Mentor som metode og indsats. Arbejdsmarkedsområdet Jobcenter Vejle, 2014

Transkript

1 Mentor som metode og indsats Arbejdsmarkedsområdet Jobcenter Vejle, 2014

2 Indledning Mentorindsatsen på arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune skal understøtte og være med til at stabilisere borgeren til at komme tættere på uddannelse eller job. Jobcentret kan bevilge en mentor med henblik på at fremme, at borgere kan opnå eller fastholde aktiviteter, virksomhedspraktikker, uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær beskæftigelse. Det betyder, at mentorens funktioner kan være meget forskelligartede lige fra fastholdelse i aktivitet eller tilbud, støtte til fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse, afklaring af ressourcer ift. arbejde og uddannelse og støtte til personlige og sociale problemstillinger. I forbindelse med den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft d. 1. januar 2014, svarer mentorparagrafferne næsten i ordlyd til de nuværende, men bliver flyttet fra kapitlet om tillægsydelser til kapitlet om tilbud. Det kan således ses som et signal om, at mentor i højere grad kan bruges som en egentlig indsats. Følgende notat er udarbejdet med henblik på mentor som metode og mentor som indsats. Mentor som metode Mentor er også en metode en måde at arbejde uddannelses- og beskæftigelsesrettet. Kernen i mentor er relationsarbejde. Det handler om at skabe relation til en anden person for at kunne støtte og motivere til forandring. I arbejdet som mentor skal man som professionel være bevidst om og udvikle sine evner til empatisk og fordomsfrit at møde de udfordringer og forestillinger, som har betydning for den andens situation. Metoden i mentorarbejdet drejer sig først og fremmest om kommunikation med borgeren. Relation er kommunikation. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er bevægelse imellem flere kommunikative lag, som vil være situationsbestemte. At arbejde med den andens forståelse kræver indsigt i dybden. Vejen til indsigt er kommunikation. Mentorarbejdet rummer også et bredt spektrum af mere praktiske funktioner (f.eks. følge til læge, bank, retten m.v.), men her er der i lige så høj tale om kommunikation på et mere konkret og praktisk plan. I nedenstående figur er der vist et eksempel på kommunikationens lag og beskrivelsen af disse. Klichelaget Her udveksles ofte generelle hverdagsbetragtninger. Klichelaget kan især optræde i den indledende fase, hvor mentor møder borgeren for første gang. Her kigger man hinanden an. Factlaget Her udveksles ofte faktuelle og relevante oplysninger. Her fortælles den konkrete anledning til samtalen, og borgeren vil fortælle om sin udfordring. Her bliver udfordringen mere konkret.

3 Meningslaget Her kommer borgeren med forventninger, bekymringer og evt. syn på livssituationen. Et stykke henne i forløbet vil mentorens rolle ofte komme mere i spil, efterhånden som tilliden bliver større. Følelseslaget Her vil borgeren give udtryk for følelser, som ofte ligger til grund for den udfordring, som er tilstede. Følelseslaget er meget vigtigt, når mentor skal støtte de refleksioner, som borgeren har, og hjælpe til forandring. Denne metode kan være med til at definere mentorindsatsen og rollen for den enkelte medarbejder. Samtidig er metoden med til at synliggøre for medarbejderen, at samtalen er et centralt redskab i arbejdet som mentor. Mentor som metode vil på arbejdsmarkedsområdet gå i retning af, at medarbejderne selv skal være en aktiv indsats så derfor vil medarbejderne også være mentorer i større eller mindre omfang alt efter indsats og kompetencer hos borgeren.

4 Mentor som indsats Mentor er også en regulær, selvstændig indsats for nogle borgere med hjemmel i. Mentor som indsats kan på arbejdsmarkedsområdet inddeles i 2 mentorroller, som er beskrevet nedenfor. Mentorindsatsen skal relateres til borgerens mestringskompetencer, således at borgerens egne evner til at tage ansvar understøttes mest muligt. Medarbejderen på arbejdsmarkedsområdet (virksomhedskonsulenter, beskæftigelsesrådgivere, kompetencemedarbejdere og mentorer) skal selv være en aktiv indsats, hvilket er gældende inden for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpenge. Ansvar Åbenlyst uddannelsesparate Jobparate Forsikrede ledige Uddannelsesparate Aktivitetsparate Forsikrede ledige Mentor 1 Kortere tid Sygedagpenge Længere tid Aktivitetsparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Mentor 2 Omsorg

5 Mentorroller Basis indsats Skal bidrage til at sikre en fleksibel og glidende overgang mellem de mere intensive indsatser og selvforsørgelsen. Henvender sig til borgeren, der i overvejende grad kan klare sig selv, hente hjælp i eget personligt netværk og dermed håndtere de daglige udfordringer inden for rammerne af det almene samfund. Kontakten er derfor baseret på, at borgeren selv henvender sig ved behov. Kontakten vil primært ske via sms, og telefon m.v. Der vil eventuelt være enkelte samtaler ansigt til ansigt. Mentor 1 Borgeren opsøger selv hjælpen, beskriver sit behov for støtte og indgår aktivt i samarbejdet om at udvikle kompetencer. Borgeren er overvejende selvhjulpen i hverdagen. Støtten kan planlægges og tilgodeses på hverdage og i dagtimerne. Borgeren er ikke afhængig af, at støtten gives i eget hjem. Mentor 2 Borgeren kan have svært ved selv at opsøge støtte og hjælp og kan eksempelvis ikke umiddelbart selv beskrive sit behov for støtte. Borgeren kan endvidere være mere passiv i forhold til at samarbejde om at udvikle kompetencer. Borgeren kan på flere områder være selvhjulpen i hverdagen, men der kan dog være brug for støtte til at skabe struktur. Støtten kan overvejende planlægges og tilgodeses i dagtimerne, der kan være tale om daglige kontakter. Behovet for støtte kan variere og kan i perioder være mere eller mindre intensiv. Borgeren kan være afhængig af, at støtten gives i eget hjem. Borgeren kan have svært ved at udsætte behovet for støtte. Parallelindsats SEL 85 Borgere magter ikke selv at opsøge støtte og hjælp og kan kun i ringe grad medvirke til samarbejdet om at udvikle og /eller fastholde færdigheder. Borgeren har brug for massiv hjælp til at udvikle og fastholde færdigheder på langt de fleste områder. Der er brug for støtte til at undgå tab af færdigheder. Den massive støtte er en forudsætning for at opretholde tilværelsen i egen bolig eller i botilbud. Der vil ofte være behov for en opsøgende og vedholdende indsats, idet borgeren ikke kan forventes altid at kunne opretholde strukturen i dagligdagen, indgå aftaler og udsætte behov. Borgeren kan have behov for støtte alle ugens dage samt aften.

6 Mentoropgaver og indsats Skemaet viser basis indsats som social mentor, som gives i det daglige arbejde imellem sagsbehandler og borger. Mentor 1 som social mentor, udøves imellem sagsbehandler og borger. Mentor 2 som social mentor, gives ved Unge på vej. Parallelindsats gives ved ressourceforløb. Listen af mentoropgaver er ikke udtømmende, ligesom indsatsen vil variere i forhold til tid og tyngden af opgaven med borgeren. Mentor som indsats på arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune Indsatsgrupper Lovgivning Mentoropgaver Indsats Tilgang Hvor Basis indsats FL: 1,2,3,4,5,6 KT: 1,2,5,6,7,10 Sms, opringninger, påmindelser, samtaler, Borgeren kan tage meget ansvar. Mentor 1 social mentor Mentor 2 social mentor Parallelindsats FL: 7,8 KT: 3,4,8,9 Omfanget af mentoropgaven vil variere i forhold til, hvad der skal arbejdes hen mod og tyngden i opgaven. Støtte og vejledning til: Økonomi/Bank Lægebesøg Bolig Transport udfordringer. KT: 4,9 Uddannelse Samtaler, sms, Arbejde, praktik Netværk og fritidsinteresser Samarbejde med interne og eksterne - systemguide SEL FL= forsikrede ledige og KT= kontanthjælp Optræning af sociale og personlige færdigheder: Struktur på hverdagen/handleplan Relationer til familie og venner Færdighedstræning Selvindsigt og udvikling af evnen til at bruge egne ressourcer. Opgaverne er ikke udtømmende. råd og vejledning. Samtaler, sms, opringninger. Brandslukning akut indsats. Færdighedstræning. Mindre komplekse opringninger. Praktisk håndholdt, socialtræning og færdighedstræning. Komplekse udfordringer. Basale personlige og sociale forhold. Meget komplekse udfordringer. Ressourceforløb. Let mentorstøtte. Borgeren kan tage noget ansvar. Moderat mentorstøtte. Borgeren kan tage lidt ansvar. Omfattende mentorstøtte. Borgeren har brug for massiv støtte. På kontoret individuel mentorstøtte. På kontoret og i eget hjem, på virksomheder og uddannelsesinstitutioner individuelt og gruppebaseret. I eget hjem, neutralt sted/ude i byen, på virksomheder og uddannelsesinstitutioner og på kontoret - Individuel og lidt gruppebaseret mentorstøtte. Indsatsgrupper ikke udtømmende

7 Typer og beskrivelser af de forskellige mentorroller: Mentor type Basis indsats Mentor 1, Social mentor - Mentor 2, Social mentor - Parallelindsats - SEL Virksomhedsmentor - Beskrivelse Basis indsats, er social mentor som udøves i den daglige aktive indsats med borgeren. Se skema hvilke opgaver der kan ligge i indsatsen. Social mentor, som er en del af den aktive indsats imellem sagsbehandler og borgeren. Se skema hvilke opgaver der kan ligge i indsatsen. Social mentor skal hjælpe borgeren med at få bragt stabilitet, struktur og støtte ind i hverdagen for at skabe et grundlag for tilknytning til arbejdsmarkedet og for de unges vedkommende for at kunne starte op på og gennemføre en uddannelse. Social mentor, som er en del af den aktive indsats imellem sagsbehandler og borgeren under 30 år. Denne mentor ydes ved Unge på vej, til unge under 30 år. Et udpluk af de opgaver som bliver løst ved Unge på vej: Personlig kontakt relation - oftest 1 til 2 timers kontakt ugentligt. Tværfagligt samarbejde/koordinerende rolle samt div. administrative opgaver. Herunder også støtte under samtaler med læge, sygehus osv. Træning af ADL (rengøring, madlavning, hygiejne) Støtte den unge i at skabe struktur i hverdagen ofte via ugeskemaer. Angst kognitive tilgange og træning (træning i eks. buskørsel, mhp. fremmøde) Støtte til håndtering af psykiske symptomer og/eller psykiske handicap (kognitive udfordringer, angst, tankemylder, tvangstanker, selvmordstanker, selvskade, indlæggelser, akut overnatninger etc.) Støtte til håndtering af det kaos nogle unge kan befinde sig i, enten i form af et reelt kaos eller eks. et oplevet følelsesmæssigt kaos Begyndende motivation i forhold til begrænsning/stop af evt. forbrug af alkohol/stoffer Linke til opstart af aktiviteter (eks. CSV, IFS, Tuba, ventilen, ordblinde undervisning osv. osv.) Motivation til at afprøve praktik/uddannelse og støtte til planlægning af samme opfølgning. Skabe overblik - med et konstant delt fokus på at støtte her og nu og i forhold til fremtiden og uddannelsesmuligheder. Målet er at tage en uddannelse, og at kunne klare sig selv en væsentlig udfordring for en ung som oplever massive problemer, som er vedvarende over længere tid. Er mentor indsats som ydes i ressourceforløb, hvor borgeren har komplekse udfordringer. Borgeren har brug for massiv støtte. Målrettet borgere, der har behov for at fastholde deltagelse i virksomhedsrettet tilbud eller ordinær ansættelse. Mentorstøtten kan bestå af støtte i form af introducerende eller fastholdende aktiviteter på arbejdspladsen. Det kan dreje sig om

8 hjælp i forhold faglige og sociale udfordringer, som den pågældende møder undervejs, fx støtte til at omgås kolleger eller en særlig hjælp til at huske de daglige arbejdsopgaver. Det er en betingelse, at mentorstøtten ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage. Den almindelige arbejdsplads må altså ikke blive en del af mentorens opgaver. Samtidig er det en betingelse for bevilling af støtte til frikøb af en medarbejder i en virksomhed som mentor, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Mentoren kan støtte personen med forhold, der ligger uden for arbejdspladsen hvis det er nødvendigt for at understøtte den beskæftigelsesrettede indsats. Det kan fx være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen, støtte til at kontakte jobcentret eller lægen mv. Det kan også være støtte til at fjerne praktiske hindringer for, at personen kan begynde et arbejde, fx hjælp til jobsøgning, besøg på virksomheden inden ansættelse, eller hjælp med benytte offentlig transport mv. Opremsningen er ikke udtømmende, og der kan ikke sættes klare grænser for mentorens støtte, så længe den hænger sammen med det beskæftigelsesfremmende formål. Uddannelsesmentor - Mentor ved anden aktør - Udskrivningsmentor - Udslusningsmentor - Alle unge mellem 18 og 30 år uden en kompetencegivende uddannelse skal nu have et uddannelsespålæg. En del fra målgruppen kan have behov for at blive klar til at påbegynde en uddannelse, - andre kan have brug for en mentor til at sikre en god start på uddannelsen og andre kan have brug for en mentor for at mindske risikoen for frafald. Mentorstøtten kan bestå af støtte i form af introducerende eller fastholdende aktiviteter på uddannelsesinstitutionen. Det kan dreje sig om hjælp i forhold faglige og sociale udfordringer, som den pågældende møder undervejs. Det er en betingelse, at mentorstøtten ligger ud over, hvad uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage. Den almindelige studieintroduktion må altså ikke blive en del af mentorens opgaver. Samtidig er det en betingelse for bevilling af støtte til frikøb af en medarbejder i en virksomhed som mentor, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. TUCJOB Social og uddannelsesmentor Målgruppe: Kontanthjælp og sygedagpenge. Mål: Støtte af arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet og social karakter. Indsats: Individuelt og fleksibelt tilrettelagt forløb, som inkluderer hensigtsmæssig støtte og vejledning. Professionel samarbejdspartner for borgeren. Seriøs medspiller overfor sagsbehandlere, uddannelsessteder, arbejdspladser, studievejledere og lærere. Personer som er indlagt på grund af psykisk lidelse, får ret til en udskrivningsmentor, som skal hjælpe borgeren med at få overgangen tilbage til hverdag, job og uddannelse til at foregå så smidigt som muligt. Sundhedsvæsnet skal hurtigst muligt efter, at tidspunktet for udskrivning bliver kendt, meddele Jobcentret at personen bliver udskrevet. Det er herefter Jobcentrets ansvar at sørge for, at der tilknyttes en mentor til personen. I samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, om udslusning af personer der står overfor løsladelse, kan der være brug for en mentor. Kommunen skal særligt vurdere eventuelt behov for mentorstøtte, når Kriminalforsorgens indsats stopper.

9 Mentorstøtten kan være personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så personen har noget at leve af. Der er lavet en samarbejdsaftale imellem Jobcenter Vejle og Kriminalforsorgen. Social mentor over 30 år ved socialpsykiatrisk støtte/center for dagtilbud: (fastprisaftale) - Studiestartskoordinator - Borgere primært over 30 år, som modtager kontanthjælp eller sygedagpenge, og hvor der forventes at være et arbejdsmarkedsperspektiv. Borgerne har et meget forskelligt funktionsniveau og kan have behov for forskelligt støtteniveau ift. antal personlige kontakter. Borgerne kan deltage i forskellige tilbud, f.eks. idræt, kurser, uddannelse mm. Fælles for målgruppen er: Har sociale og / eller psykiske vanskeligheder, som udgør en barriere i forhold til fremmøde og gennemførelse til uddannelse og beskæftigelse. Er sygemeldt pga. kronisk sygdom. Der er tale om sygemeldte med svag arbejdstilknytning haft svært ved at fastholde et job og fokusere på og/ eller få øje på egne ressourcer. Forsøg med unge enlige forsørgere på uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse. De får ret til ekstra støtte i form af en studiestartskoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge med at løse de udfordringer, der kan være i forbindelse med overgangen fra kontanthjælp til uddannelse. Enlige forsørgere på uddannelseshjælp, som starter uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg, har ret til mentorstøtte. Studiestartskoordinatoren skal løbende støtte den unge i udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse. Retten til mentorstøtte indtræder fra det tidspunkt, hvor pågældende er optaget på uddannelsen, og gælder hele det første år af uddannelsen. Mentorstøtten skal som minimum udgøre 10 timers støtte det første år. Har personen behov for støtte ud over det første år, kan perioden med mentorstøtte forlænges. Det er en betingelse for at få mentor som studiestartskoordinator, at der indgås en skriftlige aftale mellem personen der får mentorstøtte og kommunen. Mentor som studiestartskoordinator er en forsøgsordning, der indebærer en fravigelse af, 31 b, stk. 1. Forsøgsordningen er gældende i perioden 15/ / Individuel mentor: Vil ofte være de mere personlige indsatser. Lige fra at tjekke op på en aftale til de mere komplekse mentorindsatser. Gruppebaseret mentor: Der vil med fordel gives gruppebaseret mentor indenfor økonomi, uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiver, netværk og nogle områder i sociale færdigheder og kompetencer.

10 Registrering og retningslinjer: Mentor efter kap. 9 b. i labloven registreres i Fasit som en indsats og der skal udfærdiges mentoraftale. Mentor 1 (jf. ovenstående skema) registreres i Fasit som en indsats jf. kap. 9 b. Er der tale om kombineret indsatser som eksempelvis et kap. 10 tilbud og mentor, så registreres begge dele ligesom hidtil. Der laves mentoraftale ved både mentor 1 og 2. Mentor ved anden aktør, hvor en procentandel af den samlede indsats er mentor der skal der laves mentoraftale og indsatsen registreres alene som et kap. 10 tilbud. Når regningen skal betales, kontere økonomiafdeling jf. kap. 10 og jf. kap 9 b. Der bliver lavet retningslinjer som vil være tilgængelige i Schultz.