Sårbare unge med psykiske problemer

Transkript

1 MESTRINGSTILBUD TIL SÅRBARE ELEVER MED PSYKISKE PROBLEMER PÅ GØGLERPRODUKTIONSSKOLEN I AARHUS Mentor Linjelærer og vejleder Sårbare unge med psykiske problemer Psykolog JYSKPSYKOLOGCENTER Udarbejdet af itracks (i2minds) michael@i2minds.dk

2 1 Hvad handler det om I et år fra august 2012 til juni 2013 har unge, sårbare elever med psykiske problemstillinger på Gøglerproduktionsskolen i Aarhus haft en særlig mulighed for at deltage i et såkaldt mestringsforløb, der består af en kombineret social- og psykologfaglig støtte og hjælp. Formålet med mestringsforløbet er igennem et intensivt forløb at forbedre muligheden for, at sårbare unge med psykiske problemstillinger tidligt lærer at takle og mestre deres personlige barrierer for at komme i uddannelse og beskæftigelse samt at forbedre deres generelle livskvalitet. Mestringstilbuddet er etableret i samarbejde mellem Gøglerproduktionsskolen i Aarhus og Jysk Psykologcenter med puljestøtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø. Målet med projektet er udover konkret at hjælpe et antal unge elever på Gøglerproduktionsskolen at udvikle og afprøve en model for, hvordan et tilbud til unge med psykiske problemstillinger bedst sammensættes og gennemføres, så det hænger sammen med den unges hverdag med skole og uddannelse samt giver den optimale effekt både på kort og lang sigt. Baggrunden for projektet er, at sårbare unge med psykiske problemstillinger desværre er en voksende gruppe, som har det svært i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Særligt produktionsskoler som Gøglerproduktionsskolen i Aarhus oplever en øget tilgang af unge med psykiske problemstillinger, men også ungdomsuddannelserne har voksende udfordringer i forhold til denne gruppe af sårbare unge. Modelfoto Udfordringen er, at mulighederne for hurtig effektiv hjælp er begrænset for sårbare unge med psykiske problemstillinger, særligt for unge under 18 år, hvor den eneste mulighed ofte er forældrebetalt psykologindsats. For unge over 18 år er mulighederne også begrænsede, fordi de traditionelt falder mellem to stole, henholdsvis psykiatriens definerede målgrupper (da de ikke er syge) og uddannelse- og beskæftigelsestilbud (da deres vanskeligheder gør dem ude af stand til at deltage i den slags tilbud. Samtidig er der ofte lange ventetider på fx psykologhjælp, hvis den unge går traditionelle veje fx via egen læge. Derudover oplever de unge ofte en manglende sammenhæng mellem deres dagligdag med skole eller uddannelse og et adskilt samtaleforløb hos en psykolog.

3 2 Hvem deltog, og hvor tilfredse var de I alt 30 elever fra Gøglerproduktionsskolen deltog i projektets mestringsforløb og fik efter indledende samtaler med en mentor på Gøglerproduktionsskolen tilbudt at få særlig psykologhjælp hos Jysk Psykologcenter. I skoleåret 2012/13 var 366 elever indskrevet på Gøglerproduktionsskolen i kortere eller længere tid heraf havde skolens mentor kontakt med 80 elever med særlige behov for støtte og vejledning. Det var blandt disse 80 elever, at skolens mentor spottede de 30 elever, som havde særlige psykiske problemstillinger og samtidig kunne motiveres til at modtage psykologhjælp. Ideen bag mestringstilbuddet er at tilbyde deltagerne et gruppeforløb med en psykolog, som Jysk Psykologcenter har gode erfaringer med i forhold til målgruppen (unge med angst, depression og lavt selvværd). Af de 30 elever gennemførte 21 af dem et forløb, mens 9 elever stoppede undervejs. Af de 21 elever gennemførte 14 af dem et gruppeforløb kombineret med gennemsnitligt 4 individuelle psykologsamtaler og 5 mentorsamtaler. 7 deltagere gennemførte alene et individuelt forløb med et sted mellem 4 og 10 psykologsamtaler. Årsagen til, at de 7 alene fulgte et individuelt forløb, skyldes, at psykologen vurderede, at disse unge ikke vil kunne indgå i eller profitere positivt af et gruppeforløb på grund af deres problematik, manglende sociale færdigheder og/eller at deres gennerelle funktionsniveau vil blokere for deres deltagelse og en god gruppedynamisk proces. En læring fra projektet er derfor også, at der allerede ved første mentorkontakt skal øget fokus på at spotte elever, som egner sig til gruppeforløb, men også at der på Gøglerproduktionsskolen er elever med alvorligere psykiske problemer kombineret med dårlige sociale færdigheder og et lavt funktionsniveau, som gør det umuligt for dem at deltage i et gruppeforløb. Figur 1 - Mestringsforløbet trin for trin med angivelse af forløbsdeltagelse og gennemførelse

