Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Figurliste Problemfelt Problemformulering... 7

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Figurliste Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Begrebsafklaring og akronymer Videnskabsteori Videnskabsteoretiske erkendelsesinteresser Socialkonstruktivisme som videnskabsteori Projektets ontologi og epistemologi Metode Indgangsvinkel Valg af teori Medieteori Agenda-setting-teori Framing-teori Magtteori Valg af empiri Strategi ved indsamling af førstehåndsempiri Metodiske begrænsninger i forhold til empiri Kildekritik Brug af statistik Tværfaglighed Teori Side 1 af 94

2 6.1 Agenda-setting-teori Første niveau af agenda-setting Andet niveau af agenda-setting Opsummering Framing Ækvivalensbaseret framing Vægtet framing Tilgængelighedseffekt Anvendelighedseffekt Framing og agenda-setting-teori Opsummering Magt De tre magtdimensioner Beslutningsarena Direkte magt Indirekte magt Bevidsthedskontrollerende magt Oplevede interesser og virkelige interesser Udviklingen af den bevidsthedskontrollerende magt Opsummering Baggrundsviden Sundhedsreformen Racisme og racesyn blandt amerikanske borgere Fox News Kritik af Fox News Analyse Side 2 af 94

3 8.1 Agenda-setting-analyse Politikere og politiske repræsentanter Ensidig dækning Værtens rolle Selektiv udvælgelse af repræsentanter Artikler Repræsentanter fra sundhedssektoren Dominerende egenskaber Tendenser i nyhedsdækningen Interviewpersoner Værtens rolle Repræsentanter for amerikanske virksomheder Ensidig dækning Favorisering i debatter Demokratiske repræsentanter Diverse Sebelius on ObamaCare and the 2012 Election Is bad news on ObamaCare good political news for Obama? The president's ObamaCare victory speech - a translation Doctor seeking Illinois Senate seat offers brutal diagnosis of ObamaCare in viral video Doctor loses job for opposing ObamaCare? Most Americans expect ObamaCare to eventually be implemented, poll says Sammenkobling Delkonklusion Side 3 af 94

4 8.2 Framing Frames i den indsamlede empiri Økonomi Implementering Konsekvenser for sundhedssystemet Ideologi Generelle tendenser Delkonklusion Sammenkobling af agenda-setting og framing Magtanalyse Fox News om sundhedsreformen Fox News troværdighed Tilgængelighedseffekt og mediepåvirkning Ideologi og politisk overbevisning hos Fox News seere Seernes holdninger Fox News som magtudøver Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 4 af 94

5 Figurliste Figur 1: Hvad er konstrueret i socialkonstruktivismen?... s. 12 Figur 2: Formålet med frames - frit oversat fra citat... s. 29 Figur 3: Bevidsthedskontrollerende magt magtens tredje dimension... s. 34 Figur 4: Oversigt over holdninger i indslag, på baggrund af førstehåndsempiri... s. 61 Figur 5: Oversigt over interviewpersoners holdninger i indslag, på baggrund af førstehåndsempiri... s. 61 Figur 6: Oversigt over dominerende frames, på baggrund af førstehåndsempiri... s. 63 Figur 7: Gallup: Americans Concerns About 15 U.S. Issues...s. 65 Figur 8: Gallup: U.S. Issue Concerns, by Party ID... s. 67 Figur 9: Pew Research Center: Wide Partisan Differences in Most Believeability Rating... s. 73 Figur 10: Pew Research Center: Partisanship and Ideology of New Audiences... s. 74 Figur 11: Gallup: Americans: Healthcare Law Helps Some, Hurts Others... s. 76 Figur 12: McClatchy Newspapers: Viewing a divided nation... s. 77 Side 5 af 94

6 1. Problemfelt I 1996 lancerede den amerikanske medievirksomhed News Corporation en 24-timers nyhedskanal, Fox News Channel, under slogans som We Report, You Decide og Fair & Balanced (Williams, ). Gennem årene har der fra flere fronter været stillet spørgsmålstegn ved, om kanalen egentlig er så afbalanceret, som sloganet antyder. Flere gange er Fox News blevet kritiseret for manglende neutralitet. Dette inkluderer blandt andet beskyldninger om misinformerende nyheder (Public Mind, ). Desuden har kanalen været beskyldt for at sende nyheder præget af politisk tilhørsforhold (Archive.org, ), og at der forekommer en sammensmeltning mellem nyheder og holdningsprogrammer (Berndt, ). Desuagtet har Fox News lige fra begyndelsen været en stor succes, og ifølge blandt andet analysefirmaet Steve Sternberg er Fox News den mest sete kabel-tv-kanal i USA (Rasmussen, ). Kanalen har mellem en og tre millioner seere dagligt, hvilket er en del mere end de andre kabel-tv-kanaler i USA; CNN, MSNBC og CNBC, som hver har omkring seere på dagsplan (ibid.). Derudover er kanalen i 2011 målt til at være den mest troværdige nyhedskilde hos de amerikanske seere (Public Policy Polling, ). Tilsyneladende er der et paradoks mellem en sameksisterende kritik og kanalens fortsatte popularitet og troværdighed blandt seerne. Man kan her undre sig over, om tiltroen skyldes, at seerne ikke stiller spørgsmålstegn ved den viden Fox News formidler. Dette har vakt en interesse for at problematisere Fox News dækning af politiske nyheder og disses indflydelse på kanalens seere. Spørgsmålet, der presser sig på er, om kanalen via sin popularitet får magt til at påvirke den politiske viden og holdning blandt sine seere. En undersøgelse, der især har været accelerator for projektet, er en måling foretaget af Fairleigh Dickinson University, hvori konklusionen lyder, at kanalens seere i gennemsnit er mindre informerede end folk der slet ikke ser nyheder (Public Mind, ). Validiteten af denne konklusion vil ikke blive vurderet, men det vækker i hvert fald en interesse for Fox News politiske formidling og magtindflydelse. I dette projekt vil sundhedsreformen Patient Protection and Affordable Care Act, i folkemunde kaldet ObamaCare, inddrages som case til en undersøgelse og eksemplificering af, hvorledes politiske emner bliver fremlagt på Fox News,og hvilke egenskaber, Side 6 af 94

7 den bliver tillagt undervejs i formidlingen. Oplagt er det efterfølgende værd at se på, hvilken betydning formidlingen får på seernes syn på sundhedsreformen. 2. Problemformulering Hvordan tillægger Fox News sundhedsreformen bestemte egenskaber, og hvorledes har kanalen magt til at påvirke seernes holdning til denne? 2.1 Uddybning af problemformulering Denne problemformulering lægger op til at undersøge, hvordan forskellige indslag om sundhedsreformen bliver formidlet på Fox News. Her vil vi kigge på værternes rolle, hvilke eksperter og kommentatorer, der bruges i udsendelserne, samt undersøge, hvilke egenskaber sundhedsreformen bliver tillagt. Dermed vil vi komme frem til, hvilke overordnede frames, Fox News behandler sundhedsreformen i. Herigennem besvares første del af problemformuleringen, mens anden del besvares via en analyse af, hvordan Fox News bruger den bevidsthedskontrollerende magt igennem disse pålagte egenskaber til at påvirke seernes holdning til sundhedsreformen. Side 7 af 94

8 3. Begrebsafklaring og akronymer Affordable Care Act: (Se under Patient Protection and Affordable Care Act) Egenskaber: I andet niveau af agenda-setting-teorien er egenskaber betegnelsen for de dele af et objekt, som man fra mediernes side kan vælge at fremhæve eller skjule med det formål at fremme en bestemt dagsorden. Det er op til medierne at bestemme intensiteten af en eventuel fremhævelse. GOP: Forkortelse for Grand Old Party, som er Det Republikanske Parti i USA. Indslag: I dette projekt anvendes indslag som paraplybegreb dækkende for nyhedsudsendelser, radioprogrammer, artikler og klummer. ObamaCare: (Se under Patient Protection and Affordable Care Act) Patient Protection and Affordable Care Act: Amerikansk føderal lov, der reformerer det amerikanske sundhedssystem, som blev vedtaget i Reformen bliver i folkemunde omtalt som ObamaCare, forkortet til Affordable Care Act eller sommetider fejlagtigt kaldt Affordable Health Care for America Act en forveksling med et andet lovforslag, som blev droppet samme år som Patient Protection and Affordable Care Act blev vedtaget. Sundhedsreformen: (Se under Patient Protection and Affordable Care Act) Side 8 af 94

9 4. Videnskabsteori Problemstillingen i dette projekt kan undersøges med udgangspunkt i forskellige videnskabsteoretiske retninger, hvilket har affødt diskussioner om valget af videnskabsteoretisk udgangspunkt for projektet. I følgende afsnit vil der redegøres for de videnskabsteoretiske overvejelser og erkendelsesinteresser. Herudover vil det endelige valg af videnskabsteoretisk fremgangsmåde blive begrundet, samt konsekvenserne ved dette valg blive overvejet. 4.1 Videnskabsteoretiske erkendelsesinteresser Interessen for Fox News udspringer af en generel interesse for mediernes rolle i meningsdannelsen hos befolkningen, og er motiveret af et ønske om at finde ud af, hvilken sammenhæng der er mellem borgernes politiske viden og mediernes dækning af specifikke problemstillinger. Projektrapporten bliver metodisk afgrænset fra at udføre undersøgelser om befolkningens politiske viden, idet dette ville være et meget omfangsrigt arbejde, og der vil i stedet anvendes sekundær empiri. Eksempelvis vil der via framing-teorien undersøges, hvilke rammer medierne konstruerer, og hvordan disse reflekteres i nyhedsdækningen. Der vil både være fokus på, hvordan rammerne er opstået, men også på hvordan de påvirker den politiske nyhedsdækning. Projektet har dermed fokus på de politiske rammer medierne konstruerer, og der stilles spørgsmålstegn ved denne herskende konstruktion. Formålet er dermed ikke nødvendigvis en vurdering af eventuelle positive eller negative konsekvenser af mediernes indflydelse, men derimod at kaste et kritisk lys på medierne i dette tilfælde Fox News. Dette har mundet ud i en videnskabsteoretisk tilgang, der lægger op til socialkonstruktivisme. Projektet har netop til opgave at klarlægge og problematisere, hvordan Fox News formidler nyheder og forskellige problemstillinger. Via indsamlet empiri og dybdegående analyse skal projektet hjælpe til nye virkelighedsopfattelser, på samme vis som det vil senere vil fremgå, at socialkonstruktivismen har tradition for. Typisk i socialkonstruktivistiske analyser undersøges sociale fænomener og magtforhold, der influerer hvorledes bestemte sandheder institutionaliseres i samfundet (Pedersen, 2012:189). Ser man på skabelsen af disse sandheder opstår dette via interaktion mellem mennesker, og disse kan i et forhandlende magtspil omdannes til strukturelle Side 9 af 94

10 rammer for menneskers ageren. Sandheder og viden er dermed en evig magtkamp, hvor det interessante er, hvilke aktører der har definitionsmagten til at definere sociale og fysiske fænomener (ibid.: ). Når man arbejder konstruktivistisk er det dermed med fokus på magtrelationer, interesser og forforståelser mellem mennesker. Interessant er det, at sandhedsopfattelsen reproduceres mellem mennesker, når de handler på baggrund af deres eksisterende opfattelser. Med tiden vil disse sandhedsopfattelser fremstå som sandheder og ende som strukturelle rammer for vores handlinger (ibid.: ). I forhold til projektets analyse er dannelsen af strukturelle rammer relevant, da framinganalysen viser disse rammer, og magtanalysen viser indflydelsen på, hvordan vi handler og tænker. Socialkonstruktivismens fokus på relationen mellem magt og viden (at vores forståelse af verden forhandles) ligger også i tråd med projektets bevidsthedskontrollerende magt-analyse. Heri analyseres den indflydelse Fox News formidling af sundhedsreformen har på seerne. I følgende afsnit vil der fremgå en uddybning af socialkonstruktivisme, og hvorledes denne teoretiske tilgang har betydning for projektet. 4.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteori Et af de mest dominerende karakteristika ved den socialkonstruktivistiske tilgang er fokus på at problematisere eksisterende viden, hvorved sandhedsopfattelsen bliver særlig central. At arbejde socialkonstruktivistisk handler om at skabe ny viden og udfordre selvfølgelig viden. Den tilsyneladende sande og objektive viden er dermed en konstrueret virkelighedsopfattelse. Dette betyder også, at videnskab ikke kan opdages, men i stedet ligeledes er konstrueret. Eksempelvis vil en forsker med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt derfor også undersøge sit felt ud fra et bestemt perspektiv. Socialkonstruktivismen fordrer dermed at sandheden er perspektivistisk (ibid.: ). Her ses tydeligt den filosofiske arv fra Immanuel Kant, der i sin kritik af positivismen fordrede, at verden som den viser sig for os skabes af menneskers erkendelse, samt at verden dermed ikke kan beskrives objektivt i sig selv (ibid.: ). I forlængelse heraf skrev Peter L. Berger og Thomas Luckmann i 1966 bogen The Social Construction of Reality, hvori det påstås, at virkeligheden både kan være menneskeskabt, men også har betydning for menneskers forhandlingsmuligheder. Deres arbejde var primært centreret omkring videnssociologien, hvor man beskæftiger sig med de sociale processer, hvorved viden bliver til en selvfølgelig virkelighed (ibid.). Denne tilgang stemmer i høj Side 10 af 94

11 grad overens med projektets udgangspunkt, hvor interessen er rettet mod et bestemt medies magt til at konstruere en bestemt virkelighed, og hvordan denne opfattes som selvfølgelig viden. I praksis gør dette sig først og fremmest gældende i analysen af Fox News, hvori kanalens nyhedsdækning undersøges med fokus på at afdække, i hvilket omfang Fox News tillægger sig et bestemt politisk perspektiv. Dette undersøges ved at observere måden hvorpå kanalen afdækker viden om sundhedsreformen. Samtidig søges at dekonstruere den gældende viden og vise, hvordan denne selvfølgelige viden fra Fox News opstår og får betydning for menneskers holdninger. Fox News er blevet kritiseret for at være ensidige i deres fremlægning af politiske nyheder, og denne kritik gør det især oplagt at anvende socialkonstruktivismen, da der som antydet i ovenstående, ifølge denne videnskabsteori ikke er en endegyldig sandhed. Sandheden og menneskers virkelighedsopfattelse produceres både på mikroplan gennem vores daglige interaktion med hinanden, men også på makroplan. Nogle socialkonstruktivister har fokus på de mikrostrukturelle konstruktioner, mens andre lægger mere vægt på makrostrukturerne i samfundet, i form af diskurser og bestemte italesættelser igennem eksempelvis medier (ibid.:202). Sidstnævnte vil være udgangspunktet i dette projekt, idet der fokuseres på et medies magtudøvelse og kanalens italesættelse af bestemte politiske emner. Hertil skal der dog gøres opmærksom på, at der gennem projektet ikke vil foreligge en fordring om, hvordan Fox News burde fungere ideelt, hvilket også er i tråd med det anvendte videnskabsteoretiske udgangspunkt. Ifølge socialkonstruktivismen er det netop ikke en forskningsopgave at vurdere den naturlige ideelle tilstand, da viden ikke er objektiv og beslutninger om, hvad der bør gøres, er et politisk og perspektivistisk anliggende. Samlet set illustreres socialkonstruktivismens epistemologi; at der ikke kan opnås objektiv viden, og socialkonstruktivismens ontologi; at der ikke findes en endelig sandhed, men derimod konstruerede, konkurrerende sandheder (ibid.: ). I tråd med dette har projektet ej til formål at vurdere, hvad der bør gøres ved Fox News fremadrettet, eller hvad succeskriteriet måtte være. Som nævnt bygger projektet på den forforståelse, at Fox News holdningsprægede formidling af viden bliver betragtet som en selvfølgelighed. Derudover ligger fokus også i højere grad på en analyse af, hvordan forskellige politiske interesser bliver tilgodeset. Side 11 af 94

12 4.3 Projektets ontologi og epistemologi I dette projekt er det interessant at undersøge sammenhængen mellem Fox News dagsorden og modtagernes optagelse af denne dagsorden i deres virkelighedsopfattelse. Virkeligheden er her den opfattelse, modtagerne har af kanalens dominerende perspektiver i dækningen af sundhedsreformen, og hvordan denne virkelighedsopfattelse er opstået på baggrund af disse perspektiver. I socialkonstruktivismen er der forskellige opfattelser af, hvad de samfundsmæssige konstruktioner indbefatter. Samlet set kan de inddeles i nedenstående skema: 1 Sociale fænomener 2 Fysiske fænomener A Epistemologi Viden om verden Viden om sociale fænomener er socialt konstrueret Viden om fysiske fænomener er socialt konstrueret B Ontologi Verden i sig selv Sociale fænomener er socialt konstruerede Fysiske fænomener er socialt konstruerede Figur 1: Hvad er konstrueret i socilkonstruktivismen (Pedersen, 2012:206) Opdelingen er vigtig, da disse konstruktivistiske udgangspunkter har stor betydning for projektets videnskabsteori. Der er stor forskel på, om man har et epistemologisk udgangspunkt og dermed mener, at menneskers viden om virkeligheden (dermed også den videnskabelige viden) er en konstruktion, eller om det rent ontologisk er selve virkeligheden, der er en social konstruktion. I begge typer af konstruktivisme skal der ligeledes differentieres mellem at arbejde med den sociale eller fysiske virkelighed. Socialkonstruktivister er også uenige om, hvem der konstruerer virkeligheden. Er det forskerne eller er det de almene sociale aktører? (Collin, 2003:23) I nedenstående vil der primært redegøres for de valgte tilgange, og hvorledes dette har betydning for den anvendte fremgangsmåde. Sammenlignes dette skema med projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt lægges fokus på feltet 1A og 1B. Førstnævnte felt, Viden om sociale fænomener er socialt konstrueret, kommer til udtryk på den måde, at samfundet og dets individer skal ses i en løbende historisk kontekst. Det vil sige, at der ikke kan produceres objektiv viden, samt at vores viden om samfundet afhænger af en kontekst, og denne viden kan kon- Side 12 af 94

