Kvalitetsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Voldgade Sønderborg

2 Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 5 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen... 6 Augustenborg Skole... 7 Bakkensbro Skole... 8 Broager Skole... 9 Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Havnbjerg Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Kløver-Skolen Kværs Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau (4.1) Skolevæsenet Indsatsområder Kommunale indsatsområder (5.2.1) Specialpædagogisk bistand (5.2.2) Undervisningen i dansk som andetsprog (5.2.3) Opfølgning (4.2 og 6) Tilsynsopgaver Rammebetingelser (7) Klassetrin (7.2.1) Antal spor pr. klassetrin (7.2.2) Elevtal i specialklasser (7.2.3) Elevtal, dansk som andetsprog (7.2.3) Elevtal Elevvandringer Skolefritidsordninger (7.2.4) Udgifter pr. elev (7.3) Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole Udgifter til specialundervisning (7.3.1) Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (7.3.2) Antal elever pr. klasse (7.4.1) Antal elever pr lærer (fuldtids) (7.4.2) Elevfravær (7.4.3) Antal elever pr. computer (7.4.4) Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (7.4.5) Undervisningstid (7.4.6) Planlagte undervisningstimer (7.4.7) Side 2 af 79

3 Gennemførte timer (7.5.1) Kompetencer, undervisning i alm. fag (7.5.2), specialpædagogik (7.5.3) og dansk som andetsprog (7.5.4) Kompetenceudvikling (7.5.5) Henviste elever (7.6) Erindringsdatoer Pædagogiske processer (8) Løbende intern evaluering (8.2.1) Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse (8.2.1) Skole/hjem-samarbejde (8.2.2) Specialpædagogisk bistand (8.2.3) Holddannelse (8.2.3) Dansk som andetsprog (8.2.3) SFO og den pædagogiske betydning Digitale læremidler Læsestrategi De ni strategier Resultater (9.1) Folkeskolens afgangsprøver (9.1.1) Nationale tests (9.1.2) Evalueringer (9.1.3) Økonomi Minimumstimetal Samarbejde mellem skole og SFO Elevfravær Overgang til ungdomsuddannelser (9.2) Standpunkt for elever i specialklasserækker og skoler (9.3) Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog (9.3) Klager vedr. vidtgående specialundervisning (9.4) Klager til Byrådet (9.4) Tidsfrister Offentliggørelse (12.3) Handleplaner (13) Kvalitetsrapport for Kløver-Skolen pr. 1. september Elevvandringer Friskoler efterskoler o.a Oversigt over kompetenceudviklingskurser Decimalnumrene i overskrifterne henviser til paragrafferne i Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Side 3 af 79

4 Forord Folkeskoleloven stiller krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport i forhold til kommunens skolevæsen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at beskrive skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Således kan kommunalbestyrelsen rette fokus på udvalgte emner samt eventuelt iværksætte handleplaner for samme. Proceduren er, at kvalitetsrapporten drøftes på dialogmøder med deltagelse af repræsentanter fra skolebestyrelsen, skoleledelsen og medarbejdere samt forvaltningen. Kommunalbestyrelsen drøfter på møde kvaliteten i skolevæsenet med baggrund i nærværende kvalitetsrapport. Såfremt kommunalbestyrelsen, ud fra en helhedsvurdering, finder anledning til ændringer, kan denne beslutte, at der skal udarbejdes en handleplan for dette. Kvalitetsrapporten blev indført som et redskab for kommunalbestyrelsen til bedre sikring af kvalitetsansvaret. Loven er indført i folkeskolelovens 40 a. Godkendt politisk styring (GPS) Sønderborg Byråds virksomhed er inddelt i politikområder, hvor Uddannelse indgår under politikområde 15. Her redegøres for ansvarsområder, opgaver, organisation og medarbejdere, samarbejdsparter, rammevilkår etc. Sønderborg Kommunes visioner for uddannelsesområdet er: Livsglæde og læring skal præge Sønderborg Kommunes skoler. Skolerne udvikles i tæt samarbejde med skolebestyrelserne og med markante frihedser, både i forhold til egen skole og i forhold til at skabe partnerskaber med andre skoler. Byrådets politikere og skolebestyrelserne er i løbende dialog om udfordringerne på skoleområdet, så folkeskolen som det fælles ansvar får meningsfyldt indhold. Resumé Fire års arbejde med kvalitetsrapport har givet gode resultater i form af opstramninger og kvalitetsløft på flere fronter. I Sønderborg Kommune danner den udarbejdede kvalitetsrapport altid baggrund for efterbehandling ved de enkelte skoler i form af et dialogmøde, hvor rapportens indhold bringes i dialog med de respektive skolers ledelse, skolebestyrelse, tillidsrepræsentant og forvaltning. Dialogen bringer både pædagogik, didaktik og økonomiske forhold i spil og resultatet bliver, at den specifikke skole får en pejling på, hvor der eventuelt skal sættes ekstra resurser ind, eller hvor forholdene er, som de skal være. Tendensen er, at der på skolerne sættes fokus på de forhold, der bliver drøftet på dialogmødet. Processen med at implementere inklusionspædagogikken i skolesystemet er på nuværende tidspunkt blevet indarbejdet i den timetildelingsmodel, der tages i brug fra næste skoleår, hvor Fremtidens Skole tager over. For at nå ønsket om, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse, arbejdes for nuværende med oprettelse af linjetilbud og House of Language. Formålet er, at opkvalificere undervisningen og derved give eleverne et bedre udbytte. Der er stadig fokus på elevfraværet. I oplæg til Fælles indsatsområder for folkeskolerne 2012/13 arbejdes med handleplan for elevernes stabile fremmøde. Side 4 af 79

