Lærerplanstemaer KROP & BEVÆGELSE

Transkript

1 Lærerplanstemaer Dagplejens værdier er tryghed, nærhed og omsorg. Vi ønsker at forholdet mellem dagplejeren og børnene er præget af varme, tillid og gensidig kontakt. At hverdagen er gennemsyret af varme og omsorg. Alt dette som fundament for arbejdet med; KROP & BEVÆGELSE Vi triller, kryber og kravler går og løber tager tøj af og på med hjælp kravler op og ned gynger, balancerer bevæger os på forskellige underlag er bevidste om forskellige og benævner legemsdele klarer aktiviteter der udfordrer finmotorikken f.eks. Tegner, fingermaling, sætter perler på snor spiser selv, hælder op, smører mad

2 SOCIALE KOMPETENCER Føler sig tryg kan vise omsorg for andre kan give og modtage knus kan dele med andre lærer at genkende egne følelser hos andre børn og de voksne lærer at udtrykke over for andre børn hvordan det har det leger med andre kan vente på tur har glæde af fælles aktiviteter, lege, synge, bage, tegne, gå ture m.v.

3 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Føler sig tryg ved de personer der indgår i dagplejens hverdag kan give udtryk for følelser har tillid til at det bliver hørt og forstået har tillid til sig selv, udstråler " jeg er " kan vente lidt med at få sine behov opfyldt kan lege alene kan udføre små opgaver, f. Eks " kan du hente dine sko? "

4 SPROG Viser glæde ved at høre kendte stemmer gentager lyde og senere ord begynder at bruge sproget til at få sine behov dækket kan lide at synge, rim og remser, kigge i bøger, få fortalt historie sætter ord på egne følelser f. Eks " mig ked af det " begynder at sætte ord sammen til sætninger begynder at fortælle hvad det tegner, leger mv.

5 KULTURRELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Kan være spontan og bruge sin fantasi kan eksperimentere med klodser, puttekasse, legoklodser m.v. får erfaring med forskellige materialer og deres forskellighed kan lide at synge og høre musik får mulighed for at lege rolleleg og klæde sig ud

6 NATUREN OG NATURFÆNOMENER Genkender steder hvor barnet ofte kommer, finder vej lærer at bruge sine sanser lærer at nyde at være i naturen, lege og gå ture er nysgerrig på at udforske vejret, sol, regn, blæst, sne kan indentificere lyde oplever glæde ved fordybelse i naturen og skaber ting af matrialerne kender forskel på sti, vej, park, skov, strand m.m.

7 Børnemiljø Et godt børnemiljø fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Børnemiljøet udgøres af det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø. Det er tre synsvinkler, som har mange indbyrdes sammenhænge. En helhedsforståelse Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø er ofte sammenhængende og har stor indflydelse på hinanden, derfor er det uhensigtsmæssigt at lave for stramme opdelte definitioner. Eksempelvis påvirker et dårligt fysisk børnemiljø både det psykiske og æstetiske miljø. For at sikre at alle synsvinkler bliver tilgodeset i processen, kan det alligevel være rart at knytte nogle vejledende betegnelser til hver af dem. Det fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indretning, indeklima, hygiejne, udearealer, lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler. Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne, og det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljøbidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag.

8 Æstetisk børnemiljø. Hvordan børn sanser og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem. Hvordan rum og rammer, kan være med til at understøtte aktiviteter, læring, adfærd og social trivsel. I arbejdet med det æstetiske børnemiljø kan man kigge på: Materialitet, lys og lyd Er gulve, vægge og møbler hårde, kolde, varme, bløde, indbydende eller afvisende? Hvordan lyder borde og stole når man bruger dem? Er der både lys til at koncentrere sig ved, til at orientere sig ved og til at slappe af ved? Er lys og lyd med til at skabe en rar atmosfære i rummet og understøtter lys og lyd den aktivitet, der skal foregå? Er lyset for eksempel for skarpt eller dunkelt eller er der meget larm? Indbyder møblernes materialer til at man opholder sig i dem? Er sofaen f.eks lavet af blødt stof, kradsende uld eller glat og koldt læder? Giver møbler, opslagstavler etc. genskin? Udsmykning og indretning Inviterer møblerne og indretningen til socialt samvær? Inviterer rummene og rammerne til en speciel adfærd? Kan man aflæse hvor må man lege vildt, hvor man skal være stille eller hvor man kan arbejde koncentreret? Kan møbler, lyd og lys bruges til at skabe rum i rummene?

