STRATEGI FOR REGIONAL UDDANNELSESDÆKNING

Transkript

1 Indholdsfortegnelse STRATEGI FOR REGIONAL UDDANNELSESDÆKNING...2 REGIONENS BEHOV FOR UDDANNET ARBEJDSKRAFT...3 UDDANNELSESNIVEAU OG -DÆKNING INDEN FOR REGIONEN...5 Flere i uddannelse...5 Geografisk uddannelsesdækning...6 Synlighed...7 REGIONAL VÆKST, INNOVATION OG KOMPETENCEUDVIKLING I OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER...9 BILAG...11 BILAG BILAG BILAG

2 STRATEGI FOR REGIONAL UDDANNELSESDÆKNING Professionshøjskolerne skal i henhold til globaliseringsaftalen i 2009 udarbejde en strategi for regional udbudsdækning, som skal understøtte globaliseringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i ifølge Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er UC Syddanmark også forpligtet til at dække det regionale behov for udbud af professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse: 4. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Det fremgår ydermere af lovgrundlaget, at UC Syddanmark som uddannelsesinstitution skal tage stilling til, hvordan et samlet udbud i regionen sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes samt det regionale erhvervsliv og lokalsamfunds behov, med vide rammer for bestyrelsen til at opfylde dækningsforpligtelsen. Derudover skal UC Syddanmark bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. De to professionshøjskoler i region Syddanmark, UC Syddanmark og UC Lillebælt, spiller en væsentlig rolle i deres egne dækningsområder for at fremme opfyldelsen af ovenstående politiske fastsatte mål. Der foregår derfor også et løbende samarbejde de to professionshøjskoler imellem bl.a. med henblik på at sikre, at målsætningerne opfyldes. I den samlede strategi nævner Undervisningsministeriet 3 fokusområder: Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder I det følgende fremgår UC Syddanmarks strategi for disse tre fokusområder. Side 2/12

3 REGIONENS BEHOV FOR UDDANNET ARBEJDSKRAFT Et væsentligt formål med fremrykningen af fusionen mellem UC Syd og UC Vest - og dermed etableringen af UC Syddanmark - er at sikre et samlet og koordineret uddannelsesudbud i Syddanmark af professionsbacheloruddannelser. UC Syddanmark udbyder i dag 13 professionsbacheloruddannelser, og netop på grund af fusionen udbydes socialrådgiveruddannelsen både i Esbjerg og Aabenraa og fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev. Af de 13 professionsbacheloruddannelser er 4 nye uddannelser, som er oprettet inden for de sidste 5 år. UC Syddanmark mangler kun at kunne udbyde radiografuddannelsen for at have en uddannelsesportefølje, hvor alle efterspurgte uddannelser i Region Syddanmark kan udbydes. UC Syddanmark arbejder ligeledes på at kunne udbyde radiografuddannelsen fra 1. september De fleste uddannelser er dimensionerede, og hvad angår flere af uddannelserne må UC Syddanmark afvise ansøgere. Med udgangspunkt i de regionale arbejdsmarkedsundersøgelser er der for nærværende intet, der tyder på, at UC Syddanmark ikke kan uddanne den arbejdskraft der efterspørges i de kommende år. Det er derimod tvivlsomt, om forsyningen af den nødvendige arbejdskraft er tilstrækkelig, hvis udgangspunktet er et længere tidsperspektiv. Ifølge Svend T. Jespersen, Eva R. Sunesen og Sixten R. Holm fra Copenhagen Economics står Region Syddanmark over for den udfordring, at regionen har flere faglærte og færre med videregående uddannelser end resten af Danmark. Det skyldes, at industrien udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet i regionen. Men beskæftigelsesstrukturen er under forandring. Der er sket en tilbagegang for fremstillingserhvervene og en fremgang i beskæftigelse indenfor handel og transport mv., offentlig administration, undervisning og sundhed samt erhvervsservice. Den stigende efterspørgsel efter offentlige serviceydelser skyldes naturligvis også den demografiske