FORORD. Projektmålene er søgt opnået ved at gennemføre en række kombinerede opkvalificerings- og praktikforløb med følgende elementer:

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RESUMÉ ANBEFALINGER INDLEDNING TIL DEL TEKNIKKER TIL HELE LIVET... 8 PRAKTIK... 9 PROJEKTET SOM KVINDEPROJEKT UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING METODIK PÅ METODEUDVIKLINGEN DET VILLE VÆRE ÆRGERLIGT, HVIS VI IKKE FIK EN CHANCE FOR AT VISE, HVAD VI KAN DE VOKSER VED, AT VI FORVENTER NOGET AF DEM UDVIDELSE AF PERSPEKTIVET FOR JOBSØGNINGEN BEHOV FOR NYTÆNKNING JOBDESIGN LØNTILSKUD STYRKELSE VS. KONSOLIDERING AF MANGFOLDIGHEDSTANKEN PÅ VIRKSOMHEDERNE ERFARINGSDANNELSE FACILITERING AF ERFARINGSDANNELSE METODEUDVIKLING DET TVÆRINSTITUTIONELLE SAMARBEJDE KONKLUSIONER INDLEDNING TIL DEL OPBYGNING OG DATAGRUNDLAG MÅLGRUPPE MED...24 MANGFOLDIG PROFIL...24 INDLEDNING...24 HETEROGENITET I HERKOMST OG OPHOLD...24 KVINDER MED MANGFOLDIGT TILKNYTNINGSMØNSTER...26 ALDERSPROFIL MED ARBEJDSPOTENTIALE...26 FASTHOLDELSE I ET FAMILIEPERSPEKTIV...27 KVINDER SOM KILDE TIL FAMILIENS TILKNYTNING...28 KOMPETENTE KVINDER MED MOD PÅ MERE KVALIFICERING...28 ER UDENLANDSKE KOMPETENCER I KURS?...29 MANGLENDE FODFÆSTE TRODS ERHVERVSERFARING...30 DANSKKUNDSKABER VED START...31 HELBRED INGEN HINDRING...31 REKRUTTERING DER RYKKER...32 BEHOV FOR EN FLERSIDET REKRUTTERINGSFORM KVINDER PÅ VEJ VIA...34 KOMBINATIONSFORLØB...34 INDLEDNING...34 KVALIFICERINGSBEHOV MELLEM FORVENTNING OG FAKTA...34 SPROGLIG OPKVALIFICERING...35 FLEKSIBLE FAGKURSER...35 PRAKTIKPLADSER ET POSITIVT LÆRINGSRUM...36 ANERKENDELSE AF KVINDERNES KOMPETENCER SKABER MANGFOLDIGHED...37 BREDT BRANCHEVALG KVINDER MED KURS MOD BESKÆFTIGELSE...40 INDLEDNING...40 KVINDER PÅ VEJ VIDERE HVORHEN?...40 HVOR GIK KVINDERNE HEN, DA DE GIK UD? KONKLUSIONER

2 1. FORORD Dette er den afsluttende evaluering af projekt Kvinder på vej. Kvinder på vej er projektrammen om et kombinationsforløb med undervisning, vejledning og praktik for kvinder med international baggrund, som kan tale, læse og skrive dansk, og som ikke er i arbejde og ikke modtager hverken kontanthjælp, dagpenge eller SU. Projektet er afviklet i et partnerskab mellem Sprogcenter Nordsjælland, Ballerup Sprogcenter og Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) 1. Projektet er finansieret af midler fra EU's Socialfond, af midler fra Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i København, Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Fredensborg, Gribskov, Hørsholm, Rudersdal, Allerød, Ballerup samt af satspuljemidler fra Integrationsministeriet. Projektets formål Projektets overordnede mål har været: At fremme integrationen og ligestillingen af familieforsørgede udenlandske kvinder på arbejdsmarkedet At udvikle nye konkrete metoder og redskaber til at bringe målgruppen i uddannelse eller i job At øge virksomhedernes socialkapital samt udvide deres rekrutteringsperspektiv og rekrutteringspraksis. 1 AOF Sprogcenter Vestegnen i Hvidovre deltog i projektet ved det første hold, hvorefter Ballerup Sprogcenter tog over som partner. Ballerup Sprogcenter har således afviklet 4 hold, mens Sprogcenter Nordsjælland og CBSI har afviklet hver 5 hold. Projektmålene er søgt opnået ved at gennemføre en række kombinerede opkvalificerings- og praktikforløb med følgende elementer: Vejledning, personlig og faglig kompetenceafklaring Forberedende voksen undervisning (FVU) i læsning og skrivning Samfundskendskab herunder arbejdsmarkedskendskab Kommunikation herunder konflikthåndtering IT Relevante danskprøver Obligatorisk førstehjælp og motion Virksomhedspraktik med danskundervisning Fagspecifikke kurser med valgmuligheder mellem IT-kursus, introduktion til pædagogik, iværksætterkursus eller fødevarehygiejnekursus 2. I alt har 188 kvinder deltaget i et forløb på 24 uger fordelt på 5 hold hos hver af de tre samarbejdspartnere 3. Projektet har således strakt sig over en periode på godt 2½ år. Forud for projektet gik en omfattende forundersøgelse af arbejdsmarkedstilknytningen blandt familieforsørgede kvinder i hovedstadsregionen 4. Forundersøgelsen viste, at der i Region Hovedstanden på daværende tidspunkt var bosat omkring kvinder i målgruppen, og endvidere at kvinderne generelt er meget motiverede for at komme i beskæftigelse. Forundersøgelsen talte hermed et tydeligt sprog om en arbejdskraftreserve, som på mange måder var og er usynlig i den generelle beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. 2 Projektmålene og projektets indhold er her gengivet fra brochure fra Kvinder på vej. 3 I denne evalueringsrapport tales om tre samarbejdspartnere, om end der i realiteten har været fire partnere involveret jf. fodnote 1. 4 New Insight (2008): Nye veje mod job for nydanske kvinder. Analyse af motivation for job blandt familieforsørgede kvinder i Region Hovedstaden. 2

3 Projekt Kvinder på vej har taget udgangspunkt i de særlige lovmæssige betingelser, der er for denne gruppe af kvinder, og fokus har været rettet mod kvinder, der er bosat i Region Hovedstaden. Igennem projektet er det blevet tydeligt, at betegnelsen kvinder med international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser er en god betegnelse for gruppen, og det er derfor den betegnelse, vi overvejende bruger i evalueringsrapporten. Evalueringens formål Evalueringens overordnede formål blev ved projektets start aftalt til at være: For det første at vurdere, hvordan og med hvilke resultater projektet medvirker til at fremme familieforsørgede minoritetskvinders arbejdsmarkedsintegration gennem den anvendte værktøjsvifte For det andet at vurdere, hvordan og med hvilke resultater projektet derigennem bidrager til at styrke arbejdskraft- og vækstpotentialet i region Hovedstaden For det tredje at vurdere, hvordan og med hvilke resultater projektet styrker mangfoldighedstanken og rummelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier på de medvirkende arbejdspladser For det fjerde at facilitere den løbende refleksion og erfaringsdannelse i forhold til projektets metodeudvikling og tværinstitutionelle samarbejde 5. ske virkemåder, begge dele givet kursisternes forudsætninger og behov. Læsevejledning Evalueringsrapporten indledes med et resumé og de anbefalinger, der kan udledes af evalueringens analyser. Herefter er rapporten opdelt i to dele, en overvejende kvalitativ del, som er udarbejdet af selvstændig evaluator Tove Rasmussen, og en overvejende kvantitativ del, som er udarbejdet af Lea Ravn-Mortensen og Margit Helle Thomsen fra mhtconsult. Første del omfatter bearbejdelse og rapportering af kvalitative data på metodeudvikling og projektforløb og følger i sin opbygning de ovenfor nævnte formål med evalueringen. Anden del omfatter bearbejdelse og rapportering af kvantitative data på kursistgrundlag og progression. Denne del giver først et signalement af den samlede målgruppe og gør dernæst rede for projektets resultater i forhold til henholdsvis opkvalificering og jobskabelse. Konklusionerne fra de to dele af evalueringsrapporten ligger til grund for de samlede anbefalinger. Evalueringen har kombineret en kvantitativ og en kvalitativ metode og dataindsamling for dermed at kunne besvare spørgsmål både om projektets konkrete resultater og om projektets metodi- 5 Jf. evalueringstilbud afgivet i fællesskab mellem mhtconsult og UC2/UCC, hvor Tove Rasmussen på daværende tidspunkt var ansat. 3

