Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole

Transkript

1 -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole Sammen er vi et hak bedre! Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær Version 2.1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse/Vision... 2 Hvorfor team?... 3 Værdisæt... 5 Mål, handlinger, forudsætninger og ledelse for teamarbejdet... 6 Organisering... 7 Teamkoordinator... 8 Skoleårets planlægning i teamet... 8 Konflikthåndtering i teamet, Coaching og læring... 8 Team udvikling Arbejdsområder og rammer Teammødeform Mødeprocestjek... 18

3 Skolens vision Organisationsteori med henblik på at indfri visionen

4 Hvorfor team? Skolerne organiseres i selvstyrende lærerteam, hvortil der sker en udpræget delegering af ansvars- og kompetenceområder, således at det enkelte team kan vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i en given situation og træffe beslutning om handling. Det er lærerne, der fungerer blandt børnene og har de bedste forudsætninger for at vurdere, på baggrund af drøftelser i teamet og med ledelsen, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det enkelte lærerteam skal udvikle teamsamarbejdet, så der skabes opmærksomhed på hele teamets gode opgaveløsning, og således at det også er i stand til at prioritere og diskutere vanskelige temaer og emner. De selvstyrende team indgår som kollegateam for den enkelte lærer/pædagog i det daglige arbejde, som skitseret i Den tværfaglige model på niveau 2. Det selvstyrende team

5 Værdisæt Følgende værdisæt udgør et fælles grundlag for arbejdet med børn og unge i Viborg Kommune, og er således også de overordnede værdier for det enkelte team: Børne - og ungesyn Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan. Børn og unge Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber. - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv. Forældrene Børn er forældrenes ansvar. - Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel. Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats. - Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet. De professionelle Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne. - Derfor anvender vi den viden, der virker. (fra Lys i Øjnene, Viborg Kommune)

6 Mål, handlinger, forudsætninger og ledelse for teamarbejdet Mål: Alle skolens ansatte med pædagogiskfunktion arbejder sammen i selvstyrende team om at realisere kommunes målsætninger som beskrevet i Lys i øjnene. Det enkelte lærerteam skal udvikle teamsamarbejdet, så der skabes opmærksomhed på hele teamets gode opgaveløsning, og således at det også er i stand til at prioritere og diskutere vanskelige temaer og emner. I teamet taler og lytter alle med lige stor vægt. Handlinger: Alle har ret og pligt til at ytre sig om og tage stilling til fælles pædagogiske anliggender i teamsamarbejdet. Har ret og pligt til at informere og holde sig informeret om anliggender, der vedrører teamet og skolen. Vi støtter hinanden og overholder vedtagne aftaler og regler i teamet. Forudsætninger: I de selvstyrende team reflekterer vi sammen over, hvordan læring og undervisning bliver optimal. Vi arbejder sammen om at udvikle fælles mål for læring og undervisning, som giver mulighed for at fungere i et kreativt, fordoms- og mobbefrit fællesskab præget af gensidig åbenhed og respekt indenfor teamets og skolens rammer. Ledelse: Ledelsen skal skabe dialogprocesser, der er befordrende for udviklingen af skolen, samt den personaleledelse, der er nødvendig for at skabe teamudvikling. Det er en ledelsesopgave at udfordre og udvikle det enkelte lærerteam, så det vil være i stand til at håndtere beslutningsprocesser, konfliktløsning m.m. Det kan ske gennem coaching og supervision. Ledelsen understøtter etableringen af teamudvikling, der giver det enkelte team indsigt i de processer, der skaber det gode teamsamarbejde.

7 Organisering Indskolingsteam Mellemtrinsteam Udskolingsteam Storeteam Storeteam SFO Personale Klub Personale De selvstyrende team organiseres som Indskolingsteamet, Mellemtrinsteamet og Udskolingsteamet. Indskolingsteamet dækker 0. til 3. klasse og udgøres af det pædagogiske personale omkring disse klasser. Mellemtrinsteamet dækker 4. til 6. klasse og udgøres af det pædagogiske personale omkring disse klasser. Udskolingsteamet dækker 7. til 9. klasse og udgøres af det pædagogiske personale omkring disse klasser. Storeteam er en fælles betegnelse for alle team, når der er brug for at alle samles. For hver af de 3 selvstyrende team udpeges der en teamkoordinator.

8 Teamkoordinator Når den nye skolereform realiseres er alle i teamet forpligtet til at løse de opgaver der ligger i teamet. Det er teamets rolle at: o Være bindeled mellem teamet og de andre team samt ledelsen. o Indsamle punkter til dagsorden og udsende dagsorden. o Prioritere punkter til dagsorden. o Være mødeleder. Skoleårets planlægning i teamet Hvert team afleverer primo juni teamets årsplan for det kommende skoleår. Heri indgår: Teammødekalender Opgavefordeling Teamets særlige fokus for det kommende år. Dette fokusområde præsenteres ved 1. TUS og evalueres ved 2. TUS. Teamene kan til enhver tid invitere leder eller pæd. afdelingsledere med til et møde, f.eks. som coach på et bestemt tema. Konflikthåndtering i teamet Konflikter er nødvendige og gode, men de skal håndteres! Konflikt er en drivende kraft i forandring, men konflikters udfald(destruktiv eller konstruktive) afhænger af håndteringen af konflikterne. De enkelte team skal udarbejde en konflikt-plan, så der udvikles et fælles sprog for håndteringen af konflikter i teamet.

9 Coaching

10 Læring Læringscirkel Cirkelen viser sammenhængen mellem individuel og organisatorisk læring. Organisationsniveau Ny viden formidles til andre i organisationen Man bliver på kollektivt niveau enige om at ændre praksis Organisationens Praksis ændres Individniveau Den enkelte får ny viden og ideer til hvordan tingene kan gøres bedre Den enkelte analyserer sine erfaringer Organisationen medarbejdere gør sig nye erfaringer Ved at indføre læringscirkelen håber jeg, at vi har mulighed for at medtænke teorien på elevniveau, fordi det vil være oplagt at skabe læringsmøder sammen med eleverne, selve indholdet på møderne kunne følge et fast design, hvor der tages udgangspunkt i Argysis og Schon 1 s teoretiske begreber om single loop og dobbelt loop læring kan anvendes som forståelsesramme for, hvorledes en organisation/klasse/elev kan bevæge sig til et højere stadie for læring, fra at stille spørgsmålet: Hvordan skal man gøre tingene bedre til hvorfor man skal gøre tingene bedre. Single loop læring er kendetegnet ved at de mål og værdier der styrer adfærden, er taget for givet, man er optaget af at forbedre adfærden. Man tager for givet at det man stræber efter er såvel rigtigt som vigtigt. Dobbelt kredslæring er kendetegnet ved, hele tiden at stille spørgsmål ved værdier og de mål man sætter sig, gerne gennem åben dialog med andre. Dobbelt kreds læring, altså udvikling af evnen til at lære, er kendetegnet ved: 1. Man lægger stor vægt på at få så sand information som muligt 2. Man lægger vægt på at valget af handlingsalternativ skal være baseret på viden 1 Hvordan organisationer fungerer D.I Jacobsen & J. Thorsvik: s 315

11 3. Man bør kontinuerligt vurdere konsekvenser af de handlinger man foretager og stille sig spørgsmålet om, det er det man egentlig ønsker Teorien tilbyder begreber til at skelne mellem viden knyttet til at forbedre eksisterende rutiner, arbejdsmåder og procedurer, og viden der indebærer, at organisationen lærer noget helt nyt, ser verden på en ny måde eller ser nye muligheder. Dobbelt loop læring kan relateres til sidstnævnte, og antages at være nødvendigt for nytænkning. Team udvikling I løbet af et skoleår afholdes der i hvert team 2 TUS(Team Udviklings Samtaler). En i starten af skoleåret(efterår) og en i slutningen(forår). Samtalerne tager udgangspunkt i teamets fælles forberedelse. Både skoleleder og pædagogiskleder deltager i TUS. Fælles TUS forberedelse, efterår: 1. Hvad fungerer godt i teamet i forhold til mål, handlinger, forudsætninger og ledelse for teamarbejdet? a. teamets samarbejde? b. teamets undervisning? c. udvikling af praksis? 2. Hvilke udfordringer oplever I som team? a. Hvordan arbejder I med dem? b. Hvordan kan vi som ledelse støtte jer i det arbejde? 3. Hvilke overvejelser gør I jer for skoleåret? a. Ifht. teamets særlige fokusområde? b. Ifht. hvilke områder vil I udvikle på i teamet? 4. I hvilket omfang kan I bruge Fremtidens skole som retningsgiver for jeres daglige arbejde?

12 5. Hvordan kan modellen om interessesfære/indflydelsessfære bruges i jeres arbejde? 6. Hvad vil i gøre anderledes/mere af allerede fra i morgen? Fælles TUS forberedelse, forår: 1. Hvad har fungeret godt i teamet i løbet af året i forhold til mål, handlinger, forudsætninger og ledelse for teamarbejdet? a. teamets samarbejde? b. teamets undervisning? c. udvikling af praksis? 2. Hvilke udfordringer har oplevet som team? a. Hvordan arbejdede I med dem? b. Kunne vi som ledelse støtte jer i det arbejde? 3. Hvilke overvejelser gør I jer for det kommende skoleår? a. Ifht. fagfordeling? b. Ifht. Hvilke områder vil I udvikle på i teamet? 4. Hvordan har i arbejdet med teamets særlige fokusområde, og hvordan er det gået? 5. Hvordan har modellen om interessesfære/indflydelsessfære været brugt i jeres arbejde? 6. Evaluering af Teamspættebogen

13 Arbejdsområder og rammer Det enkelte lærerteam skal udvikle teamsamarbejdet, så der skabes opmærksomhed på hele teamets gode opgaveløsning, og således at det også er i stand til at prioritere og diskutere vanskelige temaer og emner. Eksempler på områder, hvor teamet kan træffe beslutninger: Omorganisering af undervisningen, herunder ændring/justering af grundskemaet for kortere eller længere perioder, så det bedre matcher teamets muligheder for at skabe god skole for børnene. Planlægge timefordeling og vikardækning af kendte skemaændringer i teamet, f.eks. i forbindelse med temauger/dage, omsorgsdage, seniordage, feriefridage, kurser, etc. Organisering af resursen til elevsamtaler, så de opnår et optimalt fremadrettet udbytte for lærere og elever. Drøftelse og beslutning af, hvordan man mest hensigtsmæssigt udformer en mødestruktur, der tager hensyn til muligheden for fælles forberedelse, gode velfungerende fagudvalg, godt effektivt skole-hjem samarbejde o.a. Vurdering af, hvordan teamet skaber et tilsyn med eleverne, så de oplever nærværende ansvarlige voksne i hele skoledagen, minimerer tendenser til mobning, bliver i stand til at identificere og hjælpe børn i problemer i sociale sammenhænge, samt skaber gode muligheder for en rolig og tryg skoledag med et minimum af konflikter. Drøftelse af hvordan det enkelte team i en konstruktiv dialog kan udmønte et ledelsesinitiativ, således at der sikres den bedst mulige sammenhæng mellem ledelsens intentioner og de betingelser og forudsætninger, der er til stede, for at føre initiativet ud i livet på skolen.

14 Beslutning om, hvordan teamet skaber den bedst mulige kontakt til den enkelte elev og det enkelte hjem med henblik på at fremme forældrenes oplevelse af nødvendig og kvalificeret kontakt mellem skole og hjem. Desuden drøftes det i teamet, hvordan der skabes de bedst mulige betingelser for, at den enkelte elev får de udfordringer, som eleven kan honorere og samstemme dette med forældrene, så de har mulighed for at understøtte skolens indsats. Dette kan blandt andet gøres ved at fordele klasselæreropgaven, så flere lærere deler opgaven og har ansvaret for en mindre gruppe af elever. Drøftelse og vurdering af, hvordan teamet bedst udnytter resurserne både de økonomiske og pædagogiske eksempelvis ved delegering af økonomi til teamet. Teamet vurderer løbende den mest hensigtsmæssige brug af dets samlede resurser, både de fagprofessionelle og de økonomisk tildelte.

15 Teammødeform Med det formål at få mest udbytte ud af den tid vi bruger i team, struktureres teammøderne som følgende: Der afsættes som udgangspunkt 1½ timer til et ordinært møde. Der sættes ikke flere punkter på dagsordenen end det kan nås. Er der for mange punkter foretages en prioritering af teamkoordinatoren, og noget udskydes til næste gang. Punkter der ønskes behandlet på teammødet (ud over de faste punkter) meldes ind til teamkoordinatoren senest 8 dage før mødet. Senest 5 dag før mødet udsender teamkoordinatoren dagsorden og evt. bilag til de enkelte punkter. Hvis der skal eksterne folk(ledelse, SFO, forældre, etc.) med på dele af mødet, skal det fremgå af dagsorden. Tidsrammen skal på forhånd aftales. Alle punkter på dagsorden skal som udgangspunkt være understøttet af skriftligt bilag (det kan bare være overskrifter) og om punktet er til drøftelse, til behandling eller til beslutning. Referat udsendes til godkendelse senest 10 dage efter mødet (kun beslutningsreferat). Referatet sendes til alle teammedlemmer og til ledelsen. Referentrollen går på skift mellem teamets medlemmer. Det er teamkoordinatorens opgave på møderne at være mødeleder og at samle op på de enkelte punkter og lave en konklusion (til brug for beslutningsreferatet). Forslag til dagsorden med fastepunkter for selvstyrende team: 1. Storeteam (Mødet startes i Storeteam, hvis der er punkter, som hører under Storeteam, ellers falder punktet bort -Teamkoordinatorerne er henholdsvis mødeleder og referent for Storeteam) Eksempler på punkter til Storeteam kunne være: a. Orientering fra ledelsen b. Orientering fra TR c. Orientering fra PLC d. Orientering fra elevråd e. Orientering fra fællesbestyrelsen

16 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af referat fra seneste møde 4. Kort opfølgning på sidste mødes procestjek 5. Opfølgning på referat (hvad er der sket med de beslutninger som blev taget) 6. Faste punkter, som altid er en del af dagsordenen: a. Orientering fra teamkoordinatoren (planer, rammer, økonomi) b. Elev obs. (Klassevis gennemgang, hvor man fortæller om situationer, hændelser, ændringer, etc. hos elever, som teamet skal være opmærksomme på eller har brug for at vide) c. Ændringer i skema og/eller holddannelse frem mod næste teammøde. (Er der ændringer i skemaerne? Laver vi alternative holddannelse? Klasser ude af huset? Lærer med ferie, afspadsering, omsorgsdage? d. Ressourcetildeling (IT, AKT, læsevejleder, specialundervisning, helhedsskole, pædagog-støtte, ressourcetimer, etc.) e. Vidensdeling (Er der kommet ny viden til organisationen, som teamet skal orienteres om?) 7. Ad-hoc punkter, som KUNNE være en del af dagsordenen: a. Emneuger b. Regler c. Kompetencecenter indstillinger d. Elevplaner e. Handlerplaner f. Temadage g. Undervisningsmidler h. Forældremøder i. Forældresamtaler j. SSP arrangementer

17 8. Eventuelt 9. Mødeprocestjek Emner som ønskes behandlet under punkt 6 og 7 skal j.fr. ovenstående meldes ind til teamkoordinatoren senest 8 dage før mødet. Alle medlemmer af teamet og ledelsen kan anmode om at få punkter på dagsordenen. Formålet med ovenstående er at vi alle har mulighed for at møde velforberedte til møderne, og at det bliver et udtryk for prioritering og ikke tilfældighed, hvad vi når og hvad vi ikke når på møderne.

18 Mødeprocestjek Individuel evaluering af mødeprocessen. Det var næsten umuligt at Vi holdt os til emnet holde sig til emnet. På sporet - ingen afvigelser. Nogle få bidrog, og der Alle bidrog og ydede en ikke meget opbakning til fællesskabet. Engagement indsats for fællesskabet. Vi talte i munden på hinanden. Hver talte om sit Én person talte og de andre byggede videre op eget. Lytning det, der blev sagt. Der var ingen metodisk fremgangsmåde i løsningen Der var en god arbejdsmetode og system i den måde vi greb tingene Metode an på Teamet fandt i fællesskab Der kom ingen brugbare resultater ud af mødet. Resultater frem til mange konstruktive idéer og løsninger. Udfyldes som sidste punkt på teammødet og afleveres til teamkoordinatoren.