Ledelse og Rådgivning i landbruget

Transkript

1 Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af Niklas Luhmanns sociale systemteori Udarbejdet af: Vejleder: Jø-0062 Arne Lægaard Lektor Mogens Lund

2 Side II Forord Nærværende speciale er det skriftlige udtryk for en proces omkring ledelse og rådgivning i landbrug. Denne proces startede for efterhånden flere år siden med fokus på forskellige områder med relevans for ledelse og rådgivning. Processen indsnævrede sig gennem en række selektioner til at specialet er kommet til at omhandle udvikling af teorigrundlag for landbrugets rådgivning og virksomhedsledelse. I første omgang blev Ralph Staceys tanker om dynamiske feedbackprocesser i komplekse sammenhænge valgt som basis. Senere blev opmærksomheden rettet mod Niklas Luhmanns sociale systemteori. Det skriftlige udtryk er kun en lille del af den proces, det har været at sætte sig ind i nye teorier. Specielt Niklas Luhmanns sociale systemteori er af en art, der hele tiden driver nysgerrigheden til at få afdækket endnu flere lag. Det er en ret abstrakt teoridannelse, men alligevel er den let at relatere til erfaringer fra det virkelige liv. Det gør teorien meget levende. Baggrunden for specialet er mit bachelorprojekt fra 1995 om systemanalyse i produktionsapparatet på en jordbrugsbedrift med henblik på strategisk planlægning af kapacitetsudnyttelse. Udover dette har Mogens Lund, SJFI udarbejdet et notat om udviklingsområder i projektet: Kapacitets- og Finansiel Styring i Landbrugsbedrifter. Afsnittet om ledelse i dette notat faldt godt i tråd med det fokus på ledelse og rådgivning, jeg har haft i de seneste år. I forbindelse med specialet vil jeg takke en række personer for givtige diskussioner om emnet for specialet. Talløse s er røget frem og tilbage til Henrik Brix Kronborg, som har givet et modspil fra en helt anden synsvinkel på mange områder. Jens Erik Ørum skal have tak for konstruktiv kritik efter gennemlæsning af afsnit i løbet af skriveprocessen og Mogens Lund skal have tak for god vejledning i forløbet. Derudover vil jeg sige tak til SJFI for at stille skriveplads til rådighed for mig til skrivning af specialet. Til allersidst vil jeg sige tak til mine forældre, søskende og gode venner for at have vist tålmodighed overfor mig, når jeg skulle bruge en mur til at spille bold mod med afprøvning af argumenter i forbindelse med specialet. Valby, d. 1. maj 1998 Arne Lægaard

3 Side III

4 Side IV Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING SYNSVINKEL HYPOTESE SYSTEMTEORETISK GRUNDLAG SYSTEM I KAOS DEN STØRSTE KOMPLEKSITET SYSTEM/OMVERDEN - DEN FØRSTE FORSKEL SOCIAL SYSTEMTEORI PSYKISKE OG SOCIALE SYSTEMER STRUKTUREL KOBLING OG OPERATIV LUKNING KOMMUNIKATION MENING IAGTTAGELSE OG SELVIAGTTAGELSE SELVREFERENCE ELLER FREMMEDREFERENCE KOMPLEKSITET OG REDUKTION AF KOMPLEKSITET KONTINGENS TID PROCESSER I DEN SOCIALE SYSTEMTEORI LÆRING AUTOPOIESIS KONSTRUKTIVISME ENKELTLOOP- OG DOBBELTLOOP-LÆRING PÅVIRKNING FEEDBACK BESLUTNINGSRATIONALITET FEEDBACKFORMER LIGEVÆGTE GODE OG ONDE CIRKLER RISIKO OG MODNINGSPROCES DYNAMISK PROCES I SOCIALE SYSTEMER EKSEMPLER PÅ PROCESSER OG STRUKTURER JORD-MASKIN SPIRAL GODE OG ONDE CIRKLER I RÅDGIVNING GODE OG ONDE CIRKLER I LEDELSE GODE OG ONDE CIRKLER I ORGANISATIONER PLANLÆGNING TILLID ØKONOMISKE UDVIKLINGSFORLØB... 39

5 Side V 4.8. EKSEMPEL OM EMBALLAGE TIL MALING EU'S LANDBRUGSPOLITIK SAMMENFATNING DEN SOCIALE SYSTEMTEORI I LEDELSE SOCIALE SYSTEMER - FORMELLE OG UFORMELLE LANDMÆNDS FORMELLE OG UFORMELLE SOCIALE SYSTEMER LANDMANDEN SOM LEDER SYNTESE DISKUSSION AF SYNTESE SAMMENFATNING AF SYNTESE OG ANTAGELSER PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL LEDELSESRÅDGIVNING RÅDGIVEREN SOM NAVIGATØR FREMTIDIG RÅDGIVNINGSPROCES MÅL FOR RÅDGIVNINGEN UDVIKLING AF RÅDGIVNINGEN KAN DET LADE SIG GØRE? KONKLUSION LITTERATURLISTE... 73

6 Side 1 1. Introduktion Landbruget opfatter sig selv som en selvstændig kulturform med egne institutioner. Landbruget har dermed konstitueret sig selv som et socialt system, der vedligeholder sig selv og udvikler sig på baggrund af egne elementer. Landbrugets omverden er det øvrige samfund. Landbruget iagttager og forstår hændelser i det øvrige samfund på baggrund af landbrugets egen opfattelse af virkeligheden. Udefrakommende påvirkninger bliver mødt med vilje til tilpasning på baggrund af en oplevet nødvendighed af, at få solgt den mængde fødevarer, landbruget ikke kan forbruge internt. Tilpasningen sker udfra landbrugets egen opfattelse af hvad, der skal tilpasses til. Den strukturelle kobling mellem landbruget og det øvrige samfund opfattes som en nødvendighed for overlevelse af begge systemer i deres nuværende situation. Situationen er dog den, at en stor del af landbrugets produktion eksporteres, og at det øvrige samfund importerer en del af sine fødevarer. Landbruget kan stort set frit vælge hvilke markeder, produktionen skal afsættes på. Den strukturelle kobling er altså ikke så stærk på det økonomiske område. Derimod ses en stærk kobling på det politiske område og juridiske område. Da landbruget er en del af helheden landbrug/det øvrige samfund, får det øvrige samfund i den demokratiske proces stor indflydelse på lovgivningen for landbruget. Bliver afstanden i opfattelse af virkeligheden for stor mellem landbruget og det øvrige samfund, er det dermed det øvrige samfund, der har den demokratiske ret til at lægge bindinger på landbrugets udfoldelse. Dette taget i betragtning, må landbruget øge kommunikationsindsatsen overfor det øvrige samfund i et sprog, det øvrige samfund kan forstå. Når det øvrige samfund opfatter landbruget som et selvstændigt system i samfundet, er det ikke mindst på grund af manglende forståelse fra begge sider af modpartens kommunikation. Landbruget har i tidens udviklet sig fra bedrifter, hvor der var flere medarbejdere, til bedrifter, der blev mekaniseret, så der kun var arbejde til landmanden selv. Dermed stod landmanden alene med alle arbejdsopgaver og ledelsesfunktioner, så der ikke var brug for sociale interaktioner i ledelsesøjemed. Siden har landbruget gennemgået en udvikling fra små og mellemstore familiebrug til mellemstore og større landbrug med flere medarbejdere. Den nye

7 Side 2 virkelighed er endnu ikke fuldt indkorporeret i bevidstheden, og bl.a. forskning og rådgivning mangler teorigrundlag for at opbygge et nyt sæt ledelsesværktøjer i landbruget. Det øvrige samfund har befundet sig i den industrielle tankegang længe. Nu er det ved at gå videre til en post-industriel tankegang med større vægt på produktion af viden. Denne udvikling påvirker landbruget på mange fronter gennem f.eks. lovregulering, kundekrav til produkter og international konkurrence på eksportmarkederne. Aktørerne i landbruget polariserer sig omkring deltidsbrug og større landbrug med flere medarbejdere. Polariseringen skyldes mange faktorer. Gruppen af mellemstore landbrug er uddøende på grund af teknologisk udvikling, påvirkninger fra det øvrige samfund og måske også længere skolegang og ændrede kønsrollemønstre. Kvinderne på landet tager på arbejde udenfor bedriften istedet for at være en del af dagligdagen på bedriften. Dermed mister begrebet familiebrug sin berettigelse. Et landbrug har tilsyneladende en rationel virkelighed, hvor landmanden er driftsleder. Det er op til landmanden selv at lede landbruget med de rådighed værende ressourcer. Landmanden er i denne forestilling sin egen herre og tager suverænt alle beslutninger for sit landbrug. Beslutninger, som tages med udgangspunkt i landmandens egen forestilling om godt landmandskab. Dansk landbrug gennemgår løbende en strukturudvikling, hvor de enkelte landbrug efterhånden er blevet større med flere medarbejdere. Dermed er der kommet flere parter internt på landbruget i dagligdagen til at påvirke landmandens forestillinger. I denne strukturudvikling er de ledelsesmæssige kvalifikationer ikke altid taget i betragtning. Investeringer i jord og produktionsanlæg sker tilsyneladende på baggrund af tekniske og økonomiske kalkuler uden overvejelser om landmandens lederevner. Udvidelser af produktionssystemet med jordkøb og udvidelse af husdyrproduktionen foretages ofte af midaldrende landmænd med 7 års skolegang og et landbrugsskoleophold. Disse landmænd er vant til at klare alle opgaver selv inklusive den driftsmæssige administration på deres landbrug. Ved overgangen til at blive leder for en række medarbejdere skal disse midaldrende landmænd til at skifte paradigme. De skal til at ændre opfattelse af

8 Side 3 deres rolle som landmænd og dermed ændre opfattelse af virkeligheden for deres landbrug. En påstand kan være, at det er de ikke klar over på forhånd. Paradigmeskiftet består i, at der kommer flere medarbejdere på bedriften med hvert sit ansvarsområde. Disse ansvarsområder er delsystemer i produktionssystemet. Delsystemerne har alle relationer til de andre delsystemer og relationer på tværs af systemgrænser. Landmandens hovedansvar ligger nu i et ledelses-/styresystem. Lederrollen består nu af et totaløkonomisk overblik over landbruget, menneskekundskab i forhold til medarbejderne og ikke mindst udprægede samarbejds- og forhandlingsevner i forholdet til eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Udover de interne ændringer i landbruget er der sket betydelige ændringer i omverdenens forhold til og syn på landbruget. Landbruget lever i dag i en politisk virkelighed, hvor forbrugerkrav og folkestemninger har stor betydning for de fremtidige forhold for produktionen. Disse og mange andre påvirkninger fra tilsyneladende uvedkommende interessenter må tages i betragtning af den enkelte landmand. Landbrugets image har fået betydning for den enkelte landmand nu, hvor det øvrige samfunds kendskab til landbruget i høj grad stammer fra medierne. Den nære kontakt mellem landbruget og den øvrige befolkning i form af familierelationer bliver mindre og mindre. Den politiske virkelighed er også i landbrugets egne organisationer. De er ledet af folkevalgte landmænd. Disse organisationer beskæftiger sig med generel erhvervspolitik, branchespecifik lobbyvirksomhed og med at drive erhvervsvirksomhed. Andelsselskaberne kan betragtes som erhvervsvirksomheder med en folkevalgt politisk ledelse til varetagelse af den strategiske ledelse af verdensmarkedsorienterede fødevarevirksomheder. I modsætning til den rationelle opfattelse af landmanden som suveræn beslutningstager på sin egen bedrift indgår landmanden nu i komplekse sammenhænge, hvor rationalitet kan betragtes som at få det bedste ud af situationen til hver tid udfra internt og eksternt fastlagte rammer. Tendenser til større spredning af rådgivningsniveau og bredde begyndte allerede at vise sig i 80'erne. Ikke mindst viste et behov sig for rådgivning om virksomhedsstyring og strategisk planlægning. Det medførte et arbejde med udvikling af strategisk planlægning/langsigtet bedriftsrådgivning. Samtidig følte rådgivningen sig presset af det antalsmæssige fald i

9 Side 4 medlemsgrundlaget blandt landmændene. Set i forhold til antallet af landmænd og landbrugsproduktionens stigning er rådgivningsmængden dog ikke faldet, da landmændene har vist sig at bruge rådgivningen mere end tidligere Problemformulering Ledelse af de større landbrug har væsentlig betydning for værditilvæksten i produktionssystemet. Derfor er fokus på ledelse i forskning indenfor jordbrugsområdet en forudsætning for en fremtidig udvikling af ledelse i landbruget og rådgivning i ledelse i landbruget. Udfra en betragtning om at ledelse er sociale interaktioner og dynamiske processer mellem personer, kan teorier om sociale systemer og dynamiske feedbackprocesser så bruges til udvikling af ledelsesrådgivning i landbruget? 1.2. Metode Specialet er overvejende en teoretisk belysning med fokus på sociale systemer i virksomhedsledelse. Primært er det en systematisk opbygning af et begrebsapparat med forklaring af de begreber, der indgår i den sociale systemteori, i forhold til ledelse i landbruget. Dette fører til formulering af en syntese for ledelse. Sekundært bliver begrebsapparatet brugt som grundlag for tanker om udvikling af rådgivning i virksomhedsledelse i landbruget. Metoden kan med andre ord beskrives på følgende måde: Der er en virkelighed, som dækker alt. Den virkelighed opfattes forskelligt. Hver enkel person nedbryder virkeligheden i en mental model. Denne model er her en systemteoretisk nedbrydning af virkeligheden. Der vælges en interessesfære, som her er ledelse, og en synsvinkel på interessesfæren. Denne synsvinkel er her at betragte ledelse i landbruget som processer i sociale systemer. Synsvinklen bruges ved gennemgangen af teorier om ledelse og eksempler fra landbruget. Udfra dette drages en syntese for sociale systemer i ledelse i landbruget. Syntesen skal gerne kunne bruges til udvikling af nye teorier for rådgivning i ledelse af større landbrug Afgrænsning For ikke at brede sig over for meget er specialet blevet begrænset en del med følgende afgrænsninger.

10 Side 5 Virkeligheden er konstrueret gennem subjektiv opfattelse som en række systemer. Ledelse er dynamiske processer i sociale systemer. Landbrugsbedriften består af flere enheder i en helhed. Landbrugsbedriften er selv en enhed i en større helhed. Ledelse omfatter landbrugsbedriften og forholdet til helheden landbrugsbedriften indgår i. Ledelse i dagligdagen er en del af den langsigtede udvikling. Da målet med specialet er at bidrage med teorigrundlag til udviklingen af ledelsesrådgivning, er målgruppen begrænset til at omfatte udviklerne af ledelsesrådgivning. Sekundært henvender specialet sig også til andre med generel interesse i ledelse i sociale systemer, da sociale systemer selvfølgelig også findes i alle mulige andre sammenhænge Synsvinkel Synsvinklen på ledelse i landbruget er iagttagende uden på forhånd at påberåbe sig objektivitet, da objektivitet i praksis som grundantagelse anses for værende absurd. Beskrivelsen af iagttagelserne er subjektive i forskellige sammenhænge. Grundlaget for beskrivelsen af iagttagelserne og brugen af teorien til forklaring af beskrivelsen er selvfølgelig forudgående iagttagelser og læringsprocesser gennem et helt studieforløb. Dermed er det også sagt, at specialet er et produkt af opfattelser af virkeligheden, abstraktioner af virkeligheden og teorier dannet på baggrund af disse abstraktioner af virkeligheden. Sprogbrugen bliver til tider lidt abstrakt og til tider lidt frisk og luftig, da det trods alt er et emne med relation til levende og dynamiske begreber. På nogen områder bliver den dybe tallerken ikke genopfundet, men bare uddybet. På andre områder bliver begreber behandlet, som hidtil ikke i større målestok har fundet anvendelse i landbrugets ledelsesrådgivning Hypotese En hypotese er et udtryk for en grundantagelse om et emne, før emnet bliver genstand for en nærmere undersøgelse. For dette speciale lyder denne grundantagelse som følger: Alt er relativt, og forståelsen af alting afhænger af iagttageren af alting.

11 Side 6 Udfra denne grundantagelse frembringes påstande og hypotetiske teorier. I løbet af senere teorigennemgang og diskussion af disse bliver de enten skudt i sænk eller viser sig i stand til at holde vand. På denne måde vil følgende udsagn blive brugt: Landmanden, medarbejdere og samarbejdspartnere er omverden for ledelse. Landmand, medarbejdere og samarbejdspartnere kan skiftes ud, men ledelse består. Visioner er udtryk for landmandens forestilling om landbrugets muligheder på det tidspunkt, hvor visionen formuleres. Senere kan processer medvirke til et gab mellem den formulerede vision og virkeligheden, og så må visionen rettes til. Landmandens forestillinger om landbrugets muligheder ændres ved kritisk syn på forudsætningerne for forestillingerne. Når visionen for landbruget er forældet, har landmanden ændret sin forestilling om sit landbrugs muligheder i forhold til den formulerede vision. Mål for produktionen er kortsigtede og flydende til brug for forudsigelse af produktionsresultater. Visioner for produktionen og de for produktionssystemet gældende faktorer er mere konsistente og langsigtede. De følgende udsagn er mere specifikt rettet mod landbruget og vil ikke direkte blive diskuteret eller vurderet senere. Derimod kan de være medvirkende til at sætte tanker i gang om problemstillinger for ledelse i landbruget: Strukturudviklingen i landbruget har nødvendiggjort et større administrativt arbejdspres på landmanden som driftsleder, og taget opmærksomheden fra ledelse af det nu større landbrug. Medarbejderne har ikke fået overdraget det nødvendige ansvar for deres arbejdsområde. Det giver problemer, når landmanden er optaget i andre dele af produktionen. Fremtidens landbrug er en virksomhed og ikke en livsform, hvor familiens dagligdag udelukkende drejer sig om landbruget. Dermed er landmanden nu medlem af to grupper. Den ene er gruppen af interne og eksterne interessenter i produktionen, hvor han er leder. Den anden gruppe er familie og venner, hvor han til dels skal lægge lederrollen fra sig. Rådgivningens fremtidige rolle i forhold til landbrugets virksomhedsledelse er at sortere i den viden, der er tilgængelig. Informationsstrømmene er så enorme, at landmændene skal have hjælp til at sortere og vælge de rigtige informationskanaler.

12 Side 7 2. Systemteoretisk grundlag Valget af teorier til opbygning af grundlag til det videre arbejde med ledelse og rådgivning er faldet på Niklas Luhmanns sociale systemteori. Den giver på et ret abstrakt plan gode forklaringer på de processer, der foregår mellem mennesker, og opfatter ikke organisationer som mekaniske enheder, men som sociale systemer i komplekse sammenhænge System i kaos den største kompleksitet Universet er det største og mest ukendte begreb. Der bliver hele søgt efter forklaringer på dele af det og forskningen søger at komme længere og længere ud i rummet, for at få en afklaring af det ukendte. Universet er at betragte som et system af kaos. Jorden er et delsystem af universet. Resten af universet er omverden for jorden. Mange niveauer længere nede findes en landbrugsbedrift med et produktionssystem indeholdende jord, kapital og arbejdskraft. De tre elementer er grundlæggende begreber i den mikroøkonomiske litteratur, som er udviklet i en tid, hvor landbruget var det største erhverv i de fleste lande. Systemteori kan reducere kompleksiteten i verden ved at lægge en forskel ind mellem hvad, der er system, og hvad, der er omverden for systemet. Ved at betragte den største kompleksitet som kaos må det lige forklares hvad, der ligger bag dette begreb. For de fleste er associationen ekstrem uorden eller rod, når ordet kaos nævnes. Videnskaben påpeger, at der er tale om orden i uorden. At kaos består af mange former for orden, uden at nogen kan overskue den samlede mængde af orden. System i kaos eller orden i uorden kan anskueliggøres ved at tænke på en labyrint med flere mulige veje til flere mulige udgange. Ved at kunne overskue mere af labyrinten bliver labyrintens kompleksitet reduceret. Forståelsen af labyrinten svarer temmeligt godt til forståelsen af strukturerne i kaos. Overblik over den imaginære labyrints gange svarer til kendskabet til systemets manøvremuligheder i forhold til omverdenen. Kommer systemet til en blindgyde, må det foretage et valg mellem at slå hul i væggen for at komme hurtigt til en udgang eller at gå tilbage og ændre på nogle beslutninger om valg af retning. Kommer systemet til et punkt med flere mulige valg af retning skal det foretage et valg mellem de

13 Side 8 mulige retninger for at komme videre og til sidst komme ud af labyrinten. Når udgangen er nået, er målet nået. Systematisk opbygning af en model til forenkling af virkeligheden er en metode til forklaring af forudsætninger og årsager til virkninger. Virkeligheden bliver beskrevet med et sprog, som består af symboler. Beskrivelser af virkeligheden med symboler bliver til modeller af virkeligheden. Modellernes udseende bestemmes af vinklen, virkeligheden iagttages fra, og hvilken forskel, der lægges til grund for en skelnen mellem system og omverden. Fortolkningen af modellernes udseende afhænger af den værdi, en iagttager lægger i modellens symboler. I en sædvanlig undervisning i økonomi finder man ligevægtstilstande og peger på, at et økonomisk system - uanset størrelsen - vil søge hen imod denne ligevægt. Ændrer forudsætningerne sig ændrer ligevægten sig også, og det økonomiske system befinder sig et nyt sted. For at finde ud af, hvor ligevægtstilstanden findes, må forudsætningerne for den og årsagerne til at disse forudsætninger ændres kendes. En grundantagelse for modeller til udregning af ligevægtstilstande er, hvorvidt systemet er lukket eller åbent. Åbne og lukkede økonomiske systemer Økonomien er åben, når forudsætninger for interne processer påvirkes af eksterne forudsætninger, som er uden for systemets kontrol. Økonomien er lukket, når alle forudsætninger kontrolleres. Den lukkede økonomis udvikling er forudsigelig, da alle parametre er kendte. En forudsætning for den åbne økonomi er, at enhederne er lukkede. De interne operationer i en enhed påvirker andre enheder på lige fod med de interne operationer i enhver anden enhed. Det gør den åbne økonomi uforudsigelig. Den åbne økonomi kan betragtes som et mønster af tilfældige hændelser. Dette forstås som kaos, hvor der er struktur i processen eller regelmæssig uregelmæssighed. I den åbne økonomi handler aktørerne udfra hver deres sæt af beslutningsregler. Kendskab til mange beslutningsregler formindsker kompleksiteten og dermed uforudsigeligheden i den åbne økonomi.