4 3 Hvem deltog i forløbet Af de 30 elever fra Gøglerskolen, som deltog i forløbet, var 60% kvinder og størstedelen i alderen år, hvor den yngste deltager var 16 år og den ældste 24 år. Mange af deltagerne havde flere problematikker primært fordelt på lavt selvværd, angst og depression. 43% havde problemer med lavt selvværd, 40% depression og 37% angstproblematik. I forhold til de angstramte så havde en større del af disse en socialfobi, hvilket erfaringsmæssigt er en alvorlig barriere for fx klasseundervisning og gennemførelse af uddannelsesforløb. Men samtidig er socialfobi en angstproblematik, hvor gruppebaserede forløb med fokus på psykoedukation og eksponering kan skabe meget positive forbedringer. En læring fra projektet er, at det især er unge med ovenstående problematikker, som kan profitere af og gennemføre et gruppeforløb. Deltagere med andre problematikker som fx impuls- /vredeshåndtering, ADHD og egentlige personlighedsforstyrrelser fungerer ikke i et gruppebaseret mestringsforløb. De skal enten have et individuelt forløb eller - i alvorligere tilfælde - visteres/hjælpes videre til egentlig psykiatrisk behandling. Hvor tilfredse var deltagerne med forløbet Deltagerne evaluerede efter afsluttet mestringsforløb deres tilfredshed med forløbet. Resultatet af målingen viser, at der overordnet var meget stor tilfredshed med forløbet og den støtte/ hjælp, deltagerne fik fra mentor og psykolog. Overordnet er 80% af deltagerne i høj eller betydelig grad tilfredse med forløbet, mens tilfredsheden med mentor, psykolog og Gøglerproduktionsskolens støtte er tilsvarende høj eller højere. I deltagernes vurdering af egen indsats ses en mindre positiv tilkendegivelse, men hele 45% af eleverne var i høj eller betydelig grad tilfredse med egen indsats, og kun 15% var i ringe grad eller slet ikke tilfredse med egen indsats. En positiv vurdering af egen indsats er særlig vigtigt, da den afspejler en positiv selvopfattelse, som ofte er en afgørende faktor for sandsynligheden for, at et menneske klarer personlige vanskeligheder. Figur 2 - Hvor tilfreds er du overordnet med dit forløb? (N=20) I nogen grad 20% I betydelig grad 25% I høj grad 55%

5 4 Hvad virker Et mål med projektet er at udvikle og afprøve en model og metode for et mestringstilbud, der bedst muligt hjælper unge elever med psykiske problemer. Derfor har der i projektet været meget fokus på at samle op på erfaringer og løbende tilpasse fremgangsmåden, samt at måle på, om mestringstilbuddet har den forventede positive effekt i forhold til deltagernes tilstand og muligheder for at gennemføre en uddannelse og/eller indgå på arbejdsmarkedet. Erfaringer med et mestringsforløb Overodnet består mestringstilbuddet af en kombineret social- og psykologfaglig indsats, som elever på Gøglerproduktionsskolen får tilbudt i en begrænset periode, sideløbende med at de unge følger deres ordinære forløb på skolen. Den primære støtte og hjælp leveres i et tæt samarbejde mellem en mentor placeret på Gøglerproduktionsskolen og erfarne psykologer, som i dette projekt kommer fra Jysk Psykologcenter. Psykologerne har 15 års erfaring med særlige gruppebaserede forløb for mennesker med angst og depression. Helt centralt for mestringstilbuddet er en idé om, at den unge skal være en del af et sammenhængende forløb uden oplevelse af ventetid, mistillid og manglende gennemgående støtte, som desværre ofte er tilfældet for den mere opdelte hjælp, der ellers tilbydes unge sårbare. En hjælp som ofte er adskilt fra deres hverdag i skole og uddannelse. Med afsæt i erfaringerne fra projektet er der udviklet en procesmodel, der beskriver de enkelte trin, som projektets erfaringer har vist vigtige i et mestringsforløb. En model som har særlig fokus på at håndtere det helt særlige behov for sammenhæng og samarbejde mellem de involverede fagfolk omkring hjælp og støtte til den enkelte elev (lærer- mentor- psykolog). Projektets anbefaling er, at denne model tages i betragtning og anvendes i lignende projekter og tiltag på andre skoler og uddannelsessteder. Modellen er vist i ovenstående figur 1. Figuren viser, at et mestringsforløb består af en række trin, som alle er vigtige. Ikke mindst overgangene mellem de enkelte trin. Figur 3 - Dialog og samarbejde omkring støtten til den enkelte unge sårbare elev

