EMNEBEGRUNDELSE: PROBLEMSTILLING:

Transkript

1 EMNEBEGRUNDELSE: Det er samfundets skyld. Der har igennem de sidste år i medierne, været stor bevågenhed omkring det stigende antal børn med koncentrationsvanskeligheder som konsekvens af motorisk usikkerhed. Man er blevet mere opmærksom på sammenhængen mellem et barns motoriske udvikling og dets forskellige færdigheder og generelle trivsel. I kølvandet af vores moderne travle levevis, hvor børnene passivt bringes frem og tilbage imellem hjem, institution og fritidstilbud og hver dag tilbringer mange timer foran TV og computerskærm, er der opstået nye begreber som zapperbørn og transportbørn. Ifølge en undersøgelse, er % af de danske børn i direkte elendig form. Der bliver, blandt andet pga. manglende fysiske udfordringer i dagsinstitutionerne, stadig flere børn med motoriske problemer, hvilket sætter mange tanker i gang hos os som kommende pædagoger. En række internationale undersøgelser viser, at børns spontane fysiske udfoldelse formindskes kraftigt efter 8-9 årsalderen. Derfor er det vigtigt, at få fat i de motorisk svage eller usikre børn før dette tidspunkt og her bliver pædagogens rolle uhyre vigtig. Pædagoger der arbejder med førskolebørn, må derfor i højere grad have kendskab til den grundlæggende motoriske udvikling, så de så tidligt som muligt kan spotte de børn ud, som har behov for speciel opmærksomhed eller ekstra støtte. Da både den spontane, frie og den styrede leg optager så meget plads i børns bevidsthed, bliver det vigtigt at finde det legende element i den træning eller de fysiske aktiviteter, man laver med børnene. Dette gælder både for de motorisk gode men også for de dårligere(motorikbørn), da motivation og lyst er basis for enhver kropslig såvel som kognitiv indlæring. Dette leder frem til vores problemstilling. PROBLEMSTILLING: Hvordan kan vi som pædagoger, på den ene side give de 3-6 årige lysten til fysisk aktivitet gennem leg og samspil og på den anden side, styrke børnenes grovmotoriske udvikling? Når grundlæggende motoriske færdigheder skal automatiseres sker, det ved at udføre de samme bevægelser igen og igen. Meget af denne træning sker naturligt og ubevidst gennem børnenes spontane leg. Som vi har nævnt i vores emnebegrundelse mener vi, at det kan være nødvendigt, at pædagogen målbevidst går ind og støtter barnets motoriske udvikling.

2 Dilemmaet ligger i, at gøre det til en sjov og spændende udfordring, modsat at børnene oplever det som monoton militær træning som i eksemplet her: Pædagogmedhjælper Helle har været i hallen og lave pædagogisk idræt med en gruppe piger. Ifølge Helle har de haft det rigtig sjovt. Line(4år): Hvor var det en skam, at vi ikke fik tid til at lege!. Vi vil i vores opgave først kort beskrive målgruppen for vores projekt. Da legen optager en stor del af børnenes tid på dette alderstrin, og samtidig har stor betydning i forhold til deres indlæring af nye færdigheder, vil vi se lidt på hvad leg er. Efterfølgende vil der komme et afsnit om førskolebørnenes grundlæggende motoriske og sansemæssige udvikling og om dennes betydning for andre af barnets udviklingsområder. Vi har kort beskrevet aktiviteten, da vi gerne vil komme nærmere ind på denne til eksamen. I pædagogens rolle, vil vi bl.a. gå ind og beskrive hvilke kompetencer vi mener en pædagog bør have, i forhold til vores målgruppe. Desuden se på dilemmaet i at integrere legen i målrettet motorisk træning af de 3-6 årige. MÅLGRUPPE: Målgruppen for aktiviteten er børnehavebørn i alderen til 3-6 år. Disse børn befinder sig i den motoriske guldalder, hvor det normalt fungerende barn behersker hver bevægelse for sig, på det grovmotoriske plan. Desuden er disse førskolebørn interessante at se på fordi, en god motorik er grundlæggende for barnets senere udvikling på områder som f.eks. indlæring, sociale kompetencer og for den psykiske/fysiske udvikling. Børn i 3-6 års alderen har et stort behov for at bruge deres krop. Alt skal afprøves i denne alder, jo vanskeligere des bedre. Dette er en del af deres udvikling og er med til at styrke deres sanser og motorik. Børnene opnår en stadig større grad af selvhjulpethed, de bliver mere sociale og har brug for et fællesskab med deres jævnaldrende. De leger sammen; rollelege, regellege og bruger livligt deres fantasi i disse. De har brug for sproglig stimuli og opmærksomhed fra den voksne, sprudler af liv og ord og stiller mange spørgsmål. LEG: Den som kun ta`r leg for leg og alvor kun alvorligt han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. Piet Hein (0:14 børn leger)