13 struere en ny virkelighed. Viden om sociale fænomener bygger på forforståelser og forskere kan dermed ikke afskærme sig fra disse. Forskning er således altid påvirket af interesser (Pedersen, 2012:206). I praksis kommer dette til udtryk allerede fra projektets begyndelse, da projektgruppen har haft en forforståelse og undren vedrørende Fox News nyhedsdækning, som har resulteret i en problematisering af denne. Felt 1B, Sociale fænomener er socialt konstruerede, er anvendt i projektet, da der tages udgangspunkt i en mindre radikal udgave af den type ontologisk konstruktivisme der indbefatter, at også den fysiske virkelighed er konstrueret. I projektet benyttes der dermed en ontologisk konstruktivisme, men kun i henhold til dele af virkeligheden. Selve strukturerne i samfundet er ikke konstruerede, men det er den betydning vi tillægger dem, som er konstrueret. Denne type socialkonstruktivister ser det blandt andet som en opgave at skabe viden om, hvorledes de sociale strukturer, og den måde hvorpå vi fortolker disse, påvirker samfundets aktører (ibid.:209). Hvad man skal bemærke ved denne position er desuden, at det er samfundets aktører, der konstruerer virkeligheden, og ikke samfundsforskerne (Collin, 2003:29). Dette er også den gældende opfattelse i dette projekt. Feltet 2A og 2B dækker over antagelsen, at viden om de fysiske fænomener er socialt konstrueret, og skal være genstand for analyse. I forhold til dette projekt har denne tilgang relevans for epistemologien i projektets metode nærmere sagt statistiske anvendelser. Finn Collin har den pointe, at kategoriseringer er konstruktioner, som har betydning for forskningsresultater. Derudover foretager forskere altid en række valg undervejs i analyser, hvilket er influeret af forskernes forforståelse og interesser (Pedersen, 2012:207). Den ontologiske variant af dette fokus er, at fysiske fænomener er socialt konstruerede. Essensen i denne tilgang går på, at mennesker tillægger fysiske fænomener subjektive egenskaber. Hvorvidt de fysiske fænomener overhovedet eksisterer, er der dog uenighed om blandt socialkonstruktivister, og man kan derfor vælge en mere eller mindre radikal grad af denne ontologiske tilgang (ibid.: ). Sådan en stillingtagen vil dog ikke fremgå, da denne tilgang ikke kommer i brug. Den anvendte socialkonstruktivistiske tilgang har også haft betydning for metoden i projektet, blandt andet igennem de forforståelser, der herskede i projektgruppen før projektets start. Først og fremmest har det metodisk haft den betydning, at der i empiriindsamlingen blev anvendt søgeordet ObamaCare frem for Patient Protection and Side 13 af 94

14 Affordable Care Act, idet projektgruppens forudgående viden om sundhedsreformen inkluderede denne måde at omtale reformen. Derudover havde disse forforståelser også betydning for indsamlingen af statistikker og artikler til anvendelse i analysen. Projektgruppen havde fra start den forforståelse, at Fox News havde en klart konservativ agenda, og har haft en meget kritisk tilgang til sundhedsreformen. Resultatet af disse forforståelser har været, at vi har undersøgt kanalens seeres politiske holdninger og syn på sundhedsreformen for at belyse dette aspekt. Desuden har det videnskabsteoretiske udgangspunkt ligeledes haft betydning for anvendelse af teori i analysen, eksempelvis i agenda-setting-analysen. I denne undersøges, hvilke egenskaber Fox News tillægger sundhedsreformen, og her har forforståelser af Fox News muligvis spillet en rolle i analysen, idet der kan være lagt vægt på bestemte tendenser. På flere måder kan udgangspunktet i socialkonstruktivismen derfor have haft betydning for metoden i projektet, men der ligger også andre overvejelser til grund for disse metodevalg. I nedenstående afsnit vil der fremgå en nærmere begrundelse for valgte metoder. Side 14 af 94

15 5. Metode Det følgende er en redegørelse for de metoder og indgangsvinkler, der anvendes i dette projekt, tilhørende begrundelser for valg af disse, samt fravalg af eventuelt relaterede metoder. Herudover følger en redegørelse for projektets valg af teori og empiri til belysning af problemformuleringen, overvejelser omkring disse valg samt en kort gennemgang af analysens opbygning. 5.1 Indgangsvinkel Projektets problemformulering giver udtryk for projektgruppens forforståelse, som er opstået på baggrund af det specifikke perspektiv, som projektgruppen betragter emnet ud fra. Denne forforståelse udtrykkes i en tese, som går på, at Fox News dækker den politiske scene ud fra et ideologisk synspunkt, og i høj grad lader dette påvirke deres politiske nyhedsdækning. Som nævnt i problemfeltet mener nogle iagttagere ikke, at Fox News lader deres politiske holdning påvirke deres nyhedsdækning, men derimod at det er bestemte kommentatorer og eksperter, som har en mening om de aktuelle emner, der fremsiger disse holdningsbaserede udtalelser. Denne tese er værd at have in mente når der i projektrapporten vil blive gennemgået forskellige klip fra nyhedsudsendelser, som omhandler sundhedsreformen, for at afdække problemformuleringens spørgsmål og undersøge, hvilket perspektiv emnet behandles under både i deres debatprogrammer og i deres deciderede nyhedsdækning. Ud fra resultaterne af denne delanalyse vil der undersøges, i hvor høj grad man kan tale om, at Fox News besidder en betragtelig magt over deres seere. 5.2 Valg af teori Følgende afsnit vil indeholde en redegørelse for hvilke teorier, der er blevet valgt til at undersøge problemformuleringen. Der vil blive gjort rede for både valgte teorier, konsekvenser af disse valg samt fravalg af relaterede teorier. Side 15 af 94

16 5.2.1 Medieteori Inden for medieteori er tre teorier dominerende: agenda-setting-teori, framing-teori og priming-teori. Priming er bevidst blevet valgt fra, da det vurderes at de to resterende, agenda-setting og framing, indeholder en stor nok mængde relevant teori, til at man kan foretage en tilfredsstillende analyse af problemstillingen. Dette valg er ikke mindst truffet set i lyset af at priming relaterer sig til det første niveau af agenda-setting, og at dette projekt, som det vil fremgå nedenfor, koncentreres omkring det andet niveau af agendasetting, hvor priming ikke er lige så relevant. Herudover er priming ydermere fravalgt, idet teorien fokuserer mere på den påvirkning, der forekommer hos den enkelte seer, og fungerer mere psykologisk orienteret. Magtanalysen er mere fordelagtig at anvende, idet der i denne fokuseres på den overordnede påvirkning hos seerne. Fokus bør ligge på en ligeligt vægtet analyse mellem medie- og magtteori Agenda-setting-teori Teorien anvendes til at undersøge, hvordan nyheder bliver fremlagt - dvs. hvilke egenskaber og detaljer der forekommer i de enkelte klip, artikler osv. Dette er, som de øvrige teorier, anvendt i en socialkonstruktivistisk tilgang, og er derfor ikke eksakt videnskab, idet der ikke kan konkluderes endeligt, at medier altid påvirker den enkelte borger, men at der kun kan tales mere generelt at mediet kan påvirke borgernes politiske holdning. I projektets anvendelse af denne teori søges der ikke påvist, at Fox News konkret påvirker borgerne på én specifik måde (dette vil blive behandlet i en anden del af projektet), men der vil derimod fokuseres på at bruge teorien til at undersøge, hvordan den enkelte nyhed bliver formidlet og hvilke egenskaber, den bliver pålagt. Agenda-setting-teori er opdelt i to niveauer med forskelligt fokus på mediedækning. I lyset af dette projekts problematisering af Fox News, bliver andet niveau af teorien dog mest relevant for en besvarelse af problemformuleringen. Der er afgrænset fra at anvende det første niveau i analysen, da formålet med projektet ikke er at belyse, hvor mange eller hvilke typer sager nyhedskanalen beskæftiger sig mest med. Dog bygger projektets analyse på en antagelse om, at dette første niveau forekommer, altså at mediers vægtning af særlige sager påvirker borgernes indtryk af disse sager. Side 16 af 94

17 I stedet er det mere interessant i projektets øjemed, hvordan sundhedsreformen belyses, samt hvilke overvejelser, der gøres om den. Fokus er netop på, hvorledes Fox News fremstiller objektet ved at tillægge denne særlige egenskaber. Der bliver derfor fokuseret på, hvordan Fox News dækker sundhedsreformen, og ikke på, hvilke nyheder, der bliver eksponeret mest Framing-teori Framing er en videreudvikling af agenda-setting, og anvendes derfor som et supplement. I medieteoretisk sammenhæng omhandler framing, hvordan man, ved hjælp af særlige rammer for nyhedsdækningen, kan påvirke seerens syn på et givent emne. Dette giver mulighed for at undersøge hvilken effekt disse rammer har på seerne. Valget af framing-teori vil også give muligheden for at undersøge hvilke bagvedliggende grunde der eventuelt måtte være for de valg, der er blevet truffet i forbindelse med udvælgelsen af frames fra Fox News side. Der er i projektet truffet valg om anvendelse af såkaldt vægtet framing, hvilket sker med det argument, at en analyse baseret på ækvivalensbaseret framing udelukkende vil gå i detaljer, i forhold til påstande, hvorimod den vægtede framing undersøger de overordnede frames i et indslag. Det vil sige, at den ækvivalensbaserede framing forudsætter, at informationen, der frames er simpel, hvilket sundhedsreformen ikke er Magtteori Projektet afgrænses til en enkelt magtdimension, ud af de tre, der omtales i bogen Power: A Radical View (2005) af Steven Lukes; der fokuseres på den bevidsthedskontrollerende magt, og direkte og indirekte magt udelades således. Dette sker ud fra en vurdering af, at disse magtdimensioner ikke er de primære magttyper, der anvendes i denne sammenhæng, og at de derfor ikke er relevante at undersøge. Fox News udøver ingen direkte magt over deres seere, idet de ikke direkte tvinger eller presser seerne til noget særligt. Der kan foregå en form for indirekte magtudøvelse overfor seerne, idet kanalen sorterer i hvilke nyheder, der bliver formidlet og dermed træffer non-decisions. Da analysen er centreret omkring hvad og hvordan Fox News formidler, vurderes det, at dette ligger udenfor det vi ønsker at undersøge. Således forholder projektet sig kun til Side 17 af 94

18 den bevidsthedskontrollerende magt, idet det vurderes, at dette er den magtudøvelse, som påvirker seernes politiske holdninger. Bevidsthedskontrollerende magtudøvelser kan dog være svære at påvise, da det kan være vanskeligt at vise en decideret sammenhæng mellem påvirkning og effekt, selvom man dog kan drage paralleller mellem de to. Således vil projektet - i sammenhæng med det videnskabsteoretiske udgangspunkt - være begrænset fra endeligt at kunne konkludere, hvorvidt Fox News udøver en magt over seerne. Fokus vil udelukkende være på at søge at identificere og påvise situationer, hvor der er konvergens mellem holdninger, der udledes fra Fox News nyhedsdækning, og de tilsvarende dominerende holdninger blandt kanalens seere. 5.3 Valg af empiri Projektet tager udgangspunkt i Patient Protection and Affordable Care Act som benyttet case til at illustrere Fox News dækning af en specifik sag. Den mest centrale empiri er hentet via Fox News egen hjemmeside, og er indslag vedrørende denne reform. Indsamlingen af empiri er foretaget systematisk med ambitionen om, at man har kunnet indhente et udvalg af nyhedsmateriale, som er bredt nok til at være repræsentativt for Fox News dækning af sundhedsreformen. Fremgangsmåden for indsamlingen af denne empiri har været at tage udgangspunkt i de emnesider som er opstillet på Fox News egen hjemmeside. Her samles artikler, videoklip og lignende som omhandler det givne emne. Der er i dette projekt taget udgangspunkt i emnesiden ObamaCare. Her er der anvendt de første 40 indslag som fremkom på denne emneside. Disse indslag er gennemset, og derefter inddelt i fire kategorier; politikere, virksomheder, læger og diverse. Dette er opdelt primært efter hvilke interviewpersoner der indgår i indslagene. Herudover anvendes sekundær empiri relevant for en undersøgelse af Fox News heriblandt flere statistikker og dækning af Fox News fra opinionsmålingscentre såsom Pew Research Center og Gallup. Disse opinionsmålinger og statistikker, er anvendt med en antagelse om, at de indeholder saglig information om Fox News. Side 18 af 94

19 5.3.1 Strategi ved indsamling af førstehåndsempiri Førstehåndsempirien fra Fox News består af forskellige nyhedsklip og artikler fra kanalens egen emneside om sundhedsreformen (FOX News Topics, ). Dette bliver uundgåeligt selektivt udvalgt både fra projektgruppens side og fra Fox News side. Emnesiden ObamaCare er valgt fremfor emnesiden Affordable Care Act (Fox News har ikke en emneside om Patient Protection and Affordable Care Act ), idet ObamaCare er kaldenavnet for denne reform, og er sådan den ofte omtales i folkemunde. Projektgruppen er dog klar over, at søgeordet ObamaCare er væsentligt mere holdningsladet, og dette kunne i teorien have indflydelse på, hvilken tendens de fremkomne artikler har. Ser man dog imidlertid på de links, der fremkommer når man søger på Affordable Care Act, en ofte anvendt forkortelse af lovens navn, er det i høj grad de samme søgeresultater, der fremkommer, og det er derfor vurderet, at det er uden nævneværdig betydning, hvilket af disse søgeord man anvender. For at skabe et bredt overblik, har projektgruppen udvalgt og bearbejdet de første 40 indslag på ObamaCare -emnesiden. Disse klip er altså indsamlet som empirisk materiale. Fremgangsmåden er ensbetydende med en tilfældig udvælgelse af forskellige typer af nyheder, som Fox News selv vælger at eksponere under emnet ObamaCare. Dette inkluderer både nyhedsudsendelser på tv og i radioen, nyhedsartikler og klummer. Da disse klummer er inddelt i Fox News holdningssektion Opinion og dermed repræsenterer en åbenlys holdningspræget formidling, vurderes der at disse ikke kan anvendes på samme måde som nyhedsklip. Når vi anvender disse klummer, vil det tydeligt fremgå. Denne vilkårlige indsamling er valgt ud fra et ønske om at forhindre selektiv udvælgelse af nyheder til fordel for en bekræftelse af den førnævnte forforståelse. Udgangspunktet bunder dermed i Fox News generelle formidling af sundhedsreformen, uafhængigt af politisk vinkling og sendetidspunkt. Af samme grund er det dog ekstra vigtigt at have in mente, at disse indslag kan være udvalgt specifikt fra redaktionen hos Fox News, og at de derved kan være valgt med henblik på at fremstille Fox News og deres dækning af sundhedsreformen på en specifik måde. Mange af de 40 indslag stammer fra d. 20. og 21. november 2012, og det kan derfor ikke med sikkerhed siges, om de resultater, der er fremkommet i rapporten, er generelle for Fox News, eller om det blot har været et tema for netop den periode. Side 19 af 94

20 Denne udvælgelsesprocedure er således ikke det samme som at se en hel dag med nyhedsudsendelser og debatprogrammer. Dette er imidlertid ikke muligt, da Fox News ikke er at finde på det danske kabelnet og kun lægger enkelte nyhedsudsendelser og debatprogrammer online, idet det er en kommerciel tv-station. Dermed er der en naturlig begrænsning eftersom man ikke får det fulde overblik over kanalens tv-udsendelser, men derimod en selektiv udvælgelse af enkelte programmer. Udover denne bearbejdelse af empirien, er der undervejs i projektrapporten udarbejdet statistikker på baggrund af førstehåndsempirien fra Fox News. Disse samler op på nogle af de resultater, der er fundet frem til i analysen. En nærmere beskrivelse af fremgangsmåden for disse statistikker bliver anskueliggjort i det følgende. Den første statistik, figur 4 opdeler først indslagene i de fire grupperinger, der er observeret; politikere, læger, virksomheder og diverse. Derefter deles indslagene yderligere i tre kategorier; antallet af indslag, der er overvejende positive overfor ObamaCare, indslag der er overvejende negative overfor ObamaCare og neutrale indslag. Dette gøres for at overskueliggøre, antallet af indslag i empirien, der repræsenterer bestemte holdninger. Den anden statistik, figur 5 opdeler ligeledes indslagene i de samme fire nævnte grupperinger og derefter i tre kategorier; antallet af interviewpersoner der er overvejende positive, negative eller neutrale. Disse holdes op mod hinanden og skal være med til at skabe et overblik over, antallet af personer i empirien, der repræsenterer disse tre typer holdninger. Antallet udregnes ydermere i procenter. Den tredje og sidste statistik, figur 6 opstiller typer af frames, der observeres i indslagene. Disse opdeles i følgende fire kategorier; økonomisk, implementering, konsekvenser for sundhedssystemet og ideologi. Indslagene er i denne statistik også inddelt efter de fire førnævnte grupperinger. Derefter udregnes, hvor mange frames der procentuelt forekommer, ud af det samlede antal indslag. Side 20 af 94

21 5.3.2 Metodiske begrænsninger i forhold til empiri Som nævnt andetsteds har gruppen en metodisk begrænsning, da det ikke er muligt at undersøge problemstillingerne på første hånd ved feltstudier i USA. Projektet bliver således delvist bygget på empiri udvalgt af andre instanser, hvilket selvfølgelig medfører en forskningsmæssig usikkerhed sammenlignet med førstehåndsempiri. 5.4 Kildekritik Da fokusområdet for dette projekt specifikt er anklager om holdningspræget nyhedsdækning, er det særligt centralt at være opmærksom på de benyttede kilders holdninger og udgangspunkt Brug af statistik Der gøres i projektet brug af forskellige statistiske opgørelser til påvisning af forskellige påstande og som begrundelse for interessen i forskellige aspekter af problematikken. Disse statistikker er hentet fra forskellige opinionsmålingscentre, heriblandt Pew Research Center, Public Policy Polling, Gallup og FactCheck. Vores indtryk er, at disse centre ofte har en lav fejlmargin, og samtidig er politiske uafhængige opinionsmålingscentre. Derfor stilles der heller ikke videre spørgsmål til statistikkernes validitet, men fokuseres mere på, hvorledes vores egen udvælgelse af disse undersøgelser, kan have indflydelse på de resultater, der kommes frem til. Som nævnt tidligere skal man være opmærksom på, om man kommer til at udvælge specifikke statistikker, der underbygger ens egen forforståelse. Vi har søgt specifikt ud fra de forskningsspørgsmål, der er stillet i den pågældende kontekst, hvilket naturligvis har en indflydelse på de fremkomne resultater. Samtidig har de kildekritiske overvejelser ved udvælgelsen af statistikker søgt at gøre op for dette. Desuden har vi anvendt supplerende statistikker, der underbygger validiteten af argumentationen i projektet. 5.5 Tværfaglighed Dette afsnit skal beskrive hvordan projektets problemformulering både forgrener sig ud i sociologi og politologi, og hvordan projektet tager udgangspunkt i disse to samfundsvidenskabelige fagområder i besvarelsen af problemformuleringen. Side 21 af 94

22 Den sociologiske tilgang til projektet kommer i form af brugen af medieteori, hvor der tages udgangspunkt i to forskellige teorier, som anvendes i analyse af Fox News politiske nyhedsdækning. Medieteori er grundlæggende sociologisk orienteret, da der fokuseres på, hvordan institutioner og medier bruger deres sendeflade, og hvad der hjælper til at forme denne sendeflade til det, den nu engang er. I dette projekts tilfælde undersøges formidlingen af sundhedsreformen, og dette gøres ved at se på hvordan Fox News opsætter og videregiver deres egen opfattelse. Den politologiske tilgang til projektet foregår ad to veje delvist i form af magtteorien, som finder anvendelse i en analyse af, hvorvidt bevidsthedskontrollerende magt udøves af Fox News til at påvirke seerne, og i så fald hvordan. Yderligere inddrages politologien i form af analysens case formidlingen af et politisk emne. Side 22 af 94

23 6. Teori I dette afsnit gennemgås de tre anvendte teorier: agenda-setting-teori, framing-teori og magtteori. Kort sagt dækker agenda-setting det, at medierne pålægger sager bestemte egenskaber ved deres måde at behandle et givent emne på. I forlængelse af agendasetting-teorien ligger framing-teorien, som finder frem til og behandler den overordnede ramme som en sag bliver behandlet under. Disse teorier har meget tilfælles, delvist grundet uenigheder om indholdet af teorierne og modstridende opfattelser af de enkelte begrebers betydning. Dette, samt en redegørelse for projektgruppens forståelse af teorierne, uddybes i de separate teoriafsnit. Inden for magtteori, vil de tre magtdimensioner blive gennemgået, dog primært med fokus på bevidsthedskontrollerende magt, da det udelukkende er denne magtform, som bliver anvendt i analysen. 6.1 Agenda-setting-teori Der vil, i det følgende, blive redegjort for agenda-setting-teori med udgangspunkt i Maxwell McCombs bog Setting the Agenda: The Mass Media and Public Opinion og hans definition af agenda-setting. Der vil derfor blive set nærmere på, hvorledes medier kan være med til at påvirke den offentlige dagsorden og meningsdannelse ved hjælp af de to niveauer af agenda-setting, som McCombs opstiller i sin bog. Agenda-setting-teorien tager udgangspunkt i den amerikanske journalist og mediekritiker, Walter Lippmanns teori fra 1922 om at: News media are the primary source of the pictures in our heads. (McCombs, 2004:68). Maxwell McCombs uddyber i 2004 denne teori, idet den er blevet udviklet til en decideret samfundsvidenskabelig teori om mediernes påvirkning på den offentlige dagsorden og den individuelle meningsdannelse (ibid.). Denne indflydelse fra mediernes side kan både gøre sig gældende for politikere, sager eller partier, og man har derfor, af praktiske årsager, fundet et begreb som dækker over alle de faktorer, som kan være genstandsfelt for en agenda-setting undersøgelse. Begrebet objekt er her udvalgt til at dække over den sag, politiker eller anden genstand, som fremhæves i medierne og skaber den offentlige dagsorden eller holdning. Side 23 af 94

24 6.1.1 Første niveau af agenda-setting I forhold til mediernes påvirkning på den offentlige dagsorden, er en sammenhæng blevet påvist ved hjælp af adskillige undersøgelser, som viser, at de problemstillinger der har høj prioritet på mediernes dagsorden også opnår høj prioritet på den offentlige dagsorden (ibid.). Mediernes højest prioriterede nyheder har i den forbindelse også betydning for det individuelle syn på, hvilke problematikker der er mest vigtige; hvis en tvstation har belyst en bestemt problemstilling over en periode vil denne opfattes af seerne som værende vigtig (ibid.:69). Dette er blot ét aspekt af agenda-setting-teorien, og denne del af teorien udgør første niveau. Som nævnt i afgrænsningen anvendes det første niveau ikke i projektet, men der fokuseres i stedet på det andet niveau, som forklares nedenfor Andet niveau af agenda-setting Det andet niveau, også kaldet attribute agenda-setting, består af mediernes evne til at påvirke seernes opfattelse af et bestemt objekt, ved at fremhæve visse egenskaber og aspekter og udelukke andre (ibid.:70). Dette har stor indflydelse på opfattelsen af disse objekter, da disse aspekter ofte er noget som modtageren aldrig bliver konfronteret med eller oplever. Dette understøttes af undersøgelser, som har påvist overensstemmelser mellem beskrivelser af objekter i medierne og i offentligheden (ibid.:68). Disse objekter har i høj grad været politikere, men der er i stigende grad kommet fokus på at overføre teorien til mediernes fremstilling af problemstillinger eller emner. Dette niveau af agenda-setting-teori argumenterer for, at medierne både kan definere problemet ved det fremførte objekt og i visse tilfælde påvirke den offentlige meningsdannelse i en bestemt retning. I sin bog fra 2004 argumenterer McCombs for det andet niveau af agenda-setting. Han mener at forskningen hidtil havde overset det udvidede niveau af mediernes påvirkning, hvori de kan fremhæve visse egenskaber ved et objekt og derved påvirke folks opfattelse af dette (ibid.:78): Evidence continues to accumulate that the ways we think and talk about public issues are influenced by the pictures of those issues presented by the mass media. The attributes of issues that are prominent in media presentation are prominent in the public mind. [...] It is the agenda of attributes that define an issue Side 24 af 94

25 and in some instances tilt public opinion towards a particular perspective or preferred solution. (McCombs, 2004:81-82) Her argumenterer han for at medierne har en meningsdannende effekt og ikke kun fungerer som dagsordenssættende faktor. Medierne kommer til at fungere som magthavere gennem denne funktion, og de har mulighed for at udføre forskellige former for magt. Medierne har mulighed for at påvirke borgernes meningsdannelse gennem denne dagsordenssættelse, idet deres fremstilling af forskellige sager vil påvirke holdningen blandt borgerne direkte (ibid.:82). Hvis man altså har magt over mediernes dagsorden, vil man derfor kunne have indflydelse på borgernes oplevede interesser og holdninger. I sammenhæng med disse niveauer - og primært det andet niveau - mener McCombs, at medierne skaber en bestemt konstruktion af vores billede på virkeligheden via den måde, de fungerer som en dagsordenssættende faktor i meningsdannelsen hos borgerne: Or, to paraphrase Lippmann, the information provided by news media plays a key role in the construction of our pictures of reality. And, moreover, it is the total set of information provided by the news media that influences these pictures. (McCombs, 2004:6) Opsummering Der har siden mediernes fremkomst været delte meninger om hvorvidt medierne blot fungerer som en dagsordenssættende faktor eller tilmed har en meningsdannende effekt. McCombs fastslår dog i sin bog, at medierne har mulighed for begge. Dette ses i hans opdeling i hhv. første og andet niveau af agenda-setting. Første niveau tager udgangspunkt i medierne som dagsordenssættere og beskriver, at de problemstillinger, som har høj prioritet på mediernes dagsorden, også opnår høj prioritet på den offentlige dagsorden. Dette niveau af agenda-setting vil dog ikke blive brugt aktivt i analysen. Andet niveau ser nærmere på, hvorledes medier kan påvirke folks opfattelse af et objekt ved at tilknytte bestemte egenskaber til dette, og medier bestemmer altså ikke kun hvad borgere skal have en mening om, men også hvad de skal mene om et objekt. 6.2 Framing Dette afsnit omhandler den sociologiske teori framing, som her bruges til at se nærmere på hvorledes medier kan frame et objekt, ved at fremstille det fra et bestemt perspektiv. Side 25 af 94

26 Der vil ses nærmere på de mest centrale begreber i teorien, og de modstridende opfattelser af framing om, hvor omfattende teorien skal være. Der vil derudover ses nærmere på sammenhængen mellem agenda-setting-teori og framing. Framing er en sociologisk teori, baseret især på tanker af sociologen Erving Goffman, og bruges især i sociologiske og medieanalytiske sammenhænge. Framing søger at forklare sociale fænomener, som f.eks. massemedier eller sociale bevægelser. Definitionen som anvendes i projektet tager udgangspunkt i framing som medieteoretisk begreb. Frames kan beskrives som de regler eller rammer der opstilles i en kommunikationssituation. Den bredeste definition ses hos Gamson og Modigliani, og her er framing: a central organizing idea or story line that provides meaning to an unfolding strip of events... The frame suggests what the controversy is about, the essence of the issue (Iyengar og Scheufele, 2011:6) Ifølge Chong og Druckman (2007) er der to forskellige opfattelser af framing som har domineret forskningen på området. Den ene kaldes ækvivalensbaseret framing og den anden kaldes vægtet framing (frit oversat fra henholdsvis equivalency framing og emphasis framing ) Ækvivalensbaseret framing Shanto Iyengar, professor i kommunikation og statskundskab, og Dietram A. Scheufele, professor i videnskabskommunikation, problematiserer den manglende enighed i forskningen og advarer mod brugen af en bred definition af framingbegrebet. Han argumenterer for at det vil gøre det sværere at adskille de forskellige medieteorier, og dermed de observerede effekter, fra hinanden. Han mener derfor at begrebet framing bør begrænses til at dække over den såkaldte ækvivalensbaserede framing (ibid.:7). Her defineres framing som værende når different, but logically equivalent, phrases cause individuals to alter their preferences (Chong og Druckman, 2007:114). Det kan eksemplificeres ved at et medie kan udlægge tallene for hvor mange der er forsikrede som enten 90% af alle amerikanere er forsikrede eller 10% af alle amerikanere står uden forsikring. Side 26 af 94

27 6.2.2 Vægtet framing Den anden definition af framing kaldes vægtet framing. I en vægtet framing er der fokus på qualitatively different yet potentially relevant considerations (Chong og Druckman, 2007:114). Det vil sige at man framer sagen fra forskellige vinkler, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, men alle kan være potentielt relevante. Eksempelvis ville man kunne frame sundhedsreformen ved enten at lægge vægt på de øgede udgifter for virksomheder, eller at alle medarbejdere nu får sundhedsforsikring to frames som ikke direkte har noget med hinanden at gøre, men dog begge er potentielt relevante. Det er udelukkende denne opfattelse af framing, som projektet vil læne sig op af, da den anden definition ikke omfatter de aspekter som der vil blive undersøgt. I en framinganalyse ses på de dominerende frames, og i tilknytning til disse kan der være to forskellige effekter; tilgængelighedseffekten og anvendelighedseffekten Tilgængelighedseffekt Chong og Druckman understreger, i deres beskrivelse af framingeffekten, nødvendigheden af at et individ ikke blot har en overvejelse lagret i sin hukommelse, men at denne overvejelse er tilgængelig, og således kan aktiveres når individet bliver konfronteret med sagen (ibid.:110): In order for a framing effect to occur, a given consideration - say free speech in the evaluation of a hate group s right to rally - needs to be stored in memory to be available for retrieval and use. If, for example, an individual fails to understand the concept of free speech, then free speech is not an available consideration and the individual will not be affected by a free speech frame. (Chong og Druckman, 2007:110) Tilgængeligheden af en overvejelse hos et individ kan øges hvis individet gentagende gange eller for nyligt har oplevet frames, der har understreget den specifikke overvejelse (ibid.). Teknikker, der fremmer en bestemt overvejelses tilgængelighed hos individet har dermed en såkaldt tilgængelighedseffekt. Denne påvirker alle seere, uanset kulturel baggrund, ved at fremme en specifik overvejelse hos det enkelte individ. Dermed kan man ændre individets opfattelse af hvad der er særligt fremtrædende overvejelser (Iyengar og Scheufele, 2011:12), da individer ofte baserer deres holdninger på de overvejelser der er umiddelbart tilgængelige for dem (Chong og Druckman, 2007:110). Side 27 af 94

28 Denne tilgængelighedseffekt ligner det første niveau af agenda-setting, og bliver ligeså ikke brugt aktivt i analysen, men antages stadig at forekomme Anvendelighedseffekt Der findes tilfælde hvor individet ikke blot baserer sin holdning på de overvejelser der er umiddelbart tilgængelige, men i stedet vælger at evaluere dem for at finde ud af hvorvidt de de facto er anvendelige (ibid.). Iyengar understreger at idéen om anvendelighed: [ ] assumes that the effects of particular frames are strengthened or weakened, depending on how applicable they are to a particular cognitive schema (Iyengar og Scheufele, 2011:13). Det essentielle er her at gøre sig klart, at overvejelsernes anvendelighed og dermed i sidste ende effekten af de frames, der understreger dem vil blive opfattet forskelligt afhængigt af det enkeltes individs eget kognitive skema (ibid.:14). Det kognitive skema er en betegnelse inden for psykologien for den mentale kontekst, som et bestemt individ behandler alle overvejelser i. Dette er meget individuelt, men dog kulturelt betinget (ibid.:15). I dette projekt vil begrebet udelukkende blive brugt i en sociologisk kontekst, idet der kun tages højde for de kulturelle fællestræk inden for det kognitive skema. Iyengar fortsætter med at konkludere, at sådanne skemaer deles kulturelt. Han eksemplificerer dette ved det amerikanske retssystems vedtægter mod alvorlige vaneforbrydere. Disse vedtægter frames ofte som three strikes -love, hvilket kan vække genklang hos individer, der kender til baseball, men som andre kan stå uforstående overfor (ibid.) Framing og agenda-setting-teori I bogen Setting the Agenda: The Mass Media and Public Opinion (2004), inkorporerer McCombs framing-teorien i agenda-setting-teori. Her er framingbegrebet blevet udviklet til at omhandle udvælgelsen og fremhævelsen af bestemte aspekter og egenskaber, for at vinkle en sag i et bestemt lys. McCombs anvender kommunikationsprofessor Robert Entmans definition til at understøtte sin forståelse af framing: To frame is to select some aspects of a perceived reality and make them more salient in a communicating text, in such a way as to promote a particular prob- Side 28 af 94

29 lem definition, causal interpretation, moral evaluation, and/or treatment recommendation for the item described. (Iyengar og Scheufele, 2011:9-10) Denne definition ligger som en forlængelse af agenda-setting-teori, idet der er mange ligheder med andet niveau agenda-setting, som også kaldes attribute agenda-setting. Attribute agenda-setting undersøger hvilke egenskaber der lægges vægt på i fremstillingen af en sag eller person (objektet), og disse egenskaber kan både være lig med den frame der er vedrørende objektet, men de kan også være et delelement. Hvis egenskaberne er delelementer af den frame som objektet fremstilles i, kan de både understøtte og tale imod denne. På den måde er frames det større perspektiv eller den bredere fortolkning som opfattes når en række egenskaber eller sammenhænge tillægges objektet. Vi har oversat definitionen for forståelsens skyld, og opstillet det i punktform i figur 2: Formålet med frames i medierne er at fremme: En definition af problemet En fortolkning af årsagssammenhænge En evaluering af de moralske overvejelser Løsningsforslag Figur 2: Formålet med frames - frit oversat fra citat (Iyengar og Scheufele, 2011:9-10) Med udgangspunkt i denne definition, undersøges der hvilke frames der har været dominerende i Fox News dækning af sundhedsreformen, konteksten de anvendes i, samt hvilken effekt de kan have Opsummering Frames kan beskrives som de regler eller rammer der opstilles i en kommunikationssituation. De to dominerende opfattelser af framing er ækvivalensbaseret framing og vægtet framing. Førstnævnte definerer framing som værende forskellige, men logisk ækvivalente, vendinger, som kan få individer til at ændre deres præferencer. I vægtet framing ses på hvorledes en sag kan frames fra forskellige vinkler, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, men alle kan være potentielt relevante. Der kan dog være forskellige effekter af denne framing. Begrebet tilgængelighedseffekt beskriver hvordan en gentagelse af bestemte aspekter af en sag kan påvirke overvejelsen hos det Side 29 af 94

