Skæv dom. Dominoeffekt. De angste børn. Fremad i ryk

Transkript

1 15. april årgang Dansk Psykolog Forening 7 Skæv dom En landsretsdom vil tvinge en psykolog til at opgive tavshedspligten. Skadevirkningerne kan blive uoverskuelige. Side 2/lederen Dominoeffekt Hjerneskadecentre lukker ét efter ét. Kommunerne sparer faglig kvalitet bort. SIDE 4 Fremad i ryk Dansk forskning: Ledelsesteam udvikler sig i ryk. Gode rammer hjælper på vej. SIDE 6 De angste børn De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. SIDE 10

2 15. april årgang Dansk Psykolog Forening En landsretsdom vil tvinge en psykolog til at opgive tavshedspligten. Skadevirkningerne kan blive uoverskuelige. SIDE 2/LEDErEn Hjerneskadecentre lukker ét efter ét. Kommunerne sparer faglig kvalitet bort. SIDE 4 Dansk forskning: Ledelsesteam udvikler sig i ryk. Gode rammer hjælper på vej. SIDE 6 7 De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. SIDE 10 LEDER Terapi finder sted i et fortroligt rum og må ikke få karakter af forhør med skjulte dagsordener.dominoeffekt mikrofoner og skjulte Skæv dom Fremad i ryk De angste børn Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Tavshed er guld Ø stre Landsret besluttede 4. april 2011, at en tidligere ansat psykolog ved Forsvaret skal bryde sin tavshed. Hun skal fortælle, om hun af sin klient, en tolk, er blevet præsenteret for billeder, der dokumenterer fangemishandling i forbindelse med overlevering af fanger til amerikanske soldater. Når det handler om noget så fundamentalt som tavshedspligten, skal vi passe på med at gøre det, vi hører og ser i praksis, til noget objektivt. Vi behandler jo vores klienters følelser og helt subjektive oplevelser. Hvordan skal vi gøre det til en ren sandhed? Det er klart uholdbart og vil, som en soldat sagde i et tv-interview, have betydning for, hvad klienterne fortæller psykologen. Vores tavshedspligt må rigtig nok i ganske få tilfælde vige for andre hensyn. I denne sag er det vores vurdering, at skadevirkningen langt overstiger udbyttet, og vi forstår ikke, hvorfor Landsretten finder psykologens forklaring afgørende nødvendig, når man i stedet kan gå til den primære kilde, tolken. Gradbøjer vi tavshedspligten, begynder vi at underminere fundamentet for hele vores virke. Tavshedspligten fylder ikke det store i vores dagligdag fordi den fungerer! men den betyder alt, når vi udfordres på den og tvinges til at tale, hvor der bør ties. Bestyrelsen har udtrykt støtte og opbakning til psykologen og skulle det inden en eventuel sag ved Højesteret komme til dagbøder, så betaler vi dem, indtil Højesteret har talt. Vi holder altså fast, for siden sagen i efteråret havnede på foreningens bord, er vi ikke er blevet præsenteret for oplysninger, der skaber grundlag for at pålægge den involverede psykolog at bryde sin tavshedspligt. Terapi finder sted i et fortroligt rum og må ikke få karakter af forhør med skjulte mikrofoner og skjulte dagsordener. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 Ti. 26/4 13/5 9 9/5 27/ /5 10/6 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Projekt om ADHD ADHD er den psykiske lidelse, som rammer flest skolebørn, idet mellem tre og seks procent har ADHD-symptomer. Men hvorfor bliver et stigende antal børn ramt af lidelsen ADHD, og hvordan får man stoppet den uden at proppe børnene med medicin? Et omfattende projekt i Region Hovedstaden skal være med til at levere svarene på det. Forskere vil følge børn gennem 11 år for at vurdere deres udvikling med fokus på en lang række og psykiske lidelser. Den store gruppe vil give adgang til viden om risikofaktorer og beskyttende faktorers betydning op igennem barndommen. - Ved 11-årsundersøgelsen kan vi sammenligne nuværende ADHD-symp tomer med tidligere symptomer. Vi undersøger, hvordan andre former for psykiske og fysiske helbredsproblemer påvirker trivsel og udvikling hos børn med ADHD, og den vej får vi en bedre forståelse for, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig, fortæller Charlotte Eberhardt, der er læge i Region Hovedstadens Psykiatri. - Et ønskescenarie er, at disse undersøgelser ville munde ud i bedre prognoser for børn, som er i risiko for at udvikle ADHD. Når vi kender risikofaktorerne og ved, hvordan man kan beskytte børnene mod at udvikle sygdommen og mod de vanskeligheder, der følger med, kan vi måske blive bedre til at forebygge ADHD, siger hun til hospitalets nyhedsbrev. jc NY SUND- HEDSFAGLIG VIDENS PORTAL Del din sundhedsfaglige viden med andre i sundhedsvæsnet på det ny forum, som Danske Regioner netop har lanceret under navnet vis.dk. Vis.dk er for alle ansatte i sundhedsvæsnet på tværs af fag, og her kan psykologer, læger, sygeplejersker, sosu-assi stenter og andre med faglig relation til sundhedsvæsnet efterspørge, udbyde og finde ideer og erfaringer fra de mange projekter, der er i gang i sundhedssektoren. Ambitionen med portalen er ifølge regioner.dk at skabe bedre kvalitet, mere tilfredse patienter, gladere medarbejdere og mindre spild i det danske sundhedsvæsen. Desuden at gøre det nemmere og mere attraktivt at efterspørge og dele ideer, erfaringer og resultater på tværs af de regionale grænser. Brugerne bestemmer indholdet. Du kan oprette en personlig profil og følge andres. Eller en efterlysning, som andre kan svare på. Du kan oprette viden kort med kontaktoplysninger inden for projekt, metode/værktøj, erfaring, litteratur og et godt tip. Des uden kan du oprette faglige netværk, og dele dokumenter i stedet for at maile dem rundt. Du kan også oprette et netværk i forbindelse med fx et arrangement. nl Holger er fundet! Mediernes proportionssans og dermed vores bliver stillet til skue, når den lille historie møder den store. Tsunamien i Japan, atomlækken, udviklingen i den arabiske verden, Danmark i krig over for isbjørnen Knuts død og Holgers lykkelige genforening med forældrene. 13 sider med Holger i BT, dagen efter at drengen er fundet, får efterfølgende journalisten Ole Sønnichsen til at tage sig til hovedet i Politiken. Der følger en Holger-fanplakat med BT, og Sønnichsen må ty til grimme bandeord for at kunne være i sin krop. Heldigvis lander han på benene igen i sin kommentar: Trods de mange sider får historien først perspektiv om onsdagen, hvor man interviewer en psykolog og giver konkrete råd. Det lille perspektiv, som historien har, burde have været med fra starten. Tak. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 UDVANDING Hjerneskadecentre Kommunerne lukker centre for hjerneskadede for at spare, men mangler helt nødvendig viden om genoptræning af børn og voksne. Fagfolk og borgere advarer Folketinget. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 P å bare to år er mindst fire centre med speciale i at genoptræne folk med hjerneskader lukket. Et femte står til at lukke i Over hele landet gisper flere andre efter vejret. Centrene lukker, fordi kommunerne er holdt op med at henvise borgere til rehabilitering i andre kommuner. I stedet trækker kommunerne borgerne hjem til lokale tilbud. - Skader i hjernen kan resultere i en lang række ofte umiddelbart usynlige skader og komplekse forandringer, som påvirker personens muligheder for at klare sit arbejde og udfylde sin rolle hjemme. Det er ikke nok, at man kan tilbyde at træne lammelser eller sproglige vanskeligheder. Indsatsen skal være tværfaglig, siger Jesper Andersen, formand for Danske Neuropsykologer. En rundspørge til landets specialtilbud, som Netværk af Særlige hjerneskadetilbud gennemførte i december 2010, viser, at antallet af pladser er faldet med 25 procent fra 2009 til 2010, og udviklinger fortsætter. Både Hjerneskadeforeningen og Netværket beder nu Folketinget gribe ind. - Behandlingen kommer til at bestå af to gange to timer på en kommunal kondicykel. Det er det, vi hører, mange får tilbudt, og der hopper kæden af. Det er vigtigt at finde ud af, hvilket potentiale et menneske med hjerneskade har, og det kræver højt specialiseret viden, som meget få kommuner råder over, siger Hjerneskadeforeningens formand, Niels-Anton Svendsen. Og en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen bakker ham op: Kommunerne har utilstrækkelig neurofaglig viden, herunder viden om personer med erhvervet hjerneskades rehabiliteringsbehov og om eksisterende behandlingstilbud, hedder det i rapporten Hjerneskaderehabilitering fra lukker på stribe Over rammes hvert år Årligt indlægges over danskere med blodpropper eller blødninger i hjernen, mens små indlægges med hjerneskader som følge af kvæstelser. De fleste slipper uden varige men, men en del får hovedpine og svært ved at huske eller holde koncentrationen. 700 får svære hjerneskader efter ulykker, og flere har behov for rehabilitering for at genvinde både førlighed, sprog og kognitive evner. Mange kommer sig, men det kræver ofte en samlet indsats fra neuropsykologer, fysioterapeuter og specialpædagoger at rette op på komplekse fysiske, psykiske og sociale følger af hjerneskader. En gennemsnitskommune med indbyggere vil ifølge Videnscenter for Hjerneskade møde bare 66 borgere om året, der har behov for genoptræning efter svære hjerneskader. Det er ikke nok til at drive et højt specialiseret tilbud. Derfor må de fleste kommuner i dag tilbyde hjerneskadede borgere behandling i en anden kommune og betale for det. Den regning forsøger de økonomisk pressede kommuner nu at undgå. I stedet trækker de borgerne hjem til billigere tilbud. - Det her er ikke et spørgsmål om at reducere serviceniveauet en lille smule. Den udvikling, vi oplever nu, vil udradere hele rehabiliteringen af hjerneskader inden for et til tre år. Den ekspertise og de faglige miljøer, vi har opbygget over 25 år, forsvinder. Det kan blive dyrt i det lange løb, fordi udgifterne til mennesker, som ikke bliver genoptrænet, vil æde kommunernes økonomi op, advare Jesper Andersen. Tendens til afspecialisering Formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Anny Winther, som også er borgmester i Rebild Kommune, siger, at det netop var en af tankerne bag Kommunalreformen, at nogle tilbud ville lukke, fordi der blev åbnet nye lokalt. - Hvis en kommune har 66 borgere med behov for rehabilitering, er der masser af funktioner, som kan tænkes ind sammen med andre forløb og anden neurofaglig viden, afhængigt af den enkelte borgers behov. Frem for at oprette specialtilbud til alle mulige behov, så samler vi tilbuddene, hvor vi kan det. - Kunsten i kommunerne er at lave en koordineret indsats i nærområdet, som trækker på de kompetencer, der er, og den faglige viden, man har. Her i Rebild har vi for eksempel et tæt samarbejde med taleinstituttet. I mindre kommuner er det vigtigt at gøre sig opgaven helt klart, og hvis man ikke har klienter nok, må man søge et større samarbejde. Kommunerne har drevet den del af genoptræningen, som ligger uden for sygehusene, siden amterne blev nedlagt med Kommunalreformen i Og her ligger årsagen til den udvikling, hvor kommunerne sparer på de dyre specialtilbud, mener formanden for Dansk Psykolog Forening: - Siden 2007 er flere af de specialtilbud, som amterne drev, faldet bort. Den gevinst, vi fik stillet i udsigt, om større og bæredygtige kommuner, har vi langt fra høstet. I stedet ser vi over hele linjen en stærk tendens til afspecialisering. Hvis ingen siger fra, risikerer vi at vænne os til discountløsninger, en ond spiral, siger Roal Ulrichsen. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 LEDELSESUDVIKLING LEDELSE DER RYKKER Ledelsesteam udvikler sig i ryk, og de rette rammer kan hjælpe processen på vej. Det viser dansk forskning, som psykolog Anders Trillingsgaard fremlægger i en aktuel ph.d.-afhandling D u sidder til møde med de andre ledere. Strukturen er lidt løs, diskussionerne trækker ud. De samme tager altid ordet. Der bliver ikke rigtig truffet nogen beslutninger. Du ønsker dig tilbage bag skrivebordet for at tage hul på stakken af opgaver. Men pludselig sker der noget. Henrik kaster kuglepennen fra sig. - Jeg er faktisk ikke særlig god til at lede møder. Hvem vil tage over? Ulla stiller sig ved tavlen, laver en mødestruktur og styrer mødet. Og så kommer Peter på banen. - Jeg tror, vi skal forstå organisationens struktur på en anden måde. Hvad nu, hvis vi ser det sådan her Energien i lokalet stiger. Folk byder ind. Der bliver diskuteret og truffet beslutninger. Efter mødet er der en løftet stemning. Folk klapper hinanden på ryggen: - Godt arbejde i dag. Vi fik virkelig rykket. Supergod model, Peter. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Udvikling sker i ryk Vi kender det godt, oplevelsen af, at der pludselig sker noget nyt, som giver nye muligheder og for alvor rykker en gruppes samarbejde. Psykolog og konsulent Anders Trillingsgaard har set det ske mange gange i sit arbejde og satte sig for at undersøge fænomenet. Det blev til erhvervs-ph.d. en Udviklingsepisoder i ledelsesteam, som Anders Trillingsgaard forsvarede ved Aalborg Universitet i december Han har fulgt to ledelsesteam over seks måneder, mens de gennemgik forløb hos Udviklingskonsulenterne, hvor han selv arbejder. Forskningen viste, at udviklingsepisoder er et reelt fænomen. Teammedlemmerne kunne uafhængig af hinanden identificere en række episoder, hvor gruppens måde at arbejde på ændrede sig afgørende. Episoderne begynder med det, Anders Trillingsgaard kalder et brud. Et af gruppens medlemmer gør noget på en ny og anderledes måde. Hvis det bliver taget godt imod af teamet, kan det danne grobund for, at teamet løser sine opgaver på en mere effektiv måde. I udviklingsforløbene medførte de nye initiativer som regel, at teamet udviklede sig. Anders Trillingsgaard mener, det blandt andet skyldes, at der var konsulenter til stede. I virkelighedens verden kan det se anderledes ud. - Det er farligt at introducere noget nyt. Hvis man bryder et mønster, risikerer man, at det ender med at blive dårligt for teamet eller for én selv, siger han. - Derfor kan teammedlemmer være tilbageholdende med at introducere nye ideer, ligesom teamet kan være afvisende over for dem. Undersøgelsen viste da også, at bruddene kun fandt sted, hvis rammerne var egnede. Der var som regel en eller anden form for pres eller behov for at gøre noget anderledes, og der skulle være tid og mulighed for, at teamet kunne tage imod de nye ideer. Model for udviklingsepisoder Udviklingsepisoder forløber i fire faser: 1. Rammesætning Rammerne for mødet skal være egnede til at bryde de faste rutiner. Der skal være en eller anden form for pres eller behov for at bryde rutinerne, og risikoen ved at gøre det skal være lav. Man kan fx sikre, at der er god tid, og eventuelt at der er en konsulent til stede. 2. Brud En eller flere teammedlemmer gør noget på en ny og anderledes måde. Anders Trillingsgaard fandt fire typiske former for brud, men ofte vil der være flere forskellige brud i den samme udviklingsepisode: a) En ny form for mødeledelse. b) En person ændrer personlig stil ved for eksempel at sige mere eller mindre end sædvanligt. c) Teammedlemmerne bliver mere åbne over for hinanden. d) Der foreslås eller opstår en ny måde at tænke på fx en ny model. 3. Forhandling Forhandlingsfasen består af to underfaser: a) Differentiering personen holder fast i sin nye måde at gøre tingene på. b) Integration gruppen undersøger, hvordan den nye facon kan tilpasses gruppens arbejde. 4. Reparation Udviklingen slider på relationerne mellem teamets medlemmer. Episoderne afsluttes gerne med at de genetablerer relationerne for eksempel ved at lave sjov med hinanden. Tre enkle pointer Resultaterne fra undersøgelsen er blevet til en 30 sider lang teori om udviklingsepisoder i ledelsesteam. Men Anders Trillingsgaard er allerede på vej videre. Næste skridt er at omsætte den nye viden til brugbar praksis, og han har derfor udviklet en model med tre enkle pointer til ledere, der vil arbejde med deres team. Den anviser, hvordan lederne kan sætte nogle rammer op for teamet, der muliggør udviklingsepisoder. - Det handler først og fremmest om, at man skal give teamet tid til at blive trænet op. De skal begynde med nogle lette, men vigtige opgaver, og så skal man gemme de sværere og mere diffuse opgaver til senere. Dernæst skal man give dem tid til og mulighed for at lave en god struktur, for eksempel ved at tage på et se- PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Fokus på ledelsesteam Det er ikke tilfældigt, at fokus for undersøgelsen blev ledelsesteam. Anders Trillingsgaard ser et særligt potentiale i at kunne sætte fut i udviklingen hos netop disse team. Lederteam er sammensat af ledere fra forskellige afdelinger i en organisation eller virksomhed. Teamets arbejde skal sikre organisationens produktivitet og forhindre konkurrence og konflikt mellem afdelingerne. De har store og svære opgaver at løse, men tiden er knap. De mødes måske et par timer hver anden uge, og de er pressede af opgaver fra hver sin afdeling. De kender hinanden dårligt, og udskiftningen i teamene er stor. Teamene skal helst fungere hurtigt, og Anders Trillingsgaard har erfaret, at det sjældent bliver taget alvorligt, at de ikke kan løse store og svære opgaver fra dag ét. Kontakt: Ph.d.-afhandlingen kan rekvireres på [email protected] Anders Trillingsgaard kan kontaktes på [email protected] Udviklingskonsulenterne har til huse i Brabrand ved Århus. minar, hvor de lærer hinanden at kende og finder ud af, hvordan de organiserer sig bedst. - Og så skal de følge kernen i modellen for udviklingsepisoder. Differentiering, integration, reparation. Det er det åndedrag, der er, i de her udviklingsepisoder, siger Anders Trillingsgaard. Differentiering handler om, at én i gruppen tør gøre noget på en ny måde og holde fast i det i et stykke tid. Integration betyder, at gruppen tager sig tid til at finde ud af, hvordan den nye måde kan bruges og passes ind i gruppen. Reparation vil sige, at teamet efterfølgende tager sig tid til at reparere relationerne imellem medlemmerne. - Hvis de gør det her rigtigt, slår de sig lidt på det. Det går ud over relationerne. Derfor betyder reparationsfasen til sidst en hel del. At de lige klapper hinanden på skuldrene og siger: Godt gået, Johnny. Jeg synes bare, du er pissedygtig! Så bliver den enkelte person repareret. Og tit er der også reparation af teamet. Der bliver sådan en lidt overlykkelig stemning til sidst, hvor de bekræfter hinanden i, at de er gode. Ellers kunne de godt risikere at gå derfra med en fornemmelse af, at det er lidt besværligt. Konsulenten skaber rammerne Anders Trillingsgaard bruger også resultaterne fra undersøgelsen i sit eget arbejde som konsulent. Det har givet ham nogle mere præcise begreber til at forstå det, der foregår i teamene. - Det er en måde at være meget psykologisk om det i stedet for at tænke, at de skal igennem et bestemt program, nogle bestemte opgaver eller noget særlig teori. Mit ærinde er at skabe nogle rammer, hvor de kan bryde deres mønstre. Jeg sonderer terrænet og finder ud af, hvor der er nogle gode muligheder. Så forsøger jeg med tid, lokaler, og hvad jeg ellers kan finde på, at designe nogle rammer, der giver et incitament for at lave brud. - Det kan være, jeg gennem coaching af de enkelte medlemmer har fundet ud af, at der er en konflikt mellem to afdelinger. I de individuelle samtaler kan jeg gøre teamets medlemmer mere parate til at tage konflikten op. Jeg kan også direkte foreslå, at emnet drøftes på det næste teammøde. Den mulighed foreligger også, at Anders Trillingsgaard laver nogle små brud selv. Men hans erfaring er, at det kun virker halvt. Derfor vil han som regel nøjes med at foreslå, at én leder mødet, eller at teamet laver en dagsorden. Så er det op til teamet selv at finde ud af, om de vil gøre det og hvordan. For Anders Trillingsgaard er de nye begreber værktøjer, han kan putte i sin værktøjskasse som konsulent. De kan ikke stå alene, men skal bruges sammen med andre redskaber. Samtidig håber han, at de kan bruges til at udvikle fagområdet generelt, ved at andre konsulenter bruger dem og forholder sig kritisk til dem. På den måde kan de bidrage til at rykke udviklingen for den faggruppe, han selv er en del af. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 KLUMME Nummer i køen! N ej, så er det ikke mig, du skal tale med! Godt så Vi kender det alle sammen. Man har endelig fået kæmpet sig frem til den rigtige medarbejder. Og så viser det sig, at det er en kollega på et andet kontor, i en anden bygning måske endda i en helt anden by der i virkeligheden er den, som kan hjælpe én. Der findes ikke noget mere frustrerende. Indimellem gi ver man simpelt hen bare op. Og så når man aldrig frem til den rigtige medarbejder. Forestil dig så, at du er et barn. Måske endda et udsat barn, der er blevet tvangsanbragt og har mistet kontakten til dine søskende. Eller måske er du et barn, der er blevet smidt ud af skolen på et helt forkert grundlag. Nu skal du finde ud af, hvem der kan hjælpe dig. Hvor er det lige, du skal starte? Hvis vi i Danmark havde haft en børneombudsmand, som alle børn kendte til, og som højt og tydeligt talte børnenes sag, så var der ingen tvivl om, hvor man skulle starte. Hos børneombudsmanden! Her ville man nemlig blive taget i hånden og guidet igennem den jungle af blindgyder, man ofte kan havne i, når man prøver at få ret. I mange år har vi i Børnerådet anbefalet, at Danmark får en børneombudsmand. Og det er ikke bare en anbefaling, der er hentet ud af den blå luft. FN s Børnekomité har i snart 11 år sagt det samme: Danmark har brug for at sikre børns retsstilling gennem en børneombudsmand præcis som de gør det i Sverige og Norge. Den politiske velvilje har desværre ikke været stor. Socialministeren har så sent som i marts sagt, at behovet ikke er der. Hun mener, at danske børns retsstilling er beskyttet i et veludviklet og velfungerende system. Mon børnene i de talrige sager om omsorgssvigt som fx den i Brønderslev, hvor en hel børneflok levede under umenneskelige kår i årevis er enige med Socialministeren i det? Jeg tvivler! Det er ikke for børn! Desværre er det sådan, at de mekanismer, der skal sikre børn retfærdighed og beskyttelse, meget sjældent er gearet til at håndtere børns henvendelser. Derfor havner alt for mange børnesager på gulvet. Og ofte er det så indviklet at finde hoved og hale i systemet, at selv voksne giver op på forhånd. Socialministeren peger på, at alle børn på papiret har klagemuligheder i form af Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. På papiret, ja! Men sagen er den, at kun ti børn i 2010 fandt vej til Ankestyrelsens klagesystem. Endnu værre så det ud for Folketingets Ombudsmand, hvor tre børn i 2010 klagede. Det er virkelig ikke for børn! Ankestyrelsen udfører et vigtigt og nødvendigt arbejde ingen tvivl om det. Men styrelsen er ikke en aktiv fortaler for børns rettigheder over for myndigheder og institutioner og taler som udgangspunkt ikke med børnene, når en sag bliver gennemgået. Papirerne bliver læst igennem, og der foregår en generel kontrol af, om reglerne er overholdt hvilket er godt og vigtigt. Men børnene bliver ikke hørt! Og børn har brug for og ret til at blive hørt. Og de har brug for hjælp til at finde rundt i systemets krinkelkroge. Derfor bør de have en børneombudsmand, som kan tale deres sag med autoritet og gennemslag. Som det er i dag, har vi ikke engang i Børnerådet mulighed for at hjælpe børn, der er kommet i klemme eller er faret vild i systemet. Ringer et barn, må vi henvise til kommunen eller et frivilligt rådgivningstilbud. Selv hvis vi får indtryk af, at der er noget galt, er det eneste, vi kan gøre, at lave en underretning. Vi kan ikke gå ind i sagen, bede om aktindsigt og på den måde se kommunen over skuldrene og guide børnene rundt til de rette instanser. Det skal der laves om på i en fart. For børnenes skyld så de ikke ender som nummer i køen! Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit. Formand for Børnerådet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR modelfotos: bam/scanpix

