammen med nogle. De patienter ne, men at lade patienter ne tage ansvaret for deres behandlin g. Det er også nemmere som personale at have kontakten med patienter ne hvis man evner at tale ud fra hvad deres valg er, og deres reaktione r, og ikke for hvad jeg bestemme r over dig. buske og noget andet, og nogle træer, så de kunne gå en rigtig stor og lang tur. Linje 383: Og selvfølgelig gode træningsfac iliteter, altså styrketræni ng og sådan nogle ting. De har de også brug for. Så en masse forskellige rum, hvor der er masser af plads, hvor der er forskellige temaer 115

116 skal have deres eget toilet. Linje 395: Så aktiviteter ne skal være let tilgængeli ge og så skal du have mulighed for at være i et lyst og venligt miljø, med adgang til dit eget toilet. indenfor, sådan noget SI eller styrketræni ng eller noget med bolde eller en hal, hvor vi kan lave en masse forskellige aktiviteter. 116