Steddreven innovation og planlægning

Transkript

1 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Nyborg-mødet februar 2016 Steddreven innovation og planlægning samarbejde mellem alle nordjyske kommuner, Region Nordjylland og AAU Carsten Jahn Hansen Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

2 Udfordringen steder i konkurrence! Urbanisering og globalisering ændrer udviklingsbilledet Brug for at gentænke steders rolle i udviklingen Steder skaber folk, og folk skaber steder Skaber steder også erhverv? Ja, faktisk er DK udenfor hovedstaden mindst lige så gode til at skabe og sprede vækst

3 Stedbundne ressourcer? det, som fysisk, socialt, kulturelt eller økonomisk er bundet til stedet i en sådan grad, at det ikke længere vil give (samme) mening, eller vil tabe værdi, hvis det flyttes. Det er bla: -bystrukturer og funktioner, bymiljøer -infrastruktur og tilgængelighed -landskaber og natur -osv. Men også: -lokal identitet og kultur -lokale erhvervsaktiviteter -menneskelige ressourcer og kompetencer -netværk -osv.

4 Der kan være stedbundne ressourcer, som ikke udnyttes eller som ikke er blevet opdaget lokale ressourcer kan forblive uaftappede pga. fastlåsning af rutiner og fortællinger, som modsætter sig forandring, selv når det vil forbedre alles situation. mangel på gensidig erfaring med innovation mellem aktørerne. (Seravalli, 2015, p.vi / oversat)

5 Innovation og entreprenørskab er (også) stedbunden! -Iværksættere etablerer sig typisk hvor de bor -Forskellig entreprenørskab fra sted til sted? -Forståelse og innovation spredes ikke lige så let som information. Innovation er derfor også knyttet til stedet -Kan steddreven innovation bringe forskellige slags innovation sammen?

6 Undersøgelsens spørgsmål: Hvordan kan man understøtte og videreudvikle steddreven innovation? 1) Hvilke aspekter udpeges lokalt som særligt betydende stedbundne ressourcer eller kvaliteter? 2) Hvad er kritiske faktorer for mobilisering af steddreven innovation og entreprenørskab?

7 4 temaer Tema om Landskab og Natur: Nationalpark Thy, Rebild bakker og Slettestrand, Jyske Ås Tema om Kreative Erhverv: Aalborg Nordkraft og Østre Havn området Tema om Havne: Hirtshals Havn, Nykøbing Havn, Aalborg Havn (Østhavnen) Tema om Virksomheder og Lokal Innovation: a/s Læsø Fiskeindustri, Hydrogen Valley i Hobro Aktualitets-værdi fokus på nutidige udfordringer og nærværende muligheder

8 Hvad har vi lært? Hvad kan vi anbefale? Hvert sted må lave sin egen model for udvikling! Skræddersy til behov! Vi har identificeret en række kritiske faktorer for mobilisering af steddreven innovation, entreprenørskab og udvikling

9 Stedets nye rolle det ny lokale Stedet er dynamisk og dannes i relationer Selvrealisering og selvforståelse som drivere i udvikling Stedets kvaliteter og rolle er et udtryk for en forhandlingsproces mellem stedets interessenter Fra det autentiske til nærvær og tilstedeværelse Stedets værdi: for hvem og i hvilke sammenhænge? Hvem er de lokale nu om dage?

10 Lokal omstilling skal kobles med omverdenen Det lokale og globale ikke er modsætninger Lokale-globale relationer giver merværdi Hvordan kan stedet blive værdsat af omverdenen? Af turister, gæster, besøgende, investorer, mv.? Udefrakommende kan hjælpe med at se det man ikke selv ser Vende ulemper til fordele Nærhed ikke nødvendigvis fysisk, men også forståelsesmæssigt og organisatorisk

11 By-land integration bryd monopoler på at være by eller land Urbaniseringens to ansigter Byen som livsform og fortælling dominerer og spreder sig Byens monopol på at være by opløses bylivet er over det hele Landskabsværdier sniger sig ind i byen Brug for større variation udenfor byerne, så det matcher bylivet Skal vi byplanlægge hele regionen?

12 Fortællinger kan aktivere stedskvaliteter og give ny lokal selvforståelse Skabelse af fortællinger der opbygger nærvær og tilstedeværelse omkring stedet Kerne af åbenlyse kvaliteter og realisme Relation til nutidige værdier og trends Produktion af troværdighed Genskabelse af lokalfølelse Forskellige nøgleaktører skal kunne se sig selv i fortællingen

13 Robuste synergier, værdikæder og steddrevne forretningsmodeller Kombinere værdier, kvaliteter og aktiviteter Gensidige gevinster og at vove at anbefale hinanden Finde frem til en velfungerende diversitet? Organiserede synergier og og trade-offs kan øge robusthed Kreativ/innovativ fælles branding eller kombination af produkter packating! Plads til fejl og udskiftning i sammensætning af aktører eller i pakkernes elementer Ja, det er destinations-tænkning