udvikling i regionen, hvor antal personer over 66 år er steget med knap 12 % fra 1999 til Den demografiske udvikling med flere ældre vil fortsætte og dermed også et stigende behov for offentlig service til de ældre. Region Syddanmarks udfordring vil således blive at reducere antal ufaglærte og øge antal med videregående uddannelse. På længere sigt er det især offentlig administration samt undervisning og sundhed, hvor der ifølge Copenhagen Economics kan forventes en betydelig mangel på arbejdskraft med videregående uddannelse (se bilag 1). Dette emne drøftes derfor også løbende med Region Syddanmark, som bl.a. bidrager med statistisk materiale. UC Syddanmark og UC Lillebælt forhandler for nærværende om indgåelse af en partnerskabsaftale med Region Syddanmark, der netop fokuserer på dækning af arbejdskraftefterspørgsel. I forlængelse af ovenstående gennemføres på UC Syddanmark også halvårligt en dimittendundersøgelse, hvor vi bl.a. spørger dimittenderne, hvor de søger/har søgt eller evt. hvor de allerede har fået arbejde. Dimittendundersøgelsen gennemføres umiddelbart før dimission, og som det fremgår af nedenstående tabel, kan vi heraf konkludere, at vores dimittender primært har søgt arbejde i region Syddanmark (variationer på tværs af uddannelserne relaterer sig typisk til dimittendernes geografiske ophav). Side 3/12

4 Hvor søger du eller har du søgt arbejde / hvor har du fået tilbudt arbejde? (Der må gerne sættes flere kryds) Fysio- terapeut (E) Grafisk Kom. Jordemoder Lærer (E) Lærer (H) Pædagog (E) Pædagog (K) Pædagog (Aa) Socialrådgiver Syge- plejerske (E) Region 75,0 % 20,0 % 50,0 % 93,9 % 74,2 % 91,2 % 100,0 % 80,0 % 85,2 % 96,4 % Syddanmark Region 35,0 % 36,0 % 15,0 % 10,2 % 29,0 % 14,7 % 14,8 % 8,0 % 40,7 % 17,9 % Midtjylland Region 10,0 % 4,0 % 5,0 % 2,0 % 3,2 % 0,0 % 0,0 % 4,0 % 0,0 % 3,6 % Nordjylland Region 5,0 % 16,0 % 20,0 % 0,0 % 3,2 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 3,6 % Sjælland Region 25,0 % 60,0 % 15,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 4,0 % 0,0 % 3,6 % Hovedstaden Færøerne/ 10,0 % 0,0 % 5,0 % 0,0 % 3,2 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Grønland Udlandet 35,0 % 24,0 % 25,0 % 6,1 % 12,9 % 2,9 % 0,0 % 12,0 % 0,0 % 0,0 % I alt En markant stor andel af vores studerende efterfølgende ønsker at blive i området og ud af de 47,2 % af de aktivt jobsøgende, som allerede havde fået tilbudt arbejde inden dimission, har ca. 76 % fået job i region Syddanmark. En registerundersøgelse fra 2008 gennemført for UC Vest viser tilsvarende, at når det gælder dimittenderne i årgangene har 82,4 % af de beskæftigede (97,5 %) fundet job i region Syddanmark Vest, dvs. den jyske del af region Syddanmark. Dette illustrerer, at vores dimittender også er en efterspurgt arbejdskraft i regionen. Målsætninger/indsatser De to professionshøjskoler vil i et samarbejde med Region Syddanmark og kommunerne i regionen få etableret det nødvendige analysegrundlag og dokumentation i form af mere konkret viden om behovet for den fremtidige arbejdskraft samt udvikle samspillet og samarbejdet med henblik på at sikre at flere unge får en uddannelse og skabe tydeligere billeder af sammenhængen mellem uddannelse og job og de særlige kendetegn for professionsuddannelserne i form af koblingen mellem teori og praktik i uddannelserne. På baggrund heraf vil der i fællesskab blive udarbejdet strategier for at undgå, at der ikke inden for de kommende 5 10 år bliver en betydelig arbejdskraftsmangel inden for centrale velfærdsområder. Side 4/12

