Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. Kort & klart
|
|
- Ulrik Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund Kort & klart
2 Om dette hæfte Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Deres forældres indkomst, uddannelse og Brug af hæftet Hæftet er tænkt som inspiration og som et supplement til skolens eksisterende strategi og arbejde. Det er rettet imod skoleledelser, 2 som kan bruge hæftet som inspiration erhverv samlet kaldet elevernes socioøkonomiske baggrund er en vigtig faktor, til nye tiltag, der kan være et supplement til 3 når det gælder elevernes faglige præstationer i skolen. de indsatser, som den enkelte skole allerede anvender for at styrke undervisningen overfor denne målgruppe. Inden nye indsatser Dette hæfte handler om, hvad skolen kan gøre for at forbedre resultaterne i dansk og igangsættes bør der indhentes mere konkret information. matematik for elever, der kommer fra en svag socioøkonomisk baggrund. I hæftet kan du læse om en række konkrete indsatser, der alle har vist sig at kunne hjælpe disse børn til at klare sig bedre i dansk eller matematik. Indsatser, som hæftet fortælle om, er ikke rettet mod specialundervisningen. Dele af indsatserne kræver dog at de organiseres på skoleniveau. Samtidigt kræver dele af indsatserne, særligt tutoring, at de organi-
3 seres på skoleniveau, hvor skolelederen kan tænke indsatserne ind i skolens strategi. Hæftets konklusioner bør også ses i sammenhæng med folkeskolereformens mål om en læringsmålstyret undervisning, datadrevet ledelse og en udvikling af en læringskultur, der bygger på viden. Bygger på forskningsoversigt oversigten, hvilke indsatser der bedst hjælper eleverne. Gennemgangen viser, at nogle indsatser er særligt effektive, når det gælder om at give eleverne et fagligt løft. Det gælder i særlig grad tutoring, cooperative learning samt monitorering af elevudbytte. Indsatserne beskrives på de følgende sider. Om forskningsoversigten Forskningsoversigten bygger på gennemgang af 179 videnskabelige undersøgelser af skolerettede indsatser. 166 af undersøgelserne handler om indsatser, der er gennemført i USA. De fleste indsatser har som mål at forbedre elevernes kunnen i læsning (78 pct. af studierne) eller matematik (42 pct. af studierne) eller begge dele. Alle indsatserne er gennemført i år 2000 eller senere. Langt de fleste undersøgelser måler effekten af indsatsen, ved at at lade børnene gennemføre standardiserede tests i faget henholdsvis før og efter indsatsen. 4 Hæftet bygger på SFI s forskningsoversigt Baggrund Skolerettede indsatser for elever med svag Forskningsoversigten er bestilt af Undervisningsministeriet. 5 socioøkonomisk baggrund en systematisk forskningskortlægning og syntese (SFIrapport 15:07). Forskningsoversigten er en gennemgang af tidligere undersøgelser af skoleindsatser. Forskerne bag oversigten analyserer 179 internationale, videnskabelige undersøgelser af indsatser, der alle har arbejdet med at styrke de faglige præstationer for skoleelever fra familier med svag socioøkonomisk baggrund. På den baggrund vurderes det i Formålet er at få mere vi- den om, hvilke indsatser der bedst hjælper børn fra en svag socioøkonomisk baggrund til gode skoleresultater. Oversigten skal give et opdateret overblik over forskning, der kan understøtte folkeskolereformens ambition om, at mindske den sociale baggrunds betydning for elevernes faglige resultater. Baggrund Forskningsoversigten er bestilt af Undervisningsministeriet. Formålet er at få mere viden om, hvilke indsatser, der bedst hjælper børn fra en svag socioøkonomisk baggrund til gode skoleresultater. Oversigten skal give et opdateret overblik over forskning, der kan understøtte folkeskolereformens ambition om, at mindske den sociale baggrunds betydning for elevernes faglige resultater.
4 Resultater Oversigten viser, at der generelt er mange indsatser, som kan forbedre de faglige resultater hos elever med svag socioøkonomisk baggrund. gode, at vi med meget stor sikkerhed kan sige, at de hjælper elever med svag socioøkonomisk baggrund. Derfor er fokus på disse tre typer indsatser på de følgende sider. 6 De 179 undersøgelser kan opdeles i 12 grupper, alt efter hvilket type indsats, de undersøger. For de fleste typer indsatser gælder det, at der er undersøgelser, der viser en god effekt af indsatsen mens andre viser, at den ikke har hjulpet eleverne. Dermed kan vi ikke være sikre på, at indsatserne altid vil være effektive. Strukturerede forløb De tre typer indsatser, der virker bedst, har alle en meget fast struktur. Der er ofte en manual for, hvordan indsatsen skal forløbe, og selve undervisningen består af faste elementer, der gentages fra gang til gang. Indsatserne kører typisk i en begrænset periode ofte et halvt til et helt år og foregår enten som del af den almindelige 7 Tre af indsatstyperne skiller sig dog positivt ud. Når der ses på undersøgelser af tutoring, monitorering af elevudbytte samt cooperative learning, så er resultaterne så undervisning eller udover denne. Nogle indsatser benytter udefrakommende undervisere, mens andre gennemføres af lærerstaben.
5 Resultaterne peger samlet set på, at indsatserne skal tilrettelægges og prioriteres som et struktureret forløb, hvis man skal opnå de faglige løft, som undersøgelserne viser. under et år, som er varigheden af de fleste indsatser, lukkes altså en tredjedel af gabet mellem de stærkeste og svageste elever (se figur). Forbedring i elevernes faglige niveau efter indsatserne (målt på standardafvigelser) 0,9 Oversigten viser også, at indsatser udført Mangler viden om omkostninger 0,8 i klasse hjalp eleverne bedre end Oversigten viser, at der mangler viden i 0,7 indsatser gennemført på senere klassetrin. undersøgelserne om omkostningerne ved 0,6 8 Forskellen var dog forholdsvis beskeden, hvilket tyder på, at indsatserne kan benyttes på alle klassetrin. indsatserne, samt om de langsigtede effekter af indsatserne. Kun ganske få undersøgelser følger eleverne mere end 3 måneder efter indsatsen er afsluttet. Det understre- 0,5 0,4 0,3 9 Kan flytte eleverne meget på kort tid ger vigtigheden af, at de skoler, der vælger 0,2 Gennemgangen viser, at de tre bedste indsatser kan forbedre elevernes faglige præstationer ganske betydeligt på ret kort tid. at arbejde med indsatserne, også prioriterer at dokumentere omkostninger og langsigtede effekter af indsatsen. 0,1 0 Årlig forbedring kl. (USA) Årlig forbedring kl. (USA) Forskel, stærk-svag socioøkonomisk baggrund (USA) Monitorering af elevudbytte Tutoring Cooperative learning Tager man udgangspunkt i den forskel i fagligt niveau mellem de bedst og dårligst stillede elever, som man fx kan måle i PISA-undersøgelserne, hjælper de mest effektive indsatser de svageste elever til at indhente en tredjedel af forskellen. På
6 Tutoring Begrebet tutoring dækker over indsatser, hvor i indsatserne typisk for at løfte eleven op eleverne i en periode får supplerende faglig på samme niveau som resten af klassen, støtte af frivillige tutorer eller professionelle hvorefter indsatsen stopper. undervisere. Der er ikke tale om specialun- 10 dervisning, men om en differentieret indsats for det enkelte barn. I de beskrevne indsatser bruges ofte en struktureret plan for det pædagogiske forløb, fx i 11 form af en manual, som underviseren følger. Rammer finder sted i de yngre klasser (0.-2.). Færre gang med at uddanne sig inden for området Tutoring bliver i indsatserne både givet Fagområde og klassetrin finder sted i klasse og kun to undersø- eller har undervisnings- eller tutorerfaring. sideløbende med eller i stedet for den Tutoring kan i princippet bruges inden for gelser ser på indsatser i udskolingen. Oversigten har ikke set på, om der er sam- undervisning, eleven i forvejen modtager i alle fagområder. Der er dog flere indsatser menhæng mellem tutorernes præcise bag- klasseværelset. Indsatsen foregår enten indenfor læsning end matematik i oversigten. Tutorernes baggrund grund og elevernes udbytte af indsatsen. en-til-en eller i grupper op til fem elever. Læseindsatser arbejder fx med at træne fær- Tutorernes baggrund er forskellig fra Kun ganske få af indsatserne arbejder med digheder inden for fonemisk bevidsthed, fone- undersøgelse til undersøgelse: Størstede- Tutorerne undervises næsten i alle tilfælde flere end fem elever pr. tutor. tik, talefærdigheder, ordforråd og forståelse. len benytter udefrakommende tutorer, fx i indsatsen, inden den går i gang, og mange Indsatser i matematik træner fx færdigheder universitetsstuderende, pensionerede læ- får også støtte, feedback og supplerende Indsatsen kan vare fra 2-3 måneder op til inden for brøker, problemløsningsstrategier, rere og frivillige, men opgaven løftes også i træning sideløbende med, at de underviser et år. De fleste af de undersøgte indsatser talfornemmelse og matematisk ordforråd. nogle tilfælde af fasteansatte lærere. eleverne. Undervisningen af tutorer varierer varer dog under et halvt år. Tutoring bruges De fleste indsatser, der her er undersøgt, De fleste tutorer er valgt, fordi de enten er i fra et par timer til mere end en uge.