14 Samarbejde og koordination som udviklingskultur Samarbejde og koordinering er stedbundent og afhængig af lokal-regional kultur Udviklingskulturer handler bla. om: -lokal historie, identitet, mentalitet -lokal social kapital og netværk (også ift. eksterne) -organisation, procedurer og valgte værktøjer Særlige udfordringer i lokal-national samarbejde Civilsamfundet: græsrødder nogle er flygtige, andre føler sig knyttet til bestemte steder

15 Planlæggerens nye rolle fra skaber til udviklingspartner Fra serviceleverandør til partner i udviklingen Være mere i synk med det lokale Offentligt-privat forhandling og trade-off: udviklingsmuligheder gives i bytte for bidrag til kollektive mål Kigge mere efter i nærmiljøet og støtte og facilitere Hjælpe borgere og virksomheder med administration ifm. udviklingsprojekter, så initiativ og frivillig indsats ikke går død Hjælpe med at få rollefordelingen på plads blandt mange aktører i udviklingsprocesser

16 Steddreven strategi og planlægning realistisk lokalisme og adræt tilgang -Fokus på stedets ressourcer -Pragmatisk, søger muligheder, lokalt og i relation til omverdenen -Markedsorienteret og civilsamfunds- venlig i tilgang, kombinerer offentlige og private værdier -Skræddersyede strukturer, processer, aktiviteter og projekter -Forhandlingsorienteret og som søger merværdi og gensidige gevinster - Ikke-programmerende i sin adfærd Adræt og tilpassende men også det lange seje træk, der er ingen quick fixes Kultivering af tilfældighederne Steddreven innovation er smart specialisering

17

18 Anbefalinger -Realistisk lokalisme: byg på lokal udviklingsevne -Adræthed samtidig med lange seje træk -Alt kan ikke planlægges men man kan dyrke tilfældigheder -Hav et lokalt orienteret analytisk beredskab, der hurtigt kan rykke ud

19 Lidt mere om kommunen som partner i udvikling -Lytte, gå ind i udviklingen! Sikre langsigtet tænkning! -Når kommunen er med, så kommer fondene også. Kommunen kan også hjælpe med fundraising. En fordel, at kommunen ikke har pengene selv længere så hjælper man hinanden, hvilket har mange positive sidegevinster! -Fra færdige forslag til det er noget vi udvikler sammen og vi vokser i forskelligheden. Forhandlingsplanlægning -Illustrere mulige forandringer, lægge nye spor ud, så folk kan vende sig til tanken om noget nyt (og derfor måske hjælpe med til gennemførelse!)

20

21 Steddreven innovation er også udtryk for smart specialisering -Skab overblik over lokal viden om området, både materielle og immaterielle aspekter. -Identificér stedets brugere: hvilke konkrete kvaliteter tillægger de værdi i området? -Identificér stedets muligheder på markedet i lokale, regionale og nationale sammenhænge! Hvem kan fremover være kunder til området (befolkningsgrupper og erhverv). Hvilke konkrete kvaliteter kan udvikles (videre) i området? -Har andre steder interesse i det sted man vil udvikle? Hvad går interessen ud på? Hvem står bag, og hvem varetager interessen (behøver ikke være samme part)? -Skab overblik over viden og erfaringer andre steder fra, som matcher den lokale viden og/eller kan udfordre og hjælpe til med at finde nye muligheder. -Få eksisterende erhverv med fra starten. Hvad er deres konkrete forbindelse med og ønsker for stedet? -Snak med relevante erhverv og grupperinger med interesse i de kvaliteter området har eller gerne vil videreudvikle / skabe. Hvad skal til for realisering af ny aktivitet? Hvad skal til udefra og hvad kan stedet selv bidrage med? -Find grænserne for, hvad stedet kan byde ind med ift. udvikling. Det kan være vigtigt for ikke at spilde ressourcer unødigt og for også at lade steder være fri for forventningspres.

22 Bylivet og bylivsformer præger tydeligt fremvæksten af nye produkter -Slettestrand og flere andre af vores eksempler, ja! Men tænk også på de mange fremstillingsprodukter hvor et sted er en del af brandingen Zonering og planlægning i de store zoner både gode og mindre gode eksempler -Brug for at forfine planlægningen af de større zoneringer (kyst, strand, landområder)? -Mange ser det som paradoksalt at have grovkornet zonering samtidig med statslige opfordringer til at arbejde med stedspotentialer Påvirke staten efterspørge samarbejder om udvikling?

23 Supplerende spørgsmål til videre arbejde med steddrevne forretningsmodeller -Hvem udvikler produktet, og får de deres investering tilbage og hvordan? -Fra frivillig opstart til kommercialisering? -Betaling for brug af statens arealer hvordan? Hvilke nye udfordringer giver det? Hvordan skabes accept for betaling for anvendelse af noget, som før var gratis? Statslig håndtering kan variere fra sted til sted. -Der er typisk forskellige brugergrupper af de samme arealer og områder, både natur men også lokale bymiljøer og kulturmiljøer det giver potentielt nye konfliktflader. -Der efterspørges mere forretningsudvikling, der matcher kundernes selvrealisering. -Kan fortællinger være med til at legitimere forretningsmodeller?