5 UDDANNELSESNIVEAU OG -DÆKNING INDEN FOR REGIONEN UC Syddanmark vil generelt skabe det bedst mulige grundlag for at alle unge der ønsker det kan få en videregående uddannelse, uanset hvor de bor i UC Syddanmarks dækningsområde samt bidrage til, at der er det bredest mulige uddannelsesudbud i forhold til behov og ønsker i regionen. Det kræver følgende: Udvikling af modeller for øget fleksibilitet i uddannelsestilbud bl.a. teknologibasering, som i højere grad gør undervisning mere uafhængig af tid og sted Udvikling af modeller for øget differentiering af undervisningsformer herunder vejledning både fysisk og virtuelt Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer herunder sammenhæng på tværs af uddannelser i professionshøjskolen og på tværs af uddannelsessteder Fastholdelse af faglig kvalitet i uddannelserne uanset hvor de udbydes Flere i uddannelse Søgningen til professionsbacheloruddannelserne har efter en årrække med tilbagegang især til de store uddannelser som lærer- og sygeplejerskeuddannelserne igen fået øget søgning. Det gælder også i region Syddanmark. Generelt steg professions- og ingeniørhøjskolernes andel af samtlige 1. prioritetsansøgere under KOT i 2010 fra 30,8 til 32,5 pct., ligesom andelen af antallet af tilbudte studiepladser steg fra 35,2 til 35,7 pct. Derved fortsætter tendensen fra På tilsvarende vis har de to professionshøjskoler i Region Syddanmark, University College Syddanmark og University College Lillebælt oplevet en betydelig stigning i optag. Tilsammen optager de to institutioner 3483 kommende studerende, hvilket er flere studerende end Syddansk Universitet (kilde: Den Koordinerede Tilmelding). Målsætninger/indsatser: UC Syddanmark ønsker at fastholde og gerne øge søgningen til vores uddannelser. Det vil bl.a. ske gennem et tættere samarbejde med UC Lillebælt om rekruttering til uddannelser som begge professionshøjskoler udbyder og det vil ske med afsæt i de efterfølgende karrieremuligheder og i samarbejde med de respektive aftagere af dimittender kommuner og region. UC Syddanmark har deltaget og vil forsætte deltagelse i en række rekrutteringskampagner for at øge søgningen til uddannelserne. Et eksempel på en rekrutteringskampagne er Hvid Zonekampagnen, der gælder en række sundhedsuddannelser. I forhold til Hvid Zone har UC Syddanmark foretaget erfaringsudveksling med UC Lillebælt. Ovenstående viser en stærk fremgang, men der er dog fortsat udfordringer. Vi ønsker fortsat at give flere mulighed for at tage en uddannelse og heri ligger netop nogle klare udfordringer. Udviklingen i andelen der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse har siden år 2000 i Danmark ligget på ca. 80 % for pigernes vedkommende og knap 80 % for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84 % blandt pigerne, mens andelen blandt drengene faldt til 78 %. På tilsvarende måde steg andelen der ventes at få en videregående uddannelse frem til år 2000 til 47 %, hvorefter andelen fulgte i takt med ændringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale uddannelser smitter af på en overvægt af piger, der ventes at tage en videregående uddannelse (56 % af pigerne og 38 % af drengene). Samlet set angiver de nuværende fremskrivninger, at 84 % får mindst en ungdomsuddannelse, hvoraf de 8 % ender med en studiekompetencegivende uddannelse og 76 % får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf ca. 2/5 en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse. Det betyder omvendt, at 19 % kan ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel har været faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en markant forskel på drengene (22 % i 2008) og pigerne (16 % i 2008). Side 5/12

