Tilsynsrapport, anmeldt tilsyn af Opholdsstedet Espehøj, Aflastningsafdelingen

Transkript

1 Sagsnr.: Dato: Dokumentnr.: Sagsbehandler: Trine Karen Margrethe Hansen Tilsynsrapport, anmeldt tilsyn af Opholdsstedet Espehøj, Aflastningsafdelingen Navn: Opholdsstedet Espehøj Adresse: Kristiansholmsvej 4, Skafterup, 4262 Sandved. Leder: Karin Linulf Organisation: Fond Antal pladser: 14, fordelt med 9 børn i alderen 6 12 år og 5 unge i alderen 6-18 år. Godkendelsesdato: 11. april 2008 med ændring d. 1. juli Tilsynsdatoer: d. 9. november 2012 og den 15. november Underskrift dato: Vibeke Blond Chefkonsulent Trine Hansen Tilsynskonsulent Lovgrundlag: Lov om Social Service 148 a stk. 5 Bekendtgørelse nr af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Formål: Formålet med tilsynet er at påse, om grundlaget for godkendelsen fortsat består. Der føres tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, endvidere påse, at det enkelte anbringelsessteds pædagogiske målsætning og metoder fortsat gør anbringelsesstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Overordnede principper for tilsynet: Følgende aspekter indgår som overordnede principper i tilsynsopgaven: Kontrolaspektet, for at sikre forudsætningerne for den givne godkendelse er til stede. Kvalitetssikringsaspektet: Bidrage til at udvikle og fastholde gode standarder i opholdsstedets ydelser og opgaveløsninger - samt fastholde basiskvalitet. Udviklingsaspektet: bidrage til at opholdsstedets rammer og ydelser løbende udvikles i overensstemmelse med brugernes behov. Herunder metodeudvikling, personaleudvikling og organisationsudvikling. Det gode tilsyn varetages i en vekselvirkning mellem disse tre aspekter og foregår i tæt samarbejde og dialog med det enkelte opholdssted. Side 1 af 17

2 Opholdsstedets godkendte målgruppe: Børn og unge af begge køn med kognitive, emotionelle, sociale og eller fysiske dysfunktioner Opholdsstedets godkendte behandlingsmetode / pædagogiske teorier: Stern og Honneths teorier. Der arbejdes med fast og forudsigelig struktur, så familielignende som muligt. Målsætning: Alle er unikke og at børnene får mulighed for at komme videre med deres individuelle liv, i en for dem meningsfyldt tilværelse. Opmærksomhedspunkter fra sidste anmeldte og uanmeldte tilsyn: Ingen Har der været klager siden sidste tilsyn: Ingen Opmærksomhedspunkter fra sidste behandling af budget og regnskab: økonomiske forhold Manglende svar ang. bodeling, rykket for det sidst d. 22. oktober antal personale og personalets uddannelsesmæssige baggrund videre- og efteruddannelse Supervision Magtanvendelser siden sidste tilsyn: Antal tilladte: Ingen Antal ikke tilladte Ingen Der er modtaget to anonymiserede behandlingsplaner tilsynets indtryk: Ingen, modtaget fra aflastningsdelen. Samtale med målgruppen. Tilsynet talte med aflastningsbørnene i de to grupper, som der var der den fredag. Grupperne er opdelt i alder. Indledningsvis præsenterede konsulenterne sig for børnene / de unge og fortalte om formålet med samtalen. Det blev oplyst: at det var frivilligt om de havde lyst til at deltage at ingen ville blive nævnt med navne at vi ville foretage det nødvendige, herunder kontakte politi og sagsbehandler, hvis vi erfarede noget ulovligt eller andet, hvor vi vurderede, at børnene / de unge bliver udsat for uacceptable forhold. 1. gruppe. Målgruppe. Børnenes forhåndskendskab Hvor mange børn deltager og deres alder Barn 1: 15 år, har været i afl. i 3 år Barn 2: 12 år, har været i afl. i 2½ Side 2 af 17

3 til tilsyn. Demokrati /medinddragelse Barn 3: 12 år, har været i aflastning i 4 år Barn 4: 13 år, har været i ½ år Barn 5: 12 år, har været i 2 år Hvem præsenterede tilsynet for dem: - Forældrene har fortalt, at vi skulle komme i dag. Forældrene var blevet orienteret af opholdsstedet. Hvordan og hvad er blevet fortalt: - Kun et barn ved, hvad vi skulle tale om. Kender den enkelte sin handleplan / formålet for foranstaltningen: - Børnene ved godt hvorfor de er i aflastning. Afholdes der børne/unge/husmøder: - Det er somme tider med til at bestemme hvad de skal lave, feks. kan der aftales hvad de vil have at spise næste gang børnene er i aflastning. Kommunikation Har man lov til at have en mobiltelefon? Bestemmer I selv hvornår i vil bruge den eller er der bestemte tidspunkter/begrænsninger? - Børnene må gerne have egen mobiltelefon med og der er ingen begrænsninger. Har man computer på opholdsstedet: - Ingen af børnene har egen computer med, men stedet har en computer, som de kan bruge. Der er trådløst netværk. Magtanvendelse Ved I hvad magtanvendelse er: - Kun et barn ved hvad magtanvendelse er. Sker der magtanvendelser her: - Ingen af børnene har prøvet magtanvendelse. Sundhed Hvem bestemmer hvad I skal spise: - Børnene er selv med til at bestemme hvad de skal spise. De bestemmer det fra gang til gang, så de ved hvad de skal have næste gang de kommer. Hvad får I til morgenmad: - Havrefras, cornflakes og yoghurt og boller. Engang imellem kan de vælge at få æg. Hvor tit køber I mad ude: - Dagen efter at vi er på tilsyn, skal børnene til fodboldkamp på Farum stadium og i den forbindelse skal de spise ude. Skole Lektielæsning: - Børnene laver lektier på stedet. Men det kan være svært på grund af larm. Fritid Hvilke fritidsaktiviteter er der mulighed for på stedet: - Køre ATV, feje blade sammen, snakke med gederne, lege på legepladsen. I sommer solgte to af drenge bambuspinde og der tjente de penge. Dagligdag Hvad er særlig godt ved at komme på aflastning på Espehøj: - Man kommer ud og får lov til at være sammen med andre venner. De fortæller, at de lige som kan glemme alt der hjemme, og holde fri. Hvad kan skabe konflikter: Side 3 af 17

