DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

Transkript

1 DET KOMMUNALE REGNSKAB 2005 MARTS 2007

2 DET KOMMUNALE REGNSKAB MARTS 2007

3 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Design: 1508 A/S Foto: Scanpix Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 500 Pris: 100 kr inkl. moms ISBN-nr: trykt udgave ISBN-nr: elektronisk ugave Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel Telefon: /

4 Indhold Indledning Hovedtendenser i regnskab De kommunale indtægter De kommunale indtægter De kommunale skatter Tilskud og udligning Renter udgifter og indtægter Låntagning og afdrag på lån Likviditetsudvikling De kommunale udgifter De kommunale udgifter Serviceudgifter Børn Ældre Socialområdet Gymnasier Sundhed Anlæg Overførselsudgifter Personaleforbrug Opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld Godkendelsesordning vedrørende kommunal anlægsvirksomhed i Indledning Udformning af ordningen i Teknisk udformning af godkendelsesordningen...40 Bilag

5 Indledning Publikationen Det kommunale regnskab 2005 er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikationsserie om den kommunale økonomi. I serien udkommer ligeledes en årlig publikation om det kommunale budget. Den årlige publikation om de kommunale nøgletal udkommer ikke længere på tryk. Der henvises i stedet til den elektroniske version på Indenrigs- Sundhedsministeriet udgiver endvidere en årlig publikation om beregningsgrundlaget for kommunal udligning og generelle tilskud. Det kommunale regnskab 2005 er inddelt i fire kapitler. Det første kapitel giver et hurtigt overblik over hovedtendenserne i regnskabet for 2005, herunder udviklingen i forhold til regnskabet for Kapitlet er bygget op som en kommenteret skematisk og grafisk gennemgang af nogle nøglestørrelser i regnskabet for 2005 samt udviklingen i forhold til regnskabet for I det andet kapitel redegøres nærmere for den kommunale sektors indtægter i regnskabet for Kapitlet gennemgår de kommunale indtægter hver for sig, opdelt i afsnit om skatter, tilskud og udligning, renter, låneoptagelse og likviditetsforbrug. Indtægterne er grupperet på primærkommuner, amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, svarende til parterne ved forhandlingerne om den kommunale økonomi. Det tredje kapitel indeholder en detaljeret gennemgang af de kommunale udgifter opdelt på henholdsvis serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter. Serviceudgifterne er endvidere underopdelt på en række udvalgte serviceområder; herunder sygehuse og sygesikring, folkeskole, dagpasning og ældreområdet. Kapitlet indeholder endvidere en kort gennemgang af det kommunale personaleforbrug i 2004 samt en opgørelse af kommunernes gæld i forbindelse med den samlede ØMU-gæld. Det fjerde kapitel indeholder de såkaldte særlige undersøgelser, som behandler aktuelle og relevante emner med relation til den kommunale økonomi. I Det kommunale regnskab 2005 behandles således... Bagerst i publikationen findes række bilag med statistiske grundoplysninger om den kommunale økonomi. Det drejer sig om oplysninger vedrørende pris- og lønudviklingen, likvidi- 4

6 tet, gæld, personaleforbrug og kommunale meropgaver samt oversigter over de kommunale regnskaber og budgetter for de senere år. Endvidere indeholder bilagene en række kommunefordelte tabeller vedrørende den kommunale sektors finansierings- og udgiftsstruktur. 5

7 1. Hovedtendenser i regnskab 2005 På de følgende sider gives et overblik over regnskabet for Først gives en skematisk fremstilling af nogle hovedstørrelser i regnskabet samt en sammenligning med budgettet for Herefter er den geografiske spredning i udviklingen i de kommunale nettodriftsudgifter og bruttoanlægsudgifter fra regnskab 2004 til 2005 illustreret i kort, som suppleres med nogle overordnede kommentarer. Den samlede kommunale sektor har i regnskab 2005 afholdt nettodriftsudgifter på 291,5 mia. kr. og nettoanlægsudgifter på 15,3 mia. kr. De samlede momsudgifter udgør 14,4 mia. kr., hvorved de samlede nettoudgifter inkl. moms udgør 321,2 mia. kr. i De kommunale indtægter fra skatter og tilskud og udligning udgør i regnskab 2005 henholdsvis 257,4 mia. kr. og 56,1 mia. kr. Nettorenteindtægter udgør knap 0,5 mia. kr., hvorved de samlede kommunale indtægter i regnskabet for 2005 er på 313,9 mia. kr. Den kommunale sektor under ét har dermed et finansieringsunderskud på 7,3 mia. kr. i Finansieringsunderskuddet dækkes ved et nettolåneoptag på knap 2,1 mia. kr., nettoindtægter fra finansforskydninger på1,1 mia. kr. og endelig et likviditetsforbrug på 4,1 mia. kr., jf. tabel 1.1. herunder. 6