6 En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men igen med relativt flest drenge (se bilag 2). UC Syddanmark har sammen med professionshøjskolen UC Lillebælt, regionen og øvrige uddannelsesinstitutioner et stærkt fokus på denne udfordring, og de har derfor i fællesskab i 2009 indgået Syddansk Uddannelsesaftale (se bilag 3) med henblik på at styrke indsatsen for at flere får en ungdomsuddannelse. Derudover indgår UC Syddanmark sammen med UC Lillebælt i et samarbejde med Region Syddanmark om bl.a. brobygning fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse, netop for at understøtte målsætningen om at 50 % skal have en videregående uddannelse. Når det handler om, at bidrage til at hæve uddannelsesniveauet i Region Syddanmark, så er den konkrete udfordring altså, at der i dag kun er ca. 80 % af en ungdomsårgang, som får en ungdomsuddannelse. Dermed svækkes grundlaget for at leve op til den regionale målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Det er især drengene, der ikke formår at tage en ungdomsdannelse og størstedelen af vores uddannelser herunder sygeplejerskeuddannelsen, jordemoderuddannelsen, pædagoguddannelsen og læreruddannelsen er alle kendetegnede ved en majoritet af kvinder. Der er et generelt politisk fokus på at nedbryde denne faglige kønsopdeling, hvor man f.eks. på omsorgsområdet typisk er ivrige efter at definere maskuline bidrag. Med henvisning til Ulla Gerner Wohlgemuth, lektor ved UC Syddanmark mener vi dog ikke, at man skal underkende den kendsgerning, at mænds uddannelsesvalg også kan være drevet af ønsket om at tage vare på et medmenneske (Forkant nr.4. dec. 2010). I forhold til målsætningen om at levere uddannelser som i højere grad kan tiltrække mænd, har vi i UC Syddanmark valgt at fokusere på nogle nye fagområder. Grafisk Kommunikation er et eksempel, og tilsvarende har vi i UC Syddanmark introduceret uddannelserne Medie- og sonokommunikation samt Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation. De to sidstnævnte uddannelser startede op i Nedenfor fremgår kønsfordelingen for de hold der startede op i 2010 på de tre uddannelser: Grafisk Kommunikation Medie- og sonokommunikation Erhvervssprog- og IT-baseret markedskommunikation Mænd 52 % (32) 90 % (19) 60 % (9) Kvinder 48 % (28) 10 % (2) 40 % (6) Total 100 % (62) 100 % (21) 100 % (15) Som det fremgår af ovenstående tabel, så er de tre uddannelser gode eksempler på nogle nye fagområder, som tilsyneladende appellerer til mænd. Derudover kan også nævnes fysioterapeutuddannelsen, hvor kønsfordelingen er næsten lige. Geografisk uddannelsesdækning Fra UC Syddanmarks perspektiv er formålet med at sikre den bedst mulige regionale uddannelsesdækning både at sikre flest mulige uddannede, jf. punkt 1, og sikre at alle unge - herunder unge som har en begrænset mobilitet - har et reelt uddannelsesvalg. Sidstnævnte skal bl.a. vurderes ud fra, at unge, der vælger mellemlange videregående uddannelser, har en begrænset mobilitet, og at infrastrukturen uden for universitetsbyerne ikke altid er optimal. UC Syddanmark har i alt 5 udbudssteder: Esbjerg med 9 grunduddannelser og 2553 studerende pr. 1. oktober 2010 Kolding med 1 grunduddannelse og 493 studerende pr. 1. oktober 2010 Haderslev med 6 grunduddannelser og 1229 studerende pr. 1. oktober 2010 Side 6/12

7 Aabenraa med 2 grunduddannelser og 711 studerende pr. 1. oktober 2010 Sønderborg med 1 grunduddannelse og 279 studerende pr. 1. oktober 2010 I forlængelse af ovenstående pointeres det, at UC Syddanmark dækker et stort geografisk areal, men også i et vist omfang tiltrækker studerende uden for regionen. Dette kan af eksemplificeres ved data fra dimittendundersøgelsen gennemført i juni Heraf fremgik det, at næsten ¼ af dimittenderne boede uden for region Syddanmark, før de påbegyndte deres uddannelse. I nedenstående tabel fremgår antallet og andelen af dimittenderne ud fra hver enkelt region. Region Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Andet Antal dimittender Procent 76,7 % 8,5 % 1,5 % 2,3 % 5,5 % 5,5 % Trods stigende optag så betragter UC Syddanmark det fortsat som en udfordring, at sørge for at gøre vores uddannelsestilbud og muligheder synlige for alle regionens unge. Således indeholder kommunikationsstrategien (se efterfølgende afsnit) et mål om større synlighed af uddannelsestilbuddene dvs. rettet mod de unge i regionen, som kommer udenfor de 5 campus-byer. UC Syddanmark ønsker en fortsat udvikling af uddannelserne og deres grundlag i de 5 byer, hvor UC Syddanmark i dag tilbyder uddannelse. Herunder har UC Syddanmark en målsætning om, at alle 5 udbudssteder skal være bæredygtige. Dette søges realiseret ved: 1. Et højt serviceniveau på alle udbudssteder og fokusering på et attraktivt studiemiljø 2. En stærk lokal og lokalt forankret ledelse 3. Et højt aktivitetsniveau ved at øge aktiviteten på udsatte udbudssteder ved at tilføre flere aktiviteter. Denne målsætning er kun realiseret i begrænset omfang i Sønderborg. 4. Udbyde netbaseret undervisning - især i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg 5. Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, og herunder etablering af særlige moduler, som er netbaserede. Synlighed Et væsentligt kriterium, for at flere tager en videregående uddannelse, er, at uddannelsesmulighederne er synlige. Af den grund lægger UC Syddanmark vægt på at gennemføre en målrettet kommunikationsstrategi i forhold til rekruttering af nye studerende. Denne fokuserer på, at: Lette målgruppernes tilgang til vores informationsmateriale og hjemmeside gennem individuel profilering af de enkelte uddannelser/uddannelsestyper. Bl.a. gennem videreudvikling af den visuelle identitet, hjemmesiden og publikationerne. Styrke synlighed over for potentielle studerende, der hvor de er på uddannelsesinstitutioner, events, messer, festivaler mv. Blive førende på de unges foretrukne medier - web og sociale medier. Herunder udvikle brugen af webfilm i kommunikationen. Styrke dialogen med potentielle studerende. Evt. ved involveringen af studerende som ambassadører i forbindelse med markedsføringen. Fastholde markedsføring målrettet mod forældre/familie-segmentet. Udvikle medarbejdernes kompetencer til dialog med potentielle ansøgere. Side 7/12

8 Styrke formidling af historier fra uddannelserne med fokus på studielivet og studieprojekter til pressen og på hjemmesiden. Skoling af webredaktørkorpset, ledere og andre interesserede med henblik på dette. Aktiv involvering i markedsføring, events mv. i studiebyernes regi. Vi er aktivt involverede i Studiebyen Esbjerg og Uddannelsesbyen Haderslev, og vi søger ind i lignende samarbejder i de øvrige campusbyer. Søge strategisk alliance med UC Lillebælt i forbindelse med samarbejde om markedsføringsaktiviteter f.eks. messer, events, festivaler mv. Målrettet kommunikation/dialog med Studievalg, jobkonsulenter, studie- og erhvervsvejledere. Hvis der skal være uddannelse til flere, så kræves det, at vi får kommunikeret/markedsført uddannelsernes mål, faglige profiler og værdier, de fleksible muligheder for uddannelse og at vi styrker kommunikationen/markedsføringen i de områder, hvor vi har svag dækning geografisk og mediemæssigt. Målsætninger/indsatser UC Syddanmark vil i samarbejde med UC Lillebælt forsøge at udforme en fælles strategi for netbaserede uddannelser for at sikre, at man i højere grad kan tage uddannelse uafhængigt at tid og sted. UC Syddanmark har i forvejen en betydelig portefølje på dette område. De to institutioner vil i fællesskab arbejde på at udvikle og udbygge yderligere med henblik på at kunne understøtte de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger herunder bedre kunne møde de udfordringer, som geografien giver. De to professionshøjskoler vil i fællesskab styrke samarbejdet med Region Syddanmark om denne indsats, dels gennem udvikling af nøgletal og måling af effekter for at kunne monitorere og evaluere indsatsen, dels gennem fortsat styrkelse af indsatser herunder med et særligt fokus på at sikre at især drengene ikke falder yderligere bag uddannelsesvognen. Her indgår især at få opbygget en opdateret viden om den uddannelsesmæssige fødekæde inden for regionen, dvs. overgangene mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet samt viden om regionale og lokale forskelle. UC Syddanmark og UC Lillebælt ønsker at udvikle samarbejdet om rekruttering til de uddannelser, som udbydes af begge og vil i første omgang fortsætte samarbejdet i samarbejde med Region Syddanmark i forhold til rekruttering til sundhedsuddannelser samt i særlig grad fokusere på samarbejde om udbuddet af læreruddannelse i regionen og i sammenhæng hermed også udbuddet af linjefag med henblik på både at øge søgningen til læreruddannelsen generelt i regionen og for at sikre en tilstrækkelig forsyning af de rette linjefag. UC Syddanmark vil kontinuerligt arbejde på at gøre vores uddannelsestilbud synlige. Side 8/12

9 REGIONAL VÆKST, INNOVATION OG KOMPETENCEUDVIKLING I OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER Professionshøjskolerne i Region Syddanmark ønsker en systemisk tilgang til udfordringerne på regionalt niveau. Både UC Syddanmark og UC Lillebælt ønsker at fremme en voksende bevidsthed om ikke kun at anse viden- og uddannelsesinstitutionerne som gode rammebetingelserne og på sin vis leverandører til arbejdsmarkedet vi vil også betragtes som samudviklere, dvs. aktører der kan facilitere forløb, hvor individuel kompetenceudvikling kan omsættes til organisatorisk læring og organisationsudvikling. UC Syddanmark har allerede en bred portefølje af efter- og videreuddannelsesudbud på diplomniveau. Derudover udbyder UC Syddanmark voksenunderviseruddannelsen, og senest er UC Syddanmark screenet positivt vedr. profilforløb i beskæftigelse og er positivt akkrediteret vedr. diplom i erhvervspædagogik. I Esbjerg og Kolding er der et betydeligt udbud af AMU uddannelser, således at UC Syddanmark ikke blot har en bredde i sit uddannelsestilbud, men også udbyder uddannelser på flere niveauer. UC Syddanmark har videreført samarbejdet mellem IBC og UC Syd, således at de to institutioner sammen udbyder lederuddannelser på alle niveauer. Endvidere forventes det, at UC Lillebælt og UC Syddanmark fremover koordinerer sit efteruddannelsessamarbejde yderligere. Ud over et alsidigt udbud af uddannelser indgår UC Syddanmark løbende aftaler med aftagere i Region Syddanmark om særligt designede uddannelsestilbud og beskæftigelsesprojekter målrettet særlige erhvervsgrupper eller virksomheder, som reducerer sin arbejdsstyrke. Sidstnævnte omfatter især yderområderne i Region Syddanmark. Konkrete eksempler på projekter vedr. innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder, som UC Syddanmark allerede har påbegyndt er: ELYK (E-læring, yderområder og klyngedannelser) ELYK er et partnerskab mellem University College Sjælland (projektleder) University College Syd, Syddansk Universitet / Knowledge Lab og Roskilde Universitet. Målet med ELYK er at udvikle nye måder at kompetenceudvikle medarbejdere i små og mellemstore virksomheder i yderområderne i Danmark. I ELYK- projektet skal UC Syddanmark især bidrage med viden om tilrettelæggelse af E- læringsbaserede efter/og videreuddannelser herunder viden om design af LMS-systemer. UC Syddanmark er sammen med UC-Sjælland desuden partner i Det nationale Videncenter for Læremidler Læremiddel.dk og har derfor erfaring i opbygning af nationale videns og kompetencecentre. Virtual Academy for Innovation and Lifelong Learning (VAILLL) UC Syddanmark er partner i projektet Virtual Academy for Innovation and Lifelong Learning, som skal udvikle en internetbaseret platform for videreuddannelse. Formålet med projektet er at videreuddanne faglært arbejdskraft og styrke iværksætteres kompetencer. Det ovennævnte arbejde søges intensiveret ved, at der indgås partnerskabsaftaler med kommunerne i UC Syddanmarks dækningsområde og med Region Syddanmark. Side 9/12