4 - Det kan gå galt engang imellem. Hvordan løses konflikter: - De taler om det, men de kan godt blive vrede og nogen gange kan de godt løse det uden en voksen. Ellers er der en voksen der hjælper. Hvilke konsekvenser anvendes på stedet: - Børnene kan få besked på at gå på sit værelse, hvis de har behov for det. Hvordan bliver I vækket om morgenen: - Børnene får lov til at sove lidt længe. De vågner selv. Nogen af børnene er lidt for larmende om morgenen og det genere de andre børn. Hvordan bliver der sagt godnat: - Børnene kommer i seng ved tiden. Der kommer en voksen hen ved sengen og siger godnat. Deltager I i madlavningen: - Børnene deltager i madlavning hvis de har lyst. De skal rydde af bordet og det hjælpes de ad med. Hvem gør rent: - Børnene går rent inden de tager hjem om søndagen. Indimellem skal de pudse vinduer. Forældre og netværk Hvordan fungerer kontakten til jeres familie: - Det er Lone (ledelsen) der har kontakt til forældrene. Andet Der er sommerfest, hvor børnene med deres familier deltager. - Det er kedeligt hvis det regner. 2. gruppe. Målgruppe. Børnenes forhåndskendskab til tilsyn. Demokrati /medinddragelse Hvor mange børn deltager og deres alder Barn 1: 9 år, har været i afl. i? år Barn 2: 13 år, har været i afl. i 4 år Barn 3: 8 år, har været i afl. siden han var lille Barn 4: 7 år, har været i afl. i 3 år. Barn 5: 10 år, har været i afl. i ½ år Barn 6: 10 år, 3 år. Hvem præsenterede tilsynet for dem: - Forældrene har fortalt, at tilsynet skulle komme i dag. Opholdsstedet havde orienteret forældrene. Hvordan og hvad er blevet fortalt: - Kun et barn ved, hvad vi skulle tale om. Kender den enkelte sin handleplan / formålet for foranstaltningen: - Enkelte af børnene ved det godt. Afholdes der børne/unge/husmøder: - De er somme tider med til at bestemme hvad de skal lave. De taler om hvad de skal lave. Husregler, hvilke og hvem bestemmer disse og hvilken indflydelse har man som barn / ung: - Man må ikke spise slik og man må ikke slå. Man må ikke spise fedt. Børnene må godt spise slik til fødselsdag. Side 4 af 17

5 Kommunikation Har man lov til at have en mobiltelefon? Bestemmer I selv hvornår i vil bruge den eller er der bestemte tidspunkter/begrænsninger? - Børnene må gerne have egen mobiltelefon med og der er ingen begrænsninger. Har man computer på opholdsstedet: - Ingen har egen computer med, men stedet har en computer, som de kan bruge. Der er trådløst netværk. Magtanvendelse Ved I hvad magtanvendelse er: - Kun et barn ved hvad magtanvendelse er. Sker der magtanvendelser her: - Ingen af børnene har prøvet magtanvendelse. Sundhed Hvem bestemmer hvad I skal spise: - Børnene udtaler, at de er selv med til at bestemme hvad de skal spise. De bestemmer det fra gang til gang, så de ved hvad de skal have næste gang de kommer. Hvad får I til morgenmad: - Havrefras, cornflakes og yoghurt og boller. Engang imellem kan de vælge at få æg til morgenmad. Hvor tit køber I mad ude: - Børnene er ikke ude at spise. Skole Lektielæsning: - Børnene laver lektier på stedet. Men det kan være svært på grund af larm. Fritid Hvilke fritidsaktiviteter er der mulighed for på stedet: - Køre ATV, feje blade sammen, snakke med gederne, fodre dyr, lege på legepladsen. Dagligdag Hvad er særlig godt ved at komme på aflastning på Espehøj: - Man kommer ud og får lov til at være sammen med andre venner. De fortæller, at de lige som kan glemme alt der hjemme og holde fri. Man kan spille på nintendo. Alting er godt. Hvad kan skabe konflikter: - Det kan gå galt engang imellem. Hvordan løses konflikter: - De taler om det, men de kan godt blive vrede og nogen gange kan de godt løse det uden en voksen. Ellers er der en voksen der hjælper. Hvilke konsekvenser anvendes på stedet: - De vokse skælder ud og man kan blive sendt på værelset Hvordan bliver I vækket om morgenen: - De vokse går stille og roligt ind til børnene og ser om de er vågne. Hvordan bliver der sagt godnat: - De voksne læser nogen gange en bog. Børnene ved ikke helt hvornår de skal i seng. Deltager I i madlavningen: - Børnene deltager i madlavning hvis de har lyst. De skal rydde af bordet og det hjælpes de ad med. Hvem gør rent: - Børnene mener, at der kommer rengøringsfolk og gør rent. Andet - Børnene vil gerne have pizza fra pizzabud. Side 5 af 17