8 Tabel 1.1. Oversigt over regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Nettoudgifter eks. Moms Moms Nettoudgifter inkl. moms Nettorenteudgifter Skatter Tilskud og Udligning Finansieringsunderskud (+) Nettolåneafdrag Finansforskydninger Likviditetsforøgelse (+) Kilde: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Noter: Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter i henhold til aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommune. I finansforskydningerne indgår bidraget til HUR samt differencen mellem bidraget til momsudligningsordningen og momsudgifterne. Dermed er der ikke overensstemmelse ml. finansforskydninger i denne tabel og tabel 2.1 og 3.1. Drifts- og anlægsudgifter er korrigeret for fejlkontering af renteudgifter på funktion grp De pågældende beløb er henregnet til renteudgifterne. Likviditetsforbruget er beregnet som summen af finansieringsunderskud, afdrag på lån, optagne lån og finansforskydninger. Såfremt regnskaberne for de kommunale parter ikke balancerer, vil denne residuale beregning give sig udslag i et større eller mindre likviditetsforbrug end det som konteres direkte i regnskabet. De samlede kommunale nettoudgifter inkl. moms i regnskabet for 2005 ligger knap 1,7 mia. kr. over det budgetterede niveau, hvilket dækker over en overskridelse af de budgetterede nettodriftsudgifter på 4,6 mia. kr. og et nettoanlægsniveau, der ligger 2,1 mia. kr. under det budgetterede. De samlede nettorenteindtægter ligger til gengæld knap 0,4 mia. kr. over det budgetterede, mens indtægterne fra generelle tilskud ligger 1,4 under det budgetterede. Samlet set har finansieringsunderskuddet i den kommunale sektor således været 2,8 mia. kr. over det forudsatte i budgettet. Hertil kommer nettoafdrag på lån på 1,9 mia. mere end budgetteret. Den resterende finansiering kommer fra nettoindtægter fra finansforskydninger på 1,9 mia. kr. mere end budgetteret og et likviditetsforbrug på godt 2,8 mia. kr. mere end forudsat i budgettet for 2005, jf. figur 1.2. herunder. 7

9 Tabel 1.2. Udviklingen fra budget til regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Nettoudgifter uden moms Moms Nettoudgifter inkl. moms Nettorenteudgifter (+) Skatter Tilskud og udligning Finansieringsunderskud Nettolåneafdrag (+) Finansforskydninger Likviditetsforøgelse Kilde: Noter: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et positivt beløb betyder, at regnskabet overstiger budgettet i de tilfælde, hvor der er tale om en udgift. For indtægterne er et negativt beløb ensbetydende med, at der er realiseret større indtægter end budgetteret. For finansieringsunderskuddet er et positivt beløb ensbetydende med et større end budgetteret finansieringsbehov. Opgørelsen er ikke korrigeret for meropgaver, og viser således den faktiske udgiftsudvikling. Drifts- og anlægsudgifter er korrigeret for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 grp. 2 og 3. De pågældende beløb er henført til renteudgifterne. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. Se note til tabel 1.1. vedrørende opgørelsen af de enkelte poster. I figurerne på de følgende sider fremstilles udviklingen i de kommunale nettodriftsudgifter og bruttoanlægsudgifter fra regnskab 2004 til regnskab Opgørelserne er foretaget i 2005 pris- og lønniveau, men er ikke korrigeret for eventuelle opgaveomlægninger fra regnskab 2004 til regnskab 2005, idet en sådan korrektion ikke kan foretages på kommuneniveau. Udgifter afholdt af HUR er for figur fordelt på Københavns, Frederiksberg Kommuner og på Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. 8

10 Figur 1.1. Den reale udvikling i serviceudgifterne i primærkommunerne, regnskab < 0,2 pct 0,2-1,5 pct 1,5-2,6 pct > 2,6 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i serviceudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en primærkommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede serviceudgifter inkl. en andel af HUR. Den gennemsnitlige udvikling i kommunernes serciveudgifter (opgjort ekskl. København og Frederiksberg Kommuner) har været på 1,5 pct. fra regnskab Fra regnskab er serviceudgifterne steget i 220 kommuner, heraf med mere end 5 procent i 15 kommuner, mens 51 kommuner har haft et fald i nettodriftsudgifter. Udviklingen for København og Frederiksberg Kommuner kan ikke sammenlignes direkte med de øvrige, da det ikke er muligt at udskille de amtskommunale udgifter. 9

11 Figur Den reale udvikling i serviceudgifterne i amtskommunerne, regnskab < 0,2 pct 1,3-2,0 pct 2,0-2,6 pct > 2,6 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i nettodriftsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra , men ikke for ændringer i den amtskommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en amtskommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede serviceudgifter. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommune. Amtskommunerne (ekskl. Købenavn og Frederiksberg Kommuner) har i regnskab 2005 afholdt nettodriftsudgifter for 87 mia. kr., hvilket svarer til en realvækst på 2,0 mia. kr. eller 2,4 pct. i forhold til regnskab Den største stigning på 4,1 pct. kan registreres i Vestsjællands Amt, mens den næststørste stigning på 3,7 pct. har fundet sted i Vejle Amt. 10

12 Figur 1.3. Den reale udvikling i kommunernes bruttoanlægsudgifter, regnskab < -87,5 pct -87, ,5 pct -23,5-46,5 pct > 46,5 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i anlægsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en primærkommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede anlægsudgifter inkl. en andel af HUR. Primærkommunerne (ekskl. København og Frederiksberg Kommuner) har i 2005 afholdt bruttoanlægsudgifter for i alt 13,7 mia. kr., hvilket er en real stigning på 3,7 pct. eller knap 0,5 mia. kr. i forhold til regnskab Københavns og Frederiksberg Kommuner har samlet haft et realt fald i udgifterne på 152 mio. kr. eller 6,7 pct. For 123 af kommunerne er bruttoanlægsudgifterne lavere i 2005 end i 2004, mens 135 kommuner har realiseret en anlægsaktivitet, der ligger mere end 5,0 pct. over niveauet i regnskab Udviklingen for København og Frederiksberg Kommuner kan ikke sammenlignes direkte med de øvrige, da det ikke er muligt at udskille de amtskommunale udgifter. Det bemærkes, at udviklingen i anlægsaktiviteten fra år til år normalt svinger meget. 11

13 Figur 1.4. Den reale udvikling i bruttoanlægsudgifterne i amtskommunerne, regnskab < -16,5 pct -16,5-19,0 pct 19,0-45,0 pct > 33,0 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i anlægsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune indgår med en primærkommunal andel i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL herom. København og Frederiksberg Kommuner indgår med deres samlede anlægsudgifter inkl. en andel af HUR. Amtskommunerne (ekskl. København og Frederiksberg Kommuner) har i regnskab 2005 afholdt bruttoanlægsudgifter for i alt 4,3 mia. kr., hvilket er 0,5 mia. kr. eller 13,4 pct. mere end i regnskab Viborg Amt har haft den største reale stigning på 121 pct. svarende til 105 mio. kr., mens Ribe Amt har haft det største fald i bruttoanlægsudgifterne på 57 pct. eller 124 mio. kr. 12