6 5 Mestringsforløb trin for trin I nedenstående er de vigtigste trin kort beskrevet en mere detaljeret uddybning findes i evalueringsrapporten for projektet. 1. Spotte elever Det er afgørende, at både skolens lærere/vejledere og mentor er klædt på til og kan samarbejde omkring at spotte elever med særlige problemer og vanskeligheder. Det kan være en svær øvelse, da unge med fx socialfobi og lavt selvværd ofte gemmer sig og undgår kontakt/at blive set. 2. Etablere tillid og kontakt Unge med psykiske problemer har ofte en negativ historik, mistillid/opbygget modstand eller manglende kendskab til, at det er muligt at få hjælp og at hjælpen rent faktisk nytter. Når man har spottet en elev, er første skridt derfor at få skabt en tillidsfuld kontakt til den unge og ad den vej afklare hans eller hendes problemer samt skabe en motivation for at tage imod hjælp. Det handler ikke mindst om at skabe en grundlæggende tillid om, at der faktisk er hjælp at hente for den unge. Erfaringen fra Gøglerproduktionsskolen og projektet er, at det bedst sker gennem en mentor, som på en gang er tæt på Modelfoto elevernes hverdag på skolen og derfor er tilgængelig, men samtidig er adskilt fra elevernes undervisningssituation (neutral). Centralt for mentorrollen er, at en mentor har kontakt med og hjælper elever med andre problemer end dem, der er målgruppen for et mestringsforløb. Erfaringen fra projektet er netop, at mentoren har en vigtig funktion i forhold til at vurdere (filtrere), hvilke elever, der har brug for en indledende forsamtale med psykolog for yderlig afklaring. Erfaringen viser, at omkring halvdelen af de elever, mentoren har kontakt med, har brug for anden socialfaglig støtte og hjælp og atter andre lykkes det ikke at motivere til at få hjælp trods et åbenlyst behov.

7 6 3. Forsamtale og visitering Psykologen har den nødvendige faglighed og erfaring til at kunne udrede den unges problematik og vurdere sværhedsgraden af den. Det sker ved en indledende forsamtale, hvor psykologen gennem samtale og særlige afklaringsskemaer udreder og drøfter muligheder for hjælp. Psykologen har i visiteringen en særlig opgave i forhold til at afklare, om den unge elev kan deltage i et gruppeforløb. Det handler grundlæggende om at vurdere, om elevens problematik, sociale færdigheder og generelle funktionsniveau gør ham eller hende i stand til at indgå i et gruppeforløb. På dette trin er det vigtigt, at man fastholder den opbyggede tillid og motivation hos eleven for at modtage hjælp. Det sikrer man bl.a. ved at have en tæt dialog mellem mentor og psykolog, men fx også ved at mentor i visse tilfælde følger en elev til første samtale(r) med psykologen. Derudover er det afgørende, at der kun går få dage fra, at mentoren indgår en aftale med eleven om mulig psykologhjælp, til, at eleven modtager sin første forsamtale med psykologen. 4. Psykologforløb Eleven vil, afhængig af om han eller hun deltager i et gruppe- eller individuelt forløb, i en periode på uger følge en koncentreret psykologforløb typisk med en undervisningsdag eller samtale pr. uge. Erfaringen er, at gruppeforløb med 6-8 deltagere er en meget effektiv indsats i forhold til unge med angst og depression, hvis de unge har de nødvendige sociale og funktionelle færdigheder til at indgå i en gruppe. Gruppeforløbet har fokus på undervisning i sammenhænge mellem udvikling og vedligeholdelse af depression, lavt selvværd eller angstlidelse underbygget af kognitiv adfærdsterapi samt metoder og teknikker fra ACT herunder psykoedukation og eksponering. Ofte vil gruppeforløbet skulle kombineres med 3-5 individuelle psykologsamtaler typisk før og efter gruppeforløbet. Vigtigt i dette trin er, at eleven sideløbende med psykologforløb deltager i undervisningen på skolen, og at eleven oplever en tæt sammenhæng mellem skole og psykologforløb, hvilket bl.a. sikres gennem løbende samarbejde og dialog mellem mentor og psykolog, men også elevens primære lærere. 5. Opfølgning Når eleven slutter et psykologforløb, er det afgørende for en blivende effekt samt fastholdelse af en positiv progression, at skolen via mentor i samarbejde med elevens lærere og vejledere giver eleven den nødvendige støtte og vejledning til at fortsætte hverdagen på skolen. Det kan være støtte til at løse eventuelle sociale og faglige problemer, men også at fastholde elevens motivation og positive oplevelse af selv at kunne mestre udfordringer eller opsøge hjælp, hvis det brænder på.

8 7 Det har givet hende så meget overskud, at hun har kunnet deltage i undervisningen og er gået ind i skolens elevråd og bidraget med go energi og initiativ. På nuværende tidspunkt har hun yderligere fået overskud til at søge ind på gymnasium med motivation. Han er lige kommet tilbage fra to ugers praktik hos en bager, hvor han har stået med armene i dej til albuen. (og det er vist store ting for ham at få noget på hænderne). Det fortæller han mens han smiler. Det var meningen han kun skulle være der i en uge, men han valgte at forlænge. Kilde: To skriftlige udsagn fra lærere på Gøglerskolen om elever, der har deltaget i mestringsforløbet (lettere redigeret form fx er alle navne udeladt). Se i øvrigt evalueringsrapporten. Effekten af et mestringsforløb Evalueringen af effekten af et mestringsforløb kan gøres op på flere måder, men i sidste ende handler det om, hvorvidt forløbet har en mærkbar positiv betydning for den unges liv på kort og lang sigt; oplever den unge færre personlige vanskeligheder og forbedrede muligheder for at kunne gennemføre en uddannelse og/eller varetage et arbejde. Ovenstående citater viser, at de lærere, som har den daglige kontakt med mestringsforløbets deltagere, oplever en positiv effekt. Spørger man deltagerne selv, viser deres selvevaluering fra projektet en generel meget positiv vurdering af den effekt mestringsforløbet har haft på deres situation. 75% af deltagerne, som gennemførte forløbet, mener, at deres problemer i høj eller betydelig grad er blevet mindre, mens kun 10% fortæller, at det er sket i ringe grad. Samtidig angiver 45%, at deres familie og sociale omgangskreds har tilkendegivet, at de oplever en positiv forbedring, og 60% af deltagerne mener, at deres mulighed for at tage en uddannelse eller varetage et arbejde er styrket efter at have deltaget i forløbet. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at eksperter inden for psykologi og stresshåndtering påpeger, at stressbelastningen reelt reduceres i det øjeblik, mennesker har en mere positiv oplevet indstilling og en stærkere opfattelse af, at de kan klare situationen. Af samme grund er deltagernes positive opfattelse af sig selv et sandsynligt vidnesbyrd for, at de fremover vil være bedre i stand til at håndtere egne udfordringer og ubehagelige situationer. En anden vigtig effekt af elevernes deltagelse i mestringsforløbet, som mentor i særdelshed har observeret, er, at eleverne efterfølgende har udvist en forbedret evne til at vurdere egne muligheder og begrænsninger. En evne, som bl.a. er vigtigt i forhold til valg af uddannelse. Deltagerne har også lært at opsøge og modtage hjælp, hvilket udtrykker en udvikling af deltagernes evne til egen omsorg, hvilket er alt afgørende for en langvarig effekt.