7 Tutoring: Eksempel på indsats Indsatsen Undervisningen fulgte et program ( Fraction Challenge ) udviklet af en af En amerikansk undersøgelse fra 2013 ser på virkningen af en tutoring-indsats i 13 amerikanske skoler inden for matematik, særligt rettet mod at forbedre elevernes undersøgelsens forfattere. Programmet er organiseret i en manual med et klart program for hver lektion. forståelse af brøker. Lektionen indeholdt fire aktiviteter: 1) introduktion af koncepter, 2) gruppearbejde, Rammer 129 elever i 4. klasse modtog indsatsen. De var tilfældigt udvalgt blandt en gruppe af elever, som ikke havde egentlige indlæringsvanskeligheder, men som havde 3) speed game og 4) individuelt arbejde. Der var særligt fokus på fremstilling, sammenligning og placering af brøker på tallinjen, og undervisningen arbejdede også med elevernes arbejdshukommelse, regnehastighed og lytteevne. 12 præsteret i den laveste tredjedel på en test i regning. Mere end 80 pct. af eleverne i studiet havde en svag socioøkonomisk baggrund. Indsatsen fandt sted over 12 uger. I løbet af indsatsen modtog eleverne i alt 36 lektioner af 30 min. Lektionerne var organiseret i grupper af 3 elever til en tutor. Hver tutor tog sig af 2 til 4 grupper. 13 Tutorernes baggrund Tutorerne var fuldtids- eller deltidsansatte og havde mindst en bachelorgrad. Nogle få var læreruddannede. Tutorerne fik træning i en 2-dages workshop og havde efterfølgende møder hver anden uge med lederne af indsatsen. Her fik de løbende information om undervisningen og hjælp til at løse specifikke problemer med eleverne.
8 Cooperative learning Betegnelsen cooperative learning dækker for at motivere eleverne. Det kan fx være over forskellige indsatser i dansk og mate- læsning på tid, pointgivning og håndsop- matik, som har det til fælles, at eleverne sy- rækning ved endt arbejde. stematisk og struktureret arbejder i mindre 14 grupper eller par for at understøtte hinandens læring. Det kan fx være, at eleverne Fagområde og klassetrin Cooperative learning er ikke rettet mod et 15 fungerer som pædagogiske vejledere for specifikt fagområde eller et særligt klasse- hinanden, at de danner diskussionsgrupper trin. I undersøgelsen er der dog kun fundet Undervisernes baggrund PALS, Responsive Reading Instruction, Rea- eller sættes sammen i par med en faglig undersøgelser med læse- og sprogindsat- Alle indsatserne bliver udført af den lærer, ding Renaissance og Accelerated Reader. stærk og en fagligt svagere elev. ser. Indsatserne fordeler sig nogenlunde der i forvejen er tilknyttet eleverne. Læ- jævnt over klassetrinnene. rerne havde haft højest en uges oplæring. Du finder et eksempel på en indsats, der Alle de her beskrevne indsatser fokuserer Nogle indsatser bruger undervisningsmate- bruger cooperative learning, på side 18. på det faglige løft af eleverne, og i mindre Indsatsernes fokus varierer en del, bl.a. rialer, som forskerne bag en undersøgelse grad på de sociale aspekter af denne type fordi de er rettet mod forskellige klassetrin. har udarbejdet til netop denne indsats. De gruppearbejde. De fokuserer fx på at forbedre elevers fær- fleste bruger dog undervisningsmateriale digheder inden for sprogforståelse, læse- fra interventionspakker, der fx kan rekvi- Nogle af indsatserne indenfor cooperative færdigheder, skrivefærdigheder, højtlæsning reres fra internettet. Her kan blandt andet learning har små elementer af konkurrence og fonetik. nævnes: The Reading Edge, First Grade
9 Monitorering af elevudbytte Betegnelsen monitorering af elevudbytte I de undersøgte indsatser bruges monito- dækker over metoder, hvor elever og lærere rering af elevudbytte ofte i forbindelse med i løbet af indsatsen får tydelig opfølgning på cooperative learning, men det kan også bru- og indblik i elevernes faglige udvikling. For- ges i forbindelse med andre typer indsatser. 16 målet er at understøtte den enkelte elevs behov bedst muligt ved at give lærerne Mål og belønning 17 konkrete redskaber til løbende at evaluere I de fleste indsatser indenfor monitorering elevens udbytte og bruge denne viden til at af elevudbytte bliver eleverne anerkendt for tilrettelægge det videre forløb. at nå et mål. Det er således en vigtig del af indsatsen at sætte faglige målsætninger for den enkelte elev, som kan motivere eleven til at forbedre sit faglige niveau.
10 18 Cooperative learning, monitorering af elevudbytte: Eksempel på indsats Et amerikansk studie fra 2009 undersøger effekterne af en læseindsats, hvor både cooperative learning og monitorering af elevudbytte bliver brugt. Indsatsen havde været i gang et år på det tidspunkt hvor undersøgelsen fandt sted. Læsematerielet var særligt udvalgt af forskerne bag studiet så den passede til elevernes generelle læseniveau. Ramme Indsatsen foregik i forskellige 7 amerikanske skoler og rettede sig mod 50 elever i 2. klasse. Mere end 70 pct. af eleverne var fra familier med lav indkomst og 89 pct. af børnene var fra minoritetsgrupper. Når alle var færdige, læste eleverne igen afsnittet højt, men rollen som coach og læser blev byttet om. Derefter læste eleverne afsnittet højt for tredje gang, og coachen gav yderligere hjælp hvis der stadig var svære eller ukendte ord. Herefter fik eleverne feedback på deres læsefremskridt. I par af to monitorererede de sig selv ved hjælp af læsetests på tid. Hvis en elev nåede et på forhånd fastlagt mål (90 ord pr. minut), satte læreren en stjerne i elevens resultatbog. Resultaterne blev efterfølgende brugt af læreren til at tilpasse teksternes sværhedsgrad til den enkelte elev i næste lektion. 19 Indsatsen blev gennemført af fastansatte lærere, som brugte den følgende øvelse mindst tre gange om ugen. Øvelsen tog minutter pr. gang, efter eleverne havde vænnet sig til den. Indsatsen I indsatsen arbejdede eleverne sammen i hold to-og-to, og skiftedes til at være læser og coach. Læreren begyndte med at vise hvert elevpar dagens læseafsnit, som tilpasset netop det elevpar. Hvert hold læste herefter deres læseafsnit, og når de var færdige, rakte de armen op.
11 Pjecen er forfattet af: Jens Dietrichson, forsker, SFI Martin Bøg, forsker, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om emnet: Jens Dietrichson, Martin Bøg, Trine Filges, Anne-Marie Klint Jørgensen: Skolerettede indsatser for børn med svag socioøkonomisk baggrund. En systematisk forskningskortlægning og syntese. SFI-rapport 15:07, 2015 Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015 Foto: Colourbox Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s
Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART
Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND EN SYSTEMATISK FORSKNINGSKORTLÆGNING OG SYNTESE 15:07 JENS DIETRICHSON MARTIN BØG TRINE FILGES ANNE-MARIE KLINT JØRGENSEN 15:07 SKOLERETTEDE
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereDatabaseret vejledning Rådmandsgades Skole
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Mål Får øje på jeres egne udfordringer- brændende platforme. Får et konkret eks. på, hvordan man kan organisere databaseret
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereTal- og ordblindecenter. Skoleudvalgsmøde 19. juni 2018
Tal- og ordblindecenter Skoleudvalgsmøde 19. juni 2018 Intensivt forløb - kapacitet - Omfatter elever i almenklasserne fra 4.-6. klasse - 10 ugers intensivt forløb - 6 forløb årligt (3 for ordblinde og
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereMellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?
Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Resultater fra følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen Kort & klart Om dette hæfte 2 Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, igangsatte
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereEFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereKommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereRapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510
Rapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510 Udført af: University College Lillebælt: Lenda Ballum (UCL) Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Antal besvarelser: 17 Antal inviterede respondenter (pr.
Læs mereUdviklingsprojektet Læseprofiler
Udviklingsprojektet Læseprofiler Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Læseprofiler Skolen ved Bülowsvej Projektleder: Pernille Frost Projektdeltagere: 2 læsevejledere
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereCooperative Learning
Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere