Rehabilitering. Systematisk målsætning i rehabilitering? Kan vi rehabilitere alle ældre?
|
|
- Gunnar Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabilitering Systematisk målsætning i rehabilitering? Kan vi rehabilitere alle ældre? plæg KRA 22. januar 2014 Birgitte Grønnegård Jepsen
2 Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen 20 mio årligt kliniske retningslinjer årligt I alt 50 kliniske retningslinjer mråder, hvor man kan forvente en væsentlig effekt af retningslinjerne, og hvor de kan bygge på evidens KL & Sundhedskartellet K mio i pulje 3 årigt projekt Den ældre medicinske patient +65 år Apopleksi ernæring Hverdagsrehabilitering Palliation Udredning og forebyggelse af indlæggelser
3 (Hverdags)rehabilitering? Hverdagen og livskvalitet i centrum En særlig målgruppe Rehabilitering ( Hvidbog 2011/2004) Tidsafgrænset og målrettet indsats Samarbejdsproces ml borger og fagfolk Koordination og sammenhæng Funktionsevne = fysisk, psykisk og socialt
4 Målsætning i rehabilitering Centralt, velafprøvet element i rehabilitering (Wind T. / Rehabiliteringsforum Danmark 2011, Wade 2009) Målsætning er Identifikation, Involvering, Feedback, motivering, plan, information (Levack et al. 2006, Scobbie et al. 2009) Forskellige redskaber ingen entydig evidens for effekt på tværs af målgrupper og interventioner (Levack et al. 2006, 2012) Antagelser om målsætning Tydeliggør forventning. Definerer konkrete handlinger Koordinere og evaluere en tværfaglig indsats Self-efficacy Mestringsevne - Motivation - Fastholder opmærksomhed (Scobbie et al. 2009, 2011)
5 Målsætning i (Hverdags)rehabilitering? Hverdagsrehabilitering en obligatorisk ydelse før hjælp i 41/80 kommuner (Socialstyrelsen 2013) Borger samarbejde og kvalitetsstandarder Fælles Sprog II retningsgivende mål i visitation Borgers mål? Eller de professionelles mål? Borgersamarbejde omkring målsætning er muligt og realistisk (Sloth-Egholm 2011; Tonnesen et al. 2012)
6 Målsætning Arbejdsdefinition Systematisk målsætning Konsekvent brug af et gennemprøvet redskab, som kan hjælpe borger og fagperson til i samarbejde at sætte individuelle mål for indsatsen I målsætning indgår mål identifikation, planlægning og evaluering.
7 Det kliniske relevante? Hvad er effekten af systematisk målsætning i rehabilitering til borgere +65 år i eget hjem, der modtager hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, målt i ændringer i livskvalitet, funktionsevne, afhængighed, interventionstid eller hospitalsindlæggelser sammenlignet med vanlig praksis?
8 Klinisk retningslinje? Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer Retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden evidens En klinisk retningslinje er en syntese af den foreliggende evidens
9 Søgestrategi Søgematrix - hovedgrupper Hverdags rehabili tering Målsætning Ældre +65år hjemmepleje Hjem plejebolig Databaser: AMED CINAHL Cochrane Embase Pedro PubMed PsychInfo Scopus SveMed T seeker Filter: Publikationer efter
10 Systematisk læsning Screenede titler og Abstract Indstillet til Fuldtekst læsning Filtreret for doubletter PUBMED CINAHL AMED Cochrane ther trials Cochrane Trials Embase Svemed PSYCHINF SCPUS PEDR T Seeker KÆDE Kritisk læst Screenede titler og abstracts 3631 Fuldtekst læsning 65 Kritisk læsning 12 8
11 Forfatter År Studietype Studie Kvalitet* Tinetti et al.(33) USA 2002 Kontrolleret studie. Prospektiv individuel matching. N = 691 IIb - B Population Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Hjemmeboende +: 65 år. GNS 78 år - :Svære kogn. udfald Målsætning: Self care progress report Restorativ indsats via geriatrisk medicinsk tilgang, sygepleje, rehabilitering Større sandsynlighed for at forblive i eget hjem Formindsket risiko for indlæggelse på akut afd. Kortere hjemmeplejeintervention Stort velgennemført studie. Peri et al.(35) New Zealand 2008 Cluster randomisering N =149 Ib - A Beboere i plejeboliger +: > 65 år. BI GNS 17,8, også kognitive fkttab Målsætning: Individuel samtale Funktionelt øvelsesprogram v. hjælper m. øvelser x 2 dgl Signifikant forbedring i SF 36 Fysiske del efter 3 mdr, men ikke efter 6 måneder. = Kortvarig effekt. Ingen signifikant forskel i fald incidens. Lav adherence. Er forløber for Kerse et al. Kontamination. Kerse et al.