30 enkelte individ. Det kan så at sige påvirke hvor tilgængeligt det gentagede argument er for den enkelte, da mennesker ofte baserer deres holdninger på det som er nemt tilgængeligt i hukommelsen. Holdninger bliver dog ikke udelukkende skabt ud fra de overvejelser, der er umiddelbart tilgængelige. Individets kognitive skema spiller her en rolle, da dette påvirker hvorledes det enkelte individ opfatter sagen, bl.a. ud fra kulturelle fællestræk. 6.3 Magt I følgende afsnit vil der kun blive redegjort kort for to af de tre magtdimensioner hhv. direkte og indirekte, da disse to første magtdimensioner ikke bliver brugt aktivt i analysen. Der vil derimod blive gået i dybden med bevidsthedskontrollerende magt, da denne er mest relevant i forhold til projektet De tre magtdimensioner Begrebet bevidsthedskontrollerende magt henviser til en dimension af magt. Teorien om bevidsthedskontrollerende magt bygger på to tidligere etablerede dimensioner nemlig den direkte magt, introduceret af Robert A. Dahl i 1961, samt den indirekte magt, som Peter Bachrach og Morton Baratz kom frem med året efter. For at kunne forstå hvordan bevidsthedskontrollerende magt skiller sig ud, er det nødvendigt med en kort gennemgang af de forudgående teorier om magten og dens udøvelse. Det er vigtigt at understrege at navnene på de tre dimensioner af magt direkte magt, indirekte magt og bevidsthedskontrollerende magt er taget fra bogen Kontrol i det stille, af Søren Christensen & Poul Erik Daugaard Jensen, og således er forfatternes personlige oversættelser. På originalsproget benævnes de tre dimensioner blot: The Three Dimensions of Power, og kaldes hhv. The One-Dimensional View of Power, The Two-Dimensional View of Power og The Three-Dimensional View of Power Beslutningsarena Et centralt begreb for de behandlede dimensioner af magt er en beslutningsarena. Beslutningsarenaen er det sted, hvor problematikker uformelt tages op og søges løst. Det er dermed det sted, hvor en beslutningsproces bliver anvendt, og man når frem til konkrete beslutninger, som efterfølgende får konsekvenser udenfor beslutningsarenaen (Christen- Side 30 af 94

31 sen og Jensen, 2011:28). Et dansk nationalpolitisk eksempel på en beslutningsarena kunne være Folketinget Direkte magt Max Weber var, i 1947, den første til at definere magt som muligheden for, at en aktør i et socialt forhold vil være i stand til at få sin vilje på trods af modstand imod den (Sadan, 1997:35). Denne idé byggede Robert A. Dahl videre på med sit begreb direkte magt. Dahl så på magten i forhold til et virkeligt fællesskab og fokuserede på herskende eliters magt (ibid.:36). Gennem denne forståelse udvidede Dahl Webers definition af magt med sin egen definition af direkte magt til at inkludere både en konkret herskende part og en konkret underdanig part. Ifølge Dahl finder anvendelse af direkte magt sted Når A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort (Dahl, 1957: ). Anvendelsen af den direkte magt er begrænset til beslutningsarenaen det er dermed udelukkende herunder den konkrete beslutningsproces at der kan udøves direkte magt Indirekte magt Året efter Dahl lancerede sin teori om direkte magt, formulerede de to politologer Peter Bachrach og Morton Baratz en kritik af Dahls teori. I deres optik mangler Dahl at gøre rede for en anden dimension af magten, nemlig den såkaldte indirekte magt. Ifølge Bachrach og Baratz anvendes den indirekte magt til at forhindre problemer i, overhovedet at nå beslutningsareneaen (Christensen og Jensen, 2011:44). Dette sker ved såkaldte non-decisions, hvor man anvender indirekte magt til at regulere problemet, eller (fra)vælger beslutningsarena (ibid.:47). Herudover er der endnu en anvendelse af indirekte magt, såfremt problemet allerede er blevet behandlet i beslutningsarenaen, nemlig muligheden for at benytte indirekte magt i implementeringen af de beslutninger, der er kommet frem til i løbet af beslutningsprocessen dvs. anvendelse af indirekte magt efter beslutningerne har forladt beslutningsarenaen Bevidsthedskontrollerende magt Den tredje og for dette projekt mest relevante magtdimension, der her bliver behandlet, er den såkaldt bevidsthedskontrollerende magt. Den bevidsthedskontrollerende Side 31 af 94

32 magt blev for første gang omtalt af Steven Lukes i 1974, og opstod som en kritik af måden hvorpå de to foregående dimensioner begge tager udgangspunkt i beslutningsteorien og koncentrerer deres undersøgelser om direkte observerbare aktører, hændelser og objekter (ibid.:59). Lukes bryder endegyldigt med paradigmet om konflikter, der kan observeres, og taler i stedet om at magt kan anvendes i det skjulte og kan anvendes på en sådan måde, at den kan få aktører til at gå modstanderens ærinde i den tro, at det hjælper deres egen sag. Lukes foreslår i denne sammenhæng, at eksempler på en sådan magtudøvelse, kan være påvirkning gennem massemedierne (ibid.:63-64) Oplevede interesser og virkelige interesser Den bevidsthedskontrollerende magt opererer med to definitioner af en persons interesser; oplevede interesser og virkelige interesser. Med oplevede interesser forstås de interesser som personen umiddelbart selv mener, han har, og kan give udtryk for. Lukes argumenterer imidlertid for, at de oplevede interesser ikke nødvendigvis altid stemmer overens med personens virkelige interesser. Lukes anbefaler at begrænse definitionen af bevidsthedskontrollerende magt over andre til situationer, hvor det gør den dominerede less free to live as their nature and judgment dictate (Lukes, 2005:114). Han fortsætter imidlertid med at understrege vigtigheden af et kritisk syn på baggrunden for denne natur og dømmekraft ifølge Lukes er der nemlig grund til at tro, at den kan være opstået på baggrund af frygt, forventninger, unfair rammebetingelser og lignende (ibid.). Lukes når frem til, at det at blive domineret via magt hindrer subjektets evne til at ræsonnere korrekt, og når på den måde frem til et centralt aspekt af bevidsthedskontrollerende magt: Power can be deployed to block or impair its subjects capacity to reason well, not least by instilling and sustaining misleading or illusory ideas of what is natural and what sort of life their distinctive nature dictates, and, in general, by stunting or blunting their capacity for rational judgment. Power can induce or encourage failures of rationality. (Lukes, 2005:115) Menneskets virkelige interesser er defineret som menneskets oprindelige natur og dømmekraft, mens de oplevede interesser er menneskets egen, muligvis forvrængede, oplevelse af denne naturlige dømmekraft. Side 32 af 94

33 Disse oplevede og virkelige interesser kan, i sammenhæng med medier, ses i forhold til seeren. En seer kan have virkelige interesse som seeren ikke selv er klar over. Igennem mediernes formidling af sager, kan de skabe disse misvisende eller illusoriske perspektiver, hvilket kan blive til oplevede interesser for seeren Udviklingen af den bevidsthedskontrollerende magt Lukes opstiller fem kritikpunkter af Bachrach og Baratz indirekte magt, hvilket kan ses som en form for udvidelse eller skabelse af en ny magtdimension. Disse fem kritikpunkter er (Christensen og Jensen, 2011:62): 1 Lukes mener, at autoritet kan anvendes til at forhindre sager i at blive taget op i beslutningsprocessen, og Lukes mener, at anvendelsen af autoritet typisk ikke er synlig. I en sådan situation kan A udøve en magt over B, idet B accepterer A s autoritet. Dette kan eksemplificeres i forhold til medier i en situation, hvor en ekspert udtaler sig, og seeren accepterer ekspertens autoritet inden for det område, der blive omtalt. 2 A kan gennem manipulation forme og bestemme B s ønsker og mål, således at B s oplevede interesser ikke nødvendigvis stemmer overens med B s virkelige interesser, men derimod kan være A s virkelige interesser. Set i forhold til medier, kan dette altså forekomme, hvis medier fremlægger en sag på en måde således, at seeren kan overtage nogle særlige interesser på trods af, at disse ikke stemmer overens med seerens virkelige interesser. 3 Den magtudøvelse, der kommer til udtryk ved at sager blokeres fra beslutningsprocessen, vil ikke nødvendigvis i alle tilfælde kunne føres tilbage til de personer, som udøver den. I nogle tilfælde, argumenterer Lukes, vil magten være udøvet af kollektiver. Disse kollektiver kan f.eks. være organisationer, grupper eller et bestemt medie. 4 Bachrach og Baratz mener, at der, i nondecisions, kan identificeres undertrykkelse af utilfredshed, men ifølge Lukes er begrebet utilfredshed alt for uklart, da en aktør lige så godt kunne være utilfreds med noget, der ikke var relateret til sagsbloke- Side 33 af 94

34 ringen. Lukes vil altså mene, at man bør undlade at undersøge denne utilfredshed, da den kan forholde sig til mange andre ting. 5 I forlængelse af punkt 4 behøver fraværet af en utilfredshed ikke betyde, at man er tilfreds med status quo tværtimod kan manglende utilfredshed eksempelvis skyldes en stiltiende accept af tingenes tilstand fordi man ikke har noget alternativ. Ser man på figuren nedenfor, sættes bevidsthedskontrollerende magt i relation til de andre magtdimensioner. Figur 3: Bevidsthedskontrollerende magt - magtens tredje dimension (Christensen og Jensen, 2011:61) Øverst anvendes bevidsthedskontrollerende magt til at fordreje interesser. Dernæst anvendes indirekte magt til at blokere for behandling af problemer på beslutningsarenaen. I selve beslutningsarenaen anvendes den direkte magt, og slutteligt kan indirekte magt igen anvendes til at påvirke implementeringen af beslutninger fra beslutningsarenaen, og dermed også påvirke de konsekvenser beslutningerne får (ibid.:61). I denne projektopgaves analyse vil fokus blive lagt på, i hvor høj grad der i Fox News formidling af sundhedsreformen er blevet anvendt bevidsthedskontrollerende magt til at Side 34 af 94

35 forme og bestemme seeres interesser i en retning, der ikke nødvendigvis er til deres eget bedste. Fox News anvendelse af denne type magt, til at kultivere bestemte konflikter mellem forskellige aktører i implementeringen, og bringe dem på dagsordenen frem mod beslutningsarenaen, vil belyses og undersøges Opsummering Magtteori bygger på tre dimensioner; direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. Direkte magt beskæftiger sig med en udtrykt magtudøvelse, som foregår direkte i beslutningsarenaen. Indirekte magt dækker over de nondecisions, som kan foregå før en sag ender i beslutningsarenaen, og magtudøvelser der kan foregå i implementeringsfasen. Disse to dimensioner anvendes dog ikke i analysen. Bevidsthedskontrollerende magt beskæftiger sig med magtudøvelser, der foregår i det skjulte. Dette kan f.eks. være mediernes påvirkning af seeren, som kan skabe oplevede interesser hos individet. Oplevede interesser er individets egne opfattelser af deres interesser, i forhold til det Lukes har defineret som et individs virkelige interesser. Virkelige interesser er, i modsætning til de oplevede interesser, ikke noget individet selv er bevidst om. Side 35 af 94

36 7. Baggrundsviden 7.1 Sundhedsreformen Ved den amerikanske valgkamp i 2008 var en forbedring af sundhedsvæsenet en af fire hovedprioriteter, som den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama gik til valg på, og efter at have vundet præsidentvalget påbegyndte han det politiske arbejde for at skabe det, der skulle blive en gennemgribende reform af hele det amerikanske sundhedsvæsen. I 2010 var der næsten 50 millioner mennesker uden en sundhedsforsikring (Smith og Stark, ), hvilket var det primære argument for behovet for denne reform. Disse problemer gjorde at mange demokrater mente at der var behov for en sundhedsreform, og både Hillary Clinton og Barack Obama lagde således i deres valgkampagner vægt på behovet for dette. Da reformen i 2010 kom til afstemning i Senatet, var der ingen republikanske politikere, der stemte for (United States Senate, ), og denne tendens gik igen da reformen var til afstemning i Repræsentanternes Hus (United States House of Representatives, ). Republikanerne er gået så langt som at kalde reformen forfatningsstridig (Volsky, ). Den vedtagede sundhedsreform, PPACA ( Patient Protection and Affordable Care Act, i folkemunde kaldet ObamaCare), er særdeles omfattende og indeholder provisioner der vil blive faset ind fra 2010 og frem til Dens politiske tilblivelse gennem 2009 var særdeles turbulent, og tvang blandt andet præsident Obama til at udstede Executive Order 13535, der eksplicit understregede at aborter ikke blev dækket i reformen (Shear, ). Da sundhedsreformens tilblivelse ikke er projektets fokus, gennemgås denne ikke nærmere. Det er dog vigtigt at have en forståelse for hvad reformen indeholder. Da den er 906 sider lang, bliver der herunder gennemgået nogle af de centrale punkter, som er relevante for projektet. Reformen: Forbyder private forsikringsselskaber at nægte mennesker forsikring på grund af præ-eksisterende lidelser. Der tilbydes mulighed for dækning til folk som har været uden forsikring i de sidste seks måneder, grundet en Side 36 af 94

37 præ-eksisterende lidelse. Det er op til staterne om de selv vil køre dette program, eller om den føderale stat skal tage over. Fjerner det årlige loft på hvor mange penge en forsikringstager må få om året til behandling og regulerer forsikringsfirmaer, så en forsikringspræmie ikke kan sættes urimeligt i vejret. For at sikre at forsikringspræmierne bliver brugt på pleje, lovgives der at minimum 85% af præmien skal gå til sundhedsydelser. Hjælper små virksomheder med at give deres medarbejdere sundhedsforsikring ved at give et tilskud på 35% af forsikringspræmien til virksomheder med 25 eller færre medarbejdere. Dette tilskud bliver 50% i Indfører en ny offentlig sundhedsforsikring, og forventes at gøre millioner flere amerikanere forsikrede. Dette skal ske gennem et individuelt mandat, som pålægger alle amerikanere uden sundhedsforsikring, som har råd til forsikring, at købe det. Såfremt man nægter vil man i stedet skulle betale et gebyr. Udvider Medicaid. Alle som tjener mindre end 133% af fattigdomsgrænsen får nu lov til at modtage Medicaid, som er støtte til USA s allerfattigste, hvilket vil blive betalt af den føderale stat i de første tre år, og efterfølgende gradvist vil blive overdraget til delstaten. Dog vil delstater ikke kunne tvinges til at acceptere mere støtte mod deres vilje. Giver gratis forebyggende behandlinger, som f.eks. mammografier og tyktarmsundersøgelser. Derudover sættes 15 milliarder af til at forebygge sygdomme som stammer fra rygning eller overvægt. Giver mulighed for at alle under 26 kan være dækket af deres forældres forsikring. Side 37 af 94

38 Sætter fem milliarder af, for at give forsikring til alle som pensioneres før tid (55-65 år), inklusiv deres ægtefælle og pårørende. Alle der i forvejen er dækket af Medicare får årlige helbredstjek og en personlig plan for forebyggende pleje (U.S. Department of Health & Human Services, u.å.). Lovforslaget blev endeligt vedtaget i Senatet juleaftensdag 2009, og har lige siden været udsat for kritik fra flere sider. Især det individuelle mandat, der pålægger folk at blive forsikret, har været genstand for hård kritik, og flere republikanere mener netop at dette individuelle mandat gør reformen forfatningsstridig (California Healthline, ). Dog var hele reformen til vurdering i Højesteret, og hele reformen, inklusiv det individuelle mandat blev dømt til ikke at være forfatningsstridigt (Rapoza, ). 7.2 Racisme og racesyn blandt amerikanske borgere Mange statistikker har gennem tiden peget mod Det Demokratiske Parti som værende det foretrukne parti for de fleste minoriteter i det amerikanske samfund, heriblandt sorte (Jackson, ) og latinoer (Rodriguez, ). I modsætning hertil har Det Republikanske Partis stemmer traditionelt været domineret af hvide og i særdeleshed hvide mænd (Roberts, ). I de senere år har stemningen i USA især vendt sig mod den sorte befolkningsgruppe, som mange amerikanere, ifølge en undersøgelse foretaget af Associated Press, i stigende grad er begyndt at betragte negativt (Harris, ). En undersøgelse, foretaget i samarbejde mellem flere universiteter, har ligeledes påvist et voksende negativt syn på sorte i den amerikanske offentlighed (Pasek et al., 2012). Ydermere påviste samme undersøgelse, at disse anti-black sentiments hovedsageligt er udbredte blandt republikanere, hvor 79% af de adspurgte republikanere i 2012 havde negativt syn på sorte (ibid.:13). Til sammenligning viste undersøgelsen 32% blandt demokrater og 48% blandt uafhængige altså procentvist mere end en fordobling fra demokrater til republikanere. Side 38 af 94

39 7.3 Fox News Fox News blev startet i oktober 1996 af Roger Ailes, med støtte fra Rupert Murdoch s News Corporation. Kanalen blev, ifølge Murdoch, skabt med et erklæret mål om at kunne levere ikke bare nyheder, men news that explains to people how it affects them (Williams, ), hvilket også er blevet reflekteret i det slogan, som kanalen ofte fremviser: Fair & Balanced, samt et andet slogan, We Report, You Decide, som kanalen benyttede i Kanalen blev lanceret med et fokus på nyhedsprogrammer vist i løbet af dagen, og såkaldte holdningsprogrammer, såsom The O Reilly Report (det senere The O Reilly Factor) og Hannity & Colmes i løbet af aftenen. Fox News var allerede fra sin start meget populær blandt konservative politikere, som roste kanalen, og flere af kanalens ansatte har heller ikke lagt skjul på at kanalen har et vist konservativt islæt (Wildau, ). Dette bliver dog på det kraftigste benægtet af Roger Ailes: Fox News Channel is "not a conservative network!" roars Fox News Channel chairman Ailes. "I absolutely, totally deny it.... The fact is that Rupert [Murdoch] and I and, by the way, the vast majority of the American people, believe that most of the news tilts to the left," he says. Fox's mission is "to provide a little more balance to the news" and "to go cover some stories that the mainstream media won't cover." (Ackerman, ) Ailes er fra flere sider blevet beskrevet som magten bag Fox News, der bruger de medier han kontrollerer til at straffe sine fjender og forsøge at styre den politiske dagsorden (Wolff, ; Carr og Arango, ). Han er tidligere politisk strateg for Det Republikanske Parti, og har arbejdet med eksempelvis Richard Nixon s præsidentkampagne hvilket flere har peget på som en mulig forklaring på den måde Fox News drives på (Carr og Arango, ). Tilmed er Ailes ofte blevet beskrevet som en kompromisløs, aggressiv og voldsomt ideologisk konservativ (Ackerman, ), og han er med sin aggressive måde at drive Fox News på senest kommet i konflikt med den mere moderate Rupert Murdoch og dennes moderselskab News Corporation (Wolff, ; Carr og Arango, ). Kanalen er kendt for at have en retorik og fremtoning, der portrætterer Fox News som det eneste neutrale medie i kontrast til et medielandskab, der udelukkende består af ven- Side 39 af 94