9 8 Projektet har desværre ikke mulighed for at evaluere på den langvarige effekt af forløbet. Hverken i forhold til den enkelte deltagers vurdering af egen tilstand fx i hvilken grad at deltagerne i mestringsforløbet fortsat oplever en forbedring i deres situation efter et år, eller om de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde på længere sigt. Deltagernes uddannelse- /beskæftigelsessituation ved projektets afslutning august 2013 viser, at 30 % af de 21 elever, der har gennemført forløbet, fortsat går på Gøglerproduktionsskolen eller anden produktionsskole, mens 38% er i gang med en uddannelse og 10% er i arbejde. 3 ud af 21 elever er forsat i særlige forløb eller egentlig psykiatrisk behandling. Et resultat af projektet er derfor, at ingen af de deltagende elever fra Gøglerproduktionsskolen umiddelbart er endt uden at være en del af et forløb eller er kommet i beskæftigelse, hvilket ellers ofte sker for en del elever med psykiske problemstillinger, siger erfaringerne. Endvidere skal det bemærkes, at deltagerne fra projektet med helt særlige behov for ekstra hjælp er spottet og hjulpet videre, hvorfor der fortsat er muligheder for en reel positiv forbedring af deres situation. Figur 4 -. I hvor høj grad oplever du, at forløbet har styrket dine muligheder for at klare din hverdag (fx i forhold til skole/uddannelse, arbejde og sociale sammenhænge)? (N=20) Slet ikke 5% I høj grad 15% I nogen grad 30% I betydelig grad 50%

10 9 Hvad koster det Erfaringer og evaluering af mestringsforløbet viser, at der er en positiv effekt på kort sigt, samt at der forventes en positiv effekt på længere sigt. Spøgsmålet er: Hvad skal der til af ressourcer for at skabe denne positive effekt? Eller mere præcist: Hvad koster det?. Opgørelsen af ressourceforbruget i projektet viser, at de primære ressourcer naturligt nok går til mentor- og psykologindsatsen. Det er en særlig udfordring at opgøre mestringstilbuddets isolerede behov for mentorressourcer, da mentorfunktionen varetager støtte- og vejledning for langt flere elever end blot de elever, der deltager i mestringsforløbet. En optælling viser, at mentoren på Gøglerproduktionsskolen havde kontakt med ca. 80 elever ud af de 366 elever, der i kortere eller længere tid var indskrevet på skolen i skoleåret 2012/13. Lidt over halvdelen af de 80 elever havde behov for særlige tilbud heraf har 30 fået tilbudt og 21 gennemført et psykologforløb (mestringsforløb). Erfaringen fra Gøglerskolen og projektet er, at der er behov for en fast mentorfunktion på en produktionsskole med minimum en halvtidsmentor optimalt en fuldtidsmentor. En del af arbejdstiden vil/skal mentoren bruge på at støtte elever med særlige psykiske problemstillinger, og her vurderer projektet, at behovet er ca. 5 mentor- samtaler pr. elev, som deltager i et psykologforløb. Dertil kommer mentortimer til koordinering og samarbejde med psykolog og skolens lærere/vejledere. Med hensyn til behov for psykologressourcer, kan disse enten etableres internt eller som i dette projekt via et eksternt samarbejde. Uanset valg så har projektet lavet følgende opgørelse af behovet for psykologressourcer for at gennemføre et gruppeforløb med 8 deltagere. Opgørelsen kan give et fingerpraj om, hvad der skal til for at etablere dette psykologtilbud, men omfatter ikke omkostninger til fx lokaler, generel planlægning og administration. Tabel 1 - Estimering af pris for psykologhjælp ved gennemførelse af gruppebaseret mestringsforløb for 8 deltagere Gruppeforløb med 8 deltagere Aktivitetsniveau psykologforløb Time- forbrug Timepris Omkostninger i alt Omkostning pr. deltager Timer Kr. Kr. Kr. 10 kursusgange á 5 timer* 75 * 800 kr ** kr 4 samtaler pr. deltager * kr ** kr Administration og koordinering Mentor etc. (3 timer pr. deltager) kr kr I alt kr kr * Der er i beregningen afsat ekstra psykologressource i 50% af timerne bl.a. for at understøtte effektiv eksponeringstræning. ** For alle samtale- og undervisningstimer er indregnet tid til forberedelse/journalnotat, derfor timepris 800 kr., som svarer til gældende sygesikringstakst for psykologer.