10 Målsætninger/indsatser UC Syddanmarks strategi for at understøtte den regionale vækst, kompetenceudvikling og innovation vil tage afsæt i: Partnerskaber og samarbejdsaftaler med Regionen og med regionens kommuner i forhold til i fællesskab at udvikle innovationskapabiliteten med henblik på egne og fælles ydelser og opgaveløsninger samt understøtte innovations og forandringsprocesser ved at omsætte sidste nye viden i kontekst. Samarbejde med Region og kommuner i forhold til særlige styrkepositioner og derved sikre et vidensgrundlag, understøttende struktur og kompetenceudvikling af medarbejdere. Samarbejde med Region og kommuner i forhold til særlige indsatsområder, der kræver et særligt fokus for at kunne løftes (f.eks. folkeskolen, inklusion/eksklusion, særligt udsatte børn og unge) 23. november 2010 / Søren Vang Rasmussen Side 10/12

11 BILAG BILAG 1 Copenhagen Economics (Svend T. Jespersen, Eva R. Sunesen og Sixten R. Holm): UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK (august 2010) følg nedenstående link til publikationen: Development in industries and sectors in the Region of Southern Denmark BILAG 2 Udvikling i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse Siden år 2000 har andelen, der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligget på godt 80 % for pigernes vedkommende og knap 80 % for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84 % blandt pigerne og 78 % blandt drengene. Andelen, der ventes at få en gymnasial ungdomsuddannelse, har svinget, men med stigende tendens og er 56 % i Forskellen mellem piger og drenge er meget markant (63 % af pigerne og 48 % af drengene). Andelen, der ventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse har været faldende til 35 % i Forskellen mellem piger og drenge er også her markant (39 % af drengene og 31 % af pigerne). Ca. 10 % har både en gymnasial og en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Frem til år 2000 steg andelen, der ventes at få en videregående uddannelse, til 47 %, hvorefter andelen først steg lidt og dernæst faldt lidt i takt med ændringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale uddannelser smitter også af på en overvægt af piger, der ventes at tage en videregående uddannelse (56 % af pigerne og 38 % af drengene). Hos pigerne er målsætningen om, at mindst 50 % skal have en videregående uddannelse, således opfyldt, mens drengene halter noget efter. I 2008 er andelene hhv. 19 % med lang videregående uddannelse (LVU), 21 % med mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 7 % med kort videregående uddannelse (KVU). Den højere uddannelsesfrekvens hos pigerne afspejler sig især inden for de mellemlange (28af pigerne og 15 % af drengene) og lange (22 % af pigerne og 16 % af drengene) videregående uddannelser. Disse uddannelser bygger typisk på en gymnasial uddannelse. De korte videregående uddannelser bygger typisk på en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvor der er relativt flere drenge end piger, og det smitter af på andelen af drenge med en KVU (7 %), der er lidt højere end andelen af piger med en KVU (6). Samlet set ventes det, at 84 % får mindst en ungdomsuddannelse. Dette fordeler sig med 8 %, der ender med en studiekompetencegivende uddannelse og 76 %, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf ca. 2/5 en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse. Det betyder omvendt, at 19 % ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel var faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en meget markant forskel på drengene (22 % i 2008) og pigerne (16 % i 2008). En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med relativt flest drenge. Set i relation til uddannelsesmålene er der langt til målet om, at mindst 95 % skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50 % skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende. Region Syddanmark sammenlignet med hele landet De forventede, samlede overgangsfrekvenser fra grundskole til ungdomsuddannelser ventes i det lange løb at være de samme i Region Syddanmark (97,2 %) og i hele landet (96,9 %), men i Region Syddanmark er der relativt flere, der går fra 9. klasse til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (40,6 Side 11/12