40 streorienterede, liberale medier (Beem, ; Carr og Arango, ). Denne os mod dem -retorik har ført til at mange af Fox News seere føler at kanalen er det eneste medie de kan stole på (Beem, ). I takt med at hvide mænd, som traditionelt set udgør den republikanske vælgerskare (Roberts, ), i stigende grad bliver marginaliseret, har Ailes dog i de senere år søgt at moderere kanalens image ved eksempelvis at begrænse brugen af ekstrem retorik. Dette har Ailes selv begrundet med at han ikke ønsker at hans kanal skal defineres af repræsentanter, der fremstår alt for ekstreme (Holcomb et al., 2012). 7.4 Kritik af Fox News Fox News har i løbet af sin tid været genstand for megen kritik af kanalens angivelige politiske hældning, hvor mange beskyldninger er gået på at Fox News er højrefløjens propagandamaskine (The Wayback Machine, ) (Schoetz, ). Da Fox News markedsfører sig selv som værende en nyhedskanal, har såkaldte media watchdog -grupper (organisationer der overvåger de forskellige mediers journalistiske gøren og laden), haft kraftigt fokus på kanalen, og har ligeledes kritiseret den for sin stærke højreorienterede bias (Ackerman, ). Kanalen har opdelt deres sendeflade i nyhedsprogrammer og debatprogrammer, såsom The O Reilly Factor, The Sean Hannity Show, The Five og Huckabee. I selve programoversigten er programmerne opdelt efter nyhedsshows og såkaldte commentaryshows, men på selve sendefladen er det vanskeligt at se forskel på de to forskellige genrer. Det er oftest de såkaldte holdningsprogrammer der er til diskussion og får meget kritik i omverdenen, da der her inddrages kontroversielle statistikker og udsagn bliver fremsat uden yderligere underbygning (Berndt, ). Værterne for disse programmer fungerer desuden også som debattør i programmet - de er holdningsprægede og kritiserer gerne interviewpersoner som er kritiske overfor republikanere og andre konservative dette underbygges i projektets analyse. De er desuden sjældent kritiske overfor debattører, der deler deres verdenssyn, og går generelt ikke kritisk til konservative politikere. Et eksempel på dette er fra 24. november 2012, hvor værten Paul Gigot har et syv minutters interview med Wisconsins guvernør, Scott Walker, der får al taletiden gennem udsendelsen (Bilag 1, indslag 1). Interviewet foregår i Side 40 af 94

41 programmet The Journal Editorial Report der er et panelprogram, men der bliver ikke inddraget andre synspunkter eller stillet kritiske spørgsmål til denne republikanske politiker. Der har været kritik af sammenblandingen af disse med kanalens nyhedsprogrammer særligt at de begge vises i prime-time (AIM Newswire, ). Kritikken er gået på, at der ikke er en tydelig adskillelse mellem de to forskellige programtyper og at det fører til, at det er svært at se forskel på et debatprogram og et nyhedsprogram. Fox News har dog afvist denne kritik og argumenteret for at de to typer programmer er klart adskilte, samt at kanalens seere sagtens kan skelne dem fra hinanden (Prince, ). Anklagerne mod Fox News har også gået på den overrepræsentation af konservative, der er på kanalens redaktion, samt beskyldninger om at kanalen mere eller mindre kræver at deres ansatte ikke er demokrater (Ackerman, ). I forlængelse af dette er der også blevet rettet kritik af kanalens angivelige overrepræsentation af republikanere og konservative blandt gæsterne i kanalens programmer, sammenlignet med repræsentanter for andre ideologiske holdninger (Rendall, ). Side 41 af 94

42 8. Analyse I dette afsnit vil der først undersøges den indsamlede empiri ud fra agenda-settingteorien. Der analyseres her hvorledes sundhedsreformen bliver tillagt særlige egenskaber i de indsamlede indslag. Derefter undersøges de overordnede perspektiver i empirien ud fra framing-teorien. Disse to analyser vil tilsammen forsøge at svare på, hvordan Fox News fremstiller sundhedsreformen. Herefter undersøges der ud fra bevidsthedskontrollerende magt, hvorledes denne formidling har påvirket borgernes holdning til reformen. 8.1 Agenda-setting-analyse I det følgende afsnit vil McCombs agenda-setting-teori blive benyttet til at belyse, hvilke egenskaber Fox News tillægger sundhedsreformen, og hvordan disse kan give en holdningspræget nyhedsdækning. Den indsamlede empiri er delt ind i fire undergrupper, alt efter hvilken type gæster/forfattere, der medvirker i indslaget: politikere og politiske repræsentanter, læger, virksomheder og diverse. Dette er gjort for at give en bedre og klarere forståelse for, hvordan Fox News behandler sundhedsreformen i deres nyhedsdækning Politikere og politiske repræsentanter Den første kategori er indslag, hvor enten politikere eller politiske repræsentanter interviewes eller udtaler sig. Denne del af empirien indeholder ni videoklip, hvoraf der inddrages republikanske politikere i syv, demokratiske politikere i ét, og i et enkelt opstilles en republikansk og en demokratisk kommentator i en debat mod hinanden. Derudover indeholder denne del syv artikler, hvor politikere udtaler sig og tre klummer fra Fox News opinionsside, skrevet af forskellige politiske kommentatorer ansat hos Fox News. I Fox News artikler inddrages udtalelser, og i udsendelserne foretager Fox News værter interviews med forskellige politikere, hvor disse får taletid til at argumentere for deres synspunkt. I det følgende vil der undersøges, hvilke egenskaber disse indslag tillægger sundhedsreformen, og hvorledes de forskellige holdninger til reformen fremstilles. Da mange af disse indslag generelt drejer sig om de samme perspektiver, er dette afsnit opdelt efter de tendenser, der ses som gennemgående i indslagene. Side 42 af 94

43 Ensidig dækning I programmerne forekommer der oftest kun et enkelt interview, hvilket medfører, at kun én holdning bliver repræsenteret. Ifølge empirien ses, at i 10 ud af 19 indslag med politiske interviews, argumenteres der udelukkende imod sundhedsreformen. Et eksempel på denne type indslag er fra 20. november 2012, hvor den republikanske guvernør i Alabama, Robert Bentley, udtaler en række kritikpunkter, som er ret gennemgående blandt de republikanske guvernører Fox News inddrager. Blandt hans argumenter er det synspunkt, at implementeringen er imod forfatningen pga. det individuelle mandat og ikke kan fungere i praksis grundet de utallige reguleringer reformen medfører (Bilag 1, indslag 3-01:25). Herved tillægges sundhedsreformen altså udelukkende negative egenskaber ud fra individualismen, idet statslig regulering kritiseres. Derudover problematiseres sundhedsreformen også ofte økonomisk grundet frygten for stigende skatter. Samme dag, 20. november 2012, har Fox News endnu et indslag med samme vinkel. Denne gang er det den republikanske guvernør i Virginia, Bob McDonnell, som er den eneste interviewperson. Værten spørger efter argumenter både for og imod, og da guvernøren efterfølgende kun nævner negative konsekvenser, og derved negative egenskaber ved sundhedsreformen, bliver der ikke stillet opfølgende spørgsmål. Tværtimod fortsætter værten på historien med samme vinkel og spørger videre ind til denne holdning (Bilag 1, indslag 5-01:42). Samme tendens går igen ved interviewet med den republikanske guvernør i Texas, Rick Perry. Guvernøren fremlægger også sundhedsreformen med udelukkende negative egenskaber. Efter guvernøren har fremlagt sine argumenter, spørger værten, om han har tænkt sig at stille op som præsidentkandidat igen (Bilag 1, indslag 14-02:30), hvorved guvernøren altså også bliver tillagt positive, præsidentielle egenskaber. I et indslag fortæller værten, at republikanere anbefaler, at guvernørerne ikke implementerer ObamaCare, fordi de mener den er expensive and intrusive, hvortil der bliver påstået, at the governors agree (Bilag 1, indslag 15-00:06). Der antydes altså, at alle guvernører er negativt stillet overfor ObamaCare. Dette er imidlertid usandt, idet at kun syv republikanske guvernører officielt har sat sig imod, syv mere regnes for at være imod og femten blot ikke har besluttet sig. Dette er ud af i alt 29 republikanske guvernører. Derudover kommer, at kun en enkelt demokratisk guvernør er imod, og hele 11 de- Side 43 af 94

44 mokratiske guvernører ud af 20 officielt har sagt, at de er klar til at implementere ObamaCare (Kornacki, ). I et indslag fra morgenprogrammet Fox and Friends, interviewes den republikanske tidligere guvernør Betsy McCaughey, idet hun har skrevet en bog omkring konsekvenserne af ObamaCare. Hun fortæller blandt andet hvorledes ObamaCare kommer til at betyde mindre pleje til ældre (Bilag 1, indslag 18-00:40) fordi der bliver skåret ned på støtten til Medicare-programmet. Dette stemmer umiddelbart ikke overens med, at loven rent faktisk udvider services i Medicare-programmet (U.S. Department of Health & Human Services, u.å.). Alle disse interviews gennemgår altså samme emne, nemlig sundhedsreformen, ud fra én vinkel. Ud af de 19 indslag og artikler, der undersøges, observeres kun to gange, hvor demokratiske politikere eller politiske repræsentanter inddrages. De republikanske politikere får altså mere taletid til at tillægge reformen negative egenskaber, og samtidig bliver politikerne enkelte gange yderligere tillagt positive egenskaber fra værtens side Værtens rolle Ud af de 19 undersøgte indslag, er der kun ét enkelt interview med både pro- og kontraholdninger til reformen. I en af indslagene opstilles en debat imellem den republikanske kommentator Chris Wilson, og skribent på ebony.com samt feministing.com, Zerlina Maxwell, som argumenterer for den demokratiske side af sagen (Bilag 1, indslag 2). Meningen er, at de to skal agere modpol til hinanden, og repræsentere de to partiers holdninger til sundhedsreformen. Udsendelsen starter med, at Chris Wilson fremlægger sine synspunkter. Herefter får Zerlina Maxwell mulighed for at argumentere imod disse argumenter. Chris Wilson fremlægger en holdning om, at der sker en overprioritering af sundhedsreformen fra demokraternes side. Dette mener han er et problem, idet man i en økonomisk krisetid bør spare på reformer, der, som sundhedsreformen, ikke allerede er implementeret, frem for at foretage besparelser på allerede eksisterende programmer. Dette får Zerlina Maxwell imidlertid ikke mulighed for at svare direkte på, idet værten spørger hende, hvilke besparelser Det Demokratiske Parti er villige til at foretage, til fordel for sundhedsreformen (Bilag 1, indslag 2-03:34). Her går værten altså ind og implicit antyder, at det er nødvendigt at foretage nedskæringer for at kunne finansiere sundhedsreformen. I indslaget bliver emnet skildret nuanceret på den måde, at to for- Side 44 af 94

45 skellige parter inddrages, men præmisserne er dog ikke ens. Først og fremmest får Chris Wilson tillagt mest taletid, og Zerlina Maxwell bliver tilmed ofte afbrudt af både Chris Wilson og værten (Bilag 1, indslag 2-04:05). Denne type af afbrydelser tyder på en holdningspræget vært, som ikke tillægger alle synspunkter lige værdi. Ydermere vælger værten desuden at supplere Chris Wilsons argumenter (Bilag 1, indslag 2-03:26). At værten udtrykker egne holdninger og indgår aktivt i debatten fremgår i flere udsendelser. Et eksempel er en udsendelse fra 20. november 2012, hvor historien omhandler den republikanske guvernør i Oklahoma, Mary Fallin, der forklarer, hvorfor hun nægter at implementere flere dele af sundhedsreformen. Udsendelsen består i et længere interview mellem værten Greta Van Susteren og Mary Fallin, hvori de to parter supplerer hinandens argumenter (Bilag 1, indslag 4). Først og fremmest kan der argumenteres for, at indslaget præsenterer en forholdsvist positiv holdning til republikanerne via vendingen republican governors keeping up their fight (Bilag 1, indslag 4-00:05). Dette tillægger de republikanske guvernører en positiv egenskab, idet de iscenesættes som politikere, der står fast og kæmper for deres sag. Efterfølgende fortæller værten om sine egne spekulationer og holdninger til reformen. Eksempelvis udtrykker Greta Van Susteren en undren vedrørende det økonomiske sammenspil mellem guvernørerne og staten; hun er uforstående overfor, hvorfor det ikke er op til den føderale stat at betale for føderale regler, idet det må være dennes ansvar (Bilag 1, indslag 4-01:38). Dette synspunkt er Mary Fallin enig i og supplerer med en bekymring for de mulige økonomiske omkostninger, der bliver karakteriseret som en kommende fiscal cliff ( økonomisk afgrund ). Derudover opsummerer værten udtalelsen med konklusionen, at regeringen stadig ikke kan finde en løsning på, hvorledes reformen skal kunne implementeres i praksis, og deadline rykker tættere og tættere på (Bilag 1, indslag 4-03:45). Dette viser altså også en vært, som klart kommer med sin egen holdning, og tillægger den nuværende demokratiske regering negative egenskaber ved at sige, at den ikke kan koordinere politikken i praksis og finde ud af at få en løsning igennem. Side 45 af 94

46 Selektiv udvælgelse af repræsentanter Udover den kritik, der rettes mod sundhedsreformen, kan man argumentere for, at der mere indirekte bliver tillagt de demokratiske politikere egenskaber, der i kanalens mere republikanske seersegment kan opfattes som negative. Som nævnt tidligere er det sjældent, at demokratiske politikere indgår i programmernes interviews. Derudover, når der bliver fremlagt en demokratisk synsvinkel, er denne ofte repræsenteret af afroamerikanere. Her kan som eksempel nævnes Zerlina Maxwell (Bilag 1, indslag 2) og Shelia Jackson Lee (Bilag 1, indslag 13). En undersøgelse har vist, at 51% af amerikanere har en anti-black attitude (Harris, ), og ved at fremstille Demokraternes synspunkt gennem en afroamerikansk repræsentant, kan man søge indirekte at tillægge Demokraterne negative egenskaber eller mindske troværdigheden af deres argumenter i de republikanske seeres øjne Artikler Når der ses på artikler fra Fox News, tillægges der ikke ladede egenskaber lige så ofte som i videoklip. På trods af dette ses dog en tendens til en ensidig fremlægning af sager, idet der oftest er udtalelser fra republikanske politikere, og sjældnere er udtalelser fra demokratiske politikere altså er fordelingen af taletid skæv. Det er, som sagt, ikke yderligere muligt at se klare holdninger ud fra disse artikler. I den indsamlede empiri forekommer også artikler fra Fox News opinionsside. Disse artikler er selvfølgelig alle holdningsprægede. Dog bør det påpeges, at alle disse opinionsartikler har den samme holdning, nemlig en overvejende modstand mod ObamaCare Repræsentanter fra sundhedssektoren Den anden kategori er indslag, der indeholder nyheder, hvor læger bliver interviewet om deres holdninger og forventninger til reformen. I alt udgør denne del af empirien seks indslag ud af de 40 indsamlede. Fox News anvender her udelukkende ekspertinterviews med læger, hvoraf Fox News egen medicinske ekspert, dr. Marc Siegel, er den markant mest fremtrædende. Han anvendes i halvdelen af nyhedsudsendelserne; to gange som den eneste interviewperson og én gang som artiklens forfatter. I de andre indslag inddrages andre læger, om end Side 46 af 94

47 disse kun optræder én gang hver. Derudover er der, i langt størstedelen af disse indslag (fem ud af seks), en tendens til ensidighed i form af interviews med en enkelt person. Blandt disse klip er der tre egenskaber, som hyppigst bliver anvendt til at beskrive sundhedsreformen, og de omhandler alle tre konsekvenserne ved en implementering; økonomiske konsekvenser, dårligere vilkår for patienterne, samt problemer ved implementeringen. Følgende vil omhandle, hvor ofte egenskaberne tillægges sundhedsreformen i dækningen og eksempler på disse, samt komme ind på hvilke tendenser der ellers er gennemgående Dominerende egenskaber I alle indslag indgår det økonomiske perspektiv i form af konsekvenser ved reformen for borgere og læger. Her fremføres det, at reformen vil koste flere penge igennem forhøjede forsikringspræmier samt skattestigninger. Eksempelvis udtaler Marc Siegel i et interview, at borgerne uanset hvad kommer til at betale mere for deres lægehjælp, bl.a. via skattestigninger. Derudover er han bekymret for overforbrug af sundhedsforsikringer, idet raske mennesker kommer til at betale for en unødvendigt omfattende forsikring. Han udtaler blandt andet: You can get up to a 50 pct. reduction in your cost of your premium if you stop smoking. I really like that, but that again, is money that is going to have to come in terms of federal subsidies out of the taxpayer s pockets. (Bilag 1, indslag 25-02:13) Denne økonomiske vinkling, mere præcist defineret som argumenterne om at prisen for forsikringer bliver højere og skattestigninger træder i kraft, er inddraget i fire nyhedsudsendelser. I mellemtiden dukker figurer op under interviewet, hvor der står: 60 of 91 health care law provisions are currently in effect 5 taxes enacted as part of health care law take effect, totaling $ 36 bil. in 2013 Health care law has 20 new or increased taxes on U.S. families & small business 49 % of voters want some or all of the health care law to be repealed (Bilag 1, indslag 25) Side 47 af 94