14 Figur 1.5. Den reale udvikling i kommunernes serviceudgifter på dagpasningsområdet, regnskab < 0,3 pct 0,3-1,5 pct 1,50-2,9 pct > 2,9 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i serviceudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune er fordelt på amts- og primærkommuner i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL om fordeling i forbindelse med kommuneforhandlingerne. I regnskab 2005 har primærkommunerne inklusiv Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune afholdt serviceudgifter på dagpasningsområdet for 26,7 mia. kr., hvilket er 67 mio. mere end i regnskab 2004, svarende til en real stigning på 0,2 pct. 13

15 For 24 kommuner har væksten på dagpasningsområder været større end 5 pct., og for 36 kommuner har faldet på området været større end 5 pct. Der er ingen tydelige regionale tendenser i fald eller stigninger. Figur 1.6. Den reale udvikling i kommunernes serviceudgifter på folkeskoleområdet regnskab < -0,3 pct -0,3-1,5 pct 1,50-3,4 pct > 3,4 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i serviceudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. Bornholms Regionskommune er fordelt på amts- og primærkommuner i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL om fordeling i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Primærkommunerne og Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner har i 2005 tilsammen afholdt serviceudgifter på folkeskoleom- 14

16 rådet for 36,9 mia. kr., hvilket svarer til en realvækst på 1,6 pct. eller knap 0,6 mia. kr. i forhold til regnskab I alt har 25 kommuner haft en realvækst i serviceudgifterne til folkeskoleområdet på over 5 pct., mens 64 kommuner har haft et fald i serviceudgifterne på området. Figur 1.7. Den reale udvikling i kommunernes nettoudgifter på overførselsområdet, regnskab < 3,3 pct 3,3-5,9 pct 5,9-9,0 pct > 9,0 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i overførselsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den kommunale opgavesammensætning. Intervalinddelingen er baseret på kvartiler. De samlede primærkommunale udgifter til overførsler i 2005 var 34,6 mia. kr. hvilket er en stigning på knap 1,8 mia. kr. eller 4,7 pct. i forhold til Der kan spores en tendens til, at den kraftigste vækst i overførselsudgifterne har fundet sted i landkommuner. I alt oplevede 53 kommuner en stigning på over 10 pct., mens 16 kommuner havde et fald i udgifterne til overførsler. 15

17 Figur 1.8. Den reale udvikling i amternes nettodriftsudgifter på sygehusområdet, regnskab < 1,9 pct 1,9-2,9 pct 2,9-3,8 pct > 3,8 pct Kilde: Anm.: Danmarks Statistik. Den opgjorte udvikling i nettodriftsudgifterne tager højde for PL-udviklingen fra 2004 til 2005, men ikke for ændringer i den amtkommunale opgavesammensætning. Den amtskommunale sektor har afholdt nettodriftsudgifter på 51,7 mia. kr. på sygehusområdet i regnskab I forhold til regnskabet for 2004 er dette en real stigning på 1,3 mia. kr. eller 2,7 pct., idet der ikke korrigeres for opgaveændringer. Den kraftigste udgiftsvækst har fundet sted i Vestsjællands Amt og Bornholms Regionskommune, mens Fyns Amt og Ribe Amt har haft den laveste realvækst (0,3 pct.) på området fra regnskab 2004 til regnskab

18 2. De kommunale indtægter I dette kapitel gennemgås de kommunale indtægter i regnskab Indtægterne er opdelt på skatter, tilskud og udligning, drifts- og anlægsindtægter, refusion, renter, låneoptagelse, likviditetsforbrug samt øvrige finansforskydninger. I tabellerne sammenholdes indtægterne i regnskabet for 2005 med de tilsvarende indtægter i regnskabet for 2004 og budgettet for De kommunale indtægter Den kommunale sektor under ét har i regnskab 2005 bruttoindtægter på 467,8 mia. kr., fordelt med 290,2 mia. kr. i kommunerne, 123,4 mia. kr. i amterne og 54,2 mia. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. Den vigtigste kommunale finansieringskilde er skatteindtægterne, som udgør 257,4 mia. kr., svarende til 55 pct. af de samlede bruttoindtægter. Den kommunale sektor under ét har i regnskabet for 2005 indtægter fra drift, anlæg og statsrefusion på sammenlagt 132,7 mia. kr. eller 28 pct. af de samlede indtægter. Hertil kommer indtægter på 56,1 mia. kr. fra generelle tilskud, 12,5 mia. kr. i låntagning og endelig et nettoforbrug af likvide midler på 3,7 mia. kr. og nettoindtægter fra finansforskydninger på 2,2 mia. kr., jf. tabel 2.1. herunder. 17

19 Tabel 2.1. Finansieringsstrukturen i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Skatter Generelle tilskud Driftsindtægter Anlægsindtægter Refusioner Renteindtægter Låntagning Finansforskydninger Likviditetsforbrug (-) Indtægter i alt Kilde: Noter: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indtægter konteres i Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner med negativt fortegn. I tabellen indgår det kommunale nettolikviditetsforbrug og nettoudgift fra finansforskydninger. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter i overensstemmelse med aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommuner. De samlede kommunale indtægter i regnskabet for 2005 ligger 16,2 mia. kr. over det budgetterede, svarende til merindtægter på 3,6 pct. realt. Heraf bidrager merindtægter fra drift og anlæg med henholdsvis 5,1 mia. kr. og 4,1 mia. kr. i forhold til det budgetterede. Hertil kommer merindtægter på 4,0 mia. kr. fra låntagning, merindtægter på 2,2 mia. kr. fra finansforskydninger og merindtægter på 2,5 mia. kr. fra låntagning. Den kommunale sektor har imidlertid haft indtægter på 1,4 mia. kr. mindre end budgetteret fra generelle tilskud, jf. også afsnit 2.3. De samlede kommunale indtægter i regnskabet for 2005 ligger 4,8 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004, svarende til en real indtægtsstigning på 1,0 pct. Heraf hidrører en indtægtsstigning på 7,2 mia. kr. fra højere likviditetsforbrug og knap 4,8 mia. kr. fra øvrige finansforskydninger. Hertil kommer en stigning i de generelle tilskud på 2,4 mia. kr. og en stigning i anlægsindtægterne på 1,4 mia. kr. I modsat retning trækker et fald i driftsindtægterne på 4,0 mia. kr. og et fald i renteindtægterne på knap 6,3 mia. kr. fra 2004 til 2005, jf. tabel 2.2. herunder. Faldet i renteindtægterne fra 2004 til 2005 skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen af kommunernes renteindtægter indeholder indtægter fra kursgevinster. 18

20 Kommunernes indtægter fra kursgevinster var ekstraordinært høje i 2004 som følge af, at nogle kommuner og amter havde betydelige kursgevinster fra salg af energiforsyningsvirksomheder. Tabel 2.2. Udviklingen i den kommunale sektors indtægter fra budget 2005 til regnskab 2005 R04-R05 B05-R05 Mio. kr PL R 2004 B 2005 R 2005 Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Skatter ,3 81 0,0 Generelle tilskud , ,5 Driftsindtægter , ,2 Anlægsindtægter , ,8 Refusioner , ,6 Renteindtægter , ,2 Låntagning , ,0 Finansforskydninger , ,6 Likviditetsforbrug (-) , ,1 Indtægter i alt , ,6 Kilde: Note: Danmarks Statistik samt momsoplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De kommunale indtægter registreres med negativt fortegn i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. En negativ absolut udvikling svarer til en stigning i indtægterne mens en negativ procentvis udvikling svarer til et fald i indtægterne. I tabellen indgår kommunernes nettoforbrug af likvide aktiver. Regnskab 2004 er opregnet til 2005-PL med bloktilskuds PL en. I renteindtægterne indgår kursgevinster. Se i øvrigt note til tabel 2.1. I de følgende afsnit gennemgås de kommunale indtægtskilder hver for sig. De kommunale indtægter fra drift, anlæg og statsrefusion beskrives dog ikke separat, men indgår i gennemgangen af de kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i kapitel De kommunale skatter De samlede kommunale skatteindtægter i regnskab 2005 udgør, som det fremgår af ovenstående tabeller, 257,4 mia. kr. I tabel 2.3. herunder er skatteindtægterne fordelt efter skattetyper og opdelt på kommuner og amter samt København og Frederiksberg Kommuner. Langt hovedparten af de kommunale skatteindtægter stammer fra indkomstskatten. I regnskabet for 2005 udgør forskudsbeløbet af indkomstskat 217,7 mia. kr. for den 19

21 samlede kommunale sektor, svarende til 85 pct. af de samlede skatteindtægter i regnskab De næststørste skatteindtægter kommer fra grundskyld og ejendomsværdiskat, der udgør henholdsvis 14,7 mia. kr. og 10,8 mia. kr., svarende til henholdsvis 6 pct. og 4 pct. af de samlede skatteindtægter, jf. tabel 2.3. herunder. Tabel 2.3 Den kommunale sektors skatteindtægter i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Forskudsbeløb af indkomstskat Afregning vedr Kommunal andel af inddrevne Indkomstskatterestancer Afregning af indkomstskatterestancer Afregning vedr. tidligere år Pensionsafgifter Selskabsskat Grundskyld Ejendomsværdiskat Andre ejendomsskatter Øvrige skatter og afgifter Afregning af skrå skatteloft Skatter i alt Kilde: Note: Danmarks Statistik. Forskudsbeløb af indkomstskat er inkl. forskudsbeløb af ligningsprovenu. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. Udviklingen i de kommunale skatter fra 2004 til 2005 er nærmere beskrevet i Det kommunale budget 2005, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Maj Tilskud og udligning Kommunerne har i 2005 modtaget generelle tilskud på 37,3 mia. kr. mens amterne har modtaget generelle tilskud på 12,8 mia. kr. København og Frederiksberg Kommuner har tilsammen modtaget generelle tilskud på knap 6,0 mia. kr. i 2005, jf. tabel

22 Den kommunale sektors samlede nettoindtægter fra udligning og generelle tilskud udgør således 56,1 mia. kr. i regnskab 2005, jf. tabel 2.1. Dette er en real stigning på 2,4 mia. kr. i forhold til regnskabet for 2004, men til gengæld ca. 1,4 mia. kr. mindre end det budgetterede for 2005, jf. tabel 2.2. Forklaringen på, at de faktiske indtægter fra tilskud og udligning afviger fra det budgetterede er til dels, at det primærkommunale bloktilskud for 2005 er midtvejsreguleret med -241 mio. kr. og at det amtskommunale bloktilskud for 2005 er midtvejsreguleret med -85 mio. kr. Hertil kommer, at modregningen ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder er fremrykket ved lovændring (L 59) af 23. februar 2005, dvs. efter budgetlægningen for Som følge heraf er et antal kommuner i 2005 blevet modregnet med 396 mio. kr. og et antal amter med godt 627 mio. kr. i 2005, som ikke er forudsat i budgettet Renter udgifter og indtægter Den samlede kommunale sektor har i regnskabet for 2005 haft renteindtægter på mio. kr., hvoraf mio. kr. vedrører kommunerne. Den kommunale sektor har i regnskabet for 2005 haft renteudgifter på mio. kr., svarende til nettorenteindtægter på 461 mio. kr., jf. tabel 2.4. herunder Tabel 2.4. Renter i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Renteudgifter Renteindtægter Nettorenteudgifter Kilde: Note: Danmarks Statistik. Opgørelsen af renteudgifter indeholder kommunernes indtægter og udgifter fra kursgevinster og kurstab. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuenr Låntagning og afdrag på lån Den kommunale sektor under ét har i regnskab 2005 optaget lån på 12,5 mia. kr. og afdraget lån på 10,4 mia. kr. svarende til nettolåntagning på 2,1 mia. kr. Den samlede nettolåntagning dækker over nettolåntagning på knap 4,5 mia. kr. i kommunerne og knap 1,8 mia. kr. i amterne mens Københavns Kommune har reduceret deres gæld med knap 4,2 mia. kr. i 2005, jf. tabel 2.5. herunder. 21

