Placering i PISA og forskelle i klassetrin
|
|
- Robert Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 7. januar 2014 Placering i PISA og forskelle i klassetrin Af Nicolai Kaarsen Set i et internationalt perspektiv klarer danske 15-årige sig gennemsnitligt eller lidt under middel i den seneste PISA-undersøgelse. Afhængig af hvilket fag man ser på, ligger vi nr blandt de 34 OECD lande, der er med i undersøgelsen. PISA-testen måler 15-åriges akkumulerede læring, og der er forskel på, hvor mange års skolegang en gennemsnitlig 15-årig har haft i de forskellige lande. Således afspejler PISA-scoren ikke blot kvaliteten af skolegang, men også hvor mange år eleverne har gået i skole samt bidrag fra forældreopbakning, læring i førskoleårene mv. I stort set alle de lande, der klarer sig bedre end Danmark, starter PISAeleverne tidligere i skole, og har gået flere år i skole end de danske elever. Hvis man justerer for, at eleverne i nogle lande har tidligere skolestart end eleverne i andre lande, rykker Danmark op i rangeringen. Vi går fra at være omtrent nr ud af de 34 OECD lande til at være nr Analysen viser dermed, at kvaliteten af undervisningen i folkeskolen er bedre, end en almindelig sammenligning af PISA-scoren giver udtryk for. Disse resultater peger desuden på, at tidligere skolestart kan styrke 15- åriges kompetencer inden for de områder, som PISA måler. Hvis det lægges til grund at de 15-årige var startet et år tidligere (uden at skolestartsalderen var anderledes i andre lande), så peger beregningerne på at Danmark ville have forøget sin PISA-score svarende til en forbedring af placeringen med ca pladser. I Danmark bruges relativt mange ressourcer på folkeskolen. Derudover er der, når man justerer for omfang af skolegang, stadig lande, som har højere PISA-score end Danmark. Derfor ændrer analysen ikke på, at der er et potentiale for at styrke kvaliteten af folkeskolen på de områder, som PISA omfatter. Kontakt Økonom, PhD Nicolai Kaarsen Tlf FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K
2 1. Introduktion PISA tester 15-årige skoleelever i fagene læsning, matematik og naturvidenskab. Danske skoleelever rangeres typisk i midten blandt OECD-landene, og denne placering har været nogenlunde uforandret igennem de forskellige PISA-undersøgelser. Ud af de deltagende OECD-lande er Danmark det land, hvor 15-årige i gennemsnit har næstfærrest skoleår (Estland er landet med færrest skoleår). Det betyder, at danske 15- årige har gået kortere tid i skole end 15-årige i stort set alle de lande, der klarer sig bedre i PISA-undersøgelsen end Danmark. I denne analyse undersøger vi om dette kan være med til at forklare Danmarks middelmådige placering. 2. Hvad måler PISA? - Kvantitet og kvalitet af skolegang PISA er en international undersøgelse, som måler elevers færdigheder indenfor henholdsvis læsning, matematik og naturvidenskab. Ideen er at måle unge menneskers kundskaber på et tidspunkt, hvor de står på tærsklen til arbejdslivet eller videre uddannelse. For hvert land udvælges et repræsentativt udsnit af skolebørn mellem 15 år og 3 måneder og 16 år og 2 måneder (PISA (2013, s. 265)). Gennemsnitsalderen for alle børn, der deltager, er 15,75 år (altså 15 år og 9 måneder). PISA-testen måler dermed hvor meget læring 15- årige har akkumuleret igennem livet, dvs. testen afspejler ikke alene kvaliteten af læring (læring per år), men også omfanget eller kvantiteten, dvs. hvor mange år læringen har fundet sted. Dette bekræftes af PISA (2013, p. 265): If a country s scale scores in reading, scientific or mathematical literacy are significantly higher than those in another country, it cannot automatically be inferred that the schools or particular parts of the education system in the first country are more effective than those in the second. However, one can legitimately conclude that the cumulative impact of learning experiences in the first country, starting in early childhood and up to the age of 15, and embracing experiences both in school, home and beyond, have resulted in higher outcomes in the literacy domains that PISA measures. Hvis der er forskel på hvornår børn starter i skole på tværs af lande, vil der også være forskel på klassetrin for de 15-årige, og dette vil blive reflekteret i forskelle i PISA-scorer. 3. Justering for antal skoleår Men hvor store er forskellene i klassetrin på tværs af lande, og hvor meget betyder det i praksis for de observerede forskelle i PISA-scorer? Hvis man ser på alle de lande, som deltog i PISA i 2012, er det gennemsnitlige klassetrin for deltagende elever ca. 9,5. For Danmark er det gennemsnitlige klassetrin 8,8. For de 17 lande, der har en højere score i læsning end Danmark, er gennemsnittet 9,7. 2
3 Hvis et land vælger et års tidligere skolestart, vil det have to effekter på PISA-scoren. Dels vil 15-årige have et års ekstra skolegang, hvilket trækker i retning af større PISA-score. Dels vil skolegangen begynde tidligere i livet, hvilket kan trække i den modsatte retning. Samlet set er effekten positiv således at tidligere skolealder betyder større PISA-score. 1 Hvis danske elever startede som 6-årige i stedet for 7-årige ville de således klare sig bedre i de tre PISA-fag når de blev 15. Men det betyder også at lande, der klarer sig bedre end Danmark, har en fordel, fordi deres elever er startet tidligere. Hvis man justerer for denne fordel, får man et mere retvisende mål for kvaliteten af skolegang end de gængse PISA-scorer, som både fanger forskelle i kvalitet og forskelle i kvantitet. Tabel 1 viser hvordan landene rangordnes, når der justeres for hvor mange år de 15-årige i PISA-undersøgelsen har gået i skole. De tekniske detaljer i analysen er gennemgået i afsnit 4. Det fremgår at Danmark ligger ca. 5-6 pladser højere i PISA-rangeringen i gruppen af OECD-lande end vi gør med de officielle PISA-opgørelser. Der er selvfølgelig en række usikkerheder forbundet med justeringen, men resultatet er robust overfor forskellige ændringer i data og metode, jf. afsnit 5. Tabel 1: Danmarks rangering i PISA justeret for startalder og klassetrin Fag Rangering, ikke justeret Rangering hvis elever i samtlige lande startede som 6-årige og havde 10 års skolegang som 15-årige. Rangering hvis danske elever startede et år tidligere Læsning Matematik Naturvidenskab Gennemsnit Anm.: Tabellen viser Danmarks rangering i PISA. Den første søjle viser rangeringen i dag, den anden søjle viser rangeringen under antagelse af at elever fra samtlige deltagerlande starter i skole som 6-årige og går på 10. klassetrin når testen udføres, den sidste søjle viser rangeringen under antagelse af at danske elever starter et år tidligere i skole. Kilde: Se afsnit 4. 1 I princippet kunne man forestille sig at indlæring er mere effektiv for yngre børn således at test-scoren er højere for børn, der starter tidligere. Empirisk viser det sig imidlertid at effekten er negativ se afsnit 4. 3
4 Figur 1 viser top-20 - beregnet for den gennemsnitlige score - henholdsvis med og uden justering for klassetrin og startalder. Danmark går fra at ligge på OECD-gennemsnittet til at ligge omtrent 18 point over. Selvom Danmark rykker op i rangeringen, er der en række lande, som selv når man justerer for kvantitetsforskelle ligger et godt stykke over Danmark. F.eks. rykker Finland fra en tredjeplads til en førsteplads, hvilket afspejler, at de finske 15-årige stort set har gået lige så længe i skole som de danske. Asiatiske lande som Japan og Sydkoerea ligger også væsentligt over Danmark, men rykker dog lidt ned af listen, fordi skolen her startede tidligt for de 15-årige. Danmark bruger flere ressourcer på folkeskolen end de fleste andre lande. Derfor ændrer analysen ikke ved, at der formentlig fortsat er gode muligheder for forbedringer i kvaliteten af den danske folkeskole. Hvis vi er interesserede i at øge 15-åriges kundskaber er en mulig politik at den faglige læring, som forbindes med folkeskolen, påbegyndes tidligere. Men hvor meget ville Danmark rykke op i rangeringen, hvis danske børn var startet et år tidligere, mens andre lande bibeholdt samme skolestartalder? Dette er beregnet i den sidste søjle i Tabel 1. Afhængig af hvilket fag man ser på rykker vi 8-13 pladser op i rangeringen. Bemærk at analysen ikke medregner omfanget af førskolelæring. I Danmark starter læring i børnehaveklassen gennem leg, og dette har med al sandsynlighed en positiv effekt på de 15-åriges kundskaber. I de fleste lande, der indgår i undersøgelsen, er der en grad af læring før skolen, men omfanget og typen varierer, og derfor er det svært at kvantificere og dermed justere for. Der er desuden sket ændringer i folkeskolen mv. i Danmark og andre lande de senere år. Det ændrer imidlertid ikke ved, at tidligere faglig læring vil forbedre danske elevers PISA-kundskaber når de bliver Nærmere om beregningen Den justerede PISA-score, som tager hensyn til at de 15-årige går i forskellige klasser, beregnes som 10Å = 6 10, hvor 10Å er den kontrafaktiske PISA-score, er den rigtige PISA-score, er alderen ved skolestart, er det gennemsnitlige klassetrin for de 15-årige, der deltager i undersøgelsen. måler, hvor meget et års tidligere skolestart påvirker PISAscoren, og måler, hvor meget scoren øges af et ekstra års skolegang. 10Å beregnes separat for hver af de 3 PISA-scorer fra For både og benyttes forskellige estimater for de tre forskellige fag. 4
5 Figur 1. Top-20 før og efter justering for startalder og klassetrin. Gennemsnit af PISA-scorer indenfor tre discipliner. Norge Danmark Slovenien Frankrig Tjekkiet Østrig England New Zealand Belgien Australien Irland Tyskland Svejts Holland Polen Canada Estland Finland Japan Sydkorea Afstand til OECD-gennemsnit - ikke justeret Spanien Ungarn Portugal Frankrig Luxemborg Østrig Tjekkiet Australien Canada Belgien Danmark Svejts Holland Japan Tyskland Polen Sydkorea Irland Estland Finland Afstand til OECD-gennemsnit - justeret Kilder: Se afsnit 4. 5
6 Justeringen tager, som det fremgår, udgangspunkt i en startalder på 6 og 10 skoleår, men disse parametre (6- og 10-tallet) er uden betydning for rangordning af landene. Data for er beregnet ud fra PISA (2013, Table A2.4a), som angiver procentdelen af de deltagende elever, fordelt på klassetrin. Det gennemsnitlige klassetrin for OECD-lande er 9,6 år. Data for tages fra World Bank s World Development Indicators, og angiver den officielle startalder for skolebørn i Året 2003 er valgt, fordi 15-årige i 2012 var 6 år i 2003, hvilket omtrent er den gennemsnitlige startalder for skolebørn. For såvel som benytter World Bank og PISA den såkaldte International Standard Classification of Education til at bestemme, hvad der defineres som skole, og hvad der defineres som førskole. Eksempelvis er børnehaveklassen i Danmark defineret som førskole, og den egentlige skolestart er 7 år. Et andet eksempel er Holland. Her er de to første år i uddannelsessystemet, hvor eleverne er 4-5 år, defineret som førskole og den egentlige skolestartalder er 6 år. Effekten af lavere startalder,, er taget fra Borghans og Diris (2012), som bruger mikrodata fra PISA-runderne i 2000, 2003 og 2006 til at estimere effekten af skolealder på testscorer. De bruger eksogen variation i fødselsmåneden til at identificere den kausale effekt, og estimerer 9 separate er på tværs af de tre fag og de tre år. For hvert fag beregner vi den gennemsnitlige koefficient på tværs af 2000, 2003 og Således sættes til 16,8 for læsning, 16,4 for matematik og 19,4 for naturvidenskab. 2 Effekten af flere skoleår,, måler hvor meget højere PISA-score et års ekstra skolegang giver. PISA estimerer dette tal separat for læsning, matematik og naturvidenskab i forskellige udgivelser. Grundprincippet er, at estimeres ved at bruge PISA s mikrodata, hvor PISA-score regresseres på klassetrin (se f.eks. fra PISA (2013, s. 262). Der udarbejdes separate regressioner for hvert af de lande, hvor der er en substantiel andel af de deltagende elever, der går i forskellige klasser, og kontrolleres for en række baggrundsvariable. Dette giver ét estimat per land. Derefter tages gennemsnittet på tværs af OECD lande, hvilket giver det endelige estimat. Dette gøres separat for de tre fag i tre forskellige udgivelser: PISA (2010) finder at =39 for læsning i 2009-runden, PISA (2013) finder at det er =41 for matematik i 2012-runden og PISA (2007) finder at det er =37 for naturvidenskab i 2006-runden. Danmarks PISA-score under antagelse af at danske elever startede et år tidligere er PISAscoren justeret for de værdier for og, som er relevante for det pågældende fag. 2 Borghans og Diris (2012) angiver effekten af at være født en måned senere på PISA-score. Det ganges med -12 for at få effekten af at være født et år tidligere. 6
7 5. Usikkerhed Usikkerheden på justeringen af PISA-scoren afhænger af usikkerheden på,, og. og er, som nævnt ovenfor, begge estimeret vha. mikro-data for studerende, der deltager i PISA. Borghans og Diris (2012) estimerer 9 er i alt: For hver af de tre fag estimeres 3 er et for hver af PISA-runderne i 2000, 2003 og Tabel 2 angiver den gennemsnitlige standardafvigelse, som ligger lige over en for hvert af de tre fag. lader altså til at være relativt præcis estimeret. Yderligere bruger Borghans og Diris (2012) fødselsmåned som eksogen variation, hvilket sandsynliggører at de identificer en kausal effekt af skolestartsalder på PISA-scorer. er estimeret af PISA. Estimationen sker først separat på tværs af lande og derefter tages et gennemsnit. Den gennemsnitlige standard afvigelse er relativt lav for alle tre fag. Dette indikerer, at i hvert land er estimeret relativt præcist. Dog skal det bemærkes, at varierer en del fra land til land. Eksempelvis er =47 for naturvidenskab i Canada, mens det samme tal er 20 for Irland og 76 for Polen. For alle 3 fag gælder det, at Danmarks ligger relativt tæt på OECD-gennemsnittet (for læsning er Danmarks =36 for matematik er Danmarks =34, for naturvidenskab er det =44). Som robusthedscheck beregnes en alternativ rangering hvor der benyttes lande-specifikke er i stedet for et gennemsnit. Dette giver nogenlunde de samme resultater: Ud af de 32 lande, hvor der er data for, rykker Danmark op fra nr. 18 til nr. 11, når man justerer for skolestartsalder. Dvs. Danmark rykker stadig opad i rangeringen, omend forbedringen er en en smule mindre end under baseline-scenariet. Hvis man ser på scenariet hvor Danmarks startskolealder rykkes et år tilbage, og benytter danske værdier for erne, rykker Danmark et sted mellem 6 og 13 pladser op, afhængig af hvilket fag vi ser på. Dvs. overordnet set er konklusionen den samme som i baseline scenariet. Tabel 2: Parametre benyttet i justering af PISA-score Fag α β Læsning -16,8 (1,2) 39,2 (3,8) Matematik -16,4 (1,1) 41,0 (4,2) Naturvidenskab -19,4 (1,2) 37,0 (3,4) Kilde: Se afsnit 4. Man kan også stille spørgsmålstegn ved om estimatet for rent faktisk fanger den kausale effekt af et ekstra klassetrin på PISA-scorer. Identifikationen udnytter, at der indenfor 7
8 samme PISA-test er 15-årige, der går i forskellige klasser eksempelvis nogle der går i 9. og andre der går i 10. Her er det selvfølgelig problematisk, hvis dem der går i 10. er forskellige fra dem der går i 9. i andre dimensioner end at de har et ekstra års skolegang. PISA (2013) forsøger at kontrollere for en række faktorer for at formindske endogenitetsproblemer. Dog kan det ikke udelukkes, at der er udeladte faktorer, som påvirker klassetrin og samtidig PISA-score. Hvis der er et bias i estimatet af vil det naturligvis påvirke justeringen af PISA-scorer. er beregnet fra PISA s data for de 15-årige elever, der tager testen. I forhold til de andre komponenter i beregningen af 10Å er der således med al sandsynlighed mindre usikkerhed forbundet med denne variabel. måler den officielle startalder for skolebørn. Man kan sagtens forestille sig at børn starter i skole både senere og tidligere end den officielle startalder. Derfor beregnes en alternativ startalder ved at benytte data fra forskellige kilder fra TIMSS. 3 TIMSS er en international undersøgelse, der tester elevers kompetencer i hhv. 4. og 8. klasse, og som også rapporterer den gennemsnitlige alder for eleverne i det pågældende klassetrin. Dette gennemsnit benyttes til at beregne startalderen ved at fratrække klassetrin. Korrelationen mellem de to mål for startalder er 0,64. For nogle lande er der stor forskel på officiel og gennemsnitlig startalder, f.eks. for Irland hvor den officielle alder er 5, mens den gennemsnitlige er 6,3. For andre lande er forskellen mindre f.eks. for Danmark hvor den officielle såvel som den gennemsnitlige er 7 år. Hvis det alternative mål for startalder benyttes til at beregne 10Å, rykker det rundt på rangeringen af lande, og Danmark rangeres som nr. 11, hvis man ser på gennemnittet over alle tre fag. Således ændres rangeringen kun med en plads i forhold til baseline. 3 For de fleste lande benyttes data for alder i 4. klasse fra TIMSS undersøgelsen fra 2007 (TIMSS (2008), Kap 9). For de lande hvor der ikke er data fra denne kilde, benyttes data fra tidligere TIMSS-undersøgelser og/eller data fra 8.-klasses elever til at beregne gennemsnitlig skolestartsalder. For Canada, Grækenland og Island og bruges data for 4. klasseselever fra TIMSS (1997). For Frankrig og Svejts bruges data for 8. klasses-elever fra TIMSS (1996). For Estland bruges data for 8.-klasses elever fra TIMSS (2003). For Israel bruges data for 8. klasseselever fra TIMSS (2012). For Belgien, Chile, Finland, Irland, Island, Sydkorea, Polen, Portugal, Spanien og Tyrkiet bruges data for 4. klasseselever fra TIMSS (2012). 8
9 Kilder Borghans og Diris (2012). An economic analysis of the optimal school starting age. Arbejdspapir, SSRN PISA (2007). PISA 2006 Science Competencies for Tomorrow s World (Volume 1 Analysis). OECD. PISA (2010). PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do - Student Performance in Reading, Mathematics and Science (Volume I). OECD. PISA (2013). PISA 2012 results: What Students Know and Can Do Student Performance in Mathematics, Reading and Science (Volume 1). OECD. TIMSS (1996). Mathematics Achievement in the Middle School Years: IEA s Third International Mathematics and Science Study (TIMSS). IEA. TIMSS (1997). Mathematics Achievement in the Primary School Years: IEA s Third International Mathematics and Science Study (TIMSS). IEA. TIMSS (2000). TIMSS 1999 International Mathematics Report Findings from IEA s Repeat of the Third International Mathematics and Science Study at the Eigth Grade. IEA. TIMSS (2005). IEA s TIMSS 2003 International Report on Achievement in the Mathematics Cognitive Domains. IEA. TIMSS (2008). TIMSS 2007 Technical Report. IEA. TIMSS (2011). TIMSS 2011 International Results in Mathematics. IEA. 9
Bilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereHovedresultater fra PISA 2009
Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund
Læs mereFra stikprøve til fortolkning om det metodiske grundlag for danske resultater i internationale undersøgelser af grundskolen
Fra stikprøve til fortolkning om det metodiske grundlag for danske resultater i internationale undersøgelser af grundskolen ICCS Arbejdspapirer nr. 2 Titel: Fra stikprøve til fortolkning om det metodiske
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereNotatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:
Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mereDen danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereErhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereNogle centrale resultater fra PISA 2003
Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereHovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater
Læs mereEducation at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave
Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereMersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International
1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereHovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995
Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs merePISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund
PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereLivskvalitet og krisen i Europa
14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs merePIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study
PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereInternationale studerende i Viborg Kommune 2014
Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mere