11 10 Opsamling og anbefalinger Projektet har isoleret set været en succes. 21 elever har gennemført et mestringsforløb, som har haft en positiv indflydelse på den enkelte deltagers situation og muligheder for håndtere de særlige udfordringer, der følger med, når man lider af angst, depression og/eller lavt selvværd. Projektet peger på, at det nytter at sætte tidligt ind i et ungt menneskes liv, hvor han eller hun tidligt kan lære at håndtere personlige udfordringer. Men også tidligt kan lære at kende til egne muligheder og begrænsninger samt ikke mindst opnå erfaring med og tillid til at opsøge og modtage hjælp, når det brænder på. Udover at hjælpe en gruppe unge elever på Gøglerskolen, har projektet gjort sig nogle gode erfaringer i forhold til, hvordan et mestringsforløb kan tilrettelægges og gennemføres udtrykt i bl.a. en konkret trinvis procesmodel til brug for efterfølgende projekter og tiltag. Særlige anbefalinger fra projektet, som bør fremhæves Etablér et sammenhængende tilbud, der bygger på et tæt samarbejde mellem lærere/vejledere - mentor psykolog. Nødvendigt med mentorfunktion på skole/uddannelsessted, der kan fungere som bindeled mellem alle mestringstilbuddets parter og varetage den helt særlige opgave med at støtte og hjælpe elever med trivselsproblemer. Det handler først og fremmest om at skabe den tillid, sammenhæng og kontinuitet for psykisk sårbare elever, der er afgørende for en succesfuld indsats. En halvtids mentorfunktion er en god start, men for en produktionsskole som fx Gøglerproduktionsskolen er en fuldtidsmentor den optimale løsning for at sikre den nødvendige støtte og vejledning ikke mindst i forhold til elever med særlige psykiske problemstillinger. Erfarne psykologkompetencer skal være til rådighed og fleksible i forhold til at kunne tilpasse udbud af gruppeforløb og individuelle forløb. Det er afgørende, at psykologerne har kendskab til den unge målgruppe og stor erfaring med særligt gruppebaseret undervisning, psykoedukation og eksponering. Ikke alle unge med psykiske problemstillinger kan indgå i et gruppebaseret mestringsforløb, derfor skal mentor og psykolog have nødvendige muligheder for at hjælpe disse elever videre til det rigtige tilbud. Er mestringstilbuddet først en mulighed og indarbejdet som en del af fx en produktionsskoles muligheder for at hjælpe elever med særlige psykiske problemer, er det yderst problematisk at fjerne det igen. Både i forhold til elever med forventninger, men måske endnu mere i forhold til skolens lærere og vejledere, når de i samarbejde med mentoren har lært at benytte tilbuddet som en vigtig del af deres arbejde med at udvikle de enkelte elever.

12 11 Udfordringen for nærværende projekt er, at det har været baseret på en 1- årig puljebevilling, hvorfor det særlige mestringstilbud med psykologhjælp ikke længere er tilgængeligt for elever på Gøglerproduktionsskolen. Som en del af projektet har man via fonde forsøgt at skaffe penge til en forlængelse af projektet, og der er etableret kontakt og dialog med UU vejledningen i Aarhus Kommune for at finde en model, som sikrer, at Gøglerproduktionsskolen kan fortsætte tilbuddet. Men umiddelbart er det ikke lykkedes, måske fordi tilbuddet ansvars- og forvaltningsmæssigt falder mellem flere stole. En særlig udfordring er, at sårbare unge med psykiske problemer, som følger et forløb på en produktionsskole eller er under uddannelse, ikke har nem adgang til særlig psykologhjælp med mindre den enkelte skole eller uddannelsessted kan afsætte ressourcer til formålet. Falder den unge derimod først fra et produktionsskoleforløb eller en uddannelse på grund af psykiske problemer, vil de sandsynligvis efter en tid uden for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet få tilbudt et kommunalt betalt forløb målrettet deres problemstilling. Men når det sker, er den unges problematik og isolation med stor sandsynlighed blevet forværret og vejen tilbage i fx uddannelse vil være længere eller ligefrem umulig. Derfor er anbefalingen fra dette projekt til det politiske niveau, at man tager projektet alvorligt og etablerer bedre muligheder for en tidlig indsats på skoler og uddannelsessteder. Konkrete tilbud som på længere sigt vil have meget lavere omkostninger både menneskeligt og samfundsmæssigt. Mere information Har du brug for mere information om projektet og mestringsforløbet, så kontakt Jens E. Mortensen Vejleder og mentor Gøglerproduktionsskolen Tlf jens@goglerskolen.dk Louise Brask Rasmussen Psykolog, Autoriseret Jysk Psykologcenter Tlf louise@jpsc.dk Michael Ibsen Projektleder Jysk Psykologcenter Tlf michael@jpsc.dk Læs også projektets evalueringsrapport Evaluering af mestringstilbud til sårbare elever med psykiske problemer på Gøglerproduktionsskolen i Aarhus, itracks 2013.