23 Tabel 2.5. Låntagning i regnskab 2005 Mio. kr. Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Optagne lån (-) Afdrag på lån (+) Nettolåntagning (-) Kilde: Danmarks Statistik. Bemærkning: En positiv nettolåneoptagelse svarer til et nettolåneafdrag. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amtskommuner jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. Den samlede kommunale nettolåntagning i 2005 er ca. 1,9 mio. kr. under det budgetterede niveau for Afvigelsen kan først og fremmest henføres til, at Københavns Kommune har afdraget 4,1 mia. kr. mere gæld end budgetteret. Kommunerne har til gengæld optaget lån på knap 1,5 mia. kr. mere end budgetteret, mens amterne har optaget lån på 400 mio. kr. mere end budgetteret. Frederiksberg Kommune har endvidere optaget lån på 300 mio. kr. mere end forudsat i budgettet, 2.6. herunder. Tabel 2.6. Nettolåntagning i budget og regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettolåntagning, B 2005 (-) Nettolåntagning, R 2005 (-) Merlåntagning (-) Kilde: Danmarks Statistik Note: En positiv nettolåneoptagelse svarer til et nettoafdrag på gælden. Tilsvarende svarer en positiv merlåntagning i tabellen til, at der er afdraget mere på gælden end budgetteret. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner Likviditetsudvikling Den samlede kommunale sektor har i regnskabet for 2005 haft et samlet nettoforbrug af likvide aktiver på 3,7 mia. kr. Nettoforskydningen dækker over et forbrug i den kommunale sektor på 21,1 mia. kr. og en forøgelse på 17,4 mia. kr., jf. tabel

24 Kommunerne har i 2005 forbrugt likvide midler på 1,3 mia. kr., mens amterne har brugt knap 1,6 mia. kr. København og Frederiksberg Kommuner har tilsammen brugt likvide midler svarende til godt 800 mio. kr. i 2005, jf. tabel 2.7. herunder. Tabel 2.7. Likviditetsudvikling i regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Likviditetsforbrug (-) Likviditetsforøgelse (+) Nettolikviditetsforøgelse (+) Kilde: Note: Danmarks Statistik. Bornholms Regionskommunes likviditetsforbrug/forøgelse er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR s likviditetsforbrug er fordelt forholdsmæssigt på amter samt København og Frederiksberg Kommuner. Det samlede kommunale likviditetsforbrug på 3,7 mia. kr. overskrider det budgetterede med knap 2,5 mia. kr. Amternes nettolikviditetsforbrug i 2005 ligger således godt 1,6 mia. kr. over det budgetterede, mens kommunerne har brugt likvide midler svarende til 342 mio. kr. mere end det budgetterede. København og Frederiksberg Kommuner har tilsammen overskredet det budgetterede likviditetsforbrug med knap 0,5 mia. kr. i 2005, jf. tabel 2.8. herunder. Tabel 2.8. Nettolikviditetsudvikling fra budget til regnskab 2005 Mio. kr PL Amter Kommuner København Frederiksberg Hele landet Nettolikviditetsforøgelse, budget 2005 (+) Forbrug Nettolikviditetsforøgelse, regnskab 2005 (+) Merlikviditetsforøgelse (+) Kilde: Bemærkning: Danmarks Statistik. Bornholms Regionskommunes likviditetsforbrug er fordelt forholdsmæssigt på kommuner og amter. HUR s likviditetsforbrug er fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 23

25 3. De kommunale udgifter I dette kapitel gennemgås de kommunale udgifter i regnskab Opgørelsen af regnskab 2005 sammenholdes med budgettet for 2005 og regnskabet for Alle sammenligninger af 2004 og 2005 er korrigeret for udviklingen i de kommunale priser og lønninger. I afsnit 3.2 om de kommunale serviceudgifter er endvidere korrigeret for ændringer i opgavesammensætningen (DUT). Det bemærkes, at kapitlet indeholder nettoopgørelser af drifts- og anlægsudgifter. Hermed indgår også driftsog anlægsindtægter samt refusioner, der også behandles som særskilte indtægter i kapitel De kommunale udgifter Den kommunale sektor har samlet set afholdt udgifter på 320,0 mia. kr. i 2005 fordelt med 91,5 mia. kr. i amterne, 187,4 mia. kr. i kommunerne og 41,0 mia. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. Langt den overvejende del af de kommunale udgifter vedrører produktionen af serviceydelser. Serviceudgifterne udgør 81 pct. af de samlede udgifter, mens overførselsudgifterne udgør 11 pct. og de skattefinansierede anlægsudgifter udgør 4 pct. af de samlede udgifter, jf. tabel 3.1 herunder. 24