14 Side System/omverden - den første forskel En væsentlig antagelse for al systemteori er, at systemer kun er systemer i kraft af en forskel mellem system og omverden. Det er forskellen mellem system og omverden, systemet bliver beskrevet på baggrund af. Alle systemer er dele af en større helhed, bortset fra den største kompleksitet: Universet. At tale om systemer kræver en grænse til andre systemer. Disse grænser udgøres af forskellen mellem systemet og dets omverden. Begreberne intern og ekstern bruges som synonym for forskellen system/omverden. En sammensætning af begreberne system og relation mellem systemer giver indtryk af, at systemer udøver dynamiske processer og påvirker hinanden gennem disse processer ved hjælp af feedback. Hvordan relationer mellem systemer udøves er interessant, når forskellen mellem system og omverden lige er påvist. Med denne forskel kan det også fastslås, at systemer ikke kan overlappe hinanden. Ses et geografisk afgrænset område som Danmark som et økonomisk samfundssystem, er dansk landbrug et delsystem med udveksling af fødevarer med de andre delsystemer til gengæld for penge. Forskellen mellem dansk landbrug og resten af samfundet er produktion af fødevarer. Det styrende for produktionen af fødevarer er ikke hverken jord, kapital eller arbejdskraft. Derimod har kommunikation mellem dansk landbrug og resten af det danske samfund den største indflydelse på hvilke fødevarer, landbruget producerer, og hvordan de produceres. Kommunikation er i den henseende ikke en del af et økonomisk system, men derimod en social foreteelse. Det viser, at der ved siden af det økonomiske system er et socialt system. Udover de økonomiske og sociale systemer er der for eksempel også et biologisk system i naturen, hvor landbruget selvfølgelig indgår. For at producere fødevarer bruger landbruget ressourcer fra naturen. Det er f.eks. solenergi, regnvand og næringsstoffer i jorden. Der sker en biologisk tilvækst. Den jord, hvor tilvæksten finder sted, har en værdi baseret på bytteforholdet fødevarer/penge i det økonomiske system, bestemt af kommunikation i det sociale system. Størrelsen af den biologiske værditilvækst bestemmes altså indirekte af kommunikation om, hvilken værdi tilvæksten har. Hvilke fødevarer landbruget producerer, styres af kommunikation om bytteforholdet for den biologiske værditilvækst mellem

15 Side 10 landbruget og det højest bydende af de omgivende systemer. Stedet for afgørelse af bytteforholdet er det, der normalt kaldes markedet Social systemteori I det foregående blev markedet og kommunikation omtalt. Markedet er i den forbindelse et rum mellem forskellige aktører med interesse for det samme produkt. Mellem dem findes kommunikation i form af for eksempel tilbud og køb af dette produkt. Den enkelte aktør på markedet kan kun se den kommunikation, de øvrige aktører udsender. De bagvedliggende motiver hos en aktør for et tilbud eller for køb af et produkt kan de øvrige aktører på markedet ikke se. Markedet er derfor at betragte som et socialt system på det økonomiske plan. De sociale systemer udgør rummet for kommunikation mellem personers psykiske system. Hvad sociale systemer er, samt hvordan de er opbygget og virker, bliver behandlet i de følgende centrale afsnit for forståelsen af ledelse som dynamiske processer i sociale systemer. Gennem de sidste 30 år har Niklas Luhmann skrevet utallige værker og artikler. Hovedværket Die Soziale System om den sociale systemteori kom i Siden da er denne teori blevet udbygget og udviklet til en generel systemteori til brug indenfor stort set alle sociale systemer. Først i de senere år er opmærksomheden i Danmark blevet rettet mod Luhmann. Det er medvirkende til, at en del af hans værker og artikler efterhånden er blevet oversat til dansk fra tysk. Som en start til forståelse af Luhmanns lidt abstrakte tankegang kan det anbefales at læse andre forfatteres introduktioner til Luhmanns teorier om sociale systemer, inden man selv giver sig i kast med at læse hans værker. Ved en kronologisk læsning af de følgende afsnit bliver visse af begreberne i Niklas Luhmanns sociale systemteori nævnt i andre sammenhænge, før de forklares udførligt. På sin vis er det en parallel til den virkelige verden, hvor Søren Kierkegaard meget præcist har udtrykt et menneskes udvikling gennem livet således: "Man lever livet forlæns, men forstaar det baglæns". Årsagen til dette er at Luhmanns teorier er labyrintiske og ikke hierarkiske. De enkelte begreber griber ind i hinanden. Begreberne er i sig selv at betragte som elementer i et autopoietisk system. Dermed kan Luhmanns teorier betragtes som et system, der iagttager sig selv og danner sine elementer på baggrund af de andre elementer.

16 Side Psykiske og sociale systemer Mennesket indeholder flere systemer, hvoraf det psykiske system er et. Sociale systemer ligger ifølge Niklas Luhmann (Kneer & Nassehi, 1993) udenfor mennesket. De er dermed omverden for mennesket. I de sociale systemers omverden ligger de psykiske systemer. Sociale og psykiske systemer er hinandens omverden og dermed forskellige fra hinanden og alligevel afhængige. Sociale systemers grundelement er kommunikation og psykiske systemers grundelement er bevidsthed. Bevidstheden i det psykiske system udgøres af tanker og forestillinger. Imellem de to systemtyper er der ikke noget overlap, da bevidsthed og kommunikation er to medier uden direkte forbindelse. Det psykiske systems bevidsthed udgør den enkelte persons individuelle mentale model af virkeligheden i form af tanker og forestillinger. Modsætningen til det er det sociale system, der har flere psykiske systemer som omverden. Psykiske systemer består til enhver tid og udvikler sig fra fødsel til død. Eksistensen af det psykiske system følger dermed eksistensen af de øvrige systemer i mennesket. Sociale systemer findes på tre niveauer: Samfundssystemer, organisationssystemer og interaktionssystemer (Kneer & Nassehi, 1993). Hvordan de enkelte sociale systemer afgrænses, afhænger af hvilken forskel, der lægges til grund for betragtningen system/omverden. Samfundssystemer kan eksempelvis være geografisk afgrænset, etnisk afgrænset eller funktionsmæssigt afgrænset. Dansk landbrug kan betragtes som et samfundssystem med en geografisk og funktionsmæssig afgrænsning. En tysk landmand er ikke med i dette sociale system. Det samme er tilfældet for en dansk tømrer. Organisationssystemer er sociale systemer med fast tilknytning til en række psykiske systemer. Typisk har organisationen et formål, der for eksempel kan være at producere færdigretter af kartofler. Organisationssystemet kan også have et politisk formål, hvor eksemplet kan være en landboforening. Interaktionssystemer er den mindste form for socialt system. Interaktion mellem nogle få psykiske systemer udgør et socialt system, der kan være fast eller ganske flygtigt.

17 Side 12 I det hele taget karakteriseres sociale systemer ved kun at eksistere så længe, de bærer en mening i kommunikationen. Når meningen med kommunikationen forsvinder, forsvinder det sociale system. Måske opstår et nyt socialt system med en anden mening med de samme psykiske systemer i omverdenen. Indenfor landbruget som organisationssystem er der sket en udvikling. Førhen var det et hierarkisk opdelt system med husmænd, gårdejere, proprietærer og godsejere, som alle havde alle driftsgrene på deres landbrug. Denne opdeling er nu blevet afløst af opdeling af landbruget i funktionelt differentierede systemer af svineproducenter, mælkeproducenter, minkavlere, planteavlere osv., som har specialiseret sig i en enkelt driftsgren. Landbruget som helhed er i sig selv også et funktionelt differentieret system i forhold til resten af samfundet Strukturel kobling og operativ lukning De sociale systemer kan ikke operere i de psykiske systemer eller i biologiske systemer. De er lukkede for omverdenen. Men alligevel påvirkes de sociale systemer af deres omverden. Uden overlap mellem systemerne er der en anden sammenhæng mellem dem. Denne sammenhæng kaldes af Humberto Maturana for strukturel kobling (Luhmann, 1997). Strukturelle koblinger er temaer for bevidsthed og kommunikation. I de strukturelle koblinger ligger valg af hvilke påvirkninger, systemerne reagerer på. Den strukturelle kobling forholder sig til valget af struktur for kommunikationen i de sociale systemer. Systemer overlapper ikke andre systemer. Selvom systemer er åbne for iagttagelser og påvirkninger, er der en operativ lukning. Det skal forstås således, at systemer samarbejder i strukturelle koblinger. Den operative lukning sker ved at forudsætte en forudgående udvikling, som endnu ikke er tilpasning (Luhmann, 1997). Eksempelvis er et system af svineproducenter forudsat af en specialisering af husdyrproduktionen. Svineproducenterne kan derefter tilpasse sig og udvikle sig indenfor det system, de udgør. Svineproducenternes udvikling bestemmes ikke af for eksempel mælkeproducenter. Den bestemmes af elementer indenfor systemet af svineproducenter. De udvikler sig altså udfra egne påvirkninger og tilpasser sig i forhold til omgivelsernes påvirkninger. Ligeledes kan markeder indeholde handel med vidt forskellige produkter. Et produktmarked for sojabønner lukker sig omkring handel med sojabønner og kobler sig til aktører på

18 Side 13 markedet med interesse for sojabønner. Kommer markedet til at bestå af både sojabønner og for eksempel bananer, er det ikke længere kun et marked for sojabønner. Så er det et marked for sojabønner og bananer. Forholdet mellem mennesker bliver kommunikeret i sociale systemer. Sociale systemer har alle mindst to tiltrækningspunkter (Kneer & Nassehi, 1993). Tiltrækningspunkterne er den strukturelle kobling mellem det sociale system og de psykiske systemer i det sociale systems omverden. Disse koblinger indeholder spændinger mellem det psykiske systems bevidsthed og det sociale systems kommunikation. Spændingerne afgør strukturen i det sociale system og virkningen af iagttagelsen af det sociale systems kommunikation i det psykiske system. På markedet består den strukturelle kobling af aktørernes kobling til markedet. Markedet kunne ikke bestå uden kobling til mindst to aktører. De to aktører handler med hinanden gennem kommunikation om værdien af et produkt. Her blev der fundet en forklaring på problemet med relationer mellem systemer. Da systemer ikke overlapper hinanden eller står i direkte forbindelse med tilsvarende systemer, sender de derimod noget ud i et mellemliggende system. I dette tilfælde er det mellemliggende system et socialt system. Dette noget i det mellemliggende system kan modtagersystemet vælge at tage mod. I det sociale system sker modtagelsen ved det psykiske systems iagttagelse af indholdet i det sociale system. Det psykiske system vælger at iagttage det, den kan bruge i det sociale system, i forhold til forudgående iagttagelser Kommunikation Det sociale system indeholder kommunikation, der som medie overfører mening (Luhmann, 1997). Mening kan i kommunikation tage form af handling, information eller oplevelse i forhold til et emne eller tema. For at skabe kommunikation må der være noget at kommunikere om. Dette noget er en tidligere kommunikation. Som tilhører til et foredrag kan et nik fra en anden tilhører være nok til at kommunikere enighed i forhold til det budskab, der ligger i foredraget. Dette nik kan være nok til at danne et socialt system ved at den, der iagttager nikket, kommer med en reaktion på det i form af en kommunikation. En anden måde at se på kommunikation er som en række valg. Første valg går ud på at vælge, hvad der skal siges, andet valg går ud på at vælge at sige det, tredje valg går ud på, at

19 Side 14 modtageren af kommunikationen vælger at forstå det sagte (Luhmann, 1997). Et fjerde valg om at forholde sig til det sagte træffes af modtageren. Vil modtageren ikke forholde sig til det sagte, men bare lade det stå hen i det uvisse uden reaktion, ophører det sociale system med at eksistere. Generelt kan det siges om kommunikation, at den kun eksisterer, hvis den kan iagttages (Vallentin, 1996). Ligeledes kan kommunikation kun iagttages og forstås udfra iagttagerens tidligere forståelse for de symboler, kommunikationen indeholder. Et nik betyder kun ja eller enighed, fordi det er blevet en generaliseret norm for forståelse af symbolværdien i nikket. Ved udsendelse af kommunikation i det sociale system skal afsenderen derfor bestemme sig for, hvilke symboler kommunikationen skal indeholde. Iagttagelsen af symbolerne og forståelsen af dem afhænger af forestillingen hos iagttageren af symbolernes betydning og værdi. Dette gør, at brug af generaliserede symboler indenfor et operativt lukket system er ønskeligt. Symboler kan i visse sociale systemer betyde noget helt andet end i et andet socialt system. Forstår det psykiske system dette udfra tidligere iagttagelser af kommunikation i det sociale system, er det ikke noget problem. Det kan det derimod være for en ny iagttager af et socialt system, hvor ellers generaliserede symboler har en anden betydning og en anden værdi end normalt. Forskellene i sproget i de forskellige dele af et lille land som Danmark er et eksempel på forskellig brug af generaliserede symboler. Er noget godt, siger nogle det ligeud, hvorimod andre holder lidt igen på superlativerne. Ved brug af ironi kan tonefaldet afgøre, om en kommunikation betyder det kommunikerede eller det modsatte af kommunikationen. Sociale systemer lukker sig omkring mening. Mening er strukturen for kommunikation. Indenfor en mening kan kommunikationen udvikle sig i mange retninger, men den overordnede mening er det samme. Meningen kan ændre sig med tiden Mening Fælles for psykiske og sociale systemer er mening. Kommunikationen bærer en mening i sig, og tanken bærer en mening. Mening kan deles op i to: aktualitet og muligheder (Kneer & Nassehi, 1993). Lige her og nu tænker jeg på at rejse mig op det er en mulighed for mig. Rejser jeg mig ikke op, er det stadig en mulighed, men rejser jeg mig op, er det en aktualitet.

20 Side 15 Den første tanke om at rejse mig op var også en aktualitet, men det var i det psykiske system. Det samme er tilfældet for muligheden for at rejse mig op. Derimod ligger den aktualitet, at jeg rejser mig op, i det sociale system, da det er en kommunikation i form af handling. For at konstruere en mulighed i det sociale system skulle jeg have sagt, at jeg havde tænkt mig at rejse mig op, hvilket så på et senere tidspunkt havde ført til, at jeg udførte den handling. Hvis udførelsen ikke sker efterfølgende, mister kommunikationen om, at jeg har tænkt mig at rejse mig op, sin mening. Der skal altså være en sammenhæng mellem aktualitet og muligheder på den måde, at aktualitet fører til muligheder, og muligheder senere bliver til aktualiteter. Spekulation for en aktør på markedet om at købe et produkt giver mening for den aktør. På markedet giver spekulationen først mening, når aktøren kommunikerer sit ønske om køb. En anden aktør iagttager denne kommunikation og forstår meningen i den om køb af det pågældende produkt. Denne aktør udsender derefter et tilbud om salg af produktet. Er tilbuddet tilfredsstillende sker en handel. Meningen for disse parter består af en tilfredsstillelse af behov. Den første aktør har behov for at købe produktet, og den anden aktør har behov for at sælge produktet. Valget af mulig aktualitet bliver dermed et valg mellem behovstilfredsstillelse eller ikke-behovstilfredsstillelse. Mening kan også forstås som det overordnede formål for systemet. Indenfor landbrugets sociale systemer er meningen produktion af fødevarer. Det er det, kommunikationen overordnet drejer sig om. Kommunikationen er forskellig fra gang til gang, og der kan ligge en underliggende mening i den. Et psykisk system kan have en mening med at udsende en kommunikation om landbrug i det sociale system. Hvad denne mening er, afhænger af iagttagelse af kommunikationen hos andre psykiske systemer Iagttagelse og selviagttagelse Det psykiske system iagttager. Det iagttagede er omverden for det psykiske system. Da resten af kroppen også er omverden for det psykiske system, er iagttagelse af smerte i en finger en iagttagelse i det psykiske systems omverden. Luhmann definerer iagttagelse på følgende måde: en operation med en forskel med henblik på at angive den ene og ikke den anden side af forskellen (Luhmann, 1997). Dermed ses det, at iagttagelse sættes i forhold til noget andet, som det ikke er. Det iagttagede eksisterer kun i det psykiske system ved angivelse af, hvad det er, og hvad det ikke er. Smerte er f.eks. forskellen mellem smertefuldt og smertefrit.

21 Side 16 Ved selviagttagelse iagttager det psykiske system sin egen kommunikation. Ved denne selviagttagelse kan det psykiske system iagttage hvilken forskel, der blev lagt til grund for den førnævnte iagttagelse af noget, der var forskelligt fra noget andet. Selviagttagelse bliver så til en andenordensiagttagelse. Andenordensiagttagelse bruges til at se forskellen, der sættes ind til vurdering af den første iagttagelse. Det at lave en teori om noget er på den måde en iagttagelse af anden orden. Iagttagelse af teorien bliver så en tredieordensiagttagelse, hvor der ses kritisk på baggrunden for teoridannelsen (Luhmann, 1997). Bare det at se på hvilken forskel, iagttagelsen bygger over, er en andenordensiagttagelse. Ved førsteordensiagttagelse er det psykiske system blind overfor denne forskel, men ved andenordensiagttagelse af iagttagelse bliver denne forskel synlig. Til gengæld vil der opstå et nyt blindt punkt ved andenordensiagttagelsen, da der også her lægges en forskel til grund for iagttagelsen Selvreference eller fremmedreference I Luhmanns teori om sociale systemer kender psykiske systemer med tilknytning til det samme sociale system ikke hinandens tanker og forestillinger. Kendskab til disse sker gennem iagttagelse af kommunikation i det sociale system. Det enkelte psykiske system iagttager det sociale system og den mening, der ligger i det sociale systems kommunikation. Forståelsen af hvad, der iagttages, sker på baggrund af en skelnen mellem selvreference og fremmedreference. Denne skelnen sker ved at indsætte en forskel, hvor iagttagelsen beskrives udfra sig selv og alt andet. Iagttagelsen er noget og ikke noget andet. Dette andet, som iagttagelsen ikke er, er fremmed for iagttagelsen, men indgår alligevel i det psykiske systems beskrivelse af iagttagelsen. Beskrivelsen sker ved hjælp af henvisninger til både den ene og den anden side af den indsatte forskel. Det samme sker i forbindelse med udformningen af en kommunikation. Den information, der lægges i kommunikationen, er til på baggrund af sig selv og på baggrund af alt andet. Informationen kan være en ordre om at udføre en aktivitet eller om ikke at udføre alle andre aktiviteter. Kommunikationen henviser dermed til begge sider af forskellen. Det, der her omtales, kaldes selvreference og fremmedreference. Selvreference henviser til kommunikationens egne egenskaber. Opfattelsen af kommunikationen refererer til

22 Side 17 kommunikationens indhold og ikke til det, kommunikationen ikke indeholder. Ligeledes beskrives forestillinger om virkeligheden på baggrund af, hvad det er, og ikke hvad det ikke er. Fremmedreference henviser til alt det, der ikke indgår i systemet. Kommunikation med henvisning til den anden side af forskellen mellem system og omverden. Forestillinger om virkeligheden beskrives ved hjælp af, hvad virkeligheden ikke er. Ved brug af fremmedreference beskrives systemet udfra hvad det ikke er, istedet for hvad det er Kompleksitet og reduktion af kompleksitet Systemer er ikke noget og kan ikke bruges til noget uden en afgrænsning til omverdenen. De enkelte systemer består af sig selv og omverdenen. I Luhmanns forklaring er et system en afgrænsning af kompleksiteten. Altså er systemet altid mindre komplekst end sin omverden (Kneer & Nassehi, 1993). Reduktion af kompleksiteten sker gennem selektioner eller valg af felter for opmærksomheden. Ved indsættelse af en forskel i systemet mellem hvad, der ligger indenfor opmærksomheden og hvad, der ligger udenfor, reduceres kompleksiteten. Ved udvidelse af opmærksomheden reduceres kompleksiteten yderligere. Ved at reducere kompleksiteten i de sociale systemer ved at kalde kommunikationer ved f.eks. et tandlægebesøg for et socialt system (Kneer & Nassehi, 1993) er mulighederne for kommunikation blevet begrænset en hel del. Den strukturelle kobling ligger her i forholdet tandlæge-patient. Tandlægen spørger om det gør ondt og får et positivt eller negativt svar på dette. Patienten slår ud med armene for at kommunikere, at det gør ondt, når der bores. Tandlægen kan forudsige, at det gør ondt, men kan ikke være sikker, da han ikke er i direkte forbindelse med patientens psykiske system og patientens smertegrænse. Begynder tandlæge og patient derimod at tale om andet end det forventede i forholdet tandlæge-patient, er de trådt udenfor tandlæge-patient forholdet. Kompleksiteten reduceres ved, at kommunikationen ændres og giver grundlag for et helt andet udseende af det sociale system, hvor forholdet mellem de to personers psykiske systemer er anderledes. Ændringen i udseende af det sociale system kan være så udtalt, at det bliver til et helt andet eller helt nyt

23 Side 18 socialt system. Dermed er det også sagt, at sociale systemer i modsætning til for eksempel tekniske og biologiske systemer kan være meget flygtige. Reduktion af kompleksitet kan også forekomme på markedet. Et marked indeholder kommunikation om et produkt. Dette produkt kan få nye variationer. Disse kan indgå på markedet ved en udvidelse af grænsen mellem marked og omverden for markedet. Et altomfattende verdensmarked er dermed et marked, hvor alle informationer er tilgængelige om alle produkter og varianter af produkter. Derudover er alle ønsker om køb og tilbud om salg også tilgængelige. Som det kan ses, er dette en utopi. Derfor behandles begrebet verdensmarked stort set altid i forbindelse med et produkt eller en produktgruppe for at reducere den altomfattende kompleksitet Kontingens Mange gange siger beslutningstagere i efterrationaliseringens lys, at de ikke havde noget valg. De blev nødt til at gøre noget, fordi udviklingen ellers ville løbe fra dem. Den holder ikke. Der kan altid ske et valg. Luhmann arbejder med begrebet kontingens i betydningen fravær af nødvendighed og fravær af umulighed, hvilket betyder, at selvom et valg af en aktivitet giver uoverskuelige konsekvenser og ikke passer ind i de accepterede normer for adfærd, så er det alligevel et muligt valg. Definition af kontingens Noget er kontingent, når det hverken er nødvendigt eller umuligt, som altså er sådan, som det er (var, havde været, kan være), men også er anderledes muligt. Begrebet betegner følgelig noget givet (erfaret, forventet, tænkt, fantaseret) med henblik på noget muligt andet; det betegner genstande i horisonten af mulige varianter. (Luhmann, 1984, her fra Bunzendahl, 1998) Et lidt groft eksempel kunne være valget mellem de mulige handlinger at slå et menneske ihjel eller at lade det menneske leve. Den første mulighed er fuldstændig uacceptabel, men alligevel en mulighed. Et filosofisk spørgsmål kunne være hvad, der er årsagen til afvisning af den første mulighed, hvormed, der stilles spørgsmål til opfattelsen af normer for hvilke handlinger, der kan og ikke kan tillades. En videreførelse af denne tankegang over til

24 Side 19 produktion af husdyr vil være at føre tankegangen for vidt, da det er et område af dyreetiske problemstillinger, der ikke skal behandles her. Dermed er der udøvet selviagttagelse ved at se på et eksempel og derefter vælge ikke at berøre det dybere, selvom muligheden var der. En yderligere gennemgang ville heller ikke hjælpe på forståelsen af begrebet kontingens, da eksemplet kun var ment som en anskueliggørelse af begrebet. Udvides begrebet til dobbelt kontingens, ser Luhmann på muligheden for, at to psykiske systemer vælger at kommunikere og iagttage hinandens kommunikation i et mellemliggende socialt system. Ingen af parterne er tvunget af nødvendighed til at iagttage og kommunikere i netop dette sociale system, men af en eller anden grund - f.eks. fælles interesse for et emne - vælger de at gøre det alligevel. Hvem kan forklare, hvorfor to fremmede personer ved et busstoppested pludselig begynder at snakke sammen? De bliver ikke tvunget til det og det er ikke nødvendigt, men de gør det måske alligevel Tid Dynamiske processer i sociale systemer er processer med tiden som variabel. Kommunikation følger tidligere kommunikation, og tanker følger tidligere tanker. Ved at markere tidspunkter til brug for statiske beskrivelser af tilstande i systemer fremkommer et billede af den på det tidspunkt aktuelle kommunikation. Hvad, der er sket forud, og hvad, der kommer bagefter, kan der kun gisnes om på baggrund af forståelsen af iagttagelsen af den aktuelle kommunikation. Dynamikken ligger i at kunne beskrive en hidtidig udvikling og derigennem være istand til at forudsige og ikke mindst påvirke den fremtidige udvikling. Her skal spørgsmålet om, hvorvidt udvikling er udvikling eller bare tilpasning ikke inddrages.

25 Side Processer i den sociale systemteori Efter gennemgangen af de grundlæggende begreber i den sociale systemteori tages der her fat på opbygningen af begreber af speciel relevans for ledelse og rådgivning Læring Læring er en udviklingsproces med iagttagelse og forståelse. Ved iagttagelse af begrebet landmand findes - udfra en forestilling om hvad en landmand er en overordnet mening om produktion af fødevarer. Medarbejderne på landbruget samarbejder med landmanden udfra denne mening. Landmanden har en forestilling om måden at producere fødevarer. Denne forestilling kommunikerer landmanden gennem sin kommunikation i det sociale system. Det er så op til medarbejderne at iagttage meningen i denne kommunikation. Forstår medarbejderne ikke meningen på baggrund af deres forestilling om det at producere fødevarer, må de komme med indvendinger i en modsatrettet kommunikation. Landmanden må derefter påvirke sin kommunikation i en retning, så medarbejderen bedre forstår baggrunden for den første kommunikation. Landmanden må i anden omgang henføre sig til, hvad medarbejderen tidligere har forstået ved valget af muligheder for kommunikation. Selvom landmanden ændrer forestilling om måden at producere fødevarer, er meningen for ham stadig at være landmand og producere fødevarer. Tidligere er iagttagelse og selviagttagelse blevet behandlet. Læring sker gennem iagttagelse af egen og andres kommunikation og skulle gerne føre til øget viden i de psykiske systemers bevidsthed. Viden skabes gennem iagttagelse af kommunikation i uformelle sociale systemer. Psykiske systemer på tværs af alle formelle grænser udveksler tanker og forestillinger med hinanden. Hos den enkelte kan der gennem læringsprocesser dannes ny viden på baggrund af allerede eksisterende viden Autopoiesis Som en følge af den operative lukning af systemet i forhold til systemets omverden, sker processer i systemet på basis af tidligere processer. Strukturer opstår udfra allerede eksisterende strukturer.

26 Side 21 Autopoiesis betyder selvskabelse og blev først brugt af de chilenske biologer Humberto Maturana og Francesco Varela om levende systemer på celleniveau. En samling af celler udgør en helhed. Denne helhed vedligeholdes ved, at cellerne skaber nye celler udfra sig selv. En organisme, et organ eller en celle fungerer på baggrund af sin egen indre struktur. Funktionen bestemmes ikke af ydre input (Bunzendahl, 1998). Niklas Luhmann har overført autopoiesis-begrebet til sociologien i sin systemteori om sociale og psykiske systemer, hvor han siger, at kommunikation skaber kommunikation, og tanker skaber tanker. Ingen tanke opstår uden, at der har været en tidligere tanke. Ligeledes opstår ingen kommunikation uden en foregående kommunikation. Når tanker fører til ændringer af forestillinger, sker det på baggrund af tidligere forestillinger Konstruktivisme Virkeligheden er en konstruktion i psykiske systemer, der er skabt af iagttagelse. Luhmann opfatter virkeligheden, som konstrueret af valg af opmærksomhed i forbindelse med iagttagelse. Systemer konstrueres af operationer og ikke af strukturer. Viden konstrueres af iagttagelse og opfattelse af iagttagelse. Teorier om denne form for læring kaldes konstruktivistiske. Det konstruktivistiske læringssyns centrale begreber er irritation, dobbelt kontingens, autopoiese og system (Bunzendahl, 1997). Sociale og psykiske systemer udvikler sig selv og iagttager hele tiden, om den sidste kommunikation er forstået, ved at iagttage den efterfølgende. Viden konstrueres dermed i det psykiske system på baggrund af allerede eksisterende viden og verificeres ved at iagttage reaktioner på brugen af denne viden i kommunikation i det sociale system. "Ingen ændring uden en ydre påvirkning, som af Luhmann kaldes en irritation" (Falkenberg, 1996). Ændringerne i forestillinger og dermed også i rådgiverens forestilling om det at være rådgiver og landmandens forestilling om at være landmand påvirkes af irriterende iagttagelser i det sociale system, der sætter tanker i gang hos landmænd og rådgivere. Det psykiske system iagttager kommunikation i det sociale system og reagerer på den. Reaktionen kan udmønte sig i handling eller i læring. Læring sker, når den forestilling, som det psykiske system orienterer sig efter, påvirkes af en iagttagelse og skifter udseende.

27 Side Enkeltloop- og dobbeltloop-læring Det psykiske systems læring kan, betragtet som feedbackproces, deles op i to. Enkeltloop- og dobbeltloop-læring. Enkeltloop-læring er at lære indenfor det nuværende billede af virkeligheden. Dobbeltloop-læring er at lære ved også at stille spørgsmål til, om den nuværende forestilling om virkelighed er rigtig (Stacey, 1993). Det er et spørgsmål om at være kritisk overfor forudsætningerne for de beslutninger og handlinger, der følger af iagttagelser i det sociale system, istedet for bare at være kritisk overfor beslutningerne. Det vigtige er dermed ikke beslutningen, men hvordan beslutningen er taget og baggrunden for den. Ved specialisering indenfor et område er der risiko for udbrud af det, der kan kaldes ekspertens inkompetence (Stacey, 1993). Når en person bliver ekspert på et snævert område, er der risiko/mulighed for, at verden omkring personen ændrer sig, uden at personen får stillet spørgsmål til sin egen verdensopfattelse. Det er udtryk for, at personen kun udøver enkeltloop-læring og ikke dobbeltloop-læring Påvirkning Påvirkning af psykiske systemers læringsproces kan ske gennem såkaldt kommunikativ kommunikation. Det er at kommunikere med den hensigt at påvirke læreprocessen udfra iagttagelse af meningen i modpartens kommunikation og derigennem tænke sig til modpartens tanker og forestillinger. Kommunikation indeholder som sagt mening. En måde at påvirke modpartens tanker og forestillinger i en læringsproces er ved at ændre meningen i kommunikationen i tilpas små stød i forhold til iagttagelser af modpartens kommunikation. Den ændrede mening må ikke forventes, at afvige meget fra det af modpartens psykiske system forventede. Modpartens psykiske system iagttager så argumenterne i kommunikationen og sætter dem i forhold til de eksisterende forestillinger i det psykiske system. Gennem videre kommunikation kan det psykiske system iagttage, om meningen i modpartens kommunikation har ændret sig. Derved kan det psykiske system iagttage, om modparten har taget argumenterne til sig og ændret sine tanker og forestillinger.

28 Side 23 Ved at fremkomme med kommunikation med usædvanlige argumenter i forhold til modpartens forestillinger sker der enten ingenting eller et forsvar for den nuværende forestilling. At ingenting sker, er også en kommunikation gennem valget om ikke at gøre noget. Et usædvanligt argument kan være en provokation og ikke bare en irritation af modpartens tanker og forestillinger, hvorefter den efterfølgende kommunikation som reaktion kan indeholde et forsvar for denne forestilling eller et angreb på den af modparten iagttagede mening i den tidligere kommunikation. De psykiske systemer kender som sagt ikke hinandens tanker og forestillinger, hvilket kan udnyttes til modsatrettet kommunikation i forhold til det reelle mål med kommunikationen. Dette kendes også som manipulation. Ved brug af autopoiesis-begrebet ses det, at påvirkninger udefra kun kan forårsage omorganisering og udvikling af eksisterende elementer i forestillingen. Men påvirkninger skaber ikke nye elementer. Modpartens forestilling om virkeligheden udvikles ved reduktion af omverdenens kompleksitet. Reduktionen sker som tidligere nævnt ved en række valg af forskelle til beskrivelse af virkeligheden. Valgene sker på baggrund af tidligere læringsprocesser og dermed de eksisterende forestillinger Feedback Iagttagelsen af en ydre påvirkning sættes i forhold til tidligere iagttagelser, og muligheder for reaktion på iagttagelsen opstilles. Valg af mulighed for handling finder sted, og handlingen udføres. Kommunikation af handlingen leder til iagttagelse hos andre systemer. Reaktioner fra disse systemer giver input til nye iagttagelser, valg og handlinger. Denne form for cirkulære processer kaldes feedbackloops. Den første indskydelse ved orientering i litteraturen om feedback er, at feedbacksystemer er kybernetiske systemer til styring af komplekse systemer. Et kybernetisk styringssystem modtager informationer om tilstanden i et styret system og giver feedbackimpulser tilbage til dette system, hvis en ændring er nødvendig (Melander, 1986). Ved nærmere undersøgelse forekommer feedback både i mekaniske, biologiske, sociale og psykiske systemer. Hændelser i de forskellige systemer iagttages af en styremekanisme. Styremekanismen vælger efterfølgende en reaktion på hændelsen. I mekaniske systemer sker reaktionen i form af en regulering af systemets hændelser. I biologiske systemer er

29 Side 24 feedbacken rettet mod opretholdelse af liv. Sociale og psykiske systemer arbejder med mening, og der er fokus for feedbacken rettet mod opretholdelse af mening i kommunikation og tanker Beslutningsrationalitet Feedback i sociale systemer foregår ved hjælp af en styremekanisme i form af beslutningsregler. Beslutningsreglerne er baseret på en eller anden form for rationalitet for beslutningstagning. Den aktuelle form for rationalitet afhænger af beslutningstageren, men 3 former kan beskrives i korte træk udfra behandlingen af dem i Damgaard (1997). Den første form for rationalitet er den klassisk økonomiske, hvor nytten af de til rådighed værende midler maksimeres udfra et sæt præferencer. Den næste form for rationalitet er baseret på optimering af nytte af til rådighed værende midler udfra normer og regler i beslutningstagerens sociale sammenhæng. Rammerne for virksomhedens udfoldelse bestemmes her af virksomhedens omgivelser. Den tredje form for rationalitet i denne sammenhæng baseres på optimering af nytten af de til rådighed værende midler indenfor selvvalgte normer og regler for virksomhedens udfoldelsesmuligheder. Virksomheden bestemmer altså på egne præmisser hvilke rammer, den vil lægge for sine egne udfoldelsesmuligheder. Rammerne skal selvfølgelig ligge indenfor rammerne af omgivelsernes normer og regler for virksomhedens udfoldelsesmuligheder Feedbackformer Efter denne indledende gennemgang af rationalitet og feedback fortsættes der med selve feedbackbegrebet. Dette sker fortrinsvis på baggrund af Stacey (1993). Feedback kan i hovedtræk antage to former - positiv og negativ. Negativ feedback bringer systemet mod ligevægt. Udsving fra en planlagt tilstand skal fjernes. Afvigelser fra en planlagt udvikling begrænses ved hjælp af regulerende mekanismer. Negativ feedback kaldes også dæmpende feedback Positiv feedback bringer systemet længere væk fra ligevægt. Udsving fra en planlagt tilstand bliver forøget. Positiv feedback kaldes også selvforstærkende feedback.

30 Side 25 Disse hovedformer for feedback har hver to varianter, der beskrives i de næste afsnit. Positiv selvforstærkende feedback Positiv selvforstærkende feedback giver systemet en kraftigere positiv udvikling end hidtil forudset. Kommunikation om en handling i omverdenen passer lige til systemets udviklingsstadie og giver det en endnu mere positiv udvikling. Mekanismer i organisationen opfatter kommunikationen om handlingen og reagerer således, at organisationen bevæges hurtigere i positiv retning. Et eksempel på positiv selvforstærkende feedback kan være en virksomhed, der har et stort salg og øger markedsføringsindsatsen, hvorved salget stiger. Forøgelsen af markedsføringsindsatsen er udtryk for positiv selvforstærkende feedback på et stort salg. Negativ selvforstærkende feedback Uforudsete hændelser i omgivelserne forstærker en udvikling, som i forvejen er negativ for systemet. Negativ selvforstærkende feedback udøves udenfor systemet, som reaktion på systemets udvikling. I landbrugssammenhæng kan et eksempel være dårlig avl et år på grund af dårlige vejrmæssige betingelser. Dette er en uforudset hændelse, der rammer bredt. Banker får kig på deres udlån til landbruget og kommunikerer en opstramning med generelle rentestigninger på kassekreditter til landbrugskunder, da risikoen ved udlån til landbrug er forøget. Denne rentestigning forøger presset på de enkelte landmænd. Den enkelte landmand må presse sit landbrug til at yde mere og det kan give flere tilfælde af sygdomme i besætningen. En proces med dårlige resultater er sat i gang. Fortsætter denne ring med afvigelser fra budgetter og planer i negativ retning, ser det ikke videre godt ud for landmanden. Men det synliggør de konsekvenser af udefrakommende påvirkninger, som landmanden på kort sigt ikke selv har indflydelse på. Positiv dæmpende feedback Positiv dæmpende feedback er begrænsning af en positiv udvikling for systemet. Der lægges med positiv dæmpende feedback en begrænsning på systemet, således at en eksplosiv udvikling afværges.

31 Side 26 Positiv dæmpende feedback findes, hvor en udvikling er lige ved at blive for god. Er systemet tæt på at blive overophedet, må der slækkes lidt på nogle faktorer. Der skulle nødigt opstå en situation, hvor efterspørgslen efter virksomhedens produkt overstiger det, der er muligt at producere. I en sådan situation må f.eks. markedsføringsindsatsen reduceres. Negativ dæmpende feedback Negativ dæmpende feedback er begrænsning af en negativ udvikling for systemet, således at en eksplosiv udvikling afværges. Virksomheder, som oplever en negativ udvikling, handler for at dæmpe denne negative udvikling. I visse situationer kan det se ud som om virksomheden prøver på at begrænse skaden. Af eksempler på dette kan nævnes stop for innovationer på grund af løbske omkostninger Ligevægte Sociale og ikke mindst psykiske systemer er forskellige i deres udvikling. Ved på et givet tidspunkt at lave en iagttagelse af et socialt system ses det, om der er ligevægt eller uligevægt i kommunikationen. Disse kan hver især være enten stabile eller ustabile. For det psykiske systems vedkommende er det ligevægt eller uligevægt mellem det kendte og søgen efter det ukendte, der kan være stabilt eller ustabilt. Stabil ligevægt Ved påvirkninger bruger systemet dæmpende feedback til at bringe tilstanden tilbage til ligevægt. Det er svært at ændre denne ligevægtstilstand. I en situation med ligevægt i det psykiske system, hvor det kender sit eget standpunkt og handler udfra dette, er det velovervejet og skal iagttage meget gode argumenter for at ændre standpunkt eller handlemåde. Ustabil ligevægt Ved påvirkninger bevæger systemet sig fra en ligevægtstilstand til en ny ligevægtstilstand, som også er ustabil. Bevægelsen sker for både sociale og psykiske systemer ved hjælp af gode argumenter

32 Side 27 Stabil og ustabil uligevægt Ved uligevægt i systemet forstås en situation, hvor systemet hele tiden udvikler sig. Ved stabil uligevægt går udviklingen i en nogenlunde forudsigelig retning, mens den ved ustabil uligevægt kan gå i alle retninger. I en usikker situation, hvor kommunikationen i de sociale systemer ændrer sig, begynder det psykiske systems forestillinger og mentale modeller også at ændre sig. Det kommer i en tilstand af uligevægt. Viser dette sig i form af kommunikation i det sociale system, er der mulighed for, at andre psykiske systemer opfatter dette, tænker, giver feedback og derved hjælper med at finde en ny ligevægt Gode og onde cirkler Feedback sker i cirkulære processer af iagttagelse/erkendelse, valg og kommunikation/handling, hvor iagttagelse sker af kommunikation/handling. Beskrivelse af udvikling som følge af disse processer kaldes i det følgende for gode og onde cirkler. Gode og onde cirkler kan iagttages på forskellige niveauer. Nogen omhandler en del af et system i dette tilfælde et landbrug, og andre omhandler hele systemet. Der er tale om mikroog makrocirkler (Normann, 1986). Makrocirklen omhandler alle de overordnede forhold på samfundsniveau med positive eller negative virkninger for landbrugets udvikling. Mikrocirkler er de interne forhold på organisationsniveau med virkninger for det enkelte landbrugs individuelle formåen. En tredje cirkel i virksomheden indeholder de sociale interaktioner mellem medarbejdere og ejere på tværs af hierarkiske niveauer og funktionelle grænser (Normann, 1986). Normann (1986) kalder denne cirkel for "den interne servicecirkel". Internt på et landbrug hjælper medarbejderne hinanden med at få det hele til at fungere. Her er parallellen til Luhmanns sociale systemteori på det individuelle interaktionsniveau, hvor de enkelte medarbejdere danner små sociale systemer omkring enkelte emner og/eller arbejdsopgaver. Da ingen af cirklerne direkte omfatter mennesker, men derimod den kommunikation mennesker udfører, er de udtryk for feedback i sociale systemer. Små ændringer i en cirkel kan påvirke andre cirkler og få store konsekvenser. Om cirklerne er gode eller onde afhænger i de sociale systemer af reaktionen fra de tilstødende psykiske systemer. De bestemmer sig for

33 Side 28 den aktuelle mening på baggrund af deres tanker og forestillinger om det sociale systems eksistensgrundlag gennem iagttagelse af det sociale systems kommunikation. De gode og onde cirkler kan for nogen have karakter af spiraler, da de sjældent kommer tilbage til den samme tilstand. Cirklen består af iagttagelse af en tilstand, erkendelse og valg af en kommunikation eller handling. Når denne er udført, udføres en ny iagttagelse og så videre. Spiralen ses i det styrede systems tilstand, der ændrer sig over tid Risiko og modningsproces Hvad er risiko? Ved at acceptere en risiko, accepteres egentlig bare en mulig skade for at opnå en fordel (Luhmann, 1997). Ved beregning af risiko i beslutningsøjeblikket bruges individuelt rationelle præferencer. Disse præferencer er afgrænsninger af forståelsen af beslutningens genstand. Psykiske systemer skal passe på med ikke at blive bange for at tage en risiko. Tanker og forestillinger påvirkes gennem kommunikation i en modningsproces, der varer hele livet. At påvirke det sociale system gennem uheldig kommunikation er ikke rart, men det har nogle gange en gavnlig virkning i modningsprocessen. Risici er ubehagelige i en valgsituation, hvor de skal bearbejdes, men når de øvrige psykiske systemer i det sociale systems omverden har opfattet kommunikationen og reageret på den med en modsatrettet kommunikation, bliver erfaringen lidt større og mere hårdfør på det område, hvor risikoen blev taget. Ved at tage afstand fra, at al tænkning i det sociale systems omverden er rationel på længere sigt, kommer der helt nye perspektiver. Kommunikation kan gentage sig som rutiner, hvilket gør reaktion på den forudsigelig. Planlægning på kort sigt er at kende det sociale systems rutiner, så der kan manøvreres gennem det kaos, disse rutiner udgør. Skak kan bruges som metafor på det velovervejede og det kaotiske i den sociale interaktion. Spillet udvikler sig på baggrund af oparbejdet erfaring fra tidligere spil og påvirkninger fra modspillerens kommunikation i form af træk på skakbrættet. Skakspillet er her en række kommunikationer i en feedbackproces mellem to personer, som begge iagttager, beslutter og kommunikerer, samtidig med at de lærer.