9 Psykisk børnemiljø Relationer mellem børnene: Børns leg med hinanden Drilleri og konflikter Hjælp og støtte til hinanden Relationer mellem voksne og børn: Om børn er glade for de voksne De voksnes nærvær og lydhørhed Anerkendelse Om/ hvordan der tales med børnene Børns medbestemmelse Omsorg Opmærksomhed Børns inddragelse i hverdagens gøremål Trivsel: Børnene er glade og godt tilpas Børnenes selvstændighed Børnenes trivsel

10 Fysisk børnemiljø Et fysisk godt børnemiljø skal have den rette mængde plads til udfoldelse og rum for udfordringer. Børnene skal opleve vejrets skiften, sol og vind og ikke mindst årstidernes forskellighed og muligheder, såsom kastanjer, sne, blade, is og mudder. Der skal være plads til de stille og de vilde, de store og de små. Børnene skal opleve, at der er plads til projekter, gode ideer skal kunne føres ud i livet. Der skal være en stemning af virkelyst og foretagsomhed, en stemning som er vigtigere en opry d- delighed og struktur. Der skal være mulighed for at børnene kan søge grænserne for egen formåen og under sikre forhold. Det er vigtigt, at børnene lære deres egne formåen og begrænsning at kende, for der igennem at lære hvor dets styrker og udviklingspotentialer ligger. Indendørs er det vigtigt, at der er plads til både fordybelse og udfoldelse. Rummene kan med fordel være funktionsopdelte og skal bære præg af de aktiviteter som skal foregå. De fysiske ramme skal appellere til børnenes fantasi og kreativitet via enkelthed, plads, lys og glade farver.

11 lærerplanstemaer Personlig udvikling. Mål for læring: At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage initiativer. At barnet opfatter sig selv som en værdifuld deltager. At barnet opfatter sig som medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab. At glæde sig sammen med barnet over de fremskridt og forandringer som det magter. Pædagogiske overvejelser: For at barnet kan mestre forskellige personlige kompetencer, er det vigtigt, at det har et godt selvværd, dette er en forudsætning for at føle sig som et helt menneske. Tiltænkte aktiviteter inden for området: Være engagerede og motiverede voksne, der skaber rammer for: Styrkelse af barnets selvværd, ved at give det opgaver det kan magte. Styrkelse af barnets følelsesmæssige og begrebsmæssige udvikling. Give mulighed for at barnet kan udforske og overskride egne grænser. Anerkendelse, kærlighed, ros, respekt i hverdagen Stille krav og give børnene udfordringer og ansvar. Eksempel på en aktivitet: I en påklædningssituation udvikler barnet sig ved at være aktiv deltager. Barnet stimuleres via sin nysgerrighed og iagttagelser, i forhold til de øvrige børn og voksne. Barnet lærer at begå sig i hverdagen blive selvhjulpen. Særlig indsats i forhold til børn med særlige behov: o Give udsatte børn oplevelse af nærhed, tillid, tryghed og værdifuldhed. Dokumentation og evaluering: Synlighed og respekt for barnets kunnen. Den tætte forældrekontakt Barnets bog. Supervision af det pædagogiske personale. Refleksion i legestuegrupperne.

12 Sociale kompetencer: Mål for læring: Barnet kan give udtryk for egne behov og grænser. Føle, acceptere og vise forståelse for andres behov og deres forskelligheder. Indgå i et fællesskab og tage ansvar for egne handlinger. Skabe venskaber. Styrke barnets selvværd. Pædagogiske overvejelser: For at opfatte sig som en del af et fællesskab, skal barnet kunne begå sig socialt. Barnet skal være i stand til at danne venskaber og lære at være aktiv deltagende i en gruppe. Tiltænkte aktiviteter inden for området: Den voksne som en god rollemodel der skaber rammer for: Gode og stimulerende legemiljøer. Fri leg/rollelege Fællessamlinger Aldersopdelte aktiviteter. Ture ud af huset. Aktiv deltagelse i hverdagens gøremål. Eksempel på en aktivitet: Spisesituationen: Der dækkes bord, maden hentes, siddepladserne fordeles, gå til bords, spise. Måltidet er stedet for social læring. Der er mange samtaler ved bordet og måltidet er i høj grad skueplads for de voksnes videregivelse af normer, kultur og erfaringer. Særlig indsats i forhold til børn med særlige behov: Planlagte aktiviteter i mindre gr. Tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkesider. Supervision fra fagpersoner. Dokumentation og evaluering: Daglig forældrekontakt Barnets bog Udstillinger Beskrivelse, dokumentation og foto på opslagstavler. Nyhedsbreve Supervision -refleksion i legestuegrupperne.

13 Sprog: Mål for læring: Barnets mulighed for at udvikle sit sprog igennem aktiviteter. At støtte og udvikle barnets interesse og nysgerrighed for sproget. At give barnet mulighed for, igennem sproget, at interagerer i fællesskaber. Pædagogiske overvejelser: Sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Barnet skal støttes i at udvikle sit ordforråd, kunne forstå og forklare sig og derved indgå i verbale fællesskaber. Aktiviteter inden for området: Den voksne som aktiv sproglig deltager ved: Daglig børnesamling. Højtlæsning - Rim og remser. Sang Musik - Spil Teater - Skrive - Tegne. Skabe ro og rammer til aktiviteterne. Eksempel på en aktivitet: Der lægges vægt på at fortælle hinanden oplevelser o. lign. Vi læser, synger, rim /remser, forskellige små bevægelseslege og benævnelse af den verden der omgiver barnet. Særlig indsats i forhold til børn med særlige behov: Danne små gr. hvor aktiviteterne foregår. Anvende specialpædagogisk materiale. Specialindsats af talepædagog og motorikkonsulent. Dokumentation og evaluering: supervision af relevante fagpersoner. refleksion i legestuegrupper.