5 Med hensyn til økonomien, havde ni skoler underskud med udgangen af regnskabsåret De forskellige underskud er nedbragt væsentligt, og med udgangen af 2011 havde seks skoler et mindre underskud. Skolerne set under ét har et samlet overskud. Mange nye pædagogiske og faglige tiltag kræver opkvalificering af personalet. En plan for denne proces er udarbejdet og på visse felter allerede taget i anvendelse. Hver skole har udarbejdet sin egen handleplan for hvert enkelt personale, og på forvaltningsniveau er der tiltag i form af fælles kurser finansieret dels af udviklingspuljen og dels af midler fra besparelser i forbindelse med arbejdstidsaftalen. Overordnet betragtet er vi godt rustet til at opstarten af Fremtidens Skole Skolerne Nedenstående følger et afsnit, hvor hver enkelt skole præsenteres i resumé. Indikatorer (5.3) Som grundlag for vurdering af det faglige niveau redegøres for, hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer indenfor forskellige pædagogiske processer. Rammebetingelser: elevfravær, lærerkompetencer og kompetenceudvikling. Pædagogiske processer: særlige indsatser på den enkelte skole og løbende intern evaluering på fx anvendelsen af elevplaner som et pædagogisk redskab, en af elevinddragelse i undervisningens planlægning mv. De pædagogiske processer tager i høj udgangspunkt i skolernes selvevaluering, som fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Resultater: karakterniveauet og overgangen til ungdomsuddannelserne. Det økonomiske resultat opgøres i denne rapport for regnskabsåret 2011 fælles for skole og SFO. Som noget nyt har den enkelte skole selv kort beskrevet tre af deres vigtigste indsatsområder, som er gengivet under hver skoles afsnit. Dette for at skolerne kan vise, hvor de sætter deres fokus lige nu. Under hver skoles afsnit, indsættes ligeledes de konkrete aftaler, der besluttes på dialogmøderne. Side 5 af 79

6 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Ahlmann-Skolen ,5 9, ,9 % 3,4 1,1 % 6, ,5 10, ,5 % 3,1 1,0 % 35, ,5 12, ,1 % 4,5 0,5 % 31,1 ØKONOMI: Skolen har de seneste to år reduceret underskuddet på skolens drift fra kr. i 2009 til kr. i 2010 og kr. i RAMMEBETINGELSER: Skolen oplever en markant stigning i elevfravær pr. elev. Skolens fraværsmønster påvirkes dog af 11 elever med stort sygefravær. Andel af planlagte timer, der læses af lærere med linjefagskompetencer, ligger på 61,7 % - det er lavere i forhold til kommunen generelt. For specialundervisningen læses alle timer af lærere med linjefagskompetencer i specialpædagogik. Kompetenceudviklingen ligger med 31,1 timer pr. lærer en anelse under forventet. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Overvejende prioritet af strategierne læring, livsglæde og international dimension. Lærerkollegiet tilbydes især uddannelse indenfor Cooperative Learning og faglig læsning, og det faglige niveau på elevsiden, målt på slutningen af indskolingen, ligger for matematik og læsefærdigheder højt. Fagenes trinmål er vigtige parametre i processen. RESULTATER: Karakterniveauet ligger fint og er i mange fag over det kommunale gennemsnit. Antallet af elever, der gennemfører fuld prøvepakke er ligeledes stigende. Langt den overvejende del af de elever, der forlader skolen efter 9. klassetrin, frekventerer efterskoler eller gymnasiale uddannelser. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Faglig læsning. KASA - hvilket er en teambaseret udviklingsproces, hvor der er fokus på øget inklusion, ro i undervisningen og på udviklingen af en anerkendende og respektfuld tilgang. Narrativ teamrefleksion med specialklasselærerne. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 6 af 79

7 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Augustenborg Skole ,0 9, ,0 % 3,6 0,3 % 16, ,4 11, ,0 % 5,0 0,5 % 16, , ,6 % 3,6 0,4 % 32,7 ØKONOMI: Skolen har vendt et underskud i 2009 på kr. til et overskud i 2011 på kr. RAMMEBETINGELSER: Skolens elevfravær er lavere end gennemsnittet for kommunen. Det er en tendens, der er videreført fra skoleåret før. Andel af timer, der varetages af lærere med linjefagskompetence er faldet i forhold til sidste år og udgør 61,0 %. Kompetenceudviklingen ligger en anelse under aftalt niveau. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Alle lærere har, på skolens foranledning, deltaget i kursus omkring Cooperative Learning. Det faglige niveau for læsning og matematik ligger på 3. klassetrin meget højt, og generelt inddrages eleverne i nogen i tilrettelæggelsen af undervisningen. Holddeling er et vigtigt pædagogisk middel til fremme af indlæring, og inklusion af tosprogede elever lykkes i høj. Læsning, sundhed og teknologi har høj prioritet på skolen. RESULTATER: Fokus på kvalitative pædagogiske processer er ikke slået igennem på karakterniveauet endnu, hvor der opleves et fald i resultater for alle fag. Alle elever gennemfører fuld prøvepakke, og skolen afsætter en del elever til STX og HHX samt merkantile uddannelser. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: IT og anvendelse af digitale læremidler. Skolen arbejder målrettet på at blive en af de førende skoler på IT området. Spørgerskemaer til lærerne danner baggrund for formulering af lokal IT-strategi. Faglig læsning i alle fag. Pædagogiske arrangementer og uddannelse til alle lærere danner baggrund for skolens målsætning på området. Diverse tests vil blive brugt som opfølgning. At alle tager deres del af slæbet for at få tingene til at fungere. Trivselsundersøgelsen viser, at der er udviklingspotentiale på området. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 7 af 79

8 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Bakkensbro Skole ,9 11, ,2 % 2,6 0,3 % 23, ,4 16, ,9 % 2,6 0,3 % 18, ,3 15, ,6 % 2,4 0,2 % 33,0 ØKONOMI: Skolen kommer ud af 2011 med et overskud på kr. efter et lille underskud året før. RAMMEBETINGELSER: Aflyser få timer. Elevfraværet er faldet i alle tre kategorier, hvilket betyder, at skolens elever har det næst mindste gennemsnitlige fravær i kommunen. Skolen har med 36,1 % kommunens laveste andel af timer, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse indenfor faget. Kompetenceudviklingen ligger en anelse under det aftalte niveau. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fokus ligger på styrkelse af faglig læsning samt teamudvikling. Succes med inklusion af børn med særlige behov. Skolen prioriterer læring, sundhed og trivsel. Samarbejde mellem aktiviteter i SFO og skolens undervisning praktiseret i høj. Eleverne inddrages i nogen i planlægningen af undervisningen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Sundhedsfremme - kost og motion. Læringsstile rummelighed. Sprog Voksne/Børn. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 8 af 79