34 Side 29 Selve spillet er uafhængigt af personerne forstået på den måde, at der ikke er nogen overlap mellem selve spillet og personen. Selve spillet er ikke afhængig af om det er to specifikke personer, der spiller det. Ligeledes er to specifikke personer uafhængige af om det er skak de spiller. Med tiden bliver den oparbejdede erfaring og dømmekraft af en sådan størrelse, at indehaveren kan forudse, hvilken kommunikation modstanderen vil udsende og hvilken kommunikation, der skal undlades, fordi den er dømt til at gå galt. Problemet ved et skakspil er at have så meget erfaring og kende så mange mulige træk, at risikoen ved det næste træk kan vurderes tilstrækkeligt sikkert. Ligesom i et spil skak kan der i den virkelige verden forudsiges et vist antal mulige træk fremad. I den virkelige verden er det mulige antal træk mindre. Omverdenen er her mere kompleks med mange flere aktører og påvirkninger kan ændre billedet ganske betydeligt. Visheden om dette kan kun erhverves gennem tilbageblik. Den vished kan så bruges som erfaring i en fremtidig situation Dynamisk proces i sociale systemer Et socialt system har en valgt forskel som grænse til omverdenen. Forskellen angiver, hvor systemet selv har valgt sin reduktion af kompleksitet. Systemets omverden er den resterende kompleksitet, og den påvirker hele tiden systemet. Den dynamiske proces i systemet er systemets kommunikation i forhold til grænserne til omverdenen og systemets egne interne grænser mellem systemets elementer. Grænseområderne indeholder spændinger og modsætninger overfor de tilstødende systemer. Dynamisk feedback: Et systems brug af dynamisk feedback kan beskrives som hest med en rytter på en sadel. Feedbackformerne kombineres således, at kursen holdes, selvom rytteren er lige ved at ryge enten ned til siden eller bag-/fremover sadlen. Den primære form for feedback er den positive selvforstærkende feedback. Men systemet bliver hele tiden holdt i tøjlerne af den positivt dæmpende og den negativt dæmpende feedback, som gør at systemet holdes på ret kurs.

35 Side 30 I en dynamisk proces bruges feedback ikke udelukkende i én form. I den løbende proces i det sociale system kan alle feedbackformerne på skift iagttages alt efter hvilke psykiske systemer, der, som tiltrækningspunkter til det sociale system, iagttager, beslutter og handler. Nogle systemer anvender overvejende selvforstærkende feedback. Andre anvender overvejende dæmpende feedback. Nogen tager risici. Andre holder på det sikre. Bestemmelse gennem iagttagelse af hvem, der gør hvad, afhænger som bestemmelse af alt andet af, hvilken synsvinkel iagttageren har. For feedbacksystemers vedkommende består processen af valg af form for iagttagelse af kommunikation, valg af sammenhæng for iagttagelse og valg af reaktion på iagttagelse. Det er i øjeblikket situationer opstår, at beslutninger træffes, og det sker på baggrund af beslutningstagerens forestillinger, visioner og mål. Den dynamiske proces med kommunikation kan bagefter analyseres med en dynamisk analyse, der kortlægger systemets vej mod den aktuelle tilstand. De påvirkninger systemet har fået og givet, er de processer, der beskriver systemets tilstand. For et landbrug er det f.eks. forskellen mellem køb af produktionsfaktorer og salg af produkter, der angiver bedriftens økonomiske resultat i en periode. Påvirkninger på det økonomiske resultat er så både pris- og mængdeafhængige. Prisfald på salgsprodukter er en mulig negativ selvforstærkende feedback og bedre udnyttelse af produktionsfaktorer en positiv selvforstærkende feedback. Disse to påvirkninger ophæver måske hinanden i det økonomiske resultat, men har flyttet bedriftens tilstand i en retning, så en prisstigning på salgsprodukter vil få en større positiv virkning end i en tidligere periode. Landbrugets tilstand kan også beskrives på andre måder end det økonomiske resultat. Internt påvirkes det af feedbackprocesser mellem landmand og medarbejdere. Denne feedback er ganske afgørende for landbrugets virkelige tilstand, da landmanden ikke selv kan gøre alt arbejdet og have overblik over alle detaljer. Det afgørende for opfattelsen af feedbackformen er synsvinklen, hvorfra situationen iagttages, da den afgøres af det psykiske system, der beskriver iagttagelsen af kommunikationen, hvor feedbacken finder sted. Feedbackformen kan derfor ikke beskrives entydigt i den dynamiske proces.

36 Side 31 Bevidstheden i det psykiske system om tilstedeværelsen af feedbackformer giver det psykiske system, der skal udøve feedback i det sociale system, mulighed for at påvirke det sociale system mod en ønsket tilstand med ligevægt eller uligevægt. Først i det øjeblik det psykiske system er bevidst om sine muligheder kan det anvende dem optimalt. Der vil være en stadig kamp mellem psykiske systemer om overvejende brug af selvforstærkende og dæmpende feedback. Eksempler på dette kan være forholdet mellem mand og kone på et landbrug, hvor manden gerne vil udvide, fordi det går godt, og konen holder igen, fordi der nu er mulighed for konsolidering. Her kommunikerer manden positiv selvforstærkende feedback og konen kommunikerer positiv dæmpende feedback. Efter en periode med ændringer vil systemet gå mod en ligevægtstilstand. Set over tid vil systemet derfor se ud som om den går fra ligevægt til ligevægt. Spørgsmålet er så om denne ligevægt er stabil eller ustabil og om det er en ligevægt. Det viser sig måske et være en stabil uligevægt, der bare er iagttaget som en tilstand på et tidspunkt. I en proces med investeringer i produktionssystemet flyttes ligevægten fra et punkt til en anden. I det sociale system er der en stabil uligevægt, der iagttaget udefra har en udvikling hen i mod yderligere investeringer i produktionssystemet. I det psykiske system, der har den største evne til påvirkning af ligevægten i det sociale system, kan der være både den ene og den anden form for ligevægt eller uligevægt mellem forskellige opfattelser af virkeligheden. Et skred i opfattelsen af virkeligheden i det psykiske system er gennem kommunikation i det sociale system medvirkende til ændringer i produktionsmetoder i produktionssystemet. Stabil ligevægt i alle systemerne på en gang ses i stagnation i udvikling af produktionssystemet og manglende udvikling af kommunikation og tanker i henholdsvis det sociale og det psykiske system. Udvikling i produktionssystemet kan for landbrugets vedkommende være både kvantitativ og kvalitativ. Efter gennemgang af principperne for feedback ses det, at dynamik ikke ligger hos nogen eller noget, men i den løbende proces landbruget indgår i. Her findes årsagen til handlinger. Samtidig ses det, at dynamik ændrer fokus med tiden. Den påvirkes af strømninger både indenfor og udenfor landbruget, men afhænger stadig udelukkende af den interne forståelse af de iagttagede forhold i den iagttagede del af landbrugets verdensbillede.

37 Side Eksempler på processer og strukturer Efter gennemgangen af den grundlæggende teori for forståelsen af området omkring sociale og psykiske systemer, læring og feedback vil begreberne blive anskueliggjort i form af eksempler fra litteraturen på processer og strukturer i landbruget på flere niveauer. Hvad der forstås ved dynamiske processer i landbrugets virksomhedsledelse kan være lidt diffust. I det følgende vil der komme eksempler på processer og strukturer i landbruget, der er påvirket af og har haft indflydelse på landbrugets virksomhedsledelse i de sidste mange år Jord-maskin spiral I Jacobsen (1994) er der påvist en jord-maskin spiral i landmænds beslutningstagning. Denne spiral går ud på, at jordkøb retfærdiggøres ved overvurdering af maskinparken og undervurdering af tidsforbruget. Senere retfærdiggøres maskininvesteringer med, at der kan spares tid på markarbejdet ved køb af større maskiner. På denne måde sker der en proces over tid, som er en af de medvirkende årsager til strukturudvikling i landbruget, da der oftest bliver et landbrug mindre, for hver gang en landmand gennemgår en cyklus i denne spiral. Det ses dermed, at mange jord-maskin spiraler i mikrocirkler får konsekvenser for makrocirklen. De enkelte landmænds forestillinger om deres situation kommer til udtryk både i den handling at købe jord og i den handling at købe maskiner. Forestillingen er opbygget gennem mange års påvirkninger fra iagttagelse af de sociale systemer, landmændene indgår i. For at retfærdiggøre investeringen sættes en forsvarsmekanisme i gang med argumenter for investeringen. Penge skal arbejde og ikke uden videre sendes videre til staten. Dette kommunikeres ofte indirekte ved køb af maskiner lige inden et regnskabsårs udløb. Landmanden ved på det tidspunkt, at der i løbet af året er indtjent et stort beskatningsgrundlag. At investeringen gennemføres er ikke bestemt af modvilje mod skattebetaling. Det er kun tidspunktet for investeringen, der viser det. Beslutningen har først og fremmest noget at gøre med, at landmanden kommunikerer et valg om at følge med de teknologiske fremskridt og opretholde en proces med effektivisering af landbruget i forhold til arbejdstidsforbrug.

38 Side 33 Landmanden kommunikerer, at en investering er nødvendig, og handler derefter udfra sin egen kommunikation. Feedbacken kommer fra familien, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. De eksterne samarbejdspartnere er maskinhandleren og banken i tilfælde af, at det er en maskininvestering. Muligvis er også både en økonomikonsulent og en maskinkonsulent indblandet i beslutningsprocessen. Maskinhandleren er sælger og giver positiv feedback i forhold til sine produkter. Banken tænker på risikoen ved sine udlån og giver derfor feedback på baggrund af en vurdering af landmandens evne til at betale lånet tilbage. Feedbacken til landmanden fra banken kan både ses i behandlingen af låneansøgningen og i renten på lånet. Økonomi- og maskinrådgiverne er i dette tilfælde på landmandens side, da landmanden betaler for deres rådgivning Gode og onde cirkler i rådgivning I planlægningsprocessen for udvikling af rådgivningen i 90'erne blev gode og onde cirkler for rådgivningen afdækket (Anonym, 1989). Den onde cirkel følger i strukturudviklingens fodspor, da den indeholder medlemsfrafald i landboforeningerne, hvilket medfører en omkostningsstigning pr. medlem. Følgen på det er, at der sker et fald i det enkelte rådgivningscenters konkurrenceevne overfor konkurrerende rådgivningstilbud fra andre centre. Dette fald medfører yderligere medlemsfrafald. Dermed kører cirklen rundt, indtil nogen tager fat i problemet og gør noget ved det. Problemfeltet for rådgivningen består af mange sideløbende krav og ønsker. Niveauerne af den ønskede rådgivning bliver mere spredt, så der bliver et gab mellem det aktuelle og det ønskede vidensgrundlag hos rådgiverne. Der sker samtidig en udvikling mod større bredde i rådgivningskravene. Der skal være rådgivere til mange specialområder - f.eks. er økologi i de senere år blevet et vækstområde for rådgivningen. Landbrugene er blevet større og behøver nu mere rådgivning i virksomhedsledelse og strategisk planlægning. Afstandene mellem landmænd med samme driftsgren bliver større. Det medfører et ønske om grupperådgivning, hvor landmændene mødes med en konsulent og diskuterer deres erfaringer med hinanden (Anonym, 1989). De ønsker dermed at få skabt en formel ramme for et socialt system, som tidligere kunne findes i uformelle rammer i lokalsamfundene.

39 Side 34 Den onde cirkel for et rådgivningscenter kan brydes eller helt undgås ved, at der skabes en god cirkel. Et muligt sted at starte er ved udarbejdelse af nye rådgivningstilbud. Det at kommunikere til landmændene, at der kommer nye tilbud om rådgivning gennem udvikling af kvalitetsrådgivning, skulle gerne give flere medlemmer. Følgen på det er en bedre indtjening, idet kapacitetsomkostningerne bliver spredt på flere medlemmer. Bedre indtjening giver bedre konkurrenceevne og dermed mulighed for videreudvikling af rådgivningstilbuddene. Mellem rådgivningscenteret og de potentielle efterspørgere af rådgivningen findes et socialt system, hvor de synlige tiltag kan iagttages. Af synlige tiltag kan nævnes initiativer om strategisk planlægning og andre konkrete rådgivningstilbud. Udover de direkte synlige tiltag er de indirekte synlige tiltag i form af forbedring af den eksisterende rådgivning og forbedrede resultater for de medlemmer, der har efterspurgt de nye rådgivningstilbud. Disse medlemmer har indgået i et rådgivningsforløb. Derigennem kan de have udviklet deres bedrift til at opnå bedre indtjening, og samtidig kan landmanden forhåbentligt også opleve en bedre livskvalitet. At bryde en ond cirkel på denne måde kan selvfølgelig kun lade sig gøre gennem øget kvalitet i rådgivningen og en nærmere specificering af, hvad god rådgivning virkelig er. Den gode cirkel giver basis for en positiv tankegang i hele rådgivningsarbejdet, idet det både er nemmere for ledelsen og bestyrelsen for foreningen at tænke fremad. Den kommunikation, at landmanden kommer til sin rådgiver med sine spørgsmål, fordi han tror på, at rådgiveren kan svare på dem, gør, at rådgiveren forhåbentlig bliver motiveret for at udvikle sin viden. Faren ved en god cirkel er, at den kan blive en sovepude for ledelsen. Lige pludselig ændrer situationen sig igen til at være en ond cirkel. Derfor kan ledelse i gode cirkler til tider være ligeså krævende som ledelse i onde cirkler. Når der er positiv selvforstærkende feedback, skal der også til tider være positiv dæmpende feedback tilstede, så alle i den indre servicecirkel og i mikrocirklen kan følge med i udviklingen. Makrocirklen kan stort set kun påvirkes af lovgivere og store aktører på markedet. Den enkelte rådgivningsvirksomhed kan ikke gøre så meget i forhold til makrocirklen. I tilfældet med opretholdelse af den gode cirkel for mikrocirklen er det alle tre cirkler, der inddrages. Strukturudviklingen foregår i makrocirklen og påvirker mikrocirklen for

40 Side 35 rådgivningsvirksomheden. I mikrocirklen får "den indre servicecirkel" nu betydning, da det er her, nye idéer og den gode service overfor medlemmerne har deres rod. At ledelse, bestyrelse og medarbejdere har et godt forhold til hinanden, kan være starten på en god cirkel for virksomheden som helhed. Denne helhed er det, der her kaldes mikrocirklen Gode og onde cirkler i ledelse Der er eksempler på, at en udvidelse af aktiviteterne kan være med til at starte en ond cirkel, hvis denne udvidelse tager forholdsvist meget tid fra de oprindelige aktiviteter. Den onde cirkel starter enten med manglende indtjening på den nye aktivitet eller ved landmandens manglende kompetence i forhold til styring og drift af den nye aktivitet. Følgen af dette bliver ofte at også kvaliteten af de oprindelige aktiviteter forringes. Dette kan også ske i landbruget, hvor nye produktions- og rådgivningsformer kan flytte fokus fra landbrugets kerneområde. For et landbrug med overvejende produktion af hvede kan en tilføjelse af f.eks. maltbyg i markplanen forringe pasningen af hvedemarken. Hvedemarken kan derefter kommunikere sin utilfredshed ved at give et mindre udbytte, end den ellers ville have givet. I en rådgivningsvirksomhed kan det samme være tilfældet, hvis der udover f.eks. udarbejdelse af regnskaber skal satses på en langsigtet bedriftsrådgivning. Der bliver så afsat færre ressourcer til udvikling af regnskabsområdet, hvilket kan medføre at landmændene søger over til andre udbydere af regnskaber for at kommunikere utilfredshed med rådgivningscenterets manglende opmærksomhed på udvikling af regnskabsområdet. Banker siger: "forskellen på penge er mennesker" i deres markedsføring overfor kunderne. De betragter dermed deres medarbejdere som deres største aktiv (Normann, 1986). I landbrug kan det oversættes til: "forskellen på svinekød er mennesker", da det bl.a. er svinekød, der er produktet her. Med dette menes, at forskellen på svinekødets kvalitet afhænger af ledelsen af bedriften og pasningen af dyret. Opstiller ledelsen gode forhold for både dyr og medarbejder, er chancen for en høj kvalitet udfra de gældende kvalitetsparametre tilstede. Der startes dermed en god cirkel, fordi den høje kvalitet iagttages af forbrugerne, som vælger at købe varen, medfølgende en højere indtjening for landmanden. Iagttagelse af den bedre indtjening kan efterfølgende medføre endnu bedre forhold for både dyr og mennesker. Er der derimod et dårligt forhold mellem landmand og

41 Side 36 medarbejder, viser der sig en risiko for, at dyrene ikke passes optimalt. Dermed er risikoen for en ond cirkel tilstede med betydning for hele landbruget og ikke kun svineproduktionen Gode og onde cirkler i organisationer Indflydelse er en ting og magt en anden. Magtstrukturer er i organisationer strukturer for kommunikation blandt ledere på forskellige niveauer. Strukturerne består af stillinger og deres indbyrdes hierarki. Hvorledes disse strukturer virker, afhænger af de personer, der kommunikerer i dem. Hvilken baggrund og hvilke påvirkninger, disse personer har været udsat for, er afgørende for, om de forstår hinanden. Om magtstrukturen er god eller dårlig, er et spørgsmål om opfattelse af situationen og hvilken forskel, der indsættes til vurdering af den. Magtstrukturer findes i landbruget ligesom i andre brancher. Landbrugets organisationer består for størstepartens vedkommende af mænd med landbrugsbaggrund. Landbrugets andelsvirksomheder har ansat eksperter til at styre virksomhederne. Disse virksomheder er i dag så store, at der er tale om central styring. Den centrale styring fortæller landmændene, der leverer til virksomheden og er medejere, hvad de skal producere via regulering af afregningsprisen. Kommer den centrale styring til at fortælle landmændene, at de skal ændre på nogle håndgribelige parametre i deres produkt, som medfører en forringet kvalitetsoplevelse hos forbrugeren, så rammes landmændene ved, at efterspørgslen falder. Dermed falder afregningsprisen, hvilket medfører, at landmandens dækningsbidrag falder, mens forarbejdningsvirksomheden stadig har en fortjeneste på produktet. Landmændene lægger derefter et pres på den centrale styring for at rette op på efterspørgslen. Den centrale styring kan foreslå nye foranstaltninger til tilfredsstillelse af forbrugerne, men nu mangler landmændene måske kapital til at gennemføre disse foranstaltninger. Der er gang i en ond cirkel. Denne onde cirkel er en makrocirkel indenfor landbrugserhvervet. Den enkelte landmand ser sig sat udenfor indflydelse på sin egen situation, da det er den centrale styring af de landmandsejede virksomheder, der sætter kursen. Indirekte er det landmanden selv, der har været med til at vælge en bestyrelse, som derefter har ansat den professionelle ledelse i virksomheden.

42 Side 37 Magtstrukturen og ikke mindst balancen mellem bestyrelse og ledelse er vigtig for virksomheden. Det sociale system, hvor ledelse og bestyrelse kommunikerer med hinanden, viser hvem, der har den største indflydelse. Her spiller det ind, at der er forskellige indfaldsvinkler på hvem, der skal have størst indflydelse. En forskel, der kan indsættes til vurderingen, er professionel kompetence til drift af en stor industrivirksomhed Planlægning Igennem tiderne har det været kendetegnende for landbrugets opførsel ved planlægning af det kommende års produktion, at beslutningsprocessen er påvirket af resultatet i den foregående periode. Det samme er tilfældet for beslutningsprocessen året efter og så fremdeles. Når prisen på f.eks. hvede er høj i en periode, sår landmændene meget hvede til høst i den næste periode, hvilket medfører en lavere hvedepris. En lavere hvedepris medfører derefter en mindre produktion af hvede i den efterfølgende periode. Det afgørende for, om beslutningen medfører en god eller ond cirkel, er teoretisk set, om udbudselasticiteten er større eller mindre end efterspørgselselasticiteten for hvede. Spørgsmålet er så, om der kan tales om feedbackprocesser her. Landmanden sår. Marken giver et høstudbytte som feedback. Giver det et for landmanden dårligt resultat, ændres aktiviteten i den følgende periode. Giver det et for landmanden godt resultat, udvides aktiviteten. Et højt udbytte er ikke nødvendigvis det samme som et godt økonomisk resultat, hvis alle har et højt udbytte, og prisen dermed falder. Feedbacken fra markedet på et godt høstudbytte er derfor negativ. Der findes dermed et socialt system på markedet mellem opkøberne af høstudbyttet og landmændene, hvor der bogstaveligt talt kommunikeres om værdien af f.eks. korn. Meningen i dette sociale system er at tilfredsstille behov ved at udveksle varer for penge Tillid I Hedetoft (1996) er der, vedrørende etablering af driftsfællesskaber gjort opmærksom på, at tillid mellem deltagerne er en væsentlig forudsætning for driftsfællesskabets succes. Denne tillid skal ikke kun være tilstede på det personlige plan men i lige så høj grad på det faglige. Deltagerne skal indgå i en gensidig anerkendelse af, at de komplementerer hinanden på det

43 Side 38 faglige og supplerer hinanden på det personlige plan. Den faglige anerkendelse kunne ske ved en opsummering af gode og dårlige sider, men den sker oftest ved iagttagelse af evnen til at tackle diverse situationer og opgaver. I et samarbejde ser Hedetoft (1996) på tillid og fleksibilitet som to konkurrenter, der skal dele den samme plads. Bliver samarbejdet mere forpligtende formindskes fleksibiliteten i form af muligheden for samarbejde til anden side. Formindskes samarbejdet, formindskes tilliden og muligheden for samarbejde til anden side forstørres. Dertil kan det måske siges, om ikke også stor tillid tillader stor fleksibilitet, netop fordi parterne har tillid til hinanden. I et langvarigt udviklingsforløb for et landbrug opbygges et tillidsforhold til de medvirkende håndværkere. Denne tillid gør, at disse håndværkere også har tid til at lave småreparationer, fordi de ved, at de kommer i betragtning næste gang, der skal gennemføres en større nybygning eller renovering på dette landbrug. Fleksibiliteten lider lidt under dette, idet prisen for nybygning eller renovering sikkert ikke bliver den lavest mulige. Til gengæld bliver kvaliteten af arbejdet højere, da håndværkerne oplever, at de indgår i et tillidsforhold. Hedetoft (1996) betragter også tillid og fleksibilitet som to supplerende faktorer. Opbygningen af tillid mellem personer giver som sideeffekt en "parathed" til at hjælpe den modsatte part i tillidsforholdet, når vedkommende har brug for det. Hedetoft (1996) ser da paratheden som udtryk for fleksibilitet på grund af deltagernes overbevisning om, at modparten vil gengælde hjælpen. I et samarbejdsforhold mellem naboer, der vel at mærke har et tillidsforhold til hinanden, kan det udmønte sig i, at den ene er parat til at hjælpe den anden med at blive færdig med at høste. Denne tjeneste udlignes så måske senere ved, at den anden hjælper den første med at pløje til såning af vinterafgrøder. I dette tilfælde bliver tjenesten rimeligt hurtigt udlignet. I andre tilfælde kan der gå mange måneder inden, der viser sig en mulighed for udligning. Set på disse to måder kan tillid både skabe en god og en ond cirkel for fleksibilitet. I det første eksempel bliver fleksibiliteten formindsket som følge af en binding til en bestemt gruppe håndværkere. Men i den store sammenhæng er der alligevel tale om en god cirkel. I det andet eksempel bliver fleksibiliteten forbedret som følge af, at naboer hjælper hinanden med markarbejdet og måske senere laver en nærmere planlægning af hvem, der har

44 Side 39 maskinerne til specifikke arbejdsopgaver. Dette giver en øget fleksibilitet pga. lavere kapitalbinding i maskiner. Følgen på det andet eksempel kan så måske senere blive en tættere samarbejde i form af et ikke nærmere specificeret driftsfællesskab. Konsekvensen af, at naboer dermed får adgang til hinandens marker, kan dermed også være, at udbytteforskelle på marker uden nævneværdige bonitetsforskelle kommer frem i lyset. Dette kan medføre oprettelsen af en uformel ERFA-gruppe, hvor naboer/kolleger diskuterer erfaringer og får stillet grundlæggende spørgsmål til den produktion, som ellers tilsyneladende var optimal (Hedetoft, 1996). Tillid og fleksibilitet er i det uformelle samarbejde og erfaringsudveksling ikke konkurrerende begreber. De supplerer nærmest hinanden. På det niveau er samarbejde ikke nødvendigt og ikke umuligt, og landmændene vælger frivilligt hvilke andre landmænd, de har tillid til. Vurdering af tillid er et spørgsmål om iagttagelse af kommunikation i det sociale system mellem f.eks. naboer og/eller samarbejdspartnere. Om iagttagelsen fører til større eller mindre tillid til modparten, er et spørgsmål om opfattelse af den nye iagttagelse i forhold til tidligere iagttagelser. Parterne i et tillidsforhold indgår i en feedbackproces i det sociale system mellem dem, hvor de afstemmer hinandens opfattelse af forskellige forhold Økonomiske udviklingsforløb Onde cirkler i udviklingsforløb er der set flere eksempler på. I den landbrugsfaglige litteratur er et uheldigt udviklingsforløb i kvægbedrifter beskrevet i Henneberg et al (1991). Ved en investering iagttages svag indkøring, der fører til for lav produktion og dårlig økonomi. For at forbedre dette besluttes det at påbegynde yderligere en produktionsudvidelse med større arbejdsbyrde til følge. For at mindske arbejdsbyrde besluttes det at foretage maskininvesteringer på trods af utilstrækkeligt finansielt grundlag. Alt dette medfører iagttagelse af dårligere pasning af dyr og afgrøder. Landmanden oplever en stigende utilfredshed og stigende driftsunderskud, men han mener,at han har gjort, hvad han kunne, og mister modet. Et udviklingsforløb, som det ovenfor beskrevne, må siges at være en ond cirkel. Den nemme løsning på problemerne - udover at lade gården gå konkurs - er at lade en rådgiver gå i gang med at finde på løsninger af det aktuelle problem med for stort et produktionsapparat, for

45 Side 40 mange maskiner, for lav produktivitet og dermed for lav indtjening. Men det lærer landmanden ikke specielt meget ved, men han overlever forhåbentligt rent økonomisk betragtet. Der burde på et tidligere tidspunkt være taget fat i situationen. Indkøringsvanskelighederne skulle være løst i stedet for en yderligere udvidelse. I dag kommer dyrlægerne så tit i staldene, at det ikke kan være et problem at få rådgivning om løsning af indkøringsvanskeligheder. Dermed kunne en god cirkel med høj produktivitet og god økonomi være begyndt. Den gode økonomi kunne så bruges til enten nedbringelse af gæld eller udskiftning af maskiner. Problemet i ovenstående eksempel kan være, at den eneste kommunikation, landmanden kan iagttage i forhold til sit landbrug, er afregninger fra mejeri og slagteri, samt de landbrugsfaglige blade og tidsskrifter. Landmandens feedback på de signaler, der ligger i den iagttagede kommunikation, er at investere og udvide, selvom evnerne og kapitalgrundlaget er utilstrækkelige til det. Ved siden af sit landbrug kan landmanden indgå i mange andre sociale systemer, men disse har ikke nogen direkte betydning for landbruget Eksempel om emballage til maling Ingen regel uden undtagelser. Derfor er her et eksempel fra Stacey (1993) om feedbacksystemer udenfor landbruget. Britiske producenter af blikspande til maling opfattede i midten af 80'erne, at hovedårsagen til deres iagttagelse af et fald i markedsandele var blikspandenes evne til at ruste. Producenterne fandt derfor frem til en teknisk løsning, som afværgede rustangreb på blikspandene. De arbejdede udfra deres egen opfattelse af virkeligheden i stedet for at lytte til de markedsundersøgelser, der havde iagttaget, at manglende service overfor producenter af maling var en hovedårsag til faldet. Følgen af dette var, at producenter af plasticspande til maling, som havde et højere serviceniveau overfor producenterne af maling, fik en større markedsandel. Producenterne af blikspande kom ind i en ond cirkel ved ikke at have fingeren på pulsen, og producenterne af plasticspande kom ind i en god cirkel, da de havde lyttet til, hvad kunderne ville have. Producenter og aftagere af emballage til maling indgik i sociale systemer, hvor producenterne iagttog aftagernes valg af produkt og fortolkede det på baggrund af deres egen forestillinger

46 Side 41 om, hvad produktet bestod af. Udfra denne forestilling og de iagttagede valg af produkter kommunikerede producenterne ved at ændre på det hidtidige produkt. Ændringen fik ikke aftagerne til at kommunikere tilfredshed med produktet ved at udføre det ønskede valg om køb af det ændrede produkt. Dermed kommunikerede aftagerne, at ændringen ikke svarede til deres ønsker for produktet. Følgen på det var en ond cirkel for producenten af blikspande EU's landbrugspolitik Positiv og negativ dæmpende feedback er mekanismer, der holder kommunikationen i et socialt system indenfor en given ramme. Hvis hændelser bringer kommunikationen udenfor disse rammer iværksættes dæmpende feedback, der har til hensigt, at få det sociale systems kommunikation bragt indenfor den givne ramme igen. Den dæmpende feedback har til hensigt at bevæge det sociale system mod en stabil ligevægt. EU's markedsordninger er i princippet et godt eksempel på dæmpende feedback. Her var der tale om et marked eller et kæmpestort socialt system med et prissystem, hvor EU kommunikerede, at producenterne var sikret en mindstepris for deres produkter, og at forbrugerne var sikret mod prisernes himmelflugt. Der var tale om en ramme, hvor priserne bevægede sig op og ned på markedsvilkår. Når priserne kom under mindsteprisen, blev der handlet ved iværksættelse af støtteopkøb af produkterne til EU's overskudslagre. Når prisen blev for høj, blev der solgt ud fra overskudslagrene. På længere sigt viste virkeligheden, at EU's markedsordninger druknede i succes. Højprispolitikken kommunikerede et ønske om sikring af en høj selvforsyningsgrad for fødevarer i Europa. Fødevareproducenterne iagttog højprispolitikken, og kommunikerede deres tilfredshed med den ved at udvikle metoder til øget produktion. Da den ønskede selvforsyningsgrad var nået, var produktionen blevet så effektiv, at udbytterne på markerne fortsatte opad, og budgettet til støtteopkøb voksede udover det politisk forsvarlige. Derfor var en reform af systemet nødvendig. Det blev kommunikeret gennem en reform bestående af en ændring af feedbacksystemet, således at overproduktion medførte braklægning af en vis procentdel af Europas landbrugsjord.

47 Side 42 Dermed kan EU's markedsordninger i realiteten betragtes som et selvforstærkende feedbacksystem, da det høje prisniveau var medvirkende til en stadig større produktion. Målet var selvforsyning i Europa. Produktionen i Europa skulle erstatte import af fødevarer. Dette lykkedes til fulde. Om det så er positiv eller negativ selvforstærkende feedback afhænger af, om der ses på produktionens eller EU's landbrugsbudgets størrelse. EU og landmændene var tilknyttet dette kæmpemæssige sociale system, hvor EU kommunikerede et ønske om selvforsyning og handlede med indførelse af højprispolitik. Landmændene handlede udfra den iagttagede kommunikation fra EU og øgede produktionen, indtil selvforsyningsmålsætningen var nået, hvorefter EU ændrede kommunikation ved reformen af EU's landbrugspolitik, hvilket gjorde landmændene usikre på fremtiden for deres landbrug, som var planlagt udfra en forventning om fortsættelse af den hidtidige landbrugspolitik Sammenfatning Gennem en række eksempler, som har haft til formål at anskueliggøre nogle sammenhænge, er det blevet vist, hvordan specielt iagttagelse, erkendelse, valg og kommunikation hænger sammen i landbrugets hverdag. Disse sker på mange niveauer og i mange systemer og er dermed så komplekse, at landmanden ikke umiddelbart kan overskue dem alle. Nogen kan rådgivere hjælpe med og andre må det helt fravælges at overskue. En snæver horisont, hvor landmanden fokuserer stærkt på f.eks. at passe sine dyr, er i den forbindelse ofte udtryk for, at landmanden ikke kan overskue de komplekse processer i omverdenen, som har indflydelse for bedriften. Da det er en erhvervsvirksomhed, landmanden driver, er det nødvendigt at overskue en bredere horisont. For medarbejderen, der kun har ansvar for at passe dyrene, er stærk fokusering på dyrenes pasning godt på kort sigt. Men vil medarbejderen på et senere tidspunkt være selvstændig landmand, må fokus for denne medarbejder udvides til også at omfatte driftsledelse. For begge gælder det om hele tiden at lære nyt ved iagttagelse af kommunikation i de sociale systemer, de har tilknytning til. For landmanden gælder det også om at være kritisk overfor væsentlige beslutninger og rådgivning i forbindelse med disse.

48 Side Den sociale systemteori i ledelse Iagttagelse af ledelse i det følgende kapitel sker på baggrund af teorier, gennemgået i de foregående kapitler om sociale systemer, feedback og læring. Ved en andenordensiagttagelse ses det, at det hele overordnet set er systemteoretisk opbygget, og at hvert enkelt element indgår i en helhed. Hvert element er også i sig selv en helhed af flere elementer. Ledelse af produktionssystemet foregår ikke i produktionssystemet. Ledelse er kommunikation i et socialt system med hensigten at være den forskel, der gør en forskel for de iagttagende psykiske systemer. Dermed er der foretaget et valg om, at det væsentlige for behandling af ledelse i landbruget er behandling af ledelse i sociale systemer. Feedback i ledelse: Ledelsens behandling af informationer fra produktionssystemet afhænger af informationernes tilgængelighed i det sociale system kaldet ledelsessystemet, som ledelsen udsender sin kommunikation i. Kommunikation udsendt af ledelsen i ledelsessystemet i form af beslutninger dannet på baggrund af iagttagelse af de tilgængelige informationer er feedback. Feedbackformen afhænger af hensigten med kommunikationen og bestemmes af vinklen for iagttagelse og af forskellen til vurdering af den. Det sociale system for ledelse påvirkes af psykiske systemer. Disse psykiske systemer har hver især forbindelse til en række andre sociale systemer. I disse sociale systemer er der igen forbindelse til andre psykiske systemer, og sådan kunne der fortsættes i det uendelige. Overordnet set danner alle disse forbindelser et netværk. Netværket består af både formelle og uformelle forbindelser. Landmandens beslutning om hvilken beslutning, der skal tages, afhænger af iagttagelse af kommunikation i de formelle og uformelle sociale systemer, landmanden som psykisk system er tilknyttet. Landbruget er et selvstændigt system i samfundet, som opretholder sit eget sæt af normer og regler for god opførsel. Derudover lægger det øvrige samfund et sæt regler til begrænsning af landbrugets normer. Luhmann ser dette som noget naturligt, da det øvrige samfund iagttager landbrugets handlinger og kommunikation udfra et andet perspektiv end landbrugets egen. Landmænds beslutningstagning er dermed også påvirket af iagttagelse af kommunikation om

49 Side 44 både interne og eksterne forhold med betydning for landbruget. Forståelsen for kommunikationers betydning kan være vidt forskellig fra landmand til landmand afhængig af baggrund og arbejdsområde. Viden om, hvilke sociale systemer et psykisk system har iagttaget i tidens løb, er vigtigt for forståelsen af den kommunikation, der kommer fra det pågældende psykiske system. Dette gør sig gældende i både ledelse og rådgivning Sociale systemer - formelle og uformelle Hensigten med behandlingen af formelle og uformelle sociale systemer er at danne baggrund for en forståelse af, hvad landmænd påvirkes af. Iagttagelser giver en opfattelse af, at landmænd primært påvirkes gennem uformelle grupper og derefter overfører det, som i deres forestilling af godt landmandskab kan bruges, til deres formelle system med medarbejdere, familie og eksterne interessenter. Sociale og psykiske systemer danner gennem strukturelle koblinger, hvor hvert enkelt socialt og psykisk system har tilknytning til en hel række andre systemer, et kæmpestort netværk. Rasmussen (1996) bruger hjernen, betragtet som et neuralt netværk, til at forklare, hvordan sociale og psykiske systemer hænger sammen i et netværk på samfundsniveau. En del af netværket afgrænses organisatorisk og udgør derefter et selvstændigt system. Alle systemer, der indgår i dette system, er dele af et større system, hvor alle andre systemer er omverden. Dette er dog kun på det formelle plan, da de psykiske systemer sagtens kan indgå i uformelle systemer på tværs af den formelle forskel mellem system og omverden. Ledelsens opgave i det formelle system er i vid udstrækning at koordinere og informere. Selvstyre og uddelegering af ansvar i de enkelte systemer gør, at ledelsens rolle som koordinator bliver forstørret. Udover det formelle sociale system i virksomheden ligger et uformelt socialt system, hvor alle de tilknyttede psykiske systemer indgår på tværs af deres tilknytning til det formelle sociale system. Der er som sådan ikke forbindelse mellem de formelle og uformelle sociale systemer, men i det uformelle sociale system kan kommunikationen sagtens omhandle iagttagelse af kommunikation i det formelle sociale system. Ligeledes kan kommunikation i det formelle

50 Side 45 system være påvirket af de tilknyttede psykiske systemers iagttagelse af kommunikation i det uformelle system. Den sociale systemteori er ikke hierarkisk. Alligevel kan der iagttages lag af funktionssystemer orienteret om f.eks. økonomi, jura, politik, teknik, moral eller følelser. Funktionssystemer overlapper ikke hinanden, men de kan have tilknytning til de samme psykiske systemer om forskellige emner. En landmand kan vælge at kommunikere om sin produktion i et af funktionssystemerne. Der er økonomi, teknik og moral indblandet. Juridiske aspekter kommer ind i billedet ved at sætte rammer for produktionens udbredelse og relationer mellem produktion og f.eks. miljø. Overordnet set spiller følelser ind, når landmanden skal forklare, at det at være landmand er en livsform og ikke kun et erhverv. Det politiske perspektiv findes, når trusler om begrænsninger af landbrugets egne normer og regler for god opførsel viser sig i omverdenen. Så bruges alle kræfter på at påvirke den politiske beslutningsproces gennem brug af argumenter fra alle de øvrige funktionssystemer. Samfundet er blevet mere kompliceret, og landmændenes arbejdsbetingelser opleves af landmændene som mere usikre. Det landmændene dermed har brug for, er hjælp til afdækning af muligheder for udvikling af handlingsmuligheder gennem en helhedsbetragtning af bedriften, hvor dynamik og foranderlighed i de forskellige funktionssystemer sættes i højsædet. Virkningen af dette skulle gerne være en reduktion af risikoen for fejlbeslutninger og fejlinvesteringer i maskiner og bygninger. En del af disse beslutninger medfører irreversible beslutninger, så en grundig afdækning af landmandens ønsker, evner og muligheder er tilrådelig. Muligheder for beslutninger ligger for de fleste landmænd indenfor problemfelterne høje omkostninger, dårligt finansielt beredskab, manglende kapacitet eller harmoni, presset arbejdssituation eller sundhedsproblemer hos dyr og mennesker. Landmændene har muligheder for ændringer på flere forskellige niveauer. Traditionelt arbejdes der med tre: strategisk, taktisk og operationelt, hvor tidshorisonten bliver kortere ved at gå fra strategisk til taktisk niveau og ligeså ved at gå fra taktisk til operationelt niveau.

51 Side 46 Ses der på store sociale systemer, som landbruget har tilknytning til, så er der først og fremmest markederne for råvarer og færdigvarer. Derudover er der et kapitalmarked og de offentlige institutioners regulering af rammerne for landbrugets produktionsvilkår. Udvikling af nye teknologier og almindelig evolution af planter og dyrs ydeevne har givet stigende produktion og udbud af landbrugsprodukter. Åbning af markeder giver nye afsætningsmuligheder, men også øget konkurrence på hjemmemarkedet. En generel velfærdsstigning i det omgivende samfund har givet slutforbrugerne flere penge mellem hænderne. Dette giver mulighed for afsætning af landbrugsvarer med en større værdi i form af længere produktionstid i eksterne produktionssystemer. En opgave for rådgivningen i den forbindelse er at hjælpe landmanden med at afdække hvilke muligheder, der findes, udfra det kendskab, rådgiveren har til landmanden. Dette kendskab skal opbygges i en proces, hvor landmanden i begyndelsen har erkendt en mulig brist mellem virkelighed og ønsket virkelighed og derefter har valgt at henvende sig til rådgiveren. Bristerne kan findes på flere områder. En af disse, som har meget stor betydning for bedrifter med stor arbejdskraftbehov, er evnen til at tiltrække medarbejdere og tilknytte dem til bedriften. Tiltrækning og tilknytning af medarbejdere afhænger af faktorer i såvel det formelle som det uformelle system. I det formelle system er faktorerne ansættelsesvilkår og øvrige arbejdsforhold. I det uformelle system er det den daglige omgang mellem landmand, medarbejdere og måske ikke mindst landmandens familie, der har betydning. Dynamik ligger i kompleksiteten i systemet. Den dynamiske feedback er medvirkende til, at situationer ikke altid kan forudsiges. Det samme kan siges om årsagen til beslutninger og dermed til handlinger. Og det, at landmanden tager beslutninger på baggrund af iagttagelse af muligheder eller problemer, er endnu en årsag til den uforudsigelige dynamik. For ledelse af et landbrug er der umiddelbart ikke nogen problemer med kontingensen i kommunikationen i det formelle sociale system. Medarbejderen har valgt at indgå i et ansættelsesforhold overfor landmanden og har dermed accepteret den formelle placering som underordnet. At indgå en ansættelsesaftale er udtryk for dobbeltkontingens. Begge parter har andre muligheder og er ikke tvunget af nødvendighed til at indgå lige netop denne ansættelsesaftale.

52 Side 47 Ved at indgå en ansættelsesaftale med en medarbejder accepterer landmanden at indrette sin ledelseskommunikation efter medarbejderens forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at disse forudsætninger bliver klarlagt ret hurtigt. Efter klarlægningen skal landmanden betragte medarbejderen som en ressource, da denne sandsynligvis lige har gennemgået en del af landmandsuddannelsen. Dermed har medarbejderen forhåbentlig teori og nye idéer i frisk erindring. Dette skal landmanden selvfølgelig drage nytte af. Samtidig er beslutninger om driften lettere at få gennemført i praksis, hvis medarbejderen oplever at have haft del i beslutningsprocessen, da ansvaret for beslutningen dermed også ligger på dennes skuldre Landmænds formelle og uformelle sociale systemer Landbruget står i dag med en formel organisering i flere forskellige brancheforeninger, erhvervspolitiske foreninger, producentforeninger etc. Disse foreninger er alle repræsenteret i Landbrugsrådet, som derfor står i spidsen for dansk landbrug. Landbruget udgør et lukket system bestående af primærproducenter, som er grundlag for hele det agroindustrielle kompleks. Omverden for landbruget, set som system, er det øvrige samfund. I dette system er der produktion, rådgivning, afsætning, distribution etc. Alle disse handlinger er til for at opretholde og udvikle systemet. I forhold til dette formelle system står det uformelle system, som den enkelte landmænd indgår i. Det er sociale system, der består af kolleger, venner, familie og samarbejdspartnere på et mere privat plan. Gennem de sociale systemer, landmanden har forbindelse til, iagttages kommunikation i de sociale systemer i dette netværk. Iagttagelsen kan dermed være indirekte. Det er i de uformelle sociale systemer, landmanden har direkte kontakt til medlemmer af det øvrige samfund. I det formelle system er den direkte kontakt formidlet gennem et medium, som for eksempel kan være TV og aviser, og den indirekte kontakt formidlet gennem produktkæder, hvor landmanden er producent og den øvrige befolkning forbrugere. I den forbindelse hedder kommunikationen for forbrugeren køb eller ikke-køb og for landmanden produktion eller ikke-produktion. Landmandens uformelle sociale systemer findes i foreningslivet, familiesammenkomster og hvor, der ellers "drikkes kaffe". Kaffe er i denne henseende en vigtig brik, selvom der ikke her kan gives empirisk bevis for det.

53 Side 48 Hvilke uformelle sociale systemer har landmænd, deres medarbejdere og deres eksterne interessenter så tilknytning til, og hvilken kommunikation er der i disse? Umiddelbart kan der tages fat i, at Danmark og specielt landdistrikterne er et foreningsland, hvor mange foreninger omhandler politik, kultur og fritid. Foreninger opstår som sociale systemer på basis af fælles interesser omkring "noget", som nogen gerne vil gøre eller høre om og måske endda diskutere. Luhmann betragter fænomenet som dobbeltkontingens, hvor psykiske systemer vælger muligheden for at iagttage kommunikation om dette noget i det sociale system og dermed vælger at tilknytte sig dette sociale system. Ligeledes med de øvrige psykiske systemer, der har tilknytning til det pågældende sociale system, hvilket netop er dobbeltkontingensen. Lokalsamfund indeholder typisk mange foreninger og smågrupper, der som sociale systemer er tilknyttet psykiske systemer på kryds og tværs af alle formelle grænser. Disse har som sociale systemer tilknytning til en række psykiske systemer, der har tilknytning til andre sociale systemer i lokalsamfundet og udenfor lokalsamfundet. På den måde bliver lokalsamfundets psykiske systemer bundet sammen på kryds og tværs. Opstår der en diskussion eller ligefrem en sag i et socialt system af fælles interesse for en række psykiske systemer, så går der ikke lang tid, før alle sociale systemer i lokalsamfundet er påvirket af denne sag. Der opstår et nyt socialt system om sagen. Et godt eksempel fra det virkelige liv i et lokalsamfund er en forening, som har fået en foredragsholder til byen for at fortælle om et emne. Emnet er ikke det væsentlige i denne sammenhæng. Der kommer ikke så mange spørgsmål ved selve foredraget, men bagefter - ved kaffebordet - går snakken. Der summes. Her diskuteres løst og fast og til tider endda emnet fra foredraget. Emnet kan være inspiration til en diskussion, hvor deltagerne bringer hver deres synspunkt på banen. Nu er problemet så bare at lokalerne, hvor mødet blev holdt, lukker, så diskussionen bliver mange gange videreført på parkeringspladsen. Her kan der ske det, at nye personer kommer til og deltager i diskussionen. Nogen "skal virkelig til at hjem nu", hvorefter de næsten modvilligt siger godnat. Når det begynder at blive for koldt for deltagerne i diskussionen, så tager de hjem og har forhåbentlig haft en givtig aften, hvor deres forestillinger om dette og hint har fået en bevægelse.

54 Side 49 Pointen i ovenstående er, at et socialt system sættes i gang af et eller andet, som kan have en fælles interesse en række psykiske systemer. Efter opløsningen af det midlertidige sociale system mødet danner disse psykiske systemer et nyt socialt system parkeringsplads imellem sig. Ved iagttagelse af kommunikationen i det nye sociale system kan de tilknyttede psykiske systemer komme til at se nye perspektiver på det, som det oprindelige sociale system mødet omhandlede. Om dette sker afhænger af hvilken form for læring, det psykiske system bruger i situationen til at få nye perspektiver. Læring kan som tidligere nævnt både ske i enkeltloop- og dobbeltloop. Forskellen er, om der enten stilles spørgsmål til forudsætningerne for de tidligere forestillinger, eller læring bare sker ovenpå tidligere forestillinger. Ved tilknytning til et socialt system kan en selvstændig erhvervsdrivende, som landmanden er, sjældent træde helt udenfor sin identitet som landmand og virksomhedsejer. Identiteten har baggrund i en kulturform, som er udviklet og videregivet fra generation til generation. En kulturform med en sammenblanding af begreberne arbejde og fritid, hvor landmanden hele tiden har ansvaret for sit landbrug, uanset om han er ude eller hjemme. Landmandens bevidsthed er bygget op omkring landbruget og produktionsformen på dette landbrug, da det for landmanden er den daglige virkelighed. Det billede, omverdenen har af landmanden gennem iagttagelse af landmandens kommunikation, dannes i første omgang udfra kendskab til denne kulturform. Ved yderligere kommunikation og iagttagelse kan dette billede ændre sig Landmanden som leder Mellem landmanden som leder og en medarbejder kan landmanden tro, at medarbejderen har den samme forståelse for en kommunikation, som landmanden selv har. Er dette ikke tilfældet kan der ske fejl. Umiddelbart kan det for landmanden se ud som om, at fejlen skyldes medarbejderens manglende kompetence og forståelse af kommunikationen fra landmanden. Underliggende den manglende forståelse ligger, at landmanden ikke har udformet kommunikationen i et fælles sprog for landmand og medarbejder. Med tiden udvikler dette sprog sig. Dermed formindskes risikoen for fejl som følge af manglende forståelse af kommunikationen.

55 Side 50 Ifølge Niklas Luhmanns teori om sociale systemer kan viden kun skabes i den enkeltes psykiske system (Kneer & Nassehi, 1997), hvilket gør, at viden ikke kan overføres direkte, men skal transformeres til kommunikation, som kan opfattes af modparten. Psykiske systemer skal kommunikere i og iagttage det samme sociale system i længere tid for at få det samme erfaringsgrundlag, men deres tanker vil stadig ikke være de samme. På et lille afgrænset interesseområde kan det lade sig gøre at skabe fælles værdier og kultur, som gør overførslen af viden via kommunikation lettere. Men på andre områder er de psykiske systemers bevidsthed vidt forskellig. Ved opstart af et ansættelsesforhold som socialt system bliver de tilknyttede personer ideelt set enige om forudsætningerne for ansættelsesforholdet. Forudsætninger består af arbejdsområde, normer og værdier. Kommunikation indenfor rammen af forudsætninger har en chance for at blive forstået nogenlunde ens af afsender og modtager. I praksis kan der ved uenig om forudsætninger være eksempler på, at nogen får deres vilje, og andre indordner sig for at få fred. På den måde finder de fleste personer frem til en løsning. Personer, der står i et forhold til hinanden udvikler efterhånden en fælles opfattelse af deres fælles interesse. Derved kan de ved brug af et fælles "sprog" transformere viden til kommunikation, som transformeres til viden igen hos modparten. Mellem landmanden og landbrugets omverden mangler tilsyneladende den fælles forståelse af betydningen af kommunikation mellem dem. For begge parter kan det være en hjælp at prøve en ændring af synsvinkel på kommunikationen. Med tiden og med mere kommunikation vil en fælles forståelse sikkert opstå.

56 Side Syntese Gennem den hidtidige proces har begrebet ledelse været det overordnede fokus for gennemgangen af den sociale systemteori og brugen af denne til forklaring processer som læring, feedback, ligevægte og risiko. Ud af dette drages en syntese for, hvad ledelse er, som bruges i den videre proces med udvikling af rådgivning i ledelse. Syntesen bliver formuleret i generelle vendinger. Syntese om ledelse i sociale systemer: Ledelse er den kommunikation, der i det sociale system kaldet ledelsessystemet kommer fra lederen. Lederen iagttager sine medarbejderes og samarbejdspartneres kommunikation. Lederen danner sin forestilling om virksomhedens aktuelle stilling og muligheder i fremtiden, udfra sin individuelle opfattelse af den til rådighed værende mængde af kommunikation i de sociale systemer, lederen har tilknytning til. Den individuelle opfattelse baserer sig på lederens indsættelse af forskelle i iagttagelser af de forskellige sociale systemer. Den kommunikation, der i ledelsessystemet har sin oprindelse hos lederen, er udtryk for de beslutninger, lederen har taget udfra sin forestilling om den aktuelle stilling og mulighederne i fremtiden. For at have karakter af ledelse skal kommunikation fra lederen have en mening. Ledelsen skal tilpasses til den kommunikation, som ellers kan iagttages i ledelsessystemet. Lederen opgave er dermed også iagttagelse af resultatet af medarbejderes og samarbejdspartneres iagttagelse af lederens kommunikation. Ved denne iagttagelse ser lederen resultatet af sin kommunikation og dermed også, om kommunikationen er forstået Diskussion af syntese Resultatet af dette skulle gerne være, at landmanden som virksomhedsleder får påvirkninger indefra og udefra og reagerer på dem. Reaktionen skulle så gerne ske på baggrund af landmandens egen opfattelse af virksomhedens virkelighed. Landmanden betragtet som psykisk system lærer hele tiden nyt. Kvaliteten af denne læring afhænger så af, om der bliver brugt enkeltloop- eller dobbeltloop-læring, og om læringen sker på baggrund af erkendte forskelle i landmandens opfattelse af system/omverden og i landmandens forståelse og vurdering af iagttagelser. En landmand, der hele tiden stiller spørgsmål til grundlaget for

57 Side 52 en beslutning før den tages, er på forkant med erkendelsesprocessen for sin egen forestilling om lederrollen. Derudover vil det desuden være enklere for landmanden at begrunde sin beslutning overfor familie, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere. Nu kan det være interessant at se, hvorvidt de i starten formulerede udsagn om ledelse passer i forhold til den opstillede syntese for ledelse i sociale systemer. Det første udsagn tager udgangspunkt i, at ledelse er et socialt system med kommunikation. I tilfældet ledelse består omverdenen af de psykiske systemer hos de involverede personer, som hele tiden har forestillinger om, hvad meningen er i ledelseskommunikationen. Ledelsen betragtet som system vil stadig bestå, selvom en medarbejder skiftes ud. Feedbacken fra den medarbejders position vil bare blive ændret, da det er et andet psykisk system, der opfatter ledelsen, med andre forudsætninger for forståelse for den. På et landbrug svarer dette til at en fodermester skiftes ud. Den nye fodermester har andre erfaringer fra tidligere arbejdspladser og måske en helt anden baggrund - både opvækst- og uddannelsesmæssig. Derfor kan landmanden få andre meninger ud af den kommunikation, som sendes ud fra fodermesterens plads i ledelsessystemet. Ligeledes opfatter den nye fodermester ledelsessystemets kommunikation anderledes. Landmandens iagttagelser af følgen af fodermesterens iagttagelser skal medvirke til læring hos landmanden. Tilsvarende kan en ny ejer af et landbrug komme med et andet syn på fødevareproduktion end den hidtidige ejer. Dermed får ledelseskommunikationen et andet indhold, men det er stadig det samme system. Meningen med ledelsessystemets kommunikation er at styre landbrugsbedriften. Det er ikke afgørende for ledelsessystemets beståen, hvilket psykisk system kommunikationen kommer fra. Derimod er indholdet i kommunikationen vigtig for hvilken retning, udviklingen af landbruget bevæger sig i. Samarbejdspartnere kan også skiftes ud. Deres opgaver kan - hvis der ikke er tale om et monopol - udføres af andre. Er samarbejdspartnerne mangeartede, som for eksempel slutforbrugerne af fødevarer, så må landmanden vælge hvilken kommunikation, der tages hensyn til ved valg af udviklingsretning.

58 Side 53 Det er ledelsessystemet og ikke landmanden, der påvirkes. Landmanden iagttager en aktualitet i form af forbrugernes valg eller fravalg af landbrugets produkt og vælger en af de mulige former for feedback, udfra hvilken gruppe af forbrugere iagttagelsen omhandlede. Visioner er udtryk for den retning, landmanden vil bevæge sit landbrug i udfra de muligheder, landmanden iagttager og vælger at sætte i forhold til sine forestillinger for landbruget på længere sigt. Forestillingerne er blevet påvirket af de iagttagelser, landmanden har valgt at foretage af det sociale systems kommunikation. Denne kommunikation handler blandt andet prisforhold på markedet, politisk regulering og samarbejdspartnernes forventninger. Forventningerne til fremtiden ændrer sig hele tiden, da tilpasning til udviklingen på nogen områder ikke er ønskværdige, set fra et politisk synspunkt. Manglende produktion i forhold til efterspørgsel af et produkt kan ændre prisforhold, så helt andre perspektiver kommer til syne. Ændret mønster i efterspørgslen efter et produkt kan nødvendiggøre en ændret adfærd i forhold til den opstillede vision. Fra et landbrugsmæssig synspunkt kan en vision om at tilpasse den eksisterende produktion til en udvikling af markedet, som sker på baggrund af gunstige aktuelle prisforhold og tilstedeværelse af tilstrækkelige finansielle ressourcer og produktionsfaktorer, ændre sig på kort tid ved politiske indgreb til regulering af landmændenes adfærd. Ændringer i veterinære forhold enten i Danmark eller i konkurrerende lande kan ændre situationen fuldstændig, således at priskurverne får store udsving af enten positiv eller negativ karakter. Årsagen til at visionen ikke svarer til virkeligheden, skal i de fleste tilfælde findes i formuleringen af den. Visionen skal være konsistent og ikke påvirkelig af eksterne forhold. Interne forhold som for lav produktivitet og dermed for få indtægter må heller ikke ændre den. I de tilfælde, hvor en vision må ændres, har landmanden, i første omgang visionen er blevet formuleret, haft et på det tidspunkt aktuelt billede af potentialet for sit landbrug, men ikke stillet spørgsmål til forudsætningerne for dette potentiale. Visionen er blevet til mål i stedet for til midler for opnåelse af mål. Visionen skal derfor udgøre værdigrundlaget for opstilling af mål for landmanden, landbruget og det forhold, landmanden vil have til sine omgivelser.

59 Side 54 For en landmand, der har sit værdigrundlag på plads og stiller spørgsmål om forudsætningerne for sine mål, vil reformulering af disse ske oftere, da den løbende læringsproces gør, at landmandens forestilling om virksomhedens situation ændres ved ændrede forhold i landbrugets omverden og ved forhold på landbruget, som ikke overholder den kortsigtede målsætning. Visionen er derimod de valg, landmanden har taget, i forhold til ønsker om, hvordan produktionen skal gennemføres, og hvordan de ønsker skal kommunikeres. For sit landbrug skal landmanden tilpasse mål til vision og virkelighed. For øjeblikket er opgaven for landmanden for eksempel at stille spørgsmål til, hvorvidt produktionsmetoderne på landbruget på længere sigt svarer til det, aftagerne af produkterne ønsker, og ikke mindst landmandens egen vision og værdigrundlag. Denne opgave består for landmanden i at se på tendenser i tiden og relatere dem til sine produkter og produktionsmetoder. Tendenserne kan være ret ubetydelige, men ganske hurtigt kan de få stor betydning for det enkelte landbrug. Da landbruget befinder sig i en politisk verden, hvor politikerne til tider regulerer udfra en medieskabt virkelighed, kan forudseenhed i forbindelse med ændringer give en fordel på længere sigt. Men landmændene kan også til tider være for tilpasningsdygtige. De skulle nok i højere grad lave en helhedsvurdering inden de begynder at investere og indrette sig efter meningsdannere i den medieskabte virkelighed, som ikke nødvendigvis har forstand på at drive landbrug. Landmandens værdigrundlag og vision for landbruget ændres dermed ved brug af dobbeltloop-læring, hvor landmanden ser kritisk på den kommunikation, der kan iagttages i det sociale system, udfra de forskelle landmanden selv indsætter i forhold til sit værdigrundlag. Det kritiske synspunkt kan for en landmands vedkommende være at sætte sig i slutforbrugerens sted og forholde sig til produktionen udfra den tilgængelige kommunikation om produktionen. Andre muligheder for kritiske synsvinkler er selvfølgelig også mulige, men de kræver alle en vis indsigt fra landmanden. Den indsigt kan blandt andet erhverves ved at benytte sig af dobbeltloop-læring.

60 Side 55 Ledelse består i denne henseende i at kommunikere visionen for produktionen ud i det sociale system. Da det er på baggrund af denne, mål for landbruget formuleres, skal landmanden indrette sine mål efter visionerne. Mål er mere aktuelle end visionen, forstået på den måde, at målene er skridt på vejen til opfyldelse af visionen. I en dynamisk proces er den overordnede udvikling styret af landmandens vision, men den enkelte kommunikation styrer efter et kortsigtet mål. Målopfyldelsen kan måske allerede iagttages i det næste feedbackloop, hvorimod visionen styrer, hvilken feedbackform landmanden bruger som reaktion på den aktuelle iagttagelse. For et landbrug kan visionen være "at sikre og forbedre mulighederne for en bæredygtig produktion med økonomisk og økologisk balance (Lægaard, 1995). Målsætninger for produktion skal da fra landmandens side opstilles udfra visionen og er dermed i overensstemmelse med visionen, indtil forudsætningerne for visionen ændrer sig. Er visionen tilstrækkelig enkel, kan forudsætningerne ændre sig en del uden, at visionen behøver en omformulering. Landmanden kan i ovennævnte tilfælde ændre opfattelse af, hvad begreberne bæredygtig og økonomisk/økologisk balance indeholder. Derved kan målene ændre sig, selvom visionen ikke ændrer sig. I det tilfælde er det landmandens værdigrundlag, der har ændret sig. Kommunikation i det sociale system styres af det sociale systems omverden. I produktionssystemet er det primære for iagttagelse af kommunikation i det sociale system de kortsigtede produktionsmål, og til det er feedbacken overfor kommunikation fra produktionssystemet indrettet. Landmanden angiver gennem tryk på computernes taster f.eks. hvor meget foder et dyr af en vis størrelse skal have. Derigennem kommunikeres i et socialt system mellem landmand og computer. Computeren opfatter trykket på tasterne, udfører sin opgave og giver som feedback besked om, at dyr af den bestemte størrelse har fået den bestemte mængde foder. For at få computeren til at udføre denne opgave tilrettelægger landmanden sin kommunikation med computeren på en måde, som computeren forstår, hvilket kan sidestilles med kommunikationen overfor en medarbejder.

61 Side Sammenfatning af syntese og antagelser Efter diskussion i forhold til syntesen for ledelse i sociale systemer og de indledningsvist formulerede udsagn om ledelse kommer her en kort sammenfatning. Det første udsagn om ledelsesbegrebets uafhængighed af landmand og medarbejdere står godt i forhold til syntesen, hvor ledelse er landmandens kommunikation. Ses der på opgaveløsningen på et landbrug, som en proces med flere parter involveret, kan processen fortsætte selvom enkelte aktører udskiftes. Der vil selvfølgelig være en overgangsfase ved udskiftningen, hvor en ny aktør skal vænne sig til processen. Det andet og tredje udsagn om henholdsvis visioner og læring hænger til dels sammen. I forhold til syntesen drejer de sig begge om iagttagelse af landmandens omverden. Denne omverden er også det sociale system internt på landbruget. Læring og visioner er begge begreber med udspring i det psykiske system hos landmanden. Ændringen af visionen sker ved at stille kritiske spørgsmål til forudsætningerne for visionen. Hos landmanden ændres forestillingen om forudsætningerne for visionen løbende ved brug af andenordensiagttagelse. Den formulerede vision kan dermed med tiden blive forældet, hvilket gør en ny formulering nødvendig. Som nævnt i diskussionen, kan forudsætningerne godt ændre sig uden omformulering af visionen. Ændringen af forestillingen om forudsætninger bevirker så efterfølgende, at kommunikation med baggrund i visionen ændrer karakter. Det fjerde udsagn om kort- og langsigtede perspektiver for mål og visioner lægger sig i forlængelse af sammenhængen mellem kommunikation og forestillinger. Målsætninger er som sagt den kortsigtede kommunikation af visionen. Målene indgår i processen, hvor landmandens feedback på iagttagelser afhænger af, om målene er opfyldt, ikke opfyldt eller mere end opfyldt i forhold til visionen. Ledelsessystemet er strukturelt koblet med andre komplekse systemer. Ved at se på enkelte aspekter reduceres kompleksiteten, men hele tiden er der påvirkninger fra andre sider, som ikke kan holdes helt ude, med krav om at se på andre aspekter. Det samme er tilfældet med de opstillede udsagn. Der kunne være valgt nogle helt andre aspekter for det komplekse begreb ledelse, men det blev disse. Hvert af udsagnene dækker et mindre område af begrebet og syntesen for ledelse omfatter på en eller anden måde dem alle.

62 Side 57 Sammensætningen af de på forhånd opstillede udsagn med syntesen for ledelse viser en god sammenhæng. Dermed kan det måske siges, at der ikke er kommet så meget nyt frem i processen, men til det er svaret, at der derimod er kommet et teoretisk fundament at arbejde videre på. Da udsagnene blev opstillet med et vist forudgående kendskab til ledelse og strategisk planlægning in mente, er det ikke direkte overraskende, at sammenhængen er der.

63 Side Perspektivering i forhold til ledelsesrådgivning Efter behandling af teorier og eksempler og den efterfølgende diskussion af syntesen af denne behandling må det være på sin plads, at komme med en perspektivering for det fremtidige arbejde indenfor udviklingen af rådgivning og ledelse set i den sociale systemteoris perspektiv. Rådgivning kan som udgangspunkt betragtes som en opfølgning på det nedenstående Søren Kierkegaard-citat om hjælpekunst: OM AT HJÆLPE At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han men dog først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælp begynder med Ydmygelse: Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar. Søren Kierkegaard, Brudstykke af en ligefrem Meddelelse (1859). Fortolkningen af dette ofte brugte citat kunne være den, at rådgivningen må tage udgangspunkt i, hvad landmanden ved om ledelse i forvejen, og så gennem kommunikation på landmandens præmisser udvikle denne viden om ledelse. Det bliver en proces, hvor landmanden bliver udsat for læring, og rådgiveren står som lærer. Dermed trædes der over i et fagområde med pædagogik og socialpsykologi, hvor Niklas Luhmann som sociolog er på vej til at blive brugt ganske meget.

64 Side Rådgiveren som navigatør Vi har i forbindelse med rådgivning i ledelse en læringssituation for landmanden. Rådgiveren har nogle værktøjer til sin rådighed i form af erfaringer og teorier om ledelse i landbruget. Landmanden står i praksis med en situation, hvor udvikling af ledelseskompetence er nødvendig. Opgaven for rådgiveren er at kommunikere den til rådighed værende viden, så landmanden bliver i stand til at iagttage den. Det er en nødvendighed, da der som tidligere nævnt ikke er direkte forbindelse mellem psykiske systemer. Det er derfor også tilfældet mellem landmandens psykiske system og rådgiverens psykiske system. Om landmandens psykiske system kan det siges at: "Intet kommer ind udefra, systemet skaber sig selv og udvider sine grænser" (Falkenberg, 1996). Landmanden påvirkes gennem iagttagelse af kommunikation. Iagttagelsen fører gennem en læringsproces til skabelse af ny viden på baggrund af den eksisterende viden ved at inddrage nye områder i den indre kompleksitet. Dette skal forstås således, at landmanden gennem sin allerede opbyggede base af viden iagttager de enorme mængder af information i omverdenen. På baggrund af den allerede eksisterende viden og de nye iagttagelser skabes ny viden. Om den nye viden så udvider området for viden eller bare koncentrerer den endnu mere om et specifikt emne er så en anden sag. Landmanden efterspørger ledelsesrådgivning og bliver udsat for selv at skulle lære om ledelse på baggrund af sin eksisterende viden om emnet suppleret med rådgiverens kommunikation. Rådgiverens opgave er at finde landmandens niveau af viden om ledelse og starte kommunikationen derfra som navigatør gennem de informationer, der er til rådighed om emnet. Kommunikationen i læringsprocessen mellem landmand og rådgiver kan ske som socialisering eller undervisning. "Luhmann skelner mellem socialisering og opdragelse/undervisning. Det sidste betragter han som tilsigtede ændringer af psykiske systemer, mens det første er utilsigtede ændringer af sådanne" (Falkenberg, 1996). I begge tilfælde har rådgiveren en opgave i at overveje hvilken kultur, landmanden befinder sig i, før kommunikationen udformes. Gennem rådgivningssamtalen har rådgiveren mulighed

65 Side 60 for at påvirke landmanden i en bestemt retning. Det kan både være bevidst og ubevidst alt efter hvilken rådgiver, landmanden har overfor sig, og hvor bevidst rådgiveren er om sin rolle som modspil i landmandens læringsproces. Parterne ved, at hver af dem har en viden, som kan bringe den ene eller dem begge op på et højere vidensniveau gennem udveksling. I en rådgiver/landmand-dialog har begge en forventning om, at modparten har et større kendskab til henholdsvis teori og praksis. Med bidrag fra begge parter i en kreativ proces kan flere problemer blive erkendt. Parterne bidrager i problemløsningsprocessen til modpartens læringsproces med iagttagelse af problemstillingen fra hver sin synsvinkel. Ved parternes forskellige syn på tingene kan de gøre modparten opmærksom på dennes blinde punkter. Landmanden har valgt at koncentrere sin bevidsthed om det praktiske i at drive landbrug. Dermed udelades en del af kompleksiteten i resten af verden. Rådgiveren kan se andre perspektiver udfra sin synsvinkel og sin valgte reduktion af kompleksitet. Dem må rådgiveren videregive til landmanden, når landmanden er klar til at modtage dem. Afgørelsen af om, landmanden er klar, ligger nærmest selvfølgelig hos rådgiveren. At blive gjort opmærksom på blinde punkter består f.eks. i, at rådgiveren giver en teoretisk indgangsvinkel til den praksis, landmanden udfører og omvendt, at landmanden giver udtryk for sin praktiske synsvinkel på rådgiverens teoretiske hypoteser (Haslebo, 1997). Da læring kun kan påvirkes udefra gennem iagttagelse af kommunikation i det sociale system, må vi tage hensyn til følgende for at få lov til at påvirke læringsprocessen: "jeg må møde den anden som én, der har mulighed for at fravælge mig som kommunikationspartner. Så jeg må udvise interesse og lyst til at iagttage den andens udtryk. Og samtidig være villig til at lade mine egne ytringer være genstand for undersøgelse, spørgsmål og refleksion" (Bunzendahl, 1998). Dermed er vi tilbage ved Søren Kierkegaard-citatet igen, da rådgiveren eller underviseren må udvise en stor grad af ydmyghed overfor den lærende. Haslebo (1997) påpeger, at rådgiveren skal være uærbødig overfor sine egne tanker og have respekt for klientens i dette tilfælde landmandens forestilling om virkeligheden. Hver enkelt landmand har sin egen identitet, sin egen kultur og ikke mindst sin egen viden.

66 Side 61 Rådgivning skal for at medvirke til læring være tilpasset den enkelte i ganske stor grad. I den individuelle læringsproces må rådgiveren tage hensyn til, at landmanden ejer sin egen virkelighed. Rådgiveren er ikke ekspert på landmandens virkelighed, men er til for at hjælpe landmanden til at se sin virkelighed "tilpas anderledes". Med flere perspektiver fra flere eksterne parter forstørres muligheden for, at landmanden bevæger sin opfattelse af virkeligheden. Dermed bliver landmanden også i stand til at lære. Succeskriteriet for rådgiveren kan i den forbindelse i første omgang være, at landmanden kan forholde sig kritisk overfor sin egen virkelighed og forklare baggrunden for en række af beslutninger og derefter se hvorfor, de førte til de ændringer, som de førte til Fremtidig rådgivningsproces Rådgivningens fremtidige opgave som sparringspartner for landmanden, som er leder af et større landbrug, er at øge landmandens bevidsthed gennem irritationer af de forestillinger, landmanden har om virkeligheden. Her menes også nedbrydning af fordomme og udvidelse af landmandens horisont. Rådgiverne skal bruge sin erfaring og teoretiske ballast til at hjælpe landmanden på det bevidsthedsniveau, som den pågældende landmand befinder sig på. Gennem brug af andenordensiagttagelse skal rådgiveren fortælle landmanden hvilke forskelle, der bruges i konkrete vurderinger af førsteordensiagttagelser. I forhold til landmandens forventninger til rådgivningen skal det på forhånd gøres klart, at rådgiverens rolle ikke er at træffe beslutninger, men derimod at gøre landmanden klar over konsekvenserne af en given beslutning. Samtidig er det rådgiverens opgave at forhindre landmanden i at gå på kompromis med sit værdigrundlag ved at tage en beslutning, hvor konsekvensen tydeligt ikke er i overensstemmelse med rådgiverens opfattelse af landmandens værdigrundlag. Dette gøres ved at forberede landmanden på, at spørgsmål startende med hvorfor...? kan stilles på et hvilket som helst tidspunkt. Rådgiveren skal ikke holde sig tilbage fra vurderinger af sine iagttagelser, så længe de indsatte forskelle følger med vurderingerne. Landmanden kan så iagttage, om vurderingerne i forhold til de indsatte forskelle passer sammen med landmandens egen opfattelse. Gør de ikke

67 Side 62 det, har landmanden et ansvar for selv at sige fra ved at gøre rådgiveren klar over dette. Dette ansvar skal klarlægges ved opstarten af rådgivningsforløbet. Landmand og rådgiver har altså et gensidigt ansvar for at gøre hinanden opmærksomme på forskelle mellem deres opfattelser af begreber og situationer. Hvordan opnår rådgiverne kompetence til at gennem denne dialogbaserede rådgivning? Og hvad skal der til for at få landmændene til at betale for denne form for rådgivning? Et svar på det første kan være, at det er rådgivere, som kan arbejde sig fremad i en proces uden at have en fast skabelon at holde sig til. Går processen i stå skal der være redskaber til rådighed til at få processen i gang igen. Som hjælp til processen kan det være en god idé at gøre landmanden klar over sit værdigrundlag ved at lave en SWOT-analyse. I denne proces kan rådgiveren under de enkelte punkter udføre andenordensiagttagelsen af de forskelle, landmanden indsætter i vurderingen af landbrugets stærke og svage, samt de muligheder og trusler, landmanden ser i sine omgivelser med relation til landbrugets situation. Taget i betragtning, at landmanden er omverden for det sociale system kaldet landbruget, er det ikke i en SWOT-analyse, at landmandens personlige egenskaber og kompetencer som landmand og leder skal vurderes. Specielt i en SWOT-analyse er vurderingen afhængig af de forskelle, som landmanden indsætter. Analysen af forskellene kan sige noget om de blinde punkter, landmanden har i sine iagttagelser. Den analyse, rådgiveren dermed udfører, kan afdække bagvedliggende årsager til at noget opfattes som en stærk eller svag side for landbruget. På samme vis er det tilfældet for muligheder eller trusler i omverdenen. Gennem denne fremgangsmåde skulle landmanden gerne få noget at vide af rådgiveren, som er noget værd og ikke var erkendt på forhånd. Det er en svær proces for både rådgiver og landmand, så meget åbenhed og integritet er nødvendig for, at den skal lykkes fuldt ud, så landmanden også føler, at rådgivningen er pengene værd. Rådgivere skal være klar over, at landmænd benytter forsvarsmekanismer for at skjule faglig usikkerhed og endda inkompetence. Manglende udvidelse af horisont er en anden måde at sige det på. Men åbenhed skulle gerne medføre et klima, som fremmer lysten til at

68 Side 63 kommunikere om landbrugets problemer og muligheder. "Kun erkendte problemer bliver løst" ifølge Neergaard (1984), hvilket må være en medvirkende årsag til en landmands åbenhed overfor kritik af ledelsesformen og landbrugets produktion, da det er i landmandens erkendelse, løsningen af problemstillinger om organisationen fremtidige retning skal findes. Set i forhold til Niklas Luhmanns teori om sociale systemer kommer rådgiveren til at indgå i det sociale system omkring udvikling af landbruget. Det sker ved, at landmanden påvirkes af den del af rådgiverens kommunikation, der giver mening for landmanden. Rådgiverens opgave er så at iagttage, hvad landmanden ved i forvejen. Når landmandens værdigrundlag og opfattelse af problemområder er klarlagt, kan rådgivningsprocessen fortsætte med en klarlægning af hvilke muligheder, landmanden har for at påvirke sit landbrug til at udvikle sig tilfredsstillende. Her skal rådgiveren igen starte med iagttagelse af landmandens egne tanker og bidrage med teoretisk og erfaringsbaseret viden. Landmanden har sin egen forståelse af situationen for landbruget. Denne forståelse skal rådgiveren stille spørgsmål til baggrunden for og bruge sin teori og erfaring til at påvirke, så landmanden får et mere nuanceret syn på sin virkelighed. Gennem brug af den sociale systemteoris begreber kan rådgiveren gøre landmanden opmærksom på de sammenhænge, der har betydning for landbruget, og dermed gøre opmærksom på, at landmanden selv har en rolle at spille ved påvirkning af de sociale systemer, der er i landmandens omverden. Ved opmærksomhed på funktionssystemers strukturelle koblinger, som blandt andet er koblinger mellem økonomiske, tekniske, juridiske, politiske og sociale forhold for landbruget, kommer der et helhedssyn ind i rådgivning. Ingen af disse systemer kan gøre noget uafhængigt af de andre, men de overlapper heller ikke hinanden. Rådgiveren skal i problemløsningsprocessen bidrage med overblik over konsekvenser ved forskellige løsninger i alle disse funktionssystemer. Det er ikke nemt, men det er heller ikke umuligt. Selve beslutningen om hvilken løsning, der skal føres ud i virkeligheden, ligger hos landmanden. Det er derfor vigtigt for landmanden, at rådgiveren har været kritisk i hele fasen, så landmanden er bevidst om, at den løsning, der vælges, er den rigtige. Beslutningens baggrund skal gøres synlig for landmanden, så det bliver beslutninger, landmanden personligt kan stå ved og leve med i den fremtidige hverdag.

69 Side Mål for rådgivningen Rådgivningen i ledelse skal ske på en måde, så landmanden og de øvrige interessenter bliver klar over, at de indgår i et socialt system, og at nytten af arbejde i produktionssystemet afhænger af kommunikation i det sociale system for ledelse i landbruget. Derudover skal landmanden gøres klar over effekterne af feedback i forhold til informationer i det sociale system og de øvrige informationsstrømme i landbruget. I et landbrug med uddelegering af ansvar for enkeltområder har landmanden stadig det overordnede ansvar. Landmanden indhenter informationer fra de enkelte områder i landbruget. Dette kan ske både direkte gennem automatiske registreringer og indirekte gennem den ansvarlige for det enkelte område. Hele tiden skal landmanden tage en hel masse hensyn i forhold til landbrugets kapacitetsudnyttelse. Den største hensyntagen skal til enhver tid ske i forholdet til medarbejdere. Kapacitetsudnyttelse i landbruget afhænger af resultatet af medarbejdernes arbejde. Dette resultat påvirkes gennem ledelsessystemet, hvor landmanden har mulighed for at påvirke medarbejderens arbejde og resultater gennem feedback på information. Informationen kommer både fra medarbejderne og direkte fra produktionssystemet. Landmandens ledelse kommer til udtryk i kvantitativt målelige resultater i det tekniske og økonomiske system på bedriften. Socialt set kan resultatet måles kvalitativt ved at iagttage medarbejdernes tilfredshed med at arbejde på bedriften. For medarbejdernes tilfælde kan utilfredsstillende forhold i det sociale system kompenseres med bedre forhold i det økonomiske system i form af højere løn. Det er dog ikke tilfredsstillende på længere sigt. I landbrug af den størrelse, hvor rådgivning i ledelse virkelig er nødvendig, og hvor betydningen af informationsstrømme er stor for varestrømmenes uhindrede forløb, er adgang til informationer fra de enkelte afdelinger nødvendig for alle. Det sociale system for ledelse skal gøres til det forum, hvor beslutninger tages. Informationerne til beslutningstagningen skal gøres tilgængelige for alle, når de er tilgængelige for leverandøren af informationen. Det samme gør sig gældende for beslutninger af overordnet betydning for hver enkelt afdeling.

70 Side 65 Redskabet til virkeliggørelse af denne udbredelse af information og beslutninger til alle medarbejdere og udbredelse af visse informationer og beslutninger til andre kan være elektroniske netværk. I forvejen foregår styringsprocesser og registreringer af produktionsdata elektronisk. Formålet med at gøre landbruget så gennemsigtig er muligheden for hele tiden at stille spørgsmålet: "Hvorfor?" Både landmand, medarbejdere og rådgivere skal kunne stille hinanden dette spørgsmål. De skal kunne stille det til hinanden og ikke mindst til sig selv. Rådgivning i ledelse kan næsten koges ned til at være at stille spørgsmålet "hvorfor...?" løbende i en proces istedet for bare at sige "sådan gør...", når rådgiveren stilles overfor et ønske om løsning af en problemstilling. Virkningen af den potentielle mulighed for at få stillet spørgsmålet: "hvorfor...?" skulle gerne være, at den enkelte overvejer svaret på det før kommunikation udføres. Der kan opstilles lister over mulige spørgsmål f.eks. om, hvorvidt en ændring i bedriften er udtryk for tilpasning eller udvikling Udvikling af rådgivningen Opgaven ligger nu i, at få lært rådgiverne i ledelsesrådgivning, hvordan de skal lære landmændene, hvad ledelse i sociale systemer er. Et af formålene med udvikling i ledelsesrådgivning i landbruget er at flytte fokus fra strukturelle forhold til indholdet i strukturerne. Men før dette fokus kan flyttes, må der opbygges strukturer for rådgivningen i ledelse. Rådgiverne skal klædes på til opgaven og skal derfor have et sæt værktøjer i en værktøjskasse. Et sæt værktøjer, som de kan tage frem og bruge uden at stille spørgsmål til værktøjet, men derimod til det produkt, som værktøjet frembringer i form af rådgivning. Ved ledelsesrådgivning skal værktøjskassen primært bestå af værktøjer til brug for udvikling af landmændenes ledelseskompetence i sociale systemer gennem læringsprocesser. I disse læringsprocesser indgår både rådgivere, landmænd og medarbejdere. Værktøjet må aldrig blive det vigtigste. Det vigtigste i rådgivningssituationer i ledelsesøjemed skal altid være mennesker og indhold. Udvikling af nye rådgivningsværktøjer er allerede i gang i et samarbejdsprojekt mellem SJFI, Landbrugets Rådgivningscenter og en række lokale driftsøkonomirådgivere kaldet