(36) New Zealand 2008 Cluster randomisering N = 682 Ib - A Beboere i plejeboliger +: 65 år. GNS 84 år -: Massive kogn. udfald Depressive symptomer Målsætning: Målsamtale Aktivitetsprogram udarb. af sgpl, udført af hjælper Ingen effekt målt på selvrapporteret og observeret funktion, helbredsbetinget livskvalitet EQ5D,eller faldincidens Lav adherence og compliance i intervention. Men skrøbelig gruppe. Fairhall et al. (37) Australien 2012 RCT N = 241 Ib - A Hjemmeboende Skrøbelige, + 70 år GNS 83,3 Udskr. fra hospital/lokal genoptrænings-afdeling. Ingen svære kognitive udfald =<18 MMSE Målsætning: GAS Tværfaglig indsats. Primært fysioterapi. Mobilitetsrelateret træning. Inddragelse af relevante samarbejdspartnere. 12 mdr: GAS signifikant bedre målopfyldelse Life Space Assessment bedret. Statististiske signifikante forbedringer på mobilitetsmål, men ikke kliniske signifikante på deltagelsesniveau (subjektiv vurdering). Velgennemført og pålidelige resultater. Dog svingende adherence. King et al.(38) New Zealand 2012 Cluster randomisering N = 186 Ib - A Hjemmeboende + 65 år, GNS 79 år, BI 18,4 Modtager hjælp Evne til at deltage i et interview Målsætning: TARGET Træning v. hjælper Mulighed for at rekvirere tværfaglige kolleger fx ergoterapi Signifikant forskel i HQL målt med SF 36 Total score og ISÆR i den mentale delscore. Ingen signifikante fund i fht funktionsevne IADL, TUG mfl. Velgennemført studie. Parsons et al.(39) New Zealand 2012 Cluster randomisering N = 201 Ib - A Hjemmeboende Nyhenviste til hjemmepleje. +: 65 år, GNS 79 år -: Kogn AMTS <7/10 Målsætning: TARGET Restorativ indsats via praktiserende læge, hjemmepleje Signifikant forskel i HQuol I SF 36 Signifikante forskelle på fysiske, og mentale komponenter i SF 36 Velgennemført studie. Der er mange ekskluderede obs ekstern validitet. Tinetti et al (40) USA 2012 Kontrolleret studie. Matched pairs N = 770 IIb - B Hjemmeboende +: > 65 år. GNS 77,4 år Behov for hjælp Målsætning: Self-Care Progress Report Restorativ model Tværfaglig indsats 32 % mindre sandsynlighed for at blive genindlagt Signifikant kortere interventionslængde Stort solidt studie Lewin et al.(41) Australien 2013 RCT N = 750 Ib - A Hjemmeboende ældre der søger om hjælp første gang/ ændringer i hjælp. GNS 81/82 år Målsætning: Målorienteret interview, målfacilitering, etablering af handleplaner Tværfaglig indsats 12 uger Signifikant mindre behov for varig personlig pleje (R 0.18) Stort studie, formentlig nogen kontaminering mellem grupperne.
12 EFFEKT? Klinisk retningslinje Systematisk målsætning Effekt ses i særlig grad på borgeroplevet livskvalitet og på reducerede sundhedsydelser: Øget helbredsbetinget livskvalitet (SF 36) Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem Bedret målopfyldelse (borgers vurdering) Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje Formindsket risiko for akut indlæggelse Formindsket risiko for genindlæggelser Kortere hjemmeplejeintervention Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp ( Kliniske retningslinje )
13 ANBEFALING SYSTEMATISK MÅLSÆTNING Klinisk retningslinje Rehabilitering i eget hjem, målrettet borgere +65, med behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp bør inkludere systematisk målsætning, som foregår i et samarbejde mellem borger og fagpersoner Anbefalingsstyrke: A
14 ANBEFALING Systematisk målsætning Klinisk retningslinje En systematisk identifikation af borgeroplevede problemområder Forhandling af målsætning over flere seancer Indeholde kortsigtede og langsigtede mål Inddrage pårørende Tværfaglig kommunikation omkring borgers mål Udarbejdelse af en individualiseret handleplan ud fra fælles aftalte mål En løbende justering af mål og handleplan efter behov Anbefalingsstyrke: A
15 NY PRAKSIS???? Effekt af målsætning - uanset indsats? Studiernes overførbarhed til en dansk kontekst? Konkrete anbefalinger til særligt redskab? Implementering i praksis hvordan? Evaluering v. Statens Institut for Folkesundhed - Center for interventionsforskning Brugerinddragelse Hvordan? Rammer og betingelser for reel deltagelse? (Thuesen 2013: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienteret rehabilitering)
16 Kan vi rehabilitere alle ældre? Rehabilitering hvad taler vi om? Litteraturen bag den kliniske retningslinje? Erfaringer fra Rudersdal Kommune?
17 Målgruppe? Litteraturen bag den kliniske retningslinje Baseline inkluderede borgere Ældre + 65 år I egen bolig GNS år Barthel 18/20 eller 93.9/100 Abbreviated mental test ml. 7-10/10 MMS > 18/30 Ældre +65 år i plejebolig GNS år Barthel 17-18/20 - alle uansat fkt.evne > 35% med depression/benzodiap. EX. På eksklusionskriterier Svær demens Progressiv sygdom Tab af evne til at kommunikere Svære kognitive deficits Behov for massiv hjælp Behov for palliativ pleje
18 Rudersdal Kommune Aktiv hver dag 2011 Inklusion: Borgere i eget hjem Visitators individuelle vurdering: Mulighed for at forbedre funktionsevne i fht den aktivitet, der var søgt hjælp til Nyvisiterede borgere Revisiterede borgere Borgere udskrevne fra hospital/genoptræning Ekskluderede borgere Svær demens Terminal diagnose 387 borgere sv. til ca 18 % af hjemmehjælpsmodtagere
19 Målgruppe Aktiv hver dag Rudersdal 2011 Visitationsgrupper Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel Selvhjulpne Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Borgere, der revisiteres fra midlertidig ydelse % Borgere, der revisiteres fra varig ydelse % Køn Andel selvhjulpne kvinder Andel selvhjulpne Mænd Andel selvhjulpne på tværs af grupperinger Selvhjulpne efter forløb 44 % 35 % 41 % Fravalgt selvhjulpne 7 % 15 % 9 %
20 Målgruppe Aktiv hver dag Rudersdal 2011 Alder: Gns 82 år yngste 32, ældste 102 år < 65 år år 76-85år år år I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 43 % 49 % 45 % 30 % 60 % 41 % plevet helbred Eq5D (norm tal 0,847/0,821 for årige mænd/kvinder) HI < HI HI HI HI I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 33 % 43 % 47 % 51 % 74 % 41 %
21 Målgruppe Aktiv hver dag Rudersdal 2011 Funktionsniveau FSII
22 Praksisantagelser Effekt og målgruppe En individuel vurdering baseret på Funktionsevne, motivation, self efficacy Mindre afhængig af køn, alder Delvis selvhjulpenhed i ADL er mulig for en andel af borgere hvor længe? VI MANGLER FRSKNINGSBASERET VIDEN! RK arbejder på at vurdere langtidseffekt
23 Kan vi rehabilitere alle ældre? Autonomi kontra enkelt indsatser i ADL Selvhjulpenhed og Livskvalitet Forebyggelse og sundhedsfremme Bedst mulig funktionsevne fysisk, psykisk og socialt?
24 Kan vi rehabilitere alle ældre? Ingen one size fits all Ingen quick fix Livssituationer tackles forskelligt Aktuelt er fokus på ADL aktiviteter i fht hjemmehjælp og økonomi Kan vi i højere grad forebygge og fremme sundhed? Er et ligeværdigt samarbejde også respekt for fravalg af deltagelse?
25 Kan vi rehabilitere alle ældre? En systematisk individuel vurdering af rehabiliteringsbehov Differentiering af enkle indsatser versus rehabilitering En helhedsorienteret tilgang Bidrage til livskvalitet Sundhedsfremme og forebyggelse
26 Henvendelse Birgitte Grønnegård Jepsen Tlf Aktiv hver dag Ældreområdet Rudersdal Kommune Stationsvej Birkerød
27 Referencer Center for Kliniske retningslinjer Fairhall N., Sherrington C., Kurrle S.E., Lord S.R., Lockwood K., Cameron I.D. Effect of a multifactorial interdisciplinary intervention on mobility-related disability in frail older people: randomised controlled trial. BMC Medicine 2012; 10:120 Kerse N, Peri K, Robinson E, Wilkinson T, von Randow M, Kiata L, Parsons J, Latham N, Parsons M, Willingale J, Brown P, Arroll B. Does a functional activity programme improve function, quality of life, and falls for residents in long term care? Cluster randomised controlled trial. BMJ ct 9;337:a1445. King A, Parsons M, Robinson E, Jörgensen D: Assessing the impact of a restorative home care service in New Zealand: a cluster randomised controlled trial. Health and Social Care in the Community, 2012; 20(4): Levack WMM, Taylor K, Siegert R, Dean S. Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review. Clin Rehab 2006; 20: Lewin G, Miguel KDS, Knuiman M, Alan J, Boldy D, Hendrie D, Vandermeylen S. A randomised controlled trial of the Home Independence Program, an Australian restorative home-care programme for older adults.health and Social Care in the Community 2013; 21(1), Lewin G, Vandermeulen S. A non-randomised controlled trial of the Home Independence Program (HIP): an Australian restorative programme for older home-care clients. Health and Social Care in Community. 2010;18(1), Parsons J, Rouse P, Robinson EM, Sheridan N, Connolly M. Goal setting as a feature of homecare services for older people: does it make a difference? Age and Ageing 2012; 41: Peri, K. Kerse N, E. Robinson, M. Parsons, J. Parsons and N. Latham : Does functionally based activity make a difference to health status and mobility? A randomised controlled trial in residential care facilities (The Promoting Independent Living Study; PILS) Age and Ageing 2008; 37: 57-63
28 Referencer Scobbie L, Wyke S, Dixon D. Identifying and applying psychological theory to setting and achieving rehabiltation goals. Clin Rehab 2009; 23: Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Sloth-Egholm A: Giver borgerens bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Master i offentlig ledelse. Aarhus universitet, Institut for Statskundskab 2011 Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.2013 Tinetti ME, Baker D, Gallo WT, Nanda A, Charpentier P, 'Leary J. Evaluation of restorative care vs usual care for older adults receiving an acute episode of home care. JAMA Apr 24;287(16): Tinetti ME, Charpentier P, Gottschalk M, Baker DI. Effect of a restorative model of posthospital home care on hospital readmissions.j Am Geriatr Soc Aug;60(8): Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K: Grib hverdagen. Slutevaluering Hverdagsrehabilitering. Sundhed og msorg. Aarhus Kommune 2012 Thuesen 2013: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienteret rehabilitering. PH.D afhandling RUC. Wind T. Målsætning og tidsafgrænsning. I Hjortbak BH, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H: Udfordringer til rehabilitering I Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark 2011 Wade D. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Editorial. Clin Rehab 2009; 23:
Oplæg Rehabilitering i Praksis 30.10.2013 RehabiliteringsforumDanmark/Marselisborgcentret v. Birgitte Grønnegård Jepsen, Rudersdal Kommune
KLINISK RETNINGSLINJE FOR SYSTEMATISK MÅLSÆTNING I REHABILITERING TIL BORGERE +65 ÅR, MED BEHOV FOR HJÆLP TIL PERSONLIG PLEJE OG/ELLER PRAKTISK HJÆLP I HVERDAGEN Oplæg Rehabilitering i Praksis 30.10.2013
Læs mereKvalitet og dokumentation 83a Rehabilitering ERGO 15
Kvalitet og dokumentation 83a Rehabilitering ERGO 15 BIRGIT TE GRØNNEGÅRD JEPSEN ERGOTERAPEUT MR Program Dokumentation? Samarbejdet med borgeren? Rudersdal model - i flere versioner? 83a krav? Effekt?
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Forfattergruppe Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
./. Titel Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Indeksering Hovedsøgeord:
Læs mereProgramleder Vibeke Høy Worm, Socialstyrelsen Teamleder Birgitte Grønnegård Jepsen, Rudersdal Kommune Projektkoordinator Lena Wivel, KL og
Programleder Vibeke Høy Worm, Socialstyrelsen Teamleder Birgitte Grønnegård Jepsen, Rudersdal Kommune Projektkoordinator Lena Wivel, KL og Sundhedskartellet Grundlaget for en håndbog i rehabilitering Kortlægninger
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mere- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereDemens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.
Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning. Jette Thuesen postdoc REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Studieleder Master i Rehabilitering, SDU Demens og rehabilitering
Læs mereVejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen
Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen Møde med kommunalt personale 1-3 gange før udskrivelse Træning med kommunalt personale INDLÆGGELSE UDSKRIVELSE Udskrivelse
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereErfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London
Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London TENNA ASKJÆR, FYSIOTERAPEUT, FOLKESUNDHED AARHUS, ÅRHUS KOMMUNE METTE FALK BREKKE, CAND.SAN.ERGO., ADJUNKT PROFESSIONSHØJSKOLEN
Læs mereGENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning
Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHøringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG
Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober 2015. GG / UG Høringsskema Håndbog om rehabilitering på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereHåndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service
Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Håndbogen er del af et satspuljeprojekt, der har
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereBornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereINSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP
INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP Lovgrundlag Serviceloven 83A og 86.1 1 Sundhedsloven 138
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereFaKD Odense Kommune. Metropol. Projektgruppen K&E SST FVST SDU MPS
1 FaKD Odense Kommune Metropol SST Projektgruppen K&E FVST SDU MPS 2 Formål Formålet med projektet er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereSådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereEvidens og kommunal prioritering
Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt
Læs mere