Studieordning 1. september 2002 Sygeplejeskolerne i Århus Amt Sygeplejeskolen i Randers Sygeplejeskolen i Silkeborg Sygeplejeskolen i Århus

Transkript

1 Studieordning 1. september 2002 Sygeplejeskolerne i Århus Amt Sygeplejeskolen i Randers Sygeplejeskolen i Silkeborg Sygeplejeskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med sygeplejerskeuddannelsen Faglige og pædagogiske overvejelser i sygeplejerskeuddannelsen Studiemetoder i teoretisk og klinisk undervisning Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Uddannelsens struktur Semesterplaner Den valgfrie del Tværfaglige elementer Internationalisering Teoretisk og klinisk undervisning fordelt på de enkelte semestre Prøver Generelle retningslinier ved prøver Omprøver og sygeeksamen Deltagelse i klinisk undervisning Godkendelse af kliniske undervisningssteder Organisering af klinisk undervisning Merit Overgangsregler Bilagsoversigt... 21

3 1.0. Formål med sygeplejerskeuddannelsen 1. Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at: 1) Udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterede og lindrende karakter. 2) Opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten. 3) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. 4) Udvikle sygepleje og udføre kvalitets - og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren. 5) Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. (Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse nr.232 af 30. marts 2001) Den studerende skal efter endt uddannelse kunne varetage sygeplejens virksomhedsfelt jævnfør bilag 2: Hovedområder i sygeplejerskens virksomhedsfelt. 1

4 2.0. Faglige og pædagogiske overvejelser i sygeplejerskeuddannelsen Hensigten med sygeplejerskeuddannelsen ved sygeplejeskolerne i Århus Amt er: at den studerende udvikler faglige, personlige og grundlæggende akademiske kvalifikationer at den studerende udvikler sig til selvstændigt og ansvarligt at kunne varetage sygeplejerskens virksomhedsfelt at den studerende tilegner sig forudsætninger for at indgå i tværfagligt samarbejde at den studerende udvikler interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at den studerende tilegner sig forudsætninger for aktivt at indgå i et foranderligt arbejdsog samfundsliv at den studerende tilegner sig forudsætninger for at tage ansvar for egen læring For at fremme ovenstående er hensigten med undervisningen at skabe vilkår, der giver den studerende mulighed for: at arbejde problembaseret gennem hele uddannelsen at indgå i samarbejdsrelationer at have indflydelse på egen uddannelse at bringe egne erfaringer og interesser ind i valg og bearbejdning af sygeplejefaglige problemstillinger at arbejde selvstændigt og indgå i forandringsprocesser ud fra selvstændig stillingtagen og argumentation at analysere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og forholde sig kritisk i bearbejdningen af disse at udfordre fantasi og kreativitet at søge, sortere, prioritere og tilegne sig kundskab at bearbejde og fordybe sig i teori og empiri at reflektere over egen handle- og studiekompetence at formidle faglig indsigt mundtligt og skriftligt at forholde sig til og anvende informationsteknologi som et værktøj i uddannelse og sygepleje 2

5 2.1. Studiemetoder i teoretisk og klinisk undervisning I uddannelsen vil underviseren med udgangspunkt i den studerendes kvalifikationer og ud fra pædagogiske overvejelser inspirere og motivere den studerende til selvstændigt at studere og tage ansvar for egen læring. Der vil blive arbejdet med studiemetoder, der giver den studerende mulighed for at udvikle faglige, personlige og grundlæggende akademiske kvalifikationer. Udforskende studier er den gennemgående studiemetode, hvor en undren, et problem eller en interesse knyttet til oplevelser fra sygeplejefaglig virksomhed underlægges en systematisk og metodisk velbegrundet undersøgelse. Undersøgelsen vil, afhængig af fagligt fokus inddrage problemerkendende, problembearbejdende samt fortolkende studiemetoder. Problemerkendende og problembearbejdende studier er en studiemetode, der bygger på en logisk analyserende afdækning af og forklaring på årsager og årsagssammenhænge. Fortolkende studier er en studiemetode, der bygger på fortolkning, herunder hvordan forforståelse påvirker udlægningen af udtryk, udtalelser, handlinger, tekster og sociale strukturer Teoretisk undervisning I den teoretiske undervisning vil der overordnet være en bevægelse fra det underviserstyrede og stoforienterede i retning af en stadig større grad af studenterstyring og problemorientering. Antagelsen er, at den studerende i begyndelsen af uddannelsen har brug for en relativ tæt underviser- og vejlederstøtte til at blive ført ind i et nyt teoretisk og praktisk felt. Efterhånden som den studerende i større omfang behersker fagets teoretiske og praktiske kundskaber, vil den studerendes egen faglige undren og erfaringer danne afsæt for selvstændige undersøgelser og analyser. Samarbejdsevne søges fremmet bl.a. gennem gruppe- og projektarbejde Klinisk undervisning I den kliniske undervisning tilrettelægges undervisningen således, at den studerende udøver praktisk sygepleje og lærer at studere i praksis. Dette søges opnået ved, at undervisningen organiseres som temaforløb og patientforløb: Temaforløb defineres som et forløb, hvor den studerende systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til det kliniske undervisningssted. Patientforløb defineres som et forløb, hvor den studerende er tilknyttet en eller flere patienter over en periode. Patientforløb kan gå på tværs af afdelinger og sektorer. 3