48 Disse statistikker omhandler udelukkende negative aspekter af reformen set ud fra et republikansk synspunkt, og forstærker de allerede eksisterende reform-kritiske argumenter om skattestigninger. I en anden nyhedsudsendelse, kommer den republikanske senator John Baresso, som også er ortopædkirurg, med samme argument: [ ] this is a health care law that s going to cause costs go up [ ] (Bilag 1, indslag 24-03:58). Dette er et eksempel på en egenskab, der tillægges en bestemt nyhed. Udover det økonomiske aspekt, som også kan siges at omhandle dårligere vilkår for patienterne, er der andre egenskaber ved sundhedsreformen i denne kategori, som hyppigt fremhæves i klippene (fire ud af seks). Argumenterne for dårligere vilkår for patienten under ObamaCare omhandler dennes frihed, forholdet mellem patienten og sundhedssystemet samt en forværring af den tilgængelige behandling. I en klumme skrevet af Marc Siegel, understreger han netop sidstnævnte i et citat, som også er fremhævet i klummen: My patients who gain a new insurance card may find that it doesn't buy them the care they were expecting. (Bilag 1, indslag 21). Han hævder, at han, som læge, vil have mindre tid til patienterne på grund af det stigende antal patienter og mere overflødigt papirarbejde. At der vil være utilfredsstillende forhold for patienterne er en påstand, der går igen i over halvdelen af indslagene (fire ud af seks). Heriblandt i en anden artikel, hvor doktor og administrerende direktør for AAPS (American Association of Physicians and Surgeons), Jane Orient, interviewes omkring ændringerne i sundhedssystemet i forbindelse med reformen: Among the potential negative impacts on treatment, Orient listed longer wait times to see the doctor, limited access to specialists, 'group visits' because doctors don t have time to see patients one-on-one, and diminished freedom of choice for patients. (Bilag 1, indslag 22) Dette understreger de potentielle negative konsekvenser ved sundhedsreformen, og senere i artiklen gentager hun argumentationen for, at amerikaneres valgfrihed mindskes med udtalelsen: You will get whatever the system thinks you should have (Bilag 1, indslag 22). Disse argumenter bunder til en vis grad i den republikanske politiske overbevisning om, at den føderale regerings magtbeføjelser bør være minimale. Derudover Side 48 af 94

49 går argumentet på, at staten bestemmer hvilken behandling individet skal have, hvilket strider meget imod det individualistiske ideal. Fox News vinkling på to tredjedele af nyhederne indebærer forskellige problemer ved implementeringen eller problemer undervejs i lovgivningsprocessen. Den mest relevante nyhed at tage udgangspunkt i er en artikel med titlen New questions about implementation of ObamaCare. Her omtales sundhedsreformen som en Rube Goldberg contraption, hvilket er symbolsk for, at reformen skaber unødvendigt bureaukratiske og besværlige metoder til at sikre et godt sundhedssystem. Dette skyldes, at der ikke har været nok samarbejde og koordination i lovgivningsprocessen, samt at reformen er sammensat af special interests (Bilag 1, indslag 20-00:15). Et andet, men stadig relateret, aspekt, er den manglende opbakning fra lægernes side. Jane Orient påpeger i en anden artikel, at en høj procentdel af lægerne enten ikke har råd til, eller bare ikke vil, arbejde under den nye reform (Bilag 1, indslag 22). Derudover har Marc Siegel påpeget et manglende forarbejde, idet han hævder, at reformen ikke tilgodeser fremtidig lægemangel, og at udvidelsen af Medicaid vil være problematisk, da de ikke har kapacitet til at tage sig af den forhøjede efterspørgsel (Bilag 1, indslag 21) Tendenser i nyhedsdækningen Dette afsnit omhandler Fox News valg og fravalg i deres nyhedsdækning; herunder nyhedsværtens rolle, valg af repræsentanter fra flere sider (eller mangel på samme) mm. Der er forskel på fremgangsmåden, hvorpå man analyserer nyheder, alt efter hvilket medie det bliver fremstillet i. I dette tilfælde er der tre forskellige medier; TV, hvilket halvdelen af nyhederne kanaliseres gennem, artikler, som gælder to af nyhederne, og en radioudsendelse Interviewpersoner I nyhedsudsendelser er nogle af de vigtige indikationer bl.a. den interviewedes taletid, spørgsmålenes karakter, nyhedsværtens vinkling mm. I alle tre klip interviewes kun én person, hvilket er med til at gøre nyhedsformidlingen mere ensidig. I to af disse klip er interviewpersonen Marc Siegel, som igennem sin ansættelse hos Fox News, samt hans udtalte skepsis overfor reformen ikke kan siges at være neutral, og i det sidste interviewes en ortopædkirurg, som samtidig er republikansk senator. Dette kan være et be- Side 49 af 94

50 vidst valg fra Fox News side, som understøtter antagelsen om, at deres valg af interviewpersoner giver udtryk for en tendens til at dække sundhedsreformen i et republikansk perspektiv. Som modargument til dette kan artiklerne og radioudsendelsen inddrages, da der her også interviewes demokrater. I radioudsendelsen interviewes formanden og medstifteren af Children s Health Fund, dr. Irwin Redlener, som er uforbeholdent positiv overfor reformens betydning for børnesundhed, og i én af artiklerne argumenteres der både for og imod reformen. Sidstnævnte skal dog uddybes, da det ses, at argumenterne for reformen kommer fra dr. Toby Cosgrove, som er formand og administrerende direktør for Cleveland Clinic, hvorimod modstanderen af reformen, Jane Orient, er: executive director of the Association of American Physicians and Surgeons, as well as a long-time practitioner of general internal medicine (Bilag 1, indslag 22). Valget af repræsentanter er vigtigt, da tilliden til eksperterne i høj grad har betydning for argumenternes troværdighed og effekt. Her har Fox News valgt en modstander af reformen som, i lyset af deres respektive professioner, kan antages at have mere troværdighed end fortaleren Værtens rolle Når det angår værtens rolle i tv-udsendelserne kan man se på, hvilke interviewpersoner der får mest taletid, om nogen af disse bliver afbrudt af værten mm. I dette tilfælde kan disse faktorer ikke undersøges, da der kun interviewes én person i hvert klip. Her kan man i stedet se på, hvordan spørgsmålene formuleres, og hvordan deres egen beskrivelse af udsendelsen stemmer overens med de informationer, der præsenteres. Et eksempel på førstnævnte forekommer bl.a. i en nyhedsudsendelse omkring forsikringsfirmaernes pligt til at dække folk med præ-eksisterende lidelser. Her fungerer værtens præsentation af interviewpersonen, Marc Siegel, som en faktor: [ ] but actually you ve got to dig really deep here, look at these new reg s [regulations] that could affect coverage for millions of Americans and that s what we re going to do with doctor Marc Siegel of course [ ] (Bilag 1, indslag 25-00:16) Her implicerer han, at valget af Marc Siegel som interviewperson er en selvfølge, og at man, som almen borger, ikke er i stand til at vurdere konsekvenserne af de nye bestemmelser før man har set den efterfølgende undersøgelse. Til sidst i interviewet fremføres Side 50 af 94

51 adskillige argumenter mod reformen, bl.a. at ObamaCare ikke dækker illegale indvandrere og værten slutter interviewet med bemærkningen: So it goes on and on. (Bilag 1, indslag 25-04:14). Dette er en essentiel udtalelse, eftersom den eksplicit udtrykker, at der er flere negative sider ved ObamaCare, som ikke indgår i klippet. Her udtrykkes en holdning til reformen fra værtens side. Et andet eksempel på dette ses i en udsendelse, som omhandler Højesterets dom om, at reformen ikke er forfatningsstridig. Overskriften er ObamaCare: Constitutional but still unpopular, hvilket i sig selv siger meget om vinklingen, men i beskrivelsen af klippet står der: Health Care - Supreme Court Showdown: A look at what the Supreme Court's ruling on the Affordable Care Act means for doctors, patients and taxpayers (Bilag 1, indslag 24). Dette er endnu en implikation af, at de overvejelser, der bliver fremstillet i udsendelsen er objektive fakta; sandheder som seeren bør tage ukritisk til overvejelse noget som dog kan ikke siges at være tilfældet, eftersom interviewpersonen er en republikansk senator og kan have en partipolitisk agenda. Denne beskrivelse er dog kun relevant for folk, som ser klippet på deres hjemmeside, da den ikke fremgår i selve udsendelsen. Generelt tegner der sig her et billede af, at Fox News formidler indslag om sundhedsreformen til fordel for republikansk politik Repræsentanter for amerikanske virksomheder Ud af de 40 indslag omhandler ni af dem, hvorledes ObamaCare vil påvirke amerikanske virksomheder. Syv ud af de ni indslag beskriver, at virksomhedsejere varsler fyringer, vil være nødt til at sætte priserne op på deres produkter og/eller bliver nødt til at holde igen med en udvidelse af deres forretning grundet øget beskatning forårsaget af sundhedsreformen. I dette tilfælde forbinder Fox News sundhedsreformen med øgede priser og øget beskatning. De sidste to nyheder omhandler en kristen virksomhed, som mener det går imod deres religion, at de skal betale deres ansattes fortrydelsespiller, som bliver dækket af ObamaCare (Bilag 1, indslag 27 og 28). I dette tilfælde pålægges reformen den egenskab, at den indeholder ukristne elementer. Derved lægges der op til en konflikt med langt stør- Side 51 af 94

52 stedelen af de amerikanske borgere, der er kristne (Johansen, ), og opsætter en modsætning mellem den kristne tro og sundhedsreformen. Bortset fra disse to indslag, drejer størstedelen af de resterende indslag sig generelt om de samme perspektiver, og dette afsnit er derfor opdelt efter de tendenser, der ses som gennemgående i indslagene Ensidig dækning Som det var tilfældet med de politiker-relaterede indslag, er der i de fleste af disse indslag en meget ensidig dækning, og i samtlige tilfælde bliver der kun fokuseret på negative konsekvenser af reformen på virksomheder. I indslagene er det hovedsageligt virksomhedsejere, som bliver interviewet, og deres side af sagen, der kommer frem. I artiklerne Florida restaurateur to impose surcharge for ObamaCare (Bilag 1, indslag 26) og CEO Papa John says employees hours will likely be cut due to ObamaCare (Bilag 1, indslag 32) kan man for eksempel se, hvordan to restaurantejere varsler højere priser og mindre arbejde til sine medarbejdere pga. omkostninger til sundhedsreformen. I kun et enkelt af indslagene bliver en anonym medarbejder i et af de omtalte firmaer, en person som må formodes rent faktisk vil få glæde af reformen, inddraget og kun for at bekræfte, at ObamaCare har ført til massive fyringer og kommer med følgende udtalelse: They really trimmed the fat with the last layoffs in 2009 and the year after which is probably why we are finally on budget for the first time since 1999 (Bilag 1, indslag 31). Dette bestyrker altså billedet af, at reformen vil være skadelig for virksomhederne, idet den fører til øgede omkostninger, mindre arbejde og fyringer blandt medarbejderne. I udsendelsen ObamaCare's coming costs (Bilag 1, indslag 33) ses den ensidige dækning også klart. Igennem hele udsendelsen står sætningen: "Who's killing small businesses?" nederst på skærmen, samtidig med, at der skiftevis kommer følgende informationer: Bad for businesses Health Care costs hurting employers, Cutting costs Workers fired due to health care costs, Economic Woes Pink slips due to Health Care Law og Costly reform Looming layoffs triggered by Health Care Law. Dette Side 52 af 94

53 er alle forskellige egenskaber, som Fox News-redaktionen pålægger sundhedsreformen og det er ikke ligefrem positive egenskaber, den bliver tillagt. Mens disse beskeder vises, indgår værten Steve Doocy i dialog med Judy Nichols, en texansk franchisetager i pizzakæden Papa John s. Samtalen drejer sig om, at Judy Nichols ikke har råd til at betale for sundhedsforsikring til sine ansatte og ikke kan udvide sin forretning på grund af dette. Steve Doocy giver blandt andet Nichols uforbeholdent ret i hendes udtalelser om, at ObamaCare vil påvirke alle restauranter i landet negativt (Bilag 1, indslag 33-3:40). Doocy giver endda ikke kun Nichols ret i hendes påstand, men uddyber og fortolker selv situationen: The thing about being in business, Judy, is the idea is that you wanna get bigger and bigger and have more locations. But now under this ObamaCare thing, with the cut-off at 50, you can only go so far before you hit the ceiling. (Bilag 1, indslag ) I denne udsendelse er der dermed ligeledes et tydeligt fokus på, hvorledes ObamaCare vil påvirke virksomhedsejerne i en negativ retning, så de bliver nødsaget til at foretage økonomiske nedskæringer. I slutningen af udsendelsen ses det også, hvordan Fox News fremstår som talerør for virksomhederne der ellers ikke får muligheden for at blive hørt. Derudover agerer Fox News som den lille mands beskytter, idet nedskæringerne bliver fremstillet som statens skyld (Bilag 1, indslag ). Som nævnt tidligere, tager alle anvendte indslag om ObamaCares indvirkning på virksomheder netop denne vinkel, og ObamaCare-støtternes syn på sagen præsenteres ikke. Dette er med til at danne en af de overordnede frames om sundhedsreformen fra virksomhedernes perspektiv, hvilket også vil fremgå og undersøges senere i framinganalysen Favorisering i debatter En anden tendens der går igen, er tendensen til at have en overrepræsentation af ét bestemt synspunkt blandt debattørerne. I udsendelsen ObamaCare s side effects becoming clear ses også, hvordan Fox News, denne gang dog ved at inddrage fem forskellige personer, formår at lægge vægt på de negative sider af sundhedsreformen. Indslaget indledes med, at Walmart advarer mod en stigning på 36% i omkostningerne til sundhedsforsikringer næste år, og restaurantkæden Side 53 af 94

54 Denny s varsler prisstigninger på 5%. En række andre virksomheder advarer om lignende omkostninger, og dette er med til at få seerne til at koble økonomiske omkostninger til sundhedsreformen - og disse er derfor en del af de egenskaber, sundhedsreformen bliver tillagt. Der kan ligeledes argumenteres for, at reformen fremstilles som en decideret fare for USA, idet der nederst på skærmen vises ordet ALERT, mens værten Cheryl Casone går i dialog med fem eksperter. Ud af de deltagende eksperter fremgår det tydeligt, at kun én af disse er fortaler (Christian Dorsey), mens de andre fire er modstandere (Tracy Byrnes, Wayne Rogers, John Layfield og Jonathan Hoeing) og alle mener, at reformen vil føre til højere priser og nedskæringer hos virksomhederne. Dette eksemplificeres i Tracy Byrnes udtalelser: It s getting bad already. The unintended consequences are out of control, Cheryl. Look, people are gonna get laid off; we re hearing that already, cause companies just don t wanna pay for health care. If you have a job your hours might get cut to part time or consultant. You know, my brother just got hired as a consultant cause nobody wants to pay health care anymore. (Bilag 1, indslag 29-00:45) Specielt Tracy Byrnes og Jonathan Hoeing mener klart, at sundhedsreformens mål er: to destroy the medical system, og Hoeing påstår endda, at det har været planen med reformen lige fra begyndelsen (Bilag 1, indslag 29-06:00) Demokratiske repræsentanter Christian Dorsey er, udover at være den eneste fortaler for reformen i forsamlingen, også afroamerikaner. Som tidligere nævnt har undersøgelser vist, at over halvdelen af den amerikanske offentlighed generelt har et negativt syn på sorte mennesker (Harris, ). Hertil kan der således formodes, at Dorseys hudfarve kan få en betydning for modtagelsen af hans udtalelser. Konsekvensen kan blive, at hans ord vil vægte mindre i flertallet af amerikaneres øjne. Anvendelsen af repræsentanter for reformen bliver yderligere problematisk, når det tages med i overvejelserne, at undersøgelser tyder på, at republikanere og/eller konservative er mere opmærksomme på hudfarve end den gennemsnitlige amerikaner (Pasek et al., 2012:13). Dette bliver især relevant set i lyset af, at flertallet af Fox News seere er republikanere, eller i hvert fald konservative (Pew Research Center, ). Side 54 af 94