14 Kulturelle udtryksformer og værdier: Mål for læring: Barnets mulighed for at få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og adgang til kunstneriske tilbud. At børnene har adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. Udnytte og bruge sanser via musik, tegning, drama m.m. Pædagogiske overvejelser: Gennem mødet med forskellige udtryksformer - såvel kunstnerisk som kulturelt, lærer barnet, at forstå sin omverden og samtidig få ny erfaringer og viden. Tiltænkte aktiviteter inden for området: Musikoplevelser - Spontan og planlagt sang - Lytte til musik sanglege. Udflugter: - Teaterbesøg - Gåture i nærmiljøet Skov - Udflugter til kulturelle oplevelser. Fortællinger der hører til de steder vi besøger. Kreative emner: - Gribe børnenes spontane lyst. Tilgængelige materialer - Emneuger Litteratur: - Højtlæsning, tilgængelige bøger til læsning. Rollelege: - Skabe rum/rammer for leg/rollelege. Eksempel på en aktivitet: I rollelegen har barnet mulighed for at afprøve og eksperimentere med forskellige roller. Børnene bestemmer selv indhold, regler og værdier. I legen udvikles deres sprog, motorik og fantasi. De bearbejder følelser, oplevelser og lærer at indgå i sociale sammenhænge. Særlig indsats i forhold til børn med særlige behov: Mindre grupper med planlagte aktiviteter, der tager udgangspunkt i barnets stærke sider. Dokumentation og evaluering: Daglig forældrekontakt Udstillinger/ fotoudstilling Skrive dagens oplevelse på tavlen Nyhedsbreve Barnets bog Supervision Refleksion i legestuegrupperne.

15 Natur og naturfænomener: Mål for læring: At børnene ofte færdes i naturen At børnene får kendskab, oplevelser, respekt og glæde for naturen og miljøet. At børnene kan færdes ude i al slags vejr i naturen og gøre brug af den. Pædagogiske overvejelser: Børnene skal have mulighed for at opleve naturen på alle årstider. Naturen er en legeplads hvor fantasi, fordybelse og samvær giver mulighed for forståelse. Barnet udfordres på flere plan både kropsligt og mentalt. Den voksne skal som rollemodel vise barnet, hvordan man bruger naturen som et eksperimentarium og legerum der danner en varig interesse, respekt og ansvarlighed for naturmiljø. Tiltænkte aktiviteter inden for området: At færdes ude hver dag - Ture ud af huset Tema om naturen - Arbejde med årstiderne. Aktiviteter i natur og naturværksted og omkring bålsted Kendskab til miljøet. Eksempel på en aktivitet: En tur i skoven for at opsamle blade, kastanjer. Kigge på skovens insekter og dyr. Lave små collager af de indsamlede ting. Særlig indsats i forhold til udsatte børns læring: Små børnegrupper hvor oplevelserne bliver mere intense. Støtte barnet i at, overskue og magte aktiviteten. Dokumentation og evaluering: Daglig forældrekontakt Udstillinger Beskrivelse af hverdagens oplevelse på forældretavle. Barnets bog. supervision. Refleksion i legestuegrupperne.

16 Krop og bevægelse: Mål for læring: Glæden ved kendskab og brug af sin krop. Motion og kost som betydning for sundhed. Styrke børnenes indlæring ved brug af sanser og motorik. Pædagogiske overvejelser: Fysisk udfoldelse er ikke kun bevægelse, men også en sanselig adgang til oplevelser. For at opnå sunde glade børn, skal de have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og præsenteres for fin- og grov motoriske aktiviteter både ude og inde. Vi skal have fokus på ernæring og hygiejne. Tiltænkte aktiviteter inden for området: Grov og finmotoriske lege og aktiviteter både ude og inde. Bruge naturen dagligt Af og påklædningssituationen Tema om krop og bevægelse. Eksempel på en aktivitet: Både ude og inde skal der være muligheder hvor børnene kropsligt kan udfordres. Der er afgrænsede områder, hvor der er mulighed for stilleleg og fordybelse. Der er områder for mere fysisk udfoldelse som: Boldspil, cykle, gynge, klatre og balancelege. Særlig indsats i forhold til børn med særlige behov: Små børnegrupper hvor aktiviteten er tilpasset det enkelte barn Støtte barnet i at, kunne overskue og magte aktiviteterne. Screening af det enkelte barn. Bistand af relevante fagpersoner. Dokumentation og evaluering: Daglig forældrekontakt - Udstillinger Beskrivelse af aktiviteterne på tavlen. Barnets bog. supervision Refleksion i legestuegrupperne.