Studieordning September 2004

Transkript

1 Studieordning September 2004 Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt Sygeplejeskolen i Randers Sygeplejeskolen i Silkeborg Sygeplejeskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1 Sygeplejerskeuddannelsens profil Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af uddannelsens enkelte fag, fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet Formål med sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsens struktur Fag og fagenes placering Mål, indhold og bedømmelse i de enkelte semestre Fagbeskrivelser Tværfaglige elementer Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning Indhold, tidsmæssigt omfang, placering og bedømmelse Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Fagbeskrivelse klinisk undervisning Tværfaglige elementer Undervisnings- og arbejdsformer Valg af indhold i uddannelsen Valg af metoder i uddannelsen Sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning Informationsteknologi Godkendelse af kliniske undervisningsforløb Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning Valgfri del Bachelorprojekt Merit Hovedområderne for sygeplejens virksomhedsfelt Internationalisering

3 12 Prøver og eksaminer Oversigt over bedømmelser fordelt på fag og semestrene Generelle retningslinier ved prøver Eksamenssproget Særlige prøvevilkår Sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer Beskrivelse af prøver i de enkelte semestre Undervisningsdeltagelse i teoretisk undervisning Dispensationsmuligheder Bilagsoversigt Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Randers Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Silkeborg Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Århus

4 1 Sygeplejerskeuddannelsens profil Sygeplejerskeuddannelsens profil er udarbejdet i regi af Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen og er gældende for alle sygeplejerskoler i Danmark. Formål med sygeplejerskeuddannelsen er: at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber. (Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232 af 30/03/2001 1, stk 1.) Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje. Efter bestået eksamen autoriseres den studerende som sygeplejerske i medfør af Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. LBK nr. 759 af 14/11/1990. Autorisationen giver ret til at fungere som sygeplejerske i alle EU-lande. Uddannelsen kvalificerer til selvstændigt at varetage sygeplejerskens virksomhedsområde og til fortsat uddannelse på master- og kandidatniveau. Faglig profil Sygeplejerskeuddannelsen er professionsbaseret, udviklingsbaseret og har forskningstilknytning. Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod den udvikling og de ændringer, som sker inden for sygeplejeprofessionen og sundhedsvæsenet. I uddannelsen udvikles og formidles viden om professionens værdier, mål, metoder og vilkår. Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på kvalitetsudvikling, som kan belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer i professionen og i sundhedsvæsenet. Forskningstilknytning indebærer, at der udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og forskningsmetodologisk indsigt på bachelorniveau. Nationale og internationale forskningsresultater inden for uddannelsens fagområder inddrages i uddannelsen. Uddannelsens faglighed bygger på forsøgs-, forsknings- og udviklingsarbejde, der afspejler aktuelle tendenser i professionen, herunder ændringer i befolkningens sundheds- og sygdomsmønstre samt i sundhedsvæsenets funktion og prioriteringer. Sygeplejerskeuddannelsen er tilrettelagt, så professionelle og akademiske kompetencer udvikles i sammenhæng og i et dynamisk samspil mellem teori og praksis. 4

5 Kernefaglighed Uddannelsen indeholder centrale fag, der udgør uddannelsens identitet og kernefaglighed. Uddannelsens kernefaglighed har sit grundlag i sygeplejefagets teorier, begreber og metoder samt i fag inden for det sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige område. Fagene medvirker til at beskrive, forstå og forklare faglige problemstillinger inden for virksomhedsområdet. Sygeplejerskeuddannelsens kernefaglighed udvikles i samspil med udviklingen af videnskabelige teorier om og for sygepleje samt samfundsudviklingen både nationalt og internationalt. Kernefaglighed rummer etisk holdning og ansvarlighed, hvor hensynet til patienten og til samfundsmæssige principper er afgørende for udøvelse af professionel sygepleje og omsorg. I udøvelse af professionel sygepleje og omsorg er udgangspunktet patientens oplevelse af og reaktion på egen livssituation samt sygeplejerskens faglige vurdering heraf. Kernefaglighed rummer sygepleje, der er sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende for det enkelte menneske og grupper af mennesker. 5

6 2 Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af uddannelsens enkelte fag, fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet 2.1 Formål med sygeplejerskeuddannelsen 1. Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at: 1) Udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterede og lindrende karakter. 2) Opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten. 3) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. 4) Udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren. 5) Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. (Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse nr. 232 af 30. marts 2001) Den studerende skal efter endt uddannelse kunne varetage sygeplejens virksomhedsfelt jævnfør kapitel 10: Hovedområderne for sygeplejens virksomhedsfelt. 6

7 2.2 Uddannelsens struktur Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point 1 klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri Teoretisk undervisning 4. semester Teoretisk undervisning 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi 3 Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 4 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning 5 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2. semester Teoretisk undervisning 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 4. semester Teoretisk undervisning 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Klinisk undervisning i hjemmesygepleje 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri Teoretisk undervisning I bilagsmaterialet findes specificeret oversigt over uddannelsens struktur for de tre sygeplejeskoler i henholdsvis Randers, Silkeborg og Århus. 1 1,5 ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning 2 Studerende, der i semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin, har i 4., 5. eller 6. semester sygepleje relateret til kirurgi eller omvendt. Sygepleje relateret til geriatri indgår i hjemmesygeplejen samt i sygepleje relateret til medicin og og kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 3 Studerende i 4., 5. eller 6. semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri, hjemmesygepleje og medicin eller kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 4 Selvvalgt teoretisk eller klinisk undervisning relateret til sygeplejerskeuddannelsens formål 7

8 2.3 Fag og fagenes placering I sygeplejerskeuddannelsen indgår i alt 210 ECTS-point fordelt på teoretisk undervisning svarende til 120 ECTS-point og klinisk undervisning svarende til 90 ECTS-point. Fordelingen af ECTS på de enkelte fag fremgår af nedenstående skema. Fag Sygepleje: semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester ECTSpoint T K T K T K T K T K T K T K T K Sygepleje 5,5 4 5,5 6 4, , Valgfag Sundhedsvidenskab: 30 Epidemiologi/miljømedicin Ergonomi 0,5 1 0,5 1,5 0,5 2 Farmakologi 3,5 0,5 0,5 0, Folkesundhedsvidenskab 2,5 2,5 0 2,5 Generel og klinisk ernæring 1 1 0,5 2 0,5 2,5 Sundhedsinformatik Sygdomslære 6,5 0,5 0,5 1, Videnskabsteori/forsk.metod Naturvidenskab: 20 Anatomi/fysiologi/biokemi 15 0,5 0, Mikrobiologi/infektionspato. 1,5 0,5 1,5 0, Humanvidenskab: 20 Filosofi/etik Kommunikation Psykologi 3,5 1 3,5 1 4,5 Pædagogik 3,5 2 3,5 2 5,5 Religion Samfundsvidenskab: 20 Jura 0,5 0,5 1,5 2,5 0 2,5 Organisation/ledelse 3,5 6 3,5 6 9,5 Sociologi/antropologi ECTS point i alt For detaljeret beskrivelse af fag herunder mål og indhold henvises til fagbeskrivelser kapitel 2, afsnit 2.5. I alt 1 Valgfag kan være såvel teoretisk som klinisk undervisning 2 Af de 10 ECTS-point udgør de 6 ECTS-point valgfag 8

9 2.4 Mål, indhold og bedømmelse i de enkelte semestre 1. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for menneskets fysiologiske processer i et livsforløb - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der støtter menneskets fysiologiske processer - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til menneskets fysiologiske behov Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for sygepleje-, natur- og sundhedsvidenskabelige fag - at indhente data om fysiologiske forhold samt beskrive og analysere disse - at bearbejde teori og empiri om fysiologiske forhold med henblik på at identificere og forklare sygeplejefaglige problemstillinger - at begrunde sygeplejehandlinger relateret til menneskets fysiologiske behov Sygeplejetema Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov, med fokus på de fysiologiske behov Teoretisk undervisning 25 ECTS-point Sygepleje 5,5 Anatomi/fysiologi og Biokemi 15,0 Ergonomi 0,5 Generel/klinisk ernæring 1,0 Jura 0,5 Mikrobiologi/infektionspatologi 1,5 Videnskabsteori/forskningsmetodologi 1,0 Klinisk undervisning 5 ECTS-point Observerende studier i sygepleje relateret til medicin eller kirurgi: Sammen med sygeplejerske, observere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger i praksis samt udføre afgrænsede sygeplejehandlinger Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende og problembearbejdende studier 1 Bedømmelse Interne prøver: Individuel skriftlig prøve i anatomi og fysiologi med inddragelse af biokemi Individuel skriftlig prøve i mikrobiologi/infektionspatologi 1 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 9

10 2. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygdomstilstande og forskelle heri relateret til alder - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der støtter menneskets fysiologiske processer ved sygdomstilstande - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til menneskets fysiologiske behov ved sygdomstilstande Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for sygepleje-, natur- og sundhedsvidenskabelige fag - at indhente data om fysiologiske og patofysiologiske forhold samt beskrive og analysere disse - at bearbejde teori og empiri om fysiologiske og patofysiologiske forhold med henblik på at identificere og forklare sygeplejefaglige problemstillinger - at begrunde sygeplejehandlinger relateret til menneskets fysiologiske behov - at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov ved sygdomstilstande Sygeplejetema Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov med fokus på de fysiologiske behov ved sygdomstilstande Teoretisk undervisning 21 ECTS-point Sygepleje 5,5 Epidemiologi og miljømedicin 1,0 Ergonomi 1,0 Farmakologi 3,5 Klinisk ernæring 1,0 Mikrobiologi/infektionspatologi 1,5 Sygdomslære 6,5 Videnskabsteori/forskningsmetodologi 1,0 Klinisk undervisning 9 ECTS-point Observerende studier i sygepleje relateret til medicin eller kirurgi: Sammen med sygeplejerske iagttage, observere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger i praksis samt udføre afgrænsede sygeplejehandlinger Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende og problembearbejdende studier 1 Bedømmelse Intern prøve: Individuel skriftlig prøve i farmakologi og sygdomslære med inddragelse af infektionspatologi Ekstern prøve: Individuel skriftlig og mundtlig prøve i sygepleje. I prøven indgår klinisk undervisning, anatomi/fysiologi/biokemi, epidemiologi/miljømedicin, ergonomi, generel/klinisk ernæring, jura og videnskabsteori/forskningsmetodologi 1 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 10

11 3. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for menneskets psykologiske tilstand, sociale og kulturelle forhold, og hvordan disse kan ændre sig i et livsforløb - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for relationelle og etiske aspekter i sygepleje - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger relateret til menneskets psykologiske tilstand, sociale og kulturelle forhold Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for sygepleje-, sundheds-, human- og samfundsvidenskabelige fag - at indhente data om psykologiske, sociale og kulturelle forhold samt beskrive og analysere disse - at forstå, hvordan etnisk, kulturel og religiøs baggrund påvirker menneskets situation og handlinger - at beskrive, fortolke og indleve sig i menneskets situation og den kontekst, som det befinder sig i - at bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, forklare og forstå sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejetema Sygepleje med henblik på at forstå menneskets oplevelse, situation og handling i forhold til sundhed og sygdom Teoretisk undervisning 18 ECTS-point Sygepleje 4,5 Filosofi og etik 3,0 Psykologi 3,5 Religion 2,0 Sociologi/antropologi 4,0 Videnskabsteori/forskningmetodologi 1,0 Klinisk undervisning 12 ECTS-point Interagerende studier i sygepleje relateret til medicin eller kirurgi: Sammen med sygeplejerske udføre sygepleje til udvalgte patienter herunder observere, beskrive og analysere sygepleje (9 ECTS-point) 1 Observerende studier i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri (3 ECTSpoint) Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende, problembearbejdende og fortolkende studier 2 Bedømmelse Interne prøver: Individuel prøve i klinisk undervisning. I prøven indgår filosofi/etik Gruppebaseret skriftlig prøve i sygepleje. I prøven indgår klinisk undervisning, filosofi/etik, psykologi, religion, sociologi/antropologi og videnskabsteori/ forskningsmetodologi 1 Hensigt og mål se 2. semester 2 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 11

12 4. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for kommunikative og pædagogiske aspekter i patient-sygeplejerske samspil og i sygepleje - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger relateret til kommunikation og formidling - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der kan støtte mennesket ved sygdomstilstande - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der kan støtte mennesket i belastende psykologiske tilstande og sociale situationer Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for sygepleje-, sundheds-, human- og samfundsvidenskabelige fag - at indhente data om relationelle, kommunikative og pædagogiske forhold samt beskrive og analysere disse - at bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til relationelle, kommunikative og pædagogiske forhold og egen rolle i disse - at kommunikere med mennesker under hensyntagen til forskelle i kulturel og sproglig baggrund - at informere, vejlede og undervise patienter og pårørende - at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje relateret til psykologiske og sociale aspekter, herunder det kommunikative og pædagogiske Sygeplejetema Sygepleje med henblik på kommunikation og formidling Sygepleje med henblik på at støtte patienter ved sygdomstilstande, herunder etablere, vedligeholde og afslutte relationer Teoretisk undervisning 15 ECTS-point Sygepleje 4,0 Farmakologi 0,5 Jura 0,5 Kommunikation 3,0 Pædagogik 3,5 Sygdomslære 1,5 Videnskabsteori/forskningsmetodologi 2,0 Klinisk undervisning 15 ECTS-point Interagerende studier i hjemmesygepleje og sygepleje relateret til psykiatri eller medicin/kirurgi: Sammen med sygeplejerske udføre sygepleje til udvalgte patienter, herunder observere, beskrive og analysere sygepleje Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende, problembearbejdende og fortolkende studier 1 Bedømmelse Interne prøver: Gruppebaseret skriftlig og mundtlig prøve i sygepleje. I prøven indgår jura, pædagogik og videnskabsteori/forskningsmetodologi Individuel prøve i klinisk undervisning. I prøven indgår farmakologi, kommunikation og sygdomslære 1 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 12

13 5. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om sundhedsvæsenet og dets tilbud til patienter - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde organisatoriske og samarbejdsmæssige problemstillinger knyttet til patientens kontakt med sundhedsvæsenet - at den studerende udvikler kvalifikationer til at argumentere for og iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i sygepleje - at den studerende udvikler kvalifikationer til at udøve, koordinere og skabe kontinuitet i sygepleje til patienter, der er i kontakt med forskellige sektorer i sundhedsvæsenet Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber relateret til organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold samt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i sygepleje - at indhente empiriske data om organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold samt beskrive og analysere disse - at bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patientens kontakt med sundhedsvæsenet samt i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i sygepleje - at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets tilbud til patienter og fremsætte begrundede forslag til eventuelle ændringer - at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje relateret til pleje- og behandlingsforløb og til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag - at formidle resultatet af bearbejdningen af sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejetema Sygepleje med henblik på at tilrettelægge og koordinere pleje- og behandlingsforløb mellem afdelinger og/eller sektorer Sygepleje med henblik på sundhedsfremmende og forebyggende indsats Teoretisk undervisning 15 ECTS-point Sygepleje 4,5 Epidemiologi/miljømedicin 1,0 Folkesundhedsvidenskab 2,5 Jura 1,5 Organisation/ledelse 3,5 Sundhedsinformatik 2,0 Klinisk undervisning 15 ECTS-point Interagerende studier i hjemmesygepleje og sygepleje relateret til psykiatri eller medicin/kirurgi: Sammen med sygeplejerske udføre sygepleje til udvalgte patienter, herunder observere, beskrive og analysere sygepleje Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende, problembearbejdende og fortolkende studier 1 Bedømmelse Intern prøve: Individuel skriftlig prøve i jura og sundhedsinformatik Ekstern prøve: Gruppebaseret skriftlig prøve i sygepleje med efterfølgende mundtlig individuel eksamination. I prøven indgår klinisk undervisning, epidemiologi/miljømedicin, folkesundhedsvidenskab og organisation/ledelse 1 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 13

14 6. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig kvalifikationer til selvstændigt at udøve sygepleje inden for sygeplejens virksomhedsfelt Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber relateret til hele sygeplejens virksomhedsfelt - at bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå forskellige sygeplejefaglige problemstillinger og samspillet mellem disse i forhold til patientens indlæggelsesforløb - at informere, vejlede og undervise patienter, pårørende og kolleger - at varetage de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for én eller flere patienter - at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje relateret til sygeplejens virksomhedsfelt - at analysere og vurdere sygeplejekvaliteten og medvirke til udvikling af sygeplejen Sygeplejetema Sygepleje med henblik på at varetage sygeplejens virksomhedsfelt herunder at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje Teoretisk undervisning 0 ECTS-point Klinisk undervisning 30 ECTS-point Professionsrettede studier i sygepleje relateret til psykiatri eller medicin og kirurgi: Med sygeplejerske som vejleder selvstændigt udøve sygepleje, herunder udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende, problembearbejdende og fortolkende studier 1 Bedømmelse Intern prøve: Individuel prøve i klinisk undervisning 1 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 14

15 7. Semester Hensigten er: - at den studerende udvikler og dokumenterer kompetence i sygepleje på bachelorniveau - at den studerende erhverver sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde - at den studerende udvikler og dokumenterer forudsætninger for videreuddannelse Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at bearbejde en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje med anvendelse af relevant teori og videnskabelig metode Sygeplejetema Sygepleje med henblik på at udvikle faget Bachelorprojekt Teoretisk undervisning 24 ECTS Sygepleje 4 Bachelorprojekt 16 Klinisk undervisning 4 1 Undervisnings- og arbejdsformer Udforske gennem: Problemerkendende, problembearbejdende og fortolkende studier 2 Bedømmelse Ekstern prøve: Individuelt eller gruppebaseret skriftligt bachelorprojekt i sygepleje med efterfølgende individuel mundtlig eksamination Valgfag 6 ECTS-point 3 1 Indgår som del af bachelorprojektet 2 Se kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer 3 Selvvalgt teoretisk eller klinisk undervisning relateret til sygeplejerskeuddannelsens formål 15

16 2.5 Fagbeskrivelser Fagbeskrivelse sygepleje Fagbeskrivelse klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag: Fagbeskrivelse epidemiologi og miljømedicin Fagbeskrivelse ergonomi Fagbeskrivelse farmakologi Fagbeskrivelse folkesundhedsvidenskab Fagbeskrivelse generel og klinisk ernæring Fagbeskrivelse sundhedsinformatik Fagbeskrivelse sygdomslære Fagbeskrivelse videnskabsteori og forskningsmetodologi Naturvidenskabelige fag: Fagbeskrivelse anatomi, fysiologi og biokemi Fagbeskrivelse mikrobiologi og infektionspatologi Humanvidenskabelige fag: Fagbeskrivelse filosofi og etik Fagbeskrivelse kommunikation Fagbeskrivelse psykologi Fagbeskrivelse pædagogik Fagbeskrivelse religion Samfundsvidenskabelige fag: Fagbeskrivelse jura Fagbeskrivelse organisation og ledelse Fagbeskrivelse sociologi og antropologi 16

17 Fagbeskrivelse sygepleje Formål At den studerende erhverver viden om sygeplejefagets filosofier, teorier, begreber og metoder. At den studerende udvikler kvalifikationer i forhold til identifikation af sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger. At den studerende udvikler evne til at analysere og vurdere egen og andres empiri ved hjælp af teori. At den studerende udvikler forståelse for sygeplejefagets historie og aktuelle situation. Centrale indholdselementer De beskrevne elementer bearbejdes teoretisk i forhold til børn, unge, voksne, ældre både som enkeltpersoner, medlemmer af en familie og en befolkningsgruppe. Fokus er rettet mod mennesker overalt i samfundet, hvis sundhedstilstand er truet, samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom. Fokus er rettet mod kundskaber inden for såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter. Sygeplejefilosofi filosofiske begreber i sygepleje, sygeplejens grundlagsproblemer, herunder videnskabelige, kulturelle, etiske og æstetiske problemstillinger Sygeplejefagets historie og aktuelle situation fagets legitimering, konstituering og udvikling i relation til samfund og sundhedsvæsen professionsteori og professionsudvikling Sygepleje som profession og videnskab fagets videnskabsteoretiske grundlag, fagudvikling og sygeplejeforskning forvaltning af professionen Sygeplejeteori omsorg teorier og begreber om omsorg og egenomsorg grundlæggende behov 17

18 fysiologiske, psykologiske, sociale og åndelige behov set i et sundheds- og sygdomsperspektiv Det professionelle relationsarbejde sygeplejerskens støttepraksis i relationen til patient og pårørende - støtte i form af sproglige, kropslige, emotionelle og åndelige tiltag, herunder nærhed og afstand, grænsesætning, skærmning, guidning, containing, lindring, etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt, sansning, tydning, tillid, magt og ansvar Patientologi/patientfænomener menneskets opfattelse og oplevelse af sygdom og sundhed, lidelse, liv og død. Kliniske patientfænomener, herunder eksempelvis den smertepåvirkede patient, den forkvalmede patient, den akut syge patient, den kroniske patient, den døende patient Sygeplejeteknologi og procedurer teorier om eksempelvis hygiejne og afledte principper for sengebad, sårpleje, katheterpleje, forbindingsskift Metoder i sygeplejefaget sygeplejeprocessen, herunder teorier om observation, registrering, interview, sygeplejediagnoser, teknikker, procedurer og dokumentation kvalitetsudvikling og kvalitetssikring narrativer ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 44 ECTS-point 1. semester - 5,5 point 2. semester - 5,5 point 3. semester - 4,5 point 4. semester - 4,0 point 5. semester - 4,5 point 7. semester - 20 point 18

19 Prøver/bedømmelse 1. semester - Ekstern prøve i 2. semester 2. semester - 3. semester - Intern prøve 4. semester - Intern prøve 5. semester - Ekstern prøve 7. semester - Ekstern prøve og undervisningsdeltagelse 19

20 Fagbeskrivelse klinisk undervisning Mål At den studerende erhverver sig kvalifikationer i forhold til at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje i klinisk praksis. At den studerende udvikler kvalifikationer til at arbejde vidensbaseret og systematisk analyserende i forhold til klinisk praksis. At den studerende udvikler kvalifikationer til at vurdere behov for sygepleje, at træffe kvalificerede valg og at handle fagligt, juridisk og etisk ansvarligt samt dokumentere og evaluere sygepleje. At den studerende udvikler kvalifikationer til at indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Centrale indholdselementer At udføre sygepleje til mennesker i alle aldre overalt i samfundet, hvis sundhedstilstand er truet, samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom: identifikation af sygeplejebehov, målsætning, udførelse, evaluering og justering af sygepleje samarbejde med patienten, pårørende og andre fagpersoner dokumentation kliniske patientsituationer som f.eks. patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer, patienten der er lidende og døende forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold psykologiske aspekter som f. eks. identitetsopfattelse, kriser og angst kommunikation i sygepleje som f.eks. samtaler, værdier og forforståelse sygeplejehandlinger, metoder og standarder ansvar og medvirken i forhold til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observation identifikation af sundhedspolitiske strategier og deres aktualitet i klinisk praksis metoder, principper og teknik, der tager sigte på sundhed og sundhedsfremme etiske problemstillinger At formidle sygepleje til patienter, pårørende, samarbejdspartnere og studerende: identifikation af pædagogiske problemstillinger målgruppens forudsætninger og behov for information, vejledning og undervisning plan for formidling 20

21 undervisning og vejledning information, der tager sigte på, at patienten kan træffe valg og give informeret samtykke etiske problemstillinger At udvikle sygepleje: identifikation af faktorer, der har indflydelse på udviklingen af sygepleje kvantitative og kvalitative undersøgelser i sygepleje og sygeplejevirksomhed resultater af udviklings- og forskningsarbejde som grundlag for faglig fornyelse og udvikling etiske problemstillinger At lede sygepleje: identifikation af faktorer, der har indflydelse på ledelsen af sygeplejens faglige indhold og tilrettelæggelse organisatoriske strukturer, processer og relationer arbejdsmiljøfaktorer administrative og koordinerende opgaver i forhold til pleje- og behandlingsprogrammer etiske problemstillinger At anvende informationsteknologi informationsudveksling dokumentation faglig udvikling etiske problemstillinger ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 90 ECTS-point. 1. semester - 5 point 2. semester - 9 point 3. semester - 12 point 4. semester - 15 point 5. semester - 15 point 6. semester - 30 point 7. semester - 4 point 21

22 Prøver/bedømmelse 1. semester - Undervisningsdeltagelse 1, interne prøver og ekstern prøve 2. semester - Undervisningsdeltagelse, 3. semester - Undervisningsdeltagelse, intern prøve og intern klinisk prøve 4. semester - Undervisningsdeltagelse, intern klinisk prøve 5. semester - Undervisningsdeltagelse, ekstern prøve 6. semester - Undervisningsdeltagelse, intern klinisk prøve 7. semester - Undervisningsdeltagelse, ekstern prøve 1 Krav til undervisningsdeltagelsen fremgår af de kliniske studieplaner 22

23 Fagbeskrivelse epidemiologi og miljømedicin Formål At den studerende erhverver sig viden om fagenes grundlæggende begreber og metoder. At den studerende erhverver sig viden om de miljøfaktorer i menneskets omgivelser, som påvirker sundhed og velbefindende samt indsigt i samfundets miljømæssige foranstaltninger til bevarelse og forbedring af befolkningens sundhed. At den studerende udvikler sine evner til at identificere miljømæssige risikofaktorer for det enkelte menneske og for grupper af mennesker. At den studerende kan analysere data, som danner grundlag for vurdering af befolkningens helbredsmæssige tilstand. Centrale indholdselementer i epidemiologi Epidemiologiens grundlæggende begreber: prævalens, incidens og mortalitet confounder og bias, signifikans, normalfordeling, middelværdi, medianstikprøve, absolut og relativ risiko Undersøgelsestyper: tværsnit, case-control, follow-up, klinisk kontrollerede forsøg og interventionsundersøgelser Epidemiologiens anvendelsesområde Centrale indholdselementer i miljømedicin Risikovurdering: dosis/respons, interaktion, tærskelværdi og eksponering Risikomiljøer: fysisk, psykisk, biologisk og kemisk Sundhedsskadelige miljømæssige påvirkninger Forebyggende miljømedicinske foranstaltninger ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 2 ECTS-point 2. semester - 1 point 5. semester - 1 point 23

24 Prøver/bedømmelse 2. semester - Ekstern prøve 5. semester - Ekstern prøve 24

25 Fagbeskrivelse ergonomi Formål At den studerende erhverver sig viden om de væsentligste faktorers betydning for udvikling af belastningslidelser i bevægeapparatet. At den studerende udvikler sine evner til at analysere, tilrettelægge og gennemføre patientforflytninger og anden manuel håndtering, således at uhensigtsmæssige belastninger undgås. At den studerende kan kombinere hensigtsmæssige forflytningsteknikker, brug af hjælpemidler og aktivering af patienten, således at der tages hensyn til patientens ressourcer og begrænsninger i forflytningssituationerne. Centrale indholdselementer Kropsbevidsthed og hensigtsmæssig brug af egen krop Elementerne i de generelle arbejds- og forflytningsteknikker: fysiske love, tyngdekraften, friktion, vægtstænger og skrå flader aktivering af patienten med hensyntagen til ressourcer og begrænsninger naturlige bevægemønstre brug af hjælpemidler sengens anvendelses- og indstillingsmuligheder håndgreb arbejde sammen med én eller flere hjælpere Akutte og kroniske lidelser, der kræver særlige principper ved forflytning og manuel håndtering. ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 1,5 ECTS-point 1. semester - 0,5 point 2. semester - 1 point Prøver/bedømmelse 1. semester - Ekstern prøve i 2. semester 2. semester - 25

26 Fagbeskrivelse farmakologi Formål At den studerende erhverver sig viden om farmakokinetik, farmakodynamik og klinisk farmakologi. At den studerende erhverver sig viden om ansvar og kompetence forbundet med administration af lægemidler. At den studerende udvikler sine evner til at analysere farmakologiske problemstillinger. At den studerende erhverver sig forudsætninger for at observere og vurdere lægemidlers virkning og bivirkning og handle derefter. Centrale indholdselementer Definition af lægemidler og afgrænsning af disse i forhold til alternativ medicin og kosttilskud Lægemidlers udvikling og fremstilling Lægemiddelformer og administrationsmåder Farmakokinetik og farmakodynamik Klinisk farmakologi Ordination af lægemidler Rekvirering og opbevaring Ansvar og kompetence i forbindelse med medicingivning Medicinregning og opslag i lægemiddelkatalog Hyppigt anvendte præparatgrupper ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 4 ECTS-point 2. semester - 3,5 point 4. semester - 0,5 point Prøver/bedømmelse 2. semester - Intern prøve 4. semester - Intern klinisk prøve 26

27 Fagbeskrivelse folkesundhedsvidenskab Formål At den studerende erhverver sig viden om sundhedsopfattelser og disses betydning for sundhedsfremmende og forebyggende indsats til befolkningsgrupper. At den studerende erhverver sig viden om lokale, nationale og internationale forebyggelsesstrategier og sundhedsdata, der danner baggrund for disse. At den studerende udvikler sine evner til at analysere udvalgte metoder, der anvendes med henblik på at bevare eller fremme sundhed samt forebygge sygdomsudvikling. At den studerende erhverver sig viden om udvalgte metoder til evaluering og monitorering af sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Centrale indholdselementer Sundhedsopfattelsers betydning for: at bevare sundhed at fremme sundhed rehabilitering primær, sekundær og tertiær forebyggelse Sundhedsprofiler: personlige, sociale, kulturelle og samfundsrelaterede data Politiske strategier for sundhedsindsats: WHO s strategi, Ottawa Charter og Regeringens folkesundhedsprogram. Sundhedsfremmende og forebyggende indsats: adfærdsændring tværfaglig indsats screening sundhedsøkonomi Evaluering og monitorering af indsats ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 2,5 ECTS-point 5. semester - 2,5 point Prøver/bedømmelse 5. semester - Ekstern prøve 27

28 Fagbeskrivelse generel og klinisk ernæring Formål At den studerende erhverver sig viden om fødens indhold af makro- og mikro-næringsstoffer samt disses betydning for sundhed og sygdom. At den studerende erhverver sig viden om udvalgte diæter og deres anvendelse i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. At den studerende udvikler sine evner til at analysere og vurdere ernæringsrelaterede sundhedsproblemer på individ- og gruppeplan. At den studerende i et tværfagligt samarbejde kan udarbejde, gennemføre og evaluere generelle ernæringsrelaterede handlingsplaner. At den studerende kan analysere kostanbefalinger i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Centrale indholdselementer Generel ernæring: kost i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse energiomsætning og næringsbehov kostens sammensætning kostanbefalinger kost til børn, voksne og ældre ernæringspolitik og lovgivning madkultur og kostvaner kostregistrering, kostanalyse og kostvurdering Klinisk ernæring: ernæringsstatus institutionskost legemets reaktion på traume, sygdom, faste og underernæring næringsbehov og næringstiltag hos syge næringsbehov og næringstiltag hos fejlernærede, underernærede og overvægtige diæter og sondeernæring 28

29 ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 2 ECTS-point 1. semester - 1 point 2. semester - 1 point Prøver/bedømmelse 1. semester - Ekstern prøve i 2. semester 2. semester - 29

30 Fagbeskrivelse sundhedsinformatik Formål At den studerende erhverver sig viden om anvendelsen af informationsteknologi inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. At den studerende udvikler sin forståelse for, hvad informationssamfundet betyder for mennesker, herunder konsekvenser for sygeplejen og den faglige udvikling. At den studerende kan forholde sig til informationsteknologiens anvendelse i informationsudveksling, informationssystemer, journalisering, dokumentation og faglig udvikling. Centrale indholdselementer Udveksling af informationer: informationsteknologi i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde faglig begrebsbevidsthed, herunder klassifikationer informationsteknologiske muligheder, herunder kommunikation af data og information, telemedicin, databaser, netværk og edb-udstyr kommunikationsbegrænsninger ved brug af informationsteknologi patienters brug af informationsteknologi Informationssystemer: administrative systemer patientregistre elektronisk patientjournal, herunder værdigrundlag, moduler, støttesystemer og datapræsentation Journalisering og dokumentation: patientforløbsmodel problemorientering contra kronologisk orientering datasikkerhed og datakonfidentialitet Faglig udvikling: informationsteknologi og faglig udvikling, herunder forskning, kliniske databaser og faglig informationssøgning informationsteknologi og teknologivurdering, herunder teknologibegrebet og Medicinsk Teknologivurdering informationsteknologi og kvalitetssikring/-udvikling, herunder IT-mæssig anvendelse af standarder 30

31 ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 2 ECTS-point 5. semester - 2 point Prøver/bedømmelse 5. semester - Intern prøve 31

32 Fagbeskrivelse sygdomslære Formål At den studerende erhverver sig viden om basale patologiske processer og udvalgte sygdomme. At den studerende udvikler sine evner til selvstændigt at tilegne sig viden om specifikke sygdomstilstande og analysere de heraf følgende patofysiologiske problemstillinger. At den studerende opnår teoretisk baggrund for at medvirke i observation, diagnosticering og behandling af patienter. Centrale indholdselementer Basale tværgående patologiske processer Eksemplarisk udvalgte sygdomme: psykiatriske og somatiske sygdomme akutte og kroniske sygdomme De eksemplarisk udvalgte sygdomme bearbejdes med hensyn til: forekomst ætiologi patologi / patofysiologi symptomer kliniske og parakliniske manifestationer kurativ, rehabiliterende og palliativ behandling primær, sekundær og tertiær profylakse De somatiske sygdomme udvælges således, at de forskellige organsystemer repræsenteres. ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 8 ECTS-point 2. semester - 6,5 point 4. semester - 1,5 point Prøver/bedømmelse 2. semester - Intern prøve 4. semester - Intern klinisk prøve 32

33 Fagbeskrivelse videnskabsteori og forskningsmetodologi Formål At den studerende erhverver sig viden om grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og forskningsmetodologi. At den studerende udvikler sine evner til at analysere forskellige videnskabsteoretiske positioner og metoder. At den studerende kan analysere og vurdere aktuel forskning og udviklingsarbejde, der relaterer sig til det sygeplejefaglige område. At den studerende kan følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren. Centrale indholdselementer i videnskabsteori Forskellige opfattelser af viden og erkendelse Centrale videnskabsteoretiske positioner Videnskabelig gyldighed Videnskabelige metoder Forskellige opfattelser af forskning Forskningsetik Centrale indholdselementer i forskningsmetodologi Den kvantitative forskningstype: kvantitative dataindsamlings- og analysemetoder videnskabsteori primært relateret til den kvantitative forskningstype den kvantitative forsknings anvendelsesområde Den kvalitative forskningstype: kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder videnskabsteori primært relateret til den kvalitative forskningstype den kvalitative forsknings anvendelsesområde ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 5 ECTS-point 1. semester - 1 point 2. semester - 1 point 3. semester - 1 point 4. semester - 2 point 33

34 Prøver/bedømmelse 1. semester - Ekstern prøve i 2. semester 2. semester - 3. semester - Intern prøve 4. semester - Intern prøve 34

35 Fagbeskrivelse anatomi, fysiologi og biokemi Formål At den studerende erhverver sig grundlæggende viden om celler, væv og organsystemer i det menneskelige legeme. At den studerende udvikler sine evner til at analysere grundlæggende fysiologiske og biokemiske reaktioner på baggrund af det menneskelige legemes reaktioner på normale indre og ydre påvirkninger. At den studerende udvikler sine evner til at analysere og vurdere det menneskelige legemes reaktioner og kompensationsmuligheder for at opretholde homeostase ved normale påvirkninger og belastninger. Centrale indholdselementer Cellen: membranen, organeller og strukturer Generelle cellulære processer: aktive- og passive transportformer, cellens elektriske egenskaber og processer, cellens livscyklus, herunder vedligeholdelse, vækst og reproduktion Basal genetik Topografisk anatomi Funktionel anatomi relateret til basal mikro- og makroskopisk anatomi Menneskelegemets anatomiske udvikling og forandring Transportformer i og mellem organer og organsystemer Transportformer i det menneskelige legeme betinget af trykforhold Mekaniske forhold i det menneskelige legeme Energiformer og energiomdannelser i det menneskelige legeme Regulering af organismens fysiologiske processer nervøst og hormonelt Klinisk kemi og klinisk fysiologi ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 15 ECTS-point 1. semester - 15 point Prøver/bedømmelse 1. semester - Intern prøve 35

36 Fagbeskrivelse mikrobiologi og infektionspatologi Formål At den studerende erhverver sig viden om mikroorganismernes forekomst i miljøet, morfologi, vækstbetingelser og specielle egenskaber. At den studerende erhverver sig viden om samspillet mellem mennesker, miljø og mikroorganismer. At den studerende udvikler sine evner til at analysere mikrobiologiske og hygiejniske problemstillinger. At den studerende kan begrunde hygiejniske og smitteforebyggende tiltag. At den studerende erhverver sig viden om infektionsbegrebet og udvalgte infektionssygdomme. Centrale indholdselementer Bakteriologi, virologi, mykologi og parasitologi Infektionsbegrebet, smittemåder og smitteveje Immunologi Vaccination Hygiejne og smitteforebyggelse, herunder desinfektion, sterilisation og isolation Hospitalsinfektioner, deres forekomst og udbredelse samt øget modtagelighed hos visse patientgrupper Resistens- og resistensudvikling Eksemplarisk udvalgte infektionssygdomme ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 3 ECTS-point 1. semester - 1,5 point 2. semester - 1,5 point Prøver/bedømmelse 1. semester - Intern prøve 2. semester - Intern prøve 36

37 Fagbeskrivelse filosofi og etik Formål At den studerende tilegner sig viden om udvalgte filosofiske og etiske grundopfattelser, som relaterer sig til sygepleje. At den studerende udvikler sine evner til at analysere og argumentere i forbindelse med filosofiske problemstillinger og etiske dilemmaer i sygepleje. At den studerende udvikler sine forudsætninger for at kunne handle etisk forsvarligt. Centrale indholdselementer Filosofihistorie med afsæt i begreber som viden, værdier, fornuft og følelser Filosofiske emner som objektivitet, subjektivitet, forklaring, forståelse, sansning og sprog Metafysik og ontologi Det moderne menneskes opfattelse af krop-sjæl dualismen Etiske teorier pligtetik, konsekvensetik, dydsetik, omsorgsetik, dialogetik, bioetik Etik relateret til arbejdet i sundhedsvæsenet etiske principper i sundhedsvæsenet etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet og i sygepleje sygeplejeetiske retningslinier Det Etiske Råds formål og funktion ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 3 ECTS-point 3. semester - 3 point Prøver/bedømmelse 3. semester - Intern prøve og intern klinisk prøve 37

38 Fagbeskrivelse kommunikation Formål At den studerende erhverver sig viden om udvalgte kommunikationsteorier, begreber og metoder. At den studerende udvikler sine kommunikative færdigheder. At den studerende kan analysere og forholde sig til kommunikationsforløb og kommunikationens betydning for den mellemmenneskelige relation. Centrale indholdselementer Kommunikationsteori: kommunikationsprocessen sansning og perception kommunikationsformer At indgå i relationer: værdier forforståelse Faktorer af betydning for kommunikationsforløbet: sprog i skrift og tale kulturelle aspekter ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 3 ECTS-point 4. semester - 3 point Prøver/bedømmelse 4. semester - Intern klinisk prøve 38

39 Fagbeskrivelse psykologi Formål At den studerende tilegner sig viden om udvalgte psykologiske teorier, begreber og metoder. At den studerende kan beskrive og analysere menneskets psykologiske reaktioner, set i spændingsfeltet fra det normale til det patologiske. At den studerende opnår en forståelse af sig selv med henblik på at udvikle personlige og sygeplejefaglige kvalifikationer. Centrale indholdselementer Udviklings- og personlighedspsykologi: udvikling hos børn, unge, voksne og ældre, herunder udviklingskriser, identitet og integritet udvikling af personlighed Almenpsykologi: kognition, herunder hukommelse og perception emotioner, herunder de grundlæggende emotioner som glæde, frygt/angst, vrede, sorg, afsky og overraskelse samt de komplekse emotioner Socialpsykologi: organisationspsykologi, herunder gruppeprocesser, roller, normer, holdninger og konflikter Sundhedspsykologi og klinisk psykologi: psyke og soma psykiske reaktioner i forbindelse med belastninger i menneskets liv, herunder stress, krise, sorg og mestring. Stress, krise og sorg vil blive behandlet i spændingsfeltet fra det normale til det patologiske udviklings- og personlighedsforstyrrelser ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 3,5 ECTS-point 3. semester - 3,5 point Prøver/bedømmelse 3. semester - Intern prøve 39

40 Fagbeskrivelse pædagogik Formål At den studerende erhverver sig viden om udvalgte pædagogiske teorier, begreber og metoder. At den studerende udvikler evne til at analysere og diskutere undervisning og vejledning og deraf afledte pædagogiske problemstillinger At den studerende kan tilrettelægge og udføre undervisning og vejledning til en patient eller til grupper af patienter Centrale indholdselementer Pædagogisk filosofi: værdier magt Læringsteori: læreprocesser læringsmiljø Didaktik og metodik: deltagerforudsætninger målsætning indholdsbestemmelse undervisningsmetoder undervisningstilrettelæggelse evaluering Sundhedspædagogik ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 3,5 ECTS-point 4. semester - 3,5 point Prøver/bedømmelse 4. semester - Intern prøve 40

41 Fagbeskrivelse religion Formål At den studerende erhverver sig viden om eksistentielle spørgsmåls betydning for menneskers liv i al almindelighed og ved sygdom og tab i særdeleshed. At den studerende udvikler sine evner til at analysere og fortolke sundhedsfaglige problemstillinger i forhold til eksistentielle og åndelige spørgsmål. At den studerende kan anvende sin viden, således at mødet med patienter og ansatte bærer præg af en grundlæggende respekt for den enkelte uanset livsanskuelse. Centrale indholdselementer Livsanskuelser og værdier såvel religiøse som ikke-religiøse. Eksistentielle spørgsmål i forhold til: fødsel, liv og død sygdom, sorg, lidelse og tab Ritualer og symboler i forhold til: fødsel, liv og død sygdom, sorg, lidelse og tab ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 2 ECTS-point 3. semester - 2 point Prøver/bedømmelse 3. semester - Intern prøve 41

42 Fagbeskrivelse jura Formål At den studerende erhverver sig viden om lovstof med relevans for sygepleje, således at den studerende kender sit juridiske ansvar og kan handle inden for lovgivningens rammer. At den studerende kan finde og orientere sig i lovstof, der har relevans for sygepleje. Centrale indholdselementer Love i relation til forvaltning, administration og patientens retssikkerhed, herunder tavshedspligt, aktindsigt og klagemuligheder Love i relation til registersikkerhed, adgangsstyring og fortrolighed Love i relation til forhold i sundhedssektoren, herunder love vedrørende børn og unge, ældreområdet, embedslægens virksomhed, hjemmesygeplejersker, psykisk syge og dødsfald Love i relation til patienters juridiske, økonomiske og sociale rettigheder og pligter Love i relation til sygeplejerskens erhvervsfunktion, herunder lov om sygeplejersker, straffelov, fratagelse af autorisation, arbejdsmiljø og arbejdsskader Love i relation til andre sundhedsuddannelser ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 2,5 ECTS-point 1. semester - 0,5 point 4. semester - 0,5 point 5. semester - 1,5 point Prøver/bedømmelse 1. semester - Ekstern prøve i 2. semester 4. semester - Intern prøve 5. semester - Intern prøve 42

43 Fagbeskrivelse organisation og ledelse Formål At den studerende erhverver sig viden om social- og sundhedsvæsentes organisation og funktion. At den studerende udvikler sine evner til at analysere administrative og organisatoriske problemstillinger relateret til sygepleje. At den studerende udvikler sine evner til at vurdere, hvordan menneskelige, tidsmæssige og økonomiske ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt i patienternes pleje- og behandlingsforløb. At den studerende udvikler sine evner til at analysere organisatoriske, administrative, juridiske og etiske aspekter knyttet til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i sygepleje. Centrale indholdselementer Social- og sundhedsvæsenets funktion, organisering og administrative struktur: organisering af primær og sekundær sundhedstjeneste social- og sundhedsvæsenets politiske og administrative struktur økonomi Organisering og faglig ledelse af sygepleje vedrørende udformning og gennemførelse af patientforløb: mål og rammestyring arbejdstilrettelæggelse forandringsprocesser fagligt, tværfagligt og tværsektorialt samarbejde Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ECTS-point og placering i semestre Faget har i alt 3,5 ECTS-point 5. semester - 3,5 point Prøver/bedømmelse 5. semester - Ekstern prøve 43

44 Fagbeskrivelse sociologi og antropologi Formål At den studerende erhverver sig viden om udvalgte centrale problemstillinger, teorier, begreber og metoder inden for sociologi og antropologi. At den studerende udvikler sine evner til at analysere og fortolke sundhedsfaglige problemstillinger i en større samfundsmæssig og kulturel sammenhæng. Centrale indholdselementer Social struktur og helbred, levevilkår og livsstil Sygdoms- og sundhedsadfærd, herunder mestring Social lighed/ulighed Sociale systemer og roller, herunder: socialisering marginalisering stigmatisering Sociale netværk og helbred Kroppen i et sociologisk og antropologisk perspektiv Kulturelle forholds betydning for sygdoms- og sundhedsopfattelser samt sygdomsadfærd Kulturelle forholds betydning for samarbejde herunder: etnocentrisme fordomme ECTS point og placering i semestre Faget har i alt 4 ECTS-point 3. semester - 4 point Prøver/bedømmelse 3. semester - Intern prøve 44

45 2.6 Tværfaglige elementer I såvel den teoretiske som den kliniske undervisning i uddannelsen indgår tværfaglige elementer tilrettelagt i samarbejde med sundhedsuddannelserne ved JCVU. I alt udgør de tværfaglige elementer 8 ECTS-point og er placeret i 3., 4., 5. og/eller 6. semester jvf. den enkelte skoles semesterplaner. 45

46 3 Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning 3.1 Indhold, tidsmæssigt omfang, placering og bedømmelse Den kliniske undervisning udgør i alt 90 ECTS point. Skematisk oversigt over klinisk undervisning Semester Indhold/ sygeplejetema Undervisningstilrettelæggelse 1. semester Sygepleje relateret til medicin og kirurgi 2 Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov med fokus på de fysiologiske behov Observerende studier: Sammen med en sygeplejerske iagttage, observere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger i praksis samt udføre afgrænsede sygeplejehandlinger Omfang i uger og ECTSpoint 3½ uge 5 ECTSpoint Bedømmelse ECTS-point 1 Ekstern prøve på 2. semester Interne prøver 1 ECTS-point Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger 2. semester Sygepleje relateret til medicin og kirurgi Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov med fokus på de fysiologiske behov ved sygdomstilstande Observerende studier: Sammen med en sygeplejerske iagttage, observere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger i praksis samt udføre afgrænsede sygeplejehandlinger 5½ uge 9 ECTSpoint Ekstern prøve 11,5 ECTS-point Intern prøve 1,5 ECTS-point Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger 3. semester Sygepleje relateret til medicin og kirurgi Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov med fokus på de fysiologiske behov ved sygdomstilstande Interagerende studier: Sammen med sygeplejerske udføre sygepleje til udvalgte patienter, herunder observere, beskrive og analysere sygepleje 6 uger 9 ECTSpoint Intern klinisk prøve 10 ECTS-point 3 Sygepleje relateret til pædiatri og sundhedspleje Observerende studier: Sammen med sygeplejerske deltage i sygepleje til det sunde og syge barn og dets familie, herunder barselspleje 2 uger 3 ECTSpoint Intern prøve 3 ECTSpoint Færdighedslaboratorium Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger 46

47 Semester 4. semester Hjemmesygepleje Sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Indhold/ sygeplejetema Sygepleje med henblik på kommunikation og formidling Sygepleje med henblik på at støtte patienter ved sygdomstilstande, herunder etablere, vedligeholde og afslutte relationer Undervisningstilrettelæggelse Interagerende studier: Sammen med sygeplejerske udføre sygepleje til udvalgte patienter, herunder observere, beskrive og analysere sygepleje Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger Omfang i uger og ECTSpoint 10 uger 15 ECTSpoint Bedømmelse ECTS-point Intern klinisk prøve 20 ECTS-point 4 5. semester Hjemmesygepleje Sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi Sygepleje med henblik på at tilrettelægge og koordinere pleje- og behandlingsforløb mellem afdelinger og/eller sektorer Sygepleje med henblik på sundhedsfremmende og forebyggende indsats Interagerende studier: Sammen med sygeplejerske udføre sygepleje til udvalgte patienter, herunder observere, beskrive og analysere sygepleje Færdighedslaboratorium: Træne observationsmetoder og færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger 10 uger 15 ECTSpoint Ekstern prøve 15 ECTS-point 6. semester Sygepleje relateret til medicin og kirurgi Sygepleje relateret til psykiatri/medicin eller kirurgi 5 Sygepleje med henblik på at varetage sygeplejens virksomhedsfelt, herunder at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. Professionsrettede studier: Med en sygeplejerske som vejleder selvstændigt udøve sygepleje, herunder udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. 20 uger 30 ECTSpoint Intern klinisk prøve 30 ECTS-point 7. semester Valgfag Sygepleje med henblik på at udvikle faget Observerende eller interagerende studier 4 uger 6 ECTSpoint 6 Undervisningsdeltagelse max. 6 ECTSpoint Ekstern prøve i sygepleje, bachelorprojekt 4 ECTS-point 1 De 60 ECTS-point i klinisk undervisning er sammensat af kliniske ECTS-point fra forskellige fag. Se kap. 2 afsnit Studerende, der i semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin, har i 4., 5. eller 6. semester klinisk undervisning i sygepleje relateret til kirurgi og omvendt. Sygepleje relateret til geriatri indgår i hjemmesygeplejen samt i sygepleje relateret til medicin og kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 3 I de 10 ECTS-point, der bedømmes ved intern klinisk prøve, indgår teoretisk undervisning i etik (1 ECTS-point) 4 I de 20 ECTS-point, der bedømmes ved intern klinisk prøve, indgår teoretisk undervisning i kommunikation (3 ECTSpoint), sygdomslære (1,5 ECTS-point) og farmakologi (0,5 ECTS-point) 5 Studerende i 4., 5. eller 6. semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri, hjemmesygepleje og medicin eller kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 6 Kan udgøre 2 til 4 ugers klinisk undervisning afhængig af den studerendes sammensætning af valgfag 47

48 3.2 Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Klinisk undervisning er planlagt og målstyret og den udgøres af de læresituationer, hvor de studerende arbejder med den kliniske dimension af sygeplejen og erhverver sygeplejefaglig handlekompetence 1. Klinisk undervisning tilrettelægges i øvelseslokaler, færdighedslaboratorier og i de kliniske områder i det primære og det sekundære sundhedsvæsen og tilgrænsende socialvæsen. I den kliniske undervisning arbejder den studerende med sygepleje i relation til børns, unges, voksnes og ældres sundhed og i forhold til sygdom af akut og kronisk, somatisk og psykisk karakter. Der tilrettelægges målstyrede forløb, som giver den studerende mulighed for at erhverve handlekompetence. Den kliniske undervisning organiseres som patientforløb og temaforløb. Disse forløb kan praktiseres i vekselforløb eller sideløbende med hinanden, jævnfør nedenstående uddybning. Patientforløb giver den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation. Samtidig giver det mulighed for, at den studerende i løbet af den kliniske uddannelsesperiode får øget ansvar for plejen, kan se resultater af egne vurderinger og handlinger og på baggrund heraf eventuelt justere plejen. Den studerende varetager alle de sygeplejeopgaver, der skal beherskes på det givne uddannelsesniveau. Udvælgelsen af patient/patienter og graden af selvstændighed i plejen afhænger af den studerendes aktuelle kvalifikationer og af studiefokus. Patientforløb kan være fra indlæggelse til udskrivelse og på tværs af afdelinger og sektorer. Den studerende afslutter patientforløb med at udforme en skriftlig evaluering omhandlende resultat, proces og egen læring. Resultatet vedrører effekten af plejen. Processen vedrører samarbejde med patienten samt en vurdering af de valgte metoder og handlinger. Temaforløb giver den studerende mulighed for systematisk at undersøge sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en konkret klinisk kontekst og dermed øge sin sygeplejefaglige indsigt. Det giver samtidig mulighed for at udvikle metodebevidsthed. Temaforløbene kan have et afdækkende fokus eller et fokus, hvor specifikke interventioner afprøves. Den studerende skal lave en skriftlig plan, hvor hensigt, undersøgelsesfelt, metode og tidsforløb for temaforløbet beskrives. Den studerende afslutter temaforløbet med at beskrive resultatet og lave en skriftlig evaluering af resultat, proces og egen læring. Patientforløb og temaforløb kan understøttes af eksempelvis seminarer og konferencer, hvor aktuelle patientforløb eller temaforløb gøres til genstand for drøftelser. 1 Handlekompetence forstås i denne studieordning som et helhedsbegreb, der integrerer alt det, der skal til for at magte en given sygeplejesituation. Handlekompetence handler om at vide, at kunne, at ville og at gøre det, der er fagligt og etisk mest hensigtsmæssigt. Handlekompetencen bringes således i spil i en konkret sygeplejesituation og er udtryk for den studerendes kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer i forskellige praksiskontekster 48

49 Patientforløb kan tilrettelægges i forhold til interagerende og professionsrettede studier, mens temaforløb kan tilrettelægges i forhold til observerende, interagerende og professionsrettede studier. I den kliniske undervisning gradueres den studerendes ansvar og selvstændighed i udøvelse af sygeplejen afhængig af den studerendes kvalifikationer og uddannelsesniveau. Undervisningen organiseres som observerende, interagerende og professionsrettede studier: observerende studier fordrer, at den studerende er sammen med en sygeplejerske og foretager observationer og udfører afgrænsede sygeplejehandlinger. interagerende studier fordrer, at den studerende deltager i og udfører sygepleje sammen med en sygeplejerske. professionsrettede studier fordrer, at den studerende med en sygeplejerske som vejleder selvstændigt planlægger, udfører og evaluerer sygepleje. Den kliniske undervisning er tilrettelagt således, at den studerende opfylder kravene formuleret i EU-direktiv 77/453/EØF. Straffeattest I forbindelse med den kliniske undervisning kan lederne i de kliniske undervisningsforløb anmode om straffeattest fra den studerende. Såfremt der er belastende forhold i straffeattesten, afgør lederne i den teoretiske og kliniske undervisning i fællesskab konsekvenserne heraf. 3.3 Fagbeskrivelse klinisk undervisning Mål At den studerende erhverver sig kvalifikationer i forhold til at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje i klinisk praksis. At den studerende udvikler kvalifikationer til at arbejde vidensbaseret og systematisk analyserende i forhold til klinisk praksis. At den studerende udvikler kvalifikationer til at vurdere behov for sygepleje, at træffe kvalificerede valg og at handle fagligt, juridisk og etisk ansvarligt samt dokumentere og evaluere sygepleje. At den studerende udvikler kvalifikationer til at indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. 49

50 Centrale indholdselementer At udføre sygepleje til mennesker i alle aldre overalt i samfundet, hvis sundhedstilstand er truet, samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom: identifikation af sygeplejebehov, målsætning, udførelse, evaluering og justering af sygepleje samarbejde med patienten, pårørende og andre fagpersoner dokumentation kliniske patientsituationer som f.eks. patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer, patienten, der er lidende og døende forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold psykologiske aspekter som f.eks. identitetsopfattelse, kriser og angst kommunikation i sygepleje som f.eks. samtaler, værdier og forforståelse sygeplejehandlinger, metoder og standarder ansvar og medvirken i forhold til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observation identifikation af sundhedspolitiske strategier og deres aktualitet i klinisk praksis metoder, principper og teknik, der tager sigte på sundhed og sundhedsfremme etiske problemstillinger At formidle sygepleje til patienter, pårørende, samarbejdspartnere og studerende: identifikation af pædagogiske problemstillinger målgruppens forudsætninger og behov for information, vejledning og undervisning plan for formidling undervisning og vejledning information, der tager sigte på, at patienten kan træffe valg og give informeret samtykke etiske problemstillinger At udvikle sygepleje: identifikation af faktorer, der har indflydelse på udviklingen af sygepleje kvantitative og kvalitative undersøgelser i sygepleje og sygeplejevirksomhed resultater af udviklings- og forskningsarbejde som grundlag for faglig fornyelse og udvikling etiske problemstillinger At lede sygepleje: identifikation af faktorer, der har indflydelse på ledelsen af sygeplejens faglige indhold og tilrettelæggelse organisatoriske strukturer, processer og relationer 50

51 arbejdsmiljøfaktorer administrative og koordinerende opgaver i forhold til pleje- og behandlingsprogrammer etiske problemstillinger At anvende informationsteknologi informationsudveksling dokumentation faglig udvikling etiske problemstillinger ECTS-points og placering i semestre Faget har i alt 90 ECTS-point. 1. semester - 5 point 2. semester - 9 point 3. semester - 12 point 4. semester - 15 point 5. semester - 15 point 6. semester - 30 point 7. semester - 4 point Prøver/bedømmelse 1. semester - Undervisningsdeltagelse 1, interne prøver og ekstern prøve 2. semester - Undervisningsdeltagelse, 3. semester - Undervisningsdeltagelse, intern prøve og intern klinisk prøve 4. semester - Undervisningsdeltagelse, intern klinisk prøve 5. semester - Undervisningsdeltagelse, ekstern prøve 6. semester - Undervisningsdeltagelse, intern klinisk prøve 7. semester - Undervisningsdeltagelse, ekstern prøve 3.4 Tværfaglige elementer I såvel den teoretiske som den kliniske undervisning i uddannelsen indgår tværfaglige elementer tilrettelagt i samarbejde med sundhedsuddannelserne ved JCVU. I alt udgør de tværfaglige elementer 8 ECTS-point og er placeret i 3., 4., 5. og/eller 6. semester jvf. den enkelte skoles semesterplaner. 1 Krav til undervisningsdeltagelsen fremgår af de kliniske studieplaner 51

52 4 Undervisnings- og arbejdsformer For at den studerende kan udvikle sig til selvstændigt og ansvarligt at varetage sygeplejens virksomhedsfelt i et foranderligt demokratisk samfund, må undervisningstilrettelæggelsen medvirke til, at den studerende udvikler faglige, personlige og grundlæggende akademiske kvalifikationer. Disse kvalifikationer er sammenvævede, men kan analytisk adskilles: de faglige kvalifikationer er viden om, forståelse for og evne til at anvende centrale teorier, begreber, metoder og færdigheder i forhold til udøvelse af professionen de personlige kvalifikationer er viden om, forståelse for og evne til at indgå i relationer og samarbejde med andre mennesker under udøvelse af professionen de grundlæggende akademiske kvalifikationer er viden om, forståelse for og evne til systematisk at søge, sortere, anvende og vurdere viden og metoder inden for fag og i sammenhæng med andre fag, herunder metoder og resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder I uddannelsen vil underviseren, med udgangspunkt i den studerendes kvalifikationer og ud fra pædagogiske overvejelser, inspirere og motivere den studerende til selvstændigt at studere og tage ansvar for egen læring. En udforskende indstilling til sygepleje er gennemgående for uddannelsen. Den studerendes undren, et problem, en interesse eller en oplevelse rettet mod sygeplejefaglig virksomhed underlægges en systematisk og metodisk velbegrundet undersøgelse. Den udforskende indstilling vil, afhængig af fagligt fokus, inddrage problemerkendende, problembearbejdende og/eller fortolkende studier: problemerkendende og problembearbejdende studier bygger på en logisk analyserende afdækning af og forklaring på årsager og årsagssammenhænge fortolkende studier bygger på fortolkning, herunder hvordan forståelse påvirker udlægningen af udtryk, udtalelser, handlinger, tekster og sociale strukturer 4.1 Valg af indhold i uddannelsen I såvel den teoretiske som i kliniske undervisning udvælges indholdselementer eller kliniske færdigheder, som den studerende skal lære. I indholdsudvælgelsen vægtes sygeplejefaglige problemstillinger eller sygeplejefænomener, der har eksemplarisk og kategorial værdi for sygeplejefaget. Det vil sige indholdselementer, der på en gang indfanger centrale faglige aspekter af sygeplejefaget, og som samtidig kan medvirke til at udvikle personlige egenskaber og holdninger samt grundlæggende akademiske kvalifikationer, herunder metodeindsigt. En prioritering af den studerendes mulighed for at bearbejde og fordybe sig i eksemplariske og kategoriale indholdselementer er begrundet i indholds- og fagtrængsel og den hastige vidensudvikling og vidensforældelse, der generelt præger samfundet. 52

53 4.2 Valg af metoder i uddannelsen Faglige, personlige og grundlæggende akademiske kvalifikationer erhverves ikke alene gennem tilegnelse af et fagindhold, men understøttes også af de undervisnings- og arbejdsformer, den studerende møder i uddannelsesforløbet. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer styrker udvikling af forskellige kvalifikationer. I valg af undervisnings- og arbejdsformer tages hensyn til den studerendes mulighed for at udvikle evner til at arbejde udforskende, udviklings- og samarbejdsorienteret. Lærerstyrede undervisningsformer som klasseundervisning og demonstration med fokus på et udvalgt dannelsesindhold rummer potentialer for at indføre den studerende i nye fagområder og arbejdsmetoder. Studenterstyrede undervisnings- og arbejdsformer som f.eks. problemanalyse, problembearbejdning og problemløsning rummer potentiale for udvikling af analyse-, argumentations- og formidlingsevner samt metodebeherskelse. Typisk vil der i undervisningen være en vekselvirkning mellem den lærerstyrede og stoforienterede arbejdsform og den mere studenterstyrede og problemorienterede arbejdsform. I uddannelsesforløbet som helhed vil undervisnings- og arbejdsformer som tendens bevæge sig fra det underviserstyrede og stoforienterede i retning af en stadig højere grad af studenterstyring og problemorientering. Antagelsen er, at den studerende i begyndelsen af uddannelsen og ved introduktion til nye fag og sygeplejeområder har brug for en relativ tæt underviser- og vejlederstøtte. Efterhånden som den studerende i større omfang behersker fagets teoretiske og kliniske kundskaber, vil den studerendes egen faglige undren og erfaringer danne afsæt for selvstændige undersøgelser og analyser. 4.3 Sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning For at styrke sammenhængen mellem teoretisk og klinisk undervisning er der i tilrettelæggelsen af undervisningen etableret en vekselvirkning mellem og kombination af teoretisk og klinisk undervisning. I teoriundervisningen tages der udgangspunkt i praksisnære problemstillinger, hvor det er relevant. Det kan være i form af cases, studerendes praksiserfaringer eller dataindsamlinger, som den studerende har foretaget i kliniske undervisningsforløb. Praksisnære sygeplejefaglige problemstillinger danner udgangspunkt for opgaver og prøver i uddannelsen. Det gælder blandt andet de tre eksterne prøver i sygepleje, herunder bachelorprojektet. I klinisk undervisning arbejdes der med fagligt indhold og metoder, der er tematiseret i teoretisk undervisning. Det faglige indhold sættes i spil i vurderinger af kliniske sygeplejeproblemer og i belægget for sygeplejeinterventioner. Dataindsamlings-, problemløsnings-, interventions- og dokumentationsmetoder bearbejdet i den teoretiske undervisning afprøves i den kliniske undervisning. Organisering af den kliniske undervisning i patient- og temaforløb har til hensigt at stimulere den studerendes udforskende studier og at videreføre den metodiske tilgang, der er arbejdet med i teoretisk undervisning. 53

54 Udvikling af praktisk/klinisk handlekompetence er primært et anliggende for den kliniske del af uddannelsen, men udvikling af praktisk/klinisk handlekompetence understøttes af undervisning i færdighedslaboratoriet. 4.4 Informationsteknologi For at kunne begå sig i en verden og en sundhedssektor, hvor IT har indflydelse på alle niveauer, er det nødvendigt, at den studerende videreudvikler kompetencer til at beherske IT i en uddannelsesmæssig og faglig sammenhæng. IT kan betragtes som en kulturteknik på lige fod med læse-, skrive- og regnefærdigheder. Det primære sigte med at bruge IT i uddannelsessammenhæng er at styrke den faglige kvalificerings- og dannelsesproces i sygeplejerskeuddannelsen. Informationssøgning på biblioteksbaser, andre databaser og Internettet prioriteres højt i uddannelsen og anses som en nødvendig kompetence for at gennemføre uddannelsen. Det forventes, at de studerende kan præsentere resultatet af deres faglige fordybelse med brug af elektroniske hjælpemidler. Alle studerende er tilknyttet et elektronisk konferencesystem, der anvendes til informationsudveksling og faglig drøftelse mellem studerende og undervisere og mellem studerende indbyrdes. I undervisningen, og som tilbud til de studerendes egne studier, indgår diverse IT-baserede undervisningsprogrammer, herunder interaktive programmer. 54

55 5 Godkendelse af kliniske undervisningsforløb Et godkendt klinisk undervisningsforløb indeholder læringsmuligheder, der tilgodeser fastlagte hensigter og mål. Undervisnings- og arbejdsformer, organisering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem teoretisk og klinisk kundskab og sikre kvalitet og stigende niveau i den kliniske undervisning. Den kliniske undervisning varetages af undervisere, der på sygeplejeskolens vegne forestår den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse. Den kliniske vejledning varetages af kliniske vejledere med faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer jvf. Bekendtgørelse om uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. BEK nr. 497 af 20/06/2002. Det skal sikres, at tidsmæssige ressourcer til at varetage den kliniske undervisning følger fastlagte bestemmelser herfor. For at et klinisk undervisningsforløb kan godkendes, skal der udarbejdes en klinisk studieplan, der koordineres med sygeplejeskolen. I denne beskrives: det sygeplejefaglige, det uddannelsesmæssige og det organisatoriske grundlag, herunder rammer og vilkår for læring sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger, anvendte sygeplejefaglige metoder og redskaber samt tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, der danner fagligt grundlag for, at den studerende kan nå målene undervisningsdeltagelse, herunder hvordan den studerende forventes at gennemføre og dokumentere denne det lærings- og studiemiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til den kliniske periodes mål, herunder sikrer den studerende medindflydelse på eget læringsforløb hvordan den studerendes og andre evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning Et klinisk undervisningsforløb godkendes af sygeplejeskolen. Godkendelse finder sted på grundlag af rammer, krav og kriterier fastlagt af skolen. Sygeplejeskolen vurderer og godkender det kliniske undervisningsforløb hvert andet år. Godkendelsen er skriftlig. Såfremt der i godkendelsesperioden sker ændringer, der vil få konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning, rettes henvendelse til sygeplejeskolens ledelse. Såfremt godkendelsesgrundlaget/-kriterierne ikke længere er opfyldt, kan godkendelse inddrages. Der kan dispenseres fra rammer, krav og kriterier, hvis det i øvrigt skønnes, at kvaliteten af den kliniske undervisning kan forsvares. 55

56 6 Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning Den studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning, jvf. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK af 30. marts stk. 2. Dette tolkes som den studerendes pligt til aktiv at udnytte de undervisningstilbud, der er beskrevet i den kliniske studieplan, og som konkretiseres i en individuel studieplan i hver klinisk undervisningsperiode. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde: konkret tilrettelæggelse af uddannelsesperioden med henblik på, at målene nås læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der er planlagt at anvende patient- og temaforløb vejlednings- og evalueringsaftaler Den kliniske vejleder godkender på baggrund af den dokumentation, der er beskrevet i studieplanen, om den studerende har udvist den fastlagte studieaktivitet, dvs. godkender den studerendes undervisningsdeltagelse. En godkendelse heraf er en forudsætning for at blive indstillet til semestrets prøver. I tilrettelæggelse af klinisk undervisning skelnes mellem: observerende studier, hvor det forventes, at den studerende deltager i planlagte studieaktiviteter i gennemsnit i 20 timer om ugen fordelt på 4 dage interagerende studier, hvor det forventes, at den studerende deltager i planlagte studieaktiviteter i gennemsnit i 25 timer om ugen fordelt på 4 dage professionsrettede studier, hvor det forventes, at den studerende at deltager i planlagte studieaktiviteter i gennemsnit i 30 timer om ugen fordelt på 4 dage Den studerendes deltagelse i studieaktiviteter ud over ovennævnte angivelser foregår efter den studerendes eget valg og læringsbehov. Den studerendes tilstedeværelse må i gennemsnit ikke overstige et omfang på mere end 30 timer om ugen. 56

57 7 Valgfri del I uddannelsens 7. semester indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang svarende til 20 ECTS-point. De resterende 6 valgfrie ECTS-point tilrettelægges som teoretiske og/eller kliniske valgfag, og de kan placeres som forløb på egen uddannelse eller på en anden uddannelse nationalt som internationalt. Valgfag skal relatere sig til sygeplejerskeuddannelsens formål og skal godkendes af sygeplejeskolen. Sygeplejeskolens udbud af valgfag afspejler centrale aspekter i professionen og i sundhedsvæsenet. De kan tilrettelægges som uddybning af aspekter, der i forvejen indgår i sygeplejerskeuddannelsen eller kan være supplerende i forhold hertil. Sygeplejeskolens aktuelle udbud af valgfag for det enkelte hold er tilgængelige på skolens hjemmeside senest ved 6. semesters begyndelse. 57

58 8 Bachelorprojekt Bachelorprojektet udgør 20 ECTS-point. Bachelorprojektet er en ekstern prøve i sygepleje, der består af et skriftligt projekt og en efterfølgende mundtlig eksamination. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere evne til at udvælge, afgrænse og behandle en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og videnskabelig metode. Behandlingen af den valgte problemstilling skal medvirke til, at den studerende erhverver sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde samt overblik og indsigt i sygeplejens virksomhedsfelt. Det skriftlige bachelorprojekt kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maksimalt tre studerende. Den mundtlige eksamination er individuel. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige eksamination. Hvis der i det skriftlige bachelorprojekt er stave- og formuleringsmæssige problemer, der indebærer vanskeligheder ved forståelsen af det faglige indhold, inddrages det i bedømmelsen. Det kan dog maksimalt påvirke den samlede bedømmelse med en karakter i negativ retning. Den mundtlige eksamination er placeret i januar eller juni måned. 58

59 9 Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk sygeplejeskole ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer på sygeplejeskolerne i Århus Amt. Elementer af uddannelsen, som er bestået på en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse efter reglerne på den pågældende uddannelsesinstitution, kan træde i stedet for tilsvarende elementer ved Sygeplejeskolerne i Århus Amt. Afgørelsen træffes af den enkelte sygeplejeskole på grundlag af en individuel faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte dele af uddannelsen. Merit i forhold til social- og sundhedsuddannelserne tildeles på baggrund af gældende aftaler. Aftale om merit for social- og sundhedsassistenter i sygeplejerskeuddannelsen og om merit for sygeplejestuderende i social- og sundhedsassistentuddannelsen J.nr

60 10 Hovedområderne for sygeplejens virksomhedsfelt Sygeplejerskens virksomhed omfatter sygepleje til børn, unge, voksne og ældre med såvel akutte som kroniske, somatiske og psykiatriske lidelser. Sygepleje har såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter og retter sig mod enkeltpersoner, medlemmer af en familie, grupper og lokalsamfund. Sygeplejersken medvirker i opfyldelsen af målsætninger for befolkningens sundhed og for et sundt miljø over alt i sundhedsvæsenet og i det tilgrænsende socialvæsen. Sygepleje indebærer at planlægge, udføre, evaluere og udvikle sygepleje, der bygger på aktiv medinddragelse af og medbestemmelse hos de berørte parter. Sygeplejerskens virksomhed rummer dimensionerne at udøve, at lede, at formidle og at udvikle sygepleje i relation til enkeltpersoners og gruppers behov for sygepleje, herunder de hermed forbundne koordinerende, undervisende, kvalitets- og fagudviklende opgaver 1. Sygeplejersken udøver sygepleje selvstændigt og som medlem af tværfaglige teams. 1 Med reference til Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet, som er udgivet af Sundhedsministeriet i september 1995, fordrer samfundets behov for sygepleje, at den nyuddannede sygeplejerske har fagspecifik kompetence til: At udføre sygepleje d.v.s., at sygeplejersken udfører konkret sygepleje af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som af behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter til den enkelte patient eller grupper af patienter. Sygeplejersken identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, gennemfører, evaluerer, justerer og dokumenterer sygepleje At lede sygepleje d.v.s., at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for én eller flere patienter inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed At formidle sygepleje d.v.s., at sygeplejersken formidler sin sygeplejeviden til andre, f.eks. patienter, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og sygeplejestuderende At udvikle sygepleje d.v.s., at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygepleje omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb 60

61 11 Internationalisering Internationalisering i uddannelsen fokuserer på kulturel forståelse, åbenhed og respekt over for forskellighed og evne til at kunne agere i en fremmed kontekst. Internationalisering kan dreje sig om anvendelsen af international forskningslitteratur, besøg af udenlandske gæsteforelæsere, at være host student for udvekslingsstuderende og deltagelse i internationale aktiviteter på skolen. Internationalisering kan også dreje sig om et individuelt tilrettelagt studieophold på én af skolernes partnerinstitutioner i Europa, Nordamerika og Asien i op til 12 uger, svarende til 18 ECTS-point. Studier i udlandet kan finde sted efter fuldført 3. semester. Studieopholdene kan bestå af teoretisk eller klinisk undervisning. Undervisningen vil tage udgangspunkt i den studerendes forudsætninger, niveau i uddannelsen og de læringsmuligheder, der er tilgængelige i undervisningsforløb i udlandet. Den studerende skal udarbejde et Learning Agreement dokument, inden studieopholdet påbegyndes. Ved afslutningen af et studieophold udfærdiges et Transcript of Records dokument, der dokumenterer den sygeplejefaglige, uddannelsesfaglige og personlige udvikling, den studerende har gennemgået. Dokumenterne danner grundlag for at tildele den studerende merit for studieopholdet. Den studerende skal efter studieophold kunne indstille sig til interne og eksterne prøver på lige fod med øvrige studerende. 61

62 12 Prøver og eksaminer I sygeplejerskeuddannelsen er der interne og eksterne prøver samt bedømmelse i form af undervisningsdeltagelse. Interne prøver bedømmes af underviseren eller af underviseren og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Undervisningsdeltagelse bedømmes af underviseren. Prøverne i relation til teoretisk undervisning bedømmes efter 13-skalaen, jvf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 513 af 22/06/1995. Karakteren 6 skal opnås, for at prøven er bestået. Stave- og formuleringsevne indgår kun i bedømmelsen af bachelorprojektet. Prøverne i relation til klinisk undervisning bedømmes bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes godkendt/ikke godkendt. 62

63 12.1 Oversigt over bedømmelser fordelt på fag og semestrene Sygepleje 120 ECTS-point 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester Sygepleje 11 (EP) 4,5 (IP) 4 (IP) 4,5 (EP) Valgfag Sundhedsvidenskab 30 ECTS-point Epidemiologi/miljømedicin 1 (EP) 1 (EP) Ergonomi Farmakologi Folkesundhedsvidenskab Generel og klinisk ernæring Sundhedsinformatik Sygdomslære 1,5 (EP) 3,5 (IP) 2 (EP) 6,5 (IP) Videnskabsteori/forsk.metod. 2 (EP) 1 (IP) 2 (IP) Naturvidenskab 20 ECTS-point Anatomi/fysiologi/biokemi 15 (IP) Mikrobiologi/infektionspato. 1,5 (IP) 1,5 (IP) Humanvidenskab 20 ECTS-point Filosofi/etik Kommunikation Psykologi Pædagogik Religion Samfundsvidenskab 20 ECTS-point 2 (IP) 3,5 (IP) 2 (IP) 3,5 (IP) 2,5 (EP) 2 (IP) Jura 0,5 (EP) 0,5 (IP) 1,5 (IP) Organisation/ledelse Sociologi/antropologi Klinisk undervisning 120 ECTS-point 4 (IP) 3,5 (EP) 6. semester Bedømmes ved intern klinisk prøve 10 (IKP) 1 20 (IKP) 2 30 (IKP) Bedømmes ved teoretisk prøve 1 (IP) 11,5 (EP) 1,5(IP) 3 (IP) 15 (EP) 7. semester 20 (EP) 4 (UD) 6 (UD) ECTS-point i alt Ved eksterne prøver bedømmes 76 ECTS-point Ved interne prøver i teori bedømmes 64 ECTS-point Ved interne prøver i klinisk undervisning bedømmes 60 ECTS-point 3 Ved undervisningsdeltagelse bedømmes 10 ECTS-point EP = Ekstern prøve. Bedømmes ud fra 13-skalaen IP = Intern prøve. Bedømmes ud fra 13-skalaen IKP = Intern klinisk prøve. Bedømmes bestået/ikke bestået UD = Undervisningsdeltagelse. Bedømmes godkendt/ikke godkendt 1 I de 10 ECTS-point, der bedømmes ved intern klinisk prøve, indgår teoretisk undervisning i etik (1 ECTS-point) 2 I de 20 ECTS-point, der bedømmes ved intern klinisk prøve, indgår teoretisk undervisning i kommunikation (3 ECTSpoint), sygdomslære (1,5 ECTS-point) og farmakologi (0,5 ECTS-point) 3 De 60 ECTS-point i klinisk undervisning er sammensat af kliniske ECTS-point fra forskellige fag. Se kapitel 2, afsnit

64 12.2 Generelle retningslinier ved prøver Betingelsen for at indstille sig til interne prøver er, at undervisningsdeltagelse i forudgående semestre inklusive semesteret, hvori den interne prøve er placeret, er godkendt i overensstemmelse med sygeplejeskolens retningslinier. Betingelsen for at indstille sig til eksterne prøver er, at den studerende har deltaget i interne prøver i forudgående semestre inklusiv semesteret, hvori den eksterne prøve er placeret. Sygeplejeskolen kan dispensere fra de 2 ovenstående betingelser, såfremt det er begrundet i usædvanlige forhold. Betingelsen for at afslutte bachelorprojektet er, at alle uddannelsens øvrige prøver er bestået. Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Den studerende er automatisk tilmeldt til kliniske og teoretiske prøver første gang, de afvikles. Afmeldingsfrist fremgår af sygeplejeskolernes interne retningslinier, som findes på skolens hjemmeside. Inden udgangen af 2. semester skal den studerende have deltaget i prøver placeret i 1. og 2. semester. For at kunne fortsætte uddannelsen skal prøverne være bestået senest 2 år efter studiestart. Sygeplejeskolen kan dispensere fra tidspunkt for deltagelse i den enkelte prøve, såfremt det er begrundet i usædvanlige forhold. Prøverne er omfattet af eksamensbekendtgørelsens regler om klageadgang jævnfør Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse nr af 20. november Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk. Studerende, der har andet modersmål end dansk, kan efter aftale med sygeplejeskolen få tildelt forlænget eksamenstid til interne prøver i første semester Særlige prøvevilkår Sygeplejeskolen kan tilbyde studerende, der modtager støtte efter Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser LOV nr. 484 af 31/05/2000, særlige prøvevilkår, så de ligestilles med øvrige studerende i prøvesituationen 12.5 Sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer Hvis en studerende ikke består en prøve, kan der foretages omprøve i det efterfølgende semester eller på et tidspunkt fastsat af sygeplejeskolen. Regler ved omprøve er de samme som ved den ordinære prøve. Sygeplejeskolen tilrettelægger tidspunkt for sygeeksamen. Tidspunktet vil oftest følge tidspunkterne for omprøve eller næste ordinære prøve. Regler for sygeeksamen er de samme som for den ordinære prøve. 64

65 For at kunne indstille sig til sygeeksamen skal der foreligge en lægeerklæring Beskrivelse af prøver i de enkelte semestre 1. semester Der er en intern prøve i anatomi og fysiologi med inddragelse af biokemi. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret i januar eller juni måned. Der er en intern prøve i mikrobiologi/infektionspatologi. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret ved afslutning af faget. 2. semester Der er en intern prøve i farmakologi og sygdomslære med inddragelse af infektionspatologi. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret ved afslutningen af fagene. Der er en ekstern prøve i sygepleje rettet mod semesterets hensigt, mål og sygeplejetema. I prøven indgår klinisk undervisning samt fagene anatomi, epidemiologi/miljømedicin, ergonomi, fysiologi/biokemi, generel /klinisk ernæring, jura og videnskabsteori/forskningsmetodologi. Prøven er individuel og skriftlig med efterfølgende mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Prøven er placeret i januar eller juni måned. 3. semester Der er en intern prøve i relation til klinisk undervisning rettet mod 2. semesters hensigt, mål og sygeplejetema. I prøven indgår filosofi/etik. Prøven er individuel og organiseret som patient- eller temaforløb, jvf. den enkelte skoles retningslinier. Den interne prøve er placeret ved afslutningen af den kliniske undervisning i marts eller oktober måned. Der er en intern prøve i sygepleje rettet mod semesterets hensigt, mål og sygeplejetema. I prøven indgår klinisk undervisning samt fagene filosofi/etik, psykologi, religion, sociologi/antropologi og videnskabsteori/forskningsmetodologi. Prøven er gruppebaseret og skriftlig. Den er placeret i januar eller juni. 4. semester Der er en intern prøve i sygepleje rettet mod semesterets hensigt, mål og sygeplejetema. I prøven indgår fagene jura, pædagogik og videnskabsteori/forskningsmetodologi. Prøven kan jævnfør den enkelte skoles retningslinier opdeles i to delprøver, der vægtes ligeligt i bedømmelsen. Prøven er gruppebaseret og er skriftlig og mundtlig. Den er placeret ved afslutningen af fagene. Der er en intern prøve i relation til klinisk undervisning rettet mod semesterets hensigt, mål og sygeplejetema. I prøven indgår farmakologi, kommunikation og sygdomslære. Prøven er individuel og organiseret som patient- eller temaforløb, jævnfør den enkelte skoles retningslinier. Prøven eller prøverne kan jvf. den enkelte skoles retningslinier opdeles i to delprøver, der vægtes ligeligt i bedømmelsen og skal bestås hver for sig. Den er placeret ved afslutningen af den kliniske undervisning i januar eller juni måned. 65

66 5. semester Der er en intern prøve i jura og sundhedsinformatik. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret ved afslutningen af fagene. Der er en ekstern prøve i sygepleje. Prøven er en skriftlig prøve i sygepleje rettet mod semesterets hensigt, mål og sygeplejetema. I prøven indgår klinisk undervisning samt fagene epidemiologi/miljømedicin, folkesundhedsvidenskab og organisation/ledelse. Den skriftlige opgave udarbejdes i grupper på tre til fire studerende, og der er efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Prøven er placeret i januar eller juni måned. 6. semester Der er én eller to interne prøver i relation til klinisk undervisning rettet mod semesterets hensigt, mål og sygeplejetema. Antallet af prøver afhænger af, om den studerende i semesteret gennemgår én eller to kliniske områder jævnfør EU-direktivet 1. Prøven eller prøverne er individuelle og organiseret ud fra den enkelte skoles retningslinier. Prøven eller prøverne kan jvf. den enkelte skoles retningslinier opdeles i to delprøver, der vægtes ligeligt i bedømmelsen og skal bestås hver for sig. Placering af den eller de interne prøver aftales mellem de involverede parter. 7. semester Der er en ekstern prøve i sygepleje. Se afsnit Undervisningsdeltagelse i teoretisk undervisning Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen og i de aktiviteter, der er knyttet til undervisningen i en nærmere bestemt del af uddannelsen. I fag uden eksamen er undervisningsdeltagelsens omfang og indhold beskrevet i skolens semesterplaner. Undervisningsdeltagelse fastlægges i forhold til formål og centrale indholdselementer beskrevet i fagbeskrivelsen. Underviseren har på de enkelte semestre og de enkelte klasser ansvaret for at dokumentere og godkende undervisningsdeltagelsen. 1 Dette gælder ikke for studerende, som gennemfører kliniske undervisningsforløb i udlandet 66

67 13 Dispensationsmuligheder Sygeplejeskolerne kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne. 67

68 14 Bilagsoversigt Bilag 1: Uddannelsens struktur Sygeplejeskolen i Randers 14.2 Sygeplejeskolen i Silkeborg 14.3 Sygeplejeskolen i Århus 68

69 Bilag 14.1 Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Randers Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point 1 klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi eller hjemmesygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Teoretisk undervisning 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin eller kirurgi 3 Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 4 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 4. semester Teoretisk undervisning 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin eller kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi eller hjemmesygepleje Teoretisk undervisning 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 1 1,5 ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning 2 Studerende, der i semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin, har i 4., 5. eller 6. semester sygepleje relateret til kirurgi eller omvendt. Sygepleje relateret til geriatri indgår i hjemmesygeplejen samt i sygepleje relateret til medicin og kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 3 Studerende i 4., 5. eller 6. semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri, hjemmesygepleje og medicin eller kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 4 Selvvalgt teoretisk eller klinisk undervisning relateret til sygeplejerskeuddannelsens formål 69

70 14.2 Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Silkeborg Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point 1 klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri Teoretisk undervisning 4. semester Teoretisk undervisning Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri 3 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 4 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri 4. semester Teoretisk undervisning Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Teoretisk undervisning 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 1 1,5 ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning 2 Studerende, der i semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin, har i 4., 5. eller 6. semester sygepleje relateret til kirurgi eller omvendt. Sygepleje relateret til geriatri indgår i hjemmesygeplejen samt i sygepleje relateret til medicin og kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 3 Studerende i 4., 5. eller 6. semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri, hjemmesygepleje og medicin eller kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 4 Selvvalgt teoretisk eller klinisk undervisning relateret til sygeplejerskeuddannelsens formål 70

71 14.3 Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Århus Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point 1 klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri Teoretisk undervisning 4. semester Teoretisk undervisning Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri 3 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 4 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 1. semester Teoretisk undervisning og 5 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 2. semester Teoretisk undervisning og 9 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 3. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi Teoretisk undervisning og 3 ECTS-point klinisk undervisning i sygepleje relateret til sundhedspleje og pædiatri 4. semester Teoretisk undervisning Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri 5. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri Klinisk undervisning i hjemmesygepleje Teoretisk undervisning 6. semester Klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin/kirurgi 7. semester Teoretisk undervisning. 6 ECTS-point valgfag 1 1,5 ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning 2 Studerende, der i semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til medicin, har i 4., 5. eller 6. semester sygepleje relateret til kirurgi eller omvendt. Sygepleje relateret til geriatri indgår i hjemmesygeplejen samt i sygepleje relateret til medicin og kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 3 Studerende i 4., 5. eller 6. semester har klinisk undervisning i sygepleje relateret til psykiatri, hjemmesygepleje og medicin eller kirurgi. (EU-direktiv 77/453/EØF) 4 Selvvalgt teoretisk eller klinisk undervisning relateret til sygeplejerskeuddannelsens formål 71

72 Sygeplejeskolen i Randers Østervangsvej 26E 8900 Randers Tlf [email protected] Hjemmeside Sygeplejeskolen i Silkeborg Høgevej Silkeborg Tlf [email protected] Hjemmeside Sygeplejeskolen i Århus Halmstadgade Århus N. Tlf [email protected] Hjemmeside Sygeplejeskolerne i Århus Amt Version: juni 2004