55 Som antydet i empirien er det derudover også alment kendt, at afroamerikanere i høj grad stemmer demokratisk frem for republikansk (Jackson, ). Der tegnes således et billede af, at den typiske seer på Fox News ikke bare er republikansk, men også sandsynligvis har et negativt syn på afroamerikanere. Dette kan medføre, at argumenterne fra den afroamerikanske, demokratiske repræsentant er mindre troværdige. At Fox News inddrager en afroamerikaner som fortaler for reformen vil ikke nødvendigvis have en påvirkning hvis det blot er et enkeltstående tilfælde, men kan derimod have det, hvis det afspejler en generel tendens. At der er tale om en generel tendens, underbygges af at samme udvælgelse af repræsentanter er afspejlet i politiker-delen af den indsamlede empiri. Hvis Fox News konsekvent anvender afroamerikanere i deres dækning af pro-argumenter kan det forme det indtryk hos seerne, at det kun er sorte demokrater, der er tilhængere af reformen. Ydermere figurerer der, mens Dorsey taler, en grafik ved siden af ham, der viser nogle af de skatter og afgifter, som i det følgende år vil blive implementeret grundet sundhedsreformen. Disse visuelle effekter kan antages at være med til at distrahere seerne og fjerne fokus fra Dorseys argumenter. Det er i øvrigt det eneste tidspunkt i udsendelsen, at der anvendes denne form for grafik. Derudover får Dorsey ikke fuld taletid, da han bliver afbrudt og korrigeret af værten Cheryl Casone, som påpeger, at virksomhedernes kommende nedskæringer ikke blot er spekulationer - men reelle fakta (Bilag 1, indslag og 03.45). Igen pålægger Fox News altså sundhedsreformen den egenskab, at den vil føre til drastiske nedskæringer, og kanalen intensiverer dette budskab yderligere ved at formidle det som fakta. Herved fjernes forbeholdet for at man ikke kan forudsige reformens effekter når den ikke er implementeret fuldt ud. Da Dorsey påpeger dette, irettesættes han af værten, selvom reformen på daværende tidspunkt (og stadig pr. december 2012) endnu ikke er fuldt implementeret hans argument bliver dog understreget i et andet indslag (Bilag 1, indslag 34-2:00) Diverse Udover de tre tidligere nævnte opdelinger, er der seks af de udvalgte indslag, som ikke passer ind i nogen af de ovennævnte kategorier. Disse giver et indblik i nogle andre vinkler af sundhedsreformen og kan dermed potentielt tale imod anklagerne om ensidig Side 55 af 94

56 nyhedsdækning hos Fox News. Da de seks indslag er så forskellige som de er, nødvendiggør det, at en analyse af dem ikke umiddelbart kan sammendrage, men i stedet må gå frem og analysere indslagene separat. Hvis der identificeres aspekter, som går igen, kan disse sammenfattes herefter Sebelius on ObamaCare and the 2012 Election Det første indslag, Sebelius on ObamaCare and the 2012 Election, er et radioindslag på Fox News Radio, og repræsenterer det ene af blot to radioindslag blandt de 40 udvalgte indslag. Herudover udmærker indslaget sig ved at tage et pro-demokratisk udgangspunkt. At indslagets fokus er demokratisk er der i sig selv intet usædvanligt ved, idet det omhandler Demokraternes partikongres, samt et interview med en demokratisk minister, Kathleen Sebelius, som i stærke vendinger kritiserer Det Republikanske Parti. Hvad der derimod gør indslaget unikt er, at værten, Alan Colmes, i indslaget selv udtrykker en stærk kritik af republikanerne og den republikanske partikongres: I was amazed at the level of mendacity at the Republican Convention [ ] lie after lie (Bilag 1, indslag 35-01:10). Colmes tillægger her et objekt i form af RNC (den republikanske partikongres) og de deltagende republikanere, egenskaben at være løgnagtig og upålidelig. Sådanne stærke egenskaber kan ifølge McCombs i høj grad hjælpe til at svinge den offentlige meningsdannelse i en særlig retning (McCombs, 2004:81-82), og i dette tilfælde vil en beskyldning om løgn kunne være medvirkende til at danne et negativt offentligt syn på RNC. Colmes søger i samme omgang at skjule eller bagatellisere, en relevant egenskab ved sig selv, ved at understrege, at de beskyldninger han kommer med fremsættes uafhængigt af hans eget politiske tilhørsforhold med udtalelsen: I don t say this as a left-wing idealogue (Bilag 1, indslag 35-01:20). Senere i indslaget gentager Colmes denne adfærd med udtalelsen: It s not even a matter of left/right debate it s a matter of the truth vs. the non-truth (Bilag 1, indslag 35-06:30). Set bort fra Colmes beskyldninger består resten af indslaget hovedsageligt af en positiv udlægning af ObamaCare (Bilag 1, indslag 35-01:00), samt forsøg på bagatellisering af flere af de kritikpunkter som reformen bliver udsat for såsom højere priser for den enkelte borger - bagatelliseret ved bemærkningen om, at The costs are gonna go up Side 56 af 94

57 anyway (Bilag 1, indslag 35-08:17) - og en generel frygt for kaos, som søges beroliget med en kort kommentar om at It s gonna be okay (Bilag 1, indslag 35-04:17). Indslaget er særligt interessant, når man medregner det faktum, at det bliver sendt på Fox News en kanal der ellers er bedst kendt for sine pro-republikanske indslag (Ackerman, ). Således skiller dette indslag sig ud fra størstedelen af den indsamlede empiri, og det fordrer en nærmere undersøgelse af programmets baggrund. Alan Colmes, som er vært på indslaget, er vært på Fox News Radio s program The Alan Colmes Show, hvor indslaget må formodes at stamme fra. The Alan Colmes Show er et debatprogram, hvilket til en vis grad berettiger Colmes holdningsprægede udtalelser om end der på intet tidspunkt i programmet gøres opmærksom på, at der er tale om talk radio, og man nemt kunne forveksle det med en nyhedsreportage fra Demokraternes partikongres. Indslaget illustrerer en side af Fox News politiske nyhedsdækning, som ellers sjældent forekommer i empirien, nemlig kritik mod republikanere, og kan således benyttes til at modbevise påstande om, at Fox News udelukkende består af republikansk-favoriserende nyhedsformidling. I denne forbindelse er det dog værd igen at påpege, at indslaget er ét af kun to radioindslag i den indsamlede empiri, hvorimod resten er tv-udsendelser, artikler eller klummer bragt online. Dette åbner op for den mulighed, at Fox News Radio har en anden politisk hældning end den, der afspejles i analysen af tv-kanalen Fox News noget som der dog ikke kan generaliseres omkring ud fra det indsamlede materiale Is bad news on ObamaCare good political news for Obama? Andet indslag, Is bad news on ObamaCare good political news for Obama? er et uddrag af en klumme oprindeligt bragt af Washington Street Journal og består af en politisk analyse af, hvilke konsekvenser et højesteretsnederlag for ObamaCare ville få for Obama. Uddraget indeholder en relativt neutral gennemgang af meningsmålinger omkring sundhedsreformen, samt et interview med en demokratisk strateg, som mener, at Obamas popularitet ville kunne øges, hvis ObamaCare blev forkastet af Højesteret. Begrundelsen er, at det i så fald vil være op til Republikanerne at løse problemet med sundhedsvæsnet, mens Demokraterne vil kunne undskylde sig med at sige: We tried, we did something (Bilag 1, indslag 36). Side 57 af 94

58 The president's ObamaCare victory speech - a translation En klumme, The president's ObamaCare victory speech - a translation, skrevet af Fox News-journalist John Stossel, fortolker Obamas sejrstale ved præsidentvalget i 2012, hvor Stossel, med udgangspunkt i den del af talen som omhandler ObamaCare, modsiger indholdet påstand for påstand. I sin klumme tillægger Stossel ObamaCare ideologiske egenskaber, såsom at den ikke tjener folket ( It s a victory for central planners, not people. ), at den lader den føderale regering tvinge borgerne til at købe sundhedsforsikring, at ObamaCare slet ikke kan løse problemerne (med det lettere omskrevne Obama-slogan: No They Can t ) og at amerikanerne vil være bedre stillede, hvis Højesteret forkastede lovgivningen. Stossel bakker sin kritik om med et logisk ræsonnement, når han eksempelvis argumenterer for, at kvinder bør betale mere i sundhedsforsikring end mænd, fordi de går mere til lægen og people who incur higher costs pay higher insurance rates or insurance doesn t work. (Bilag 1, indslag 37). Herudover henviser Stossel flere gange til diverse undersøgelser for at begrunde sine argumenter om, hvorfor ObamaCare ikke vil fungere. Klummen får dermed Stossel til at fremstå som vidende om emnet, da hans kildeangivelser samt fremlæggelse af de logiske ræsonnementer, der ligger til grund for hans kritik, får denne til at fremstå mere begrundet og ikke blot som et holdningspræget angreb på ObamaCare Doctor seeking Illinois Senate seat offers brutal diagnosis of ObamaCare in viral video Artiklen beskriver Dr. Barbara Bellar, en republikansk kandidat til Senatet, som har udtalt sig markant kritisk om sundhedsreformen på et klip, der er blevet delt på internettet og er blevet set af millioner. Artiklen er relativt neutral i sit portræt af Dr. Bellar, og ved alle kommentarer om ObamaCare, der bringes i artiklen, gøres det klart, at der er tale om Dr. Bellars egen personlige holdning. Dette skyldes muligvis, at artiklens fokus snarere lader til at være beskrivelse af et internetfænomen end at belyse en særlig vinkel på ObamaCare (Bilag 1, indslag 38). Side 58 af 94

59 Doctor loses job for opposing ObamaCare? Helt anderledes politisk er dog det andet indslag om Dr. Bellar, Doctor loses job for opposing ObamaCare?. I indslaget postulerer Dr. Bellar, at den kritik af ObamaCare, som hun tidligere har ytret, førte til at hun mistede sit job. Hun bruger et godt stykke tid på at fremhæve alle de positive ting, hun har gjort i sit job (Bilag 1, indslag 39-01:42), og udtaler til spørgsmålet om, hvorfor hun mistede sit job: I firmly believe, and I am of the opinion, that failure to renew my contract is a direct result of my being an opponent of ObamaCare and resonating with [...] the American public (Bilag 1, indslag 39-02:40). Fox News-værten, Greta Van Susteren, spørger flere gange ind til, hvad der nærmere var sket; om hospitalet havde noget problem med Dr. Bellar s politiske ambitioner og hvilke beviser Dr. Bellar har. Hun kan dog ikke fremvise egentlige beviser, men gentager blot at det er hendes faste overbevisning, at fyringen er sket på baggrund af hendes modstand mod ObamaCare (Bilag 1, indslag 39-03:50). Herefter slår Dr. Bellar, med Van Susterens tilladelse, over i en politisk analyse af Illinois. Her starter hun med at sige at Det Demokratiske Parti kun vandt staten Illinois, fordi deres fundraising var størst, thanks, of course to Madigan [den demokratiske formand for partiet i Illinois], and unions and trial lawyers and private PACs (Bilag 1, indslag 39-04:30). Med denne udtalelse indikerer Dr. Bellar samtidig, at demokraterne ikke nødvendigvis vandt i staten, fordi de kunne overbevise vælgerne, men snarere fordi det lykkedes dem at registrere mange nye vælgere, hvilket hun dog også roser dem for med udtalelsen: The Democrats did an excellent ground game. They had three years to register millions of voters and they did a really good job of that (Bilag 1, indslag 39-05:18). Hun kritiserer ydermere GOP for at mangle rygrad (Bilag 1, indslag 39-05:05) Most Americans expect ObamaCare to eventually be implemented, poll says Det sidste indslag i rækken er en artikel om, hvordan et flertal af de amerikanske borgere forventer, at ObamaCare vil blive implementeret. Artiklen, som oprindeligt er bragt af Associated Press, underbygges af en meningsmåling og bringer herudover fire interviews; to med eksperter, professor Robert Blendon, som følger målinger omkring sund- Side 59 af 94

60 hedspleje, og Mark McClellan, som er tidligere ansvarlig for det allerede eksisterende sundhedsprogram Medicare. De to andre interviews er med repræsentanter for to befolkningsgrupper som bliver påvirket af ObamaCare: En pensioneret Medicaremodtager, som støtter Romney, og en ung kvinde med en minimalt dækkende forsikring. Fælles for begge repræsentanter er, at de mener, at store dele af loven vil blive implementeret uanset hvilken præsidentkandidat, som vinder. Artiklens valg af interviews virker så bredt repræsenterende som muligt, og den udviser ikke umiddelbart nogen selvstændig bias (Bilag 1, indslag 40). Sammenlagt kan man om disse indslag sige, at der ikke er nogen klar overvægt i den holdningsprægede del for eller imod sundhedsreformen et enkelt indslag er stærkt for ObamaCare, et andet er klart negativt, men størstedelen af indslagene er forholdsvis neutrale i deres behandling af emnet. Fire ud af de seks indslag tager dog udgangspunkt i negative aspekter ved reformen en af klummerne tager udgangspunkt i et scenarie, hvor loven bliver forkastet, og lægger vægt på, at mange amerikanere på daværende tidspunkt ønskede netop dette. Stossel s fortolkning af Obamas tale har et tydeligt kritisk fokus på ObamaCare, og både artiklen om og interviewet med Dr. Bellar belyser også en person, som er kritisk overfor reformen uden at komme med modvægt. Fra sammenligningen af disse indslag kan man altså udlede, at der er eksempler på både balanceret, neutral og decideret pro-demokratisk nyhedsdækning hos Fox News, om end disse er i klar mindretal i den indsamlede empiri Sammenkobling Sammenholdes alle de 40 indslag kan der ses tydelige tendenser i Fox News dækning af sundhedsreformen. De følgende statistikker er udarbejdet med udgangspunkt i den indsamlede empiri. Den nedenstående statistik viser, at ud af de 40 indslag havde 27 af dem en overordnet negativ vinkel på reformen, ni var neutrale og kun fire havde et positivt fokus på ObamaCare. Side 60 af 94

61 Indslag positive Indslag nega- Neutrale Indslag i alt overfor ObamaCare tive overfor indslag ObamaCare Politikere Virksomheder Læger Diverse I alt Figur 4: Oversigt over holdninger i indslag, på baggrund af førstehåndsempiri (Bilag 1) Den negative vinkel stemmer overens med, hvor mange interviewpersoner der var for, imod og neutrale i deres holdning til reformen, hvilket ses i statistikken nedenfor. Hele 44 ud af 67 interviewpersoner var nemlig modstandere af ObamaCare, svarende til 65,7% af de interviewede, mens hhv. kun 10 og 13 personer var neutrale og tilhængere af sundhedsreformen (se figure 5 nedenfor). Man ser altså en tendens til, at dækningen af sundhedsreformen på Fox News overvejende er kritisk. Personer for Personer imod Neutrale personer Antal inter- ObamaCare ObamaCare viewpersoner Politikere Virksomheder Læger Diverse I alt Procent 19,4% 65,7% 14,9% 100% Figur 5: Oversigt over interviewpersoners holdninger i indslag, på baggrund af førstehåndsempiri (Bilag 1) Side 61 af 94

62 8.1.6 Delkonklusion Når man kigger på de forskellige indslag fra Fox News dækning, er størstedelen præsenteret med en holdningspræget, ObamaCare-kritisk indgangsvinkel. Dette ses i ovenstående, hvor det fremgår, at der bliver præsenteret en overvægt af modstandere af sundhedsreformen og disse får langt hen ad vejen lov til at argumentere uantastet i indslagene. De interviewede får desuden lov til i udpræget grad at tillægge ObamaCare problematiske egenskaber i form af forskellige økonomiske og sociale problemer ved gennemførelsen af denne reform. I den udarbejdede statistik kunne der, i alle ovennævnte kategorier, ses en overvægt af ObamaCare-kritiske argumenter, blandt andet ved en overvægt af republikanske politikere og interviewpersoner, der var imod sundhedsreformen. Derudover sås i analysen, at værter til tider blandede sig i diskussionen og argumenterede til fordel for den ObamaCare-kritiske side, hvilket også forekom i alle kategorier. Ydermere kunne der også observeres en tendens blandt de repræsentanter, der var valgt til at argumentere for ObamaCare, idet der primært anvendtes afroamerikanere, som repræsentanter for de demokratiske holdninger. 8.2 Framing I det følgende afsnit foretages en framing-analyse, hvor der søges at finde frem til rammer (frames), som objektet præsenteres i, samt de perspektiver som er i disse frames. Dette er i et vist omfang gjort i agenda-setting-analysen ved at identificere nogle af de hyppigst optrædende egenskaber, identificeret ved opdelingen af agenda-settinganalysen i fire overordnede grupperinger. Her ses det, at de egenskaber ved reformen, som fremhæves i indslagene, i nogen grad hænger sammen med interviewpersonens erhverv, men at der samtidig er visse egenskaber som optræder i alle de fire grupper. Framing-analysen vil starte med at tage udgangspunkt i de fire perspektiver som oftest går igen, og undersøgelsen af disse vil komme ind på anvendelighedseffekten, samt de generelle tendenser i framingen af sundhedsreformen. Side 62 af 94

63 8.2.1 Frames i den indsamlede empiri Økonomi Imple- Konsekv- Ideolo- Antal Antal mentering enser for gi frames indslag sundhedssystemet Politikere Virksomheder Læge r Diverse I alt Procent i alt 65% 40% 25% 32,5% 100% Figur 6: Oversigt over dominerende frames, på baggrund af førstehåndsempiri(bilag 1) Formålet med frames er: to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral evaluation, and/or treatment recommendation for the item described (Iyengar og Scheufele, 2011:9-10). Framing-analyse går, med den nye skole af medieteoretikeres anvendelse af vægtet framing, altså ikke i detaljer med, hvad individuelle udtalelser eller sætninger siger om objektet, men skalerer i stedet op og undersøger, hvilke frames som indslagene udspiller sig i, samt ser på den sociale og historiske kontekst. Side 63 af 94

64 Agenda-setting-analysen har vist, at den indsamlede empiri groft kan opdeles i fire frames, der går igen: de økonomiske konsekvenser af ObamaCare, implementeringen af ObamaCare, konsekvenserne som ObamaCare vil have for sundhedssystemet og ideologisk diskussion om rimeligheden i at lade den føderale stat pålægge borgere at tegne en sundhedsforsikring. Disse fire frames er alle fire kvalitativt forskellige, men dog potentielt relevante overvejelser (Chong og Druckman, 2007:114), og er således eksempler på vægtet framing. Det kan i den sammenhæng være interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for, at det lige netop er disse frames, der har fået lov til at dominere Fox News dækning af sundhedsreformen Økonomi Via agenda-setting-analysen på basis af den indsamlede empiri kan det påvises, at en af de mest dominerende frames i nyhedsdækningen af ObamaCare har været de økonomiske konsekvenser. I 65% (se figur 6) af alle indslagene var økonomi en af de dominerende frames. Der kan naturligvis være mange grunde til, at netop dette aspekt får lov til at dominere, men en af grundene kan være at økonomien er et emne, der har stor interesse i den amerikanske befolkning generelt. Denne mulighed underbygges af følgende statistik: Side 64 af 94