12 % mod 37,2 % i hele landet) og relativt færre, der vælger en gymnasial uddannelse (56,7 % mod 59,7% i hele landet). Andelene, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er nogenlunde ens (80,5 % i Region Syddanmark og 80,7 % i hele landet). I Region Syddanmark er der en højere andel (37,5 % mod 34,7 % i hele landet), der gennemfører en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og færre der gennemfører en studiekompetencegivende (gymnasial) ungdomsuddannelse (52,6% mod 55,5% i hele landet), hvilket også stemmer med overgangsmønsteret fra grundskolen. Der sker således ingen nettoforskydning af betydning undervejs i forløbet på ungdomsuddannelserne. På lang sigt forventes nogenlunde det samme antal at slutte med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark (77,0 %) og i hele landet (76,2 %). Også her ser vi, at relativt færre i Region Syddanmark slutter med en videregående uddannelse (45,2 % mod 46,6 % i hele landet) og relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse (31,8 % mod 29,6 % i hele landet). Dette afspejler også søgemønsteret til ungdomsuddannelserne. Imidlertid er der en meget markant forskel mellem drengenes og pigernes forventede vandring i uddannelsessystemet, jvf. bilag 27. For det første gennemfører langt flere piger (60,6 %) end drenge (45,0 %) en gymnasial uddannelse, mens drengene i højere grad får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (41,7 %) end pigerne (33,2 %). For det andet ventes klart flere blandt pigerne at få en lang og - især - en mellemlang videregående uddannelse. I alt ventes 54,1 % af pigerne at få en videregående uddannelse, hvorved de lever op til målsætningen om 50 %. Til gengæld ligger andelen af drenge overordentligt langt fra målsætningen, idet kun 36,8 % ventes at få en videregående uddannelse. For det tredje får flere drenge end piger en erhvervsfaglig uddannelse (35,6 % af drengene mod 27,8 % af pigerne), men der er den sædvanlige skæve fordeling mellem uddannelsestyperne, idet drengene er meget stærkt overrepræsenterede i de teknisk orienterede erhvervsuddannelser, mens piger er overrepræsenterede ved de merkantile uddannelser og social- og sundhedsuddannelserne mv. For det fjerde ventes 22,1 % af drengene ikke at få en kompetencegivende uddannelse, hvilket er betydeligt flere end blandt pigerne (11,3 %). I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt færre en videregående uddannelse, således at man i regionen er længere fra målet end i hele landet. Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Kilde: Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler - Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten Ulstrup, Regional udvikling, Strategi og Analyse. Aug BILAG 3 Syddansk Uddannelsesaftale - Syddansk Uddannelsesaftale er et helt nyt initiativ, som skaber et regionalt samarbejde på tværs af kommunegrænser og skoletyper. Aftalen bakkes op af både regeringen og Syddansk Vækstforum. - Aftaleparterne er blandt andre Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, Regionalt UngdomsuddannelsesRåd, ungdomsuddannelserne, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Undervisningsministeriet, videregående uddannelsesinstitutioner, Studievalg og arbejdsmarkedets parter, produktionsskoler, de frie kostskoler. Syddansk Uddannelsesaftale består af en hovedaftale og en række delaftaler for hver af de 5 skoletyper: Sosu uddannelserne Merkantile Erhvervsuddannelser Tekniske Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser VUC enkeltfag Se hovedaftale og delaftaler her... Side 12/12