71 Side 66 Kapacitets- og finansiel styring i landbrugsbedrifter. Målet er at give rådgiverne en værktøjskasse med vejledninger til hvordan de kan tackle forskellige situationer herunder investering, omlægning og ledelse med henblik på at yde den bedste rådgivning til landmanden. Læringssituationer ved rådgivning forekommer i landbruget i ERFA-grupper, hvor erfaringer fra andre landmænd bliver udvekslet og diskuteret. Derudover forekommer det på efteruddannelseskurser, debatmøder og ved de uformelle sammenkomster i andre sammenhænge, hvor landmænd mødes udenfor deres faglige virkelighed. De samme aktiviteter bruger rådgiverne til udveksling af erfaringer og metoder. Ved udvikling af ledelsesrådgivning kan implementeringen i første omgang ske ved en række udvalgte driftsøkonomirådgivere, der indbygger værktøjerne i deres normale rådgivning. Disse rådgivere kan så senere videreføre erfaringer i ERFA-grupper for rådgivere. Værktøjerne skal desuden indgå i rådgivernes efteruddannelsesprogram, da det at være orienteret mod processen i rådgivningen og ikke direkte mod det skriftlige produkt er en afgørende ændring af rådgivningsadfærden. Rådgiverne skal ændre opmærksomhedsfelt i deres iagttagelse af landmanden. Dermed menes, at de ikke kun skal lytte til landmandens udtrykte ønsker til rådgivningen. De skal desuden iagttage landmandens omgivelser og den mere uformelle kommunikation. Ikke mindst er kommunikation om landmandens opfattelse af omgivelsernes muligheder og trusler og bedriftens stærke og svage sider vigtige. Gennem iagttagelse af landmandens kommunikation og ikke mindst landmandens handlinger på bedriften kan rådgiveren gennem processen ændre opfattelse af hvad, der er den rigtige rådgivning i den givne situation. Processen kan for eksempel starte med, at landmanden ønsker at få lavet et budget for det kommende år, for at få overblik over om der er plads til investeringer i produktionsapparatet. Dermed får rådgiveren lejlighed til at snakke med landmanden om den virkelighed, landmanden ser sig selv og sin bedrift i. På dette tidspunkt skal landmanden have lov til selv at formulere sine tanker om situationen, da landmanden ejer sin egen virkelighed. Rådgiveren skal stort set bare iagttage og stille uddybende spørgsmål for at få afdækket så meget som

72 Side 67 muligt af det billede, landmanden ser for sig af virkeligheden. Rådgiveren vil udfra tidligere erfaringer med andre landmænd i lignende situationer have en forestilling om hvilken rådgivning, landmanden har brug for. Som første indskydelse må den ikke forfølges bevidstløs, men skal underbygges gennem den indledende fase, hvor landmanden gør rede for sin opfattelse af virkeligheden. Landmænd er ikke ens, hvilket betyder, at det er en ny situation, rådgiveren står i hver gang, tilknytningen til et socialt system på en bedrift etableres. Strategisk planlægning er for landmænd en af de vigtige ledelsesopgaver. Forudsætningerne for den strategiske planlægning må først og fremmest findes og erkendes i landmandens psykiske system. Rådgiveren må så hjælpe landmanden i den proces, der fører til erkendelse af forudsætningerne. Denne proces kan foregå gennem iagttagelse af resultater i det økonomiske system, der for størstepartens vedkommende udgøres af produktionssystemet, men også indeholder et finansielt system og et system for tilførsel af råvarer og et system for afsætning af produkter. Derudover kan processen indeholde iagttagelse af landmandens evner som leder og aktør i det omgivende samfund. Forudsætninger i strategisk planlægning indeholder også overblik over de juridiske aspekter i både interne forhold på landbruget og forholdet til omgivelserne. Underliggende for hele processen i rådgivning af en landmand er dog, at landmanden viser engagement, lyst og interesse for det at være landmand. Succes som landmand afhænger udover gunstige bytteforhold for produkterne på markedet også af viden og engagement i produktion og afsætning. Dette skal rådgiveren også være opmærksom på i processen med afdækning af forudsætninger og muligheder for den fremtidige drift. Lund (1998) fremfører at rådgivning i strategisk planlægning ikke kun er at benytte værktøjer til eksempelvis investeringsberegninger, men også er følge op på rådgivningens forløb. Hvorfor noget er godt, og hvorfor noget andet er skidt i forhold til den landmand, der rådgives. Ved på den måde at træde ud af rollen som rådgiver og iagttage rådgivningen fra en procesmæssig synsvinkel foreslår Lund (1998) egentlig det, som Luhmann kalder andenordensiagttagelse, hvor de forskelle, der lægges ind i vurderingen af processen, kommer frem.

73 Side 68 Rådgivere skal dermed foretage en form for selvrefleksion, hvor de skal se på de blinde punkter, der har lagt grunden til de forskelle, rådgivningen er baseret på. Eksemplet på dette kan findes i en rådgivers modvilje mod økologi. For denne rådgiver er en landmands tanker om ændringer i bedriften påvirket af denne modvilje, så forslag om ændringer i økologisk retning bliver forsøgt påvirket i andre retninger. Havde denne rådgiver derimod en forkærlighed for økologisk jordbrug, ville situationen være lige omvendt. Eksemplet her skal bare anskueliggøre, hvor stor indflydelse rådgiveres bevidsthed har for den kommunikation, de udsender i det sociale system overfor en landmand. En neutralitet overfor landmandens tanker og en uærbødighed overfor egne forestillinger kunne i terminologien fra Haslebo (1997) være gavnlig i sådan en situation. Generelt kan det siges om rådgivning som læringssituationer, at fokus i højere grad er på processen i driften af landbruget end på selve produktet, produktionsapparatet producerer på baggrund af en detaljeret planlægning, og at rådgiverens rolle i opretholdelse af dette fokus er ganske vigtigt Kan det lade sig gøre? Spekulationen kan på nuværende tidspunkt være, om rådgivning i ledelse og udvikling af bedrifter, set som processer i sociale systemer, kan lade sig gøre. Problemet er på sin vis, om landmænd og rådgivere er klar til at tænke indenfor rammerne af den sociale systemteori. Rådgiveren skal hjælpe landmanden i en rådgivningsproces. Processen skal forbedre landmandens klarhed over situationen gennem en række valg. Rådgiveren skal sammen med landmanden afsøge muligheder og opstille en række mulige valg af fremtidige handlinger i hvert trin af denne proces. I den forbindelse skal der være en accept fra rådgiveren om, at landmandens valg er hans eget. De mulige konsekvenser af landmandens valg er det rådgiverens opgave at hjælpe landmanden med at få klarlagt. Konsekvenserne af et valg mellem to muligheder er ikke de samme for to forskellige landmænd, så denne opgave kræver en hel del af rådgiveren. Ved opstarten af et samarbejde mellem landmand og rådgiver skal det fra rådgiverens side gøres klart overfor landmanden, at landmandens forestillinger om virkelighedens verden bliver udsat for kritik, og at kritikken skal medvirke i en læringsproces. Accepterer

74 Side 69 landmanden det, kan rådgiveren begynde sit arbejde. I en konkurrencesituation, som mange rådgivere ser sig selv i, er det paradoksale ved brugen af procesrådgivning, at landmanden kan få den opfattelse, at rådgiveren er overflødig. At landmanden er centrum for hele processen, og at rådgiveren bare skal holde processen i gang, kan det for nogen være svært forståeligt at give penge for. Rådgiveren må i den forbindelse gøre det klart for landmanden, hvad målet er med en rådgivningsproces. At rådgivningen drejer sig om forbedring af landmandens ledelseskompetence og beslutningsproces og ikke drejer sig om at give landmanden svar på enkeltstående spørgsmål. Svarene må landmanden selv finde. Rådgiveren kan kun hjælpe med at stille spørgsmålene og at opstille konsekvenserne for mulige handlinger. Denne klarlægning af gensidige forventninger og forudsætninger gør sig allerede gældende ved opstart af et rådgivningsforløb. Her er det væsentlig for det endelige resultat af rådgivningen, at landmand og rådgiver tager sig tid til at afstemme hinandens forventninger til samarbejdet og opnå et kendskab til modpartens opfattelse af virkeligheden. Det sidste ser vigtigst ud for rådgiveren, men ved manglende neutralitet eller rettere sagt manglende uærbødighed (Haslebo, 1997) overfor egne forestillinger hos rådgiveren, er det vigtigt for landmanden at finde frem til og være kritisk overfor rådgiverens forestillinger, som giver sig udslag i holdninger om og forslag til ændringer i driften af landmandens bedrift. Som leder er det landmandens ansvar at tage den endelige beslutning og leve med konsekvenserne af den. Derfor er det af yderste vigtighed, at landmanden ikke går på kompromis med sig selv. Men det er også yderst vigtigt, at rådgiveren får landmanden til at reflektere over, om de faglige og menneskelige kompetencer er tilstede ved opstart af driftsændringer. Ved denne refleksion får landmanden forhåbentlig tænkt så meget over de iagttagelser, som rådgiveren har gjort mulige, at bevidstheden om landbrugets situation og egne kompetencer forøges, så det rigtige valg af udviklingsretning kan gøres. Kan det lade sig gøre? Ja, det kan det da forhåbentligt. Det kræver noget af alle parter. Først og fremmest åbenhed og vilje til at forstå og lære. Derefter kræver det, at landmanden tør tage beslutninger, der er i overensstemmelse med landmandens værdigrundlag, selvom de ikke er i

75 Side 70 overenstemmelse med andres værdigrundlag. Landmanden skal turde være forskellig fra sine kolleger, hvis det, som de gør, ikke stemmer overens med landmandens værdigrundlag. Det kan også lade sig gøre at få et større overblik over helhederne i det at drive landbrug. Det kræver et nuanceret syn på omverdenen i forhold til landbruget, som kommer ved udvidelse af horisonten hos den enkelte person. Denne udvidelse sker ved at give personen mulighed for at iagttage kommunikation, der sætter processer igang med at udvide denne horisont. Kan det så lade sig gøre at få landmanden til at lære? Ja, landmænd er villige til at lære. Udviklingen i landbruget viser dette ved landmændenes tilegnelse af nye produktionsmetoder og tilpasning til krav fra omgivelserne om billige og sunde fødevarer. Nu skal de så lære hvorfor, disse krav ikke længere er de eneste, og hvordan, de tilfredsstiller de nye krav udfra deres egne værdigrundlag og opfattelser af godt landmandskab. Det tager måske nok lidt tid og kræver lidt af landmændene og deres omgivelser, men det kan lade sig gøre.

76 Side Konklusion Et landbrug, betragtet som system, er operativt lukket, fordi det udelukkende forholder sig til sig selv, men alligevel er det strukturelt afhængig af andre systemers eksistens. Ledelse bliver derfor i fremtiden et spørgsmål om at navigere i kaos. At kende mange udfaldsmuligheder og mange personers mulige reaktionsmønstre er en væsentlig forudsætning for opnåelse af ønskede resultater. Iagttages grundantagelsen om, at alt er relativt, så kommer den helt til sin ret i Luhmanns sociale systemteori. Anden del af antagelsen om, at forståelsen afhænger af iagttageren, viser sig både i ledelsessystemet og i rådgivningen i ledelse. Forståelse og vurderinger baseret på forståelse afhænger af synsvinkel og det blinde punkt og er dermed relative i forhold til alle andre synsvinkler og blinde punkter. Læring for både landmand og rådgiver sker i deres respektive psykiske systemer på baggrund af den viden, de hver især råder over i forvejen. Viden findes ikke i sociale systemer. I sociale systemer findes overordnet set kun kommunikation. Kommunikation kan tage form af handlinger eller kommunikation. Kommunikation skal kunne iagttages for at være kommunikation. Et svar på spørgsmålet om teorier om sociale systemer og dynamiske feedbackprocesser kan bruges til udvikling af ledelsesrådgivning i landbruget er ja. Uddybes svaret ses tre niveauer: Ledelse, rådgivning i ledelse og udvikling af rådgivning i ledelse. De tre niveauer kan ikke direkte rangordnes, da ingen af dem er vigtigere end de andre. De er alle dele af helheden omfattet af begreberne ledelsesrådgivning og ledelse. På det første niveau ledelse er målet at få medarbejderne til at levere arbejde af høj kvalitet i et tilfredsstillende miljø. Dette mål kan nås ved landmandens opmærksomhed på kommunikationens betydning for arbejdets udførelse og medarbejderens tilfredshed. Da landbrug hele tiden udvikler eller tilpasser sig, er forståelsen for feedbackprocesser vigtig for landmanden, så landbruget styres i en rigtig retning. På det andet niveau rådgivning i ledelse er målet for rådgiveren at udvikle landmandens ledelseskompetence, så landmanden kan lede sine medarbejdere og træffe de nødvendige

77 Side 72 beslutninger for landbruget. Også på dette område har den sociale systemteori sine bud på hvad, der foregår i samspillet mellem rådgiver og landmand. At rådgivning er en læringsproces for landmanden, hvor rådgiveren hele tiden skal være klar til at stille kritiske spørgsmål og komme med input til en fortsat læringsproces. Hvordan læringsprocessen bedst udvikler landmandens ledelseskompetencer, er forskellig for hver rådgivningsopgave. På det tredje niveau udvikling af rådgivning i ledelse er målet at finde ud af, hvilke krav rådgivning i ledelse stiller til rådgiverne, og hvilke kompetencer disse rådgivere skal være i besiddelse af. Til dette kan den sociale systemteoris begreber om iagttagelse af første og anden orden være behjælpelig. Ved iagttagelse af tidligere rådgivningsprocesser kan udviklere samle erfaringsgrundlag. Dette erfaringsgrundlag kan derefter sættes i forhold til teoridannelser. Derved fremkommer ny teori om det specifikke område, der dermed udgør et selvstændigt opmærksomhedsfelt. Teoridannelsen medvirker til udviklingen af rådgivning i ledelse og giver derigennem rådgiverne de - udfra teorier og iagttagelser - rigtige værktøjer at arbejde med i den fremtidige ledelsesrådgivning.

78 Side 73 Litteraturliste Andersen, Ib et al. (1990): Valg af organisationssociologiske metoder, Samfundslitteratur, København. Anonym (1989): Rådgivning i 90 erne, De danske Landboforeninger Anonym (1996): Samfundsvidenskabelig forskning, strategiplan , Forskningsrådene. Anonym (1996a): Om projektarbejde, Landbrugets Informationskontor. Anonym (1996b): Samarbejde betaler sig, Landbrugets Rådgivningscenter. Anonym (1997): Artikelsamling til "Nye ledelsestendenser", Handelshøjskolen København. Anonym (1998): Godt Landmandskab Godt Naboskab. De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug Baker, M.J. (1992): Marketing Strategy and Management, MacMillan. Blackie, M.J. & Dent, J.B. (1979): Information Systems for Agriculture. Applied Science Publishers Ltd. London. England. Boye, C. (1995): Ledelses-Rådgivning i Landbruget, KVL. Bunzendahl, Volker (1996): Anden ordens observationer i klinisk praksis, Aarhus. Bunzendahl, Volker (1996): Åbne og lukkede systemer, Aarhus. Bunzendahl, Volker (1998): Læring i en post-/sen-/højmoderne tid, Aarhus. Cederstrøm, J. et al (1993): Læring samtale organisation Luhmann og skolen, Unge Pædagoger. København. Christensen, J. et al (1986): Implementations of Farm Management Information Systems, Wissenschaftsverlag Vauk Kiel. Christensen, S. & P.-E. D. Jensen (1986): Kontrol i det stille. Om magt og deltagelse, Samfundslitteratur, København. Covey, Stephen R. (1992): 7 gode vaner, J.H. Schultz Information.

79 Side 74 Csáki, C. & Gönczi, I. (1982): System Theory and System Analysis in Agricultural Economics. Kieler Wissenschaftsverlag Vauk. Damgaard, Martin (1997): Videnskabsteoretiske diskussioner i økonomi, KVL Dent, J.B. & Anderson, J.R. ( 1971): Systems Analysis in Agricultural Management. John Wiley & Sons Australasia Pty. Ltd. Falkenberg, Cecilie (1996): Konsulentens facilitering af skoleudviklingsprocesser, Unge Pædagoger nr. ¾, København. Forrester, Jay W. (1968): Principles of systems, MIT Press. Giddens, Anthony (1993): Sociology. Polity Press, Cambridge Gjøls-Andersen, Pernille (red) (1997): Kultur og Identitet. Litt.samling, Handelshøjskolen i København. Gustafsson, L.; Lanshammar, H. & Sandblad, B. (1982): System och Modell, en introduktion till systemanalysen. Studentlitteratur, Lund, Sverige. Hansen, Erik (1983): Strategisk styring. Samfundslitteratur, København. Haslebo, Gitte og Nielsen, Kit S. (1997): Konsultation i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag Hatch, M.J. og Schultz, M. (1997): Relations between organizational culture, identity and image. Hedetoft, A. et al. (1993): Driftsfællesskaber i jordbruget - etableringsovervejelser, Rapport nr. 75, SJI. Hedetoft, A. (1996): Driftsfællesskaber i jordbruget, Ph. D.-afhandling, HHK, København Henneberg, U. et al (1991): Kvægbedriftens harmonisering fremgangsmåde, resultater og perspektiver for ledelse og rådgivning, Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. Hildebrandt, Steen (1981): Om systemer og systemtænkning, Samfundslitteratur, København. Højrup, T. (1983): Det glemte folk, SBI. København. Jacobsen, Brian H. (1994): Landmænds beslutningsadfærd - empirisk undersøgelse af landmænds økonomiske beslutninger på kort, mellemlangt og langt sigt. Lic. afhandling. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Institut for Økonomi, Skov og Landskab. Kbh.

80 Side 75 Jacobsen, Brian (1994b): Landmænds økonomiske beslutningsadfærd, Rapport nr. 81, SJI. Jacobsen, Jens Christian (red.) (1992): Autopoiesis, Forlaget politisk revy, København. Jacobsen, Vagn T. (1980): Prognoser og prognosevalg, Samfundslitteratur, København. Jensen, M. K. (1991): Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, Socialforskningsinstituttet. Johnsen, Erik (1986): Introduktion til ledelseslære, Erhvervsøkonomisk Forlag, København. Junge-Jensen, Finn (1980): Introduktion til organisationsteori, Samfundslitteratur, København. Kast, F.E. & Rosenzweig, J.E. (1985): Organization & Management, McGraw-Hill Book Company. Kierkegaard, Søren (1859): Brudstykke af en ligefrem meddelelse. Kneer, G. & Nassehi, A. (1997): Niklas Luhmann - en introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, København Legasto, A. & Forrester, J.W. (1980): System dynamics, North-Holland Publishing Company. Luhmann, Niklas (1997): Iagttagelse og paradoks. Gyldendals Forlag, København. Lund, M. A. (1994): Konsulentarbejde og supervision, Århus. Lund, M., D. E. Pedersen & J. Christensen (1984): Ledelse af landbrugsbedriften - opgaver og værktøjer. Tolvmandsbladet nr. 9. Lund, M. & Skærlund, J. (1995): Rådgivning i strategisk planlægning indenfor landbruget, Udkast til rapport, SJI. Lund, Mogens (1998): Rådgivning i strategisk planlægning indenfor landbruget, rapport nr. 94, SJFI. Lægaard, Arne (1995): Systemanalyse af jordbrugsbedrift, perspektiver for fremtiden, KVL. March, J.G. (1995): Fornuft og forandring, København. Melander, Preben (1981): Økonomistyring set i ledelsesperspektiv, Samfundslitteratur, København.

81 Side 76 Melander, Preben (1983): Budgettering som ledelsesværktøj, Samfundslitteratur, København. Melander, Preben (1984): Økonomistyring og budgettering som ledelsesform, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Melander, Preben (1985): Modeller til kapacitets- & likviditetsstyring, Børsens Forlag, København. Neergaard, Peter (1981): Planlægning af ændringer, Samfundslitteratur, København. Neergaard, Peter (1984): Virksomhedens organisation, Samfundslitteratur, København. Nitsh, Ulrich (1994): Helhetlig rådgivning, Uppsala. Normann, R. (1984): Service Management, Schultz Forlag, København. Olsson, R. (1988): Management for succes in Modern Agriculture. European Review of Agriculture economics nr. 15-2/3. Osburn, D.D. & Schneeberger, K.C. (1983): Modern Agricultural Management. Reston Publishing Company, Inc. Paulsen, L. (1993): Ledelsesregnskabet, KVL. Parker, D. & Stacey, R. (1994): Chaos, management and economics, Hobart Paper 125, IEA London Poulfeldt, F. & Brask, J. (1989): Ledelsen og konsulenten. Nyt Nordisk Forlag, København. Powell & DiMaggio (1983): The new institutionalism in organizational analysis. Rasmussen, J. (1996): Socialisering og læring, Unge Pædagoger, København. Rasmussen, S. & Dalsgaard, M.T. (1994): Systemanalyse og systemsprog - Manual til beskrivelse og analyse af landbrugsbedriften, Sektion for Økonomi, KVL. Renborg, U. & Fock, J. (1977): Styrning och kontroll vid små företag, Sveriges Lantbruksuniversitet. Schmidt, L.-H. (1992): Det socialanalytiske perspektiv, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. Schultz, Majken (1994): On Studying Organizational Cultures. Walter de Gruyter, Berlin Spedding, C.R.W. (1979): An Introduction to Agricultural systems, Applied Science Publishers, London.

82 Side 77 Stacey, Ralph.D. (1991): The Chaos frontier, Butterworth-Heinemann, Oxford. Stacey, Ralph D. (1993): Strategic management and organisational dynamics, Pitman Publishing, London. Thyssen, Ole (1991): Penge, magt og kærlighed, Rosinante/Munksgaard, København. Thyssen, Ole (1994): Kommunikation, kultur og etik, Handelshøjskolens Forlag, København. Thyssen, Ole (1995): I hinandens øjne, Gyldendal, København. Vallentin, Steen (1996): Systemer, strategier og selvreference, Handelshøjskolen i København. Öhlmér, B & Lunnerud, D. (red) (1997): Learning in Farmers' Decision Making, SLU, Uppsala.