26 Tabel 3.1. Udgiftsstrukturen i regnskab 2005 (1) Mio. kr PL Amter Kommuner Kbh. og Frb. Hele landet Service Overførsler Skattefinansieret anlæg Brugerfinansierede områder Renteudgifter Afdrag på lån Udgifter i alt Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Noter: Serviceudgifterne og anlægsudgifterne er korrigerede for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 gr. 2 og 3. De pågældende beløb er overført til renteudgifterne. Bornholm er fordelt på kommuner og amter i henhold til aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. De samlede kommunale udgifter i regnskabet for 2005 ligger 8,6 mia. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en real merudgift på 2,8 pct. Det samlede udgiftsniveau er endvidere 9,4 mia. kr. højere end i regnskabet for 2004, svarende til en realvækst på 3,0 pct. De kommunale serviceudgifter i regnskabet for 2005 ligger 4,6 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004, når der tages højde for pris- og lønudviklingen. Serviceniveauet i regnskabet ligger endvidere 3,3 mia. kr. over det forudsatte i budgettet. Denne opgørelse tager dog ikke højde for ændringer i medfør af DUTprincippet. En meropgavekorrigeret opgørelse findes i tabel 3.3. De kommunale udgifter til overførselsudgifter er steget realt med knap 1,6 mia. kr. fra regnskaber 2004 til Overførselsudgifterne i regnskabet for 2005 er endvidere 0,7 mia. kr. højere end forudsat ved budgetlægningen. De skattefinansierede anlægsudgifter i regnskabet for 2005 ligger både under niveauet i 2004 og det budgetterede niveau for 2005, jf. tabel 3.2 herunder. 25

27 Tabel 3.2. De kommunale udgifter Mio. kr. R2004 B2005 R2005 Vækst R04-R05 Vækst B05-R PL Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Service , ,3 Overførsler , ,1 Skattefinansieret anlæg , ,3 Brugerfinansierede områder , ,5 Renteudgifter , ,4 Afdrag på lån , ,3 I alt , ,8 Kilde: Noter: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Regnskab 2004 er korrigeret for den gennemsnitlige PL-udvikling i den kommunale sektor. Afrunding i beregningen af PL kan give mindre afvigelser i forhold til opgørelser hvor kommunale og amtskommunale udgifter er korrigeret med henholdsvis udviklingen i det primærkommunale og det amtskommunale PL-niveau. Service- og anlægsudgifter er korrigerede for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 gr. 2 og 3. De pågældende beløb er overført til renteudgifterne. Regnskab 2004 er opgjort i 2005 PL-niveau. Serviceudgifterne for regnskab 2004 og budget 2005 i denne tabel er ikke korrigeret for meropgaver, og afviger derfor fra opgørelsen i tabel 3.3. Det fremgår endvidere af tabel 3.2., at den kommunale sektor under ét har afdraget for 2,7 mia. kr. mere end regnskabet for 2004 og 5,9 mia. kr. mere end forudsat i budgettet. Udviklingen skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i den kommunale sektors låntagning, jf. tabel Serviceudgifter Serviceudgifterne er defineret som kommunernes samlede nettodriftsudgifter eksklusiv udgifter til de budgetgaranterede områder og til de øvrige personoverførsler samt til de brugerfinansierede områder. I forhold til det kommunale budget- og regnskabssystem opgøres serviceudgifterne i overensstemmelse med definitionen heraf for 2004 og som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0 og hovedkontiene 2 til 6 fratrukket overførselsudgifterne, der i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner afgrænses som nettodriftsudgifterne på følgende funktioner: 3.45, 3.77 (dranst 1 gr.1), 5.01, 5.04, 5.05, 5.40 (dranst 1 grp. 2+7 samt dranst 2 grp. 1), og 5.41, 5.60, 5.61, 5.65, 5.67, 5.68, 5.69, 5.71, 5.91, 5.92 og 5.98, jf. tabel

28 Af tabel 3.3. herunder fremgår de kommunale serviceudgifter i regnskab 2005 samt udviklingen i disse i forhold til regnskab 2004 og budget Udgifterne er opgavekorrigerede, og de beregnede vækstrater afspejler således i princippet lokale beslutninger om udviklingen i serviceudgifterne. Tabel 3.3. De kommunale serviceudgifter, Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Primærkommuner Amtskommuner Kbh. og Frb. Kommuner Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct , , , , , ,5 I alt , ,4 Kilde: Noter: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til budget-2005 pris, løn, og opgaveniveau. Bornholms Regionskommune er fordelt i overensstemmelse med aftale mellem Amtsrådsforeningen og KL om fordeling i forbindelse med kommuneforhandlingerne. HUR er fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommunes serviceudgifter. De kommunale serviceudgifter i regnskabet for 2005 ligger samlet set 4,6 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004 og 3,5 mia. kr. over det budgetterede niveau for 2005, når der tages højde for ændringer i den kommunale opgavesammensætning i medfør af DUT-princippet. Primærkommunernes serviceudgifter i regnskabet for 2005 ligger 2,4 mia. kr. over niveauet i regnskabet for 2004, svarende til en meropgavekorrigeret realvækst på 1,7 pct. For amterne har den meropgavekorrigerede realvækst fra regnskab 2004 til 2005 været på 1,8 mia. kr. eller 2,2 pct. Kommunernes serviceudgifter i regnskabet for 2005 overskrider det budgetterede niveau med godt 1,9 mia. kr., mens amternes serviceudgifter overskrider budgettet med godt 1,4 mia. kr., jf. tabel 3.3 herover. I de følgende underafsnit opgøres udviklingen i de kommunale serviceudgifter opdelt på de største serviceområder Børn Den primærkommunale sektor har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter på 36,9 mia. kr. til folkeskoleområder og udgifter på 26,7 mia. kr. til dagpasningsområdet. I 27

29 forhold til regnskabet for 2004 har der været en meropgavekorrigeret realvækst i de primærkommunale udgifter til folkeskoleområdet på 383 mio. kr. Samtidig ligger de faktiske serviceudgifter til folkeskoleområdet ca. 450 mio. kr. over det budgetterede niveau, når der korrigeres for meropgaver. De primærkommunale udgifter til dagpasningsområdet er stort set uændrede i reale termer fra 2004 til Niveauet i regnskabet for 2005 ligger til gengæld knap 300 mio. kr. over det budgetterede niveau, når der korrigeres for meropgaver, jf. tabel 3.4. herunder. Tabel 3.4. Primærkommunale serviceudgifter på børneområdet Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Folkeskolen ekskl. SFO KL-kommuner , ,3 København og Frederiksberg ,6 11 0,4 I alt , ,2 Dagpasning inkl. SFO KL-kommuner , ,4 København og Frederiksberg , ,8 I alt , ,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Noter: Folkeskoleudgifterne er afgrænset bredt, og dækker således bl.a. over udgifter til specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og undervisning af voksne. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til regnskab 2005 pris, løn og opgaveniveau. KL-kommunerne er opgjort inkl. Bornholms Regionskommunes samlede udgifter til de pågældende områder Ældre Kommunerne har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter på 28,4 mia. kr. til ældreområdet fordelt med 24,8 mia. kr. i primærkommunerne og 3,6 mia. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. De samlede ældreudgifter ligger 343 mio. kr. over niveauet i regnskab 2004, svarende til en realvækst på 1,2 pct., når der tages højde for meropgaver. Ældreudgifterne i 2005 ligger endvidere 849 mio. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en budgetoverskridelse på 3,1 pct., jf. tabel 3.5 herunder. 28

30 Tabel 3.5. Kommunale serviceudgifter på ældreområdet Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Kommuner , ,0 København og Frederiksberg , ,8 I alt , ,1 Kilde: Danmarks Statistik, Socialministeriet og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Noter: Ældreområdet er afgrænset jf. Socialministeriet. Regnskab 2004 og budget 2005 er opgjort i 2005 pris, løn og opgaveniveau. Det bemærkes, at de kommunale udgifter til ældreområder ikke kan opgøres direkte ud fra den kommunale kontoplan. I forbindelse med opgørelsen er det således på nogle delområder nødvendigt at gøre visse antagelser om fordelingen af enkelte udgiftsposter på henholdsvis ældre og handicappede Socialområdet Den samlede kommunale sektor har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter på 3,0 mia. kr. til udsatte voksne, 10,9 mia. kr. til udsatte børn og 18,5 mia. kr. til handicappede. I forhold til regnskabet for 2004 er udgifterne til de udsatte voksne steget med 48 mio. kr., når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen, mens udgifterne til udsatte børn er steget med 165 mio. kr. Udgifterne til handicapområdet er steget med 574 mio. kr., jf. tabel 3.6 herunder. 29

31 Tabel 3.6. Socialområdet Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Udsatte voksne Kommuner , ,4 Amter , ,0 Kbh. og Frb ,2-3 -0,6 I alt ,6 73 2,5 Udsatte børn Kommuner , ,0 Amter ,6 80 4,6 Kbh. og Frb ,7 18 1,4 I alt , ,4 Handicappede Kommuner , ,1 Amter , ,4 Kbh. og Frb ,9 73 3,6 I alt , ,7 Kilde: Danmarks Statistik., Socialministeriet og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Note: De sociale områder er afgrænset jf. Socialministeriet. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter jf. aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. Regnskab 2004 og budget 2005 er opgjort i 2005 pris, løn og opgaveniveau. Udgifterne til udsatte voksne i 2005 ligger 73 mio. kr. over det budgetterede niveau, mens udgifterne til udsatte børn ligger 250 mio. kr. over det budgetterede, når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen. Udgifterne til handicapområdet ligger 661 mio. kr. over det budgetterede, jf. tabel 3.6. herover Gymnasier Den amtskommunale sektor har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter til gymnasierne på 5,2 mia. kr., hvoraf de godt 4,7 mia. kr. er afholdt i amterne og de resterende 458 mio. kr. i København og Frederiksberg Kommuner. For den samlede amtskommunale sektor svarer dette til en meropgavekorrigeret realvækst på 166 mio. kr. i forhold til regnskabet for 2004 og indebærer en overskridelse af det budgetterede niveau med knap 100 mio. kr., når der tages højde for meropgaver. Specielt i København og Frederiksberg Kommuner, har der været tale om et udgiftsniveau i 2005, som relativt set ligger over det budgetterede, jf. tabel

32 Tabel 3.7. Amtskommunale udgifter til gymnasier Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Amter ,2 54 1,1 København og Frederiksberg , ,0 Gymnasier ,3 95 1,9 Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Kilde: Note: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til regnskab 2005 pris, løn og opgaveniveau. Amterne er opgjort inkl. Bornholms Regionskommune Sundhed Amtskommunerne har i regnskabet for 2005 afholdt udgifter til sundhed på 69,6 mia. kr. Heraf vedrører de 51,7 mia. kr. sygehusene, mens 11,5 mia. kr. er afholdt til sygesikringen (ekskl. medicin) og 6,5 mia. kr. er afholdt til medicintilskud. De samlede sundhedsudgifter er realt knap 1,8 mia. kr. højere end i regnskabet for 2004, når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen. Udviklingen dækker over, at sygehusudgifterne er steget med 1,1 mia. kr., svarende til en meropgavekorrigeret realvækst på 2,2 pct., mens udgifterne til sygesikring og medicin er steget med henholdsvis 249 mio. kr. og 395 mio. kr. fra 2004 til 2005, jf. tabel 3.8. herunder. Tabel 3.8. Nettodriftsudgifter til sygehusvæsen og sygesikring Mio. kr. R2004 B2005 R2005 R04-R05 B05-R PL og opgaveniveau Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Sygehusvæsen , ,6 Sygesikring m.v. ekskl. medicin , ,9 Medicin ,5 56 0,9 I alt , ,5 Kilde: Noter: Danmarks Statistik., Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger. Regnskab 2004 og budget 2005 er fremregnet til regnskab 2005 pris, løn og opgaveniveau. Inkl. København og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune. Ekskl. statslige puljer til meraktivitet på sygehusene og statsligt bidrag til H:S. 31