9 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Broager Skole ,6 12, ,0 % 3,0 0,8 % 34, ,3 13, ,5 % 6,8 0,7 % 31, ,1 13, ,3 % 7,5 0,7 % 34,4 ØKONOMI: Skolens økonomiske resultat ligger stabilt år for år med et lille overskud RAMMEBETINGELSER: Elevernes fravær ligger samlet på 9 dage pr. elev, hvilket er lavere end kommunens gennemsnit og et fald i forhold året før. Cirka 80 % af skolens timer læses af lærere med linjefagskompetence både den almindelige undervisning og specialundervisningen. Kompetenceudviklingen ligger på et tilfredsstillende niveau. Skolen aflyser relativt mange timer helt ned til 3. klasse. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen har blandt andet fokus på videndeling som kultur samt elevernes sundhed og trivsel. To uddannede læsevejledere har kvalificeret læsestrategien på flere niveauer. Skolen angiver, at anvendelsen af elevinddragelse i forbindelse med planlægningen af undervisningen er lille. Det samme er gældende for processen omkring elevplanen som et dynamisk læringsmiddel i elevens læring. RESULTATER: Karakterniveauet ligger generelt fint. Dansk og engelsk er præget af fremgang i forhold til tidligere år, lille nedgang for de øvrige fag. Mange elever frekventerer STX og efterskoler efter niende. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Implementering af skolens vedtagne værdiregelsæt hos elever, lærere og forældre. Fortsat udvikling af specialklasseområdet. Fortsat udvikling af den helhedsorienterede støtteindsats. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 9 af 79

10 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Dybbøl-Skolen ,2 12, ,2 % 4,3 0,4 % 34, ,9 13, ,5 % 7,3 0,4 % 26, ,2 15, ,5 % 4,1 0,1 % 34,3 ØKONOMI: Skolens fokus på økonomien har resulteret i, at et underskud i 2010 på ca. 1,7 mio. kr. er vendt til et overskud på kr. i RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger de seneste to skoleår under kommunegennemsnittet, og er det laveste af alle overbygningsskoler i skoleåret 2011/12. Alle timer læses af linjefagsuddannede lærere generelt. For specialundervisningen 75 %. Kompetenceudvikling ligger på tilfredsstillende niveau. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen har særligt fokus på inklusion. Samarbejde mellem aktiviteter i SFO og skolens undervisning praktiseres i høj. Skolen har tre uddannede læsevejledere, hvilket i nogen slår igennem i læsestrategien. Eleverne involveres i nogen i undervisningens planlægning. RESULTATER: Karaktererne ligger fint, og der spores fremgang i stort set alle fag. Skolen sender mange elever til hhv. STX, HHX, 10. klasse og efterskoler. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Trivselsprojekt/inklusion/anderkendende tilgang/teamsamarbejde. Fortsættelse af trivselsprojekt år 2. IT i undervisningen. Videndeling og fokus på IT-læremidler og prioritet af disse. Fælles kompetenceudvikling samme efteruddannelse til flest mulige. Skolen udarbejder en flerårig plan med sigte for behov og medarbejdernes fælles grundlag for samarbejde. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 10 af 79

11 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Fryndesholm Skole ,8 10, ,2 % 3,4 0,5 % 23, ,8 13, ,0 % 4,0 0,5 % 16, ,2 12, ,0 % 3 0,5 % 31,5 ØKONOMI: Skolen kommer ud af 2011 med et underskud på kr. I forhold til året før, har skolen dog reduceret underskuddet med ca kr. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger en anelse over det kommunale gennemsnit. Dog ses et fald i ulovligt fravær. Generelt varetages 64,2 % af undervisningen af lærere med linjefagskompetencer. Indenfor det specialpædagogiske område ses tydeligt, at skolen har fået en specialklasserække, hvorefter alle timer læses af lærere med kompetencer indenfor specialpædagogik. Kompetenceudviklingen ligger en anelse under aftalt niveau på 35 timer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen har succes med det oprettede strukturværksted, hvor både lærere og pædagoger giver eleverne en anderledes pædagogisk tilgang til læring. Der udarbejdes handleplan for den enkelte elev tilknyttet værkstedet. Høj af forældreinvolvering og inklusion i processerne omkring undervisningen. Elevplan er værdsat læringsmiddel. RESULTATER: Markant fremgang i forhold til forbedring af karakterer for næsten samtlige fag. Mange elever fortsætter på STX og efterskoler samt 10. klasse. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Digitale læremidler. Bibliotekar og it-vejleder afholder i 2012/13 spot-kurser med fokus på brug af digitale læremidler. Der er udarbejdet en it-strategi på skolen. Inklusion: Skolen har forskellige tiltag i forhold til inklusion. En stor gruppe lærere deltager i et forløb under titlen Samarbejdsbaseret problemløsning som bygger på Ross W. Greenes bog Fortabt i skolen. Forløbet har tilknyttet konsulent og er praksisorienteret. Holddeling. I indskolingen er der indført holddeling i 49 % af skoletiden. Eleverne starter med et bevægelsesmodul efterfulgt af et læremodul. Bevægelsesmodulet indeholder både idræt og fag fordelt gennem året. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 11 af 79

12 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Gråsten Skole ,3 11, ,5 % 4,0 0,7 % 43, ,6 12, ,9 % 3,9 0,4 % 43, ,2 14, ,0 % 3,9 0,2 % 47,5 ØKONOMI: Skolen kommer ud med et underskud i 2011 på kr. Dette skal ses i lyset af, at underskuddet året før var på 2,3 mio. kr. hvilket betyder en væsentlig reducering. RAMMEBETINGELSER: Højt niveau for kompetenceudvikling. Få aflyste timer. Knap 90 % af timerne læses af lærere med linjefagskompetence, dog noget lavere ved specialundervisning. Skolen har et relativt højt sygefravær, hvilket er påvirket af 8 elever med stort fravær. I forhold til året før ses dog et fald. Samlet set ligger elevfraværet under kommunegennemsnit på baggrund af lavt ulovligt fravær. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Elevplan og elevråd betragtes som pædagogiske redskaber, men skolen angiver, at eleverne kun i ringe involveres i undervisningens tilrettelæggelse. Det faglige niveau for matematik og læsning ligger højt. Samarbejdet mellem skole og SFO har gode vilkår, men der praktiseres kun i ringe samarbejde mellem aktiviteter i SFO og skole. Én uddannet læsevejleder har sat skub i udviklingen af læsestrategier. Sundhed, livsglæde og trivsel er vigtigste indsatsområder indenfor arbejdet med de ni strategier. RESULTATER: Karakterniveauet ligger i mange fag over kommunegennemsnittet. Mange elever går til STX og 10. klasse, når de forlader skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER Elevens alsidige udvikling er helt centralt, og skolen arbejder derfor med at få strukturer indarbejdet i skolens undervisningsmetoder gennem videndeling. Målet er at fremme lærings- og arbejdsmiljøet. Skolen skal finde sin profil inden for rammerne af Fremtidens Skole. Her kan det naturfaglige område være central, som et bud på en profil. Læsning er fortsat centralt for alle fag, så det udarbejdede materiale fra skal indarbejdes i skolens hverdag. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 12 af 79

13 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Havnbjerg Skole ,9 8, ,8 % 4,0 0,3 % 25, ,6 9, ,1 % 4,0 0,5 % 24, ,1 10, ,6 % 5,6 0,4 % 72,5 ØKONOMI: Skolen har et overskud i 2011 på kr., hvilket ligger på samme niveau som året før. RAMMEBETINGELSER: Kompetenceudvikling prioriteres højt. De fleste timer læses af lærere med linjefagskompetencer. Skolen har kommunens største fravær pr. elev. Dette skyldes især et højt lovligt og ulovligt fravær. PÆDAGOGISKE PROCESSER: To uddannede læsevejledere har en opgave med at få løftet niveauet for fælles læsestrategi. Anvendelsen af digitale læremidler har øget elevernes engagement i læringsprocessen, men det har ikke ændret lærernes metodebrug. Velfungerende samarbejde mellem skole og SFO. RESULTATER: Markant forbedring på karakterniveau for næsten samtlige fag. Overgangsfrekvensen har overvægt i forhold til STX og efterskoler. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Differentieret skole-hjemsamarbejde og mental sundhed for skoleelever som inklusionsfremmende faktor. Sprog i alle fag, som understøttes af klasseledelse samt lektiecafé i skole og SFO. Musik: al musikundervisning fra 0. klasse varetages af musiklærere. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 13 af 79

14 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Humlehøj-Skolen ,3 9, ,7 % 1,8 0,3 % 14, ,5 10, ,9 % 3,5 0,1 % 34, ,1 12, ,6 % 3,8 0,3 % 24,9 ØKONOMI: Skolen har i 2011 reduceret underskuddet fra 2010 med ca kr. og slutter året med et underskud på kr. RAMMEBETINGELSER: Næsten 90 % af timerne læses af lærere med linjefagskompetence, hvilket er over det kommunale gennemsnit. Skolen bruger midler svarende til 24,9 timer pr. lærer til kompetenceudvikling, forventningen er ca. 35 timer pr. lærer. Elevfraværet er samlet set steget til 11,2 dage pr. elev. Stigningen skyldes primært større ulovligt fravær. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Strategien for profilskolen prioriterer læring, sundhed og teknologi, og der er høj af inkludering af tosprogede elever. Elevrådet inddrages i det daglige arbejde, men ikke væsentligt i forhold til undervisningens tilrettelæggelse. God forældrerefleksion i forhold til elevplan. RESULTATER: Betydelig karakterfremgang over hele fagområdet dog lille specifik tilbagegang i fagene dansk og engelsk. Alle elever går til prøve. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Den store opgave for skoleåret er at tage vare på det opgavekompleks, der ligger forud for overtagelsen af klasse fra Ahlmann-Skolen. Inklusionsstrategi. En lokal strategi for inklusion skal udarbejdes. Arbejdet startes i Resursecentret og videreformidles herfra til resten af personalet. Fortsat fokus på både profilen og idrætslinjen for klasse. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 14 af 79

15 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Hørup Centralskole ,3 11, ,1 % 3,2 0,5 % 17, ,1 14, ,7 % 4,9 0,4 % 22, ,5 13, ,6 4,1 0,3 % 37,3 ØKONOMI: Skolens regnskab i 2011 har et overskud på kr. mod et underskud året før på kr.. RAMMEBETINGELSER: Over 90 % af timerne generelt og knap 75 % af specialundervisningstimerne læses af lærere med linjefagskompetence. Dette er for specialundervisningen en relativ stor forbedring, hvilket nok kan tilskrives, at skolen har fået en specialklasserække i forbindelse med omstrukturering af specialområdet pr. 1. august Kompetenceudvikling ligger i forhold til antal timer pr. lærer tilfredsstillende. Elevfraværet er samlet steget med 1,6 dage pr. elev. Største stigning ligger ved ulovligt fravær, som tidligere har ligget meget lavt. Som før set, anmoder forældrene i højere end gennemsnittet om, at eleverne får fri i løbet af skoleåret. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Arbejder med ny linjeopdelt overbygning, med fokus for at øge elevers motivation og give bedre funderede kundskaber og færdigheder. Tre uddannede læsevejledere har højnet kvaliteten i form af fælles læsestrategi. Elevinvolvering minimal både i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og til den kontinuerlige udarbejdelse af elevplanen. RESULTATER: Karakterfremgang for flere fag, især dansk læsning og dansk mundtlig. De resterende fag har haft en mindre tilbagegang sammenlignet med sidste års høje niveau, men ligger fortsat fint. Mange elever vælger STX, HHX, 10. klasse og efterskoler. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fortsat udvikling af linjeopdelt overbygning. Målet er at fremme overbygningselevernes lyst til at lære, højne motivation og arbejdsglæde og kvalificere elevens valg af ungdomsuddannelse. Modullængde. Målet er at finde og implementere den optimale modullængde i forhold til alle elevers læring. Brug af intranet. Målet er at alle lærere, elever og forældre anvender skolens intranet i hverdagen. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 15 af 79

16 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Kløver-Skolen Kløver-Skolen er en specialskole og har ikke afleveret kvalitetsrapport på lige fod med de øvrige skoler (se bilag). Skolen havde i 2010 et underskud på kr., men vender det i 2011 til et overskud på over kr. Kværs Skole ,3 8, ,4 % 2,8 0,0 % 37, ,6 10, ,9 % 2,6 0,0 % 39, ,7 9, ,7 % 2,3 0,0 % 41,2 ØKONOMI: Med et lille underskud på ca kr. har skolen reduceret skolens underskud på over kr. RAMMEBETINGELSER: Ingen aflyste timer og intet ulovligt fravær. Kommunes laveste elevfravær ses på Kværs Skole. Eleverne har en fraværsprocent på 2,8. Alle planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence og niveauet for kompetenceudvikling ligger fint. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Samarbejdet mellem skole og SFO samt læsestrategi kan optimeres. Elevråd og elevplan er en del af planlægningen af undervisningen. Holddannelse har gode betingelser. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Det grønne flag. Samarbejde mellem børnehave og skole. Sundhed og trivsel. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 16 af 79

17 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Lysabild Skole ,7 9, ,0 % 6,0 0,0 % 30, ,3 10, ,6 % 9,0 0,1 % 30, ,7 17, ,2 % 12,7 0,3 % 39,6 ØKONOMI: Skolen vender et lille underskud fra 2010 til et stort overskud på kr. i RAMMEBETINGELSER: Elevfremgang og behov for optimering indenfor it-udstyr. 95 % af timerne varetages af lærere med linjefagskompetencer. Niveauet for kompetenceudvikling ligger fint. Skolen oplever en markant stigning i ulovligt elevfravær fra 0,3-1,4 dage pr. elev. Samlet set ligger skolen dog fortsat under kommunegennemsnittet. Få aflyste timer, dog aflyses det helt ned til 4. klasse. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fokus rettet på implementeringen af børneuniverset. Digitale læremidler har ikke ændret didaktikken på lærerniveau, men anvendes meget af eleverne. SFO-inddragelse ved sociale processer og anvendelsen af elevplan og inklusion lykkes i høj. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Børneunivers med opbyggelse af et fælles miljø for (dagpleje), børnehave, SFO, klub og skole både med hensyn til rammer og indhold. Klasseledelse hvor alle lærere får udviklet deres evner og muligheder til at gennemføre en god undervisning i det givne klassemíljø. Personaleudvikling udvikle samarbejdet mellem institutionens forskellige faggrupper. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 17 af 79

18 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Nordborg Skole ,7 11, ,5 % 2,6 1,1 % 25, ,7 14, ,0 % 3,5 0,7 % 20, ,5 14, ,6 % 2,1 1,0 % 33,3 ØKONOMI: Skolen kommer ud af 2011 med et overskud på kr. en anelse større end året før. RAMMEBETINGELSER: Mange aflyste timer har været drøftet i LMU. Fraværsmønstret har ændret sig til, at flere elever får fri i løbet af skoleåret, derimod udebliver færre elever på ulovlig vis. Skolen ligger dog fortsat højt på området. 82 % af timerne læses af lærere med linjefagskompetence, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år og svarer til kommunegennemsnittet. Midler anvendt til kompetenceudvikling ligger fint med 33,3 timer, hvilket er meget tæt på aftalt niveau. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der er fokus på vision og undervisningskvalitet. Skolen har medsendt det værdigrundlag, som skolen arbejder efter. Det viser, at der er fokus på forældresamarbejdet, som anses som en betingelse for skolens tilrettelæggelse af et godt skoleliv for børnene, herunder blandt andet at opnå faglige og sociale kompetencer. Læsestrategien fungerer i nogen der er én uddannet læsevejleder. Samarbejdet mellem SFO og skole fungerer i høj. Brugen af elevplaner og elevinddragelse i planlægning af undervisning foregår ifølge skolen i ringe. RESULTATER: Karaktertilbagegang i en række fag. Skolen sender overvejende elever til STX, 10. klasse og efterskoler. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Udarbejdelse af mål samt handlings- og evalueringsplan for 5 indsatsområder i bestyrelsens visionsplan. Kvalificeret dialog om kvalitet i undervisningen med udgangspunkt i klasseledelseskompetence, relationskompetence og didaktisk kompetence på baggrund af ledelsesvurdering. Implementering af digitale læremidler i den faglige undervisning. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 18 af 79

19 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Nybøl Skole ,0 10, ,1 % 2,0 0,2 % 5, ,9 14, ,6 % 2,7 0,1 % 13, , ,8 % 4,5 0,0 % 36,3 ØKONOMI: Skolen har et overskud på kr. i 2011 mod et lille underskud i 2010 på kr. RAMMEBETINGELSER: Ingen aflyste timer. 74 % af timerne læses af lærere med linjefagskompetence.. Midler anvendt til kompetenceudvikling ligger på et fint niveau. Det samlede antal elevfravær ligger relativ stabilt. Der er et fald i ulovligt fravær fra 0,4-0,0 dage pr. elev, men en lille stigning i lovligt fravær. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Elevinddragelse og anvendelse af elevplan kan optimeres. Godt fungerende skole/sfo-samarbejde. Anvendelsen af digitale læremidler er optimal. Læsevejledningen kvalificerer undervisningen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Cooperative Learning. Classroom management. Trivsel. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 19 af 79

20 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Nydamskolen ,5 11, ,3 % 3,0 1,0 % 4, ,0 12, ,6 % 3,3 0,1 % 45, ,5 13, ,1 % 2,7 0,0 % 53,5 ØKONOMI: Nydamskolen kommer ud af 2011 med et underskud på kr. mod et beskedent overskud på kr. i RAMMEBETINGELSER: Ingen aflyste timer. 77 % af timerne læses af lærere med linjefagskompetence - for specialområdet dog godt 50 %. Dette er en forbedring i forhold til sidste år, dog lidt lavere end det kommunale gennemsnit. Kompetenceudvikling blandt personalet prioriteres højt. Skolen oplever en stigning i ulovligt fravær fra 0,5 til 1,2 dage pr. elev. Vedrørende sygdom eller lovligt fravær ligger skolens elever under kommunegennemsnittet. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Arbejdet med relationspædagogik og Cooperative Learning samt forsøgsprojekt omkring ledelse prioriteres. Skolen arbejder med indsatser omkring bevægelse i den faglige undervisning samt relationskompetencer både i forholdet lærer/elev, lærer/forældre og lærer/lærer. Elevplanen bruges ifølge skolen kun i ringe som et pædagogisk læringsmiddel i forhold til trinmålene for de forskellige fag. Det samme er gældende vedrørende elevinddragelse i undervisningens planlægning. Èn uddannet læsevejleder har kvalificeret processerne, fx har skolen en fælles læsestrategi for de tre faser. RESULTATER: Forsøgsprojekt omkring ændrede organisationsformer får god evaluering. En del karakterforbedringer, men faget historie har et stort tilbagefald. De øvrige karakterer er en smule faldende i forhold til sidste år. Mange elever går til efterskolerne og 10. klasse samt STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Bevægelse. Baseret på forskning på området, er der en bevægelsespause i hvert modul. Pulsen skal op, inden der arbejdes videre med det faglige. Forsøgsprojekt med ny organisationsform i folkeskolen. Relationsarbejde ud fra fælles grundbog: Relationsorienteret klasseledelse, skrevet af Inger Bergkastet og Lasse Dahl.. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 20 af 79

21 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Nørreskov-Skolen ,5 11, ,1 % 3,5 0,7 % 17, ,9 12, ,3 % 2,8 0,6 % 21, ,1 13, ,3 % 6,3 0,4 % 45,7 ØKONOMI: Skolens regnskab viser et plus på kr. i I 2010 havde skolen et beskedent underskud på kr. RAMMEBETINGELSER: 80 % af timerne læses af lærere med linjefagskompetencer, hvilket ligger tæt på kommunegennemsnittet. Der anvendes mange midler til kompetenceudvikling af lærerne. Skolens elever er gennemsnitligt mere syge end kommunes elever samlet set. Men da deres ulovlige og lovlige fravær en lavere, er elevernes fravær tæt på gennemsnittet ligesom sidste skoleår. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Kompetenceudvikling på flere områder, blandt andet implementering af positiv psykologi blandt hele personalet. Skolen har blandt andet udarbejdet en udviklingsplan for optimering af arbejdet med nedbringelse af elevernes sygefravær samt højnelse af karakterniveauet. Derudover forefindes både værdiregler og værdigrundlag for arbejdet med elevens trivsel. Skolens læringscenter har udpeget en lærer til varetagelse af dansk som andetsprog. Elevinddragelse i undervisningens planlægning vurderes af skolen at være til stede i nogen. Samarbejde mellem aktiviteter i SFO og skolens undervisning praktiseres i høj. RESULTATER: Gældende handleplan for arbejdet med opnåelse af bedre karakterniveau har givet en samlet karakterfremgang på 0,2 målt på prøveresultater fra 2010 og Skolen sender flest elever til efterskoler, STX og 10. klasse. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fremtidssikre skolen ved at styrke den faglige og pædagogiske udvikling og skabe et image af, at skolen fremstår som en nytænkende skole med et stærkt fundament. Oprettelse af læringscenter som tager udgangspunkt i inklusion af alle elever og dermed udnytter resurserne optimalt ud fra det enkelte barns behov. Læringscentret skal indeholde alt fra læsevejledere, specialundervisning, AKT til bibliotek. Nedbringelse af elevernes sygefravær til 6,0 dage i gennemsnit. Der indføres krav om sygemelding fra morgenstunden på første skoledag, samt elevfraværet påføres elevplanerne. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 21 af 79

22 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Rinkenæs Skole ,4 12, ,7 % 3,8 0,0 % 35, ,7 14, ,5 % 3,4 0,0 % 33, ,1 13, ,4 % 2,0 0,0 % 39,6 ØKONOMI: Skolen kommer ud af 2011 med et overskud på kr., hvilket ligger tæt op ad tidligere års resultater. RAMMEBETINGELSER: Ingen aflyste timer. Skolens elever har intet ulovligt fravær. Lovligt fravær er faldet. Sammenlignet med andre 6. klasses skoler ligger fraværet i den højere ende, men ligesom de andre små skoler er fraværet lavere end kommunens gennemsnit. Kompetenceudvikling ligger på et tilfredsstillende niveau, og så godt som alle timer læses af lærere med linjefagskompetence. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Elevplanen er i nogen en del af undervisningen. Samarbejdet mellem skole og SFO opleves i høj at være til stede. Én uddannet læsevejleder har ligeledes højnet niveauet for læsestrategierne. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Læsning især med fokus på faglig læsning. Natur og Teknik. Trivsel blandt eleverne. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 22 af 79

23 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Elevtal Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Sønderskov-Skolen ,3 12, ,0 % 3,7 0,1 % 8, ,0 18, ,7 % 3,7 0,1 % 16, ,7 14, ,7 % 3,7 0,1 % 32,2 ØKONOMI: Skolen har på to år fået vendt et stort underskud på 2,2 mio. kr. til et overskud i 2011 på kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen har kommunes højeste ulovlige fravær. Fraværet centrerer sig om elever fra 10. klasse, som i gennemsnit står for ca. 13 dages ulovligt fravær. Fravær pga. sygdom og lovligt fravær er faldet og ligger under kommunegennemsnittet. Næsten alle timer læses af lærere med linjefagskompetence. Kompetenceudvikling ligger tæt på aftalt niveau. Aflyser få timer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Høj af inklusion af tosprogede elever. Ingen uddannede læsevejledere til kvalificering af læsestrategi. Generelt er arbejdet med de pædagogiske processer beliggende i feltet høj. Samarbejdet mellem aktiviteter i SFO og skolens undervisning praktiseres i meget høj. Ligeledes anvendes digitale læremidler i høj i undervisningen. Skolen arbejder med særlige indsatser indenfor: Anerkendende klasseledelse ( årgang), Sundhed og Trivsel ( årgang), International årgang (6. årgang), Det digitale lærerteam (8. årgang), Unge Med Power (10 eren på Sønderskov-Skolen) og Idrætscertificering af Idræts-SFO- Klubben. RESULTATER: Karakterniveauet er faldet i forhold til sidste år. Flest elever vælger STX, gymnasiale uddannelser, uddannelser indenfor sundhed, omsorg og pædagogik, handel, natur, 10. klasse og efterskoler. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Systematisk arbejde med anerkendende klasseledelse og pædagogisk relationskompetence fra klasse. Sundhed og Trivsel. Det digitale lærerteam. 8. årgang arbejder i skoleåret 2012/13 med Ipads som det altovervejende redskab i undervisningen. Målet er bl.a. at skabe en kultur i lærerteamet, hvor digitale lærermidler indgår som en naturlig løftestang i forhold til optimering af elevernes læring. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 23 af 79