6 I den kliniske undervisning gradueres den studerendes ansvar og selvstændighed i udøvelse af sygeplejen afhængig af den studerendes kvalifikationer og uddannelsesniveau. Ligeledes organiseres klinisk undervisning som henholdsvis observerende, interagerende og professionsrettede studier: Observerende studier fordrer, at den studerende er sammen med en sygeplejerske og foretager observationer og udfører afgrænsede sygeplejehandlinger. Interagerende studier fordrer, at den studerende deltager i og udfører sygepleje sammen med en sygeplejerske. Professionsrettede studier fordrer, at den studerende selvstændigt planlægger, udfører og evaluerer sygepleje med en sygeplejerske som vejleder. I øvrigt henvises til: Afsnit Organisering af klinisk undervisning. Bilag 3. Beskrivelse af klinisk undervisning. 4

7 3.0. Uddannelsens struktur februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point* klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje Psykiatrisk/korttidsafsnit 5. semester Psykiatrisk/korttidsafsnit Teoretisk undervisning 6. semester Psykiatrisk/korttidsafsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit Hjemmepleje Medicinsk/kirurgisk afsnit Psykiatrisk/korttidsafsnit 7. semester Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point* klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje 5. semester Psykiatrisk/korttidsafsnit Teoretisk undervisning Psykiatrisk/korttidsafsnit Hjemmepleje 6. semester Psykiatrisk/korttidsafsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit 7. semester Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning Medicinsk/kirurgisk afsnit Psykiatrisk/korttidsafsnit * 1½ ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning. I bilag 1 findes specficeret oversigt over uddannelsens struktur for de tre sygeplejeskoler i henholdsvis Randers, Silkeborg og Århus. 5

8 4.0. Semesterplaner 1. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for menneskets fysiologiske processer i et livsforløb - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der støtter menneskets fysiologiske processer - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til menneskets fysiologiske behov Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber indenfor sygepleje-, natur- og sundhedsvidenskabelige fag - at iagttage og på anden måde indhente data samt beskrive og analysere disse - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere og forklare sygeplejefaglige problemstillinger - at begrunde sygeplejehandlinger Sygeplejetema Teoretisk undervisning (26 ECTS-point) Klinisk undervisning (4 ECTS-point) Studiemetoder Bedømmelse Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov, med fokus på de fysiologiske behov Sygepleje 6,5 Anatomi/fysiologi og Biokemi 14,0 Generel ernæring 1,0 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 1,0 Ergonomi 1,5 Mikrobiologi/infektionspatologi 1,5 Jura 0,5 Observerende studier i stamafsnit *: Deltage i sygepleje sammen med en sygeplejerske med fokus på at observere, beskrive og analysere data. Færdighedslaboratorium: Arbejde med udvalgte observationsmetoder Udforske Problemerkende og problembearbejde Intern prøve: Individuel skriftlig prøve i anatomi og fysiologi med inddragelse af biokemi * Et stamafsnit er et sygehusafsnit, som den studerende er tilknyttet i 1., 2. og 3. semester. 6

9 2. Semester - og interagerende studier i stamafsnit på 3. semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygdomstilstande og forskelle heri relateret til alder - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der støtter menneskets fysiologiske processer ved sygdomstilstande - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til menneskets fysiologiske behov ved sygdomstilstande Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber indenfor sygepleje-, natur- og sundhedsvidenskabelige fag - at iagttage og på anden måde indhente data samt beskrive og analysere disse - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere og forklare sygeplejefaglige problemstillinger - at begrunde sygeplejehandlinger - at udføre og dokumentere sygepleje Sygeplejetema Teoretisk undervisning (22 ECTS-point) Klinisk undervisning (8 ECTS-point) Studiemetoder Bedømmelse Sygepleje med henblik på at tilgodese menneskets grundlæggende behov med fokus på de fysiologiske behov ved sygdomstilstande Sygepleje 6,5 Sygdomslære 6,5 Farmakologi 3,5 Klinisk ernæring 1,5 Ergonomi 1,0 Mikrobiologi/infektionspatologi 1,0 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 1,0 Epidemiologi og miljømedicin 1,0 Observerende studier i stamafsnit: Deltage i sygepleje sammen med en sygeplejerske med fokus på at observere, beskrive og analysere data samt udføre sygepleje. Færdighedslaboratorium: Arbejde med færdigheder i udvalgte sygeplejehandlinger. Udforske Problemerkende og problembearbejde Individuel skriftlig prøve i farmakologi og sygdomslære med inddragelse af infektionspatologi. Ekstern prøve: Individuel skriftlig og mundtlig prøve i sygepleje med fokus på menneskets fysiologiske behov ved sygdomstilstande 7

10 3. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for menneskets psykologiske tilstand, sociale og kulturelle forhold, og hvordan disse kan ændre sig i et livsforløb - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for relationelle og etiske aspekter i sygepleje - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til menneskets psykologiske tilstand, sociale og kulturelle forhold Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber indenfor sygepleje-, sundheds-, human- og samfundsvidenskabelige fag - at iagttage og på anden måde indhente data om psykologiske, sociale og kulturelle forhold samt beskrive og analysere disse - at forstå hvordan etnisk, kulturel og religiøs baggrund påvirker menneskets situation og handlinger - at beskrive, fortolke og indleve sig i menneskets situation og den kontekst, som det befinder sig i - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, forklare og forstå sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejetema Teoretisk undervisning (18 ECTS-point) Klinisk undervisning (12 ECTS-point) Studiemetoder Bedømmelse Sygepleje med henblik på at forstå menneskets oplevelse, situation og handling i forhold til sundhed og sygdom Sygepleje 5,0 Psykologi 3,5 Filosofi og etik 2,5 Sociologi og antropologi 4,0 Religion 2,0 Videnskabsteori og forskningmetodologi 1,0 Interagerende studier i stamafsnit 9,0 *: Deltage i og udføre sygepleje sammen med en sygeplejerske Observerende studier i sundhedspleje eller institutioner med børn 3,0: Deltage i sygepleje sammen med en sygeplejerske Udforske Problemerkende og problembearbejde Fortolke Interne prøver: Individuel prøve i relation til klinisk undervisning Individuel skriftlig prøve i et af semesterets human - eller samfundsvidenskabelige fag * Hensigter og mål se 2. semester 8

11 4. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for kommunikative og pædagogiske aspekter i patient-sygeplejerske samspil og i sygepleje - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til kommunikative og pædagogiske aspekter - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der kan støtte menneskets behov ved sygdomstilstande - at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for sygepleje, der kan støtte mennesket i belastende psykologiske tilstande og sociale situationer Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber indenfor sygepleje-,sundheds-, human- og samfundsvidenskabelige fag - at iagttage og på anden måde indhente data om pædagogiske forhold i patient-sygeplejerske samspil samt beskrive og analysere disse - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger - at fortolke med henblik på at forstå mellemmenneskelige relationer og egen rolle i disse - at kommunikere med mennesker uafhængig af kulturel og sproglig baggrund - at informere og vejlede patienter og pårørende - at udføre og dokumentere sygepleje Sygeplejetema Teoretisk undervisning (15 ECTS-point) Klinisk undervisning (15 ECTS-point) Studiemetoder Bedømmelse Sygepleje med henblik på at etablere, vedligeholde og afslutte relationer med patienter. Sygepleje med henblik på at tilgodese behov for information og vejledning Sygepleje 4,5 Sygdomslære 1,5 Farmakologi 0,5 Kommunikation 3,0 Pædagogik 3,5 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 2,0 Observerende og interagerende studier i hjemmepleje / psykiatrisk afsnit / korttidsafsnit: Deltage i og udføre sygepleje sammen med en sygeplejerske med fokus på kommunikative og pædagogiske aspekter Udforske Problemerkende og problembearbejde Fortolke Intern prøve: Individuel prøve i relation til klinisk undervisning 9

12 5. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig viden om sundhedsvæsenet og dets tilbud til patienter - at den studerende udvikler kvalifikationer til at bearbejde organisatoriske og samarbejdsmæssige problemstillinger knyttet til patientens kontakt med sundhedsvæsenet - at den studerende udvikler kvalifikationer til at argumentere for og iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i sygepleje - at den studerende udvikler kvalifikationer til at koordinere og skabe kontinuitet i patientens kontakt med forskellige sektorer i sundhedsvæsenet Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber relateret til organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold - at iagttage og på anden måde indhente empiriske data om organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold samt beskrive og analysere disse - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patientens kontakt med sundhedsvæsenet - at kunne vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets tilbud til patienten og fremsætte begrundede forslag til eventuelle ændringer - at kunne formidle resultatet af bearbejdningen af en sygeplejefaglig problemstilling til relevante instanser - at udføre og dokumentere sygepleje ved pleje-og behandlingsforløb - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse - at kunne fremsætte begrundede forslag til og iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje Sygeplejetema Teoretisk undervisning (15 ECTS-point) Klinisk undervisning (15 ECTS-point) Studiemetoder Bedømmelse Sygepleje med henblik på at tilrettelægge og koordinere plejeog behandlingsforløb mellem afdelinger og/eller sektorer. Sygepleje med henblik på sundhedsfremmende og forebyggende indsats Sygepleje 4,5 Organisation og ledelse 3,0 Sundhedsinformatik 2,0 Epidemiologi og miljømedicin 1,0 Folkesundhedsvidenskab 3,0 Jura 1,5 Observerende og interagerende studier i hjemmepleje / psykiatrisk afsnit eller korttidsafsnit: Deltage i og udføre sygepleje sammen med en sygeplejerske med fokus på patientforløb Udforske Problemerkende og problembearbejde Fortolke Ekstern prøve: Skriftligt projekt i sygepleje med fokus på patientforløb. Projektet udarbejdes i grupper med efterfølgende individuel mundtlig eksamination 10

13 6. Semester Hensigten er: - at den studerende erhverver sig kvalifikationer til selvstændigt at kunne udøve sygepleje indenfor sygeplejerskens virksomhedsfelt Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at søge, sortere og tilegne sig kundskaber relateret til sygeplejerskens virksomhedsfelt - at sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patientens indlæggelsesforløb - at informere og vejlede patienter, pårørende og kolleger - at varetage de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje - og behandlingsprogram for en eller flere patienter - at udføre og dokumentere sygepleje - at analysere og vurdere sygeplejekvaliteten og handle på baggrund af denne vurdering Sygeplejetema Teoretisk undervisning Klinisk undervisning (30 ECTS-point) Studiemetoder Bedømmelse Sygepleje med henblik på at varetage sygeplejerskens virksomhedsfelt herunder at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje Professionsrettede studier i medicinsk/kirurgisk afsnit og korttidsafsnit/psykiatrisk afsnit: Deltage i og udføre sygepleje sammen med en sygeplejerske med fokus på sygeplejerskens virksomhedsfelt Udforske Problemerkende og problembearbejde Fortolke Interne prøver: To individuelle prøver i relation til klinisk undervisning 11

14 7. Semester Hensigten er : - at den studerende udvikler og dokumenterer kompetence i sygepleje på bachelorniveau - at den studerende erhverver sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde - at den studerende udvikler og dokumenterer forudsætninger for videreuddannelse Målet er, at den studerende udvikler sine evner til: - at undre sig og arbejde undersøgende - at bearbejde en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje med anvendelse af videnskabelige metoder Sygeplejetema Teoretisk undervisning (24 ECTS-point*) Klinisk undervisning (6 ECTS-point*) Studiemetoder Bedømmelse Bachelorprojekt: Sygepleje med henblik på at kunne udvikle faget Sygepleje 4,0 Bachelorprojekt 14,0 Bachelorprojekt 6,0 Udforske Problemerkende og problembearbejde Ekstern prøve: Individuelt skriftligt bachelorprojekt i sygepleje med efterfølgende mundtlig eksamination Fortolke * Valgfri del: Fordybelse i selvvalgt teoretisk eller klinisk område svarende til 6 ECTS-point. Den valgfrie del skal relatere sig til sygeplejerskeuddannelsens formål og skal godkendes af sygeplejeskolen. 12

15 5.0. Den valgfrie del I uddannelsens 7. semester indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS point. I den valgfrie del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang svarende til 20 ECTS point. Den valgfrie del svarende til 6 ECTS point kan indeholde teoretiske, kliniske og tværfaglige elementer og kan placeres som forløb på egen uddannelse eller på en anden uddannelse nationalt som internationalt. Den valgfrie del skal relatere sig til sygeplejerskeuddannelsens formål og skal godkendes af sygeplejeskolen. Sygeplejeskolens udbud af fag og uddannelseselementer indenfor den valgfrie del skal afspejle aktuelle tendenser i professionen og i sundhedsvæsenet. De kan tilrettelægges som uddybning af elementer, der i forvejen indgår i sygeplejerskeuddannelsen eller kan være supplerende i forhold hertil. Sygeplejeskolens aktuelle udbud af fag og uddannelseselementer indenfor den valgfri del skal være tilgængelige på skolens hjemmeside senest ved studieårets begyndelse Tværfaglige elementer I såvel den teoretiske som den kliniske undervisning i uddannelsen indgår tværfaglige elementer tilrettelagt i et samarbejde med Ergoterapeut - og Fysioterapeutskolen, Hospitalslaborantskolen samt med Peter Sabroe Seminariet og Jydsk Pædagog Seminarium, alle beliggende i Århus. Der tilbydes undervisning i tværfaglige elementer som aktuelt er etik, det kommunikative og relationelle aspekt og det tværkulturelle aspekt. I alt udgør de tværfaglige elementer 8 ECTSpoint Internationalisering Der er mulighed for at tilrettelægge op til 12 uger, svarende til 18 ECTS-point, af den samlede studietid på godkendte uddannelsessteder i udlandet. Studier i udlandet kan tilrettelægges efter den kliniske undervisning i 3. semester efter aftale med den enkelte sygeplejeskole. Dog kan der i 5. semester og i den afsluttende del af 6. semester kun tilrettelægges studier i udlandet i kortere perioder. 13

16 8.0. Teoretisk og klinisk undervisning fordelt på de enkelte semestre I sygeplejerskeuddannelsen indgår teoretisk undervisning svarende til 120 ECTS point og klinisk undervisning svarende til 90 ECTS point Fag 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester ECTSpoint Sygepleje 6,5 6,5 5,0 4,5 4,5 0,0 4, Sundhedsvidenskab: Sygdomslære 6,5 1,5 8,0 Farmakologi 3,5 0,5 4,0 Generel og klinisk ernæring 1,0 1,5 2,5 Ergonomi 1,5 1,0 2,5 Epidemiologi/miljømedicin 1,0 1,0 2,0 Folkesundhedsvidenskab 3,0 3,0 Videnskabsteori/forsk.metod. 1,0 1,0 1,0 2,0 5,0 Sundhedsinformatik 2,0 2,0 Naturvidenskab: Anatomi/fysiologi/biokemi 14,0 14,0 Mikrobiologi/infektionspato. 1,5 1,0 2,5 Humanvidenskab: Psykologi 3,5 3,5 Filosofi/etik 2,5 2,5 Religion 2,0 2,0 Pædagogik 3,5 3,5 Kommunikation 3,0 3,0 Samfundsvidenskab: Sociologi/antropologi 4,0 4,0 Organisation/ledelse 3,0 3,0 Jura 0,5 1,5 2,0 Klinisk undervisning 4,0 8,0 12,0 15,0 15,0 30,0 (6*) 90,0 Bachelorprojekt & valgfrie del 20,0 20,0 ECTS point i alt 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 210,0 * De 6 ECTS point er indeholdt i bacheloropgaven 14

17 9.0. Prøver I sygeplejerskeuddannelsen er der interne og eksterne prøver. Interne prøver bedømmes af underviseren, eller af underviseren og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Prøverne i relation til teoretisk undervisning bedømmes efter 13-skalaen, jævnfør Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr 513 af 22. juni Karakteren 6 skal opnås for at prøven er bestået. Stave- og formuleringsevne indgår kun i bedømmelsen af bachelorprojektet. Prøverne i relation til klinisk undervisning bedømmes bestået/ikke bestået. 1. semester Der er en intern prøve i anatomi og fysiologi med inddragelse af biokemi. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret i januar eller juni måned. 2. semester Der er en intern prøve i farmakologi og sygdomslære med inddragelse af infektionspatologi. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret ca.1 måned før semesterets afslutning i januar eller juni måned. Der er en ekstern prøve i sygepleje med fokus på menneskets fysiologiske behov ved sygdomstilstande. Prøven er en individuel skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Prøven er placeret i slutningen i januar eller juni måned. 3. semester Der er en intern prøve i relation til klinisk undervisning med fokus på vurdering, planlægning, intervention og evaluering knyttet til et patientforløb. Prøven er individuel. Den er placeret ved afslutningen af den kliniske undervisning i marts eller oktober måned. Der er en skriftlig prøve i et af semesterets human- eller samfundsvidenskabelige fag. Prøven er individuel og skriftlig. Den er placeret i januar eller juni måned. 15

18 4. semester Der er en intern prøve i relation til klinisk undervisning med fokus på kommunikative og pædagogiske aspekter i sygepleje. Prøven er individuel. Den er placeret ved afslutningen af den kliniske undervisning i januar eller juni måned. 5. semester Der er en ekstern prøve i sygepleje. Prøven er et skriftligt projekt med fokus på patientens pleje og behandlingsforløb i forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Projektet udarbejdes i grupper på tre til fire studerende, og der er efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige projekt og den mundtlige eksamination. Prøven er placeret i januar eller juni måned. 6. semester Der er to interne prøver i relation til klinisk undervisning. Den ene prøve planlægges som et temaforløb, hvor den studerende systematisk undersøger en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Prøven er individuel. Dens placering i semesteret aftales mellem de involverede parter. Den anden prøve er en praktikbedømmelse med fokus på sygeplejerskens virksomhedsfelt og den studerendes kvalifikationer i forhold til mål for den kliniske undervisning. Prøven er individuel. Den er placeret ved afslutningen af den kliniske undervisning i januar eller juni måned. 7. semester Der er en ekstern prøve i sygepleje. Den eksterne prøve er et skriftligt bachelorprojekt med efterfølgende mundtlig eksamination. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere evne til at udvælge, afgrænse og behandle en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant videnskabelig teori og metode. Bachelorprojektet skal medvirke til, at den studerende erhverver sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde, og demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem hele studieforløbet og relatere sig til uddannelsens formål. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige eksamination. Hvis der i det skriftlige bachelorprojekt er stave- og formuleringsmæssige problemer, der 16

19 indebærer vanskeligheder ved forståelsen af det faglige indhold, inddrages det i bedømmelsen således, at det maksimalt kan påvirke den samlede bedømmelse med 1 karakter i negativ retning. Det skriftlige bachelorprojekt kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maksimalt 3 studerende. Den mundtlige eksamination er individuel. Den mundtlige eksamination er placeret i januar eller juni måned Generelle retningslinier ved prøver Betingelsen for at indstille sig til interne prøver er, at obligatoriske opgaver i forudgående semestre, inklusive semesteret hvori den interne prøve er placeret, er gennemført i overensstemmelse med sygeplejeskolens retningslinier. Betingelsen for at indstille sig til eksterne prøver er, at den studerende har deltaget i interne prøver i forudgående semestre inklusiv semesteret, hvori den eksterne prøve er placeret. Sygeplejeskolen kan dispensere fra de 2 ovenstående betingelser, såfremt det er begrundet i usædvanlige forhold. Betingelsen for at afslutte bachelorprojektet er, at alle uddannelsens øvrige prøver er bestået. Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Studerende, der har andet modersmål end dansk, kan efter aftale med sygeplejeskolen få tildelt forlænget eksamenstid til den interne prøve i første semester. Inden udgangen af 2.semester skal den studerende have deltaget i de tre prøver placeret i første og andet semester. For at kunne fortsætte uddannelsen skal prøverne være bestået senest 2 år efter studiestart. Sygeplejeskolen kan dispensere fra tidspunkt for deltagelse i den enkelte prøve, såfremt det er begrundet i usædvanlige forhold. Prøverne er omfattet af eksamensbekendtgørelsens regler om klageadgang jævnfør Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse nr af 20. november Omprøver og sygeeksamen Hvis en studerende ikke består en prøve, kan der foretages omprøve i det efterfølgende semester eller på et tidspunkt fastsat af sygeplejeskolen. Regler ved omprøve er de samme som ved den ordinære prøve. Sygeplejeskolen tilrettelægger tidspunkt for sygeeksamen. Tidspunktet vil oftest følge tidspunkterne for omprøve eller næste ordinære prøve. Regler for sygeeksamen er de samme som 17

20 for den ordinære prøve. For at kunne indstille sig til sygeeksamen skal der forelægge en lægeerklæring Deltagelse i klinisk undervisning Den studerende har, jævnfør Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 11 stk. 2, pligt til at deltage i den kliniske undervisning. I observerende studier forventes den studerende at deltage i planlagte studieaktiviteter i gennemsnit i 20 timer om ugen fordelt på 4 dage. I interagerende studier forventes den studerende at deltage i planlagte studieaktiviteter i gennemsnit i 25 timer om ugen fordelt på 4 dage. I professionsrettede studier forventes den studerende at deltage i planlagte studieaktiviteter i gennemsnit i 30 timer om ugen fordelt på 4 dage. Den studerendes deltagelse i studieaktiviteter på det godkendte kliniske undervisningssted udover ovennævnte angivelser foregår efter den studerendes eget valg og læringsbehov. Den studerendes tilstedeværelse må i gennemsnit ikke overstige et omfang på mere end 30 timer om ugen. Der udarbejdes en individuel studieplan for den studerendes kliniske undervisningsforløb. I studieplanen beskrives de planlagte studieaktiviteters mål, indhold, tilrettelæggelse og evaluering. Studieplanen fastlægger den studerendes, det kliniske undervisningssted og den kliniske undervisers opgaver og ansvar i forhold til studieaktiviteterne og justeres i forløbet i relation til den studerendes udvikling af kvalifikationer. I situationer, hvor studieplanen ikke kan overholdes, kontaktes sygeplejeskolen ledelse, som afgør konsekvenserne heraf Godkendelse af kliniske undervisningssteder Et godkendt klinisk undervisningssted tilbyder læringsmuligheder, der tilgodeser fastlagte hensigter, mål, studiemetoder og organiseringsformer for den kliniske undervisning. Den kliniske undervisning varetages af undervisere, der på sygeplejeskolens vegne forestår den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse, således at sammenhængen mellem teoretisk og klinisk kundskab fremmes, og således at der sikres kvalitet og stigende niveau i den kliniske 18

21 undervisning. Det kliniske undervisningssted varetager den kliniske vejledning på undervisningsstedet. For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der: beskrives hvilke sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger, der arbejdes med på undervisningsstedet beskrives hvilke personaleressourcer der er tilgængelige, og hvilke formelle kvalifikationer personalet besidder løbende finde en evaluering af den kliniske undervisning sted med henblik på kvalitetsudvikling udarbejdes en generel studieplan, der koordineres med Sygeplejeskolen planlægges tjenestetid for den kliniske vejleder, så der formelt er afsat tid til varetagelse af den kliniske vejleders funktionsområde Sygeplejeskolen vurderer og godkender det kliniske undervisningssted hvert andet år Organisering af klinisk undervisning Den kliniske undervisning organiseres som henholdsvis observerende, interagerende og professionsrettede studier : Observerende studier Observerende studier fordrer, at den studerende foretager observationer og udfører afgrænsede sygeplejehandlinger sammen med en sygeplejerske. Den studerende får mulighed for at iagttage, observere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger i praksis. Observerende studier tilrettelægges i relation til undervisningsemner og temaer i den teoretiske undervisning. Interagerende studier Interagerende studier fordrer, at den studerende deltager i og udfører sygepleje sammen med en sygeplejerske i en konkret sygeplejepraksis. Den studerende får mulighed for at iagttage, observere, beskrive og analysere sygeplejefaglige problemstillinger og varetage sygepleje til udvalgte patienter. Interagerende studier tilrettelægges i sammenhængende og længerevarende studieforløb. 19

22 Professionsrettede studier Professionsrettede studier fordrer, at den studerende selvstændigt planlægger, udfører og evaluerer sygepleje i en konkret sygeplejepraksis sammen med en sygeplejerske. Den studerende får mulighed for at udføre, lede og formidle sygepleje, herunder at følge og samarbejde med patienten i pleje- og behandlingsforløbet. Professionsrettede studier tilrettelægges i sammenhængende og længerevarende studieforløb i uddannelsens sidste del Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk sygeplejeskole ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer på Sygeplejeskolerne i Århus Amt. Elementer af uddannelsen, som er bestået på en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse efter reglerne på den pågældende uddannelsesinstitution, kan træde i stedet for tilsvarende elementer ved Sygeplejeskolerne i Århus Amt. Afgørelsen træffes af den enkelte sygeplejeskole på grundlag af en individuel faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte dele af uddannelsen Overgangsregler Der tilrettelægges overgangsordninger for de studerende, som er påbegyndt sygeplejerskeuddannelsen før den 1. september 2001, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr 232 af 30. marts Overgangsordningerne tilrettelægges i henhold til Bekendtgørelse om ændring af overgangsreglerne i bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse nr af. 12. december

23 14.0. Bilagsoversigt Bilag 1: Uddannelsens struktur på Sygeplejeskolen i Randers, Sygeplejeskolen i Silkeborg og Sygeplejeskolen i Århus Bilag 2: Hovedområder i sygeplejerskens virksomhedsfelt Bilag 3: Beskrivelse af klinisk undervisning Bilag 4: Fagbeskrivelser: Fagbeskrivelse for sygepleje Fagbeskrivelse for sygdomslære Fagbeskrivelse for farmakologi Fagbeskrivelse for generel og klinisk ernæring Fagbeskrivelse for ergonomi Fagbeskrivelse for epidemiologi og miljømedicin Fagbeskrivelse for folkesundhedsvidenskab Fagbeskrivelse for videnskabsteori og forskningsmetodologi Fagbeskrivelse for sundhedsinformatik Fagbeskrivelse for anatomi,fysiologi og biokemi Fagbeskrivelse for mikrobiologi og infektionspatologi Fagbeskrivelse for psykologi Fagbeskrivelse for filosofi og etik Fagbeskrivelse for religion Fagbeskrivelse for pædagogik Fagbeskrivelse for kommunikation Fagbeskrivelse for sociologi og antropologi Fagbeskrivelse for organisation og ledelse Fagbeskrivelse for jura 21

24 Bilag 1 Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Randers februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point* klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje Korttidsafsnit 5. semester Korttidsafsnit Teoretisk undervisning 6. semester Psykiatrisk afsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit Hjemmepleje Medicinsk/kirurgisk afsnit Psykiatrisk afsnit 7. semester Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje 5. semester Korttidsafsnit Teoretisk undervisning Korttidsafsnit Hjemmepleje 6. semester Psykiatrisk afsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit 7. semester Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning Medicinsk/kirurgisk afsnit Psykiatrisk afsnit * 1½ ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning

25 Bilag 1 Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Silkeborg februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point* klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje Psykiatrisk afsnit 5. semester Psykiatrisk afsnit Teoretisk undervisning 6. semester Korttidsafsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit Hjemmepleje Medicinsk/kirurgisk afsnit Korttidsafsnit 7. semester Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje 5. semester Psykiatrisk afsnit Teoretisk undervisning Psykiatrisk afsnit Hjemmepleje 6. semester Korttidsafsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit 7. semester Medicinsk/kirurgisk afsnit Korttidsafsnit Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning * 1½ ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning

26 Bilag 1 Uddannelsens struktur - Sygeplejeskolen i Århus februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point* klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje Psykiatrisk afsnit 5. semester Psykiatrisk afsnit Teoretisk undervisning 6. semester Korttidsafsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit Hjemmepleje Medicinsk/kirurgisk afsnit Korttidsafsnit 7. semester Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 1. semester Teoretisk undervisning og 4 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 2. semester Teoretisk undervisning og 8 ECTS-point klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit 3. semester Klinisk undervisning i medicinsk/kirurgisk afsnit Teoretisk undervisning og 3ECTS-point klinisk undervisning i forhold til børn 4. semester Teoretisk undervisning Hjemmepleje 5. semester Psykiatrisk afsnit Teoretisk undervisning Psykiatrisk afsnit Hjemmepleje 6. semester Korttidsafsnit Medicinsk/kirurgisk afsnit 7. semester Medicinsk/kirurgisk afsnit Korttidsafsnit Teoretisk undervisning og 6 ECTS-point valgfri klinisk undervisning * 1½ ECTS-point svarer til ca. 1 uges undervisning

27 Bilag 2 Hovedområder i sygeplejerskens virksomhedsfelt Med reference til WHO`s europæiske strategi for sygeplejerske- og jordemoderuddannelserne fra juni 2000, hjælper sygeplejersken patienter, familier og grupper til at vurdere og udnytte deres fysiske, psykiske, sociale og åndelige muligheder i det miljø, de lever og arbejder i. Sygeplejersken skal være i stand til at udvikle tiltag og udføre handlinger, der fremmer og opretholder sundhed og forebygger sygdom. Sygeplejersken vurderer, planlægger, udfører og evaluerer sygepleje i forhold til sygdom og rehabilitering, overalt i samfundet. Sygepleje omfatter de fysiske, psykiske, sociale og åndelige aspekter af livet, sådan som de påvirker enkeltpersoners eller gruppers sundhed, sygdom, invaliditet, lidelse og det at være døende. Sygeplejersken udøver sygepleje selvstændigt og som medlem af tværfaglige teams. Sygeplejersken fremmer, hvor det er relevant, den aktive medvirken af patienter, familier, grupper og lokalsamfund. Sygeplejersken støtter på den måde selvtillid og selvbestemmelse og medvirker til at fremme et sundt miljø. Med reference til Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet, som er udgivet af Sundhedsministeriet i september 1995, fordrer samfundets behov for sygepleje, at den nyuddannede sygeplejerske har fagspecifik kompetence til: At udføre sygepleje d.v.s., at sygeplejersken udfører konkret sygepleje af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som af behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter til den enkelte patient eller grupper af patienter. Sygeplejersken identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, gennemfører, evaluerer, justerer og dokumenterer sygepleje. At lede sygepleje d.v.s., at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. At formidle sygepleje d.v.s., at sygeplejersken formidler sin sygeplejeviden til andre, f.eks. patienter, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og sygeplejestuderende. At udvikle sygepleje d.v.s., at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygepleje omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb."

28 Bilag 3 Beskrivelse af Klinisk undervisning Formål At den studerende erhverver sig kvalifikationer i forhold til at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje i klinisk praksis. At den studerende udvikler kvalifikationer til at arbejde vidensbaseret og systematisk analyserende i forhold til klinisk praksis. At den studerende udvikler kvalifikationer til at vurdere behov for sygepleje, at træffe kvalificerede valg og at handle fagligt, juridisk og etisk ansvarligt samt evaluere sygepleje. At den studerende udvikler kvalifikationer til at indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Centrale indholdselementer At udføre sygepleje til mennesker, overalt i samfundet, hvis sundhedstilstand er truet samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom: Identifikation af sygeplejebehov, samt målsætning, udførelse, evaluering og justering af sygepleje Samarbejde med patienten, pårørende og andre fagpersoner Dokumentation Kliniske patientsituationer, som f.eks. patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer, patienten der er lidende og døende Forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold Psykologiske aspekter, som f. eks. identitetsopfattelse, kriser, angst Kommunikation i sygepleje, som f. eks.samtaler, værdier og forforståelse Sygeplejehandlinger, metoder og standarder Ansvar og medvirken i forhold til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observation Identifikation af sundhedspolitiske strategier og deres aktualitet i klinisk praksis Metoder, principper og teknik, der tager sigte på sundhed og sundhedsfremme Etiske problemstillinger

29 At formidle sygepleje til patienter, pårørende, samarbejdspartnere og studerende: Identifikation af pædagogiske problemstillinger Målgruppens forudsætninger og behov for information, vejledning og undervisning Plan for formidling Undervisning og vejledning Information, der tager sigte på, at patienten kan træffe valg og give informeret samtykke Etiske problemstillinger At udvikle sygepleje: Identifikation af faktorer, der har indflydelse på udviklingen af sygepleje Kvantitative og kvalitative undersøgelser i sygepleje og sygeplejevirksomhed Resultater af udviklings- og forskningsarbejde som grundlag for faglig fornyelse og udvikling Etiske problemstillinger At lede sygepleje: Identifikation af faktorer, der har indflydelse på ledelsen af sygeplejens faglige indhold og tilrettelæggelse Organisatoriske strukturer, processer og relationer Arbejdsmiljøfaktorer Administrative og koordinerende opgaver i forhold til pleje- og behandlingsprogrammer At anvende informationsteknologi Informationsudveksling Dokumentation Faglig udvikling Etiske problemstillinger Organisering af indhold i klinisk undervisning Den kliniske undervisning skal medvirke til at fremme de fagspecifikke kvalifikationer, de grundlæggende akademiske kvalifikationer og de personlige kvalifikationer, således at uddannelsens samlede formål kan opfyldes jævnfør Studieordningen s.1. Dette søges opnået ved, at undervisningen organiseres som patientforløb og temaforløb. Disse forløb kan praktiseres i vekselforløb eller eventuelt sideløbende med hinanden. Patientforløb giver den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation. Samtidig giver det mulighed for, at den studerende i løbet af den kliniske uddannelsesperiode får øget ansvar for plejen, kan se resultater af egne vurderinger og handlinger og på baggrund

30 heraf eventuelt justere plejen. Den studerende varetager alle de sygeplejeopgaver hun/han på det givne uddannelsesniveau skal beherske. Et patientforløb kan ideelt set være fra indlæggelse til udskrivelse. Patientforløb kan gå på tværs af afdelinger og sektorer. Den studerende afslutter patientforløb med at udforme en skriftlig evaluering omhandlende såvel resultat som proces. Resultatet vedrører effekten af plejen. Processen vedrører samarbejde med patienten samt en vurdering af de valgte metoder og handlinger. Temaforløb giver den studerende mulighed for systematisk at undersøge sygeplejefaglige problemstillinger i en klinisk kontekst og øge sin sygeplejefaglige indsigt. Det giver samtidig mulighed for at udvikle metodebevidsthed. Den studerende koncentrerer sine kliniske studier omkring sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en konkret sygeplejepraksis. Disse gøres til genstand for en udforskende metode. Temaforløbene kan have et primært afdækkende fokus eller et fokus, hvor specifikke interventioner afprøves. Den studerende skal lave en skriftlig plan hvor hensigt, undersøgelsesfelt, metode og tidsforløb for temaforløbet beskrives. Den studerende afslutter temaforløbet med at beskrive resultatet og lave en skriftlig evaluering af resultat og proces. Patientforløb og temaforløb kan understøttes af eksempelvis seminarer og konferencer, hvor aktuelle patientforløb eller temaforløb gøres til genstand for drøftelser. Temaforløb kan tilrettelægges i forhold til observerende, interagerende og professionsrettede studier. Patientforløb kan tilrettelægges i forhold til interagerende og professionsrettede studier, hvor udvælgelsen af og antallet af patienter den studerende kan pleje på samme tid og graden af selvstændighed i plejen afhænger af den studerendes aktuelle kvalifikationer og studiefokus, samt kompleksiteten i sygeplejeopgaverne.

31 Bilag 4 Fagbeskrivelse Sygepleje Formål At den studerende erhverver viden om sygeplejefagets teorier, begreber og metoder. At den studerende udvikler kvalifikationer i forhold til identifikation af sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger. At den studerende udvikler evne til at analysere og vurdere egen og andres empiri ved hjælp af teori. At den studerende udvikler forståelse for sygeplejefagets historie og aktuelle situation. Centrale indholdselementer De beskrevne elementer bearbejdes teoretisk i forhold til børn, unge, voksne, ældre både som enkelt personer, medlemmer af en familie og en befolkningsgruppe. Fokus er rettet mod mennesker over alt i samfundet hvis sundhedstilstand er truet samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom. Fokus er rettet mod kundskaber indenfor såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter. Sygeplejefilosofi Filosofiske begreber i sygepleje, sygeplejens grundlagsproblemer herunder videnskabelige, kulturelle, etiske og æstetiske problemstillinger. Sygeplejefagets historie og aktuelle situation Fagets legitimering, konstituering og udvikling i relation til samfund og sundhedsvæsen. Professionsteori og professionsudvikling. Sygepleje som profession og videnskab Fagets videnskabsteoretiske grundlag, fagudvikling og sygeplejeforskning. Forvaltning af professionen. Sygeplejeteori Omsorg Teorier og begreber om omsorg og egenomsorg.