Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark

Transkript

1 Dansk Byggeri Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark Analyserapport 125

2 Dansk Byggeri Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark Analyserapport 125 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 125 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CBR Hanne Strøh Sabroe HAS

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé/konklusion 2 2 Baggrund og formål 4 3 Metode 5 31 Dataindsamling 5 32 Kategorisering af kommuner 6 33 Dataanalyse 6 34 Forudsætning 7 35 Forankring af it-baserede vedligeholdssystemer 8 36 Omfang af vedligehold 8 4 Analyseresultat 9 41 Samlet vedligeholdsbehov 9 42 Procentvisfordeling af arealer, vedligeholdsbehov og vedligeholdsbudgetter på anvendelsesområder: 1 43 Samlet analyseopgørelse Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem 2 47 Idrætsbygninger Administrationsbygninger Kulturelle bygninger Øvrige bygninger 27 5 Nøgletal Hele landet 28 6 Ordforklaring 31 Bilag 1 Cases for Gladsaxe og Odense Kommuner

4 2 1 Resumé/konklusion Denne analyse er udarbejdet af COWI for Dansk Byggeri Analysen er foretaget i september 25 og har omfattet i alt 12 kommuner, der størrelsesmæssigt og geografisk opfylder et repræsentativt udsnit af de danske kommuner Kommunernes deltagelse er anonym Saml vedligehbehov Samlet budget (25 niveau) Samlet efterslæb 26 4,119 mia kr 2,279 mia kr 1,84 mia kr Kommunerne er blevet spurgt om deres vedligeholdsbudget i 25 og vedligeholdsbehov for perioden fordelt på folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem, idrætsbygninger, administrationsbygninger, kulturelle bygninger samt øvrige bygninger Vedligeholdsbudgetterne indeholder ikke anlægsbudgetter Et par af kommunerne havde kun lagt planer frem til 29, hvorfor analyserapporten afgrænses inden for tidsperioden Saml vedligehbehov Samlet budget (25 niveau) Samlet efterslæb se s 1 mio kr Hele landet: Skønnet vedligeholdsbehov Udviklingen i vedligeholdsefterslæbet ved uændret budgetniveau (25) se s efterslæb ,554 mia kr 9,143 mia kr 3,411 mia kr efterslæb Behov Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Behov Budget Budgetniveau 25 Ef terslæb På baggrund af de indsamlede data fra de 12 udsnitkommuner, samt BBRoplysninger fra Danmarks Statistik, udregnes et estimeret vedligeholdsbehov og - efterslæb på nationalt niveau Fra 26 og frem til 29 er der registreret et vedligeholdsbehov der ligger væsentligt over det budgetniveau som vi kender fra 25 Dette kan tages som udtryk for at kommunerne i gennem en del år har skubbet et økonomisk efterslæb foran sig, som derved ophobes i det første år (26) Den del af vedligeholdsbehovet i 26, der ikke er afsat midler til at udføre, vil blive udskudt (efterslæb) til 27, se s 15 Hvis budgetterne til vedligehold ikke øges, men holdes på det nuværende niveau (25), vil efterslæbet stige yderligere fra 1,8 mia kr til ca 3,4 mia kr inden udgangen af 29 Det er en stigning på 29 kr/m 2 om året eller over 85 mio kr om året I dette beløb er der ikke indregnet omkostninger til udbedring af følgeskader der måtte opstå som konsekvens af manglende vedligehold De oplyste beløb er udtryk for et øjebliksbillede af vedligeholdet og tilstanden, som den er i dag Analysen viser at kommunerne generelt afsætter for få penge til vedligehold af de danske folkeskoler Folkeskolerne udgør 41 % af kommunernes samlede bygningsareal, men det er kun 34 % af vedligeholdsbudgettet der anvendes på folkeskolerne Dette kan være forklaringen på at efterslæbet mere end fordobles på kun 4 år fra 842 mio kr til 1682 mio kr På skolerne er der i forvejen et kolos se s 16

5 3 salt stort, dagligt slid på bygningerne, og hvis ikke der sker en forøgelse af midlerne til vedligehold, vil de forfalde yderligere i de kommende år Den "besparelse", eller manglende bevilling til vedligehold, er et dyrt bekendtskab for kommunerne når forfaldet kræver en genopretning Helt anderledes ser det ud på daginstitutionernes bygninger Her har der i gennem en længere årrække netop været meget fokus på vedligehold, hvilket har betydet at tilstanden generelt ser meget fornuftig ud Analysen viser, at efterslæbet på dette område vil være elimineret i 27 Daginstitutionerne udgør 8 % af det kommunale bygningsareal og budgetterne til vedligehold af de samme bygninger udgør 12 % Det vil sige at det i 27 vil lykkes kommunerne at indhente det vedligeholdsmæssige efterslæb på daginstitutionerne Smuldrende eternittag Nedbrudt tagpap Råd i vindue Vandskadet loft Nedslidt gymnastiksalsgulv Nedslidt cirkulationspumpe

6 4 2 Baggrund og formål De kommunale ejendomme repræsenterer store værdier, og det er derfor af stor betydning for kommunerne at sikre disse bygningers anvendelighed og værdi Hvis der ikke afsættes tilstrækkelige midler til vedligehold af disse værdier, vil efterslæbet stige, følgeskader vokse, værdien falde og utilfredsheden fra de daglige brugere/beboere vil vokse Nogle kommuner har planlægningsværktøjer som giver dem mulighed for at registrere bygningernes tilstand, planlægge vedligeholdet flere år frem i tiden og udføre vedligeholdet i en prioriteret rækkefølge Andre kommuner planlægger kortsigtet og uden vedligeholdssystemer Ved systematisk og prioriteret vedligehold opnås bedre overblik, og eventuelle skader kan ved rettidig indsats minimeres, hvorefter større og mere bekostelige genopretnings- og udskiftningsarbejder kan undgås Formålet med analysen er at dokumentere det egentlige efterslæb i 1-15 udvalgte kommuner og sandsynliggøre hvor stort et efterslæb der kan forventes at være i hele landet Formålet med analysen er også at sandsynliggøre hvor stort et vedligeholdsmæssigt efterslæb der gemmer sig inden for de kommunale bygninger Formålet er ligeledes at afdække om der er forskel på efterslæbet inden for de forskellige forvaltningsområder såsom skoler, daginstitutioner, plejehjem, idrætsbygninger, administrationsbygninger og kulturelle bygninger Analysen viser fordelene ved vedligehold og konsekvensen ved udskydelse af vedligehold og fordyrende følgeskader Analysen tager udgangspunkt i at de kommunale ejendomme vedligeholdes på middel niveau

7 5 3 Metode Analysen er dels en kvantitativ analyse, baseret på indhentning af data fra Danmarks Statistik og fra spørgeskemaundersøgelse til kommuner, og dels en kvalitativ analyse baseret på interviews 31 Dataindsamling Der er udsendt spørgeskema til 18 kommuner og modtaget besvarelser fra 12 kommuner Kendetegnende for de adspurgte kommuner er at de har et it-baseret vedligeholdssystem 6 af de 18 kommuner har ikke kunnet besvare spørgsmålene, enten pga at vedligeholdet i udstrakt grad er decentraliseret, eller også var den ansvarlige forhindret i at svare inden for den relativt korte tidsfrist Det fremsendte spørgeskema: Arealer og budget Bruttoetage i m 2 Budget 25 i 1 kr Kommunens samlede bruttoetageareal Heraf udgør folkeskoler daginstitutioner idrætsbygninger administrationsbygninger kulturelle bygninger plejehjem og ældreinstitutioner øvrige

8 6 Vedligeholdsbehov Kommunens samlede vedligeholdsbehov Heraf udgør folkeskoler daginstitutioner idrætsbygninger administrationsbygninger kulturelle bygninger plejehjem og ældreinst øvrige 32 Kategorisering af kommuner Besvarelserne fra de 12 kommuner, fordeler sig på følgende indbyggerantal: > 15 Indbyggertal < 15 < 45 > 45 i alt Kommuner Af de manglende besvarelser er der 3 kommuner med et indbyggerantal på < 15 og 3 på mellem 15 og 45 indbyggere Den geografiske fordeling af de kommuner, der har besvaret, fordeler sig på følgende måde: Geografi Sjælland/Lolland/Falster Fyn Jylland I alt Kommuner Af de manglende besvarelser er der 2 fra Sjælland/Lolland/Falster, 2 fra Fyn og 2 fra Jylland 33 Dataanalyse Mens behovet for vedligeholdelse af kommunale bygninger i de fleste tilfælde kan opgøres for en 1-årig periode, er det de færreste kommuner der har budgetter for mere end 1 år, da budgetlægningen og godkendelsen er en del af de årlige politiske forhandlinger Resultaterne vil derfor i et vist omfang afspejle den variation der er for det angivne budgetår, men denne usikkerhed er svær at eliminere

9 7 Som nævnt baseres opgørelsen i de fleste tilfælde på budgetter for 25 og i enkelte tilfælde frem til 29 Man bør i den forbindelse være opmærksom på at nogle kommuner, specielt sammenlægningskommunerne, i disse år kan have sat ekstra midler af til vedligehold og forbedringer af bygningsmassen, forud for kommunesammenlægningerne 1 januar 27 På denne baggrund opgøres disse kommuners efterslæb mht vedligehold af kommunale bygninger På basis af resultaterne fra de 12 udsnitkommuner udregnes et efterslæb på nationalt niveau Da nogle kommuner udelukkende vurderer behov for 5-årige perioder (25-9), omfatter opgørelsen på nationalt niveau perioden til og med 29 En enkelt kommune har et budget frem til 29, der svarer til det registrerede vedligeholdsbehov Det betyder at der er lidt variationer i budgetterne for de enkelte år inden for perioden 26-29, også på nationalt niveau Der er spurgt til kommunernes bruttoetageareal, det areal som de har vedligeholdsforpligtelsen på Denne opgørelse rummer naturligvis en usikkerhedsfaktor på arealopgørelsen i og med at der oftest er taget udgangspunkt i BBRarealopgørelsen, samt at der kan være kommuner der lejer sig ind i ikke kommunale ejendomme Der er blevet spurgt til budgettet for 25 og dette er taget som udgangspunkt for at fastlægge budgetniveauet for de efterfølgende år (26-29) Der er dog foretaget korrektion hvor kommunen har oplyst andet 34 Forudsætning De 12 kommuner har alle et it-vedligeholdssystem, hvilket betyder at de i højere grad end andre kommuner uden it-baseret vedligeholdssystem, er i stand til at gennemføre planlagt, systematisk vedligehold og udføre vedligehold i prioriteret rækkefølge Det kan derfor ikke udelukkes at disse kommuners ejendomme kan være i bedre stand, end kommuner der ikke anvender systematisk vedligehold Der er i rapporten anvendt normtal fra V&S-prisbogen for planlagt vedligehold af udvendig bygning, indvendig bygning og installationer Beløbene er i indeks jan 25 V&S Byggedata indsamler og bearbejder tekniske og økonomiske informationer og formidler viden til den danske bygge- og anlægssektor V&Sprisbøger anvendes bla til udregning af renoverings- og driftsudgifter på forskellige typer/anvendelser af ejendomme V&S-prisbogen indeholder normtal i kr/m 2 for vedligeholdsudgifter på høj, middel og lav stand til bla folkeskoler, børneinstitutioner, ældreinstitutioner, idrætshaller, administrationsbygninger og museer Der er i opgørelsen ikke skelet til afhjælpende-, forebyggende- og oprettende vedligehold, ligesom der ikke er spurgt til anlægssager (nybygning, tilbygning, ombygning), selvom disse kan indeholde en andel af vedligeholdsopgaver Der er ligeledes ikke gået i detaljer omkring lejede eller udlejede arealer, hvor vedligeholdsforpligtelsen afviger fra det ejede og benyttede

10 8 I undersøgelsen indgår to hovedstadskommuner Københavns Kommune og Københavns Idrætsanlæg er ikke en del af de adspurgte kommuner Deres bygningsareal indgår i den nationale opgørelse De udvalgte kommuner repræsenterer 1 % af det samlede danske bygningsareal på kommunalt ejede ejendomme 35 Forankring af it-baserede vedligeholdssystemer Alle 12 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har et it-baseret vedligeholdssystem til at håndtere planlagt vedligehold, men det er ikke alle kommunerne der udnytter systemerne fuldt ud Spørgeskemaet omfattede vedligeholdsbehov, budget og areal fordelt på 7 forskellige anvendelseskategorier af bygninger Der er nogle få kommuner der ikke har kunnet oplyse vedligeholdsbehov, budget og areal med denne fordeling, men til gengæld oplyst det samlede behov, samlede budget og det samlede areal Ud af de 12 udvalgte kommuner, arbejder 1 kommuner med systematisk vedligehold og 2 med vedligehold der i højere grad beror på skønnet vedligeholdsbehov 9 af de udvalgte kommuner arbejder med 1-års planer 2 kommuner arbejder med 5-års planer og 1 kommune med 1-års plan, men har en opgørelse over det samlede efterslæb En kommune har oplyst at budgettet til vedligehold svarer til det registrerede vedligeholdsbehov Det vil sige at budgettet er variabelt for perioden 26-9 Denne kommune har ikke et registreret efterslæb 36 Omfang af vedligehold De udvalgte kommuner er blevet spurgt om vedligeholdsbehovet for perioden 25 til 214 på skoler, daginstitutioner, plejehjem, idrætsbygninger, administrationsbygninger, kulturelle bygninger og øvrige bygninger Når der er spurgt til vedligeholdsbehov, dækker det over de forventelige udgifter kommunen har til at vedligeholde bygningerne på middelstands niveau Der er ikke spurgt til nybygning og tilbygningsopgaver, da disse opgaver er anlægsopgaver Indeholdt er afhjælpende vedligehold (reparationer), forebyggende vedligehold og oprettende vedligehold (feks renoveringer)

11 9 4 Analyseresultat Analyseresultatet viser hvorledes vedligeholdsbehovet fordeler sig over de kommende 4 år Opgørelsen sammenholdes med det budget de 12 kommuner har oplyst til vedligehold, jf afsnit 33 Analysen viser tillige den procentvise fordeling af både arealer, vedligeholdsbehov og budgetter fordelt på anvendelsesområder, således at anvendelsesområderne kan sammenlignes procentuelt Afsnit 41 viser det samlede vedligeholdsbehov for alle kommunale bygninger fordelt på årene og sammenholder dette behov med budgetniveauet for 25 Afsnit 42 med underafsnit viser den procentvise fordeling af arealer, vedligeholdsbehov og budgetter fordelt på de 7 anvendelsesområder Afsnit 43 viser opgørelsen over budgetfordelingen på anvendelsesområder, samt summen af det vedligeholdsmæssige efterslæb for perioden 26-9 Efterslæbet er defineret som forskellen mellem budget og behov Afsnittet sluttes af med en opgørelse over hvor meget budgettet bør hæves, hvis efterslæbet skal afvikles inden for den 4-årige periode Afsnit 44 til 41 behandler hvert enkelt anvendelsesområde for sig med estimeret opgørelse over vedligeholdsbehovet sammenholdt med det afsatte budget, samt en opgørelse der viser udviklingen i efterslæbet, hvis vedligeholdsbehovet fastholdes på det nuværende niveau For de områder hvor efterslæbet er stigende er angivet en beregning for hvor meget budgettet bør hæves hvis efterslæbet skal afvikles over de kommende 4 år 41 Samlet vedligeholdsbehov 26 Det samlede registrerede vedligeholdsbehov løber i 26 op i over ca 4,119 mia kr, hvilket er ca 1,84 mia kr mere end det forventede budgetniveau for 26 på ca 2279 mia kr til vedligehold af de kommunale ejendomme Budgetterne for vedligehold af kommunale ejendomme i 26 er ikke vedtaget endnu Der er

12 1 derfor taget udgangspunkt i det kendte budgetniveau for 25, dog korrigeret i nogle enkelte kommuner, der har oplyst om fremtidige budgetter til vedligehold 26-9 Resultatet af analysen viser at der er i perioden er et samlet vedligeholdsbehov på ca 12,554 mia kr, mens de samlede budgetter i samme periode udgør ca 9,143 mia kr Samlet set over denne periode udgør det vedligeholdsmæssige efterslæb ca 3,411 mia kr Det skal understreges at vedligeholdsbehovet er opgjort som et "øjebliksbillede" af den tilstand der kendes på besigtigelsestidspunktet Dvs at der ikke er indregnet omkostninger til udbedring af følgeskader, der måtte opstå efterfølgende som konsekvens af at der ikke har været afsat tilstrækkelige midler til at vedligeholde de kommunale bygninger for Ligeledes er der heller ikke indbygget en forværringsfaktor for udskydelse af vedligehold Hele landet: Skønnet vedligeholdsbehov Behov Budgetniveau Procentvisfordeling af arealer, vedligeholdsbehov og vedligeholdsbudgetter på anvendelsesområder: I nedenstående 3 afsnit ( ) sammenlignes den procentuelle fordeling af anvendelsesområderne på arealer vedligeholdsbehov (gennemsnit over 4 år ) budgetter Sammenligningerne viser bla at folkeskolerne udgør det største bygningsareal med 41 % af kommunernes samlede bygningsareal og det største vedligeholdsbehov med 4 %, men budgetterne til vedligehold udgør kun 32 % Til sammenligning udgør daginstitutionernes samlede bygningsareal 8 % og vedligeholdsbehovet ligeledes 8 %, mens budgetterne udgør 12 % af det samlede kommunale budget til vedligehold af alle kommunalt ejede bygninger

13 11 For øvrige bygninger, der overvejende omfatter beboelsesejendomme, udgør det samlede bygningsareal 24 % og vedligeholdsbehovet 25 %, mens budgettet udgør 31 % 421 Fordeling af arealer på anvendelsesområder: Kommunernes samlede bygningsareal er på ca 29,6 mio m 2 Folkeskolernes areal udgør ca 41 % af det samlede kommunale bygningsareal, efterfulgt af øvrige bygninger (overvejende beboelse, vand- og varmeværker, garageanlæg ol) med 24 % Administrationsbygninger (rådhuse) udgør 1 % og daginstitutioner 8 % Idrætsbygninger, plejehjem og kulturelle bygninger (biblioteker ol) udgør hhv 7 %, 6 % og 4 % af det samlede bygningsareal Den procentvise fordeling af det samlede bygningsareal viser at folkeskolerne udgør det største areal Hele landet: Procentvis fordeling af areal pr område Øvrige 24% Kulturelle bygninger 4% Administration 1% Folkeskoler 41% Idrætsbygninger 7% Plejehjem 6% Daginstitutioner 8%

14 Fordeling af vedligeholdsbehov: Summen af vedligeholdsbehovet over 4 år fordeler sig med 4 % på folkeskolerne som det største, 25 % på øvrige bygninger (overvejende beboelsesejendomme), 1 % på administrationsejendomme (overvejende rådhuse), 8 % på daginstitutioner og plejehjem og på idrætsbygninger og kulturelle bygninger (overvejende biblioteker), hhv 5 % og 4 % Den procentvise fordeling af det registrerede vedligeholdsbehov er klart størst for folkeskoleområdet Hele landet: Procentvis fordeling af vedligeholdsbehovet (26-9) Øvrige 25% Folkeskoler 4% Kulturelle bygninger 4% Administration 1% Idrætsbygninger 5% Plejehjem 8% Daginstitutioner 8%

15 Fordeling af budgetter: Den procentvise fordeling af budgetter til vedligehold viser at folkeskolernes budget udgør 32 % efterfulgt af øvrige bygninger (beboelsesejendomme, vand- og varmeværker, garageanlæg ol) med 31 % Daginstitutioner udgør 12 % og administrationsbygninger (rådhuse) 9 % Plejehjem, idrætsbygninger og kulturelle bygninger (biblioteker ol) udgør hhv 7 %, 6 % og 3 % af budgettet Den procentvise fordeling af budgetterne til vedligehold er størst for folkeskoleområdet Hele landet: Procentvis fordeling af budgetniveau 25 Øvrige 31% Folkeskoler 32% Kulturelle bygninger 3% Administration 9% Idrætsbygninger 6% Plejehjem 7% Daginstitutioner 12%

16 14 43 Samlet analyseopgørelse På baggrund af oplysningerne fra de 12 udsnitkommuner er der i dette afsnit estimeret en samlet opgørelse på landsplan inden for de enkelte anvendelsesområder (skoler, daginstitutioner, plejehjem osv) Folkeskolerne udgør det største samlede areal inden for kommunerne Det er også folkeskolerne der har det største vedligeholdsmæssige efterslæb med ca 1,6 mia kr på de 4 år På skolerne vil efterslæbet vokse, fordi budgettet ikke modsvarer vedligeholdsbehovet For daginstitutionsområdet viser analysen at det generelle efterslæb vil være elimineret i 27 Der har igennem en længere årrække været meget fokus på vedligeholdet af bygningerne på daginstitutionsområdet, hvilket har slået igennem med at der fra 27 i store træk ikke findes et generelt efterslæb på området Årlig budgetfordeling på anvendelsesområder (25 niveau) Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Budgetterne fordeler sig med ca 87 mio kr til folkeskolerne, efterfulgt af ca 812 mio kr til øvrige bygninger (beboelse, vand- og varmeværker, garageanlæg mv) Daginstitutioners budget udgør ca 36 mio kr og administrationsbygninger (rådhuse) udgør ca 237 mio kr For plejehjem, idrætsbygninger og kulturelle bygninger udgør budgetterne hhv ca 181 mio kr, 153 mio kr og 88 mio kr

17 15 Efterslæb på anvendelsesområder (sum 26-9) Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Summen af efterslæbet for perioden 26-9, viser at tyngden i efterslæbet klart er størst på folkeskoleområdet med ca 1,6 mia kr, efterfulgt af plejehjem med ca 31 mio kr og administration med ca 22 mio kr For daginstitutioner og øvrige bygninger er efterslæbet elimineret, hvis budgetniveauet for 25 videreføres over de kommende 4 år Da det ikke er alle af de adspurgte kommuner der har kunnet oplyse behov, budget og areal på anvendelsesområder, omfatter denne opgørelse besvarelser fra 1 af de 12 kommuner Opgørelsen skal derfor betragtes som en forholdsmæssig indbyrdes fordeling på anvendelsesområderne Udviklingen i efterslæbet ved uændret budgetniveau efterslæb 3 mio kr 25 2 Behov Budgetniveau Hvis budgetniveauet i 25 fastholdes vil vedligeholdsbehovet vokse for hver gang efterslæbet overføres til det efterfølgende år I 29 vil det samlede vedligeholdsbehov være steget til ca 5,7 mia kr

18 16 Efterslæbet, der er forskellen mellem behov og budget, vil fortsætte med at stige fra ca 1,8 mia kr i 26 til 3,4 mia kr i 29 Heri er der ikke taget højde for fordyrende følgeskader, der kan opstå som konsekvens af udskydelse af vedligehold i ét eller flere år Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Ef terslæb Hvis efterslæbet skal afvikles inden for de kommende 4 år, kræver det at budgetniveauet hæves med ca 86 mio kr om året, fra ca 2,2 mia kr til ca 3,1 mia kr Afvikling af efterslæb frem mod Budget Ef terslæb Dette vil betyde at der fra 21 og fremefter i højere grad vil kunne gennemføres forebyggende vedligehold, dvs vedligehold inden der sker fordyrende følgeskader Denne form for vedligehold vil generelt forlænge bygningsdelenes levetid og opretholde en god tilstand gennem levetiden

19 17 44 Folkeskoler Folkeskoler: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På folkeskolerne er der et meget stort vedligeholdsbehov i 26 på ca 1,7 mia kr Behovet er størst i 26 og faldende frem mod 29 Dette kan tages som udtryk for at kommunerne i gennem en del år har skubbet et efterslæb foran sig, som derved ophobes i det første år (26) Folkeskoler: Udviklingen i efterslæbet ved uændret budgetniveau (25) Hvis budgettet på folkeskoleområdet fastholdes på det nuværende niveau, vil efterslæbet fortsætte med at stige fra ca 84 mio kr til 1,68 mia kr, altså en fordobling på 4 år Dette vil tilmed medføre øgede udgifter til udbedring af følgeskader eller til udskiftning af bygningsdele, som rettelig kunne være undgået,

20 18 hvis der havde været tilstrækkelige midler til forebyggende vedligehold Disse ekstraomkostninger, som ikke kendes i dag, men som opstår om 1, 2 eller 3 år, er ikke indeholdt i denne opgørelse Folkeskoler: Afvikling af efterslæb Budget Ef terslæb Hvis efterslæbet på skoleområdet skal afvikles over de kommende 4 år, bør budgettet hæves med 42 mio kr fra ca 88 mio kr til ca 1,3 mia kr om året

21 19 45 Daginstitutioner Daginstitutioner: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På daginstitutioner er vedligeholdsbehovet i 26 ca 3 mio kr større end budgettet Vedligeholdsbehovet er faldende frem mod 29, hvilket kan tyde på at der har været et vedligeholdsmæssigt efterslæb, men med det afsatte budgetniveau ses tydeligt at efterslæbet vil være indhentet allerede i 27 Daginstitutioner: Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Ef terslæb Hvis budgettet på daginstitutionsområdet fastholdes på det nuværende niveau, vil efterslæbet være elimineret i 27

22 2 46 Plejehjem Plejehjem: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På plejehjemsområdet er der et meget stort vedligeholdsbehov i 26 på ca 426 mio kr Behovet er størst i 26 og faldende frem mod 29, hvor det ligger på budgetniveau Netop plejehjemsområdet er i disse år under forandring, hvor mange plejehjem overgår til almene boliger, og i den forbindelse renoveres/istandsættes for at opfylde kravene til nutidens plejehjemsboliger Plejehjemsbeboerne skal betale omkostningsbestemt husleje efter de nye regler for almene boliger Der er derfor meget fokus på de plejehjemsboliger der fortsat er utidssvarende for at bringe dem op på et tidssvarende niveau (se søjlediagram s 29, Efterslæb i kr/m 2 ) Plejehjem: Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Hvis budgettet på plejehjemsområdet fastholdes på det nuværende niveau, vil efterslæbet fortsætte med at stige fra ca 245 mio kr til ca 352 mio kr Dette vil

23 21 tilmed medføre øgede udgifter til udbedring af følgeskader eller til udskiftning af bygningsdele som kunne være undgået, hvis der havde været tilstrækkelige midler til forebyggende vedligehold Disse ekstraomkostninger, som ikke kendes i dag, men som opstår om 1, 2 eller 3 år, er ikke indeholdt i denne opgørelse Plejehjem: Afvikling af efterslæb Budget Ef terslæb Hvis efterslæbet på plejehjemsområdet skal afvikles over de kommende 4 år, bør budgettet hæves med ca 88 mio kr fra ca 187 mio kr til ca 275 mio kr om året

24 22 47 Idrætsbygninger Idrætsbygninger: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På idrætsbygninger er der et vedligeholdsbehov i 26 på ca 199 mio kr og i 27 på ca 217 mio kr Behovet er i 28 og 29 lidt under budgetniveauet Det betyder at der fra 28 kan ske en afvikling af det ophobede efterslæb At behovet ikke er større kan skyldes flere faktorer Københavns Idrætsanlæg (KI) er ikke blandt de anonyme adspurgte kommuner, men indgår kun med deres bygningsareal til brug for estimater på landsplan En anden faktor der kan være årsag til det relative lave behov kan være at mange idrætsanlæg er decentrale, dvs at der fra de tekniske forvaltninger ikke nødvendigvis foretages bygningssyn og vedligeholdsplanlægning på disse bygninger, da de (tekniske forvaltninger) alligevel ikke har dispositionsret over vedligeholdsmidlerne Yderligere ligger der den mulighed at flere kommuner har brugt af de økonomiske reserver til at istandsætte idrætsbygningerne inden den forestående kommunesammenlægning Idrætsbygninger: Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25)

25 23 Hvis budgettet på idrætsbygninger fastholdes på det nuværende niveau, vil efterslæbet fortsætte med at stige frem til og med 27, for derefter at falde svagt frem til 29 Idrætsbygninger: Afvikling af efterslæb Budget Ef terslæb Hvis efterslæbet på idrætsbygninger skal afvikles over de kommende 4 år, bør budgettet hæves med 2 mio kr fra ca 154 mio kr til ca 174 mio kr om året

26 24 48 Administrationsbygninger Administrationsbygninger: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På administrationsbygninger er der et større vedligeholdsbehov i 26 på ca 422 mio kr Behovet er størst i 26 og faldende frem mod 28 og 29 til omkring 283 mio kr Dette kan tages som udtryk for at kommunerne igennem en del år har skubbet et efterslæb foran sig, som derved er ophobet i det første år (26) Administrationsbygninger: Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Hvis budgettet på administrationsbygninger fastholdes på det nuværende niveau ca 234 mio kr, vil efterslæbet fortsætte med at stige fra ca 185 mio kr til 348 mio kr

27 25 Administrationsbygninger: Afvikling af efterslæb Budget Ef terslæb Hvis efterslæbet på administrationsbygninger skal afvikles over de kommende 4 år, bør budgettet hæves med 76 mio kr fra ca 235 mio kr til ca 321 mio kr om året 49 Kulturelle bygninger Kulturelle bygninger: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På de kulturelle bygninger er der et større vedligeholdsbehov i 26 på ca 164 mio kr Behovet er størst i 26 og faldende frem mod 28 og 29 til omkring 97 mio kr Dette kan tages som udtryk for at kommunerne igennem en del år har skubbet et efterslæb foran sig som derved er ophobet i det første år (26)

28 26 Kulturelle bygninger: Udviklingen i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Hvis budgettet på de kulturelle bygninger fastholdes på det nuværende niveau på ca 89 mio kr, vil efterslæbet fortsætte med at stige fra ca 76 mio kr til 136 mio kr om året Kulturelle bygninger: Afvikling af efterslæb Budget Ef terslæb Hvis efterslæbet på de kulturelle bygninger skal afvikles over de kommende 4 år, bør budgettet hæves med 34 mio kr fra ca 89 mio kr til ca 123 mio kr

29 27 41 Øvrige bygninger Øvrige bygninger: Registreret vedligeholdsbehov Behov Budget På de øvrige bygninger, der overvejende omfatter beboelsesbygninger, lager og garageanlæg mv, er vedligeholdsbehov i 26 ca 66 mio kr lavere end det afsatte budgetniveau for 25 Behovet er stigende i 27 til ca 1 mia kr og igen faldende til under budgetniveau i 29 Øvrige bygninger: Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (25) Hvis budgettet på de øvrige bygninger fastholdes på det nuværende niveau på ca 843 mio kr, vil der kun være en kortvarig efterslæbsperiode i 27 og 28 Årsagen til at der opbygges et kortvarigt efterslæb skal ses i sammenhæng med at specielt en af kommunerne har oplyst om et større vedligeholdsbehov netop i 27 og 8, og at det er dette behov som slår igennem på nationalt niveau

30 28 5 Nøgletal 51 Hele landet Hele landet: Vedligeholdsbehov i kr/m 2 pr år Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Ses hele landet samlet som gennemsnit på 4 år (26-9), er det registrerede vedligeholdsbehov størst på plejehjemsbygninger med 149 kr/m 2 (jf afsnit 46, Plejehjem, s 2) efterfulgt af øvrige bygninger med 116 kr/m 2, daginstitutioner med 111 kr/m 2 og skoler med 19 kr/m 2 Lavest ligger vedligeholdsbehovet i kr/m 2 for idrætsbygninger med 84 kr/m 2

31 29 Hele landet: Budgetniveau i kr/m 2 pr år Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Sammenlignes de forskellige anvendelseskategoriers budgetter, ligger budgettet for daginstitutioner klart højest med 129 kr/m 2 efterfulgt af øvrige bygninger med 112 kr/m 2 og plejehjem med 98 kr/m 2 Kulturelle bygninger, administration og idrætsbygninger har et budget på hhv 79, 78 og 74 kr/m 2 Budgettet til vedligeholdelse af skoler ligger lavest med 73 kr/m Hele landet: Efterslæb i kr/m Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Det gennemsnitlige årlige efterslæb i kr/m 2 for perioden er størst på plejehjemsbygninger med ca 48 kr/m 2, hvilket kan hænge sammen med de genopretningsopgaver der pågår i disse år inden for plejehjemsområdet (jf afsnit 46, Plejehjem, s 2) Derefter er efterslæbet på folkeskolerne ca 35 kr/m 2 det næststørste efterslæb i kr/m 2

32 3 Gennemsnitlige nøgletal for vedligehold (26-9) kr/m Høj standard 172 kr/m² Middel standard 86 kr/m² Lav standard 63 kr/m² Vedligeholdsbudget kr/m² Gensnitligt vedligehbeh kr/m² Set over perioden ligger kommunernes samlede vedligeholdsbudget ca 9 kr/m 2 under det gennemsnitlige normtal for middel vedligeholdsstand I middel vedligeholdsstand er der ikke indregnet midler til afvikling af efterslæb Vedligeholdsbehovet på de kommunale bygninger ligger i gennemsnit på 16 kr/ m 2 Det er 29 kr/m 2 over det gennemsnitlige budget Efterslæbet vil derved stige med 29 kr/m 2 hver år, hvis kommunerne fastholder det nuværende budgetniveau

33 31 6 Ordforklaring Areal Det samlede bygningsareal (bruttoetageareal) som kommunen ejer Arealet er oplyst af den enkelte kommune og arealerne for det nationale niveau er hentet fra BBR Budget Kommunerne vedtager hvert år i oktober måned et nyt budget for det efterfølgende år, herunder også til vedligehold af skoler, daginstitutioner osv Efterslæb Begrebet efterslæb defineres som forskellen mellem budget og vedligeholdsbehov Det vil sige at de vedligeholdsaktiviteter der ikke bliver råd til at udføre i indeværende budgetår, og som udskydes til næste år er et efterslæb Over en 4-årig periode vil efterslæbet udgøre den del af vedligeholdsbehovet der ligger uden for budgetniveauet for 25 Vedligehold Den del af driften, der sigter på opretholdelse af ejendommens ydeevne (værdi og brugbarhed) Det omfatter både udvendig og indvendig vedligehold, samt vedligehold af tekniske installationer Omfatter både afhjælpende vedligehold, forebyggende vedligehold og oprettende vedligehold Vedligehold omfatter desuden servicekontrakter på installationer Med "Afhjælpende vedligehold" menes, at der udføres en reparation af bygningsdelen når dette viser sig at være påkrævet Reparationen kan have karakter af at være pludselig opstået (akut) Med "Forebyggende vedligehold" menes, at der vedligeholdes inden der sker skader eller der vedligeholdes for at hindre yderligere nedbrud af bygningsdelen

34 32 Når en bygning er opført, foretages vedligehold for at holde bygningen i en standard der - i forhold til bygningens opførelsestidspunkt som bygget - naturligt vil være under dette niveau, og normalt være jævnt faldende evt med en vis udfladning af kurven Kurvens hældning, dvs den ønskede vedligeholdsstandard, er bestemt i form af tildeling af ressourcer og kan derfor teoretisk være næsten vandret Der kan naturligt forekomme udskiftning/fornyelser af komponenter, som vil hæve bygningsdelens kvalitetsniveau, men aldrig op til som bygget Kvalitetsniveau bygningsdel Bygning som bygget nyt Vedligehold delopretning: forebyggende udskiftning vedligehold af bygningsdel Tid Med "Oprettende vedligehold" menes, at der foretages en udskiftning af bygningsdelen eller en renovering, således at bygningsdelen bliver som ny Renovering kan omfatte udskiftning af én eller flere bygningsdele og komponenter Renoveringsopgaver udføres for at rette op på et vedligeholdsmæssigt efterslæb, eller hvor levetiden er nået For en bygning kan det besluttes, at den pågældende vedligeholdsstandard ønskes hævet helt eller delvis til standarden som bygget Dette kvalitetsspring kaldes renovering eller oprettende vedligehold Kvalitetsniveau Bygning som bygget som nyt renovering/oprettende renovering/genopretningvedligehold Tid

35 33 Bilag 1 Cases for Gladsaxe og Odense Kommuner

36 Analyserapport om vedligeholdsefterslæbet af kommunale bygninger i Danmark - CASE - Artikel om Gladsaxe Kommune Bygningsvedligehold skal planlægges og prioriteres Første skridt er at overbevise politikerne "Politikerne kan se en gevinst i at bygningsvedligeholdelse skal tilgodeses", siger Gladsaxe Kommunes Jens Førby, bygningschef Manglende ressourcer medførte i en periode ringe styring af bygningsvedligeholdelse i Gladsaxe En decentraliseret bygningsvedligeholdelse med for få penge gav på skoleområdet tillige en meget uensartet vedligeholdelse I slutningen af 199'erne fik forvaltningen overbevist politikerne om at der var et reelt behov for at øge ressourcerne På skoleområdet får man således 19 mio om året indtil vedligeholdsefterslæbet er indhentet i 212 Med anskaffelsen af et it-system til bygningsvedligeholdelse kunne man begynde at planlægge og prioritere vedligeholdet og dermed synliggøre behovet Jens Førby forklarer: Der var helt klart en periode på en halv snes år hvor der var sat for få penge af til bygningsvedligeholdelse, hvor der skete en decideret nedslidning af både skoler og idrætsanlæg osv Når politikerne var med på at der var et opretningsbehov, så vi ikke andre muligheder end at bruge et system til at håndtere planlægningen mio kr Gladsaxe Kommune: Registreret vedligeholdsbehov år Behov Budget Har I prøvet at vise udviklingen i efterslæbet til politikerne? Nej, det har vi sådan set ikke Jeg kunne godt i dag have tænkt mig at vi havde holdt lidt mere styr på hvad der er opretning, og hvad der er vedligeholdelse netop for at anskueliggøre det Det havde været et problem hvis politikerne under vejs havde stoppet op og sagt, hov, vi har ikke råd alligevel Men som det ses på grafen falder efterslæbet tydeligt med den rette budgetlægning Den typiske fordeling af vedligeholdelsen er at institutionerne har det indvendige vedligehold, mens forvaltningen har den akutte Men i Gladsaxe forholder det sig anderledes Jens Førby fortæller: Vi får mange penge stillet til rådighed til bygningsvedligeholdelse og vi styrer den planlagte del fra centralt hold Men institutionerne skal engageres i og tage et ansvar for bygningerne og derfor er den daglige og akutte vedligeholdelse deres eget ansvar Søborg Hovedgade Kilde: DDO, Copyright COWI Får I de bevillinger som er nødvendige for at opretholde det fastlagte kvalitetsniveau? Vores vedligehold ligger i puljer, som vi prioriterer indenfor På skoleområdet er vi nået halvvejs På idrætsområdet er vi på niveau om et års tid Vores problemer er på socialområdet hvor udvalget har svært ved at sikre sig de midler, vi i virkeligheden har brug for Gør I noget for at nedbringe det akutte vedligehold? Vi har et meget tæt samspil og drøfter løbende med institutionerne Vi er velbemandede 12 mennesker der hovedsageligt tager sig af bygningsvedligeholdelse, og dvs at der er ressourcer til at svare, når institutionen ringer Det er svært at sige hvad vi gør for at nedbringe de akutte opgaver, fordi vi faktisk er nået dertil at det ikke giver anledning til akutte skader Hvordan får I opgaverne udført? Vi udbyder hovedsagelig i underhåndsbud i henhold til Tilbudsloven Generelt udbyder vi meget bredt hos mange forskellige firmaer, og dermed får vi et højt serviceniveau og et godt fagligt niveau Hvis man skal se lidt fremadrettet, går det så den rigtige vej? Ja, jeg er optimist De gange politikerne forholder sig til vores bygningsvedligeholdelse, så bekræfter de den positive udvikling der er i gang Gladsaxe Kommune er pt forpligtet til at vedligeholde ca 285 m 2 Kommunen har på nuværende tidspunkt årligt en bevilling på knapt 4 mio kr til planlagt vedligeholdelse af den samlede bygningsmasse Kommunen bruger i gennemsnit 136 kr/m2 på planlagt og oprettende vedligehold i 25 Med en årlig bevilling på 2 mio til skoleområdet forventer kommunen at have nedbragt efterslæbet på skolerne i år 212 Daglige og akut vedligehold op til et vist behov ligger decentralt og styres af institutionerne selv Kommunen bruger et it-program til styring, planlægning og prioritering af vedligehold og budgetstyring

37 Analyserapport om vedligeholdsefterslæbet af kommunale bygninger i Danmark - CASE - Artikel om Odense Kommune Det kan betale sig at planlægge sit efterslæb snakker med politikere, men ud fra det aflagte regnskab kan det ses, hvad bevillingerne anvendes til Og med vedligeholdsplaner gøres behovet mere overskueligt og synligt Odense Kommune har "mærket på egen krop" hvordan manglende planlægning og udførelse af vedligeholdelsen på kommunens ejendomme føles COWI har for Dansk Byggeri udarbejdet en analyse af de danske kommuners vedligeholdsefterslæb I den forbindelse har COWI talt med Odense Kommunes John Douglas, afdelingsleder i Energi- og Vedligeholdsafdelingen Heldigvis sidder han ikke alene Vedligeholdsafdelingen rummer ni mand der udfører vedligeholdseftersyn og udarbejder vedligeholdsplaner De foretager bygningssyn en gang om året, og de foreliggende vedligeholdsplaner ajourføres løbende Og det har vist sig at være en rigtig god idé Men det har ikke altid været sådan John Douglas fortæller: I 1992 blev det indført at skolerne skulle have selvstyre over vedligeholdsbudgettet De skulle selv styre hvornår og hvad der skulle vedligeholdes på den enkelte skole, og pengene blev ikke øremærket I denne periode havde vi i vedligeholdsafdelingen ingen råderet over midlerne, men vi førte tilsyn og udarbejdede hvert år en statusrapport og vedligeholdsplaner for de arbejder vi mente der skulle udføres mio kr Odense Kommune: Registreret vedligeholdsbehov år Behov Budget I 22 blev 4 % af skolernes vedligeholdsbudget lagt tilbage til vedligeholdsafdelingen Decentraliseringen af vedligeholdelsen betød at skolerne efter en periode på 1 år havde et vedligeholdsefterslæb på ca 3 mio kr og John Douglas betragter dette som værende én af årsagerne til at man er gået tilbage til central varetagelse af opgaverne Har kommunen i øjeblikket et vedligeholdsefterslæb på de øvrige ejendomme, når vi altså ser bort fra skolerne? John: Nej det har vi ikke Vi har vedligeholdsplaner på en stor del af vores ejendomme, og de planer genererer budgetter i en 12-årig periode Planerne udarbejdes ud fra et objektivt syn Budgetterne tilpasses den vedligeholdstilstand som vedligeholdsplanerne udtrykker, dvs vi prioriterer efter behov Får I de bevillinger som er nødvendige for at opretholde det fastlagte kvalitetsniveau? Odense Centrum Kilde: DDO, Copyright COWI Hvordan får I opgaverne udført? John: Hvad angår udførelsen af vedligeholdsarbejderne, udbydes projekter i underhåndsudbud eller licitation, og så er det som regel den billigste der bliver valgt Nogle opgaver udbydes i en samlet portefølje, hvilket giver lavere priser Hvordan håndteres det akutte vedligehold? John: Den måde vi minimerer det akutte arbejde på er ved at være på forkant med ejendommenes bygningsmæssige og installationsmæssige vedligeholdelsesbehov Vi lavede en undersøgelse over en 5-årig periode på daginstitutionerne for nogle år siden Det var en helt tydelig og naturlig tendens, at når vi øgede mængden af forebyggende arbejder, så faldt de akutte arbejder Hvis man skal se lidt fremadrettet, går det så den rigtige vej? John: Ja, det er min opfattelse Såfremt man vil opretholde det centralt styrede vedligehold, som jeg mener, er det eneste rigtige for en kommune med så store værdier, så ser jeg lyst på vedligeholdelsestilstanden for vores bygninger og ejendomme Odense Kommunes vedligeholdsafdeling er forpligtet til at vedligeholde 814 m 2 Kommunen har en årlig bevilling på ca 44 mio kr til vedligeholdelse af den samlede bygningsmasse Inklusive skolerne er det samlede beløb til vedligeholdelse 55 kr pr m 2 (år 25) Kommunens opretningsbehov er i dag på 19 mio kr 2-3 % af bevillingen bliver brugt på akutte arbejder Resten bruges på forebyggende Kommunen bruger et it-program til styring og planlægning af vedligehold og budget John: Det må jeg sige ja til Vores område er nok ikke det der har den største politiske bevågenhed, og det er sjældent vi