24 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Ulkebøl Skole ,6 10, ,9 % 3,7 0,7 % 26, ,7 15, ,0 % 3,3 0,5 % 45, ,8 12, ,2 % 4,8 0,5 % 45,7 ØKONOMI: Skolen har et overskud på kr. i Skolen har også haft overskud i 2010 og RAMMEBETINGELSER: Aflyste timer fortrinsvis i ydertimer og fortrinsvis vikardækning i prøvefag. Midler anvendt til kompetenceudvikling ligger meget fint. 81 % af timer generelt læses af lærer med linjefagskompetence. Fraværsmønstret ligner meget mønstret fra sidste år. Sygefraværet er ikke faldet i samme som det kommunale gennemsnit. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Arbejder for koncept omkring linjetilbud fra august I arbejdet med det faglige niveau for dansk og matematik på tredje klassetrin anvendes i nogen evalueringsværktøjer. Ringe af indflydelse for eleverne på egen undervisning. Læseprocesserne er i nogen en del af didaktikken. RESULTATER: Skolen oplever et fald i karakterer. Dog viser tidligere undersøgelser, at det faglige niveau vurderet ud fra socioøkonomiske referencer, er højere end forventet. Elever går fortrinsvis til STX, 10. klasse og efterskoler. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Dansk som andetsprog. I forlængelse af samarbejdet med Skolestyrelsens Task Force arbejdes der på at forankre og videreudvikle de igangsatte initiativer. Styrkelse af it i indskolingen. Der arbejdes på en bedre adgang til de digitale læremidler i undervisningen understøttet af en ændret pædagogik for at fremme eleverne læring og en øget inklusion. Inklusion: videreudvikling af skolens AKT-indsats, etablering af pusterumsfunktion i indskolingens frikvarterer, videreudvikling af lege - og velkomstpatrulje, projekt "Klar i klassen", forsøg med tolærerordninger på 6. årgang, ændret pædagogisk fokus. AFTALER FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Aftales på dialogmødet. Side 24 af 79

25 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau (4.1) Karakterniveau har i mange år været brugt som synlig indikator på skolernes faglige outcome. Dette til stor frustration for nogle skoler, som år efter år har set sig rangeret lavere end f.eks. naboskolen. Ser man isoleret på skolernes karakterniveau, anerkendes det faglige løft, som alle skoler målrettet arbejder hen imod, ikke. Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler med mange elever fra resurse stærke hjem, ofte scorer højere karakterer i test og til eksamen. Ministeriet har derfor de senere år udarbejdet en socioøkonomisk reference, der sammenligner karakter for elever med samme socioøkonomiske baggrund. Skolerne kan derved se, hvordan de løfter opgaven i forhold til det, som der ud fra den socioøkonomiske baggrund forventes. Ser man på prøvekaraktererne for sommeren 2011 med socioøkonomiske briller, præsterer alle kommunale skoler i Sønderborg Kommune, som forventet. Tre skoler ligger lidt under, hvorimod otte skoler rangerer over. Udsvingene holder sig dog alle indenfor den statistisk beregnede usikkerhed. Opgør man prøveresultaterne over en treårig periode for skoleåret 2008/9-2010/11 skiller Havnbjerg Skole og Fryndesholm Skolen sig dog ud ved at score signifikant under forventet og Ulkebøl Skole signifikant over. Opgørelsen over eksamensresultatet 2012 i forhold til den socioøkonomiske reference er endnu ikke offentliggjort. Landsgennemsnittet for prøveresultaterne 2012 kendes endnu ikke. Det er derfor svært at vurdere niveauet for Studeres tidligere års resultater, tegner der sig endeligt et billede af, at den massive indsats på det naturfaglige område nu er ved at slå igennem på prøveresultaterne. Hvor Sønderborg Kommune i 2009 og 2010 lå under landsgennemsnittet i samtlige fem naturfaglige fag, så er dette kun gældende for geografi i Sønderborg Kommune viser generelt en forbedring i 2011 i forhold til de to foregående år. Hvor man i 2009 og 2010 lå under landsgennemsnittet i 11 fag gælder dette kun i fem fag i Det bliver spændende at se, om det er en tendens, som fortsætter. Der kan være en sammenhæng mellem det faglige niveau og antallet af elever, der undervises af lærer med linjefag. Den generelle tendens er, at flere og flere timer læses af lærere med linjefag eller kompetencer svarende dertil. For den almindelige undervisning gælder det for knap 83 % mod 76 % i 2011 og 68 % i Andelen i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog er endnu større, nemlig knap 89 %. Specialundervisningen varetages i 81 % af timerne af lærere med linjefag. For at løfte det faglige niveau hos eleverne er det også vigtigt, at lærernes kompetencer følger med. For skoleåret 2011/12 blev der aftalt et niveau, der skulle øge muligheden for videreuddannelse markant. Resultatet blev, at der for hver fuldtidsstilling gennemsnitlig er brugt 39,2 timer til kompetenceløft mod 29 og 22 timer de foregående år. En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at Sønderborg Kommune er godt på vej til at opfylde regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2010, forventes, at 91 % gennemfører en ungdomsuddannelse, hvilket er højere end landsgennemsnittet. I 2008 var tallet kun på 80,5 %. Side 25 af 79

26 Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk Skr. Fremst. Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighed Matematik Problem Fysik/kemi Biologi Geografi Engelsk mundtlig Engelsk Skriftlig Tysk Mundtlig Tysk Skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Kristendomskundskab Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk Skr. Fremst. Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighed Matematik Problem Fysik/kemi Biologi Geografi Engelsk mundtlig Engelsk Skriftlig Tysk Mundtlig Tysk Skriftlig Historie Samfundsfag Skolevæsenet Nedenstående tabel er en opsamling af prøveresultaterne i 9. klasse prøveterminen Ahlmann 7,07 7,53 5,43 5,18 8,15 7,00 6,43 6,9 5,72 8,10 7, ,32 8,05 Augustenborg 5,17 5,74 4,89 4,60 5,37 5,60 4,46 4,23 5,12 4,56 6, ,59 6,39 - Broager 7,14 7,21 6,68 6,71 6,66 7,60 7,18 5,17 5,15 8,35 7,40 6, , Dybbøl 6,86 7,31 6,68 6,05 7,89 8,18 7,73 6,70 8,04 5,73 8,44 8, ,04 7,27 - Fryndesholm 5,58 5,52 6,19 5,90 6,93 6,94 6,93 6,33 5,75 5,73 7,73 6,14-7, Gråsten 6,28 6,16 6,55 6,41 7,88 7,31 6,67 6,13 6,44 6,21 6,91 7, ,63 8,95 Havnbjerg 5,24 5,10 5,24 4,05 6,67 7,00 5,52 6,05 6,14-6, ,53 Humlehøj 4,86 6,03 5,89 4,86 6,14 5,81 5,33 5,60 6,70 4,31 6,78 3,69-7, Hørup 7,35 7,37 6,30 6,66 8,45 7,55 7,48 7,89 8,39 6,79 7,17 7,58-8, ,53 Nordborg 4,97 4,64 4,56 5,17 5,03 5,17 4,61 5,19 6,90 3,73 6, ,52 3,00 - Nydam 5,84 6,33 5,24 6,29 7,05 5,88 5,36 6,34-6,39 6,58-5,63-4,50-10,24 Nørreskov 6,09 5,09 5,87 7,40 6,90 6,62 5,77 4,67 5,53 6,31 6,60-6,69-7,29-7,94 Sønderskov 5,54 5,40 5,08 3,90 6,54 6,08 5,41 5,36 5,63 5,92 6,21 6, ,70 - Ulkebøl 5,93 6,09 6,15 6,04 7,91 5,55 5,73 4,94 7,00 6,00 7,95-6,35-8,10-8,53 Sdbg. Komm. 6,16 6,24 5,87 5,79 7,15 6,72 6,22 5,91 6,69 6,18 7,16 6,69 6,20 7,90 6,82 6,21 8,42 Kilde: Tabulex Tea. grøn markering betyder, at skolens gennemsnit ligger over det kommunale gennemsnit. Gennemsnitskaraktererne fra 2012 (afrundet) sammenholdt med ,7 6,1 6,8 6,5 7,1 6,7 6,0 5,6 5,8 7,0 6,7 6,9 5,2 6,7 6,0 7,5 Hele landet 2008 (Uni-C) 6,6 5,6 6,5 6,3 7,0 6,9 6,0 5,7 6,0 7,1 6,8 7,0 5,5 6,5 6,7 7, ,8 5,2 5,6 5,1 7,0 7,5 6,3 5,4 6,7 6,5 6,6 6,6 5,0 6,0 7,1 7,1 Hele landet 2009 (Uni-C) 5,0 5,4 5,5 5,3 7,0 7,7 6,9 5,8 6,9 6,8 6,9 6,6 5,5 6,6 6,8 6, ,6 6,2 6,5 6,0 6,9 7,4 6,5 5,6 8,6 7,8 6,6 6,5 5,5 6,2 6,2 7,2 Hele landet 2010 (Uni-C) 6,0 6,2 6,1 5,5 7,2 7,5 6,6 5,9 8,8 8,0 7,1 6,4 5,6 6,7 6,9 7, ,0 6,2 6,2 5,7 7,5 6,7 6,1 6,2 7,7 7,3 7,3 7,4 4,9 6,8 6,7 7,3 7,1 Hele landet 2011 (Uni-C) 6,0 6,2 6,3 5,7 7,3 6,7 6,0 6,1 7,3 7,4 7,2 6,7 5,7 6,5 6,8 6,7 7, ,2 6,2 5,9 5,8 7,2 6,7 6,2 5,9 6,7 6,2 7,2 6,7 6,2 7,9 6,8 6,2 8,4 Kilde: Tabulex Tea og Uni-C Statistik & Analyse. Det er et faktum, at prøveresultaterne kan svinge fra år til år. Først når landsgennemsnittet er beregnet, dannes et billede af, hvorledes eleverne i Sønderborg Kommune har klaret sig relativt set. Når karaktererne derefter filtreres på baggrund af skolerne socioøkonomiske indikatorer, tegnes et billede af, hvor gode skolerne er til at løfte de enkelte elever fagligt. Side 26 af 79

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport 2011 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Voldgade 5 6400 Sønderborg Forord... 4 Resumé... 5 Skolerne... 6 Indikatorer (5.3.)... 6 Ahlmann-Skolen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg

Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade 36 6400 Sønderborg Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 4 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade 36 6400 Sønderborg Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 4 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Nørreskov-Skolen, den 5. september 2011 Nyhedsbrev nr. 36

Nørreskov-Skolen, den 5. september 2011 Nyhedsbrev nr. 36 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 5. september 2011 Nyhedsbrev nr. 36 Velkommen til et nyt skoleår Med dette første nyhedsbrev i skoleåret 11-12 ønsker jeg elever og forældre velkommen til

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kvalitetsrapport Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Voldgade 5 Sønderborg Forord Forord... Resumé... 5 Skolerne... Indikatorer (5..)... Ahlmann-Skolen... 7 Augustenborg

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17 Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2016/17 Børn, Unge og Læring november 2017 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 Kvalitetsrapport 29 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Mads Clausens Vej 13 643 Nordborg Forord... 4 Resume... Skolerne... 6 Indikatorer (.3.)... 6 Ahlmann-Skolen...

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere