Lykke Kudsk Design kontaktlærer Bramdrup Skole

Transkript

1 Designplan for Bramdrup skole Kolding Kommunes definition af design: Det engelske ord design betyder at udtænke eller planlægge. I daglig tale anvendes ordet på dansk i betydningen udformning af menneskeskabte ting herunder visuel kommunikation. Den oprindelige betydning er imidlertid god at holde sig for øje. Godt design er resultat af planlægning. At arbejde med design er at arbejde med en hel arbejdsproces fra idé til produkt. I pædagogisk og didaktisk sammenhæng må arbejde med design være at arbejde dels med designprocessen og dels med æstetiske læreprocesser. Igennem arbejdet skal barnet/eleven opnå viden og øvelse i at tage udgangspunkt i æstetik og hel arbejdsproces. 1 Fejlagtigt bliver designpædagogikken forstået som en forlængelse af de praktisk/musiske fag, men pædagogikken må forstås som et samspil mellem det analytiske og det føle- og sansemæssige. Viden og kreativitet er vigtige brikker for kvaliteten af den designpædagogiske tilgang til læring. Den didaktiske opgave må være at forbinde Descartes Jeg tænker altså er jeg med Aristoteles Jeg føler altså er jeg. Det er altså arbejdsprocessen i samspil med æstetiske læreprocesser, der er designpædagogik. Hvad skal vi med design i skolen? Pisa-undersøgelserne viser, at de lande, der har et kunstrigt curriculum, klarer sig bedst naturfagligt, matematisk og i forhold til læsning. Den designpædagogike tanke hænger også fint sammen med de kompetencer, OECD har udpeget som vigtige eksempelvis at tænke selvstændigt og tage beslutninger. Skoleåret 2009/2010 Lykke Kudsk sendes på kommunens designlærerkursus. Lykke Kudsk skriver diplom-modul i pædagogisk udvikling om en evt. design-linje på Bramdrup-skole. Planlægning af en designuge. Fortsættelse af valgfaget design og tekstil Skoleåret 2010/2011 Lykke Kudsk fortsætter kommunens designlærerkursus. Udarbejdelse af Bramdrups Skoles fælles mål for designpædagogik 2 Intra skal gerne blive en designpædagogisk platform for vidensdeling. Bramdrup Skole udvikler en designuge, som skal være startskuddet for Bramdrup Skole og designpædagogik. Helt konkret skal de forskellige afdelinger finde ud af hvordan ugen skal organiseres overskriften er RUMlighed eller RUMtosset og vedlagt denne skrivelse er en kopi fra bogen Børn Rum Form Arkitektur og design for begyndere Kopien skal ses som et oplæg til afdelingerne, som finder deres måde at organisere sig, som en samlet afdeling, årgangsvist, sporvist eller klassevist. For at arbejde problemløsende, må der findes et problem! Det er vigtigt at have for øje, at design-pædagogik må forståes som et projekt, hvor processen er vigtigere end et evt. produkt. Man må forstå design-pædagogik som løsning af et problem, som tager udgangspunkt i elevernes virkelighed. ( kunne evt. være i samarbejde med en virksomhed) HELE skolen skal have en fælles opstart og en fælles afslutning 1 Citat: Ramme for designpædagogik i fo Lykke Kudsk eskolen 2 Se bilag 1

2 Skoleåret 2011/2012 Design er på som dagsordenspunkt på hvert lærermøde. Lykke Kudsk og Vivi Nielsen læser 2 pædagogisk diplom modul fag, der tager udgangspunkt i den daglige undervisningspraksis. Fagene afsluttes dels med en aflevering og en mundtlig prøve, hvor ledelsen deltager. Design tænkes ind i fagene (se eksempel i bilag 2). Personalet involveres via folder fra Trapholtgruppen. Bramdrup Skoles læringscenter mødes og drøfter vidensdeling i forhold til de forskellige kompetencer (herunder design) Valgfag på 6. og 7. årgang er design-valgfag, hvor eleverne arbejder efter design-tankegangen. Bilag 1 Kommunen har lavet et udspil til fællesmål for design, det er denne der arbejdes udfra

3 Bilag 2 Tryghed i design-pædagogiske arbejdsgange Praksisforløbet tager udgangspunkt i en 9. klasse, der arbejder med analyse af en tekst med efterfølgende udarbejdelse af en synopsis og en mundtlig fremlæggelse. Undervisningsplanen for den modtagerrettede litteraturundervisning er; 1. Læs eventyret Fyrtøjet 2. Orakelrunde, hvor eleverne spørger hinanden om de ting, de er/bliver frustrerede over, når de skal i gang med en opgave, hvor de selv skal finde de opgaver der skal løses. (RELATIONER: Darsø) 3. Find de fem ting som du synes er vigtigst at få svar på, sådan så du synes, du rigtig har forstået teksten. 4. Formuler de fem ting som spørgsmål 3. Eleverne er aktive under læsningen af teksten, når de skal formulere 5 spørgsmål, og dermed er det ikke nok kun at læse, de skal også have en forståelse af teksten for at kunne udarbejde spørgsmålene. Denne proces kan få eleverne til at se, hvad der er det vigtige i en tekst og problematisere det. (VIDEN: Darsø) 5. Diskuter med gruppen de forskellige foreslåede spørgsmål specielt hvilke begrundelser der er for at det er de vigtigste spørgsmål reducer de fælles spørgsmål til 5 fælles spørgsmål. (Her arbejdes med ten-faces of innovation) (IKKE VIDEN: Darsø) 6. Bruge novellefixer for at finde ud af hvilke analysepunkter, der skal bruges for at kunne besvare spørgsmålene. Det kan godt være, der er behov for flere punkter, for at kunne besvare et spørgsmål. (KONCEPTER: Darsø) 7. Analyse af de punkter der er fundet i punkt 6 8. Evt. gentagelse af 3-7 på udtrykket i teksten (konvergente og divergente arbejdsgange) 9. På baggrund af de valgte analyseområder skrives synopsisen og den efterfølgende mundtlige fremlæggelse af teksten udføres. I punkt 1-6 arbejdes med PREJEKT-FASE: Darsø, mens der i punkt 7-9 arbejdes med fokusering, styring, arbejdsdeling og færdiggørelse og dermed PROJEKT-FASEN. 4 I det følgende vil jeg ikke skeldne mellem prejekt og proces, men under ét samlet kalde det for proces, med det i mente, at det er prejekt-fasen, der er den innovative del af arbejdsgangen. Det overordnede fokus er at eleverne bliver trygge i den procesorienterede og undervisning der finder sted. - De skal komme til en oplevelse af, at de områder de undrer sig over og udvælger, er gode nok I dette forløb ved vi altså hvad resultatet er. For at eleverne skal opleve tryghed, har de brug for en ramme for at komme til målet Målet for forløbet er at bygge et stillads, så eleverne bliver trygge i prejektfasen i procesarbejde. Hvorfor opstår utrygheden? Jeg bad eleverne tænkeskrive i 5 min over det forløb de havde været igennem, i forhold til at være trygge / utrygge. Da eleverne i denne uge skriver projektopgave (9.klasses obligatorieske og afsluttende prøve), lod jeg dem også inddrage det, der gør dem trygge / utrygge i denne proces: Der er ikke noget der er rigtigt/forkert, så længe argumenterne herfor findes i teksten. Man kan ikke som i fx regnestykker eller grammatik sige nu er jeg færdig altså det er det selvstændige valg, der gør eleverne usikre. Tidsfaktoren det at der kun er en deadline, men at selv skal planlægge indenfor et givent tidsrum. Rollerne giver gode synsvinkler, men er også svære Projektopgave 9.c 3 Steffensen 4 Darsø

4 Ro på, da opgaven fra 8. klasse mindede meget om den proces de skal igennem har prøvet det før har et stillads God tid og et skema til at planlægge udfra (tidsplan) Brainstorm og faglige krav er vigtige at stille på en tydelig måde ( skriftligt og mundtligt for at tilgodese flest muligt.) Fokus på processen åbner deres indgange / tilgange til projektet Børn kan KUN vælge udfra det de kender derfor er de fag-faglige områder vigtige redskaber i den kreative proces designprocessen. Gode planlæggere, er gode til at lave planerne om, men skal have et stillads, der hjælper dem til at blive gode planlæggere. - (jf. Kolding Kommunes målsætning for design 5 ) Jan Tønnesvang operer med begrebet stilladsering, som betyder, at læreren på bedste vis etablerer en støtte omkring den enkelte elev, på en måde, så elvernes egne mål og motiver involveres i processen. Stilladset er således opsat for at understøtte elevernes læring og udvikling. Stilladset opsættes indtil eleven mestrer det, der skal læres, hvorefter det fjernes igen Læreren er katalysatoren, der sætter processen i gang og ikke den alvidende. Det er læreren, der giver oplægget til aktiviteterne (eller arrangerer hvorledes oplæggene skal arrangeres) læreren supplerer med nysgerrige spørgsmål, tager bestik af situationen og er klar med konsultativ hjælp. Læreren er klar inspirator, måske provokatør, men formidler sjældent konkrete informationer. 6 Stilladset og læreren de altså garant for fagligheden, men i høj grad også for trygheden i processen. Hvordan kan det være et ældre elever har lavere kreativ selvtillid? Opbygning af kreativ selvtillid hos børn kan gøres ved at - give en metode: - frigøre den forskel man kan gøre - få indsigt i andre menneskers udfordringer - finde løsninger ved at bruge kreative kræfter - tage fat på udfordringer INDEX-MODEL over praksisforløbet Definere et åbent emne og undersøge det i forskellige sammenhænge og beslutte. FORBERED: Planlægge og forstå opgaven og skabe en enighed om processens forventninger. Den kreative proces I trygge rammer Bo Steffensens 5 spørgsmål til teksten, læreren skal ikke være bange for begrænsninger, da de kan være en redningskrans, der ikke nødvendigvis er dårlig for kreative processer men kan være medvirkende til at skabe tryghed på en medbestemmende og ansvarlig måde. Roller (10 faces of innovation)- gruppearbejde i faste grupper over tid, giver mulighed for at arbejde med de forskellige roller på en tryg og reflekterende måde så man kommer omkring hele den kreative arbejdsprocessen. FORSTÅ: Undersøge og udforske informationer gennem observationer, samtale og forståelse 5 Det engelske ord design betyder at udtænke eller planlægge. I daglig tale anvendes ordet på dansk i betydningen udformning af menneskeskabte ting herunder visuel kommunikation. Den oprindelige betydning er imidlertid god at holde for sig øje. Godt design er resultatet af planlægning. At arbejde, med design er at arbejde med en hel arbejdsproces fra idé til produkt. I pædagogisk og didaktisk sammenhæng må arbejde med design være at arbejde dels med designprocessen og dels æstetiske læreprocesser. I gennem arbejdet skal barnet/eleven opnå viden og øvelse i at tage udgangspunkt i æstetisk og hel arbejdsproces. CITAT: Ramme for designpædagogik i folkeskolen 6 Tønnesvang

5 Mundtlig elev-evaluering på orakelrunden fra undervisningsplanen: God til at få afklaret problemstillinger Bedre at få forklaret tingene flere gange Godt at elever forklarer elever Godt at skulle svare, da man skal tænke på andre problemstillinger, end den man selv var kommet op med Hvordan kan jeg få elever til at føle sig trykke i et procesarbejde? Idébank: Orakelrunder Vise dem vejen Få eleven til at udvikle sig i forhold til sig selv Faste rammer at de ved hvad de skal Spørg hvad udtrykheden bunder i (anonymt TANKESKRIVNING) Grupper står ikke alene med opgaven/processen (10 faces) Step by step DET ER VIGTIGT, AT DE HAR NOGET AT KOBLE DERES VIDEN PÅ De udfordringer eleverne skal arbejde med skal ligge lige over barnets kompetenceniveau. Den aktuelle udviklingszone; den indøvede kompetence som barnet allerede har. Eleven kan måske allerede godt finde ud af, at læse og analysere efter en struktureret plan, men for at nå til den næste udviklingszone, nemlig den nærmeste udviklingszone, har eleven brug for støtte fra den lærer, som giver dem opgaven at finde de tomme pladser i en given tekst, hvorefter teksten analyseres. Her bruger eleven sine tidligere erfaringer, til at udføre den nye metode. Får eleven den rette støtte fra den voksne, når denne den potentielle udviklingszone, som vil sige at det lærte mestres i den nærmeste udviklingszone. Vigotsky mener, at for at engagere eleven i en aktivitet, er det vigtigt, at niveauet hverken er for let eller for svært, men at det svarer til barnets kompetenceniveau 7. Jeg har en klar idé om at sådanne aktiviteter, kan give succesoplevelser og tryghed for eleven. Både det faktum at der opleves positiv opmærksomhed, og eleven bliver mødt der, hvor kompetenceniveauet ligger. Succesoplevelsen kan føre til selvtillid hos eleven, og muligvis også på længere sigt styrke selvværdet hos denne. FORMGIV: udvikle ideer og afprøve, test og genudvikle med en effektiv indgangsvinkel De fem spørgsmål DIF Design i undervisningen en model over praksisfoløbet Nytænkning (håndtere modstand tænke ud af bogen) Eleverne skal tænke uden formel de får ikke en færdig opgave, som de skal svare på, men skal selv på baggrund af tekstens indhold udtænke / vælge Idé-generering (eleverne udtænker/ udvikler) Med udgangspunkt i gruppearbejdet og de tildelte/valgte roller skal eleverne samarbejde om reduktion af spørgsmålene dette så de bliver nødsaget til at argumentere for deres valg, Problemløsning (belyse problematikker / bevidsthed om flere løsninger) Ved gruppearbejdet med reduktionerne arbejdes med flere forståelser / tilgange til teksten, eftersom de ikke skal arbejde med analyseskema fra A-Å eller de af læreren angivne områder, men med dem, der giver mening for dem i forhold til de spørgsmål de undrer sig over alt er ikke lige godt, men der er flere muligheder, så længe, der kan argumenteres vha. teksten. Procesdeling (opsamling / refleksion) 7 Jerlang

6 En stor del af synopsis-arbejdet ligger i den mundtlige formidling Krise / erkendelser (vedholdenhed) De kriser eleverne ramte i forløbet var i forbindelse med den adfærdsændring, der lå i selv at skulle udvælge de analyseområder, der gav mening for dem altså at læreren ikke havde fundet de tomme pladser i teksten og valgt, at der skulle analyseres fra A-Å ; og i forhold til trygheden kom både krise og trygheden i det at påtage sig og arbejde i roller (ten faces) Undersøgende / udvælgende (eksperimenter) Udformningen af synopsisen er baggrund for den endelige udvælgelse, her sætter eleven det sidste fingeraftryk og vinkler analyseområderne i forhold til egne interesseområder specielt i forhold til det perspektiverende analysearbejde Erfaring gennem sanser Udover lyttesansen var der flere elever der benyttede sig af metoden walk and talk for at afhjælpe de kriser der opstod under vejs. Fordybelse (tid og rum til at være koncentreret om arbejdet) For at kunne finde de tomme pladser er det nødvendigt at komme i dybden med teksten ligesom det er nødvendigt fordybe sig i teksten for at kunne argumentere med teksten. Trapholtgrupppen påpeger, at der er en række elementer, der er styrende for design (et element kan være mere eller mindre styrende i forskellige processer)- men der vil nok altid være noget af det tilstede, de er byggesten, faktorer for proces-arbejder eller design De opøvede evnen til fordybelse og koncentration, hvilket jeg ser som et væsentligt element er at kunne skabe forstyrrelse i designsammenhænge. På baggrund af et læringsmakkermøde og de læste seminarer vil jeg argumentere for læringsmål for designpædagogisk tankegang på Bramdrup Skole, så vi sikrer et stillads for eleverne, som er med til at give tryghed for elevernes udvikling og undervisning i designpædagogiske processer. Konkret mener jeg der bør arbejdes med en sikring af, at eleverne på Bramdrup Skole kommer omkring alle områderne i INDEX- og Trapholtgruppens DIF-model på en struktureret måde og med inddragelse af Darsøs organiske projektmodel.. Det betyder, at elevernes arbejdsvaner og metoder kortlægges i en oversigt, hvorfra de enkelte klassetrin forpligtes til at arbejde med områderne i åbne processer. Dette vil give den tryghed, der efterspørges i tænkeskrivningsopgaven 9. klasse udarbejdede, men det vil også sikre, at vi udnytter det gå-på-mod, der er i de lavere klasser på en måde, så eleven udfordres i forhold til dennes potentielle udviklingszone.

7 PRAKTISKE OBSERVATIONER: Naturfagligdag med Jørn klasse arbejder om samme designpædagogiske uv-forløb 8 Lykke Kudsk 7.a Kaster sig ud i opgaven og tænker på det kreative potentiale opgaven giver mulighed for at arbejde under. De ser ikke de begrænsninger virkeligheden ville byde ind med. 9.c Bruger de faglige og reflekterende muligheder der er. Er bange for ikke at gøre det rigtige / læs det mulige (altså det der ville kunne lade sig gøre i virkeligheden) De ønsker at finde facit. Læringsmålene vil være medvirkende til at ændre kollegaer og elevers forventning om design som noget smukt et produkt Desuden vil læringsmålene give trygheden for såvel lærer, som elev og være med til at synliggøre de design- og procesorienterede undervisningsformer, der arbejdes med. Dette er en direkte forlængelse af det arbejde skolens bestyrelse laver. Litteraturliste Darsø, Lotte Innovations pædagogik kunsten at fremelske innovationskompetence (2011) Darsø, Lotte Kaosstyring tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring (2005) IDEO The ten faces of innovation (2005) Kelly, Tom INDEX Form, Virkning, Sammenhæng (2009) Jerlang, Espen Udviklingspsykologiske teorier side (1999) Steffensen, Bo Når børn læser fiktion kap. Om de 5 spørgsmål (2005) Tanggaard, Kreativitet skal læres, Når talent bliver innovation kap 2 (2008) Lene Trapholtgruppen Designundervisning i folkeskolen (2011) Tønnesvang, Jan Stilladsering, selvobjektdimension med blik for udvikling af fænomenologiskk tilværelseskompetence I Stilladsering en pædagogisk metafor side (1999) 8 Eleverne skal gøres bevidste om planters metoder til at sprede frø og frugter dette. Eleverne skal forestille sig en planet, hvor der ikke er noget planteliv, de skal hurtigst muligt genplante planeten, og skal derfor finde ud af hvordan frø og frugter skal se ud for at de bedst og hurtigst spreder sig. Eleverne skal vha. forskellige materialer og deres førviden om planters spredning eksperimentere sig frem til bedste løsninger.