3 Legen spiller en uhyre vigtig rolle i barnets liv. Som Piet Hein så smukt udtrykker sig, er leg ikke blot lyst betonet, legen er til tider meget vanskelig for barnet, igennem legen kan barnet være både fortvivlet og frustreret, fordi legen også er et udtryksmiddel for barnet. Det får udtrykt sine forestillinger, fantasier og følelser og på denne måde lærer det omverdenen at kende. Der er store udviklingsmuligheder i legen. Legen er en vigtig funktion i barnets udvikling og tjener mange slags formål. Igennem børns leg udvikler de et repertoire af grovmotoriske grundbevægelser, som den senere udvikling bygger på. (pæd. Rolle i legen) Det vil sige, at mange ting bliver udviklet gennem leg, dette vil vi komme nærmere ind på i afsnittet om motorikkens betydning. Betydningen af førskolebarnets leg kommer mere og mere i fokus, i forhold til at opmærksomheden tidligere har drejet sig om det sproglige og intellektet. Legen er et betydningsfuldt gennemgangsled i menneskets udvikling. Især i alderen 3-7 år, i førskoleperioden, er legen stærk fremtrædende.(artikel: legepædagogik i førskolealderen.s.43) Leontjew siger: Legen er førskolebarnets dominerende virksomhed. Med dette menes der ikke af tidsmæssig karakter, men fordi barnet gennemgår en række meget betydningsfulde psykiske og udviklingsmæssige processer igennem legen, pga. dens intensitet og kvalitet. Netop fordi legen har så stor en plads i børnenes bevidsthed og udvikling, finder vi det vigtigt at indføje det legende element i de motoriske aktiviteter, som vi laver med børnene. Dette har vi prøvet at leve op til i vores egne aktiviteter. MOTORIK: Motorik vil sige samspillet mellem nerve-og muskelsystemet, og dermed at få bestemte muskler til at arbejde på bestemte måder. (børge koch s.37) GROVMOTORISK UDVIKLING: Grovmotorik er hvor kroppens store muskelgrupper er i bevægelse f.eks. rulle, krybe, hoppe, gå, løbe og balancere. Denne udvikling sker fra liggende til stående stilling og den følger stort set en bestemt regelbunden rækkefølge: Løfte hovedet, trille, krybe, klatre, stå og løbe. Den er ens for alle børn og kommer indefra barnet, den skal ikke læres men kommer som en del af barnets naturlige udvikling.

4 FØRSKOLEBARNETS MOTORISKE UDVIKLING: Selvom vi i opgaven koncentrerer os om det grovmotoriske, har vi valgt her også at medtage den finmotoriske del, da de følger hinanden. Det 3-4 årige barn kan lide store bevægelser, det øver balance og smidighed. Grovmotorisk: Barnet svinger med armene når det går. Det løber, klatrer, går på trapper og hopper. Finmotorisk: Bruger fingerspidserne til at holde på kniv og gaffel, hvor det før i tiden brugte hele hånden. Griber en stor bold med hænderne. Det 4-5 årige barn har et stort behov for at bruge sin krop, alt skal afprøves i denne alder. Grovmotorisk: Barnet kan løbe ordentligt og hoppe fremad med samlede ben. Finmotorisk: Mestrer nu at gribe en lille bold med begge hænder og kaste med overhåndsgreb. Bruger tommelfinger og pegefinger til at holde ved blyanten og klipper med saks. Det 5-6 årige barn klarer nu mange færdigheder uden hjælp og kan øve sig i timevis på at blive bedre og bedre til tingene. 6 års krisen : En hurtig vækst periode hvor ben og arme vokser meget. Skal finde balance og ikke mindst bevægelse i en ny krop. Grovmotorisk: Barnet har nu den nødvendige balance for at køre på cykel uden støttehjul. Kan løbe gadedrengeløb, stå på et ben og hinke. Finmotorisk: Kan lyne en todelt lynlås. Kan kaste en stor bold op på muren og gribe den igen, samt studse bolden flere gange. Voksengrebet om blyanten, mestrer barnet hen imod sit 6 år. (Lille menneske: hele bogen) SANSER:

5 Barnets udvikling starter ved sansning og der forekommer altid sansning, når der er bevægelse og denne bevægelse er en forudsætning for aktiv leg. Kort og godt, sanser og motorik hører entydigt sammen - ingen af delene kan klare sig alene.(børns motoriske udvikling) Vores krop har 7 sanser, 4 ydre og 3 indre. Vi oplever alt gennem sanserne, hvilket betyder, at vi ikke har en oplevelse, uden at vi bruger en eller flere sanser. Det er de 3 indre og synssansen der skal fungere, før man er i balance med sig selv. Øverst er labyrintsansen og alle andre sanser kan kun virke i forening med denne. De 4 ydre sanser er syns-, smags-, høre-, og lugtesansen. De 3 indre sanser: Labyrintsansen også kaldet vestibulærsansen = hovedbalancen. Den registrerer hovedets stilling i forhold til lodlinjen samt acceleration og rotation. Kinæstesisansen kaldes også stillings- eller bevægelsessansen. Den sidder i led muskler og sener og er med i alle bevægelser. Den har betydning for, at man hele tiden ved besked om kroppens stilling og bevægelsernes præcision. Taktilsansen også kendt som føle- eller berøringssansen. Denne er vores største sans og registrerer forskellige påvirkninger i/på huden. Den er yderst vigtig for den sociale og følelsesmæssige kontakt. GRUNDLEGE: Når alle de grundmotoriske elementer er modnet i barnet, skal de bruges så rigt nuanceret som muligt, nemlig gennem leg. Grundlege starter tidligt i barnets udvikling og er ens for alle børn. Grundlegene forudsætter en veludviklet grundmotorik og de er med til at forfine og øve denne. Disse lege skal ikke sættes i gang, de kommer af sig selv og børnene skal have lov til at lege dem, til de er mætte, man skal ikke bremse dem i denne udvikling. En anden væsentlig ting omkring grundlege, er deres sociale aspekt. Det er bl.a. igennem disse, at de får øvet sig i at være sociale væsner.(børn og motorik og børn og bevægelse 0-14) MOTORIKKENS BETYDNING At have en god motorik er vigtigt for barnets helhedsudvikling. Fysikken styrkes ved bevægelse. Psykisk udvikler barnet sig igennem positive og negative bevægelseserfaringer(et motorisk usikkert barn vil ofte få en usikker personlighed). Den kognitive

6 udvikling handler om, at barnet lærer at forstå sig selv og sin omverden, f.eks. at erfare tyngdekraften. Via sanseintegration (at flere sanseindtryk forenes til en enhed) danner barnet erfaringer som bliver grundlag for sprog. Motorikken har stor betydning for barnets udvikling af sociale kompetencer. Det er vigtigt at barnet kan mestre sin krop, når det leger med andre børn. I samspil med andre børn lærer det sig de sociale spilleregler og det at være en del af et fællesskab.( pauline voss romme) AKTIVITETERNE: Efter at have bestemt os for en aktivitet, var vores første skridt, at sørge for at formidlingen omkring projektet var i orden. Så snart vi havde fået grønt lys af børnehaven Troldehøjen i Virklund, sendte vi derfor en seddel ud til ophæng i institutionen, som kunne fortælle lidt om, hvem vi var, og hvad vi ville foretage os. Dette som information til forældre og børn. Vi valgte at dele vores aktivitet op i 3 dele. Første del skulle bestå af opvarmning, anden del rumme en aktivitetsbane med forskellige motoriske udfordringer og tredje og sidste del gå ud på at lave afspændingsøvelser. Som afrunding på aktiviteten, ville vi bede børnene tegne deres oplevelser af dagen. Herefter kunne vi begynde planlægningen af de enkelte aktiviteter. Vi havde fået stillet Virklundhallen til vores rådighed og havde en gruppe på 10 børn med (6 piger og 4 drenge). Som en start fik vi børnene til at sætte sig i en rundkreds sammen med os, hvor vi så præsenterede os selv og fortalte, at vi skulle bruge dagen på at lave en masse sjove lege og aktiviteter med dem. Derefter fortalte børnene os deres navne og hvor gamle de var. Vi havde bestemt os for, at før hver ny aktivitet skulle påbegyndes, skulle vi atter samles i denne rundkreds og få en snak om, hvad aktiviteten gik ud på. Dette gjorde vi med det formål, at få ro på tropperne og for at opnå en bedre kontakt med børnene. Nedenfor har vi kort beskrevet de forskellige aktiviteter, børnene kom igennem og hvad det langog kortsigtede formål med dem var. STOPLEG: Her går det ud på at danse og bevæge sig frit til musik. Når musikken med forskellige intervaller stopper, skal børnene stå bomstille i den bevægelse, de er i gang med. Langsigtet mål : at styrke børnenes grovmotorik ( specielt vestibulær- eller balancesansen) og deres

7 Her og nu kropsbevidsthed. : at børnene har det sjovt og samtidig bruger deres krop. KONGENS EFTERFØLGER: Legen går ud på, at der vælges en konge. Denne person finder på nogle bevægelser, som resten af gruppen skal forsøge at kopiere. Da vi på forhånd havde nogle bestemte bevægelser, som vi gerne ville se, hvordan børnene udførte, lagde en af os ud med at agere konge. Herefter gjaldt det børnenes egen fantasi. I denne øvelse gennemgås mange af kroppens funktioner: ned at sidde, op at stå, hoppe, temposkift, gå baglæns osv.. Langsigtet mål : styrke grovmotorikken, evnen til at imitere stillinger (kinæsthesisans) og kropsbevidstheden hos børnene Her og nu : at børnene bruger kroppen på en underholdende måde. AKTIVITETSBANE: Dette er en bane som udfordrer børnenes grovmotorik og samtidig appellerer til den enkeltes fantasi, da der er mange måder at udføre aktiviteterne på. Den er sammensat udfra vores hensigt om at komme de forskellige muskelgrupper og så meget som muligt af den grundlæggende grovmotorik igennem, svarende til deres alderstrin (koldbøtter, balancegang, vippe, klatre, trille osv.). Langsigtet mål : styrke grovmotoriske færdigheder. Her og nu : komme kroppen igennem, have det sjovt, tænke kreativt i forhold til at bruge redskaberne. AFSPÆNDINGSØVELSER: Her skulle børnene gå sammen 2 og 2, den ene liggende på gulvet med lukkede øjne. På skift rystede de hinandens arme og ben igennem, tegnede omridset af den andens krop og afslutningsvis lavede de en kage, som går ud på at berøre hinanden på forskellig vis. Hele dette forløb foregik til beroligende musik. Langsigtet mål : at øge børnenes fornemmelse af kroppen via taktil-(føle)sansen. Her og nu : at få børnene til at slappe af, mærke og nyde berøringen. TEGNINGER:

8 Tilbage i børnehaven bad vi børnene om hver især, at tegne sig selv og en aktivitet fra forløbet de godt kunne lide. Med udgangspunkt i tegningerne snakkede vi med dem om dagens oplevelser. Vores ide var bl.a. at runde dagen af på en god måde, give børnene muligheden for at reflektere over dagens oplevelser samt at få stillet vores nysgerrighed med hensyn til, hvordan vi havde solgt aktiviteterne. Evalueringen af de forskellige aktiviteter vil vi fremlægge til eksamen. PÆDAGOGENS ROLLE: Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udfordring af omgivelserne. Sådan står målsætningen for daginstitutioner beskrevet i Serviceloven kap.4 8, stk.3. Det er disse muligheder, vi som pædagoger skal være med til at give børnene, men hvordan målsætningen fortolkes er op til den enkelte institutions syn på pædagogikken. Det er forskelligt fra sted til sted, hvor meget og hvordan fysisk udfoldelse vægtes i forhold til de øvrige aktiviteter. Rigtig mange steder er man dog begyndt, at anerkende betydningen af en god motorisk kunnen og der er kommet mere fokus på at fremme denne motoriske udvikling i hverdagen. Når vi som pædagoger vil være med til at styrke børns motoriske udvikling, er det vigtigt: At have teoretisk kendskab til den grundlæggende grovmotoriske udvikling for målgruppen. At kunne iagttage børnene og bruge iagttagelserne konstruktivt. At tage udgangspunkt i det enkelte barn (aktuelt udviklingsniveau, alder, kultur osv.). At være bevidst om at vi er rollemodeller for børnene.(vores egen motivation, glæde ved og engagement i det vi laver, smitter af på dem, vi er sammen med). At være åben og fleksibel - også i forhold til at gribe børnenes ideer og bygge videre på de lege, de er optaget af. At kunne samarbejde med børn, forældre, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. At øve sig i til tider at vende det blinde øje til. Udfordrende, farlige aktiviteter kan være udviklende og fremmer barnets selvtillid!.

9 At skabe et varieret institutionsmiljø, som udfordrer børnene motorisk. Se mulighederne frem for begrænsningerne. Hvis man som pædagog har besluttet målrettet, at gå ind og støtte op omkring de 3-6 åriges motoriske udvikling, kommer man uvilkårligt til at stå i et dilemma. Vi som fagfolk har på den ene side et ideal om at skabe ligeværdige relationer mellem os selv og brugerne. Overfor dette står, at man har en langsigtet pædagogisk målsætning, som nemt kan komme til at dominere aktiviteten her og nu. Vi mener, at man skal passe på, at vores iver for at nå et resultat ikke kommer til at overskygge legen og kvaliteten, af det samvær vi har. Den pædagogiske udfordring ligger i at kunne iværksætte aktiviteter, som virkelig er fælles og ikke kun udtryk for den ene parts interesser og behov ( Det fælles tredje).(b.m s.253) Når man som pædagog, som i vores aktivitet, vælger at bruge legen som middel til at opnå noget andet, kommer man også ud i en diskussion om hvad leg er. At lege er at bestemme selv (Karsten Tuft-citat fra det legende) Vil det så betyde, at det ikke kan være leg når voksne, som i vores aktivitet, går ind og bestemmer handlingen i legen? Vi mener, at så længe børnene selv er med til at udfylde legen og sætte deres præg på denne, kan det godt være leg, selvom rammerne er fastlagt af de voksne. Det vigtigste er, at børnene har det sjovt og har fornemmelsen af leg, da lyst og motivation er grundlaget for at lære sig nye færdigheder. KONKLUSION: Vi har i vores opgave fundet frem til, at den sansemæssige og den motoriske udvikling er tæt forbundet. De grovmotoriske færdigheder er altafgørende for barnets videre udvikling på en række forskellige områder. De har f.eks. stor betydning i forhold til etableringen af sociale relationer børnene imellem, for indlæringen, koncentrationsevnen og for den sproglige udvikling, som er yderst væsentlig for førskolebørnene. Legen fylder meget i børnenes bevidsthed på dette alderstrin og en stor del af opøvelsen af de motoriske færdigheder sker naturligt gennem denne. Derfor finder vi det vigtigt, at have det legende element med i de fysiske aktiviteter vi som pædagoger sætter til værks. Samtidig gælder det indimellem om, at kunne tilsidesætte sin professionelle rolle og møde børnene på deres niveau. Vi har erfaret, at det er en svær balancegang at være behandler, men også pædagog på en og samme tid.