4 2. RESUMÉ Gennem projekt Kvinder på vej er 188 kvinder kommet et skridt nærmere arbejdsmarkedet og en tilværelse, hvor de i højere grad kan tage hånd om eget liv. Heraf er 73 kommet ud i fastansættelse, deltids- og vikararbejde, job med løntilskud eller integrationsstillinger. 57 er gået videre i forskellige former for uddannelse. Evalueringens væsentligste konklusion er dermed, at projektmålene overordnet set er nået. Kursisterne i Kvinder på vej har været kendetegnet ved en stor mangfoldighed i etnisk baggrund, i alt 65 forskellige oprindelseslande har været repræsenteret. I gennemsnit har kvinderne været bosiddende i Danmark i 4½ år, og 90 pct. af målgruppen har befundet sig i den erhvervsaktive aldersgruppe mellem år. Således udgør projektets kursister et stærkt arbejdspotentiale. 92 pct. af alle kursisterne har været gift på det tidspunkt, de blev rekrutteret til Kvinder på vej. Der har været en nogenlunde jævn fordeling mellem giftermål med etniske danske og udenlandske ægtefæller. Et væsentligt kendetræk ved kursisterne i projektet er, at godt 80 pct. har været i besiddelse af mere end 10 års erhvervserfaring. Det er således et relativt veluddannet segment, som projektet har appelleret til. Projektets kursistgruppe har i flere henseender vist sig anderledes end forventet. Det er på denne baggrund positivt, at Kvinder på vej i høj grad har formået at indrette sig efter de faktiske kursisters behov gennem brugen af de fleksible kombinationsforløb, der netop tager afsæt i kvindernes forudsætninger, behov og ønsker. En meget væsentlig konklusion på evalueringen er, at der er behov for denne type indsatser. Der er store uudnyttede arbejdskraftressourcer i gruppen af kvinder med international baggrund uden offentlig forsørgelse. Men hvor ressourcestærke disse kvinder end må betegnes at være, er der barrierer for dem at overvinde, før de kan få en varig tilknytning til det danske arbejdsmarked. De har, og det danske samfund har, derfor brug for en hjælpende hånd. At projektmålene er nået i en krisetid, viser med al tydelighed, at en indsats som Kvinder på vej netop er noget af det, der skal til. Der er brug for at etablere tilsvarende indsatser, og der er behov for at bygge videre på erfaringerne også i forbindelse med indsatser, der ikke er indlejret i en lignende projektramme. Kvinder på vej har indhøstet værdifulde erfaringer med - på det helt konkrete plan - at fokusere på den enkeltes ressourcer og med at få en individuel og fleksibel tilgang til den enkelte til at spille sammen med en indsats, hvor fællesskabet og gruppedynamikken er en afgørende drivkraft. På begge områder er der rum for og potentialer til fortsat videreudvikling. Tilsvarende er der indhøstet erfaringer med en projektramme omkring indsatsen, som er forankret i et partnerskab mellem tre ganske forskellige institutioner. Partnerskabskonstruktionen har givet et udbytte i form af gensidig inspiration, men har også budt på en del udfordringer. Erfaringerne kan derfor give andre, lignende projekter idéer til, hvordan partnerskabsprojekter skal etableres, og hvordan de ikke skal etableres. Det gode udviklingsprojekt rækker langt ud over sin egen ramme, idet de væsentligste erfaringer fra projektet peger fremad og giver grundlag for en videre udvikling. Derfor er evalueringens konklusioner både på det, der er lykkedes meget tilfredsstillende, og på det, der er lykkedes mindre tilfredsstillende, udmøntet i en række anbefalinger til forhåbentlig glæde, gavn og inspiration. 4

5 3. ANBEFALINGER ansvar for rekrutteringen. På medarbejderniveau anbefales, at der fastlægges en fælles kerne af undervisningsopgaver og aktiviteter for at sikre helheden i projektet. For det femte kan det anbefales, at der udvikles videre på jobdesign og jobdesignskema, og at de helt grundlæggende tanker bag jobdesignbegrebet videreføres og udbredes. For det første kan det klart anbefales, at der fortsat iværksættes lignende indsatser for gruppen af kvinder med international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser. For det andet kan det klart anbefales i en sådan indsats at bygge videre på erfaringerne fra Kvinder på vej, og herunder sætte fokus på hjælp-til-selvhjælp, benytte en kombination af formel og u- formel opkvalificering og iværksætte forløb, hvor det individuelle hensyn til den enkelte kvindes forudsætninger og behov er en integreret del af en indsats, hvor gruppedynamik og fællesskab anskues og anvendes som helt afgørende drivkræfter. For det tredje kan det anbefales i forsøgs- og udviklingsprojekter at etablere strukturer til at sikre bedst mulig balance mellem drift og udvikling: Meget stor tydelighed om opgave- og ansvarsfordeling og gerne en jobfunktionsbeskrivelse med timeestimater på de enkelte opgaver. Projektintern opkvalificering af medarbejderne og samtidig opbygning af fælles sprog og fælles forståelse af medarbejdernes faglighed, gerne struktureret som en studiekreds med en ekstern konsulent som studiekredsleder. For det fjerde kan det anbefales, at der i partnerskabskonstruktioner sikres en meget grundig forventningsafstemning forud for projektet samt strukturer til den del af forventningsafstemningen, som først kan finde sted, når projektet er i gang, og uforudsete problemstillinger viser sig. Desuden må det anbefales, at der forud for projektstart er helt klare aftaler om det enkelte delprojekts 5

