Danmarks Statistik. riet. Med venlig. hilsen. Anette Dørge Jessen. Formand. ACEE Denmark. Bilag: Akkrediteringsinstitutionen.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kultur, kommunikation og globalisering Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Aalborg Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale studier Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Arts (MA) in Culture, Communication and Globalization Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 6458 AUDDD 6458 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i kultur, kommunikation og globalisering ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i kultur, kommunikation og globalisering. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering Master of Arts (MA) in Culture, Communication and Globalization Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2

4 Danmarks Statistik: UDD 6458 AUDD 6458 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Styrelsen bemærker i øvrigt, at universitetets generelle minimumskrav til engelskkundskaber på engelsksprogede uddannelser af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå af universitetets hjemmeside. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for internationale studier. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i kultur, kommunikation og globalisering Aalborg Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for kultur, kommunikation og globalisering Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for kultur, kommunikation og globalisering Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering består af: Kernefaglig ekspert Rektor og professor Jesper Falkheimer, Department of Strategic Communication, Lunds Universitet Ph.D., Professor i strategisk kommunikation. Falkheimer har siden 2011 været rektor for Campus Helsingborg, Lunds Universitet. Dette campus dækker en række uddannelsesområder og har ca studerende. Fra var han leder for School of Arts and Communication på Malmö University College. Hans baggrund er inden for medie- og kommunikationsstudier. Han er en internationalt anerkendt forsker inden for forskellige områder inden for strategisk kommunikation (e.g. crisis communication, media regionalization, place branding and organizational communication). Falkheimer er bestyrelsesmedlem i Gullers Group (PRfirma, Stockholm) og Swedish Association of Communication Professionals (Stockholm). Han har desuden tidligere erfaringer som freelanceskribent og kommunikationskonsulent. Aftagerrepræsentant Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Cand.oecon., (tidl.) Odense Universitet. Direktionsmedlem og Forvaltningschef inden for kommunikation, presse, strategi og politik i Sundhed og Omsorg (7000 ansatte) Aarhus Kommune siden Øvrige ansættelser: Republica, København, ; BDO KR, Odense, Studerende Stud.negot., international marketing og kommunikation Simon Keun Chan Laursen, SDU BA i negot.,spansk/ba in International Business and Modern Languages, Spanish, Syddansk Universitet. 1 års praktik på Danmarks Handelskontor (Udenrigsministeriet) i Barcelona. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. november 2012 supplerende dokumentation angående den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen og informationer til de studerende om kursusindholdet. 12. december 2012 gruppekode til brug ved indhentning af mere præcise beskæftigelsestal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. 13. december 2012 beskæftigelsestal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. november

10 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Høringsprocessen har ikke medført ændringer i kriterievurderinger eller indstilling. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi uddannelsens reelle indhold ikke er fastlagt gennem uddannelsens læringsmål, der på store dele af uddannelsen er beskrevet på et overordnet niveau. Panelet vurderer derfor, at dette indhold ikke er sikret i studieordningen. Panelet vurderer dog også, at tilrettelæggelsen af uddannelsen fungerer i praksis gennem en række procedurer for tilrettelæggelse af det enkelte semester og projektvejledernes understøttelse af progressionen. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det vurderes at antallet af problemer begrænser sig til, at studieordningen ikke beskriver det konkrete indhold i de to projektforløb på 7. og 8. semester. Projektet kan skrives inden for fire linjer, der hver især indeholder to fælleskurser for alle linjerne og to specifikke kurser for hver linje. Disse kurser er ikke beskrevet i studieordningen. De studerende får imidlertid tilstrækkelig viden om indholdet gennem andre kommunikationsplatformer og vejledninger. Tilrettelæggelsen af kurserne inden for uddannelsens ramme fungerer desuden i praksis gennem nogle velbeskrevne procedurer og en række koordinerende møder mellem undervisere, vejledere og semesterkoordinatorer. Det er udslagsgivende for indstillingen, at den formelle studieordningsramme for tilrettelæggelsen af kurserne, ganske vist ikke er til stede, men at tilrettelæggelsen fungerer i praksis. Det tillægges også vægt i indstillingen, at der er behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet, at uddannelsen er baseret på et tilstrækkeligt forskningsgrundlag, og at uddannelsen når et tilstrækkeligt niveau. Sluttelig tillægges det vægt, at institutionen har nogle velbeskrevne kvalitetsprocedurer og at der er en velfungerende praksis for kvalitetsudvikling på uddannelsesniveau. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil De overordnede mål for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende: skal opnå teoretisk viden om kulturelle og samfundsmæssige aspekter af globaliseringsprocesser skal opbygge teoretisk viden om kommunikation mellem kulturer samt sociale identitetsdannelsesprocesser i den globale verden skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over ovennævnte fagområders viden samt inden for disse kunne identificere problemstillinger, som kan behandles videnskabeligt. De overordnede mål for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende: skal mestre videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for kultur, kommunikation og globalisering skal kunne vurdere kritisk og vælge blandt ovennævnte fagområders videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller skal kunne analysere kommunikationssituationer og kommunikere mellem og på tværs af kulturer i den globale virkelighed skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende: skal kunne operationalisere den opnåede viden og de tilegnede færdigheder inden for fagområderne kultur, kommunikation og globalisering og dermed styre arbejds- og udviklingssituationer i internationale eller interkulturelle miljøer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt skal kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for private og offentlige organisationer, institutioner og virksomheder selvstændigt skal kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for uddannelsens fagområder. (Studieordning, s. 4) 9

