Lokalplan for Frederikssund Bymidte. Vedtaget af Frederikssund Byråd den 17. december 2014 Lokalplan nr. 017

Transkript

1 Lokalplan for Frederikssund Bymidte. Vedtaget af Frederikssund Byråd den 17. december 2014 Lokalplan nr. 017

2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Indledning... 3 Områdets beliggenhed... 3 Baggrund og formål med... 3 lokalplanen... 3 Historie - eksisterende forhold... 4 Lokalplanens indhold... 6 Forhold til anden planlægning... 6 Forhold til byens andre funktioner, herunder støj... 9 Tilladelser mv. fra andre myndigheder... 9 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål Områdets afgrænsning Områdeinddeling og...13 Zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Veje og stier Parkering Bebyggelsens omfang...15 og placering Bevaring af bebyggelse Bebyggelsens...17 udseende Ubebyggede arealer Lednings- og forsynings anlæg Forudsætninger for...20 ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan Lokalplanens retsvirkninger...21 Vedtagelsespåtegning...21 Bilag: Bilag 1: Lokalplanområdets afgrænsning Bilag 2: Delområder Bilag 3: Passager og porte Bilag 4: Bevaringsværdige bygninger SAVE 2 4

3 Redegørelse Indledning En lokalplan er en detaljeret fysisk plan for et geografisk område. Lokalplanen er bygget op af en redegørelsesdel og en lovdel. I redegørelsen beskrives planens intentioner og baggrund samt dens forhold til anden planlægning. I lovdelen fastlægges planområdets afgrænsning, konkrete bestemmelser for udnyttelse, byggeri, infrastruktur, m.v. samt planens retsvirkninger. En lokalplan skal efter reglerne i planloven annonceres og fremlægges som forslag i mindst 8 uger. I denne periode har alle mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til planen. Hvis planen ikke ændres væsentlig, kan den herefter vedtages endeligt af Byrådet. Områdets beliggenhed Lokalplanen omfatter den primære del af Frederikssund bymidte. Lokalplanen medtager: - alle matrikler beliggende mellem Servicegaden og Jernbanegade/Østergade/Havnegade på strækningen fra Nygade til Fredensgade - Alle vestligt beliggende ejendomme på Havnegade undtagen Tuborggården på Østergade - alle østligt beliggende matrikler på Jernbanegade. Afgrænsningen fremgår af bilag 1. Baggrund og formål med lokalplanen Bymidten i Frederikssund er omfattet af 2 lokalplaner: Lokalplan nr. 30 tidligere Frederikssund Kommune vedtaget 8. maj 1984,der primært varetager infrastruktur, anvendelse og byggemuligheder - og - lokalplan nr. 60 tidligere Frederikssund Kommune vedtaget den 8. september 1992, der primært varetager forhold vedrørende facader og skiltning. Disse lokalplaners bestemmelser og den faktiske administration af samme har i stor udstrækning formået at bevare Frederikssund bymidtes købstadscharme og karakteristika, både hvad gælder fastholdelse af byens skala samt byens arkitektur. Lokalplan nr. 30 tidligere Frederikssund Kommune giver imidlertid ikke mulighed for den byfortætning, som er

4 ønsket jævnfør kommuneplan , dels på grund af den tilbageholdenhed, der er indbygget i planen for så vidt angår definering af byggelinjer, dels på grund af en parkeringsnorm, der skal opfyldes på den enkelte matrikel. For at Frederikssund bymidte forsat kan udvikle sig på en måde, så byfortætning og nye tiltag udføres i respekt for købstadmiljøet, har Frederikssund Byråd igangsat udarbejdelse af en ny lokalplan for området. Området Bløden og Mågevej er ikke medtaget i nærværende plan, idet der i den fremadrettede periode vil blive gennemført en større proces omkring eventuelt opførelse af Borgerne Hus i Bløden. Her vil det være naturligt at overveje Mågevejens tilknytning til Bløden og bymidten. Det skal imidlertid sikres, at denne lokalplans hovedgreb tilrettelægges, således at lokalplanen fuldt realiseret kan kobles med fremtidige løsninger i Bløden. Historie - eksisterende forhold Frederikssunds historie går år tilbage i tiden. Oprindelig var der faktisk ingen by, men blot et færgested til Hornsherred nord for Ude Sundby. Da man i 1500-tallet opførte Frederiksborg Slot, anlagde man en kongelig ladeplads i Frederikssund og senere byggede Christian IV en egentlig skibsbro. Købstaden i området var fortsat Slangerup med sit kloster og sin kirke. Da klosteret i Slangerup lukker i slutningen af 1500-tallet og handel primært af søvejen tog til, begyndte byen Frederikssund langsomt at tage form. Købmændene flyttede fra Slangerup til ladepladsen og skibsbroen og opførte i den forbindelse først boder og siden egentlige købmandsgårde. Borgmesteren forlagde ligeledes sin residens til Frederikssund, der dog fortsat blot var en enkelt gade. Sit egentlige navn fik Frederikssund omkring Byen er opkaldt efter Frederik d. 3, der også gav byen nogle af de rettigheder, der skulle til for at ladeplads og skibsbro kunne bruges til handel på købstadslignende vilkår. Yderligere fik man i 1665 autorisation til skatteopkrævning på havnen. Frederikssund og Slangerup fungerede imidlertid fortsat som tvillinge-byer, men da halvdelen af Slangerup ved

5 en omfattende brand den 1. maj 1808 brændte ned, ændredes balancen mellem de to byer. På grund af dårlige tider kunne Slangerup ikke mønstre kapitel til at genopføre byen som købstad, men måtte nøjes med huse i den lokale byggeskik: bindingsværk og stråtag. Købstadrettighederne overgik derfor formelt pr. 12. maj 1809 til Frederikssund. Frederikssund by har nu i lidt mere end 200 år fastholdt sin købstadsstatus, som en af de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, der ligger som en ring omkring København. En struktur, der også kan aflæses i Fingerplanen, som er en del af det nuværende landsplandirektiv. Frederikssund by har over tid udviklet sig i takt med skiftende handelsmønstre og infrastrukturer. Således er søvejen ikke længere aktuel som handelsvej, da Roskilde Fjord er for lavvandet til, at de store skibe kan gå ind. Transporten er i stedet omlagt til vej og jernbane.

6 Gamle industriområder og havnen er omdannet til attraktive boligkvarterer og senest er der opført et større indkøbscenter Sillebro Centeret i tilknytning til stationen. Frederikssund har gennem en stram planlægning bevaret mange af de ældre købstadshuse, og byens historie og struktur med veje, grønne områder og pladser er fortsat aflæselig. Arkitekturen, skalaen og finurlighederne er i den grad en værdi, der tilfører byens centrum karakter og charme faktorer man i mange nyere byer kæmper med at tilføje. Lokalplanens indhold Lokalplanens bestemmelser skal sikre, at det fremadrettet vil være muligt at udføre byfortætning og nybyggeri i nøje sammenhæng med byens eksisterende arkitektur og skala, men med mulighed for et anvendelse af et nutidigt formsprog. I den forbindelse åbnes der også mulighed for at udnytte den restrummelighed, der eksisterer på f. eks uudnyttede lofter. I sammenhæng hermed skal lokalplanen åbne mulighed for, at der i fremtiden kan skabes en funktionel sammenhæng med Bløden, som der skal planlægges for i en selvstændig lokalplan. Endvidere skal lokalplanen implementere den trafikpolitik, der blev vedtage af Frederikssund Byråd den 27. maj Desuden skal lokalplanen bringe anvendelsesbestemmelserne i overensstemmelse en nutidig købstad behov for nuværende og fremadrettede behov. Endelig skal lokalplanen sikre implementering af bæredygtige tiltag i forbindelse med nybyggeri og anlæg. Løsningerne skal samtidig tage højde for klimaændringer, herunder håndtering af overfladevand. Forhold til anden planlægning Kommuneplan I kommuneplanens generelle retningslinjer lægges der op til, at der i den fremadrettede planlægning i byerne arbejdes for en øget fortætning med opmærksomhed på muligheden for at skabe bedst mulig tilgang til den offentlige transport fra såvel arbejdspladser som boliger. Dette tema er i overensstemmelse med i Oversigt over

7 statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013, idet det anbefales at fremme udbygningen af de stationsnære arealer. Landsplandirektivet/Fingerplanen Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med Fingerplan 2007 s retningslinjer. Fingerplanen fungerer som landsplandirektiv for hovedstadsområdet. Agenda 21- strategi Frederikssund Kommune anbefaler i sin plan og agenda 21 strategi 2011, at boligudbygningen skal suppleres af omdannelse og fortætning inden for de eksisterende byer, ligesom naturen skal indtænkes i nye boligområder. Der opfordres til nytænkning af boligbyggeriet og bæredygtigt byggeri med fokus på vedvarende energi, nedsættelse af CO2-udslippet og klimatilpasning. Lokalplan nr. 017 indeholder disse elementer og vurderes derfor at være i overensstemmelse med plan- og agenda 21 strategien Eksisterende lokalplaner 30 og 60 Med vedtagelsen af nærværende lokalplan ophæves lokalplan nr. 30 og 60, for den del af lokalplanområdet, der hidtil har været omfattet af førnævnte lokalplaner. Kommunale sektorplaner Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af gældende spildevandsplan for Frederikssund. Området skal seperatkloakeres. Vandforsyning Området skal forsynes af Frederikssund Forsyning. Varmeforsyning Området er - og skal fremadrettet forsynes med fjernvarme, i det omfang det ikke er muligt at opføre 0- energihuse. Klimatilpasning Dele af planområdet ligger under kote Ved særlige vejr- og vindforhold presses havvand ind i Roskilde Fjord. Frederikssund by har senest i december 2013 vist sig meget sårbar overfor vandstigninger i fjorden.

8 Der pågår parallelt med nærværende lokalplan en analyse samt kortlægning af tiltag, der kan håndtere disse ekstreme situationer samt den forventede stigende mængde overfladevand. Løsningerne kan indgå som en integreret del af byrummenes design. Da de endelige løsningsmodeller ikke er kendt endnu tilstræbes en vis rummelighed i planen, idet det må forventes, at Bløden, der ligger udenfor planområdet kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til håndtering af overfladevand. I denne lokalplan fastlægges stuegulvskoter (DVR90) i forhold til de modeller, der anvendes til beregning af mulige scenarier for vandstigninger. Etablering af kælderlokaler under nybyggeri i bymidten tillades ikke, idet det ikke vil være muligt at sikre disse fra oversvømmelse ved voldsomme regnskyl. Frederikssund kommune indgår desuden i et tværkommunalt samarbejde med henblik på at skabe en samlet løsning for kommunerne ved Roskilde Fjord. Trafikpolitik for Frederikssund I maj 2008 vedtog Byrådet en overordnet trafikpolitik for Frederikssund by. Man vedtog, at planlægningen fremadrettet skulle sikre, at den kørende trafik udefra kunne komme hurtigt frem til bymidtens udkant, hvor der skal skaffes muligheder for parkering. I selve bymidten ønskede man at tilgodese de svage trafikanter. Der blevet udpeget mulige placeringer af parkeringshuse i bymidtens udkant. Disse udpegninger blev efterfølgende indskrevet i kommuneplanen. På den baggrund reserveres et areal ved Færgevej til opførelse af p-hus i denne lokalplan. Lokalplanen understøtter i øvrigt trafikpolitikken. Trafiksikkerhed Frederikssund Kommunes trafiksikkerhedsplan 2010 udpeger krydset Østergade/Kochsvej som en lokalitet, hvor der bør foretages tiltag for bedring af oversigtbarheden primært i form af bedre belysning. Der peges også på muligheden af at lave minirundkørsel eller opsætte supplerende signal for de bløde trafikanter. Lokalplanens indhold hindrer ikke, at disse løsninger for det aktuelle kryds kan udføres jævnfør trafiksikkerhedsplanen.

9 Parkering Frederikssund Kommune har revideret anbefalingerne til parkeringsnorm for hele Frederikssund bymidte gennem kommuneplan Den heraf afledte temalokalplan nr. 055 for parkering i Frederikssund bymidte sikrer et mere fleksibelt administrationsgrundlag. Lokalplanen for bymidtens parkering fastlægger en parkeringsnorm for biler baseret på en vis grad af dobbeltudnyttelse jævnfør Vejdirektoratets anbefalinger. Lokalplan nr. 055 fastlægger ligeledes parkeringsnorm for cykler. Parkeringsnormerne sikrer i videst muligt omfang, at bymidten ikke bliver domineret af store parkeringsarealer, som i dele af døgnet står ubenyttede hen, idet det forsat forudsættes at der skal være tilstrækkelig adgang til parkeringspladser i bymidten. Detailhandel Der planlægges ikke udlæg til yderligere detailhandel i bymidten. Forhold til byens andre funk-tioner, herunder støj øgede byggemulighed, der er indbygget i denne lokal- det omfang den enkelte grundejer benytter sig af den plan, vil der blive opført nye boliger i bymidten. Byggeriet vil primært blive etableret væk fra stærkt trafikerede veje og/eller ud mod veje med langsomt kørende trafik. På den baggrund vurderes trafikstøjen i den enkelte bolig at kunne varetages gennem byggelovgivningen. Tilladelser mv. fra andre myndigheder Jordforurening Matriklerne omfattet af lokalplanen kan være kortlagt som forurenede i henhold til Jordforureningsloven. Er dette tilfældet, skal der søges om tilladelse, hvis man ønsker at udføre bygge- og anlægsprojekter på matriklerne eller hvis arealanvendelsen ændres til følsom arealanvendelse. I tilfælde af, at der konstateres jordforurening under byggeprocessen, skal der foretages forureningsundersøgelser, og grundene skal frigives til anvendelse. Frederikssund Kommune er myndighed på området og skal ansøges om frigivelse af grundene til fortsat følsom arealanvendelse. Jordflytning Siden 1. januar 2008 har al jorden indenfor byzonen været områdeklassificeret i henhold til Jordforureningsloven. Jord i et områdeklassificeret område betragtes

10 som lettere forurenet jord, hvor der er pligt til at anmelde flytning af jord, så spredning af forurening undgås. Frederikssund Kommune har udarbejdet et regulativ for områdeklassificeringen. Regulativet for områdeklassificeringen fastlægger, at området er omfattet af områdeklassificering. Derfor skal jordflytninger på mere end 1 m3 anmeldes til Frederikssund Kommune, afdeling for Plan og Miljø, og jorden skal køres til en godkendt modtager. Jorden skal analyseres i henhold til reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen og i forhold til modtagestedets krav. Jordflytninger på mindre end 1 m3 kan flyttes uden anmeldelse eller analyse. Jordflytning i øvrigt skal følge reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen og kan ses på kommunens hjemmeside. Habitatdirektivet Lokalplanområdet er ikke udpeget som internationalt bekyttelsesområde og støder heller ikke direkte op til et sådant. Det kan ikke udelukkes, at der er forekomst af bilag IV arter i lokalplanområdet. Der findes flere ældre træer og uudnyttede loftrum i og omkring bymidten, som kan være yngleplads for flagermus, som er listet som bilag IV art. Det påligger den til en hver tid værende bygherre, at foretage en undersøgelse af området, før eventuelt byggeri igangsættes. Fortidsminder Lokalplanen omfatter et område, der allerede er udnyttet til bymæssig bebyggelse og infrastruktur. Det er derfor næppe sandsynligt, at der i forbindelse med byggearbejde vil gøres egentlige fund. Findes der imidlertid under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af museumslovens 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Roskilde Museum. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en miljøvurdering af planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ordet miljø dækker i denne forbindelse et bredt spekter af forhold omkring natur, ressourceforbrug, levevilkår for mennesker m.v. Lovens formål er at fremme en bæredygtig

11 udvikling. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner skal der altid foretages en vurdering (screening) af, hvorvidt der er behov for at udarbejde en miljøvurdering eller ej. Frederikssund Kommune har ud fra en screening af nærværende lokalplan draget den konklusion, at lokalplanen ikke indebærer, at der skal gennemføres en miljøvurdering, idet lokalplanen kun omfatter et mindre område på lokalt plan, ikke fastlægger rammer for projekter omfattet af lovens bilag 3 og 4, ikke påvirker et udpeget naturbeskyttelsesområde og ikke fastlægger rammer for projekter som må antages at få en væsentlig indflydelse på miljøet..

12 1. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at: Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i 2. Til lokalplanen knytter sig bilag opstille bestemmelser der gør, at det fremadrettet vil være muligt at udføre byfortætning og nybyggeri i nøje sammenhæng med byens eksisterende arkitektur og skala men med mulighed for anvendelse af et nutidigt formsprog - udarbejde retningslinjer for den uudnyttede restrummelighed, der eksisterer på f.eks uudnyttede lofter - sikre eksisterende bevaringsværdi bebyggelse i bymidten - åbne mulighed for en funktionel og hensigtsmæssig tilknytning til Bløden, der ligger udenfor planområdet - implementere den trafikpolitik, der blev vedtaget af Frederikssund Byråd maj bringe anvendelsesbestemmelserne i overensstemmelse med en nutidig og fremtidig købstads behov - sikre implementering af bæredygtige tiltag i forbindelse med nybyggeri og anlæg. Løsningerne skal samtidig tage højde for klimaændringer, herunder håndtering af overfladevand. 2. Områdets afgrænsning Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende ejendomme: Matrikel nummer 7a, 7l, 8, 9a, 10a, 10c, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 23, 24, 25a, 25b, 26a, 27a, 39, 40, 41, 42, 43, 44a, 44d, 44e, 45, 46, 64a, 64b, 64c, 65a, 65b, 66, 67a, 67d, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78a, 78b, 78c, 78d, 78e, 79, 80, 81, 82, 87a, 87b, 87c, 87d, 87e, a, 90, 91a, 91b, 93a, 93b, 95, 96a, 97a, 112e, 150, 151, 152, 153, 155, 156, 157, 158 og 159 Frederikssund Bygrunde, Frederikssund By. Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 1. juni 2013 udstykkes fra disse ejendomme.

13 3. Områdeinddeling og Zonestatus 1. Lokalplanområdet er beliggende i byzonen. 2. Lokalplanområdet inddeles i følgende delområder: Delområde A der omfatter følgende ejendomme: Matr. nr. 7a, 7l, 8, 9a, 10a, 10c, 11, 14, 15, 16, 17, 39, 40, 41, 42, 43, 44a, 45, 46, 87a, 87b, 87c, 87d, 87e, a, 90, 91a, 91b, 93a, 93b, 95, 96a, 97a og 112e Frederikssund Bygrunde. Delområde B der omfatter følgende ejendomme: 18, 20, 23, 24, 25a, 25b, 26a, 27a, 64a, 64b, 64c, 65a, 65b, 66, 67a, 67d, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78a, 78b, 78c, 78d, 78e, 79, 80, 81, 82, 150, 151, 152, 153, 155, 156, 157, 158 og 159 Frederikssund Bygrunde, Frederikssund By. Delområde C der omfatter følgende ejendomme: Matr. Nr. 44 d og 44 e Frederikssund Bygrunde, Frederikssund By. Delområderne fremgår desuden af kortbilag Områdets anvendelse Selv om anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse, kan der drives visse former for erhverv i boligerne (fx lægepraksis, arkitektvirksomhed, dagpleje), når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Den type virksomhed kræver ikke tilladelse i henhold til planloven. *Ejendomme beliggende med bag - og sidehuse mod Mønten, Møntstrædet, Bakkestrædet, sti 7000cc (udgår fra Kirkestræde) og Servicegaden. 1. Delområde A og B Mod strøggaderne Havnegade, Østergade og Jernbanegade skal områderne anvendes til centerformål. Stueetagen skal anvendes til publikumsorienteret handel og service, atelier, gallerier samt restaurationsvirksomhed, men ikke fitnessklubber og spillehaller. Øvrige etager kan anvendes til bolig og/eller liberalt erhverv. 2. Bag - og sidehuse* skal anvendes til boligformål, udvidelse af forhuses eksisterende publikumsorienteret handel og service, atelier, galleri samt restaurationsvirksomhed, men ikke fitnessklubber og spillehaller. 3. Hidtil uudnyttede loftsrum kan indrettes til beboelse. 4. Uagtet bestemmelserne i 4, stk. 1 og 2 kan stueeta-

14 ger, der hidtil har været anvendt til forretning i Havnegade anvendes til bolig under forudsætning af, at stuegulvskoten kan etableres i kote 2.00 (DVR 90). 5. Delområde C Området kan anvendes til opførelse af parkeringshus eller centerformål, idet alle andre byggerier end det i 8, stk.3 beskrevne p-hus udløser krav om udarbejdelse af ny lokalplan. 5. Udstykning Lokalplan-området kan udstykkes i det omfang, det måtte være nødvendigt for planens realisering. 6. Veje og stier Passager fra strøggaderne Havnegade, Østergade og Jernbanegade til bagvedliggende p-pladser og Servicegaden skal bibeholdes. Passagerne fremgår af kortbilag Parkering Bestemmelserne for parkering er i overensstemmelse med temalokalplan nr. 055 vedrørende parkeringsbestemmelser for bymidten 1. Til parkering af biler skal der anlægges: 0,6 p-plads pr. etagebolig og 1 plads pr. øvrig bolig 1p-plads pr. 50 m2 dagligvarebutik 1 p-plads pr. 100 m2 detailhandel 1,5 p-plads pr. 100 m2 kontor/liberalt erhverv. 2. Såfremt parkering af biler ikke kan etableres på egen grund, kan de nødvendige p-pladser erhverves på en anden matrikel indenfor det område af bymidten, der omfatter lokalplan nr Brugsretten til disse p- pladser skal tinglyses både på den matrikel hvorpå p- pladsen etableres og på brugerens matrikel. 3. Der anlægges: 2 cykelpladser pr. bolig 2 cykelpladser pr. 100 m2 butik 2 cykelpladser pr. 100 m2 kontor/liberalt erhverv 4. Såfremt cykel-parkering ikke kan etableres på egen grund, kan de nødvendige p-pladser erhverves på en anden matrikel indenfor den del af bymidten, der er omfattet af lokalplan nr Brugsretten til disse p- pladser skal tinglyses både på den matrikel hvorpå p-

15 pladsen etableres og på brugerens matrikel. 8. Bebyggelsens omfang og placering 1. Delområde A Bebyggelsesprocenten i delområde A fastsættes til 110 %. Dog kan eksisterende uudnyttede loftsrum, inddrages til bolig og tilføjes kviste uagtet overskridelse af bebyggelsesprocenten. " Hvor der kan etableres fortov mod Servicegaden beregnes friareal og bebyggelsesprocent af den enkelte matrikels størrelse som vist ved lokalplanens vedtagelse på bilag 1." Bebyggelse mod Havnegade, Østergade og Jernbanegade skal placeres med facadelinjen i skel mod gade. Byggeri skal spænde over grundes fulde bredde. Yderligere byggeret skal benyttes bagud på matriklen set i forhold til forhusets placering. Hvor eksisterende bygning mod strøggaderne nedrives og erstattes af nyt byggeri (in-fill), skal det oprindelige byggefelts byggelinje mod strøggaden fastholdes. Nyt in-fill-byggeri skal opføres i minimalt 2½ etage maksimalt 3½ etage, idet gesimshøjden ikke må være højere end 12,5 meter. Hvor stueetager, der hidtil har været anvendt til forretning i Havnegade ombygges til bolig skal stuegulvskoten etableres i minimum kote 2.00 (DVR 90). 2. Delområde B Bebyggelsesprocenten i delområde B fastsættes til 110 %. Dog kan eksisterende uudnyttede loftsrum, inddrages til bolig og tilføjes kviste uagtet overskridelse af bebyggelsesprocenten. Hvor der kan etableres fortov mod Servicegaden beregnes friareal og bebyggelsesprocent af den enkelte matrikels størrelse som vist ved lokalplanens vedtagelse på bilag 1. Bebyggelse mod Østergade og Jernbanegade skal placeres med facadelinjen i skel mod gade. Byggeri skal spænde over grundes fulde bredde.

16 Anden bebyggelse skal placeres således, at enten gavl eller facade placeres i en linje 2 meter fra vejskel mod Servicegaden, dog således at det fortsat er muligt at køre i bil ind i gårdrummet fra servicegaden. Ny bebyggelse mod Servicegaden kan opføres i op til 2½ etage. Hvor eksisterende bygning mod strøggaderne nedrives og erstattes af nyt byggeri (in-fill), skal det oprindelige byggefelts byggelinje mod strøggaden fastholdes. 3. Delområde C Der kan opføres et parkeringshus i delområdets fulde udstrækning i maksimalt 3 plan samt udnytteligtagflade, idet bygningens maksimale højde fastsættes til 12,5 meter inklusive værn. Parkeringshuset udføres med fladt tag. Enkelte mindre tekniske bygningsdele så som elevatortårne, ventilationsanlæg med videre kan dog gives yderligere højde op til 16 meter. Ved etablering af parkering på parkeringshuset flade tag, skal det sikres at tilstødende bebyggelse skærmes mest muligt mod indblik, støj, bilos og gener fra lys fra billygter. Etagens værn udføres vigende i forhold til facaden og uden mulighed for, at lys fra billygters lys kan trænge gennem værnet. 4. Alle delområder Der må ikke etableres kælder under nybyggeri. Alt nybyggeri gives en stuegulvskote på minimum 200 cm over kote nul (DVR 90). Ved ombygning af stueetager til fortsat anden lovlig anvendelse end bolig, kan eksisterende stuegulvskote bibeholdes. For samtlige delområder gælder, at der kan etableres tekniske installationer nødvendige for områdets drift uanset bestemmelserne om nyt byggeris placering. 9. Bevaring af bebyggelse For alle bygninger registreret i SAVE i gruppe 1 4 jævnfør bilag 4 gælder, at ejendommene ikke må nedrives uden Byrådets forudgående godkendelse. Derudover må der ikke udføres udvendige om eller tilbygninger uden Byrådets forudgående godkendelse af

17 arbejderne. 10. Bebyggelsens udseende 1. Delområde A og B a. Gadefacaderne skal fremstå i blank tegl, vandskuret tegl eller pudset tegl. b. Ved ændringer af facaden føres den som hovedregel tilbage til den oprindelige udformning. c. Facadeudsmykning bevares og istandsættes eller genskabes som oprindeligt. d. Bygninger mod strøggaderne jævnfør 8, stk. 1 skal have symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem 40 grader og 50 grader. Rygningen skal løbe parallelt med gaden. Ved nyopførelse skal tage beklædes med røde tegltegl. Tagstenenes glanstal må maksimalt være 10 på en skala fra 0 til 100. e. Ved nyopførelse (infill) skal gadefacader opføres med gennemgående gesimsbånd eller tilsvarende markering ved murkrone og hvor stueetagen møder de overliggende etager. f. Nye kviste gives et formsprog som eksisterende, hvis sådanne findes og er bevaringsværdige. Hvor der ikke tidligere har været kviste på tagfladen, kan disse maksimalt gives en samlet udstrækning på 1/3-del af tagfladens længde. Kvistene skal følge facadens rytme. g. Vinduer over bygningens stueplan skal udføres i højformat. Vinduerne skal udføres i træ eller træ/alu. h. Tagvinduer må maksimalt dække halvdelenl af tagfladen. Hvor tagvinduer fungerer som brandredningsvinduer placeres disse kun mod gaden, hvor det ikke er muligt at placere dem mod gården. i. Kvistaltaner placeres i flugt med øvrige kviste, dog således at rækværket holdes bag facadeflugten. Tagflade, tagfod og hovedgesims må ikke gennemskæres. j. Der kan etableres indeliggende tagterrasser. Tagterrassen skal placeres således, at tagflade, tagfod og hovedgesims ikke gennemskæres

18 k. Butiksvinduer i stueplan kan opføres med større glaspartier. Rammer skal udføres i træ eller træ/alu. Vinduespartierne gives en størrelse, således at underetagen opdeles af murpiller i en takt, der korresponderer med de overliggende etagers geometri. Hvor butiksruder udskiftes til beboelsesvinduer tilpasses de nye vinduer husets arkitektur og øvrige vinduesudformning. l. Butiksvinduer må ikke blændes; hverken af selvklæbende folie, reklamering eller ved opsætning af inventar i butikslokalet. m. Hvor eksisterende erhvervslejemål i stueplan konverteres til bolig erstattes eventuelle store glas- og indgangspartier med vinduer tilpasset husets øvrige formsprog. Hvor huset oprindeligt har haft et andet udseende, kan der stilles krav om at facaden føres tilbage til dette, såfremt det er foreneligt med den ansøgte funktion. 2. Side- og baghuse (jævnfør note 4, stk. 2) a. Side- og baghuse skal fremstå i bloktegl eller tegl - som blank mur, pudsede, filtsede, skurrede flader eller en kombination af nævnte overfladebehandlinger. I kombination hermed kan tillades partier i ikkereflekterende metal, glas eller plade. b. Side- og baghuse skal opføres med symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem 40 grader og 50 grader, ensidig taghældning på maksimalt 30 grader eller flade tage. Tagene skal beklædes med røde tegltegl, pap på lister, ikke reflekterende plade eller udføres som grønne tage. Tagstenenes glanstal må maksimalt være 10 på en skala fra 0 til 100. c. Kviste kan maksimalt gives en udstrækning på 1/3- del af tagfladens længde. d. Vinduer skal være i højformat. Vinduerne skal udføres i træ eller træ/alu. 3. Delområde C a.parkeringshuset skal opføres i beton, skalmuret be-

19 ton eller i en kombination af skalmur og plade, perforerede stålplader og/eller sandblæst glas b. Facader skal udføres med en vertikal takt. c. Eventuelt værn på p-husets tagetage skal udføres i beton eller sandblæst glas. 4. Alle delområder a. Porte i eksisterende bebyggelse må ikke blændes eller nedlægges. b. Der må kun anvendes sammenklappelige markiser, der maksimalt kan have en bredde svarende til det vindue, markisen placeres over. c. Tagrender og nedløbsrør skal udføres i galvaniseret stål, kobber eller zink. d. Sekundære bygninger, affaldsstationer, cykelskure og lignende kan udføres i tegl, træ og/eller plade. Tage udføres i pap på lister eller ikke reflekterende metalplade. e. Der kan opsættes solfangere / solpaneler på syd/sydvestvendte tagflader, dog således at der ikke opstår utilsigtede blændingsgener af de omboende. f. Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningens arkitektoniske udformning. Skiltning og reklamering må hverken helt eller delvis dække arkitektoniske elementer som fx udvendige døre, vinduer, gesimser, bånd, indfatninger, murpiller og pilastre, eller have karakter af facadebeklædning eller vinduesafblænding. g. Skiltning på facaden skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. Der må ikke opsættes lyskasser, men gerne løse bogstaver, logoer og symboler, der belyses bagfra, så der opnås en corona-effekt, således at det enkelte bogstav ses med en lysende kant. h. Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m2. Der må maks. placeres et udhængsskilt pr. butik pr. facade. Butikker, der har facade mod to gader (fx en hjørnebutik) må gerne placere et skilt på hver facade. Skiltene

20 kan belyses med nedadrettet spotbelysning. i. Der må ikke skiltes på etagerne over stueetagen. Dog kan der sættes et skilt op i bunden af vinduets indvendige side de steder på 1. sal, hvor der drives erhverv. Maks. størrelse: Vinduets bredde og 40 cm i højden. j. Der må kun opsættes dynamiske, reklameskilte som fx lysaviser eller animerede reklamer efter Byrådets nærmere godkendelse. 11. Ubebyggede arealer 1. Der kan etableres en pladsdannelse, hvor Kirkegade møder Jernbanegade under forudsætning af, at redningskøretøjers kørselsmuligheder på eksisterende vejtraceer ikke hindres. Pladsdannelsen skal godkendes af Byrådet. 2. På de ubebyggede dele af matriklerne i delområde A og B i skel mod Mønten, Møntstrædet, Bakkestrædet, sti 7000cc (udgår fra Kirkestræde) og Servicegaden kan der opføres teglmure i en højde på maksimalt 140 cm, dog således at murene ikke hindre redningskøretøjers adgang til matriklerne. 12. Lednings- og forsynings anlæg 1. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 2. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende må ikke føres synligt på facader. 3. Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg. 13. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i form af fjernvarme samt kloak og - vandforsyning. 14. Ophævelse af byplanved tægt eller lokalplan Lokalplan nr. 30 (vedtaget den 8. maj 1984) og lokalplan nr. 60 (vedtaget den 8. september 1992) ophæves for den del af lokalplanområdet, der hidtil har været omfattet af førnævnte lokalplaner.

21 15. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen gælder også for forhold der ikke kræver byggetilladelse, fx opførelse af carporte, skure og lign. samt hegn og beplantning. Lokalplanens retsvirkninger 1. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre der er indeholdt i planen. 2. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens 19 og 20). 3. I henhold til planlovens 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen. 4. I henhold til planlovens 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med planen. 5. I lokalplanens 13, stk. 1 stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. For bebyggelse der opføres som lavenergibebyggelse, har Byrådet efter Planlovens 19, stk. 4, pligt til at dispensere fra dette krav og efter 20, stk. 2, nr. 3, gives dispensationen uden naboorientering. Vedtagelsespåtegning Således endeligt vedtaget af Frederikssund Byråd den 17. december John Schmidt Andersen borgmester / Ole Jacobsen kommunaldirektør

22

23

24

25

26 Bekendtgørelse Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Den 17. december 2014 vedtog Byrådet lokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Lokalplan nr. 017 tilvejebringer bestemmelser, der sikrer, at det fremadrettet vil være muligt at udføre byfortætning og nybyggeri i nøje sammenhæng med byens eksisterende arkitektur og skala. Der ud over bringes anvendelsesbestemmelserne i overensstemmelse med en nutidig købstads behov nu og i fremtiden. Endelig sikrer lokalplanen implementering af bæredygtige tiltag i forbindelse med nybyggeri og anlæg og tager højde for klimaændringerne, herunder håndtering af overfladevand der sikre en overensstemmelse mellem kommuneplanens rammebestemmelser og lokalplanlægningen. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden den 26. juni 2014 til og med den 18. september Høringen gav anledning til at fremlægge 4 ændringsforslag i supplerende høring i perioden den 3. november til og med den 17. november 2014: 4 stk. 5 vedrørende anvendelsen af delområde C, idet anvendelsen ønskes ændret fra kun at kunne indeholde et parkeringshus til at kunne indeholde parkeringshus eller centerformål, idet alle andre byggerier end p-hus ved udløse krav om udarbejdelse af ny lokalplan. 8 stk. 2 vedrørende byggelinje mod Servicegaden, idet denne rykkes 2 meter tilbage fra vejskel, således at der kan etableres fortov. 8 stk. 2.4 vedrørende etageantallet på 2½ etage mod Servicegaden, idet skal opføres i 2½ etage ændres til kan opføres i 2½ etage. 10 stk. 1 vedrørende krav til facadeændringer, hvor erhvervslejemål konverteres til bolig. De 4 ændringsforslag er indarbejdet i lokalplanen og vedtaget af Frederikssund byråd den 17. december 2014 I den supplerende høring i perioden den 3. november til og med den 17. november 2014 indkom et yderligere en bemærkning, der har givet anledning til følgende præcisering i lokalplanen: "Hvor der etableres fortov mod Servicegaden beregnes friareal og bebyggelsesprocent af den enkelte matrikels størrelse som vist ved lokalplanens vedtagelse på bilag 1." Når lokalplanen er offentligt bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planernes bestemmelser, med mindre der forinden er meddelt dispensation til det. Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen kan, hvad angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden for 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. indtil den 16. januar Klagen bedes sendt til Frederikssund Kommune, så vidt muligt elektronisk på epost@frederikssund.dk Skriv venligst Plan, Vej og Miljø i emnefeltet. Alternativt bedes klagen fremsendt til Frederikssund Kommune, Plan, Vej & Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Efter modtagelse af klagen videresender Frederikssund Kommune din klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

27 Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at du indbetaler et gebyr på 500 kr.. Du vil modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Frederikssund Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen og øvrige detaljer om gebyrregler kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Såfremt du ønsker at indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den offentlige bekendtgørelse. Planen kan ses på bibliotekerne, Administrationscenter Slangerup samt på kommunens hjemmeside Frederikssund Byråd