6 DEL 1 METODEUDVIKLING OG PROJEKTFORLØB 6

7 4. INDLEDNING TIL DEL 1 Denne del af evalueringen er udarbejdet i en forståelse af evaluering som en aktivitet, der reflekterer over andre aktiviteter for at uddrage viden, som kan være til gavn i fremtidige forbedringer af disse aktiviteter. Læring er al evaluerings mest overordnede pointe 6. Formålet er således at uddrage læring fra de metoder, som er udviklet i projektet, og fra de erfaringer, som er indhøstet - og at formidle denne læring i en form, så relevante målgrupper kan anvende læringen i udøvelsen af forskellige tiltag og aktiviteter. sentlig del af datagrundlaget. Tilsvarende gælder de sparringsmøder, som projektleder og evaluator har afholdt cirka en gang hvert halve år. Parallelt med udarbejdelsen af evalueringsrapporten er foretaget en erfaringsopsamling, som er udmøntet i henholdsvis en Jobdesignmanual og et Metodekatalog. Disse to publikationer komplementerer således det billede af projekt Kvinder på vej, som tegnes i indeværende evalueringsrapport 7. Evalueringsrapportens målgrupper er dermed både de aktører, som har været direkte eller indirekte involveret i afviklingen af projekt Kvinder på vej, og andre aktører som arbejder med tilsvarende indsatser. Datagrundlaget for denne kvalitative del af evalueringen er de i projektet foreliggende, særligt relevante dokumenter så som projektbeskrivelse, brochure, mødereferater, udvalgte opgaveeksempler, udfyldte jobdesignskemaer mv. Desuden er foretaget en række interviews med forskellige aktører på forskellige tidspunkter gennem projektperioden, og disse er suppleret med afsluttende interviews. Endelig har evaluator fulgt projektet på sidelinjen gennem hele processen, og evaluators deltagelse i flere pædagogiske møder og pædagogiske dage med hele gruppen af projektmedarbejdere har givet input, som udgør en ganske væ- 6 Vedung, Evert (2009): Evaluering som udvikling, CEPRA-Striben nr. 4, Jobdesignmanual og metodekatalog lægges på projektets hjemmeside, og jobdesignmanualen udgives desuden i en trykt udgave. 7

8 5. TEKNIKKER TIL HELE LIVET En vurdering af, hvordan og med hvilke resultater projektet medvirker til at fremme familieforsørgede minoritetskvinders arbejdsmarkedsintegration gennem den anvendte værktøjsvifte Projekt Kvinder på vej har haft et tredelt fokus på: opkvalificering af målgruppen dialog med relevante virksomheder metodeudvikling i forhold til disse to indsatser. Indsatsen i forhold til afklaring og opkvalificering af kvinderne er den indsats, som mest éntydigt har ført til de ønskede mål, og det er samtidig den indsats, som det er nemmest at måle på: Målene er nået, både hvad angår antal kvinder, som har gennemført forløbet, hvad angår antal kvinder, som er kommet i forskellige former for beskæftigelse, og hvad angår antal kvinder, som er gået videre til forskellige former for uddannelse. Indsatsen i forhold til dialog med relevante virksomheder lader sig ikke så let måle. Overordnet set vurderes den at have været tilfredsstillende, men ikke at have været så omfattende og succesfuld, at den kan siges til fulde at have opfyldt de ambitioner, der lå forud for projektet. Problemstillinger og løsningsforslag i denne forbindelse beskrives nærmere i afsnit 6 og 7. Det er derfor naturligt, at den del af den metodiske fornyelse, som i særlig høj grad og mest éntydigt er lykkedes, er den metodiske fornyelse i forhold til afklaringen og opkvalificeringen af målgruppen, nemlig udvikling af et kombinationsforløb karakteriseret af fleksibilitet i en individuel tilgang til den enkelte kvinde, men fastholdt i en struktureret ramme og med et samtidigt fokus på fællesskabet og gruppedynamikken. Det samlende begreb i denne tilrettelæggelse af og tilgang til opgaveløsningen er hjælp til selvhjælp. Én af de deltagende kvinder skrev en hilsen til projektlederen med animeret illustration: Giv en person en fisk, og de har mad til en dag lær en person at fiske, og de har mad til hele livet. KVINDER PÅ VEJ > Her vil du lære teknikker til at fiske hele livet. Foruden at være en ubetinget ros til projektmedarbejderne er kvindens udsagn et udtryk for, at kvinderne selv oplever hjælp til selvhjælp som det, de især har haft brug for og især har fået ud af at gennemføre forløbet. Begrebet har tilsvarende været en rød tråd i de afsluttende gruppeinterviews med de tre sidste hold. Kvinder på vej har haft fokus på kvinder med international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser, og som er en særlig målgruppe. Det centrale i indsatsen er ikke, som det er for en del andre indvandrerkvinder, at afklare og dernæst opkvalificere kvinderne, så de passer bedre ind i det ordinære system og bedre kan hjælpes på vej til beskæftigelse eller uddannelse via dette. Det centrale er derimod at bibringe kvinderne de helt basale forudsætninger for, at de kan blive mere selvstændige, tage mere ansvar for sig selv og i højere grad opleve, at de rent faktisk selv kan gøre en indsats for at opfylde deres egne mål. Metodekataloget beskriver nærmere, hvordan hjælp til selvhjælp -princippet har udmøntet sig i opgaver og aktiviteter. Den opkvalificering, som projektet har bibragt kvinderne, har været en kombination af formel og uformel opkvalificering. Den for- 8

9 melle opkvalificering har taget form af fagkurser (førstehjælp som obligatorisk forløb og henholdsvis It-kursus, Introduktion til pædagogik, Iværksætter-kursus eller Fødevarehygiejnekursus som tilvalg) og af FVU-prøver 8. Desuden har enkelte af kvinderne gennemgået faglige kurser eller sidemandsoplæring i fx brug af bestemte It-programmer som del af deres praktikforløb. Den uformelle opkvalificering har ligget i alt det andet, i den indholdsmæssige sammenhæng mellem de enkelte elementer, i den helhedsorienterede, anerkendende og ressourcefokuserede tilgang til den enkelte kvinde, og i den indbyggede fleksibilitet. jeg synes, de opkvalificerer sig selv, det gør vi ikke. De får øje på, hvad det er, de kan. Det er ikke noget, de lærer her. Det er velfungerende, moderne kvinder, som sagtens kan selv. Det handler om, at de får øje på deres kompetencer, og vi får foldet dem ud, og i kraft af praktikkerne opdager de, at de sagtens kan lave noget, som de ikke har prøvet før. (Udtalelse fra projektmedarbejder.) Det betyder ganske meget for kvinderne at få de formelle opkvalificeringer som del af projektet, og her er tale om en betydning, der rummer andet og mere end selve den værdi, det har at få et officielt bevis på, hvad man kan. Det at bruge det danske sprog til andet og mere end at lære sproget, dvs. sproget mere som et middel end som et mål i sig selv, er med til at give kvindernes selvtillid et væsentligt løft. Dette er foregået både i projektets egen undervisning og på fagkurserne, men har formentlig for kvinderne selv været mere synligt og mærkbart ved fagkurserne, dels i kraft af at fagkurserne er gennemført af faglærere (og ikke dansklærere) og dels i kraft af, at fagkurserne er en del af det ordinære, danske undervisningssystem. Desuden er fagkurserne et væsentligt element i konstruktionen et fleksibelt forløb i en struktureret ramme, som er karakteristisk for Kvinder på vej. Som udgangspunkt har alle kvinderne gennemført et kursus i førstehjælp og derudover gennemført et andet fagkursus efter eget valg inden for tilbudsviften. Praktik Praktikforløbet er naturligvis også et meget væsentligt element i den opkvalificering af kvinderne, som i overensstemmelse med en hjælp-til-selvhjælp-tankegang i høj grad handler om, at kvinderne gennem projektets aktiviteter selv får øje på, hvad det er, de kan. I evalueringen har vi ikke sat et særskilt fokus på praktikforløbene, (når fokus vælges til på nogle områder, vælges fokus også fra på andre områder). I forbindelse med evalueringens andet nedslag, da de tre Hold 2- forløb var afsluttet, blev tre udvalgte repræsentanter for praktikvirksomheder dog interviewet, og vejlederne blev samtidig interviewet blandt andet om deres oplevelse af, hvad praktikken betød for kvinderne. Konklusionen på denne del-analyse var, at kvinderne overordnet har fået et stort fagligt og personligt udbytte af praktikforløbene. Praktikken har givet dem indblik i en dansk arbejdsplads og i de krav, der stilles. På det personlige plan har kvinderne fået øget selvtillid af at opleve, hvad og hvor meget de kan. At de har arbejdskompetencer, som bliver værdsat, og at de kan fungere godt på en arbejdsplads også sprogligt. Derudover har praktikken sat gang i refleksioner over arbejdsdeling og kønsroller i hjemmene. Kvinderne er vendt tilbage fra praktik med et stort engagement og motivation for at få job i Danmark. Erfaringen har 8 Se nærmere side 38 i del 2. 9

10 også udvidet kvindernes horisont og deres oplevelse af at kunne søge job indenfor flere forskellige beskæftigelsesområder 9. Ved de afsluttende gruppeinterview på de tre sidste hold Kvinder på vej gav kvinderne udtryk for, at praktikforløbet var en meget væsentlig og givende del af projektet. Oplevelsen af først at være bange for at skulle klare sig selv i fremmede omgivelser, men dernæst erfare at man faktisk kan mere, end man turde tro på, giver en særlig styrke, som er en vigtig drivkraft i kvindernes fortsatte indsats for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det at være en del af en arbejdsplads, om end ulønnet og i en kortere periode, giver mere selvtillid og en mere hel identitet. Identiteten som (potentiel) arbejdstager kommer tilbage, og det er i sig selv afgørende for motivationen i forhold til at blive ved med at søge arbejde. Projektet som kvindeprojekt Kvinder på vej er også et kvindeprojekt, i og med det kun er et tilbud for kvinder. Det er meget forskelligt, hvilken betydning projektmedarbejderne tillægger dette. I den ene ende af skalaen siger nogle af projektmedarbejderne, at det har afgørende betydning, fordi det gør det så meget lettere at etablere fortroligheden i fællesskabet. I den modsatte ende af skalaen mener et par af projektmedarbejderne, at det ikke har nogen særlig betydning. Der er taget udgangspunkt i det, som var fælles og meningsfuldt for gruppen, og det ville også kunne fungere på et forløb for både mænd og kvinder. I midten ligger den mere pragmatiske holdning, at det har haft betydning for tekst- og emnevalg, altså at der er fokuseret på kønsspecifikke emner og kønsspecifikke perspektiver på de overordnede temaer. Der er dog enighed i gruppen af projektmedarbejdere om, at kvinderne selv har følt sig godt tilpas ved, at der kun har været kvinder på holdet. 9 Nyhedsbrev nr. 2, november 2010 Ved de afsluttende gruppeinterviews blev kvinderne ikke direkte spurgt om betydningen af, at projektet var et kvindeprojekt, men de kom med udsagn som understøtter opfattelsen af, at de har følt sig godt tilpas ved det. Som eksempler på, hvad der har været særligt positivt ved Kvinder på vej nævner de at lære andre kvinder at kende, at læse om andre kvinder, fordi det giver os visioner og viser os muligheder, at få netværk, at få gode veninder, at vi taler om alting, at møde mange kvinder fra forskellige lande. Undervisningsdifferentiering Kvindegruppen på det enkelte hold har været ganske uhomogen i forhold til uddannelsesbaggrund, omfanget af erhvervserfaring og dansksprogligt niveau i hvert fald set i sammenligning med holddannelse i den ordinære danskuddannelse. Det har været nødvendigt for underviserne at udøve undervisningsdifferentiering i praktisk taget alle aktiviteter, hvilket alt andet lige er en udfordring. Ikke desto mindre er den overvejende holdning blandt underviserne, at de faktisk ikke ønsker sig mere homogene hold. For nogle af projektmedarbejderne er det en væsentlig pointe, at undervisningsdifferentiering stiller særlige krav til underviseren, men der er samtidig enighed om, at forskelligheden blandt kvinderne giver noget. Når alle ikke er på samme niveau, kommer der helt naturligt en god og givende snak om, hvad god undervisning er, og om hvordan man lærer. Vi taler meget klarere om det at lære, siger en projektmedarbejder. Dette giver en bevidstgørelse om kursistens egen rolle, kvinderne oplever i undervisningen en samarbejdskultur og forskellige former for gruppeinddeling, hvilket synliggør for dem, at man kan lære noget af nogen, som er meget forskellig fra en selv. Begreberne dygtighed og fejlbarlighed får et andet indhold. Det bliver legalt og naturligt at tale om forskellighed og dermed legalt og naturligt, at der i den 10

11 strukturerede, fælles ramme er et fleksibelt og individuelt tilbud til den enkelte. De har lært at lytte og se anderledes nuanceret på ressourcer. Niveauforskelle kræver mere af den enkelte. De diskuterer med det, de kan. Disse to bemærkninger fra to projektmedarbejdere under en diskussion om fordele og ulemper ved de uhomogene hold, har hos evaluator affødt overvejelser om, at det for en kvinde på vej, altså for en kvinde, der i et projektforløb gennemgår en udviklingsproces og en afklaring af egne ressourcer og muligheder, sikkert er mere givende at spejle sig i andre kvinder, som på forskellig vis netop er forskellig fra én selv. Det at kunne se anderledes nuanceret på ressourcer er formentlig en væsentlig forudsætning for at kunne se nuanceret på egne ressourcer. Metodik på metodeudviklingen Afsluttende på dette afsnit skal det siges, at det - set fra det eksterne evaluatorperspektiv - havde været ønskværdigt med en mere udpræget metodik på og en mere stringent løbende erfaringsopsamling på metodeudviklingen i projektet. Det, der kan samles op efter projektets afslutning, er en vifte af metoder og et bredt udvalg af opgaver og aktiviteter, som er benyttet i projektet. Men heriblandt er en ganske stor del opgaver og aktiviteter, som er paralleller til opgaver og aktiviteter, der er benyttet på et andet delprojekt, uden at der er koordineret og taget stilling til, hvilke af de pågældende opgaver eller aktiviteter, der giver det bedste udbytte. Generelt set er det evaluators indtryk, at opgaver og aktiviteter har fungeret tilfredsstillende på alle hold, men det er også en vurdering, at ressourcerne kunne være udnyttet bedre, hvis der havde været mere fælles fokus undervejs. Desuden kunne dette have styrket forankringen og erfaringsspredningen. Yderligere ligger der for evaluator noget helt principielt i, at det ikke bør være alt for tilfældigt, hvad en kvindes tilbydes, alt efter om hun tilmeldes et hold Kvinder på vej i Hillerød, Ballerup eller København. En væsentlig erfaring er altså, at der i et sådant projekt er brug for meget klare strategier for løbende erfaringsopsamling, og herunder at det er en god idé at fastlægge en form for obligatorisk pensum, en indholdsmæssig kerne af opgaver og aktiviteter, som gennemføres på alle hold, og som suppleres med andre opgaver og aktiviteter, der er tilpasset den aktuelle gruppe på holdet. I udvælgelsen af det fælles ville der ligge et naturligt fokus på de gode løsninger på differentieringsproblematikker, og desuden kunne man vælge også at få en mere fælles tilgang til det, at projektet er et kvindeprojekt. Vejledningsindsatsen som en integreret del af forløbet er på mange måder et godt billede på, hvad Kvinder på vej er, dvs. et forløb med undervisningsbaseret vejledning i kombination med individuel vejledning og knyttet an til virksomhedspraktik og de øvrige elementer. Om vejledningsindsatsen kan det tilsvarende siges, at den efter evaluators vurdering har fungeret tilfredsstillende på de forskellige hold på de tre delprojekter, men at den har manglet en fastlagt ramme og en kontinuitet i udvalget af metoder og tilgange. I det omtalte metodekatalog fra Kvinder på vej beskrives den metodiske tilgang nærmere, og der gives enkelte, illustrative eksempler på benyttede opgaver og aktiviteter. Desuden skitseres, hvilke opgaver og aktiviteter, der med fordel kunne indgå som indholdsmæssig kerne eller fælles, obligatorisk pensum Metodekataloget lægges på projektets hjemmeside 11

12 6. DET VILLE VÆRE ÆRGERLIGT, HVIS VI IKKE FIK EN CHANCE FOR AT VISE, HVAD VI KAN En vurdering af, hvordan og med hvilke resultater projektet derigennem (dvs. gennem resultaterne på kvindernes arbejdsmarkedsintegration) bidrager til at styrke arbejdskraft- og vækstpotentialet i region Hovedstaden 144 kvinder fra Kvinder på vej har været i praktik på cirka lige så lange virksomheder kvinder er eller har været ansat i løntilskudsjob. 44 kvinder er kommet i ordinær beskæftigelse, heraf 31 i fuldtidsjob. Disse resultater er overraskende gode set i lyset af, at den økonomiske krise slog igennem nogenlunde samtidig med projektets start. Projektet blev udviklet i fremgangstider, men afviklet i nedgangstider. Med de kvinder, som er kommet i beskæftigelse, får virksomhederne i regionen adgang til ressourcer hos kvinder, som ellers er en usynlig del af arbejdskraften. Der aktiveres en kvalificeret arbejdskraft, som allerede er her den skal ikke først hentes til landet. Fordi kvinderne har opholdt sig i landet i en vis periode, har 11 Enkelte kvinder har været i praktik to forskellige steder, og enkelte virksomheder har taget mod flere praktikanter fra Kvinder på vej. de mere solide forudsætninger for at indgå på arbejdsmarkedet, end hvad kan forventes hos dem, der hentes til landet. Der ligger en klar samfundsmæssig fordel i, at de, som er kommet i arbejde eller som på lidt længere sigt kommer i arbejde - giver skatteindtægter til bopælskommunerne. I det perspektiv er Kvinder på vej en langsigtet investering - også i forhold til børnene, som er i mindre risiko for selv at stå uden for arbejdsmarkedet som voksne, hvis de er vokset op i en familie, hvor forældrene er i beskæftigelse. For mange af kvinderne og deres familier er der i løbet af projektet sket en omstrukturering af familielivet og kønsrollemønstrene, hvorved også ligestillingsperspektivet er tilgodeset. Desuden er der reelt en risiko for, at kvinder fra målgruppen, som ikke hjælpes til en tilknytning til arbejdsmarkedet, på et senere tidspunkt kommer på kontanthjælp eller andre former for overførselsindkomst i kraft af, at deres mænd bliver arbejdsløse. En styrkelse af arbejdskraft- og vækstpotentialet i region Hovedstaden, som har en større rækkevidde og omfatter mere end de kvinder, der i kraft af projektet er kommet i beskæftigelse, kræver, at virksomhederne får et ændret syn på den ressource, der ligger i tilstedeværelsen af en stor gruppe kvinder med international baggrund. Dette sker dels gennem alle de gode historier, som kvinderne er med til at skabe, når deres praktikforløb er vellykket (også i alle de tilfælde, hvor det ikke fører direkte videre til job), og dels gennem en fortsat videreudvikling af begrebet jobdesign, som skitseres i næste afsnit og desuden beskrives nærmere i den separate Jobdesignmanual. Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke fik en chance for at vise, hvad vi kan (Mioara Pintile fra det andet hold Kvinder på vej i Hillerød i interview i Frederiksborg Amts Avis, ). 12

13 7. DE VOKSER VED, AT VI FOR- VENTER NOGET AF DEM En vurdering af, hvordan og med hvilke resultater projektet styrker mangfoldighedstanken og rummelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier på de medvirkende arbejdspladser De 188 kvinder, som har deltaget i projekt Kvinder på vej er, foruden at være individuelle og selvstændige kvinder, også repræsentanter for en stor gruppe, som er et uudnyttet potentiale for arbejdskraft og vækst i Region Hovedstaden. Udvidelse af perspektivet for jobsøgningen Projektet handler meget om at udvide perspektivet for jobsøgningen, og dette skal udvides både for de enkelte kvinder, for jobkonsulenter/vejledere og for virksomhedsrepræsentanter. For kvinderne i projektet er udvidelsen af perspektivet for jobsøgningen sket gennem afklarings- og opkvalificeringsforløbet og de metodiske tilgange, der er knyttet hertil. Forløbet har vist sig virkningsfuldt, og det kan derfor anbefales, at andre projekter eller indsatser bygger videre på erfaringerne. Fordi forløbet er relativt langt (24 uger) og relativt omfattende timemæssigt (30 timer om ugen,) og fordi der i den metodiske tilgang er et gennemgående fokus på det at udvide perspektivet for jobsøgningen for den enkelte kvinde, får vejlederne et meget indgående kendskab til den enkelte og dermed et godt udgangspunkt for selv at udvide perspektivet i forbindelse med vejledning af kvinden. Udvidelse af perspektivet for virksomhederne og derunder styrkelse af mangfoldighedstanken og styrkelse af rummelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier på de medvirkende arbejdspladser er en langt mere kompliceret opgave, først og fremmest fordi virksomhederne ikke på forhånd har forpligtet sig til at indgå heri. I udgangspunktet havde projektet fokus på serviceområdet (bl.a. social- og sundhedsområdet, køkken/kantine og serviceassistent,) men i realiteten har en stor del af de medvirkende praktikvirksomheder og virksomheder, som har taget imod kvinderne i løntilskud eller egentlig beskæftigelse, repræsenteret en meget bred palet af brancher og jobfunktioner. Behov for nytænkning Der er behov for et nyt syn på og nye tilgange til de ressourcer, der ligger i gruppen af kvinder med international baggrund, hvilket afspejles i begrebet jobdesign, som er et ganske centralt begreb i projektgrundlaget for Kvinder på vej. I nogle dele af arbejdsmarkedet er der en længere tradition for at se på potentialer i form af fx trainee-stillinger, særlige forløb for lederaspiranter, talentudvikling mv. Men dette blik for potentialer er ikke lige fremherskende i alle dele af arbejdsmarkedet og omfatter ikke alle ansøgere til alle typer stillinger. En nyere undersøgelse fra AKF 12 peger på den problemstilling, at et stort antal borgere med udenlandsk baggrund føler sig nød- 12 The Relationship between Pre- and Post-migration Qualifications and their Impact on Employment Status, Working paper af Arendt, Jacob Nielsen, Chantal Pohl Nielsen & Vibeke Jakobsen, februar

14 saget til at erstatte en uddannelse gennemført i hjemlandet eller i et tredjeland med en uddannelse gennemført i Danmark for at sikre sig et arbejde, ikke kun til egen og familiens fordel, men også til samfundets fordel. Dette synliggør et i samfundet udbredt mangelsyn på udlændinges ressourcer. Hvis dette mangelsyn skal afløses af et ressourcesyn, kræver det en ændret tankegang og tilgang hos både målgruppen selv, i dette tilfælde gruppen af kvinder med international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser, hos vejledere, jobkonsulenter mv., og ikke mindst hos virksomhederne. Projekt Kvinder på vej har haft den ambition at iværksætte processer, som kan skubbe udviklingen i den rigtige retning, og i denne ambition har jobdesign været et centralt begreb. Jobdesign Begrebet er dog ikke i udgangspunktet beskrevet eller forklaret nærmere. Således står der i projektbeskrivelsen:..(der) indledes en målrettet dialog med virksomheden om udviklingen af jobdesigns, der gør det muligt at udnytte kvindernes kompetencer og på den måde at udvide virksomhedens rekrutteringsperspektiv og rummelighed. Der er altså (for)forståelser af begrebet jobdesign, som ikke er eksplicit formuleret og derfor gemmer sig i en tagen-for-givet-hed, der ikke nødvendigvis er gennemskuelig for alle. Så sent som ved det fjerde evalueringsnedslag (tidligt efterår 2011) blev der givet udtryk for en vis usikkerhed og uklarhed om, hvad jobdesign er og bør være. Samtidig var det dog tydeligt, at projektmedarbejderne benyttede sig af metoden i større eller mindre omfang. Grundtanken i jobdesign er i sin mest enkle version at anskue kvindens profil som en unik profil frem for at anskue den som en skæv eller mangelfuld profil. Dette er langt vanskeligere end det lyder, ikke mindst for de faggrupper, der har til opgave at afklare målgruppen og efterfølgende sikre iværksættelse af opkvalificering (dvs. udbedring af profilens mangler og kompensation for dens skævhed.) Et meget konkret eksempel på et jobdesign, som blev til i projektet (og uden at den involverede vejleder var helt sikker på, at det var det, der var tale om) er kvinden, som i forlængelse af et praktikforløb i kundeservice på Politiken fik et løntilskudsjob i en sammensat stilling, hvor jobbet altså bestod af forskellige funktioner, som det gennem praktikforløbet var blevet klart, at den pågældende kvinde ville være god til at varetage, og som afdelingen havde brug for at få varetaget. Efterfølgende er hun blevet fastansat. Da kvinden gik på barsel, blev hendes stilling opslået i Politiken med følgende tekst: Blæksprutte Kundecenter Politiken søger barselsvikar til super godt job, med rigtig gode kolleger. Jobbet: Dit primære arbejde bliver en bred vifte af forefaldent arbejde i vores travle kundecenter. Det drejer sig om oprettelse af abonnementer, lettere abonnements rettelser, pakning og forsendelse af breve, lettere oprydning, klargøring af mødelokaler mm. Du får en afvekslende dag med et væld af forskellige opgavetyper i et meget udadvendt arbejdsmiljø. Kvalifikationer: Du er ansvarsbevidst og stabil. Du er i stand til at holde orden og overblik. Du nyder at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med andre. Du er god til at arbejde med computer. Du er lærenem. Vi tilbyder: Barselsvikariat frem til 31.juni 2012, med mulighed for fastansættelse. Arbejdstid: timers arbejdsuge. 14

15 Der er brug for fortsat udvikling af metoder og faglighed omkring en indsats, som er præget af fleksibilitet i indsatsen for målgruppen (som Kvinder på vej s indsats for kvinderne) og en samtidig indsats for at øge fleksibiliteten i virksomhederne. For at få de to dele til at spille konstruktivt sammen må der arbejdes ud fra det tosidede matchbegreb. Her er det rette match ikke at finde det rette job til den enkelte kvinde eller at finde den rette kvinde til det enkelte job, men at finde de gode kombinationer af job og virksomhed på den ene side og kvinde på den anden side. De gode kombinationer er dem, som giver mulighed for, at koblingen mellem kvinden og virksomheden kan blive vellykket både fagligt og personligt. I allerheldigste tilfælde ved det umiddelbare match. Oftest er der dog behov for en gensidig tilpasningsperiode. Afklaringen af det rette match ser altså ikke kun på matchet, som det tegner sig i øjeblikket, men også på potentialet for, at matchet efter en tilpasningsperiode kan blive optimalt. Jobdesign indebærer dermed også en fastholdelsesindsats, som i sig selv er kompleks, fordi den skal kunne tage højde for de løbende forandringer hos såvel kvinden som virksomheden. Det indebærer en løbende forventningsafstemning og derigennem en fælles forståelse hos de involverede om, hvad der skal til, for at matchet kan blive endegyldigt, altså føre til en ordinær fastanættelse eller alternativt en afdækning af, hvordan kvinden kan kvalificere sig til det optimale match på længere sigt og i forhold til en anden virksomhed eller en anden jobtype. En sådan løbende forventningsafstemning, som sigter mod en fælles forståelse mellem parterne (kvinden selv, vejleder eller jobkonsulent og en repræsentant for virksomheden), kræver, at den særlige indsats i al sin fleksibilitet og bevægelse beskrives og dokumenteres så til jobdesign skal knyttes et skema, et redskab, som kan sikre dette. I den separate Jobdesignmanual videregives såvel det jobdesignskema som de tanker bag jobdesign, der er udviklet gennem projekt Kvinder på vej, til inspiration og videreudvikling. Løntilskud Det har været udtryk for manglende overensstemmelse mellem de tre delprojekter, at der på det ene af delprojekterne har været iværksat et relativt stort antal løntilskudsansættelser, uden at dette er sket efter aftale med projektlederen. På det meget konkrete plan er det problematisk, at løntilskudsaftaler, som indgås undervejs i projektet, har uheldige økonomiske konsekvenser, idet medfinansieringsfaktoren i et Socialfondsfinansieret projekt bortfalder, når en kvinde går ud af projektet før tid. Desuden er det problematisk, at en kvinde, som er tilbudt og har sagt ja til et 24- ugers forløb, udsluses midt i forløbet, så hun reelt ikke får gavn af projektets fulde tilbud. Efter at praktikperioden blev flyttet til sidste del af projektperioden, er dette problem naturligt blevet mindsket. Men i opkvalificeringsperspektivet ligger der desuden et vejledningsfagligt diskussionsemne: i hvor høj grad kan en løntilskudsaftale betragtes som et hensigtsmæssigt mål eller redskab i projektet, og hvad skal der til for, at løntilskud anskuet som et redskab kan siges at stemme overens med projektets grundlæggende syn på, hvordan en kvinde på vej bedst støttes i sin proces? Denne diskussion har ikke været taget til bunds, og dermed er der ikke opnået en fælles linje. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. (Integrationslovens 23 c.) I et projekt som Kvinder på vej må dette anskues som en proces, der tænkes ind i de grundlæggende tanker omkring jobde- 15

16 sign med en plan for oplæring og (gen)optræning af faglige, sociale og sproglige kompetencer, og med en løbende forventningsafstemning mellem kvinden selv, vejleder og kontaktperson fra virksomheden. Som nævnt i afsnittet om jobdesign kræver en sådan proces, at den løbende beskrives og dokumenteres. Men dokumentationen på aftalerne om de enkelte løntilskudsaftaler er for en stor del meget sparsom, idet aftalerne er indgået mundtligt mellem den pågældende vejleder og kontaktpersonerne på ansættelsesstederne. En foreløbig og ufuldstændig opgørelse tyder på, at en relativt lille andel af løntilskudsansættelserne har ført direkte til ordinær beskæftigelse. Opgørelsen omfatter 32 af løntilskudsansættelserne, hvoraf 24 er indgået i den virksomhed, hvor kvinden havde været i praktik. Cirka 6 løntilskudssteder er fundet af kvinden selv eller hendes mand. Cirka 2 er fastansat efter løntilskudsperioden, 2 tilknyttet som vikar, 1 ansat i en 3-måneders periode. Derudover blev 1 fastansat, men efterfølgende afskediget af en ny chef og pga. sygefravær (psykiske eller PTSD-problemer). Den ene af de 2 fastansatte fandt selv frem til virksomheden. Opgørelsen er ikke fuldstændig, og det er på nuværende tidspunkt, cirka en måned efter, at de sidste hold afsluttede projektet, for tidligt at drage endelige konklusioner. I forbindelse med SATS-puljemidler til opfølgning på og mainstreaming af projektet bliver der udarbejdet en supplerende evaluering, hvori naturligt indgår en mere fyldestgørende analyse af løntilskudsansættelserne set i relation til tankegangen i jobdesign. Styrkelse vs. konsolidering af mangfoldighedstanken på virksomhederne På det foreliggende grundlag kan der ikke gives en egentlig vurdering af, hvordan og med hvilke resultater projektet styrker mangfoldighedstanken og rummelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier på de medvirkende arbejdspladser, men det vurderes, at projektet har konsolideret den eksisterende mangfoldighedstanke og de eksisterende rummelige rekrutterings- og fastholdelsesstrategier på de medvirkende arbejdspladser. Virksomhederne har for en stor del ikke alene sagt ja til at tage imod en helt bestemt kvinde i et praktikforløb, men har samtidig sagt ja til at give en hjælpende hånd til projekt Kvinder på vej, fordi projektet giver mening i sammenhæng med virksomhedens opfattelse af, at alle skal have en chance (udtalelse fra institutionsleder), at vi er en rummelig afdeling, og er også involveret i CSR-projekt (udtalelse fra leder af kundeservice på et af landets største dagblade), at det er jo et spændende projekt, og det er en grundholdning her, at vi gerne vil bidrage (udtalelse fra HRansvarlig i stort bolighus) mm. Mangfoldighedstanken og rummelige rekrutteringsstrategier har været kendetegnende for de mange virksomheder, der har taget mod kvinderne i praktikforløb. For de virksomheder, der yderligere er gået ind i løntilskudsforløb, elevaftaler og forskellige former for ansættelser, har der desuden været tale om rummelige fastholdelsesstrategier. Men kvinderne har uden tvivl sat sig spor, både som individer med unikke profiler og som repræsentanter for en stor gruppe. Sporene er sat på meget forskellige måder, fra den kenyanske menu i kantinen, til konstruktionen af en særlig blæksprutte - funktion med en vifte af forefaldende arbejde, som blev til på basis af et praktikforløb, der blev til et løntilskudsforløb og siden til en fastansættelse. 16

17 Kantinen serverer i dag kenyansk inspirerede retter, som er lavet efter vores gæstekok Aidas opskrifter. Aida har desuden lånt os en masse flotte kenyanske ting, som i dagens anledning pynter op på buffeterne. (Fra ATP husets intranet.) 144 kvinder har gennem praktikforløb sat sig spor i cirka lige så mange virksomheder, og det er for omfattende i evalueringsrapporten at beskrive alle disse spor. Men en kortfattet rundspørge til et mindre antal virksomheder peger i retning af, at det især sætter sig spor, når kvinderne vokser med opgaven. Hun blomstrede helt vildt op, og det er fantastisk at være med til det. (udtalelse fra HR-ansvarlig i praktikvirksomhed). Man skal ikke være blind for, at det i praktikken (i de allerfleste tilfælde) først og fremmest er virksomheden, der giver praktikanten en hjælpende hånd og ikke omvendt. For at praktikforløbet skal kunne forløbe tilfredsstillende, skal virksomheden og ikke mindst dens ansatte i den pågældende afdeling være rummelige og indstillet på at have en praktikant, som ikke bare uden videre kan gå ind og fungere som medarbejder. Der skal være tilstrækkeligt med praktiske opgaver, som praktikanten kan varetage selvstændigt, ellers bliver det for anstrengende for både praktikanten og de øvrige ansatte. En fast mentor/kontaktperson er absolut at foretrække, en med tålmodighed og med et sikkert blik for, hvad praktikanten kan og hvordan hendes kompetencer kan bruges konkret i forløbet. Selv om praktikanterne ikke indgår på lige fod med de ansatte, anbefaler en køkkenchef, at praktikanten behandles som alle andre. Tag ikke særlige hensyn, og lad være med at synes, det er synd for dem. Vi siger, de skal blande sig med de danske medarbejdere. De skal spise sammen med os andre, og de skal også gå med til møderne, selv om de måske ikke rigtigt forstår, hvad der foregår. For de skal prøve at føle sig som en del af en arbejdsplads. Og de vokser ved, at vi forventer noget af dem. 17

18 8. ERFARINGSDANNELSE i forhold til projektets metodeudvikling og tværinstitutionelle samarbejde Facilitering af erfaringsdannelse Et aftalt mål for evalueringen har yderligere været at facilitere den løbende refleksion og erfaringsdannelse i forhold til projektets metodeudvikling og tværinstitutionelle samarbejde. Dette har foregået på to måder: Et evalueringsteam bestående af undertegnede og to forskellige medarbejdere fra mht-consult har foretaget halvårlige evalueringsnedslag, som har udmøntet sig i elektroniske nyhedsbreve til projektmedarbejderne og projektledelsen incl. styregruppen. Via nyhedsbrevene har evalueringsteamet orienteret om, hvad der ved det enkelte nedslag har vist sig for evaluatorernes eksterne øje, og vi har givet direkte og indirekte anbefalinger til den løbende justering af praksis. Ved flere af nedslagene har der været gennemført interviews med projektmedarbejderne og/eller deres daglige ledelse, lige som vi ved et af nedslagene gav stemme til repræsentanter for tre udvalgte praktikvirksomheder. De løbende evalueringsaktiviteter har givet projektmedarbejdere og projektleder ekstra anledninger til overvejelser om egen praksis. Derudover har undertegnede evaluator haft halvårlige sparringssamtaler med projektleder og er desuden indgået som ekstern konsulent på og tilrettelægger af i alt fire pædagogiske møder af cirka en halv dags varighed plus tre hele pædagogiske dage. Erfaringsdannelsen har således været tosidig: Evalueringsteamets tilstedeværelse på sidelinjen har i et vist omfang stimuleret erfaringsdannelsen i projektet. Og evalueringsteamet har fået en viden om og indsigt i projektets daglige praksis, som giver evalueringen mere substans, ikke mindst i perspektivet af evaluering som en aktivitet der reflekterer over projektets aktiviteter for at udlede læring heraf. Metodeudvikling Projekt Kvinder på vej er som tidligere nævnt karakteriseret ved at have et tredelt fokus på henholdsvis opkvalificering af målgruppen, dialog med relevante virksomheder og metodeudvikling i forhold til begge dele. Den særlige metodiske fornyelse i forhold til opkvalificeringen af målgruppen har været fleksibiliteten og den indbyggede differentiering i en struktureret ramme, hvor der er et klart og synligt fokus på fællesskabet og gruppeprocessen, og hvor hjælp-til-selvhjælp har været det samlende begreb. Den særlige metodiske fornyelse i forhold til dialogen med virksomhederne har ligget i en grundtanke om, at der kan og skal ske en gensidig tilpasningsproces mellem virksomheden og den enkelte kvinde, hvis kvindegruppens ressourcer skal udnyttes optimalt. Denne grundtanke er udmøntet i begrebet Jobdesign. Den samlede metodiske fornyelse, set som projektmedarbejdernes metodeudvikling gennem projektet, har dermed været bred og omfattende. Selve den helhedsorienterede og differentierede 18

19 tilgang til kvindernes opkvalificering og den samtidige ambition om ikke kun at gå i dialog med virksomhederne, men også søge at påvirke virksomhedernes syn på rekruttering og fastholdelse, har givet projektmedarbejderne en helt ny og ganske bred faglighed. I et projekt, der er bygget op om undervisningsbaseret vejledning, bliver grænsen mellem underviserfaglighed og vejlederfaglighed flydende. Og i et projekt, hvor praktikforløb ønskes forlænget med ordinær ansættelse gerne i form af jobdesign, får vejlederfagligheden brug for at overskride grænserne til både en jobkonsulentfaglighed og en virksomhedskonsulentfaglighed. For som en projektmedarbejder siger: Men det svære er, at jeg ikke kan beskrive deres kompetencer for andre. Projektmedarbejderne har haft forskellige kompetencer og erfaringsgrundlag at bygge videre på, hvilket bestemt har været en styrke for projektet som helhed, men samtidig givet projektmedarbejderne meget forskellige forudsætninger for at udfylde deres rolle 13. Når udviklingen af jobdesignbegrebet til en decideret metode og af det tilhørende jobdesignskema som et decideret redskab ikke er nået så langt i projektet, som det oprindeligt var ambitionen, skyldes det formentlig, at der har manglet et element af jobkonsulent- og virksomhedskonsulentfaglighed. Og når det, der særligt er lykkedes, er fleksibiliteten i den individuelle tilgang samtidig med understøttelse af fællesskabet og gruppeprocessen, skyldes det formentlig, at det er her, projektmedarbejderne har haft mest fast grund under fødderne i form af dansklærer- og vejlederfaglighed. 13 Opgaven kræver, at der er to projektmedarbejdere på hvert delprojekt. Af forskellige årsager har der været en del udskiftninger, således at der i alt har været 13 forskellige medarbejdere involveret. Kun tre projektmedarbejdere kan siges at have været gennemgående i hele projektperioden. Det tværinstitutionelle samarbejde Et særligt kendetegn ved Kvinder på vej er, at det er afviklet som et partnerskab mellem tre institutioner, som på en gang er sammenlignelige institutioner og samtidig er indbyrdes meget forskellige: Sprogcenter Nordsjælland, som er et stort sprogcenter med mange samarbejdskommuner, har gennem hele forløbet været projektholder, og projektets leder er ansat på Sprogcenter Nordsjælland. På det allerførste forløb var én af parterne AOF Sprogcenter Vestegnen (i Hvidovre), som var et lille sprogcenter med kun to samarbejdskommuner. Fra det andet forløb kom i stedet Ballerup Sprogcenter ind i partnerskabet. Ballerup Sprogcenter er væsentligt større end AOF Sprogcenter Vestegnen, men væsentligt mindre og med væsentligt færre samarbejdskommuner end Sprogcenter Nordsjælland. Gennem hele perioden har CBSI (Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration) i København været den tredje part i partnerskabet. Men CBSI adskiller sig fra de øvrige ved både at være et beskæftigelsescenter og et sprogcenter, og i cirka den første halvdel af perioden lå projektet organisatorisk i beskæftigelsesdelen for så at blive flyttet over i sprogcenterdelen. Nogle helt klassiske problemstillinger ved at iværksætte og gennemføre et forsøgs- og udviklingsprojekt har været særligt mærkbare på grund af partnerskabsorganiseringen. For det første har ejerskabet til projektet ikke været lige stort hos alle involverede, og de som er kommet til senere har manglet en del af den fælles historie 14. Projektmedarbejderne har derfor ganske naturligt haft forskellige opfattelser af, hvad der er projektets styrkesider og svagheder. De har oplevet projektrammen som mere eller mindre begrænsende for deres udfoldelsesmulig- 14 Dette gælder også de projektmedarbejdere, som ikke har været med fra projektets start. 19

20 heder, og de har hver især haft vidt forskellige forudsætninger for at finde deres egne ben at stå på i den midlertidige organisation, som projektet udgør. For det andet lapper projektet så at sige ind over den organisation, hvori delprojektet hører hjemme. Dette har givet en del udfordringer, ikke mindst fordi de tre institutioner er indbyrdes meget forskellige i forhold til, hvordan de har organiseret den daglige drift omkring kerneopgaverne. Ved ansøgningstidspunktet var det et krav, at der skulle etableres et partnerskab, men det har også fra Sprogcenter Nordsjællands side været et ønske at afprøve et samarbejde med de andre institutioner. Og fra alle tre institutioners ledelsesrepræsentant i projektet lyder det samstemmende, at partnerskabskonstruktionen ikke har fungeret optimalt, men at det har været godt at prøve kræfter med den og indhøste erfaringer, som kan bruges fremadrettet. Det er Generelt godt at samarbejde på tværs, og godt at opleve, at det kan fungere. Godt at se partnerskabskonstruktionen i funktion. Og for projektet som sådan er det principielt godt med en partnerskabskonstruktion, Det når bredere ud, bliver en egentlig regional indsats, giver god mulighed for bredere lærersamarbejde, og desuden mulighed for bredere kursistnetværk. Husk, at projekter tager tid, det er godt at kende hinanden i forvejen. Men der er dele af samarbejdet, man først bliver klog på, når det er i gang, så der skal også være opmærksomhed på den løbende forventningsafstemning. Måske skal der være faste punkter på partnerskabsmøderne: Økonomi, kursistgrundlag, timeforbrug. Fra det eksterne evaluatorperspektiv tegner der sig et meget klart billede af, at den forventningsafstemning og konsolidering af partnerskabet, som skulle foregå igennem den første del af projektperioden, blev umuliggjort af, at projektleder måtte bruge u- forholdsmæssigt meget tid på rekrutteringsproblematikker, som ikke var relateret til Sprogcenter Nordsjælland, men til de tre andre delprojekter. Fra evaluator skal derfor tilføjes en anbefaling om, at partnerne før projektet starter har meget klare aftaler om rekrutteringsstrategier, og at alle tre parter tager ansvar for og ejerskab til rekrutteringen, som på langt de fleste projekter giver problemer i den eller de indledende fase(r). Der er tilsvarende enighed om, at partnerskabet ikke har fungeret optimalt, og de deraf følgende anbefalinger fra de tre ledelsesrepræsentanter ligger fint i tråd med hinanden: At samarbejdsparter har afstemte forventninger, tager lige stort ejerskab og praktiserer samme tilgang, pædagogisk og organisatorisk, til etablering af undervisningen. Aftal nøje, hvordan projektet skal forløbe. Sørg for, at der er nogenlunde ens betingelser for medarbejderne fra de tre steder. Find frem til enighed på tværs af forskellige ønsker. 20