6 Delkonklusion og vurdering. Opholdsstedet Espehøj, aflastningsdelen, der er opdelt i to grupper synes at fungerer godt. De to grupper af børn og unge giver udtryk for, at de nyder at komme i aflastning og få et frirum fra deres dagligdag. Dette gælder både børn og unge der kommer hjemmefra og fra plejefamilier. De kan lide personalet og de muligheder, de har for fysisk udfoldelse på stedet, ligesom de kan bruge medierne på Espehøj uden restriktioner. Børnene og de unge er medinddraget i deres weekender, de er med til at bestemme deres mad og aktiviteter som skal foregå i deres weekender. Det er det samme personale børnene/de unge møder når de hver 2. weekend er i aflastning. De to børne og ungegrupper er noget urolige og i samtalens forløb er de svære at fastholde, det er svært for dem at sidde så længe og snakke og hører efter hvad de andre siger. Uroen består i at drille hinanden rundt om bordet og de sidde også og slår hinanden. Det er tydeligt at se, at de børn/unge der har været længe i aflastning på Espehøj prøver at holde orden på de børn / unge der er urolige. Nogle af børnene / de unge forlod rummet, idet det blev for meget for dem. Punkter til drøftelse og som skal indgå i samtalen med personalet og ledelsen: Vurdering på: nødvendig omsorg: Børnene og de unge er trygge ved at få hjælp fra de voksne, også, når der skældes ud og de bliver sendt på værelset for at falde til ro eller vil have et knus. De voksne sørger for, at de kommer i bad og der er mad på bordet også selv om børnene og de unge ikke deltager. Der bliver sagt godmorgen og nogle gange læst historie om aftenen, ligesom der bliver sagt godnat, hvilket børnene /de unge synes er godt. Af børnenes beskrivelse virker det som et meget omsorgsfuldt og trygt sted. nære, stabile relationer til voksne: Det synes, at børnene og de unge er trygge ved de voksne, ved konflikt, kan de inddrage de voksne, når de ikke selv kan overskue løsningen. På weekenderne hvor de 2 grupper er på aflastning, er det det samme personale der er på arbejdet, hvilket giver en tryghed og forudsigelighed. Børnene/de unge ved hvem de skal møde når de kommer på weekend. opbygning af sociale relationer og netværk: Børnene og de unge giver udtryk for, at de er glade for at komme på Espehøj, hvor de møder nye venner og gamle venner, som de betragter de andre som. De styrer selv deres kontakt til familien når de er på weekend, idet næsten alle har mobiltelefon, som ikke skal afleveres. Børnene og de unge fortalte, at der var en pige på 17 år (Downs syndrom) i den ene weekend. Hun er tilknyttet gruppen med de yngste, men hun kan komme i begge aflastningsgrupper. skolegang: Der er mulighed for at få ordnet sine lektier på Espehøj. På grund af larmen fra børnene/de unge er der dog larm og det er derfor svært Side 6 af 17

7 sundhed og trivsel: Børnene og de unge trives i aflastningen og de er med til at bestemme deres mad. De har ligeledes mulighed for fysisk aktivitet, hvilket er godt for de fleste børn og unge. Børnene og de unge synes, at det er rigtig godt at være ude. Forberedelse til et selvstændigt voksenliv: Børnene og de unge er nogle gange med ude og handle, de er med til at rydde op efter maden og nogle er med til rengøring inden de tager fra Espehøj. Det undrer Tilsynet: - At der i aflastningen opholder sig en ung pige på 17 år med Down syndrom på Espehøj, idet opholdsstedet ikke er godkendt til børn unge med nedsat funktionsevne. Samtale med personalegruppen. Indledningsvis præsenterede konsulenterne sig for personalet og fortalte om formålet med samtalen. Det blev oplyst: at ingen ville blive nævnt med navne at vi ville foretage det nødvendige, herunder kontakte politi og sagsbehandler, hvis vi erfarede noget ulovligt eller andet, hvor vi vurderede, at børnene / de unge bliver udsat for uacceptable forhold. Personalet Hvor mange personaler deltager i samtalen, alder, køn, særlige kompetencer og ressourcer: - Lasse Kloster-Olesen, 51, ansat i 2 år, pædagog - Rita Mærck Jensen, 59 år, ansat i ½ år, pædagog - Gitte Elgarth, 45 år, ansat i 4 år, pædagog - Charlie Fornitz, 28 år, ansat i 2 år, uuddannet - Bent, Rosiak Rasmussen, 57 år, ansat i 2 år, uuddannet - Sarah Berglund, 33 år ansat i 9 mdr., pædagog., 2 fraværende. Én nyansat og en er forhindret. Værdigrundlag Er det kendt: - Personalet er kendt med værdigrundlaget, siger de, men kan ikke umiddelbart referere til det. Personalet fortæller, at det er noget de beskæftiger sig med på møder. Hvordan afspejler det sig i hverdagen: - De mener, de arbejder efter det, uden reelt at kunne redegøre for det. Målgruppe Hvad karakteriser den gruppe af børn, unge som pt. er indskrevet, herunder problemstilling: - De fleste har diagnoser som ADHD og der er flere børn, som får medicin. Nogen børn er anbragt i plejefamilie og kommer i aflastning. Flere børn har store problemer på hjemmefronten. Gruppen er homogen, men det kræver, at personalet er meget på forkant. En ung på 17 år har Downs syndrom. Der er søskende der kommer i aflastningen. Side 7 af 17

8 Er der overensstemmelse mellem den godkendte målgruppe og den aktuelle børne / ungegruppe: - For de fleste børn er der overensstemmelse, dog falder den unge med Downs syndrom helt udenfor målgruppen. Ved I hvorfor børnene / de unge kommer i aflastning og hvad målet med foranstaltningen er formuleret i handleplanen: - Nogen personaler ser i journalen. Personalet er i tvivl om hvorvidt de ser en handleplan, fra kommunen formålet. Visitation Hvordan er proceduren: - Lone får henvendelserne og Lone tager et første møde med barnet/den unge og forældre. Personalet er ikke en del af visitationen. Det er sjældent personalet er med i drøftelsen af, om et barn/ung er relevant for aflastningsafdelingen Espehøj. Personalet ønsker at hilse på barn/unge, inden barnet/den unge kommer første gang. Hvordan sikres, at barnet / den unge er inden for målgruppen: - Ledelsen læser papirer og træffer selv bestemmelse om indskrivning. Det sker, at det viser sig, at et visiteret barn alligevel ikke passer ind på stedet. Teori og pædagogik Hvad er målsætningen for opholdsstedet / Jeres arbejde: - Personalet kan fortælle om den måde de arbejder på, som stemmer overens med målsætningen. De kan ikke referere fra den godkendte målsætning. På hvilken måde indgår målsætningen i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde: - Personalet ser børnene hver for sig og tager selvstændige individuelle hensyn. De er sammen med børnene på forskellig måde. Teori, hvilken teori arbejdes der efter og hvorfor: - Personalet kan ikke referere hvilken teori de er godkendt efter. Personalet kan gengive Sterns teorier, men kan ikke sige noget om, hvordan det omsættes og tolkes. Beskriv kort, overordnet teorien og pædagogikken: - De arbejder med tillid og anerkendende pædagogik og skælder så lidt ud som muligt. - Børnene bliver set og hørt og der er plads til dem, med hver deres behov. Børnene/de unge føler sig velkomne. Der ydes omsorg når børnene/de unge fortæller, at de savner deres forældre. Nogen har behov for, at få læst en godnathistorie. Det er de samme personaler der er der hele weekenden. Inddrages der anden ekstern ekspertise, hvordan, til hvad: - Der har været ansat en ergoterapeut på døgnafdelingen, som har taget sig af et af aflastningens børn med et særligt behov. Personalet ved ikke, om kommunen var bekendt med at ergoterapeuten tog sig af barnet. Stedet har haft en instruktør med ude at rappelle. Der har været en fra beredskabsstyrelsen som har lavet brandøvelse med børnene. De har også arbejdet med hjertestarter. Hvordan tilrettelægges arbejdet systematik: - Læser papirerne på børnene, og når børnene har været der et stykke tid udarbejdes en arbejdsplan. Ledelsen og medarbejder gennemgår børnene på møder hver 14. dag. Side 8 af 17

9 Her besluttes det eks. hvilken gruppe børnene skal være i, hvilke dyr de skal passe, hvem der er blevet gode til hvad. Børnenes adfærd drøftes, så arbejdet kan tilrettelægges. Alt bliver skrevet i et referat. Der foregår ikke nedskrevet systematik i et overskueligt format. Hvordan opnår i pædagogisk enighed: - Personalet tager emner op på supervision og drøfter det sammen med deres supervisor. - De er forskellige individer og gør det nok lidt forskelligt. Det overordnede mål skal de være enige om, udførelsen kan derfor se forskellig ud. Personalet argumentere og har dialogen og oftest taler de sig til rette. Personalet benytter ofte supervisionen, i disse diskussioner, hvor de taler om de hændelser der har været og bliver klogere af erfaringen. Ledelsen tager den sidste beslutning. Er der fælles fodslaw omkring prioriteringer: - Personalet er loyale overfor fælles beslutninger. Personalet oplever, at der er plads til, at de er forskellige og kan komme ud med hvad de har på hjertet. Barnets, den unges medinddragelse Kommunikation Inddrages børnene, de unge i arbejdsplanerne for dem og i tilbagemeldingerne til kommunen: - Personalet drøfter hvordan børnene / de unge evt. kan tage medicin og evt. hvordan personalet kan løse de konflikter, der kan opstå. Forældrene inddrages også i løsningsforslag Særligt børn med autisme inddrages og deltager i tilrettelæggelsen af weekenden. Der er ikke tradition for at børnene de unge inddrages i tilbagemelding til kommunen. Hvem deltager i statusmøder: - Nogen af personalerne deltager i netværksmøderne. Det er primærpædagogen. Der er ikke tradition for at børnene deltager. - Espehøj er ofte med til netværksmøder hvor skole og andre tilbud omkring barnet deltager. Afholdes der børne/unge/husmøder, hvordan: - Når børnene kommer afholdes der møde om den kommende weekend. Når de afslutter en weekend afholdes der møde om hvordan det var gået og hvad der skal ske næste gang. Herunder hvad de skal spise. - Derudover afholder den ene gruppe en gang imellem møde, som er indkaldt med dagsorden. De talte om fremtiden herunder ture. Det er ikke en praksis der er indarbejdet i alle grupper. - Nogle gange drøfter de ting med børnene/unge under spisningen, hvor det er lettere, at tale med dem. Husregler, hvilke og hvem bestemmer disse og hvilken indflydelse har man som barn / ung: - Man må ikke gå nøgen rundt, man er påklædt når man spiser, man har ikke bar overkrop når man er inde. Børnene skal deltage i daglige pligter, fodre dyr, gå ud med skraldespanden. Har børnene, de unge lov til at have en mobiltelefon? eller er der bestemte tidspunkter/begrænsninger: - Det bestemmer de selv hvornår de vil bruge mobiltelefon. Der er en regel om, hvis ikke de kan administrere det, bliver mobiltelefonen lukket inde i et skab på kontoret. Børnene må Side 9 af 17

10 ikke tage billeder af hinanden. Der er en nedskrevet husregel. Har man computer på opholdsstedet: - Alle grupper har computere. Der er spærring på de mindste gruppers computere. Der er spærrer på, så det er reguleret, hvilke spil og programmer de går ind på. Er der ting børnene, de unge ikke må foretage sig på nettet: - De må ikke gå på pornosider. De må kun gå på alderssvarende spil De ældste børn kan gå på facebook. Magtanvendelse Ved I hvad magtanvendelse er: - Personalet ved hvad et er. Sker der magtanvendelser her: - Det sker, men ikke så tit. Vi taler med børnene, de unge efter en magtanvendelse Hvilke overvejelser gør man sig for at undgå magtanvendelser: Vi drøfter senarierne med supervisor og øver sig i at læse børnenes inden det bliver alvorligt. Hvordan vejledes / uddannes personalet i at undgå magtanvendelser / i at håndtere uundgåelige magtanvendelser: - Personalet har drøftet magtanvendelse med deres supervisor, de drøfter hvordan det kan forhindres. Hvordan forholder man sig til afgørelserne: - Personalet drøfter afgørelserne sammen med ledelsen Sundhed Hvem bestemmer hvad der skal spises: - Børnene deltager selv i planlægningen og kan have ønsker. Personalet forsøger, at dreje det hen til noget mere sundt. Børnene kan godt lide klassiske retter på en sund måde. Hvad får børnene, de unge til morgenmad: - Alt muligt, stort udvalg. Hvor tit køber I mad ude: - Aldrig, dog hvis de alligevel er ude til noget andet kan det ske de spiser ude. Rygning (rygeloven): - Personalet er ikke bekendt med en politik på det område. Nogen mener de har set det på stedets hjemmeside. Det er ikke aktuelt, da ingen ryger. Alkohol: - Der serveres ikke alkohol. Personalet kender ikke alkoholpolitikken. Fritid Hvilke fritidsaktiviteter er der mulighed for på stedet: - Stedet er optaget af at tilbyde aktiviteter på stedet, så de få mest ro. De nære værdier og at få træning i at se de tilbud der er lige for døren. Opholdsstedet har ATV, dyr, de laver bål, komme ud i skoven, strand, cykel, går ture. Dagligdag Hvad er særlig godt for børnene, de unge ved at komme i aflastning: - Der er voksne der vil dem og voksne der lytter og har tillid til dem. Alle får et kram når de ses. Roen på stedet. Voksne der har tid. Hvad er særligt godt ved at arbejde på Espehøj: - Arbejdet kan gøre en forskel, kan se en mening med arbejdet, Side 10 af 17

11 fagligt udfordrende, der er ikke to weekender der er ens, gode kolleger, godt fysisk miljø, stor indflydelse. Hvilke konsekvenser anvendes på stedet: - Der tales med børnene, nogen børn skal lige finde roen på værelset. - Børnene/de unge hjælper med at rydde op, hvis man eks. har smadret en rude. Forældre, pårørende og øvrigt netværk Samarbejde med anbringende kommune Hvordan fungerer kontakten til børnene, de unges familie og netværk? - Det er det personale der er primærpædagog til barnet, som har kontakten. Der bruges en kontaktbog som både forældre og personale bruger. Der ringes i særlige tilfælde, hvis kontaktbogen ikke er med. - Forældreaktiviteter /arrangementer: Der er julefest og sommerfest. Der er stor tilslutning. Alle arrangementer er alkoholfri. Hvem samarbejde med barnets kommune og hvordan: - Det er primært ledelsen. Personalet der deltager i møder. Personale Mødeaktiviteter, personalemøder, hvor ofte, dagsorden, referat: - Hver 2. uge er der et stort personalemøde. - Medudvalg er indført. Ledelsen har hidtil ikke været enig, men kan nu se en fordel i mødet. Kendes bestyrelsen, er der en medarbejderrepræsentant? - Nogle personaler kender formanden, der deltager én medarbejderrepræsentant fra aflastningsafdelingen i bestyrelsesmøderne. Arbejdsmiljø Samarbejde personalet internt og mellem personale og ledelse Udskiftning i personalegruppen: - Periodevis udskiftning. For nogen drejer det som at ledelsen er utilfreds med medarbejderen. Der er nogen medarbejder der er flyttet fra aflastningsdelen til døgndelen. - Ansættelsesprocedure, introduktionsprogrammer for nye medarbejdere: - For nylig er der udleveret en mappe om Espehøj s dagligdags procedure. Der er ikke nogen fast procedure. Eks. en følordning. Et udvalg er sat på en opgave til at lave et udkast til en procedure for nye medarbejdere. Medarbejdersamtaler: - Én gang om året. Det er indtrykket, at lederen ikke ved hvad en MUS samtale er. Faglig udvikling: - Personalet deltager i kurser. Det sker, at personalet selv betaler både tiden og transporten. Supervisionsmuligheder: - Der er supervision hver 2. måned i 3 timer. Aflastningsafdelingen og døgnafdelingen har det hver for sig. Ledelsen deltager i de sidste 2 timer. Personalet er glad for supervision. Der drøftes hvorvidt det er godt at ledelsen deltager. Personalet kan godt syntes det er svært, at ledelsen deltager. Sygefravær: Side 11 af 17

12 - Der er ikke stort sygefravær. Arbejdstilsynet: - Arbejdstilsynet var tilfreds ved deres besøg.. Sikkerhed Brandsikkerhed, alarmer, flugtplaner: - Alt ok, dog skal medarbejderne kende til flugtveje og samlingssted inden de har en vagt alene. Opbevaring af medicin og andre farlige stoffer herunder rengøringsmidler: - Børnenes medicin er doseret hjemmefra. Utilsigtede hændelser: - Medarbejderne har været på medicinhåndteringskursus, og de ved, at de skal udfylde et skema hvis der udleveres forkert medicin. Andet Personalet ønsker at Tilsynet drøfter supervisionen med ledelsen. Forberedelsestid og generelt tid til andet arbejde ønsker personalet mere tid til. Personalet syntes ikke, at de kan gå fra børnegruppen og skive på Planner i den nuværende planlægning af arbejdsdagen. Delkonklusion og vurdering. Punkter til drøftelse og som skal indgå i samtalen med ledelsen: Fra aflastningsafdelingen: - Personalet kan ikke referere til værdigrundlaget. - Personalet kan ikke i tilstrækkelig grad omsætte teori i handling, kom tanke om, at de arbejder med tillid og anerkendelse. - Behandlingsplaner/udviklingsplaner i et skema og ikke i et referat, så det kan blive langt mere konkret. - Pige 17 år, med Down Syndrom er ikke indenfor målgruppen. - Personale og de unge bruger samme computer er ikke hensigtsmæssigt af sikkerhedsgrunde. - Regler angående alkoholpolitik og rygning, er ikke kendt - Ledelsen bekendt med MUS skema? - Personalet ønsker supervision alene. - Personalet udtrykker ønske om forberedelsestid, til at skrive i Planner og andet arbejde. - Personalet betaler til tider selv kursus og den tid der bliver brugt på kursus. Vurdering på: Nødvendig omsorg: Personalet på aflastningsafdelingen yder omsorg for det enkelte barn/unge. De inddrager børnene/de unge under deres ophold i weekenderne ved, at de er medbestemmende om den kommende aflastningsweekend, hvor de skal være på Espehøj. Personalet lytter til børnene/de unge de hjælper med lektielæsning, børnene/de unge kan deltage i madlavning, oprydning og lignende. Børnene/ de unge kommer i bad og de får trøst, hvis det er det der er behovet. Nære, stabile relationer til voksne: Børnene/de unge er trygge ved personalet på aflastningsafdelingen, det er det samme personale der er på arbejdet i weekenden, så børnene skal ikke forholde sig til nyt personale hver gang de er i aflastning. Opbygning af sociale relationer og netværk: Side 12 af 17

13 Børnene/de unge kommer i aflastning på Espehøj, de har deres netværk udenfor Espehøj, dog har de i de aflastningsweekender hvor de er på Espehøj leg og sociale relationer med de øvrige børn/unge, der bor på Espehøj. Skolegang: Aflastningsbørnene/unge kommer fra fredag til søndag, de kan få hjælp til lektierne, hvis det ønskes. Mulighederne for ro til lektielæsning er begrænsede. Sundhed og trivsel: Børnene deltager selv i planlægning af den næste aflastningsweekend, det drejer sig om hvad de godt kan tænke sig at få til middag og lignende. Tilsynet anbefaler at Espehøj får nedskrevet deres ryge og alkoholpolitik således, at den er kendt af alle. Forberedelse til et selvstændigt voksenliv. På aflastningsafdelingen er børnene/de unge der for at få et pusterum fra deres dagligdag, hvor de kan være sammen med andre børn og unge og voksne der godt kan rumme dem og give dem nogle gode oplevelser. Børnene får erfaring med hvad man foretage sig i fritiden uden det koster mange penge. Børnene/de unge er med til oprydning inden de tager hjem søndag aften. Samtale med ledelsen. Indledningsvis præsenterede konsulenterne sig for lederen og fortalte om formålet med samtalen. Det blev oplyst: hvordan vi har foretaget samtalerne at oplysningerne fra samtalen med børnene, de unge er indgået og har dannet baggrund for samtalen med personalet og nu danner baggrund for samtalen med ledelsen. at vi ville foretage det nødvendige, herunder kontakte politi og sagsbehandler, hvis vi erfarede noget ulovligt eller andet, hvor vi vurderede, at børnene / de unge bliver udsat for uacceptable forhold. Ledelsen repræsenteret ved: Leder Karin Linulf og stedfortræder Lone Andersen. Fysiske rammer Rundvisning af lederen på stedet, indenfor som udenfor - Mødetidspunktet gør, at Tilsynet ikke ser udenoms arealerne, indenfor er der velholdt i aflastningsafdelingen. Der er blevet bygget nye sove båse med mulighed for at være lidt mere sig selv. Vedligeholdelsesstandard - Espehøj har en god vedligeholdelsesstandard, der er ikke noget der ligger og flyde. Rengøringsstandard - Rengøringen i aflastningsdelen er i orden. Indtryk af stemning - Der var en god og rar stemning. Det er indbydende og hyggeligt indrettet Egnethed i forhold til målgruppen - Det passer til målgruppen. Ændringsplaner - Lederen ønsker en trappe fra 1. sal og direkte ud. Lejeaftale - Ja Side 13 af 17

14 Siden sidst Har man været specielt optaget af noget: - Der er brugt meget tid på et medudvalg, at få sat det gang. Der er et fælles medudvalg for aflastningsafdelingen og døgnafdelingen. - Brugt tid på at få fagligheden ind. Der kan være diskussioner, hvor man kan bruge kritik konstruktivt. Det har været svært for nogen. Der har været arbejdet med gruppernes samspil. Punkter fra behandling af budget og regnskab. - Manglende svar angående bodeling, rykkede sidst for det d. 22. oktober Værdigrundlag - Det tages op og skrives ind i Espehøj s introduktionsmappe. Målgruppe - Børn og unge af begge køn med kognitive, emotionelle, sociale og eller fysiske dysfunktioner. Der er en ung med Downs syndrom på 17 år, der ikke er indenfor målgruppen. Visitation Teori og pædagogik Børnegruppen Magtanvendelse Forældre, pårørende og øvrigt netværk Anbringende kommuner Drøftet at der skal foreligge handleplan med mål for foranstaltningen inden indskrivning. - Ingen af personaler havde kendskab til teori og pædagogik, dog havde de erfaring med Bent Hougaards 8 teorier. Personale skal have kendskab til Teori og pædagogik, nye medarbejder skal præsenteres for stedets teoretiske referenceramme og det skal indgående indarbejdes så det kan omsættes i handling og praksis. Børne gruppen matcher målgruppe, på nær en ung med Downs Syndrom. Det er der ikke så mange magtanvendelser. Tilbagemeldingerne fra tilsynet bør drøftes på personalemøder, så det bliver en fælles læring. Fint samarbejde med alle forældre. De kommer til de forskellige møder og arrangementer som Espehøj afholder. Der er et godt samarbejde. Lederen og primærperson deltager i møderne. Ledelsen Hvad er god ledelse Personalet og ledelse hører på hinanden til der findes en afgørelse. Hvordan sikrer ledelsen egen udvikling og sparring - Lederen er i gang med en diplomuddannelse i ledelse i Næstved og Køge. - Lone vil godt tage en pædagogisk uddannelse. Tilsynet anbefaler en akademiuddannelse i pædagogik særligt tilrettelagt for personale på opholdssteder og døgninstitutioner. Personale Hvordan opnås konsensus i personalegruppen om fælles mål og metode - De drøfter sig frem til en beslutning - hvis det er muligt. Ellers tager Lone en beslutning. Side 14 af 17

15 Arbejdsmiljø Det virker som om, at der er et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. - Ledelsen syntes der er et godt arbejdsmiljø. Udviklingsplaner Lederens beskrivelse af evt. udviklingsplaner - Større afskærmning med gardiner mellem soverummene. Supervision / uddannelse for ledelse og personale Ledelsen deltager i supervisionen. Der drøftes fordele og ulemper. Der er interne / eksterne kurser for ledelse og personale Faglig udvikling for ledelse og personale - Karin læser på diplomuddannelse i ledelse i Næstved og Køge. - Lone vil godt tage en pædagogisk uddannelse. Tilsynet anbefaler en akademiuddannelse i pædagogik særligt tilrettelagt for personale på opholdssteder og døgninstitutioner. Bestyrelsen Bestyrelse: navne på bestyrelsen, relation til leder, opholdsstedet, andet: - Anders Guldhammer, formand - Susanne Torn. Pædagog, Bryggeren - Hanne Juulsen, pædagog, leder Kirkeskovskole. - Ny - Betina Petersen, medarbejder Bestyrelsesmøder, hyppighed, dagsorden og referat. - Der er bestyrelsesmøde mindst 3 gange årligt, med dagsorden og der føres protokol hvor alle beslutninger indføres. Samarbejde med bestyrelsen - Godt samarbejde, kommer til arrangementerne Hvordan indgår bestyrelsen i arbejdet - Der afholdes bestyrelsesmøder og formanden kommer til arrangementerne på Espehøj hvor børn, unge og forældre deltager. Sikkerhed Andre myndigheder / tilsyn Espehøj har udarbejdet regler ved brand, opbevaring af medicin og rengøringsmidler, ligesom personalet er informeret om utilsigtede hændelser. Tilsynet henstiller til, at alle medarbejder for instruktion i reglerne vedr. brand, og ingen medarbejder går alene i vagt uden at have denne information brandmyndighed, fødevarekontrol, arbejdstilsyn - Brandmyndighed, fødevarekontrol, arbejdstilsyn Har været på besøg på Espehøj og fandt forholdene ok. Tilsynet henstiller til, at alle medarbejder for instruktion i reglerne vedr. brand, og ingen medarbejder går alene i vagt uden at have denne information. Generel vurdering: Aflastningsafdelingen giver børnene/de unge et pusterum fra deres dagligdag. Her kan de slappe af og bruge kræfter på de muligheder som Espehøj kan tilbyde. Målsætningen til børnene/de unge er ikke lige så krævende, som i f. m. en anbringelse. Det ser ud til at aflastningsafdelingen lever fuldt og helt op til det. Personalet er ligeledes glade for, at komme på arbejdet og de kan se en mening med deres arbejde. Side 15 af 17

16 Ledelsen skal drøfte hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges, så personalet får bedre mulighed for det skriftlige arbejde. Specifik Vurdering: Vurdering på: Målgruppe: Målgruppen matcher godkendelsen på nær én ung, som har Downs syndrom. Hun er 17 år, så tilsynet vil ikke foretage sig yderligere vedr. dette. Aflastningen skal ophøre når hun fylder 18 år. Behandlingsmetode / pædagogiske teorier Tilsynet vurderer, at teori og pædagogik på Opholdsstedet matcher målgruppens behov. Stern og Honneths anerkendende teori, sammen med Bent Hougaards omsætning i de 8 trin og gulerodspædagogik, som der arbejdes ud fra, skal revurderes, så det ikke tipper over til konsekvenspædagogik. Personalet er ikke bekendt med de formelle krav fra de anbringende kommuner. Nødvendig omsorg: Der udøves en relevant og tilstrækkelig omsorg. Der er varme og engagement fra personalets side overfor børnene. Nære, stabile relationer til voksne Børnene /de unge er glade for ledelsen og personalet, de synes at de kan stole på dem og få hjælp ved konflikter. Børnene/de unge har en primær person som de kan gå til når de har behov for det. Opbygning af sociale relationer og netværk På aflastningsafdelingen har de fleste deres egen mobiltelefon og der er ingen restriktioner så de kan bruge mobilen når som helst i døgnet. Børnene, de unge får mulighed for at øve sig i sociale relationer, og de glæder sig til at se hinanden fra gang til gang. Skolegang Børnene/de unge på Aflastningsafdelingen kommer om fredagen og tager hjem om søndagen, de har mulighed for at få ordnet deres lektier, men der er ikke den fornødne ro. Sundhed og trivsel Det virker som om børnene, de unge trives i aflastningen. De udtrykker selv at de finder ro fra hverdagen. Forberedelse til et selvstændigt voksenliv Børnene på Aflastningsafdelingen deltager i madlavningen hvis de har lyst, de er med til at bestemme hvilken mad de skal have om 14 dage, når de igen kommer i aflastning ligesom de er med til at rydde op inden hjemturen søndag. Punkter til drøftelse ved næste anmeldte tilsyn: - Stedet skal fortsat arbejde med implementeringen af det teoretiske grundlag. - Hvordan stedet har arbejdet med systematikken i arbejdet og skriftlighed omkring det. Der skal nødvendigvis ikke udarbejdes en behandlingsplan for et aflastningsbarn, men en plan for hvordan det individuelle barn bedst trives. Særlige forholdsregler etc. - Om stedet har planlagt og eller indrettet fysiske rammer så der bliver støre mulighed for at læse lektier uforstyrret. Side 16 af 17

17 Kommentar fra Aflastnings afdelingen på Opholdsstedet Espehøj Til Trine Hansen Svar på tilsynsrapport omkring Aflastning fra den Spørgsmål til rapporten for aflastningen: Personalet kommenterer: Vi er alle bekendt med reglerne omkring rygning og alkohol. Misforståelse omkring medudvalg, ledelsen har hele tiden været positiv overfor etablering af et sådan. Der betales ikke selv til kurser. Der er lavet en kursuspolitik. Personalet kender brandinstruksen. Vi skal være obs. på at de nye får kendskab fra starten. Der er ikke sagt at lederen ikke kender til MUS samtaler. Der bliver fortsat arbejdet mere med implementeringen af målsætning, teori og værdier på vores personalemøder og på supervision. Vi er opmærksomme på at vores tilgang til børnene er anerkendende og ikke konsekventpædagogik, og arbejder løbende med dette. For hvert barn, opstilles nu individuelle mål, særlige forholdsregler, trivsel etc. Dette skrives på planner, som løbende evalueres, og det printes ud og ligges i barnets journal. Vi har et rum hvor der kan læses lektier, dette har der dog ikke været ytret ønske om, men vi er opmærksomme på det. Med venlig hilsen Karin Linulf Espehøj Side 17 af 17