14 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordning, s. 9-10) Under de to projektmoduler på 7. og 8. semester på 20 ECTS-point (hhv. Globale processer og Kulturelle og kommunikative aspekter af globale processer) følger de studerende én af fire faglinjer. Studieordningens beskrivelse af linjernes indhold består af dette afsnit: Uddannelsen er struktureret således, at den studerende opnår kvalifikationer og omfattende teoretisk og metodologisk specialviden inden for en eller flere af fire faglinjer, inden for hvilke globalisering har gjort omstilling og forståelse af moderne kommunikationsprocesser mellem og på tværs af kulturer udpræget relevante Forbrug og markedskommunikation: Forbrugsstudier og markedskommunikation, med særligt fokus på interkulturelle kommunikations- og kulturstudier Organisation og ledelse: Organisationskultur og ledelse, med særligt fokus på interkulturel forståelse og multikulturel ledelse Internationale forhold og globale relationer: Internationale forhold, med særligt fokus på globale politiske, økonomiske, sociale og kulturelle relationer og tendenser International migration og etniske relationer: International migration, med særligt fokus på problemstillinger om migrationsbevægelser, integrationspolitikker og etniske relationer. (Studieordning, s. 5) Projektmodulerne på 7. og 8. semester består af: to fælleskurser for alle studerende to kurser inden for én af de fire faglinjer et projekt inden for én af de fire faglinjer Læringsmålene for de to projektmoduler 7. og 8. semester er formuleret overordnet og er til en vis grad sammenfaldende med uddannelsens samlede kompetenceprofil. Læringsmålenes taksonomi er sammenfaldende med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. Læringsmålene er desuden beskrevet på projektmodulniveau. Der er altså ikke forskellige læringsmål på de fire linjer. Læringsmålene for projektmodulerne beskriver ikke, hvilket specifikt, fagligt indhold kurserne har og hvilke konkrete, faglige rammer, projekterne skal udfærdiges inden for. De studerende får viden om kursernes faglige indhold gennem en kommunikationsplatform (Moodle), der også giver de studerende viden om litteratur, undervisere osv. 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering er tilknyttet et aftagerpanel, som også omfatter to bacheloruddannelser (spansk og internationale studier samt sprog og internationale studier - engelsk). Panelet mødes en gang om året og har fem eksterne medlemmer, hvoraf en er professor på CBS, tre er ansat hos henholdsvis Udenrigsministeriet, DONG og Givskud Zoo, og den sidste er indehaver af Kvam Kommunikation (Bilag 1b). Aftagerpanelet har i den nuværende sammensætning holdt to møder (marts 2011 og marts 2012), og referater fra møderne er vedlagt som bilag (Bilag 1c og 1d). Dagsordenen for møderne omfatter: forhold vedrørende uddannelsernes indhold og form, studieordningsændringer, aftagernes forventninger til de uddannede kandidater sammenholdt med det indhold, studienævnet har givet uddannelsen, studiemiljø og ikke mindst aftagerpanelets forslag til forbedringer af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Studienævnsformanden fungerer som formand for panelet, mens dekanen godkender deres arbejde og paneldeltagerne (Dokumentationsrapport, s. 2). Universitetet redegør for anvendelsen af dialogen med aftagerpanelet med to eksempler: Udfordringerne omkring manglende integration af internationale studerende i projektgrupper og deraf følgende mangel på erfaring med relevante uddannelseskulturer inkl. PBL diskuteredes med aftagerpanelet, og på dets opfordring kørtes for første gang i efteråret 2011 forsøg med fordefinerede (og kulturelt blandede) arbejdsgrupper i forbindelse med fælles kursusundervisning. Dette er et tiltag, som udvikles løbende; i efteråret 2012 i et udvidet forsøg med pilotprojekter som del af et fælles kursus. I forbindelse med revision af KKG s studieordning blev aftagerpanelet bedt om at kommentere på relevansen af et kursus i Faglig skriftlig formidling / Academic Written Communication, som på det tidspunkt var under overvejelse. Panelets anbefalinger var entydigt positive, og som konsekvens af dets holdning og gode argumenter blev kurset og den tilhørende eksamen oprettet som selvstændigt modul (5 ECTS) i september 2011 studieordningen. Universitetet redegør desuden for, at % af de studerende skriver projekter med eksterne samarbejdspartnere. Desuden vælger 75 % af de studerende på 9. semester at tage et projektorienteret forløb i en virksomhed. Dermed får de studerende ifølge universitetet afprøvet deres teoretiske viden i praksis. (Dokumentationsrapport, s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der ikke er systematiske procedurer for opsamling af og opfølgning på denne viden hos ledelsen som en del af dialogen med aftagerne. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at aftagerpanelet ikke dækker lige så mange brancher og jobfunktioner som uddannelsens erhvervssigte. Panelet bemærker desuden, at universitetets indsats i forhold til både aftagerpanelets fremmøde og anvendelsen af aftagernes input kan forbedres. Panelet anerkender dog, at ledelsen på besøget netop tilkendegav, at panelets arbejde og sammensætning løbende evalueres, og at det er en igangværende proces at styrke anvendelsen af panelet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at institutionen i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. 11