33 De samlede sundhedsudgifter i regnskabet for 2005 ligger knap 1,7 mia. kr. over det budgetterede niveau, svarende til en real budgetoverskridelse på 2,5 pct., når der tages højde for ændringer i opgavesammensætningen fra 2004 til Heraf ligger sygehusudgifterne 1,3 mia. kr. over det budgetterede, mens udgifterne til sygesikringen ligger 319 mio. kr. over, og udgifterne til medicintilskuddet ligger 56 mio. kr. over det budgetterede, jf. tabel 3.8. herover Anlæg De samlede kommunale nettoanlægsudgifter til de skattefinansierede områder i regnskabet for 2005 udgør 12,2 mia. kr., hvilket er ca. 0,5 mia. kr. mindre end i regnskabet for 2004 og godt. 0,8 mia. kr. mindre end budgetteret for 2005, jf. tabel 3.9. herunder. 32

34 Tabel 3.9. Udviklingen i skattefinansierede anlægsudgifter og indtægter Mio. kr. R2004 B2005 R2005 Vækst R04-R05 Vækst B05-R PL Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Amter Udgifter Indtægter Nettoudgifter Kommuner Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter Nettoanlægsudgifter Kbh. og Frb. Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter Nettoanlægsudgifter Hele landet , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 63 5,1 Bruttoanlægsudgifter , ,5 Bruttoanlægsindtægter , ,8 Nettoanlægsudgifter , ,3 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Noter: Regnskab 2004 er fremregnet til 2005-PL. På grund af afrunding af PL svarer de samlede skattefinansierede anlægsudgifter i denne tabel ikke præcis til opgørelsen i tabel 3.2. Anlægsudgifterne er korrigeret for fejlkontering af renteudgifter på funktion 5.30 gr. 2 og 3. Bornholms Regionskommune er fordelt på kommuner og amter i overensstemmelse med aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen herom. HUR er fordelt forholdsmæssigt på amterne samt København og Frederiksberg Kommuner. Kommunerne har i regnskabet for 2005 afholdt skattefinansierede nettoanlægsudgifter på 7,1 mia. kr., sammensat af udgifter på 13,8 mia. kr. og indtægter på 6,6 mia. kr. Nettoanlægsniveauet ligger omkring 1 mia. kr. under niveauet i regnskab 2004, hvilket følger af en udgiftsstigning på knap. 400 mio. kr. og en stigning i indtægterne på knap 1,4 mia. kr. fra 2004 til Kommunernes nettoanlægsniveau på de skattefinansierede områder i 2005 ligger endvidere ca. 800 mio. kr. under det budgetterede. Dette følger af, at de budgetterede udgifter er overskredet med 2,4 mia. kr. mens de budgetterede indtægter er overskredet med 3,2 mia. kr. 33

35 Amterne har i regnskabet for 2005 afholdt anlægsudgifter på 4,3 mia. kr. og anlægsindtægter på godt 0,5 mia. kr., svarende til nettoanlægsudgifter på de skattefinansierede områder på godt 3,7 mia. kr. Nettoanlægsniveauet er 568 mio. kr. over det budgetterede, hvilket stort set udelukkende skyldes et højere end forudsat udgiftsniveau. Amternes nettoanlægsniveau for regnskab 2005 er til gengæld knap 100 mio. kr. under det budgetterede, hvilket skyldes, at udgifterne har været 100 mio. kr. over det forudsatte mens indtægterne har været 200 mio. kr. over det forudsatte, jf. tabel 3.9 herover Overførselsudgifter De kommunale overførsler defineres i forbindelse med opgørelsen af serviceudgifterne, jf. afsnit 3.2. For 2004 og 2005 er overførslerne således afgrænset som de kommunale nettodriftsudgifter på følgende funktioner: 3.45, 3.77 (dranst 1 gr.1), 5.01, 5.04, 5.05, 5.40 (dranst 1 grp. 2+7 samt dranst 2 grp. 1), og 5.41, 5.60, 5.61, 5.65, 5.67, 5.68, 5.69, 5.71, 5.91, 5.92 og 5.98 i det kommunale budget- og regnskabssystem. De samlede kommunale udgifter til overførselsudgifter udgør knap 34,6 mia. kr. i regnskabet for 2005, hvilket er godt 1,8 mia. kr. mere end i regnskabet for 2004 og 700 mio. kr. mere end budgetteret for 2005, jf. tabel 3.10 herunder. De tungeste poster er udgifterne til førtidspension (35 og 50 pct. refusion), der udgør 11,7 mia. kr. i 2005 og udgifterne til kontanthjælp, der udgør 8,1 mia. kr. Hertil kommer udgifterne til sygedagpenge på 5,2 mia. kr. i 2005 og udgifterne til boligsikring og boligydelse til pensionister på 3,2 mia. kr. De kommunale udgifter til løntilskud til personer i fleksjob og skånejob udmærker sig ved at ligge 31,5 pct. over niveauet for 2004 og 30 pct. over det budgetterede. Udgifterne til førtidspension med 35 pct. refusion bidrager til gengæld med en realvækst på knap 1,4 mia. kr. ud af den samlede realvækst på godt 1,8 mia. kr. Tilsvarende skyldes knap 600 mio. kr. af den samlede budgetoverskridelse på 700 mio. kr. udviklingen i udgifterne til førtidspension med 35 pct. refusion. Udgifterne til kontanthjælp til aktiverede er til gengæld negativ, både i forhold til regnskabet for 2004 og budgettet for Andre overførselsområder med faldende udvikling i 2005 er den almindelige kontanthjælp, personlige tillæg, førtidspension med 50 pct. refusion og sygedagpenge. 34