11 BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos børn og unge må alligevel tages alvorligt, sådan som man gør det på Angstklinikken i Aarhus. A ngstlidelser er en af de hyppigste lidelser i barndommen. Ifølge europæiske og amerikanske undersøgelser vil 2,5-5 % af børn og unge lige nu kunne diagnosticeres med en angstlidelse, og % af alle børn og unge vil på et tidspunkt i løbet af deres opvækst vil lide af alvorlig angst. En stor amerikansk befolkningsundersøgelse har vist, at halvdelen af alle voksne med angstlidelser debuterede med deres angstlidelse allerede i 11-årsalderen [1]. For unge mellem 18 og 28 år er angstlidelser glædeligvis netop blevet omfattet af praksisoverenskomsten. Imidlertid bliver angstlidelser i barne- og ungdomsalderen (op til 18 år) ofte ikke opdaget eller behandlet, og der er her i landet kun få systematiske behandlingstilbud til disse børn og unge. Deres problemer er typisk for lette for børnepsykiatrien, og i de pædagogisk-psykologiske rådgivninger er der sjældent og kun sporadisk ressourcer til at tilbyde angstbehandling. Børn med angst volder ofte ikke større problemer for skolen, medmindre de udvikler egentlig skolevægring, og deres vanskeligheder bliver derfor let overset. Der er desuden begrænset viden blandt forældre, pædagoger og lærere om børn med angstlidelser. En angstlidelse i barne- og ungdomsalderen er imidlertid ikke en banal tilstand, men kan fx betyde, at barnet eller den unge klarer sig dårligere i skolen, dropper ud af ungdomsuddannelser, har færre venner og fritidsaktiviteter, at problemerne er en stor belastning for familielivet, og at barnets livskvalitet nedsættes [2]. Angstlidelser forekommer ofte sammen med andre lidelser i barnealderen som ADHD og adfærdsforstyrrelser. Angstlidelser fluktuerer i barndommen, men det har vist sig, at et stort flertal af de børn, der har en diagnosticérbar angstlidelse, på et senere tidspunkt i livet enten vil have den samme angstlidelse, andre angstlidelser, depression eller misbrugsproblemer [1]. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er børn med angst dyre; en hollandsk undersøgelse dokumenterer udgifter i forbindelse med børn med en angstlidelse, som er hele 21 gange større end for børn uden angst. Ubehandlet angst i barndom eller ungdom går altså ofte ikke over af sig selv. Derfor er der god grund til at tage angstlidelser blandt børn og unge alvorligt. Kan angsten behandles? Der er efterhånden solid evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi (KAT) til at behandle angstlidelser hos børn og unge [3]. Metaanalyser viser, at % bliver diagnosefri efter KATbehandling, mens det kun gælder % af børnene i kontrolgrupper. Effekten af behandling har vist sig at være stabil op til to år efter behandlingen. Der har ikke kunnet påvises forskelle i effekten for individuel PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Case om Thea modelfotos: bam/scanpix Forældrene til en 11-årig pige, Thea, henvender sig til klinikken med ønske om behandlingstilbud. De fortæller, at pigen har store vanskeligheder med at komme i skole og at være i skolen uden forældrene. Hun reagerer med stærk angst på alle former for separation fra forældrene, i særlig grad moderen. Hun har aldrig prøvet at overnatte hos en veninde, besøger i fritiden kun en enkelt veninde, som bor i nabohuset og deltager fx ikke i børnefødselsdage i klassen. Thea er ellers en populær pige, som tit har kammerater hjemme hos sig selv og har grundlæggende gode sociale færdigheder i situationer, hvor hun ikke oplever angst, såsom sociale aktiviteter, hvor også forældrene deltager. Under det diagnostiske interview kommer det frem, at pigen ud over separationsangst opfylder kriterierne for generaliseret angst samt enkelt fobi for hunde. Thea og forældrene får tilbudt en plads i en gruppe. De arbejder med detektivtænkning i forhold til generelle bekymringer, og forældrene lærer at reducere deres tendens til at berolige barnet med velmenende forsikringer, men i stedet anvende sokratiske spørgsmål (detektivtænkning), så de kan lære pigen selv at komme frem til, at den frygtede situation ikke er farlig. Efterfølgende laves trappestiger, så Thea kan begynde at sove væk fra forældrene. Hun begynder med at være alene hjemme med sin søster om dagen i kortere perioder, hvilket gradvis udvides tidsmæssigt, mens tolerancen for at være væk fra forældrene øges. Første overnatning foregår hos naboveninden. Når hun ringer hjem til forældrene om aftenen, laver de detektivtænkning over telefonen, hvad der hjælper pigen til at gennemføre overnatningen. Når hun er hos veninden og bliver bekymret, laver hun bekymringssurfing, hvor hun tæller og benævner de ting, der er i rummet. Thea arbejder gennem forløbet med forskellige trappestiger og anvender hele vejen igennem detektivtænkning og bekymringssurfing. Hun lærer hurtigt selv at bruge teknikkerne i andre situationer. Hendes tiltro til egne evner forekommer at være øget væsentligt i forløbet, og hun går til sidst i skole som alle andre børn, om end hun stadig ind imellem oplever bekymringer. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 vs. gruppebehandling, og det er endnu uklart, om det øger effekten af behandlingen, at man inddrager forældre i behandlingen. Men forældreinddragelse ser dog ud til at øge holdbarheden af effekten, især for yngre børn. Dette tyder på, at tilstedeværelse af angst hos forældrene gør det svært at opnå et positivt udbytte af behandlingen. Imidlertid mangler der viden om, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at forsøge at hjælpe forældrene med deres egen angstproblematik, eller om det er tilstrækkeligt at arbejde med de opdragelsesmæssige konsekvenser af forældreangsten [4]. Et dansk projekt På Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik, Aarhus Universitet, har vi siden 2009 tilbudt gruppebehandling til børn og unge med angst. Behandlingen er inspireret af Cool Kids, et australsk evidensbaseret manualiseret program, der bygger på kognitivt adfærdsterapeutiske principper, og hvor der er en høj grad af inddragelse af barnets forældre i behandlingen. Programmet er bearbejdet og oversat til dansk [5-7]. En opgørelse af de første 24 børn i alderen 8-12 år, som har gennemført programmet, viste, at 68 % af dem ikke længere opfyldte de diagnostiske kriterier for en angstlidelse tre måneder efter afslutningen af behandlingen, samt at der var store positive forandringer fra før til efter behandlingen på spørge-skemaer om barnets angstsymptomer udfyldt af både børn og forældre. Ud over forskning er det angstklinikkens formål at uddanne kommende psykologer. De studerende deltager over to semestre og får mulighed for at kombinere erfaringer med praktisk psyko- hdansk PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: Allersidste pladser: ÅRSMØDE 2011 Interesserer du dig for, hvordan psykologi og samtid går hånd i hånd, så er du selvskreven LYKKERIDDEREN SELVREALISERINGENS INKARNATION som deltager i Dansk Psykolog Forenings ÅRSMØDE Her kaster vi lys på individualiseringen, trangen til at tage udgangspunkt i mig : What s in it for me. Det moderne menneske vogter over sin ret og sine egne valg, på bekostning af fællesskabet. Det mærker psykologen også i mødet med klienten/lykkeridderen. Angstlidelser i barne- og ungdomsalderen (op til 18 år) bliver ofte ikke opdaget eller behandlet, og der er her i landet kun få systematiske behandlingstilbud til disse børn og unge. logisk arbejde med forskningsbaseret indsigt, ligesom de kan få afprøvet deres personlige kompetencer. Undervisningen omfatter både teoretisk og praktisk indføring i at udrede angstlidelser og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af børn og unge med angstlidelser. De studerende trænes i skriftligt arbejde i forbindelse med forsamtaler, løbende klientjournaler samt afslutningsbreve, ligesom de skal udarbejde systematiske casestudier om klienter og deres familier i terapi-programmet. Klinikken tilbyder således de studerende mulighed for på et ÅRSMØDE 2011 afholdes torsdag den 12. fredag den 13. maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. Læs mere om de 7 workshops, om plenumforelæsninger, om merit til specialistuddannelser, og om alt det praktiske på Det er absolut NU, du skal tilmelde dig. Meld dig ind i samtiden. Mød din lykkeridder. Vi ses i Nyborg. Årsmødegruppen PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Børnene belønnes med klistermærker for alle indsatser, de gør i forhold til angsten, og for deres aktive deltagelse i gruppen forskningsbaseret grundlag at dygtiggøre sig inden for den kliniske psykologs arbejdsområder samtidig med at klinikken med de studerendes hjælp kan indsamle og bearbejde store mængder data til forskningsmæssig brug. Behandling i angstklinikken I angstklinikken behandler vi grupper af børn og unge, som har blandede angstlidelser. Grupperne er alle ledet af kliniske psykologer samt et antal studerende, der fungerer som kontaktpersoner for de enkelte familier. I hver gruppe er tilknyttet 6 børn og om muligt begge deres forældre. Børn og forældre møder op til ti gruppesessioner, baseret på klassiske KAT-teknikker: tankeomstrukturering ( detektivtænkning ), gradueret eksponering ( trappestiger ) og adfærdseksperimenter, hvor der arbejdes med at opbygge tolerance over for følelsen af angst ( bekymringssurfing ). Forældrene deltager i behandlingen og modtager psykoedukation omkring angst, angstbehandling, og hvordan forældre-barn-interaktion kan vedligeholde og forstærke angst hos barnet. Der arbejdes også med assertionstræning. I selve sessionerne arbejder terapeuterne indledningsvis og afslutningsvis med den samlede gruppe samt skiftevis med gruppen af børn og gruppen af forældre. Børnene belønnes med klistermærker for alle indsatser, de gør i forhold til angsten, og for deres aktive deltagelse i gruppen (fx håndsoprækning). Målet er at motivere og forstærke hensigtsmæssig og angstreducerende adfærd. Hjemmearbejde mellem sessionerne er en central del af behandlingen, og i sessionerne hjælper vi familierne med at planlægge den kommende uges hjemmearbejde. Indtil videre er vi i gang med behandling af 24 børn i fire grupper; i maj begynder tre ventelistegrupper (18 børn), og vi regner med inden udgangen af 2012 at have inkluderet ca. 120 børn. I maj og juni 2011 har vi forsamtaler med børn og forældre til nye grupper, som vi påbegynder efter sommerferien. Mikael Thastum, cand.psych., specialist i sundhedspsykologi og Lisbeth Jørgensen, cand.psych., autoriseret Angstklinikken for børn og unge litteratur Forskningsprojekter Økonomisk støtte fra satspuljemidlerne og fra Trygfonden har gjort det muligt fra og med 2011 at ansætte to kliniske psykologer og sætte en række forskningsprojekter i værk: Randomiseret kontrolleret ventelisteundersøgelse af effekten af Cool Kids-behandlingsprogrammet. Naturalistisk undersøgelse af effekten af programmet i almindelig klinisk praksis. Undersøgelse af effekten af individualiseret behandling af de børn, der ikke har tilstrækkelig effekt af behandlingsprogrammet, ved brug af casestudie-metoden. Undersøgelse af effekten til angstbehandling til børn med ADHD med en komorbid angstlidelse. Undersøgelse af opmærksomhedsfunktioner hos børn med angstlidelser. Information til professionelle og familier om angstklinikkens behandlingstilbud kan ses på [1] Beesdo, K.; Knappe, S.; Pine, D.S. Anxiety and anxiety disorders in children and adolescents: developmental issues and implications for DSM-V. Psychiatr Clin North Am 2009 Sep; 32(3): [2] Rapee, R.M.; Schniering, C.A.; Hudson, J.L. Anxiety Disorders During Childhood and Adolescence: Origins and Treatment. Annu Rev Clin Psychol 2009 Jan 19;5(3): [3] Silverman, W.K.; Pina, A.A.; Viswesvaran, C. Evidence-based psychosocial treatments for phobic and anxiety disorders in children and adolescents. J Clin Child Adolesc Psychol 2008 Jan;37(1): [4] Creswell, C.; Cartwright-Hatton, S. Family treatment of child anxiety: outcomes, limitations and future directions. Clin Child Fam Psychol Rev 2007 Sep;10(3): [5] Lyneham, H.J.; Abbott, M.J.; Wignall, A.; Rapee, R.M. Cool Kids-programmet. Forældrenes arbejdsbog. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; [6] Lyneham, H.J.; Abbott, M.J.; Wignall, A.; Rapee, R.M. Cool Kids-programmet. Barnets arbejdsbog. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; [7] Rapee, R.M. et al. Cool Kids-angstprogram for børn. Terapeutens manual. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 FORSKNINGSNYT Indbildt syge går fejl af deres egen krop A dskillige undersøgelser har vist, at op imod halvdelen af dem, der går til læge med klager over alvorlige sygdomssymptomer, især smerter forskellige steder i kroppen, ikke fejler noget som helst ifølge selv nok så grundige, efterfølgende lægelige undersøgelser. Psykologiske undersøgelser har vist, at de pågældende selv er ganske overbevist om, at de fejler noget, endda ofte noget alvorligt. Man har talt om både indbildt syge og hypokondri, der i kraft af det latinske ord måske ikke virker så nedsættende. Men opfattelsen er altså, at der er tale om en psykologisk forstyrrelse, en fejlagtig opfattelse af sygdom, snarere end en kropslig forstyrrelse eller sygdom. I de senere år har man også forladt betegnelsen hypokondri, fordi man ikke med 100 % sikkerhed kan udelukke, at der kunne være tale om en reel sygdomstilstand, som man blot ikke kan afsløre med de nuværende undersøgelser. Man taler nu om dage om patienter med medicinsk uforklarlige symptomer (engelsk: medically unexplained symptoms, MUS). Personer med MUS udgør et stort problem i sundhedsvæsenet, fordi de koster dyrt i lægetid og laboratorieundersøgelser. Desuden er de ofte reelt handicappede af deres sygdomsoplevelse, så de har nedsat eller helt ophørt arbejdsevne. Det er en udbredt opfattelse blandt forskerne, at der bag de fleste tilfælde af MUS skjuler sig svære psykiske problemer, som patienterne ikke selv forstår eller vil tale om, så de i stedet udtrykker deres forpinthed ved at fokusere på og måske overdrive visse unormale eller smertende fornemmelser i kroppen. Denne opfattelse er blevet indirekte støttet af flere undersøgelser over psykologisk behandling af mennesker med MUS, hvor det har vist sig, at de ofte kan få det meget bedre og eventuelt slippe for deres sygdomsfornemmelse efter en afklaring og afhjælpning af de bagvedliggende psykologiske problemer. Men én ting er, at man ofte kan afhjælpe MUS med psykoterapi snarere end med medicinsk behandling. En anden ting er, hvad der kan være årsag til, at nogle føler sig syge i kroppen, når de efter alt at dømme snarere er syge i sjælen eller psyken. Det har der været gisnet meget om blandt psykologerne, der ofte har ment, at det kan have noget at gøre med familiemæssige påvirkninger under opvæksten. Man har måske som barn lært, at ingen hjælper, hvis man klager over psykisk pine angst eller nedtrykthed man bliver måske endda ligefrem skældt ud eller ydmyget. Man får anderledes god hjælp og omsorg, hvis man fortæller om kropslige sygdomssymptomer. FORskNINGSNYT Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl på tlf , direkte: ) PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 FORSKNINGSNYT Selv om en person måske har lært på den ene eller anden måde at udtrykke en psykisk pine i form af kropslige symptomer, kan man undre sig over, hvordan nogle mennesker overhovedet kan komme til at opleve sådanne kropslige symptomer som ægte symptomer på sygdom, når de reelt ikke er syge. Dette spørgsmål har en belgisk undersøgelse kastet lys over. De ni læger og psykologer bag undersøgelsen havde fundet frem til 30 personer, der udpræget led af MUS, og 30 personer uden MUS, men med samme køns- og alderssammensætning. Alle 60 personer fik at vide, at de skulle gennemgå en vejrtrækningsundersøgelse, der kunne medføre visse symptomer i form af vejrtrækningsbesvær. Hver person skulle trække vejret gennem en slange tre gange i 150 sekunder hver gang. Første gang var slangen blot forbundet med luften i lokalet, så forsøgspersonerne indåndede altså ganske almindelig luft. Anden gang var slangen forbundet med en pose, således at forsøgspersonerne indåndede deres egen udåndingsluft, hvilket for de fleste medførte symptomer på åndenød, især i form af perioder med særlig heftig vejrtrækning, som om de pågældende hev efter vejret på grund af iltmangel. I den sidste periode trak forsøgspersonerne igen blot luft fra lokalet gennem slangen. Forsøgspersonerne var ikke selv klar over, hvad det var for noget luft, de fik ind gennem slangen, men naturligvis så man en stigende forekomst af symptomer på åndenød under den anden vejrtrækningsperiode (med posen). Da man ved hjælp af et specielt apparat kunne registrere hver periode med åndenød (altså særlig heftig vejrtrækning), kunne man for hver forsøgsperson se, om der var en klar sammenhæng mellem tiltagende iltmangel i anden periode og tiltagende forekomst af åndenød i samme periode. Denne sammenhæng fandt man også meget klart i gruppen af forsøgspersoner uden MUS; men i gruppen af patienter med MUS så man noget overraskende: Der var meget mindre sammenhæng mellem faktisk iltmangel og symptomer på åndenød! Der forekom med andre ord flere tilfælde af åndenød, hvor der ikke var reel iltmangel, og færre tilfælde af åndenød i de perioder, hvor der faktisk var tale om iltmangel. Forskerne konkluderer, at patienter med MUS i højere grad får sygdomssymptomer (her: åndenød) ud fra deres forventninger og forestillinger om at fejle noget (her: iltmangel) end andre mennesker, der reagerer mere direkte på den kropslige forstyrrelse. Dette fund harmonerer ganske godt med de hypoteser, man har arbejdet med ved psykologisk behandling af patienter med MUS, men nu er det altså mere videnskabeligt bevist, at de pågældende kan være i stand til at udvikle regulære sygdomssymptomer ud fra deres forventninger og forestillinger snarere end ud fra reelle, fysiologiske forstyrrelser. tn Kilde: Bogaerts, K., Van Eylen, L., Li, W., Bresseleers, J., Van Diest, I., De Peuter, S., Stans, L. & Decramer, M. (2010). Distorted symptom Perception in Patients with Medically Unexplained Symptoms. Journal of Abnormal Psychology, 119(1) Alexithymi og spiseforstyrrelser U nge kvinder har det tilsyneladende ikke nemt i disse år. Den generelle stigning i forekomsten af depression i de seneste årtier er særlig slem blandt unge kvinder, hvor man ser den største stigning i hyppigheden af lidelsesfuld depression; men desværre lider unge kvinder også i tiltagende grad af spiseforstyrrelser. Begrebet dækker især over to tilsyneladende modsatte forstyrrelser i spiseadfærden: Den ene er anoreksi (græsk: uden sult), hvor de pågældende næsten holder op med at spise. Men der er ikke noget i vejen med sultfølelsen hos disse kvinder. Deres problem er rent psykisk: De lider af en næsten grænseløs frygt for fedme og føler derfor selv, at deres tiltagende magerhed er fornem og attråværdig, selv om op til % af disse patienter i det lange løb dør af deres spiseforstyrrelser. Lidt mindre lidelsesfuld er bulimi, hvor man også ser unge med lange perioder med næsten ingen spisning. Til gengæld ser man også pludselige anfald af voldsom spiseadfærd, hvor patienten på kort tid indtager enorme mængder af mad som om den indre bremse på spisning (en bremse, som er helt kronisk ved anoreksi) pludselig brister og giver anledning til uhæmmet spisning, indtil kvinden (for det drejer sig næsten altid om kvinder) ikke kan proppe mere mad ned. Da disse kvinder også som regel stræber efter slankhed, foretager de sig ofte et eller andet efter spiseanfaldet, der forhindrer, at de tager på af ædegildet. Det kan være at stikke en finger i halsen og fremtvinge en opkastning, eller det kan være at tage store mængder afføringspiller eller at motionere voldsomt i længere tid. Disse forskellige ting kaldes tilsammen for vægtbegrænsende adfærd, og man skelner nu om dage mellem bulimi med vægtbegrænsende adfærd og bulimi uden vægtbegrænsende adfærd hvor bulimi så ofte fører til tiltagende fedme, der som bekendt også er et alvorligt både psykisk og fysisk problem. Forskningen peger på forskellige årsager til spiseforstyrrelser, blandt andet en stræben efter at leve op til de kvindelige idealer, der udvises af de fleste mannequiner, der som bekendt for det meste er (sygeligt) slanke. For at leve op til idealet vil de store piger eller unge kvinder ofte tvinge sig selv til ikke at give efter for deres sult. For dem, der udvikler anoreksi, lykkes det alt for godt. For dem, der udvikler bulimi, svigter selvkontrollen altså engang imellem og resulterer i de såkaldte ædeflip. En anden medvirkende årsag kan være spisevaner i den familie, pigen er vokset op i. Kvinder med spiseforstyrrelser er ofte vokset op i familier, hvor det ikke var almindeligt at spise aftensmad sammen, så pigerne oftere har været overladt til sig selv under spisningen. Nu viser en finsk undersøgelse en tredje ting, der kan medvirke til spiseforstyrrelser hos unge kvinder, nemlig alexithymi. Alexithymi (græsk: uden ord for følelser) er en psykisk tilstand, der karakteriserer visse voksne mennesker, som derfor kaldes alexithy- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 FORSKNINGSNYT me. Man blev første gang opmærksom på dette psykiske særpræg, da man midt i 1900-tallet begyndte at udføre psykoterapi med patienter med visse kropslige sygdomme, fordi man mente, at der kunne ligge svære psykiske problemer bag. Det viste sig, at mange af dem under psykoterapien var næsten helt ude af stand til at tale om deres egne følelser, hvilket førte til, at man betegnede dem med begrebet alexithymi. I nyere tid har især canadiske forskere studeret dette fænomen grundigt og udviklet et spørgeskema, der ser ud til på en ganske troværdig måde at kunne måle et menneskes grad af vanskeligheder ved at forstå og tale om egne følelser. Spørgeskemaet kaldes Toronto Alexithymia Scale (TAS) efter universitetet i Toronto, hvor det blev udviklet, og indeholder udsagn som: Jeg lægger ikke meget mærke til mine egne følelser og Jeg taler aldrig med andre om noget med følelser. Folk, der scorer over en vis grænse ved dette spørgeskema, defineres som alexithyme. Den finske forskergruppe, der ville undersøge forbindelsen mellem alexithymi og spiseforstyrrelser, gav to spørgeskemaer til 800 store skolepiger i års alderen. Det ene spørgeskema var en finsk oversættelse af TAS, og det andet var et spørgeskema, som har vist sig egnet til at afsløre tidlige tegn på spiseforstyrrelser ved at spørge til dels allerede forekommende symptomer på spiseforstyrrelser, dels risikofaktorer for spiseforstyrrelser (som fx overoptagethed af det slanke kvindeideal). Ifølge undersøgelsen var 8,2 % af pigerne var alexithyme, og da man sammenlignede scoringen på spørgeskemaet for spiseforstyrrelser i denne gruppe med resten af pigerne, viste det sig, at de alexithyme piger havde scoret væsentligt højere på spørgeskemaet til måling af tegn på eller risiko for spiseforstyrrelser end de ikke-alexithyme piger. Fundet støtter en udbredt teori om, at der kan ligge følelsesmæssige problemer bag spiseforstyrrelser, problemer, som visse unge kvinder ikke kan tale om på grund af alexithymi, og som derfor forbliver uforløste og skaber forstyrret spiseadfærd. Det kan forekomme overraskende, at så mange store skolepiger lider af problemer med følelsesmæssig forståelse og kommunikation. Dette fund kan tilsyneladende støtte forslag om mere psykologiundervisning i de højere skoleklasser; en undervisning, der kunne give mulighed for, at unge, der har svært ved at forstå følelser og sætte ord på dem, kan lære dette gradvist i en tryg atmosfære i skolen. Man har også ment, at de mange depressioner hos unge kvinder på samme måde kunne forebygges med psykologiundervisning i skolen, hvor man i god tid kan lære, hvordan egne tanker kan styre ens indre følelser, og hvordan man kan ændre negative tankemønstre som kan føre til depression til mere positive tankemønstre, der kan føre til mere glæde og optimisme i tilværelsen. tn Kilde: Karukivi, M., Hautala, L., Korpelainen, J., Haapasalo-Pesu, K.-M., Liuksila, P.-R., Joukamaa, M. & Saarijärvi, S. (2010). Alexithymia and Eating Disorder Symptoms in Adolescents. Eating Disorders, Styrker motion intelligensen hos børn? M otion er måske ikke bare sund for kroppen, men også for intelligensen hos børn. Det tyder en lille canadisk undersøgelse i hvert fald på. De canadiske forskere arbejdede med et meget simpelt mål for børnenes intelligens, nemlig en såkaldt kompliceret reaktionstidstest, hvor børnene skulle reagere så hurtigt som muligt ved at trykke på forskellige knapper ved forskellige billeder, der blev vist på en tv-skærm. Selv om man tidligere har fundet god, men dog langtfra perfekt, overensstemmelse mellem børnenes intelligens som målt ved den sædvanlige intelligenstest og deres præstationer ved den komplicerede reaktionstidsprøve, så afhænger den sidstnævnte test dog ikke kun af intelligensen, men også af andre ting, som fx koncentrationsevnen. I den canadiske undersøgelse lod man to grupper 7-10-årige børn tage den reaktionstidstesten, og resultaterne for de to grupper var helt ensartede. Derefter lod man den ene gruppe motionere i 30 minutter, mens den anden gruppe så en film i samme tidsrum. Da man umiddelbart derefter igen udsatte de to grupper for reaktionstidstesten, viste det sig, at gruppen, der havde motioneret, klarede sig væsentlig bedre end gruppen, der havde set film. tn Kilde: Ellemberg, D. & St.-Louis-Deschênes. (2010). The effect of acute physical exercise on cognitive function during development. Psychology of Sport and Exercise, Kan man træne sin selvbeherskelse? V i kommer alle ud for små eller store konflikter mellem bør og har lyst til. Man har lyst til at tømme en pose snacks ved tv, men man bør holde igen for vægtens skyld. Man har lyst til at gå i biografen med vennerne, men man bør blive hjemme og læse lektier. Man har lyst til at råbe skældsord til sin ægtefælle, men man bør tale roligt og ordentligt om tingene osv. Man kan sige, at sådanne konflikter handler om følelser kontra forstand: Man føler en heftig lyst til at gøre noget, men forstanden siger, at det er bedst at lade være, eller forstanden siger, at man bør gøre noget, men man føler en inderlig modvilje mod at gøre det. I det store og hele beror de menneskelige samfund og den menneskelige civilisation på, at vi løser disse konflikter til fordel for forstanden: Vores store hjerner er i artsudviklingen blevet fantastisk dygtige til at forudse konsekvenserne af den ene eller anden handling på PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 FORSKNINGSNYT langt sigt, og det sætter os i stand til at overvinde primitive følelser og opføre os hensigtsmæssigt, både til fordel for os selv og andre. Selvbeherskelse betyder, at man kan styre sig selv ved at overvinde impulsive, følelsesmæssige adfærdstendenser og lytte til forstandsbetonede grunde til at opføre sig på den ene eller den anden måde. Selvbeherskelse er altså (sædvanligvis) en god ting for individet og samfundet. De mennesker, der mangler selvbeherskelse, får ofte problemer med fx overvægt, stofmisbrug, alkoholisme, kriminalitet og utilstrækkelig uddannelse. Adskillige undersøgelser viser, at selvbeherskelse ikke er medfødt. Selv om man kan have en medfødt tendens til stærk eller svag selvbeherskelse, spiller miljøet efter alt at dømme den største rolle. Med miljø tænker vi her især på opvækstmiljøet. Der er i adskillige undersøgelser påvist en sammenhæng mellem opdragelse og senere evne til selvbeherskelse hos børnene, når de bliver voksne. Børn, hvis forældre enten har været meget eftergivende eller meget fraværende under børnenes opvækst, har ofte problemer med selvbeherskelse som voksne. Men der har ikke været mange forskere, der har interesseret sig for, om erfaringer i voksenlivet kan ændre noget på vores evne til selvbeherskelse. Denne mangel på viden har en forsker fra New York nu rådet lidt bod på, idet han har påvist, at vi som voksne kan træne vores evne til selvbeherskelse, fuldstændig ligesom man kan træne en muskel til at blive stærkere! Den amerikanske forsker inddelte en stor gruppe forsøgspersoner i fire grupper, som alle fire skulle løse en daglig opgave i løbet af to uger. De to af grupperne skulle i løbet af de fjorten dage hver dag træne deres selvkontrol på følgende to måder: Den ene træningsgruppe skulle hver dag afstå fra at spise snacks og søde sager. Da stort set alle voksne amerikanere spiser sådanne ting, var det temmelig krævende for selvbeherskelsen i denne gruppe at undlade at spise de fristende madvarer hver dag i fjorten dage. I den anden træningsgruppe fik forsøgspersonerne udleveret en håndfjeder, der benyttes af sportsfolk til at træne håndmusklerne. Forsøgspersonerne i denne gruppe skulle hver dag træne to gange, således at de hver gang skulle klemme fjederen så meget, de orkede, og holde den spændt så længe, de kunne. En øvelse, der også ville stille store krav til personernes selvbeherskelse. De to andre grupper var kontrolgrupper, der ikke blev trænet i selvbeherskelse. Den ene gruppe skulle blot skrive dagbog i ti minutter hver dag, og den anden gruppe skulle dagligt løse nogle få og lette regneopgaver, der ikke krævede nogen anstrengelse eller viljestyrke. Efter de to uger testede forskerne graden af selvkontrol hos de fire grupper. Hver person blev sat foran en skærm med to trykknapper. Når der kom et x til syne på skærmen, skulle forsøgspersonen kigge på dette x, og kort efter kom der en cirkel enten til venstre eller til højre for x et. Opgaven gik nu meget simpelt ud på at trykke så hurtigt som muligt på knappen til venstre, når cirklen var til venstre, og på knappen til højre, når cirklen var til højre. Det skulle der selvfølgelig ikke meget selvbeherskelse til. Men for netop at tilføje et moment af selvbeherskelse i opgaven, var forsøgspersonen instrueret i ikke at trykke på nogen af knapperne, hvis der kort før x et lød en tone i en højtaler. Denne tone signalerede altså, at forsøgspersonen skulle undlade at give efter for impulsen til at trykke på en af knapperne, og forsøgspersonernes evne til ikke at trykke, når tonen havde lydt, blev af forskeren taget som et mål for deres aktuelle evne til selvbeherskelse. Det viste sig faktisk, at den målte selvbeherskelse var klart bedre i de to grupper, der havde trænet selvbeherskelse i fjorten dage, end i to grupper, der havde udført andre opgaver, der ikke krævede meget selvbeherskelse. Forsøgspersonerne i de to første grupper havde også dagligt angivet, hvor meget de havde anstrengt sig for at løse den stillede opgave, og det viste sig videre, at de forsøgspersoner, der havde anstrengt sig mest og dermed var bedst trænet i selvbeherskelse, også var de, der var allerbedst til at styre sig selv i reaktionstidseksperimentet. Forskeren mener på baggrund af disse resultater, at man måske kan benytte sådanne træningsformer ved psykologisk behandling af patienter med svigtende impulskontrol, fx personer, der har svært ved at styre deres lyst til stoffer, alkohol, mad, vold eller kriminalitet. tn Kilde: Muraven, M. (2010). Building self-control strength: Practicing self-control leads to improved self-control performance. Journal of Experimental Social Psychology, Personlig vækst efter krigsdeltagelse D et er velkendt, at der kan opstå psykiske skader efter udsendelse som soldat i krigshærgede lande. Der kan op stå en PTSD-lidelse, hvor den pågældende især lider af vedvarende uro og nervøsitet, uhyggelige ufrivillige minder om krigen, tendens til at undgå alt, der minder om krigen, og desværre også en svækkelse af positive følelser, så glæden ved livet bliver mindre. En undersøgelse over engelske soldater fandt, at ca. 3 % af de hjemvendte soldater havde alvorlig PTSD, mens en dansk undersøgelse har fundet lidt højere tal på 5 %. Nu viser en amerikansk undersøgelse over hjemvendte fra Afghanistan, at man ud over negative virkninger af krigsdeltagelse også til en vis grad kan tale om positive eftervirkninger i form af personlig vækst, som handler om, at man føler, at man på visse områder har udviklet sig positivt efter krigsdeltagelsen. De soldater i undersøgelsen besvarede et omfattende spørgeskema om, hvad de efter hjemsendelsen havde oplevet af negative og positive eftervirkninger. Der blev faktisk berettet om adskillige positive eftervirkninger. Selv om man ikke kan sætte SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 FORSKNINGSNYT en fast grænse for, om der var indtrådt personlig vækst eller ej, så kan man dog ud fra undersøgelsen sige noget om, på hvilke områder der især blev berettet om positive eftervirkninger. Det drejer sig især om følgende fem områder: 1) Bedre relationer til andre mennesker, især bedre venskaber. 2) Oplevelse af nye muligheder i tilværelsen. 3) Oplevelsen af at være blevet en stærkere, mere modstandsdygtig person. Disse tre positive eftervirkninger var relativt almindelige hos de hjemvendte soldater. Herudover kom 4) en bedre evne til at glæde sig over livet. 5) En oplevet positiv forandring på det åndelige plan, hvilket dog var den mest sjældne af de fem former for fremskridt. tn Kilde: Lee, J.A., Luxton, D.d., Reger, G.M. & Gahm, G.A. (2010). Confirmatory Factor Analysis of the Posttraumatic Growth Inventory with a Sample of Soldiers Previously Dployed in Support of the Iraq and Afghanistan Wars. Journal of Clinical Psychology, 66(7) Motion mod stress på arbejdet S tress i arbejdslivet ser ud til at udgøre et stort og stigende problem i nutidens samfund, ikke blot med hensyn til den psykiske trivsel, men også med hensyn til den fysiske sundhed, idet stress og især langvarig stress på mange måder kan skade det fysiske helbred. En af de ting, der ofte bliver anbefalet som kur mod stress, er motion, som ud over den rent fysiske sundhedsvirkning også formodes at kunne bidrage til en højere grad af efterfølgende psykisk afslapning og velvære. Men virker det? Er der sammenhæng mellem motion i dagliglivet og den generelle oplevelse af stress i tilværelsen hos personer, der er udsat for stressende arbejdsvilkår? Det spørgsmål har et tysk-svejtsisk forskerhold forsøgt at besvare for nylig ved at undersøge sammenhængen mellem motion, stress og stressbetinget sygdom hos 533 ansatte i det svejtsiske politi. Man fandt ikke nogen særlig stærk forbindelse mellem graden af daglig motion og graden af oplevet stress på arbejdet. Men man fandt to andre interessante ting: For det første viste det sig, at selv om der ikke var nogen særlig forbindelse mellem motion og oplevet stress, så var der en stærk forbindelse mellem motion og stressbetingede sygdomme, fx højt blodtryk, mavepine m.m. Jo mere motion, des mindre stressbetinget sygdom. Forskerne mener, at det måske beror på, at de undersøgte politibetjente kan være tilbøjelige til at ignorere eller forklejne deres oplevede stress på det psykiske plan, så de mere reagerer med stresssymptomer i kroppen. For det andet fandt man, at den motion, der (tilsyneladende) modvirkede stress-relaterede sygdomme, især var den moderate form for motion, mens den mere anstrengende og heftige form for motion ikke havde så klar en sundhedsfremmende virkning. tn Kilde: Gerber, M., Kellmann, M. Hartman, T. & Pühse, U. (2010). Do exercise and fitness buffer against stress among Swiss police and emergency response service officers? Psychology of Sport and Exercise, Hvilke voldelige videospil giver mere vold? T idligere undersøgelser tyder på, at mennesker, der spiller mange voldelige videospil, kan risikere at blive smittet af den voldelige aktivitet på pc-skærmen, så de også bliver mere voldelige ude i virkeligheden. Nu viser et nyt eksperiment af en østrigsk og en engelsk forsker, at dette især gælder, hvis man spiller et voldeligt videospil, hvor man kan identificere sig med den voldelige figur, man styrer under spillet. I et eksperiment lod man to grupper af forsøgspersoner spille det samme voldelige videospil, men for den ene gruppe var det indrettet således, at den person, de spillede i spillet, var formet efter dem selv med hensyn til køn, alder og til en vis grad med hensyn til udseende. Den anden gruppe spillede med en figur, der var ubestemmelig med hensyn til køn og alder. Det var altså den første gruppe, der kunne formodes at ville identificere sig med den voldelige person. At dette virkelig betød noget for den efterfølgende tendens til aggression eller vold mod andre fremgik af et efterfølgende eksperiment, som forsøgspersonerne ikke vidste havde noget med det foregående at gøre. I dette efterfølgende eksperiment skulle forsøgspersonerne tilberede smagsprøver til en anden forsøgsperson, og de fik at vide, at de kunne bruge lige så meget chili i retten, de ville, men de skulle være klar over, at blot en lille smule chili kunne være næsten smertefuld for den, der skulle smage på retten. Herefter tog man mængden af chili i retten som mål for tendensen til aggression mod den ukendte forsøgsperson og det viste sig faktisk som forudsagt af teorien, at den gruppe, der havde identificeret sig med den voldelige figur i videospillet, benyttede så meget mere chili i retten, at det næsten kun kunne opfattes som udtryk for øget aggressivitet. tn Kilde: Fischer, P., Kastenmüller, A. & Greitemayer, T. (2010). Media violence and the self: The impact of personalized gam-ing characters in aggressive video games on aggressive behavior. Journal of Experimental Social Psychology, PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 Alderdo på tredje klasse SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 SNUSFORNUFT En løftet pegefinger til alle de unge, yngre, modne og knapt pensionsparate psykologer i den private sektor, der glemmer alderdommen. Over en bred kam indbetaler de alt for lidt til pensionen. m D er er ting, vi udmærket ved, men som vi blot undlader eller glemmer at gøre. En af klassikerne er at indbetale nok til vores pension de penge, vi skal leve af engang. Lige nu er der måske længe til. Pas alligevel på, for dette er en løftet pegefinger. I takt med at der bliver flere ældre og færre unge og den offentlige velfærd er under pres, bliver det stadig mere vigtigt med den enkeltes pensionsopsparing. Pensionsrådgivere anbefaler, at man sparer % af sin løn op til pension, og lige netop pension har gennem mange år været prioriteret i de offentlige overenskomster. Således får de offentligt ansatte mel lem 17,1 % og 17,66 % af lønnen indbetalt til deres pension. I forbindelse med den undersøgelsen af de privatansattes løn og ansættelsesvilkår, som Dansk Psykolog Forening gennemførte sidste efterår, spurgte vi derfor også til, hvor stor en del de får indbetalt til pension. Positivt for nu at begynde dér er det, at privatansatte psykologer indbetaler mere, end de gjorde sidste år. Men temmelig skræmmende er det, at de langt fra sikrer sig nok. Vores undersøgelse viser, at kvinder i gennemsnit indbetaler 7,66 % til pension og mænd 8,53 %. Der er dermed meget langt op til de anbefalede %. Kun 44 % svarer ja til, at de har en pen- sionsopsparing ved siden af den, arbejdsgiveren administrerer. Et tilsvarende billede gjorde sig i øvrigt gældende ved den seneste undersøgelse af de privatpraktiserendes psykologers pensionsforhold. Som omtalt i en tidligere artikel om de privatansattes psykologers løn (Psykolog Nyt 4/2011) får kvinder i gennemsnit en væsentlig lavere løn end mænd. Af denne lavere løn indbetaler de nu en lavere procent i pension. De bliver således dobbelt dårligt stillet, når de som ældre skal leve af de optjente midler. Derudover er der udhulinger i kvindernes pension, fordi de ofte går på deltid og måske undervejs i karrieren holder barsel. Fire psykologer fra virkeligheden Vi har bedt MP Pension, hos hvem de fleste psykologer har deres pensionsopsparing, om at foretage beregninger på, hvad det betyder for et gennemsnitligt privatansat medlem. I princippet kunne beregningen være foretaget af hvilket som helst pensionsselskab, tendensen ville være den samme. Tallene i Figur 1 viser, hvad den enkelte har til rådighed om året efter pensionsalderen. Eksemplerne kan varieres i det uendelige, så vi har valgt at gøre det overskueligt ved at vise fire repræsentative eksempler, der kan sammenlignes. Løn og pensionsprocent er uændret i hele perioden. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

22 Der er ting, vi udmærket ved, men som vi blot undlader eller glemmer at gøre. 1) Månedsløn på kr., og indbetalinger på 7,66 % (svarende til det, kvinder får i gennemsnit). 2) Månedsløn på kr., og indbetalinger på 7,66 %, afbrudt af barsel tre gange og deltid i 5 år. 3) Til sammenligning en ansat, der tjener mindre om måneden, men til gengæld har 17,5 % i pension, som i det offentlige. 4) Månedsløn på kr., og indbetalinger på 8,53 % (svarende til det, mænd får i gennemsnit). Grafen viser det beløb, man har til rådighed, hvis man går på pension som 67-årig og har valgt at få den livsvarige alderspension og ingen alderssum. Tager vi udgangspunkt i den graf, hvor psykologerne påbegynder deres pensionsopsparing som 26-årige, er der omkring kr. i forskel om året i det beløb, der er til rådighed. Den eneste forskel er, at der har været indbetalt en forskellig procentdel af lønnen. Det er en tendens, som man også kan se på tallene, at de yngste indbetaler en lavere procentdel end de ældre årgange. Blot to års forsinkelse i den første indbetaling til en pen sionsordning gør en forskel på mange tusind kroner udbetalt om året. Hvis vi derfor atter må hæve pegefingeren: Indbetal til en pensionsordning så tidligt som muligt, da det, du indbetaler i begyndelsen, forrentes og genforrentes i mange år. Faldgruber og ting, man bør huske Hvis der bliver et økonomisk råderum, så sørg for at spare op. Og er du kvinde hvad tre ud af fire psykologer er så lad være med at falde for råd om, at det er din højtlønnede mand, der skal have en supplerende pensionsopsparing. Dit pensionsselskab vil helt sikkert være behjælpelig med at lave beregninger over, hvor meget en ekstra indbetaling på fx kr. pr. år vil påvirke rådighedsbeløb nu, og når pensionen skal udbetales. Er man gift, bør man tillige overveje, om pensionsopsparinger skal deles i tilfælde af skilsmisse. Det sker ikke automatisk, men kræver en særskilt aftale. Ifølge MP Pension er der en anden faldgrube for psykologer: Mange af dem ønsker efter flere års ansættelse i det offentlige at etablere egen privat praksis. Det gør de enten ved at gå på deltid eller helt forlade deres ansættelse for at satse 100 % på egen virksomhed. Etableringsfasen er ofte forbundet med store udgifter, få og svingende indtægter og generelt stor usikkerhed. Af den grund vælger mange naturligt nok at stoppe indbetalingerne til deres pension. Men husk: midlertidigt ellers går det galt! Når etableringsfasen er ovre, gælder det om hurtigst muligt at genoptage indbetalingerne til pensionen på et tilstrækkeligt højt niveau. Som en del af overvejelserne er det en meget god idé at få vejledning af sin pensionsrådgiver, så der kan tages højde for individuelle forhold, herunder de forsikringer, der ligger i pensionsordningen. Winnie Kjeldsen, konsulent & Jørgen Carl, redaktør Dansk Psykolog Forening Figur 1. Pensionsalder 67 år. Hvad får vi udbetalt? år 28 år 30 år 32 år 7,66% i pension - gennemsnit for kvinder 7,66% i pension, men tre barsler og 5 år på deltid 5000 mindre i løn, men 17,5% i pension 8,53% i pension - gennemsnit for mænd Alder ved første indbetaling SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

23 FORLAGSNYT En dansk testudgiver Efter en forlagsopsplitning i 2010 udgives de psykologiske test i Danmark nu af Hogrefe. Idé og baggrund præsenteres i denne lille artikel. H ogrefe Psykologisk Forlag er navnet på det forlag, der fra og med efteråret 2010 har videreført hele det udgivelsesprogram af testmaterialer, der tidligere blev udgivet under navnet Dansk Psykologisk Forlag. Udgivelsesprogrammet omfatter testmaterialer inden for det psykologiske område, herunder intelligens, kognition, personlighed, udvikling, neuropsykologi og klinisk diagnostik, samt en lang række pædagogiske prøver. Hogrefe Psykologisk Forlag er, trods det tyskklingende navn, en dansk virksomhed. Ud over egne medarbejdere har vi en række eksterne konsulenter og samarbejdspartnere inden for det psykologfaglige miljø i Danmark. Ledelsen er ny, men alle medarbejdere, herunder hele testafdelingen, er fortsat i de funktioner, de havde i Dansk Psykologisk Forlag, og Hogrefe Psykologisk Forlag viderefører dermed også en lang tradition inden for testudvikling og -udgivelse. Baggrund I 2010 blev Dansk Psykologisk Forlag opdelt i to virksomheder. Under det hidtidige navn fortsatte den del af virksomheden, som beskæftiger sig med udgivelse af bøger, tidsskrifter og undervisningsmaterialer, mens udgivelsen af psykologiske test og pædagogiske prøver varetages af Hogrefe Psykologisk Forlag. Se Nærværende artikel supplerer artiklen Forlag på danske hænder, Psykolog Nyt 4/2011, side 28. Forlaget indgår i Hogrefe-forlagsgruppen en uafhængig, familieejet og over 60 år gammel udgivelsesvirksomhed grundlagt og drevet af psykologer. Gruppen består af forlag i en række europæiske lande, alle med psykolog faglige test som deres primære udgivelsesområde. Det internationale samarbejde Den europæiske forankring rummer mulighed for at samarbejde hen over landegrænserne og udgør fundamentet for at sikre den fortsatte udvikling af psykologiske testmaterialer i Danmark på længere sigt. Internationalt samarbejde er en nødvendighed, når man skal udvikle og udgive psykologiske test som det naturligvis også er tilfældet for andre områder i og uden for forlagsbranchen. Det er vores ambition fortsat at udbyde testværktøjer inden for det psykologfaglige felt og at udvikle og udgive redskaber til danske psykologer og beslægtede faggrupper. Dette mål ser vi bedst realiseret inden for rammerne af en forlagsgruppe, der rækker ud over landets grænser og har en bred berørings- og samarbejdsflade med forskningsmiljøer i mange lande. Vi er nu en del af denne brede ramme. Vores navn er nyt, og dermed er vores hjemmeside- og mailadresser også nye. Men ellers er vi de samme som før på en lang række punkter. De samme mennesker, de samme kompetencer og værdier, den samme virksomhedsadresse og de samme testmaterialer. Der er dog ikke kun tale om gamle produkter i ny indpakning vi har allerede udgivet en række nye testmaterialer, og mange flere er under udvikling. Og vi er bevidste om vores ansvar for fortsat at udstyre den danske psykologstand med moderne og praksisorienterede arbejdsredskaber af høj kvalitet. Anne Andersen, administrerende direktør Christian Aarestrup-Michaelsen, forlagsdirektør PSYKOLOG NYT NR SIDE 23

24 ANMELDELSE Det hvide snit Fra 1939 til 1983 nåede mindst patienter at få udført en lobotomi et drastisk indgreb. Et mørkt medicinhistorisk kapitel afdækkes i veldokumenteret bog. D et blev medicinhistorikeren Jesper V. Kragh og ikke en psykiater, der gjorde op med de alvorligt personlighedsindgribende former for behandlingstiltag: Insulincomabehandling, cardiazolchokbehandling, senere elektrostimulation og leukotomi også kaldet lobotomi eller det hvide snit. Efter Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri er det umuligt at leve på en myte om, at de tilsyneladende positive resultater ved nogle af indgrebene kan retfærdiggøre, hvad det var der skete. Lobotomi indebar en overskæring af ledningsbanerne i den hvide substans i hjernens frontallapper til de dybe hjerneafsnit. Konsekvenserne var irreversible. Som bogen viser, handlede psykiaterne ikke alene. Direktoratet, Sundhedsstyrelsen, Retslægerådet, Indenrigsministeriet, retssystemet, pressen m.fl. så heller ikke nævneværdige problemer. Trods risikoen ved indgrebet tilhørte psykokirurgien den eksklusive gruppe af store terapeutiske opfindelser, der senere sikrede deres ophavsmænd Nobelprisen. Bogen er baseret på omfattende kildekritiske studier, og det er en stor tilfredsstillelse at bruge læsetid på dette arbejde, fordi alt er så grundigt undersøgt og dokumenteret, lige fra videnskabelige afhandlinger til enkelte patienters lægejournaler på flere af landets større psykiatriske hospitaler og hospitalsafdelinger. Derfor får man stor tillid til forfatterens vurderinger og refleksioner over, hvad der skete. En dødelighed på to-fire procent Det hvide snit fik i Danmark særlig stor udbredelse. Mindst operationer blev udført på danske patienter i perioden , det højeste antal på verdensplan i forhold til befolkningens størrelse. Undertiden kunne plejepersonalets kamp med patienterne vække opsigt uden for sindssygehospitalerne, mens tvangsbehandling ikke var et samtaleemne i årene efter 2. Verdenskrig. I 1953 fastslog det konservative landstingsmedlem Lisbet Hindsgaul under en psykiatridebat, at de nye behandlingsformer havde mærkbart gode resultater. Klager over behandling med lobotomi havde åbenbart ikke fundet vej til Christiansborg eller avisspalterne. Afdelingslæge (senere overlæge) Arild Faurbye, Sct. Hans Hospital, udgav i 1949 den første danske oversigtsartikel over lobotomi. Faurbye var tilhænger af det hvide snit, men gjorde dog opmærksom på risikoen for komplikationer, fx i form af blødninger, som ikke kan standses og er den hyppigste umiddelbare dødsårsag. Han regnede med en dødelighed på to-fire procent. Der kunne desuden komme personlighedsændringer og alvorlige krampeanfald. Først i 1974 kom det kritiske syn for alvor i fokus takket være Ombudsmandens ønske om en undersøgelse af operationens konsekvenser. Denne undersøgelse blev først offentliggjort i 1982 med psykiatrisk overlæge Heidi Hansen som hovedforfatter. En del af arbejdet omfattede psykologiske undersøgelser, hvor professor Alice Theilgaard og neuropsykolog Ruth Andersen bidrog til at belyse de alvorlige konsekvenser af de operative indgreb. Jesper V. Kragh gør flere steder opmærksom på, at der ikke indgik psykologiske undersøgelser ved visitation af patienter. Ingen større ulykke Psykiatriloven fra 1938 blev ikke ændret, før der forelå en større revision i Helt frem til 1991 skrev den tidligere Århus-professor Erik Strömgren et forsvar for behandlingsmetoden, da lobotomien blev fremstillet ufordelagtigt i en tv-dokumen tar. Ifølge Strömgren var historien om lobotomien blevet groft forvrænget og befolkningen vildledt. Det var også Strömgren, der som en af de toneangivende psykiatere havde haft indflydelse på den hurtige indførelse af lobotomien i Danmark. Som forfatteren skriver: Erik Strömgren var uden sidestykke den mest indflydelsesrige psykiater i Danmark og nød stor anerkendelse blandt fagfæller. Han udtalte sig positivt om psykokirurgien og var med til at sætte dagsordenen på dette område. I 1947 skrev Strömgren et brev til neurokirurgen Eduard Busch, idet han var utilfreds med, at en ung kvinde med diagnosen psykopati var blevet indstillet til operation. Han påpegede, at psykopater ofte stabiliseres omkring 30-årsalderen. Denne unge kvinde var død af indgrebet. Strömgren slutter sit brev således: Trods alt mener jeg ikke, at der skete nogen større ulykke, hverken ved at frk. A blev leukotomeret, eller ved at hun døde. En anden indflydelsesrig psykiater var professor ved Rigshospitalet Villars Lunn, der frem til 1991 støttede lobotomi-indgrebene. Lunn fremhævede, at det stort set var den eneste mulighed. Der havde været mange patienter, som var blevet væsentligt bedret, hvad kritikerne af lobotomien ikke nævnte. SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR

25 De mange omhyggeligt gennemgåede patientjournaler giver indblik i indgrebenes omfang og medfølgende konsekvenser. Man kunne ingenlunde sige, at dette indgreb var en behandling, der fulgte efter mange forgæves behandlingsforsøg af mindre indgribende karakter. Heller ikke da man i 1950 erne indførte psykofarmaka, standsede indgrebene. Kønnet gjorde forskel Der findes i bogen citater fra plejepersonalets iagttagelser. En kvindelig plejer, som havde begyndt sit virke inden for psykiatrien på Sct. Hans i 1952, udtaler: Jeg har set patienter, som styrtede om med kramper og epileptiske anfald. Det var især hos de patienter, der havde fået det hvide snit i hjernen lobotomi man så disse uhyggelige kramper, som vi elever var bestyrtede over. Patienterne blev blålige i hovedet, vand og afføring gik, det var simpelt hen grufuldt. Sundhedsstyrelsen vægrede sig ved at komme med henstillinger til hospitalerne og udtalte til Ombudsmanden i , at de nye former for indgreb var væsentligt mindre indgribende end tidligere. Der var dog naturligvis stadig tale om indgreb med irreversible konsekvenser. Desuden blev de gamle lobotomi-former fremdeles anvendt på lidt over en femtedel af patienterne fra hospitalerne i Afhandlingen dokumenterer, at det specielt var i forhold til kønsfordelingen, at særlige forhold gjorde sig gældende, idet langt flere kvinder end mænd blev opereret. Mange patienter havde diagnosen skizofreni, men også patienter med tvangsneurose eller psykopati blev udsat for indgrebet helt ned til 14-årsalderen, og det skete også, at børn blev opereret. Ud over de psykiatriske patienter blev patienter inden for åndssvageforsorgen udsat for indgrebet. Hjerneoperationerne medførte undertiden alvorlige personlighedsændringer, og det er hjerteskærende at læse om en mor, der fuldstændig mistede interessen for sin søn, efter at hun var blevet opereret. Før indgrebet havde sønnen været hendes ét og alt. En anden alvorlig følge kunne være krampeanfald. I flere tilfælde beskrives det, hvordan indgrebet fører til, at patienten går fuldstændig i stå og bliver apatisk. Jesper V. Kragh karakteriserer mange af de gamle overlæger som autoritære i deres indstilling. Han afdækker, hvordan protester fra mænd og deres pårørende tilsyneladende havde større betydning for, at en operationsplan blev opgivet, end protester fra kvindelige patienter. Forfatteren er inde på betydningen af, at vi lærer af erfaringerne. Hvad sker der i dag, som med eftertidens øjne vil påkalde sig kritik? Hvad er det, vi i øjeblikket skal være på vagt over for? En åben og fordomsfri dialog i det psykiatriske samfund og i forholdet til omverdenen vil være af afgørende betydning for en gunstig behandlingsudvikling. Jesper V. Kragh har ydet et betragteligt bidrag til denne udvikling. Birgitte Brun BOGDATA Jesper Vaczy Kragh. Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri Syddansk Universitetsforlag sider. 398 kr. PSYKOLOG NYT NR SIDE 25

26 MØDER & MEDDELELSER Referat af forretningsudvalgsmøde 17. februar 2011 Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen, Arne Grønborg Johansen og Eva Secher Mathiasen. Fra sekretariatet: Marie Zelander (referat). Endvidere deltog administrationschef Ole Anders Nielsen under punkt 7 og 8 samt delvis under punkt Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat. Referatet af 7. møde i forretningsudvalget 13. januar 2011 blev godkendt uden bemærkninger. 3. Temadag om arbejdsmiljø. Rie Rasmussen præsenterede ansøgningen fra Arbejdsmiljøudvalget om afholdelse af en temadag om arbejdsmiljø for medlemmer, der arbejder som organisationskonsulenter. Ansøgningen lød på kr. til forplejning og betaling af oplægsholdere. Forretningsudvalget var positiv over for afholdelse af temadagen. Da temadagen indholdsmæssigt må karakteriseres som faglig kompetenceudvikling, fandt man, at der bør opkræves brugerbetaling til dækning af omkostningerne. Forretningsudvalget besluttede samtidig at stille en underskudsgaranti på kr. 4. Grønlandsk hjemmeside. Forretningsudvalget fandt ikke, at der var argumenter for at yde ekstra økonomisk støtte til en særlig hjemmeside til Kreds Grønland og besluttede at afvise ansøgningen. Kredsen henvises til den hjemmesideordning, der gælder for alle decentrale enheder, hvor sekretariatet bistår med vedligeholdelsen. Såfremt kredsen alligevel ønsker at oprette en særskilt hjemmeside via egne midler, har forretningsudvalget dog ikke noget imod dette. 5. Jubilæumsskrift. Forretningsudvalget besluttede at støtte udgivelsen af bogen Fra Wolffianisme til københavnerfænomenologi. Danske universitetspsykologer i godt 300 år af Hans Vejleskov ved at aftage 250 eksemplarer af bogen til 100 kr. stykket. Baggrunden for beslutningen var en vurdering af, at bogen vil bidrage til formidling af vigtig historisk viden om psykologien. 6. Selvstændige Psykologers Sek tion. Forretningsudvalget godkendte indholdet i de vedtægtsændringer, som sektionens generalforsamling besluttede i september Sekretariatet rådgiver sektionen om, hvordan ændringerne konkret kan formuleres ind i vedtægterne. 7. Lokalesituationen. a) Salg af Guldsmedgade, Århus Ole A. Nielsen deltog under punktet og orienterede om, at der netop var indkommet et bud på køb af erhvervslejligheden i Guldsmedgade, som er sat til salg, efter at Dansk Psykolog Forenings Århus-kontor flyttede til nye lokaler i Fiskergade. Forretningsudvalget besluttede at bemyndige sekretariatet til at indlede salgsforhandlinger ud fra buddet med henblik på salg. b) København Punktet blev udsat, da oplægget fra sekretariatet ikke havde kunnet nå at blive færdigt. 8. Nyt medlemssystem. Ole A. Nielsen deltog under punktet og orienterede om, at projektet med at anskaffe et nyt medlemssystem nu er så langt, at der er valgt en leverandør, som sekretariatet vil indlede kontraktforhandlinger med, med henblik på udvikling og levering af et nyt system i efteråret Forretningsudvalget tog orienteringen til efterretning og vil gerne holdes løbende orienteret om projektet. 9. Udkast til dagsorden. På baggrund af Anne Thranes orlov fra bestyrelsesarbejdet besluttede forretningsudvalget at indkalde 2. suppleanten til næste bestyrelsesmøde. Det vil sige, at 2. suppleanten indtil videre rykker op som 1. suppleant. Forretningsudvalget gennemgik bestyrelsesdagsordenen. Der var bemærkninger til følgende punkter: - Godkendelse af referat af 9. møde i bestyrelsen Forretningsudvalget gennemgik de konkrete rettelser, der er fremkommet til udkastet til bestyrelsesreferat. - Kursusevalueringer Merete Strømming har bedt om at få et punkt på bestyrelsesdagsordenen om reaktioner fra undervisere på et brev om synliggørelse af kursusevalueringer. Det sættes på som et orienteringspunkt. - Årsregnskab 2010 Ole A. Nielsen deltog under punktet og gennemgik hovedtallene i årsregnskabet for Den negative budgetoverskridelse på 2 mio. kr. er større end forventet og skyldes primært svigtende indtægter, det vil sige en mindre stigning i medlemstallet og færre annonceindtægter end forventet. Omkostningerne afviger kun lidt i forhold til budgettet. Forretningsudvalget indstiller, at bestyrelsen godkender årsregnskabet for Revideret budget II, 2011 Ole A. Nielsen deltog under punktet. Det mere negative resultat efter 2010 har ført til en ny revideret budgetrunde. De nye forslag til øgede indtægter og besparelser blev gennemgået. Egenkapitalen forventes på baggrund heraf at ende på 5,7 mio. kr. med udgangen af 2011, dvs. en mio. kr. under det oprindelige budget. Sekretariatet vil følge den økonomiske udvikling meget tæt i 2011 og løbende rapportere til FU og BM herom. I forhold til bestyrelsens rådighedssum fandt forretningsudvalget det vigtigt, at der af den reducerede rådighedssum reserveres kr. som reserve til at arbejde med i løbet af året, hvilket betyder, at der er kr. tilbage til projektet værdi i medlemskabet. Forretningsudvalget indstiller, at bestyrelsen godkender det nye reviderede budget for Værdi i medlemskabet I lyset af Dansk Psykolog Forenings nuværende økonomiske situation indstiller forretningsudvalget til bestyrelsen, at de to delprojekter om en medlemsunder- SIDE 26 PSYKOLOG NYT NR

27 MØDER & MEDDELELSER søgelse og et strategiprojekt indtil videre sættes på stand by. Forretningsudvalget indstiller, at bestyrelsen i stedet nedsætter en lille hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som får til opdrag at komme med nye ideer til bestyrelsen om, hvad der kan gøres for at leve op til det strategiske mål om værdi i medlemskabet inden for en samlet økonomisk ramme på kr. - Opfølgning på bestyrelsesseminaret Forretningsudvalget besluttede at sætte Board Governance på dagsordenen på bestyrelsesmødet 28. februar I forlængelse heraf ligeledes papiret om det politisk-administrative samarbejde, som afventer bestyrelsens stillingtagen. - Strukturarbejdet Rie Rasmussen orienterede om baggrunden for punktet. Forretningsudvalget drøftede hvordan behandlingen af punktet på bestyrelsesmødet tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, og hvilke bilag der er brug for. - Tavshedspligtsag Sagen blev behandlet fortroligt. - Midtvejsstatus for arbejdsprogrammet Forretningsudvalget drøftede formen for midtvejsstatus for arbejdsprogrammet på bestyrelsesmødet 8. april Forretningsudvalget indstiller, at bestyrelsen tager en politisk drøftelse af hele arbejdsprogrammet på tværs i stedet for som tidligere, hvor der har været taget afsæt i status for arbejdet i de enkelte faste udvalg og arbejdsgrupper. Forretningsudvalget indstiller endvidere, at denne behandling sker på et mundtligt forberedt grundlag, hvor den enkelte udvalgsformand/formand for en arbejdsgruppe forbereder et oplæg om, hvor der ønskes politisk debat i forhold til de indsatsområder, udvalgsformanden har ansvar for i sit udvalg/arbejdsgruppe. - Formandskollegiemøde Forretningsudvalget drøftede forslag til emner til det kommende formandskollegiemøde 8. april Forretningsudvalget indstiller, at der sættes to emner på programmet: Strukturen om vedtægtsændringer. Dansk Psykolog Forening 2021 visioner for fremtiden. Forretningsudvalget fandt det ikke hensigtsmæssigt, som foreslået af et medlem, at sætte tavshedspligtsagen på programmet. - Temaplan Forretningsudvalget besluttede på baggrund af de indkomne besvarelser, at datoerne for det kombinerede bestyrelsesmøde og bestyrelsesseminar bliver oktober a. Ændrede regler for førtidspension. Forretningsudvalget drøftede kort et påtænkt initiativ fra beskæftigelsesministeren og konkluderede, at sagen først skulle undersøges nærmere, før der kunne tages stilling. 10. Eventuelt. Intet til punktet. Selskaber Psykologisk selskab for børnesagkyndige i familieretlige forhold Debatmøde Selskabet inviterer til debatmøde om forældreansvarsloven. Oplægsholdere: Børns Vilkår v/ souschef Bente Boserup, Landsforeningen Børn og Samvær v/ad vokat Viggo Bækgaard, Foreningen Far v/ formand Claes Ludvigsen. Tid og sted: 10. maj 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Oplæggene er planlagt til at vare i alt en time. Herefter følger en times debat kun for selskabets medlemmer. Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske til [email protected] senest den 3. maj Michael Kaster Seniortræf Seniortræf Neuropsykologrollen i næste årti teknik eller relation Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det sidste af forårets tre frokostmøder. Fordelene ved individtilpasset holistisk undersøgelsesmetode og rehabilitering for patienten, de pårørende og samfundet v/anne- Lise Christensen. Mødedato: Lørdag 7. maj 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Bemærk, at datoen er ny! Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske senest tre dage før mødets afholdelse til sekretær Mette Pabst, hverdage kl på tlf Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi Foredrag Metodiske udfordringer ved udforskning og konceptualisering af levede kropslige praksisser. Foredrag ved cand.psych. Patrick Renault. Hvordan indsamles systematisk empiriske data i større skala om kropsfænomenologiske praksisser på en livsnært meningsfuld og berigende og måde? Det er ærindet at rejse en sådan diskussion i selskabet. PSYKOLOG NYT NR SIDE 27

28 MØDER & MEDDELELSER Tid og sted: Onsdag 18. maj 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Gratis for selskabets medlemmer. Årligt kontingent er 100 kr. (50 kr. for studerende). Man kan melde sig ind ved arrangementerne. Kig forbi www. forskningsmetode.dk. Tytte Hetmar Øvrigt Forum for eksistentiel psykologi og terapi Foredrag Parterapi i en eksistentiel kontekst ved Jørn Laursen, psykolog, terapeut og forfatter. Oplægget tager udgangspunkt i Jørn Laursens terapeutiske arbejde bl.a. med par. Dato: Onsdag 27. april 2011 kl Sted: Københavns Universitet CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale Mindre entré for ikke-medlemmer. Bjarne Eiholt Psykologer søges til erfagruppe I Vejle/Trekantsområdet bl.a. med henblik på fælles supervision. Erfarne psykologer foretrækkes. Kontakt: Sanne Linke Møller Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi med Børn og Unge, DSPBU Fyraftensmøde Emne: Psykoanalytisk Psykoterapi med Børn og Unge. Målgrupper, indikation og metode. En introduktion. Tid og sted: Tirsdag 3. maj 2011 kl på Høffdingsvej 22, 3. sal i Valby. For yderligere information venligst læs på eller kontakt Tine Heede på [email protected] Charlotte Andersen Psykoanalytisk Debat Foredrag Psykoanalytisk Debat indbyder til foredrag om Freud, Lacan och Gud, en samtale mellem religionsfilosof Ervik Cejvan og psykoanalytiker Laurits Lauritsen. Tid: Fredag 6. maj 2011 kl Sted: Skånska Psykoanalytiska Sällskapets lokaler, Sandgatan 6, Lund, Sverige. Tilmelding: Send en mail til [email protected], og indsæt samtidig deltagergebyret 200 kr. på konto i Danske Bank: Frist: senest 2. maj Prisen er 200 kr., dog kun 100 kr. for medlemmer og studerende, inkl. let forplejning. Britta Lundsgård, Karin Rodhe, Elisabeth Bruhn-Thomsen, Asbjörn Pedersen Praksis-OK2011: Afstemning Den 11. marts 2011 blev der mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn opnået enighed om en ny praksisoverenskomst. Resultatet blev kort gennemgået i Psykolog Nyt 6/2011, og hovedpunkterne kan læses på > Løn & arbejdsvilkår > Selvstændig. Som noget nyt udsendes overenskomstresultatet til vejledende afstemning blandt de psykologer, der er omfattet af overenskomsten. I disse dage udsendes valgkortene. Der kan stemmes frem til 28. april 2011 kl Afstemningen foregår via internettet, og proceduren er nøje beskrevet på valgkortene. Der er også mulighed for at stemme pr. SMS. Ønsker man at brevstemme, er der også anvist en vej for det. Ydernummerpsykolog? Så hold øje med postkassen. Dansk Psykolog Forening HUSK at stemme inden 28. april 2011 kl SIDE 28 PSYKOLOG NYT NR

29 RUBRIKANNONCER Dansk Psykolog Forenings Kurser Exners Rorschach System, grundkursus (børn) Kursustype I Tid og varighed Torsdag 5. maj fredag 6. maj og fredag 10. juni og 3. dag kl og 2. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.600,- ekskl. moms. Tilmelding 28. marts Underviser Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykoterapi. Ny ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi, børn: , 18 timer. NB. Godkendelserne er først gældende, når et fortsætterkursus er gennemført! Kursusnr.: Arbejde i og med andre faglige etniske kulturer Tid og varighed Mandag 30. maj tirsdag 31. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.650,- ekskl. moms. Tilmelding 18. april Underviser Niels Christian Nickelsen, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Rashmi Singla, cand.psych., specialist i psykoterapi. Ny ordning: Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.8., 12 timer. Kursusnr.: Demensudredning Tid og varighed Onsdag 8. juni torsdag 9. juni dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.650,- ekskl. moms. Tilmelding 26. april Undervisere Peter Bruhn, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk neuropsykologi. Laila Øksnebjerg, cand.psych., specialist i klinisk neuropsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi: 3.9., 12 timer. Kursusnr.: Samspillet mellem spektret af konsulentroller Tid og varighed Mandag 29. august tirsdag 30. august og torsdag 22. september fredag 23. september og 3. dag kl og 4. dag kl Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 6.500,- ekskl. moms. Tilmelding 18. juli Underviser Eva Hultengren, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning: Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.3., 24 timer. Kursusnr.: OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2011 udsendt med Psykolog Nyt 21/2010. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. PSYKOLOG NYT NR SIDE 29

30 RUBRIKANNONCER Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i Skive: HYPNOSEBEHANDLING AF IBS OG AFFEKT-FOBI VIDEREGÅENDE KURSUS MED PSYKOLOG MARTHA SJÖBERG Fredag 16. september kl og lørdag 17. september 2011 kl hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive Kursusform mv. PSKH har for 3 år siden holdt dette gode og meget brugbare kursus i København, og nu gentager vi det i Skive. Dag 1: Hvor mange af vores klienter har ikke ondt i maven? Irritable tarme hilser de fleste stress- og angstklienter på, det er bare ikke altid de nævner det, for der synes fortsat at være tabu omkring emnet. Dag 2: handler om noget så spændende som behandling af affekt-fobi (fobi over for emotioner). Martha er svensk, men har tilbudt at holde kurset på engelsk, da hun taler et smukt, letforståeligt engelsk, mens deltagerne kan tale dansk til hende. Underviser Martha Sjöberg har arbejdet i psykiatrien som psykolog i mange år. De sidste 16 år har hun arbejdet på et somatisk hospital mest med IBS patienter både individuelt og i gruppeterapi. Hun er også del af et hypnoseforskningshold, der samarbejder med Linköping Universitet, Sverige og UCLA, USA. Formålet med denne forskning er at bruge FMRI til at studere den hypnotiske effekt for bedre at forstå, hvorfor hypnose er så effektivt. Opfølgning af hendes patienter viser, at 96 % er glade for hendes arbejde og 80 % har vist vedvarende forbedring af deres symptomer. Opfølgningen følger patienten op til 7 år efter behandlingen. Praktisk Pris: kr. inkl. moms for medlemmer, kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Spørgsmål vedr. kurset: [email protected] Tilmeldingsfrist: Mandag 11. juli Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København: UTILIZATION APPROACH HYPNOSE OG NYTTIGGØRELSE AF DET UMIDDELBART FORHÅNDENVÆRENDE VIDEREGÅENDE KURSUS MED ALM. PRAKTISERENDE LÆGE OG FORMAND FOR DSKH PER NILSSON Lørdag 10. september kl samt søndag 11. september 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Kursusform mv. Oprindeligt var induktion af hypnose en proces, hvor hypnotisøren ved hjælp af standardiserede, autoritære formuleringer, grænsende til besværgelser, bragte klienten i trance. Denne tilgang kan stadig være hensigtsmæssig i nogle tilfælde, men bør i så fald være terapeutens bevidste valg blandt flere muligheder. I kurset fokuseres på dét, der sker i den hypnotiske relation mellem terapeut og klient. Klienten præsenterer et problem, hvis vedligeholdelse kræver energi og ressourcer. Hvordan vendes denne energi og nyttiggøres i arbejdet med problemets løsning? Klienten medbringer en forhistorie, der rummer ressourcer, hvis værdi hun måske har negligeret eller devalueret. Hvordan nyttiggøres klientens historie og ikke mindst måden, den fortælles på? Hvordan kan terapeuten bruge klientens ordbog, metaforer og non-verbale kommunikation til at effektivisere sit eget hypnotiske sprog og kommunikation til at fortsætte klientens historie og læreproces med hensyn til at tilegne sig ressourcer, som hun mangler. Vi kommer til at arbejde med anvendelse af disse ønskede ressourcer som tema for konverserende induktion og målorienteret hypnotisk intervention, der skræddersys til den enkelte klient. Vejen til målet opdeles i håndterbare skridt og sekvenser, og overraskelser, forstyrrelser, forhindringer og såvel klientens som terapeutens pludselige indskydelser inkorporeres og nyttiggøres konstruktivt undervejs. Underviser Alm. praktiserende læge siden Arbejdet med hypnose i sin praksis de sidste godt 20 år. I DSKH s uddannelsesudvalg deltaget i etablering af DSKH s diplomuddannelse 2004 og undervist regelmæssigt på denne. Formand for DSKH fra Pers forudsætninger for at undervise i utilization approach er en række kurser med Jeffrey Zeig, Stephen Gilligan, Robert McNeilly, Michael Yapko. Endvidere supervision hos Michael Yapko og 20 års deltagelse i undervisnings- og supervisionsgruppe ved Maureen Røpke. Praktisk Pris: kr. inkl. moms for medlemmer, kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kursustilmelding Spørgsmål vedr. kurset: [email protected] Tilmeldingsfrist: Mandag 11. juli SIDE 30 PSYKOLOG NYT NR

31 RUBRIKANNONCER Selskabet for Psykologisk Psykiatri - kommende arrangementer i samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Risskov ISTDP Seminar med Josette ten Have-de Labije (PsyD) maj 2011, Aarhus "The tragedy of the chronically abused person; guilt, punishment and exile" The symptoms of untreated trauma worsen over time and become more complicated as time passes and it becomes more difficult to link present behaviors to the original trauma. The video-vignettes will show parts of an ISTDP- therapy with a victim of chronic incest, who was punished when she finally dared to ask for help. Seminar med psykoanalytiker Neville Symington 16. maj 2011, Aarhus Waking from Dogmatic Slumbers - treatment of a psychosis Teoretisk og praktisk seminar, hvor Symington i sit foredrag vil tage udgangspunkt i behandlingen af en patient med et psykotisk sammenbrud. Som vanligt vil han bruge materiale fra sin egen kliniske praksis, ligesom han vil demonstrere sin tænkning gennem supervision af en case i plenum. Offentligt forelæsning med Neville Symington 16. maj 2011 kl , Aarhus What is Primary and what is Secondary in Psychotherapy Symington vil i sit foredrag fokusere på substansen i psykoterapi/psykoanalyse. Seminar med Jaak Panksepp 14. juni 2011, Aarhus "The Neurobiology of Psychotherapy" Teoretisk seminar med professor Jaak Panksepp om psykoterapiens neurobiologi, fordelt på to lectures: Affective Neuroscience: The Basic Emotionel Systems of Mammalian Brain and Psychiatric Implications og Psychiatric Therapeutic Implications of Brain Emotionel Networks. AIP s 2-årige uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi Få ledige pladser på AIP s 2-årige videreuddannelse i psykoanalytisk psykoterapi med voksne for psykologer og psykiatere. Uddannelsen hviler på en moderne psykoanalytisk forståelse af den menneskelige eksistens og psykopatologi. Uddannelsen er struktureret omkring fire grundelementer: 1. Grundlagsteori og metode; 2. Klinisk psykodiagnostik og psykopatologi; 3. Årlige teoretiske og kliniske seminarer og workshops med nationale og internationale gæstelærere samt 4. Supervision af eget psykoterapeutisk arbejde. Tilmeldingsfrist: 1. maj ISTDP Semiar med Patricia Coughlin (Ph.D) september 2011, Aarhus Diagnosing and treating Stress and Burn Out: Understanding the process of Somatization" Via teori og videovignetter vil P. Coughlin vise, hvordan stress og somatisering er to sider af samme sag. Tilmelding/nærmere info om de enkelte arrangementer: Se www. aip.dk holder : 1-dagskursus i kognitiv adfærdsterapi teori og metode i dobbeltfokuseret behandling KOGNITIV TERAPEUTISK DOBBELTFOKUSERET BEHANDLING VED MISBRUG OG ANDEN PSYKISK LIDELSE Med udgangspunkt i kliniske cases, rollespil mv. vil kognitive- og adfærdsterapeutiske teknikker blive demonstreret med træning i den praktiske udførelse. Underviser: Allan Hedegaard Fohlmann, privatpraktiserende psykolog; tidligere projektleder og misbrugsterapeut i CapOpus, psykiatrisk afdeling, forskningsenheden. Bispebjerg Hospital ( ). Deltagere: Psykologer og læger Dato: 14. juni 2011 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Kurset forventes godkendt under behandling ( ). Pris: 700 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer (inkl. forplejning). Tilmelding senest 1. juni 2011 til Selskabets mailadresse: [email protected], med angivelse af medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening, navn, adresse, kursus og evt. medlemskab af selskabet, samt indbetaling af det aktuelle beløb på konto i Lån & Spar Bank mærket kursus og eget navn. Indmeldelse i Selskabet sker ligeledes ved mail til: [email protected] med angivelse af medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening, navn og adresse og den mailadresse, du ønsker, vi benytter fremover samt ved indbetaling af kr. 100,00 til konto i Lån & Spar Bank mærket indmelding og eget navn. Læs mere om kurset på Selskabets hjemmeside på > Selskaber. Specialistkurser i Aars 3.15: Familieterapi: Teori og intervention, I, den 24. & v. psykolog Eva Søndergaard. Pris: kr. 3200,- ekskl. moms. 3.15: Familieterapi: Teori og intervention, II, den 2. & v. psykolog Eva Søndergaard 10.6: Lovgivning og etik, den 8. & v. jurist Jannie Dyring og psykolog Ida Koch. Pris: kr. 4200,- ekskl. moms. Program og tilmeldingsfrist: Psykologerne Aars ApS PSYKOLOG NYT NR SIDE 31

32 RUBRIKANNONCER Klinik for Traumatiserede Flygtninge 2-årig uddannelse for psykologer timers undervisning med indenlandske og udenlandske specialister, bl.a.: Professor Paul Gilbert: Compassion-focused therapy Professor Frank Dattilio: KAT for par og familier Professor Arthur Nezu: Problemløsningsterapi Professor Ray Novaco: KAT mod vrede/aggression samt 60 timers gruppesupervision. Deltagerne arbejder aktivt og der gøres brug af videooptagelser. Uddannelsen er godkendt under specialistuddannelsen i DP Pris for hele uddannelsen, inkl. al supervision og forplejning, i alt ,- kr. (kan betales i 2 rater 11 og 12). OBS: Ved tilmelding før 1. juni 2011 ydes 10 % rabat! Læs mere på [email protected] Godkendte kurser: Specialistuddannelsen Del III - voksenmodulet 10.2 ASSESMENT Juni 2011 (24 timer). Pris: kr DIFFERENTIALDIAGNOSTIK september 2011 (24 timer). Pris: kr PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI oktober 2011 (18 timer). Pris: kr VALG AF INTERVENTIONSFORM november 2011 (12 timer). Pris: kr. Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christina Eckhard-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard. Tilmeldingen på Live-supervision tilbydes Det indgår nu i kravene til fremtidige specialister i psykoterapi, at de har modtaget 30 timers live-supervision. Derfor opretter jeg et hold på 6-8 deltagere. Som udgangspunkt er formen, at der superviseres på baggrund af båndoptagede terapisessioner (denne form er godkendt af fagnævnet). Der bliver tale om 10 x 3 timer, alt efter gruppens ønsker i dagtimerne eller aften. Honorar pr. gang er 900 kr. Sted: København C. Ud over ovenstående tilbyder jeg også almindelig individuel supervision på autorisations- og specialistniveau. Jeg kan kontaktes på mail: [email protected] eller tlf.: Ask Frellesvig Cand.psych.aut. Godkendt specialist i Psykoterapi og Børnepsykologi. Uddannet psykoanalytiker i Dansk Psykoanalytisk Selskab. ACT 30 timers kursus i Acceptance and Commitment Therapy Kurset har til formål at give en grundig introduktion til ACT's teori og metode. ACT er en accept- og eksponeringsbaseret behandlingsform, som hører ind under den 3. generation af kognitiv adfærdsterapi. Metoden har vist sig effektiv ift. angstlidelser, PTSD, depression, misbrug, kroniske smertetilstande m.v. Kurset vil bestå af to moduler, hvor modul 1 indeholder den teoretiske baggrund herunder en indføring i de seks ACT processer som guide for klinisk assessment og intervention. I modul 2 får deltagerne mulighed for at arbejde med at integrere principperne i det daglige arbejde. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening til at indgå som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi inden for , Anden teoretisk referenceramme såfremt specialistansøgeren vælger en anden hovedretning end den kognitive adfærdsterapeutiske. Kurset er godkendt til at indgå som en del af videreuddannelsen til specialist i psykopatologi med 30 timer i emneområde , Behandling. Målgruppe: Psykologer, psykiatere o.a. sundhedsfagligt personale (max 25%) med erfaring fra arbejde med etniske minoriteter. Underviser: Camilla Grønlund, aut. psykolog, specialist i psykoterapi, Kognitiv Terapi Center, Århus. Datoer: Modul 1: november 2011, alle dage fra kl Modul 2: januar 2012, alle dage fra kl Sted: Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Skejbygårdsvej 13-17, 8240 Risskov. Pris: 8500,- pr person, inkl. kursusmateriale og forplejning Bindende tilmelding: Senest 14. oktober pr. mail til sekretær Nina Jelstrup [email protected] For yderligere oplysning: KURSER + EFTERUDDANNELSER Exner Rorschach System I - II - III Modul I (3 dage) - Modul II (5 dage) - Modul III (2 dage). Start den 22/9 + 27/ / WISC-III - WISC-IV 1 dag. Start den 18/ TAT - Thematic Apperception Test 3 dage. Start den 21/ Alle kurser afholdes centralt i Aalborg og er inkl. materialer og fuld forplejning. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København. Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg. Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet tlf SIDE 32 PSYKOLOG NYT NR

33 RUBRIKANNONCER Fru C. Hermansens Mindelegat I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt anvendes til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at få dækket af det offentlige. Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om ansøgerens CPR-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol og al relevant dokumentation. Ansøgninger til opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPR-nummer og al relevant dokumentation. Samtidig bedes oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger, der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke blive behandlet. Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt til undertegnede inden den Ansøgningerne forventes behandlet i maj måned, og alle ansøgere vil derefter blive orienteret i slutningen af juni måned. P.b.v. Advokat Carsten Kirstein ApS Nikolaj Plads København K Er undersøgelsesmetodik dækket i din terapeutiske retning? 5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi og psykopatologi. 3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/ Pris: 5600 kr. 2-dages WAIS m.m., 13-14/ Pris: kr. Sted: Vartov, København K. Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl. Kontakt: Trine Østergaard, [email protected] Vil du/i være en del af et charmerende hus ved Kongens Have? Vi søger 2-3 personer der har lyst til at dele vores lyse og rolige hus med os. Huset ligger i en hyggelig baggård i Kronprinsessegade 26b, København K. Det består af et undervisningsrum (max 14 deltagere), to grupperum/ samtalerum + et kontor med spiseafdeling, toilet med brus. En andel i huset koster inkl. forbrug. Kontakt Birgitte København Centrum Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. Ring , eller se: v 2-årig klinisk specialistuddannelse i psykoterapi for psykologer & læger/psykiatere 2012 Med Anne Romer & Anette Holmgren Start 26. januar 2012 i Snekkersten kursusnr Start 28. februar 2012 i i Århus kursusnr livskraft, Mod & kreativitet: Hvad Handler post-strukturalisme egentlig om? Stort seminar med Todd May, professor i filosofi, USA. Den 20. og 21. juni 2011 i Snekkersten kursusnr supervisionsgruppe for psykologer og læger Med Anne Romer 6 dage Start den 16. august 2011 i Snekkersten kursusnr Masterclass i narrativ terapi I denne masterclass er der højt til loftet og plads til mange forskellige måder at lave narrativ praksis. Det er et sted for folk der både har lyst til at lære og eksperimentere med metoder og ideer. Med cand.psych. Anette Holmgren 10 dage Start 15. september 2011 i Snekkersten kursusnr narrativ terapi & samtale for psykologer & læger (30 timer) Intensivt kursus med Anne Romer & Magnus Brammer Start 26. august 2011 i Snekkersten Kursusnr Start 12. december 2011 i århus kursusnr konference om narrativ pædagogik Kom og mød nogle af forfatterne til bogen Fra terapi til pædagogik. Konferencen handler om, hvordan man kan bruge narrativ teori og metode i praksis, i arbejdet med børn, unge og familier. Den 25. og 26. oktober 2011 i Snekkersten kursusnr samtaler Med børn, unge og familier DISPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver Workshoppen, der har udgangspunkt i narrative metoder og moderne poststrukturalistisk filosofi, præsenterer både klassiske og nye ideer indenfor feltet. Med Anette & Allan Holmgren Den 13. og 14. september 2011 i Snekkersten kursusnr traumebehandling i narrativ terapi 2-dags workshop for psykologer og psykiatere, som arbejder med personer ramt af større eller mindre traumer. Med Allan Holmgren & Anne Romer Den 1. og 2. december 2011 i Snekkersten kursusnr Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser ½ side -psykolognytapril2011.indd :22:36 PSYKOLOG NYT NR SIDE 33

34 RUBRIKANNONCER Kognitiv gruppesupervision med henblik på autorisation som psykolog Supervisionsgruppe med udgangspunkt i moderne kognitive metoder (mindfulness, Christine Padesky s tilgang med fokus på ressourcer, 2. og 3. generations kognitiv terapi). Supervisorer er: Janus Jakobsen, speciallæge, ph.d.studerende, godkendt specialist og supervisor i kognitiv terapi (Dansk Psykiatrisk Selskab). Forsker i mindfulness og kognitiv terapi. Hanne C. Elmsted, cand.psych.aut, i gang med specialistuddannelse i psykoterapi. Begge supervisorer er uddannede i kognitiv terapi af førende danske og udenlandske kapaciteter og har undervist og superviseret på uddannelser i kognitiv terapi. Begge har erfaring fra privat praksis og psykiatrien. Forløbet er på 63 timer i grupper af max. 5 deltagere. Supervisionen foregår på Frederiksberg hver 2. mandag fra kl Hold starter løbende. Pris: kr., som evt. kan betales i 3 rater. Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Hanne: [email protected] Janus: [email protected] To DAGES WoRKSHoP Narrativ praksis i par- og familiesamtaler MøD DEn AnERKEnDTE TERAPEuT og FoRFATTER Jill FREEDMAn Jill Freedman, leder af Evanston Familiy Therapy Center, Chicago, vil undervise i brugen af den narrative metode i par- og familiesamtaler. Workshoppen består af både undervisning og øvelser. Tid/sted: 15. og 16. juni fra kl på Center for Familieudvikling, Østergade 5, 2. sal, København K. Prisen for 2 dage er kr. (inkl. forplejning) Dagene arrangeres af Narrativ Praksis og Center for Familieudvikling Program og tilmelding: og Kreds København-Frederiksberg DIFFERENTIALDIAGNOSTIK KURSUS: 10.3 Formålet er, at deltagerne skal kunne bidrage til at klassificere forskellige psykiske sygdomme og tilstande. Gennem undervisningen opbygges en relevant viden om den psykiatriske arbejdsmåde og kendskab til kriterierne for, hvornår en given klient har brug for en supplerende psykiatrisk behandling, og hvornår klienten eventuelt skal overflyttes til en psykiatrisk behandling. Undervisningen bygges op om diagnosesystemet ICD-10 samt Akse II og Akse I i DSM-4, for at sikre kendskab til personlighedsstruktur versus symptomniveau. Efter en generel introduktion ved psykiater Ole Helbo, vil forskellige undervisere gå mere i dybden med følgende hovedområder: Stress og traumer. Angst og tvang. Demens. Affektive lidelser: depression, bipolare lidelser, manier etc. Personlighedsforstyrrelser. Skizofreni og andre psykoser. Samt psykosomatik. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening. Underviserne: Psykiater Ole Helbo. Senior lecturer, mag.art Anders Gade., Institut for Psykologi, KU. Psykolog, ph.d. Torben Østergård, Psykiatrisk Hospital, Risskov. Cand.psych., ph.d. Asmus Vogel, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet. Cand.psych., specialist og supervisorgodkendt i psykoterapi og neuropsykologi, Birgitte Brun, privatpraktiserende og tidl. chefpsykolog på Skt. Hans, Roskilde. Psykolog og ph.d. Sebastian Simonsen, Psykiatrien i Regionssjælland. Overlæge, ph.d. Per Sørensen, Psykiatrisk Center København. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale stuen A+B. Tid: september samt september 2011, alle dage kl Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl hver dag. Pris: 2700 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet ved for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. morgenbrød, frokost samt eftermiddagskaffe og te. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Tilmelding: 14. august 2011 kl til Louise Svendsen, pr. mail: [email protected]. I nødstilfælde via sms til Undlad venligst at ringe. Oplys: navn, arbejdssted el. bopæl hvis du er ledig, samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Begrænset deltagerantal. Praksisfællesskab eller psykologer til opstart hallersidste af praksisfællesskab søges i pladser Vejle/Trekantsområdet. Årsmøde 2011 Kontakt: Tilmelding på SIDE 34 PSYKOLOG NYT NR

35 STILLINGSANNONCER Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på [email protected] Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. To erfarne erhvervspsykologer Vi har forårstravlt i ArbejdsmiljøCentret og søger hurtigst muligt to erhvervspsykologer til at hjælpe med at servicere vores kunder inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område. Den ene skal primært dække Sjælland med base i Køge eller Glostrup, den anden Jylland med base i Randers. Dine arbejdsområder: - Psykisk arbejdsmiljø i bred forstand, herunder kommunikation, samarbejde, stress og konfliktløsning - Opgaver inden for teambuilding og organisations-, medarbejder- og ledelsesudvikling - Undersøgelser og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, fx i forbindelse med myndighedskrav - Coaching, supervision og sparring af såvel enkeltpersoner som grupper - Individuel rådgivning i forbindelse med personrelaterede problemstillinger - Undervisning - interne og eksterne kurser Dine kvalifikationer: - Du er uddannet psykolog med interesse inden for ovennævnte arbejdsområder - Du er kundeorienteret og servicerer dem professionelt - Du har lysten og evnen til at generere opgaver og skabe omsætning - Du er fagligt velfunderet og har erfaring med at igangsætte og styre udviklings- og forandringsprocesser i såvel små som større grupper/organisationer - Du har erfaring med at udvikle virksomheder og omsætte nyere ledelsesteorier til koncepter og praktisk gennemførelse - Du kan arbejde med processer på både person-, gruppe- og organisationsniveau Din person: - Du har erfaring fra det erhvervs- og organisationspsykologiske område, gerne med autorisation og gerne med ledelseserfaring - Du kan lide at arbejde selvstændigt men nyder også at samarbejde med andre - Du trives med travlhed og fleksible arbejdstider Mere info om stillingen Randers: Kontakt John Bjerre, Mette Mikkelsen eller Line Hvilsted fra organisationsgruppen, eller afdelingschef Linda Rolsted på telefon Sjælland: Kontakt Catrine Hovgesen eller John Skaaby fra psykologgruppen, eller regionschef Jesper Koefoed på telefon Send din ansøgning til afdelingschef Linda Rolsted: [email protected]. Ansøgningsfrist senest d. 9. maj [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 35

36 STILLINGSANNONCER Rigshospitalet Center for Klinisk Uddannelse Timelærere i medicinsk interviewog samtalemetodik CEKU er en forsknings-, udviklings- og ressourceenhed ved KU/SUND og Region Hovedstaden, beliggende på Rigshospitalet. Centrets ansatte består af læger, psykologer, andre akademikere, sekretærer og studentermedarbejdere samt et stort antal af eksternt tilknyttede undervisere. CEKU varetager undervisning og eksamination i kliniske færdigheder samt kurser og udvikling af pædagogik og fagdidaktik for præ- og postgraduate sundhedsvidenskabelige uddannelser. Stillingen: Stillingen retter sig mod øvelsesbaseret træning af basale lægelige samtalemetoder for medicinstuderende. Du skal gennemføre og facilitere denne træning i hold af 6-8 studerende. Der benyttes simulerede patienter. Omfang pr. stilling er ca. 75 timer semester. Da undervisningen fordeler sig ujævnt over et semester, vil der ikke være faste undervisningsdage og tidspunkter. Dine kvalifikationer: Du er uddannet psykolog Du har solid undervisningserfaring, særligt med øvelsesbaseret gruppeundervisning Du har erfaring med patientkontakt Du har interesse for det sundhedsfaglige område. Din person: Du brænder for undervisning Du arbejder struktureret og har overblik Du er glad for tværfagligt samarbejde Du trives med at arbejde i et travlt miljø med en uformel tone. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat pr. 1. august Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Yderligere information Undervisningsansvarlig psykolog Birgitte Dahl Pedersen på telefon eller psykolog Monica Wiwak Steinitz på telefon samt Ansøgningsfristen er fredag d. 29. april kl. 12 Ansøgning og relevante bilag sendes til Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet afsnit 5404, Blegdamsvej 9, 2100 Købehavn Ø og stiles til sekretær Ditte Guldmann Ahlberg [email protected] Samtaler forventes afholdt i uge 19 Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. Praksiskandidat (føl) søges til Mulighedernes Hus & Psykologhuset I Mulighedernes Hus ApS og Psykologhuset Odense ApS søger vi to psykologer til praksiskandidatstillinger, som er ledige hhv. senest og Om os: Vi er to psykologhuse, der til dagligt samarbejder, vi har plads til tilsammen psykologer. Vi har derudover en psykiater og to andre terapeuter tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores arbejdstider i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver og daglig faglig sparring. Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over hele Fyn. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde i forhold til dine interesser og ønsker. Kvalifikationer: Vi søger psykologer, der er i stand til at arbejde selvstændigt, og som hurtigt kan træde til, når krisen rammer. Vi ser gerne terapeutisk erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende, samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed. Tilknytning til/bopæl på Fyn vil være en fordel. Løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Ansøgningsfrist: 18. april 2011 kl Ansøgningen kan sendes via mail til følgende mailadresse: [email protected], eller sendes til: Psykologhuset Odense ApS, Frederiksgade 67, 5000 Odense C mærket Ansøgning. Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: Spørg efter: Peter Nielsen ( ) og Tue Toft ( ). Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere om os på: & I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye ideer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. [email protected] Poppelgården Familiecenter En fuldtidsstilling som familiebehandler er til besættelse 1.6. eller snarest derefter. Er du uddannet psykolog, pædagog eller socialrådgiver? Har du omfattende praktisk kendskab til systemisk/narrativ familiebehandling og udredning? Kan du arbejde selvstændigt og med fælles sager? Er du fleksibel, omsorgsfuld og kreativ i arbejdet med familier? Er du en engageret, omsorgsfuld og humoristisk kollega? Så læs det fulde stillingsopslag på TR: Mette Skovgaard Christensen, tlf SIDE 36 PSYKOLOG NYT NR TR: Nina Glejtrup, tlf

37 STILLINGSANNONCER Falck Healthcare søger psykologer Vi får flere og flere kunder og har rygende travlt! Vi søger derfor tre nye kollegaer på fuld tid, som kan hjælpe os med at løse de mange og forskellige psykologopgaver. Vi glæder os til at høre fra dig! Læs mere om stillingerne på under Job. Psykolog til familie- og behandlingsarbejde med børn og unge En af vores psykologer har fået andet job, og derfor søger vi en ny fast psykolog (32 t. pr uge), der har interesse for og gerne erfaring med udrednings- og behandlingsarbejde i forhold til børn og unge og deres familier. Stillingen er fysisk og organisatorisk placeret i Familiehuset & Børnenes Hus, som er en decentral enhed beliggende i Kerteminde. Vi arbejder relations- og ressourceorienteret med børn, unge og familier og varetager opgaver både i det forebyggende og behandlende felt. Den ledige stilling er på 32 t./uge. Se hvilke hovedopgaver stillingen indeholder på det fulde stillingsopslag på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Ansøgning sendes til Familiehuset & Børnenes Hus, Andekæret 149, 5300 Kerteminde eller via mail: [email protected], så vi har modtaget den senest den 2. maj 2011, kl Brønderslev Kommune, Familiecentret søger en psykolog på fuld tid Brønderslev kommunes Familiecenter er et familiebehandlingstilbud, som er en del af kommunens Børne- og familieafdeling. I Familiecentret er vi 12 medarbejdere og en leder. Vi arbejder med støtte, behandling og rådgivning til børn, unge og deres familier. Psykologens primære opgaver: Samarbejde med stedets øvrige psykolog og indgå i et tværfagligt samarbejde med pædagoger og socialrådgivere på Familiecentret. Psykologiske undersøgelser, kortere støttende samtaler, længerevarende familiebehandlingsforløb, forældrekompetenceundersøgelser, børneundersøgelser og krisesamtaler. Vi ønsker en kollega, som: Er autoriseret eller tæt på at være det. Kan arbejde med høj grad af selvstændighed i planlægning og udførelse af det daglige arbejde Vi tilbyder: En velfungerende arbejdsplads med mange faglige udfordringer, et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og hvor der er plads til humor, ekstern supervision og intern faglig refleksion. Løn og ansættelsesforhold: Efter gældende regler om ny løn. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse på hverdage hos leder Birgit Brinkmann, tlf eller psykolog Henning Hansen, tlf Ansøgning vedlagt relevante oplysninger sendes til Brønderslev Kommunes Familiecenter, Kornumgårdsvej 16, 9700 Brønderslev, senest 4. maj 2011 med morgenposten. Vi afholder ansættelsessamtaler 12. maj Såfremt du ikke har hørt fra os inden 19.maj, er din ansøgning ikke kommet i betragtning til jobbet. Oplysninger om Brønderslev Kommune og en udvidet annonce findes på [email protected] [email protected]

38 STILLINGSANNONCER GENOPSLAG: Visionær leder til Børn & Ungeklinikken Psykolog Sødisbakke, Mariager Psykolog søges pr. 1. juni 2011 eller efter aftale til Sødisbakke, Mariager. Vi søger en psykolog, som fagligt og hjerteligt interesserer sig for, hvor forskelligt mennesker kan være sat sammen. Du bliver en del af Sødisbakkes lille, men effektive konsulentkorps, som både arbejder for Sødisbakkes professionelle og for VISO den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Målgruppen er borgere med udviklingshæmning. Din primære arbejdsplads er i Mariager, men konsulenterne løser opgaver over hele landet. Dine nærmeste kolleger har derudover særlige kompetencer indenfor praksisforskning, supervision, koordinering, lovgivning, visitation, evaluering og dokumentation af socialt arbejde, journalistik og formidling. Konsulenterne refererer direkte til Sødisbakkes forstander. Dine arbejdsområder bl.a.: at udarbejde psykologiske profiler i forbindelse med VISO-opgaver samt beboere og brugere i Sødisbakkes tilbud at tilbyde samtaler med beboere især beboere med tilsynsdom at sparre med kolleger om psykologiske problemstillinger at tilrettelægge undervisningsforløb i udviklingspsykologi at deltage i vidensnetværk og fagrelevante, regionale udviklingsopgaver Yderligere oplysninger Forstander Klavs Persson, tlf Holstebro Kommune, børn & ungeklinikken søger snarest muligt en ny leder, som også selv vil udføre psykologfaglige opgaver. du forventes at være specialist i klinisk børnepsykologi eller specialist i psykoterapi. du brænder for selv - og sammen med dine kolleger - at udføre specialiseret psykoterapi i de sværeste sager om børn og unge, som kan dreje sig om svær omsorgssvigt, seksuelle overgreb (både offer og krænker) vold, tab og andre traumatiske begivenheder. du interesserer dig derudover for at yde konsulentbistand, supervision, udredninger samt rådgivning til unge på ungdomsuddannelser. Vi forventer, at du er fleksibel, handlingsorienteret og forandringsvillig, og at du vil værne om den terapeutiske fordybelse i et specialiseret psykologteam at du har evne til nærvær at du er konstant opsøgende og plejende med hensyn til nye opgaver du er velkommen til at kontakte psykolog ester solås Petersen på tlf eller pr. mail: [email protected] for at høre nærmere om børn & ungeklinikken. læs endvidere om os på se det fulde opslag på Ansøgning med relevante bilag fremsendes til organisation. [email protected] eller Holstebro Kommune, Hr-udvikling, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro senest den 4. maj 2011, kl I Holstebro Kommune bruger vi kultur som drivkraft for udvikling og vækst og til at skabe oplevelser for vore borgere og gæster. Vi tænker utraditionelt og satser med både hjerne og hjerte. Holstebro Kommune er landsdelens kraftcenter for kultur, uddannelse og erhverv. Vi er godt indbyggere og ansatte. HOLSTEBRO.DK Holstebro Kommune rådhuset 7500 Holstebro [email protected] Sødisbakke er en paraplyorganisation for ni bo-tilbud og et samværs- og aktivitetstilbud og er Region Nordjyllands specialsektor for udviklingshæmmede. Vores pædagogik bygger på et humanistisk menneskesyn med Gentle Teaching som overordnet reference, og vi har fokus på kompetenceskabende miljøer, faglige netværk samt musik og kultur som forudsætning for kvalificeret borgerservice til udviklingshæmmede. job.rn.dk her kan du læse mere om de ledige stillinger [email protected] SIDE 38 PSYKOLOG NYT NR

39 Side 4 FRIVILLIGT GENOPSLAG Qeqqata Kommunia søger Psykolog til PPR i Sisimiut Qeqqata Kommunia har besluttet at samle PPR afdelinger i Maniitsoq og Sisimiut til en større afdeling for derigennem at skabe faglighed og udvikling til gavn for brugerne. Derfor søger kommunen en psykolog til ansættelse i Sisimiut. PPR Sisimiut, som organisatorisk hører under Området for Uddannelse i Qeqqata Kommunia, består på nuværende tidspunkt af en ledende psykolog, en konsulent for specialundervisning og en kontoroverassistent. Målgruppen er børn og unge mellem 0-18 år, og der er fokus på tidlig og forebyggende indsats. PPR Sisimiut skal nu betjene byerne Sisimiut og Maniitsoq samt 6 bygder, hvorfor rejseaktivitet må påregnes. Vi forventer, at du: Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. Har erfaring med psykologisk arbejde med børn og unge i praksis. Har kendskab med PPR-opgaver og skoleområdet. Kan deltage i sparring med fagfæller. Vi lægger vægt på, at du: Har faglige visioner for det psykologfaglige arbejde med børn og unge. Er klar til at arbejde fleksibelt, engageret med psykologiske undersøgelser, rådgive, vejlede og supervisere. Har en anerkendende tilgang i arbejdet med fokus på at resultater skabes igennem dialog. Er samarbejdsvillig og har omstillingsevne. Er robust, tydelig og kan bevare roen i pressede situationer. Er åbent over for grønlandsk sprog og kultur. Vi kan tilbyde: En spændende stilling under stadig udvikling, som du kan være med til at præge. Et arbejde med mange faglige udfordringer og gode personlige udviklingsmuligheder. Et uhøjtideligt og godt fællesskab. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning er i henhold til de enhver tid gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Ved udsigt til ansættelse, vil der blive indhentet børneattest. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende psykolog Marianne L. Olsen, telefon (+299) , [email protected] Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, cv, udtalelser og referencer og straffeattest sendes senest den 22. april 2011 til Qeqqata Kommunia HR Afdeling Postboks Sisimiut [email protected] Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro søger nye frivillige rådgivere Er du cand.psych. eller stud.psych. på sidste del af studiet? Har du lyst til at engagere dig i en forening, der lægger vægt på kollegialt sammenhold og faglig udvikling? Har du interesse for narrativ, løsningsfokuseret og systemisk metode og lyst til at rådgive sammen med en kollega? Så er du måske den kollega, vi søger. Vi tilbyder: Engagerede kolleger Faglig udvikling gennem supervision og kurser Et spændende og udfordrende arbejde Arbejdstiden vil være 3-4 timer hver anden torsdag. Derudover må du være villig til at påtage dig mindre opgaver i forbindelse med foreningens drift. Ansøgningsfrist 5. maj Psykologisk Korttidsrådgivning Enghavevej 57 st København V eller pr. mail: [email protected] Psykolog søger nyt job 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 1 TR: Annette Broberg, [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 39

40 ClinicCare Web til psykologer Maskinel MAsKinel Magasinpost MAgAsinPost MMP Siden den første version blev udviklet til psykologer i 2002, har vi opbygget en stor erfaring, hvor seneste skud på stammen er den internetbaserede udgave af ClinicCare. Det giver dels den fordel, at systemet kan afvikles på alle computere (Windows,Mac/IPad), og dels at du kan tilgå dit system fra flere steder. Systemet er komplet skræddersyet til psykologer med stor fokus på netop at ramme det, som I har brug for. spar tid og penge Med over 500 psykologer er ClinicCare det mest udbredte system til psykologer. Samtidig er ClinicCare det næstmest udbredte system i den primære sundhedssektor. Mere end 800 klinikker og over 3000 brugere anvender i dag systemet fordi det er rentabelt, gennemprøvet og driftssikkert. ClinicCare gør det nemt at håndtere alle administrative rutiner i klinikken: klienter, aftaler, regninger, elektroniske fakturaer, journaler, dankort, kommunikation osv. ClinicCare er godkendt af MEDCOM og vil til stadighed opfylde de offentlige krav, der måtte være. Udover selve systemet tilbyder vi ClinicCare Facility, hvor klinikken kan få hjælp til følgende: Bookingservice, hvor du kan omstille telefonen til en telesekretær, som har adgang til din kalender og derfor kan håndtere aftaler og modtage beskeder. Regnskabsservice, hvor der igennem et samarbejde med et revisionsfirma tilbydes udarbejdelse af årsregnskab samt selvangivelse. Prisen udgør fra kr ,- ekskl. moms. Det er vores første prioritet, at I skal bruge minimal tid på administration. Derfor har vi bl.a. automatiseret alt, hvad der er muligt: F.eks. indlæses henvisninger og sendes Danmark regninger 100% automatisk. Hvis du vil være endnu mere fri for administration, kan du tilkøbe regningsservice, hvor vi bl.a. står for opfølgning af, om klienter/kommuner betaler. Du betaler markedets billigste pris (1.500,- til 4.000,- årligt), hvor du kan fravælge det faste supportabonnement, så du i stedet betaler for hver henvendelse. Vores support er effektiv, støttende og kompetent. I 2010 har vi løst 93% af samtlige henvendelser i første opkald. Den gennemsnitlige ventetid i supporten er 23 sekunder. Hvis du i forvejen har et andet system, vil data kunne overføres til ClinicCare. Ring til os på tlf , eller besøg vores hjemmeside ( hvor du kan bestille materiale eller en demonstration af programmet. Der er også mulighed for at få oprettet en prøveversion, så du kan se, hvor let det er. Al henvendelse til: Dansk dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. tlf Novolog Gothersgade København K [email protected]