16 Dialog med dimittender Uddannelsens formelle dialog med dimittender foregår gennem den centrale kandidatundersøgelse, som AAU s Karrierecenter forestår. Den seneste undersøgelse var i efteråret Om dimittendundersøgelsen skriver universitetet generelt: Delrapporten for Studienævnet for Tværkulturelle Studier viser, at 163 ud af 316 dimittender deltog i undersøgelsen (51,6 %), herunder 113 fra KKG. Grunden til den relativt lave svarprocent skal bl.a. findes i det forhold, at kandidatundersøgelsen alene foretages på dansk blandt danske dimittender, som kun udgør ca. 40 % af uddannelsens dimittender. Undersøgelsen giver således alene et indblik i de danske dimittenders arbejdsmæssige forhold samt vurdering af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 7) Undersøgelsen er vedlagt som bilag (Bilag 1d), og universitetet skriver overordnet om resultaterne på uddannelsesniveau, at 49 % af de adspurgte mener, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens fagområde eller ligger i direkte forlængelse af deres speciale, og 40 % mener, at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra deres universitetsstudium. 82 % af dimittenderne mener, at de i høj grad eller nogen grad generelt er godt rustede til arbejdslivet. (Dokumentationsrapport, s. 7) Universitetet redegør for anvendelsen af dimittenddialogen med to eksempler: Punkter vedrørende mangel på kompetencer i projektledelse har ført til, at KKG i efteråret 2012/foråret 2013 vil tilbyde sine studerende deltagelse i et kursus i projektledelse udbudt som fælles valgfag på Aalborg Universitet Studienævnet er opmærksom på behovet for mere og bedre information omkring karrieremuligheder, hvilket bl.a. har ført til tilbud om deltagelse i Jobstrategiprojektet for de KKG-studerende. (Dokumentationsrapport, s. 43) Dimittenderne har mulighed for at melde sig ind i alumnenetværket KandidatNet, hvor dimittenderne har mulighed for at danne netværk med hinanden og blive opdateret med viden og information fra universitetet. KKG-alumnerne er dog ifølge universitetet ikke særligt aktive i dette netværk. Universitetet har derfor spurgt en gruppe 10. semester-studerende om deres ønsker til et alumnenetværk. Deres ønsker er ifølge universitetet integreret i et forsøg på at nå de studerende gennem en gruppe på LinkedIn. Denne gruppe havde i juni medlemmer. (Dokumentationsrapport, s. 4) Panelet vurderer, at kontakten med dimittenderne i dette forum endnu ikke har givet ledelsen en viden og information om dimittenderne, der kan anvendes i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Universitetet skriver om beskæftigelsen: I besvarelsen af dokumentationspunkt anvendes dokumentation i form af UI s senest offentliggjorte beskæftigelsestal for nyuddannede ( ) samt AAU s egen Kandidatundersøgelse fra 2011 (jf. bilag 1e). I og med at der på hjemmesiden for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ikke findes beskæftigelsestal for uddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering har man i denne sammenhæng valgt at anvende AAU s egne tal og sammenholde disse med hovedtallene for Humaniora på landsplan. (Dokumentationsrapport, s. 5) Tallene for beskæftigelse fra dokumentationsrapporten ser således ud: 12

17 (Dokumentationsrapport, s. 5) Dimittendundersøgelsen dækker kun de dimittender, der har valgt at besvare kandidatundersøgelsen fra Tallene fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) dækker alle dimittender inden for Humaniora. Dermed er tallene fra dimittendundersøgelsen og tallene fra UI ikke direkte sammenlignelige. Uddannelsen er ifølge UI rubriceret i undergruppen Humaniora Småfag i oversigten over nyuddannedes beskæftigelse på UI s hjemmeside. En sammenligning af ledighedstallene for denne gruppe (på AAU og på landsplan) over for humaniora på landsplan ser således ud: År/Ledighed Humaniora Småfag på AAU** Humaniora Småfag på landsplan* Landsgennemsnittet for Humaniora % 9 % % 5 % 6 % % 11 % 10 % Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af *Gruppen Humaniora Småfag dækker over flere uddannelser end KKG-uddannelsen. **Disse tal skal læses med forbehold, da der ikke er overensstemmelse mellem det indberettede antal dimittender til denne gruppe og det antal dimittender, uddannelsen har haft. Der er dog ikke overensstemmelse mellem det indberettede antal dimittender til gruppen Humaniora Småfag for AAU og det antal dimittender, uddannelsen har haft. Begge ovenstående opgørelser for hhv. beskæftigelse og ledighed skal altså tages med forbehold. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det tilgængelige datamateriale gør det vanskeligt for panelet og universitetet at følge udviklingen i beskæftigelsen. Panelet anerkender dog, at de tilgængelige tal indikerer en ledighed, der på niveau med hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set på baggrund af ovenstående, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Som beskrevet ovenfor, mener 49 % af respondenterne, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens fagområde eller ligger i direkte forlængelse af deres speciale. 40 % mener, at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra deres universitetsstudium. (Dokumentationsrapport, s. 7) Desuden gengiver universitetet en liste over de jobfunktioner, de beskæftigede brugte nogen eller meget tid på i deres nuværende job (andel af dimittender i parentes): Administration og sekretariatsfunktioner (57 %) Strategisk kommunikation og formidling (42 %) Analyse og/eller evaluering (39 %) Markedsføring og reklame (39 %) Projektledelse (38 %) Formidling og kommunikation (tv, radio, forlag, avis etc.) (37 %) 13

18 Rådgivning/vejledning (35 %). Udviklingsopgaver (32 %) Kulturformidling (24 %) IT (projektledelse, support, udvikling, implementering mv.) (21 %) Uddannelse- og undervisningsopgaver (15 %) Ledelse og organisation (15 %). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-8 Bilag: 1a: Kommissorium for aftagerpanel 1b: Aftagerpanelet for KKG/SIS-uddannelserne 1c: Mødereferat for aftagerpanelet, d: Mødereferat for aftagerpanelet, e: Kandidatundersøgelsen 2011, Delrapport for Studienævnet for Tværkulturelle Studier 1f: Program, Jobstrategiprojekt (7. semester, KKG) 1g: Program, Jobstrategiprojekt (8. og 10. semester, KKG) 1h: Program, karrieredag 14

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet redegør overordnet for sammenhængen mellem forskningsområderne bag uddannelsen og uddannelsens fagelementer. De skriver følgende: Faglinjen Forbrug og markedskommunikation trækker primært på forskning fra forskningsgruppen Culture and Consumption Faglinjen Organisation og ledelse trækker primært på forskning fra forskningsgruppen Kulturelle Processer i Organisationer Faglinjen International migration og etniske relationer trækker primært på forskning fra Center for the Study of Migration and Diversity. Til faglinjen Internationale forhold og globale relationer bidrager især undervisere tilknyttet forskningsgrupperne Contemporary History of Democracy and Democratization, Diskurs og Samfund Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic Forskere fra enhederne Tourism Research Unit og FREIA - Center for Kønsforskning bidrager til undervisningen på forskellige faglinjer (Dokumentationsrapport, s. 9) Desuden opregner universitetet sammenhængen mellem de enkelte moduler, forskningsområderne og de enkelte forskere. Et uddrag fra denne oversigt ses nedenfor. En tilsvarende sammenligning er lavet for alle uddannelsens moduler. 15

20 (Dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver generelt om tilrettelæggelsen af uddannelsen: I praksis foregår udviklingen af KKGuddannelsen på flere niveauer. Koordinatorerne diskuterer løbende uddannelsens indhold og udformning med Studienævnet for Tværkulturelle Studier og reviderer og rekvirerer på baggrund heraf undervisning ved henvendelse til enkeltpersoner eller forskningsgrupper. Inden for de enkelte faggrupper, som i nogen grad overlapper med forskningsgrupper, udvikles forslag til nye eller reviderede kursusforløb. Uddannelsens undervisere og vejledere mødes i fællesforum to gange om året til informations- og erfaringsudveksling, faglige og fagdidaktiske diskussioner. Endelig er den enkelte underviser ansvarlig for tilrettelæggelsen af sin undervisning inden for de af studienævnet og studieordningen afstukne rammer. (Dokumentationsrapport, s. 9) Det konkrete ansvar for tilrettelæggelsen ligger hos: Lektor, Ph.d. Anette Therkelsen, Studienævnsformand for Studienævnet for Tværkulturelle Studier (CV som bilag 2a) Fagkoordinator for 7., 8. og 10. semester: Lektor, Ph.d. Robert C. Thomsen (CV som bilag 2b) Fagkoordinator for 9. semester: Adjunkt, Ph.d. Martin Bak Jørgensen (CV som bilag 2c). På baggrund af redegørelsen og de vedlagte CV er på forskere i de tilknyttede forskergrupper og de formelt ansvarlige tilrettelæggere vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio VIP/DVIP-ratioen ses nedenfor (tabellerne er fra dokumentationsrapporten, s ). Ratioen på hovedområdet på landsplan var 2,71 i 2011 (2,95 i 2010 og 2,91 i 2009). Dermed er VIP/DVIP-ratioen på uddannelsen i det senest opgjorte år mere end 25 % lavere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Universitetet forklarer den lave ratio således: Grundet et signifikant stigende studenteroptag (i 2008 optog uddannelsen 65 nye studerende, i 2010 optog man 110 nye studerende), har det været vanskeligt at følge med hvad angår ansættelse af personale på VIP-siden. Der arbejdes dog konstant på at øge VIPstudenterratioen, og der har fra ledelsens side været lydhørhed over for ønsket om flere VIP-ansatte til vare- 16

21 tagelse af undervisningen på KKG. Der er således et lektorat i migration og diversitet under besættelse med ansættelse , et lektorat i interkulturel og global markedskommunikation og nye medier under besættelse med ansættelse , et adjunktur i forbrugsstudier under besættelse med ansættelse og et adjunktur i organisation og ledelse med ansættelse i I erkendelse af vigtigheden af også i perioder med vækst at sikre den faglige kvalitet benyttes i videst mulig udstrækning VIP er som undervisere på de faste fælleskurser. (Dokumentationsrapport, s. 14) På besøget fremgik det, at to af disse stillinger er besat, og at en tredje stilling også vil blive besat snarest. Den fjerde stilling vil blive besat, når der kan træffes aftale med en egnet profil til stillingen. På besøget fremgik det også, at underviserne oplever, at ledelsen har taget højde for det stigende optag. Akkrediteringspanelet vurderer, at VIP/DVIP-ratioen er mere end 25 % under ratioen for hovedområdet på landsplan. Panelet vurderer dog også, at universitetet har redegjort for de initiativer, der er iværksat for at rettet op på forholdet. Desuden skriver universitetet, at det i videst mulig udstrækning er VIP, der anvendes på de faste fælleskurser. Panelet anerkender tiltagene og vurderer samlet set, at allerede gennemførte og planlagte nyansættelser vil bidrage til, at de studerende på kandidatuddannelsen i tilstrækkelig grad vil blive undervist af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet skriver: De studerende sikres tæt kontakt med VIP er gennem en række tiltag: Det problemorienterede projektarbejde på og 10. semester og eksamensportfolioen på 9. semesters praktik er baseret på tæt kontakt til vejleder. Sidstnævnte honoreres med 10 timer pr. studerende på 7., 8., og 9. semester og 22 timer pr. studerende på 10. semester, hvilket sikrer jævnlige møder og løbende dialog i projekt- eller specialeskrivningsperioden. (Dokumentationsrapport, s. 14) Studerende/VIP-ratioen er: (Dokumentationsrapport, s. 14) Uddannelsen har en åben-dør-politik, hvor de studerende opfordres til at kontakte undervisere og vejeledere løbende. På besøget bekræftede de studerende, at underviserne har faste træffetider, og at de altid er til at træffe på mail. De studerende oplever, at de får hurtigt svar på spørgsmål på mail. Akkrediteringspanelet vurderer, at årsværk-ratioen er høj, men at de planlagte og gennemførte nyansættelser vil ændre på dette (se afsnittet om VIP/DVIP-ratioen). Desuden oplever de studerende en tæt kontakt til underviserne, der altid var tilgængelige på mail og i deres træffetider. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en oversigt over antallet af forskningspublikationer opgjort dels for de 15 fagansvarlige på uddannelsen (Bilag 2p) og dels for de 6 forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen (Bilag 2q). Oversigten over tilrettelæggernes relevante publikationer ser således ud: 17

22 Forskningsmiljø Publikationstype Tidsskrift Uddannelsens tilrettelæggere niveau 2 Tidsskrift niveau 1 (15 VIP) Tidsskrift peer review Andet I alt Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Bilag 2p Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund og på baggrund af den samlede oversigt over forskningsmiljøernes publikationer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkeligt høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag: 2a-c: CV for uddannelsens tilrettelæggere 2d-o: CV for uddannelsens øvrige undervisere 2p: Opgørelse over forskningspublikationer KKG 2q: Opgørelse over forskningspublikationer forskningsgrupperne 18

23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering Master (MA) of Arts in Culture, Communication and Globalization Universitetet skriver i deres begrundelse for sammenhængen mellem titel og kompetenceprofil, at: Kandidatuddannelsen har fokus på samspillet og relationerne mellem kultur og kommunikation i en globaliseret verden. Et overordnet mål er, at den studerende skal opnå viden om globaliseringsprocesser og udvikle kommunikations-, kultur- og samfundsanalytiske kompetencer og færdigheder på højt niveau, således at hun/han kan bestride akademiske arbejdsfunktioner inden for et bredt spektrum af private og offentlige organisationer, institutioner og virksomheder. (Dokumentationsrapport, s. 16) De skriver videre om erhvervssigtet: KKG-kandidater skal således kunne varetage internationale og interkulturelle kommunikations-, informations-, analyse- og udredningsopgaver; bidrage aktivt til organisationers internationalisering ved at støtte og initiere internationale samarbejdsrelationer (markedsmæssigt, politisk, samfundsmæssigt og kulturelt); samt analysere og evaluere udviklingstendenser i det omgivende samfund, nationalt og globalt. (Dokumentationsrapport, s. 16) Panelet bemærker, at det for kommende studerende og aftagere kan være vanskeligt at kende til uddannelsens faglige profil på baggrund af titlen, da begreberne kultur, kommunikation og globalisering kan opfattes bredere, end uddannelsens indhold understøtter. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen og på baggrund af studieordningen og drøftelserne med ledelse, undervisere og studerende på besøget, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i en tabel på side i dokumentationsrapporten stillet uddannelsens kompetenceprofil op over for typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Af denne tabel fremgår det, at kompetenceprofilens beskrivelser er sammenfaldende med typebeskrivelsen for kandidatuddannelser. Panelet bemærker kritisk, at kompetenceprofilen sammenholdt med titlens bredde gør, at det kan være vanskeligt at kende til uddannelsens reelle indhold på baggrund af titel og kompetenceprofil samt læringsmål (jf. kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 19

24 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning 20

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til kandidatuddannelsen KKG er en gennemført bacheloruddannelse inden for relevante humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet giver adgang til optag: sprog og internationale studier dansk plus tilvalgsfag engelsk plus tilvalgsfag tysk plus tilvalgsfag international virksomhedskommunikation (fransk, engelsk, spansk, tysk) historie plus tilvalgsfag humanistisk informatik samfundsfag plus tilvalgsfag politik og administration sociologi Desuden optages kandidater fra øvrige danske universiteter med bacheloruddannelserne antropologi og etnografi engelsk og organisationskommunikation international virksomhedskommunikation: sproglig og kulturel formidling. (Dokumentationsrapport, s. 19) Universitetet skriver om adgangsgrundlaget og de studerendes niveau, at tilrettelæggelsen af uddannelsen er baseret på indgangsniveauet fra de studerendes adgangsgivende bacheloruddannelse, idet der bygges videre på kompetencer inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metode, kulturforståelse og/eller samfundsanalyse. (Dokumentationsrapport, s. 19) Universitetet skriver dog også, at 40 % af KKG-uddannelsens studenteroptag udgøres af udenlandske studerende, og % er fra andre danske universiteter. De skriver: Koordinatorer og undervisere er meget bevidste om forskelligheden af baggrunde, hvorfor der tilstræbes differentieret undervisning og projektvejledning, særligt på uddannelsens første semester (7. semester). Dette sker bl.a. i form af gruppearbejdsforløb som del af undervisningen, hvor sværhedsgrader kan varieres, samt ved udbud af kurser i Problembaseret læring (PBL) og projektskrivning, Interkulturel kommunikation, Samfund, politik og internationalisering og Policy-analyse. (Dokumentationsrapport, s. 19) Universitetet tilføjer desuden, at alle studerende, uanset erfaring med PBL, bedømmes på samme grundlag. De skriver desuden, at på uddannelsens efterfølgende semestre skærpes kravene til teoretisk og metodologisk indsigt, samt i evnen til at omsætte sådan indsigt i kritisk reflekterende analyse. (Dokumentationsrapport, s ) På besøget blev det bekræftet, at både undervisere, ledelse og de studerende var opmærksomme på de potentielle problemer i den heterogene studentergruppe. Underviserne understøtter og opfordrer til at lave grupper, der blander både nationaliteter og forskellige uddannelsesbaggrunde. Underviserne og de studerende på mø- 21

26 det gav udtryk for, at de blandede projektgrupper og PBL-modellen var en mulighed for at få en praktisk erfaring med de interkulturelle aspekter, der er en del af uddannelsen. Panelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetets overordnede beskrivelse af progressionen er som følger: På uddannelsens 7. semester giver uddannelsen de studerende en basisforståelse for globalisering og multikulturelle relationer. På 8. semester sættes denne basisforståelse ind i en kommunikativ kontekst og i en kontekst, hvor teorierne sættes i en mere praktisk kontekst. De praktiske aspekter videreføres på 9. semester for de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb, mens de studerende, der tager et studieophold på et andet universitet, får udvidet deres teoretiske perspektiver i en progression i bredden. Kurser på andre universiteter skal altid godkendes af studienævnet. (Dokumentationsrapport, s. 21) Panelet vurderer, at den overordnede progression er beskrevet. Panelet vurderer dog også, at en mere detaljeret beskrivelse af dele af uddannelsens indhold ikke fremgår af studieordningen. Dette skyldes, at læringsmålene for de to store projektenheder på 7. og 8. ikke konkretiserer det reelle kursusindhold i projektenhederne og at indholdet ikke fremgår andre steder i studieordningen. Indholdet i projektenhederne udsendes i stedet via uddannelsens kommunikationsportal (Moodle) forud for hvert semester, og udskiftningen af kurser fra år til år er begrænset. De to projektenheder på 7. og 8. semester har fire linjer: Forbrug og markedskommunikation: Forbrugsstudier og markedskommunikation, med særligt fokus på interkulturelle kommunikations- og kulturstudier Organisation og ledelse: Organisationskultur og ledelse, med særligt fokus på interkulturel forståelse og multikulturel ledelse Internationale forhold og globale relationer: Internationale forhold, med særligt fokus på globale politiske, økonomiske, sociale og kulturelle relationer og tendenser International migration og etniske relationer: International migration, med særligt fokus på problemstillinger om migrationsbevægelser, integrationspolitikker og etniske relationer (Studieordning, s. 5) I projektmodulet på både 7. og 8. semester arbejder de studerende med en konkret problemstilling på basis af teori og emner introduceret på et eller flere af 4 kurser: 2 fælleskurser (for alle faglinjer) og 2 specifikke faglinje-kurser. Disse fælleskurser og faglinjespecifikke kurser er ikke beskrevet nærmere i studieordningen, men fremgår af uddannelsens kommunikationsportal Moodle. (Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2012) Nedenfor gengives læringsmålene for projektenhederne på 7. og 8. semester: Projektenhed: Globale processer 20 ECTS-point (7. semester) Viden om og forståelse af globaliseringsteorier og globale processer, baseret på højeste internationale forskning inden for området relevante kulturelle, samfundsmæssige, politiske og økonomiske udviklinger refleksion på et videnskabeligt grundlag over udvalgte kultur- og kommunikationsteorier. Færdigheder i at identificere videnskabelige internationale og interkulturelle problemstillinger i forhold til modulets områder at vurdere og vælge blandt globaliseringsteorier, metoder og redskaber og på baggrund heraf argumentere for sine valg samt opstille relevante analyse- og løsningsmodeller. kritisk analyse, diskussion og formidling af viden om globale processer. 22

27 på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over udvalgte globaliseringsteorier og globale processer Kompetencer til afgrænsning og analyse af komplekse internationale og/eller interkulturelle problemstillinger på en kreativ, selvstændig og metodologisk velfunderet måde at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde om globale processer inden for det valgte område selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Studieordning, 9, s ) Projektenhed: Kulturelle og kommunikative aspekter af globale processer 20 ECTS-point (8. semester) Viden om og forståelse af kulturelle og kommunikative aspekter af globale processer, baseret på højeste internationale forskning inden for området kulturelle, samfundsmæssige, politiske og økonomiske udviklinger, som er relevante i forhold til kulturelle og kommunikative processer teoretisk viden om kommunikation mellem kulturer samt sociale identitetsdannelsesprocesser i den globale verden refleksion på et videnskabeligt grundlag over udvalgte kultur- og kommunikationsteorier. Færdigheder i at identificere videnskabelige internationale og interkulturelle problemstillinger i forhold til modulets område: kulturelle og kommunikative processer. at vurdere og vælge blandt kultur- og kommunikationsteorier, metoder og redskaber og på baggrund heraf argumentere for sine valg samt opstille relevante analysemodeller kritisk analyse, diskussion og formidling af viden om kulturelle og kommunikative aspekter af globale processer. Kompetencer til at afgrænse og analysere komplekse internationale og/eller interkulturelle kommunikative processer, på en kreativ, selvstændig og metodologisk velfunderet måde at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde om kulturelle og kommunikative aspekter af globale processer inden for det valgte område selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Studieordning, 11, s ) Undervisningen og projektskrivningen inden for de fire linjer skal altså foregå inden for rammerne af disse læringsmål. Panelet vurderer, at læringsmålene for de to store projektenheder på 7. og 8. semester er beskrevet på et overordnet niveau, der ikke differentierer mellem de fire linjer. Studieordningen beskriver ligeledes ikke, hvilket indhold fælleskurserne og de faglinjespecifikke kurser har. Dermed er det ikke ud fra studieordningen muligt for den studerende at kende til projektenhedernes reelle indhold ud fra studieordningen. Universitetet har i supplerende dokumentation (modtaget 28. november 2012) dog redegjort for, hvordan indholdet i de to store projektenheder tilrettelægges i praksis inden for rammerne af studieordningen og hvordan de studerende får viden om indholdet i kurser og projektenheder. Kurserne fastlægges efter følgende procedure: Først godkender studiekoordinator, at det enkelte kursus er i overensstemmelse med studieordningens modulbeskrivelse og for de fagspecifikke kurser den relevante faglinjebeskrivelse. Dernæst godkender studienævnet semesterplanen for det givne semester, herunder de enkelte kurser. (Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2012, s. 2) Af den supplerende dokumentation fremgår det desuden, at der har været næsten det samme kursusudbud i årene

28 Projektskrivningen foregår inden for følgende rammer: Koordinator godkender det valgte projektemne (ved tildeling af vejleder) i henhold til studieordningen og den relevante faglinjebeskrivelse. Vejlederen sikrer løbende faglig relevans af projektet i tvivlstilfælde i samråd med koordinator. Vejledere og koordinatorer diskuterer jævnligt retningslinjer for projektrelevans på underviser/vejleder-møder, som afholdes mindst en gang per semester. (Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2012, s. 2) Panelet bemærker, at uddannelsens progression afhænger af, at den enkelte vejleder i de to store projektenheder har fokus på at tænke den faglige vejledning ind i uddannelsens samlede progression. De studerende får viden om kurserne gennem kommunikationsportalen Moodle, der også giver de studerende viden om kursusplan- og tider, pensum og undervisere på de enkelte kursusgange. Universitetet har vedlagt et eksempel på sådan en plan i Moodle (Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2012). Detaljeret information om et semesters kurser (bl. a. kursusbeskrivelser, læringsmål, undervisningsform) er tilgængelige for de studerende 2-3 uger før semesterstart. Hele 7. og 8. semester introduceres for de studerende på semesterintroduktionsmøder af 1-2 times varighed (Høringssvar, s. 2) De studerende oplever, at undervisernes og vejledernes stærke engagement og interesse i deres forskningsområder spillede en stor rolle i progressionen og projektarbejdet. De oplever, at uddannelsen, ikke mindst gennem det projektorienterede forløb, havde en stærk kontakt til erhvervslivet, hvilket medvirkede til, at de studerende fik viden om, hvordan teorierne kunne anvendes i praksis i erhvervslivet. De studerende gav på besøget også udtryk for, at de bliver introduceret til mange teorier og emner på et semester, og at dette bidrager til, at de lærer at vurdere teorierne og perspektiverne kritisk og reflekteret. De oplever også, at de selv har mulighed for at forme deres eget specialiseringsforløb efter interesser, men at der var flere eksempler på, at vejlederne og underviserne havde bedt de studerende om at indsnævre og omformulere problemstillinger, så de passede med modulets og uddannelsens fokus. Panelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen fungerer i praksis gennem en række procedurer for tilrettelæggelse af det enkelte semester og projektvejledernes understøttelse af progressionen. Panelet vurderer dog også, at progressionen ikke er klart og tydeligt beskrevet i studieordningen, idet det reelle indhold på de to store projektenheder på 7. og 8. semester ikke er fastlagt gennem uddannelsens læringsmål, der er beskrevet på et overordnet niveau. Universiteter skriver dog til dette, at: Fakultet og studienævn vil på baggrund af akkrediteringspanelets samlede vurdering tage initiativ til, at kritikpunkterne vedr. 7. og 8. semesters projektenheder bearbejdes i en kommende studieordningsrevision. (Høringssvar, s. 1) Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der i praksis er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i en tabel. Denne tabel dækker alle kompetencemål og læringsmål. Nedenfor gengives et uddrag af tabellen: 24

29 (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Panelet bemærker dog kritisk, at det konkrete indhold af projektenhederne på 7. og 8. semester ikke er sikret i studieordningen, men fastlægges gennem andre procedurer (jf. afsnittet Faglig progression fra første til sidste semester). Frafald Frafaldet på uddannelsen opgøres i en tabel: (Dokumentationsrapport, s. 28) 25