65 Roskilde Universitet efterår 2012 Figur 7: Gallup: Americans' Concerns About 15 U.S. Issues (Saad, ) Statistikken, som er fra marts 2012, har undersøgt hvilke emner, der bekymrer den amerikanske offentlighed mest og underbygger antagelsen om, at den store vægt på økonomi skyldes, at det er et emne befolkningen generelt er optaget af. Det er dog her nødvendigt at påpege, at der også foreligger den mulighed, at det omvendte er tilfældet; nemlig at befolkningen er bekymret over økonomien på grund af mediernes (heriblandt Fox News ) fokus på emnet, hvilket kan være et eksempel på en tilgængelighedseffekt, og dette vil undersøges nærmere i magtanalysen. Sammenfaldet mellem befolkningens bekymring og den økonomiske frames dominans i den generelle mediedækning, underbygger samtidig muligheden for at fremhæve anvendelighedseffekten: hvis økonomien er en stor bekymring hos den amerikanske offentlighed, kan man argumentere for, at effekten af en økonomisk frame vil være stærk Side 65 af 94

66 (Iyengar og Scheufele, 2011:14), da amerikanere vil være mere disponeret til at interessere sig for det økonomiske perspektiv i nyhedsformidlingen. Da denne særlige interesse for ObamaCares økonomiske aspekter er unik for amerikanere - idet sundhedsreformen ikke umiddelbart vil få konsekvenser for andre lande - kan man argumentere for, at der er tale om en stor anvendelighedseffekt, afhængig af et kulturelt delt kognitivt skema (som det fremgår i teoriafsnittet). En særlig måde, hvorpå Fox News anvender økonomiframes, er med særligt fokus på konsekvenserne for de amerikanske virksomheder. I og med, at Fox News vælger at dække sagen fra virksomhedsejernes perspektiv, kan man argumentere for, at kanalen vælger at fokusere på, hvilke ulyksaligheder der vil være for virksomhedsejerne, og dermed fravælger at inddrage medarbejdernes holdninger og høre, om disse eventuelt har en anden holdning end virksomhedsejerne. Det kan derfor være udvalgt for igen at få en bestemt frame om sundhedsreformen. Ved at frame ObamaCare fra en virksomhedsvinkel kan man anskueliggøre sundhedsreformens konsekvenser for seere, som ikke er interesseret i det politiske spil eller for hvem lovens avancerede detaljer kan virke meget abstrakte. Der vækkes derved en interesse, idet virksomhedernes økonomi indirekte har indflydelse på seernes hverdag. Dette er samtidig et eksempel på anvendelighedseffekt; mens sundhedsreformen øjensynligt kan virke abstrakt for mange amerikanere, er de fleste bekendte med store amerikanske virksomheder særligt mange af de kæder, der omtales i indslagene, såsom Stryker, Papa John og Walmart. Der vil derfor være større sandsynlighed for, at de vil kunne identificere sig med den problemstilling som virksomhederne, ifølge indslagene, vil komme til at stå i, og derfor vægte de ObamaCare-kritiske overvejelser højt Implementering En anden dominerende frame i den indsamlede empiri har omhandlet, hvordan implementeringen af ObamaCare skulle foregå. Dette har særligt været dominerende i de indslag, som har inddraget politikere, og har sammenlagt været synligt i 40% af indslagene (se figur 6). At politikere har været særligt interesserede i at kommentere på ObamaCares implementering, er der intet usædvanligt ved, idet de antageligt ligger inde med den største Side 66 af 94

67 Roskilde Universitet efterår 2012 førstehåndsviden om detaljerne omkring den. Med hensyn til begrundelsen for, hvorfor implementering overordnet set er en af de dominerende frames, kan det være svært at finde frem til, hvis man kun ser på hvor dominerende emnet er i medierne i forvejen eller på den offentlige dagsorden. Når man tager med i sine overvejelser, at størstedelen af de gange denne specifikke frame har optrådt, har det været i forbindelse med guvernører, som har nægtet at implementere dele af sundhedsreformen, tegner der sig dog en mulig sammenhæng. Denne sammenhæng tydeliggøres yderligere ved at inddrage en Gallup-måling over amerikaneres bekymringer, som opdeler disse efter partiskel: Figur 8: Gallup: U.S. Issue Concerns, by Party ID (Saad, ) Denne statistik viser en voldsom overvægt af republikanere, som nærer skepsis til den føderale regering (71%), og ikke mindst hvordan den forvalter sin økonomi (84%). Hvis man hertil lægger, at det samlede tal i figur 7 hhv. 46% og 60% af de adspurgte bekymside 67 af 94

68 rer sig om emnet, kan man udlede, at det er en ganske stor del, og at Fox News, med sit konservative seerudsnit (Wildau, ), har en naturlig interesse i at dække et aspekt af ObamaCare, som interesserer deres største seergruppe. Anvendelighedseffekten ses i dette tilfælde særligt ved, at den store republikanske mistro til forbundsregeringen også implicerer en mistro til en sundhedsreform, som regeringen forsøger at implementere i de amerikanske delstater - en mistro, der formodentlig ikke vil kunne ses afspejlet hos demokraterne. Således er anvendelighedseffekten i indslaget framet ud fra et implementeringsperspektiv, der hovedsageligt er effektivt over for seere med republikansk tilhørsforhold Konsekvenser for sundhedssystemet Den tredje dominerende frame omhandler hvilke konsekvenser reformen vil få på sundhedssystemet 25% af den indsamlede empiri, svarende til 10 indslag, var framet omkring konsekvenser for sundhedssystemet og af disse fremlagde samtlige indslag, på nær ét, ObamaCare i et kritisk perspektiv. Med det in mente, at ObamaCare er en sundhedsreform, kan det ud fra den vægtede framing næppe overraske, at der bliver fokuseret på, hvad en sundhedsreform vil få af konsekvenser for det sundhedssystem som den skal reformere. Tværtimod kan det vække undren, at kun 25% af indslagene havde dette perspektiv. Dog kan det siges, at eksempelvis den virale video, der omtales i indslaget Doctor seeking Illinois Senate seat offers brutal diagnosis of ObamaCare in viral video (Bilag 1, indslag 38) er framet med særligt fokus på den kritik af ObamaCare og den demokratiske regering i det hele taget som Dr. Bellar repræsenterer. Fokus er dermed lagt på at belyse en klar modstand mod Obama blandt dele af befolkningen, og videoen kan have en tilgængelighedseffekt på seerne, såfremt den vises nok gange. At klippet netop er blevet omtalt ofte på Fox News bliver bekræftet af Greta Van Susteren i et andet indslag, hvor hun udtaler: We played it here on Fox News a number of times, here and on the record a number of times (Bilag 1, indslag 39-03:00). I dette tilfælde kan den overvejelse, som klippet med Dr. Bellar repræsenterer, blot blive stærkere jo flere gange, den bliver repræsenteret - hvilket Fox News bidrager til. Tilgængelighedseffekt bliver belyst yderligere i magtanalysen. Side 68 af 94

69 At der har været fokus på potentielle problemer for sundhedssystemet, er allerede blevet påvist i agenda-setting-analysen, og vil blive undersøgt i detaljer i den senere magtanalyse, så dette emne bliver ikke analyseret nærmere her, da det ikke umiddelbart er relateret til måden, hvorpå nyhedsformidlingen overordnet er blevet framet Ideologi Den sidste af de store frames, der optræder hyppigst i den indsamlede empiri, relaterer sig til en ideologisk diskussion om statsregulering. Man skal her være opmærksom på, at nogle af de argumenter, som hører under ideologi -perspektivet optræder i den samme kontekst som implementering. Dette inkluderer eksempelvis den skepsis der, især blandt republikanere, er overfor den føderale regerings magtbeføjelser (se figur 8). Ydermere er dette perspektiv et udtryk for en mere grundlæggende ideologisk funderet kritik af Obama-regeringen, i relation til implementeringsperspektivet, som i højere grad omhandler de praktiske elementer ved implementering af reformen. Da individuel frihed traditionelt anses som en hjørnesten i amerikansk kultur (U.S. Department of State, u.å.) kan ObamaCares forsøg på at få folk til at tegne en sundhedsforsikring, af mange amerikanere ses som et brud med den individuelle frihed, som de ser som en integreret del af deres kultur og historie. Da dette kulturelle aspekt er en så dybdegående del af den amerikanske kultur, taler det for, at anvendelighedseffekten vil være stor overfor de fleste amerikanere, men i særdeleshed amerikanere, hvis holdninger i høj grad reflekterer disse kulturelle rødder. Selvom der er et vist sammenfald mellem de to perspektiver, kan det ideologiske perspektiv afspejle dybe rødder i amerikansk kultur og kollektiv mentalitet navnlig, at meget af landets identitet er bygget op omkring frihedsidealet. Derfor kan anvendelighedseffekten på amerikanere, som føler stærk tilknytning til det traditionelle amerikanske frihedsideal, være særligt stor i denne frame Generelle tendenser Ud fra de tidligere definerede formål med frames (se figur 2), kan man identificere flere baggrunde for udlægningen. De frames som er dominerende har alle til formål at definere problematikkerne ved sundhedsreformen ud fra de forskellige perspektiver. Derudover forudses der forskellige konsekvenser; i den økonomiske frame indebærer dette, at priserne på varer vil stige, Side 69 af 94

70 medarbejdere vil blive fyret og skåret ned i tid, samt at virksomheder ikke vil have mulighed for at kunne udvide deres forretning. Ydermere argumenteres der i indslagene for en kausal sammenhæng mellem alle problematikkerne ved sundhedsreformen i de overordnede frames. Det ideologiske (at patienter har mindre frihed til at vælge deres egen sundhedsforsikring, og at det er regeringens ansvar) har en indflydelse på det økonomiske perspektiv. Ifølge argumentationen går denne sammenhæng på, at statens ansvar for at garantere sundhedsforsikring til alle amerikanere er besværligt at implementere og finansiere. Konsekvenserne heraf vil gælde for både den føderale stat, delstaterne, virksomhederne og de amerikanske statsborgere. Her kædes det netop sammen med konsekvenserne for sundhedssystemet, da de økonomiske konsekvenser har en indflydelse på kvaliteten af behandlingen, samtidig med at man ikke selv har mulighed for at vælge den foretrukne sundhedsforsikring. Dette kan siges at være et forsøg på at fremme en bestemt fortolkning af årsagssammenhængene ved sundhedsreformen. Derudover kan det være et forsøg på at fremme en bestemt evaluering af sundhedsreformens moralske grundlag ud fra et individualistisk verdenssyn, som især lægger vægt på individuel frihed Delkonklusion I framing-analysen blev der yderligere undersøgt de perspektiver, der i agenda-settinganalysen var blevet identificeret som de mest gennemgående og dominerende. Disse perspektiver blev analyseret som frames og opdelt i fire dominerende frames: Økonomi, implementering, konsekvenser for sundhedssystemet og ideologi, som hver efterfølgende blev analyseret separat for at afdække hvilke bagvedliggende grunde, der kan have været af betydning for valget af netop disse frames til dækning af sundhedsreformen. Indenfor den økonomiske frame blev der fundet frem til, at der er en stærk bekymring for nationens økonomi blandt den amerikanske offentlighed, og at dette sandsynligvis kan have været en tungtvejende grund til valget af lige netop denne frame. Valgene af den implementeringsorienterede og den ideologisk orienterede frame bunder herimod begge i en skepsis overfor føderalstatslig indblanding i den enkelte amerikaners liv. Da begrundelsen for en ideologisk frame, som navnet antyder, bunder i ideologiske synspunkter, er det snarere udtryk for en skepsis overfor føderalstatslige initiativer generelt end en skepsis rettet mod sundhedsreformens specifikke punkter. Slutteligt er der den Side 70 af 94

71 frame som omhandler konsekvenserne for sundhedssystemet - valget af denne kan der dog ikke på samme måde spores en specifik grund til, idet det må konkluderes, at interessen for hvilke konsekvenser en sundhedsreform vil have for sundhedssystemet er en selvfølge. 8.3 Sammenkobling af agenda-setting og framing I agenda-setting-analysen blev der set en tendens til, at sundhedsreformen primært blev tillagt egenskaber, der fremhævede kritikken omkring ObamaCare. Disse egenskaber inkluderede blandt andet en kritik af de økonomiske konsekvenser, som sundhedsreformen medfører. Derudover observeredes der en stærk kritik af implementeringen af reformen, hvilket især kom til udtryk ved en stor overvægt af republikanske politikere og repræsentanter. Størstedelen af den indsamlede empiri inkluderede da også interviews og udtalelser, som udviste en modstand mod ObamaCare. Der sås dog også at demokratiske politikere, om end få, optrådte som fortalere for reformen, og derved fremlagde potentielle fordele ved sundhedsreformen. Flere fagpersoner, både virksomhedsejere og læger, blev interviewet omkring sundhedsreformen og dens konsekvenser for deres erhverv. Her var også en overvægt af ObamaCare-kritikere, hvilket igen påvirkede de egenskaber som blev knyttet til sundhedsreformen. Framinganalysen viste at sundhedsreformen oftest blev sat i særlige frames. Disse frames inkluderede en økonomisk frame, en implementeringsorienteret frame, en frame om forringelse af sundhedssystemet og en ideologisk frame. I den økonomiske frame blev der lagt stor fokus på hvorledes virksomheder, delstater og læger kommer til at være påvirket økonomisk, hvis ObamaCare gennemføres. Her blev primært fremført argumenter for at ObamaCare vil forringe de økonomiske forhold. I den implementeringsorienterede frame blev der fokuseret på, hvorledes især delstater ville have problemer med at implementere ObamaCare, og mange republikanske guvernører udtalte, at de helst ville bremse implementeringen i deres stat. Derudover udtalte flere læger sig om, hvorledes ObamaCares implementering vil betyde forringelser for deres erhverv. I framen om dårligere sundhedssystem interviewedes primært læger omkring, hvordan ObamaCare vil få forringende konsekvenser for sundhedssystemet. Få politikere udtalte Side 71 af 94

72 sig om det samme, her indgik dog én enkelt demokratisk politiker, der argumenterede for at ObamaCare ville styrke såkaldte Health Centers og herved hjælpe sundhedssystemet (Bilag 1, indslag 13). Overordnet set kan der observeres en overvægt af kritik af sundhedsreformen, og dermed en udlægning af denne som primært tager afstand til reformen, dog med enkelte undtagelser, som vist i det ovenstående. 8.4 Magtanalyse I det følgende afsnit vil der fremgå en analyse af, hvorvidt Fox News udøver bevidsthedskontrollerende magt over sine seere. Analysen vil først og fremmest indeholde en undersøgelse af Fox News mulighed for at påvirke sine seere politisk, og dernæst deres holdning til sundhedsreformen. På baggrund af denne analyse af Fox News formidling vil der foretages en vurdering af kanalens magtindflydelse via bevidsthedskontrollerende magt. Som nævnt tidligere er det ikke muligt at nå til en endelig konklusion om, hvorvidt Fox News viderefører politiske holdninger til sine seere men det er muligt at påvise en overensstemmelse mellem kanalens og seernes holdning til sundhedsreformen, samt at argumentere for, hvilke faktorer der kan have haft indflydelse på dette sammenfald Fox News om sundhedsreformen I agenda-setting-analysen blev der undersøgt, hvorvidt og hvordan Fox News tillægger sundhedsreformen bestemte egenskaber og i framing-analysen undersøgtes, hvilke faktorer der kunne have betydning for anvendelighedseffekten. Som beskrevet i det ovenstående mundede analysen ud i, at der hos Fox News kan argumenteres for en overvejende kritisk formidling af sundhedsreformen. Ydermere blev disse resultater relateret til de enkelte frames anvendelighedseffekt på de amerikanske seere. I følgende afsnit vil der derfor tages fat på kanalens troværdighed og rolle som nyhedsformidler Fox News troværdighed I en statistik fra Pew Research Center ses en oversigt over, i hvilket omfang de forskellige nyhedskanaler bliver anset som værende troværdige blandt henholdsvis republikanere, demokrater og uafhængige vælgere (Pew Research Center, ): Side 72 af 94

73 Roskilde Universitet efterår 2012 Figur 9: Pew Research Center: Wide Partisan Differences in Most Believability Ratings (Pew Research Center, ) Som tidligere nævnt anser seerne Fox News for at være forholdsvist troværdig, og også denne undersøgelse peger på, at især de republikanske tv-seere anser Fox News som et af de mest pålidelige medier. Seernes tillid til Fox News gør kanalen magtfuld i forhold til, hvordan seerne opfatter og inkorporerer de informationer kanalen vælger at sende. Dette leder over til undersøgelsen af, om der foregår en bevidsthedskontrollerende magtudøvelse fra Fox News side. Selvom der ikke kan påvises nogen direkte sammenhæng mellem tiltro til et medie og en påvirkning af seeren, vil troværdigheden hos magtudøveren gøre magtudøvelsen nemmere Tilgængelighedseffekt og mediepåvirkning Hvis man tager udgangspunkt i framing-teoriens tilgængelighedseffekt-begreb, underbygger denne ligeledes en teori om, at Fox News holdningsprægede formidling af sundhedsreformen kan påvirke kanalens seere. Dette kan begrundes ud fra, at effekten beskriver, hvorledes specifikke overvejelser, som ligger langt fremme i bevidstheden, ofte bliver adopteret som holdning (Chong og Druckman, 2007:110). Her tænkes ikke på, hvorvidt sundhedsreformen som emne hyppigt optræder i Fox News dækning, men derimod de egenskaber som tillægges denne. Side 73 af 94