Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.

Transkript

1 Delrapport: Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.com 1

2 Denne delrapport indeholder forslag til en særlig indsats for fagligt svage 9. klasses elever samt for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. De to målgrupper kan defineres som ikke uddannelsesparate eller i risiko for at blive vurderet som sådan efter afgangseksamen i 9. klasse. I det følgende beskrives først målgrupperne dernæst to mulige modeller: 1) En camp-model, hvor eleverne overnatter i 14 døgn og modtager dels intensiv faglig undervisning og dels træning i de sociale og personlige kompetencer, der er en del af den formelle uddannelsesparathedsvurdering. 2) En model, hvor eleverne i en periode på 2-3 uger møder ind hver dag til intensiv faglig undervisning i dansk og matematik blandet med aktive pauser. Målgrupperne Fagligt svage elever i 9. klasse I juli 2014 blev der indført nye krav om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse 1. Formålet med at indlede processen i 8. klasse er først og fremmest at sikre, at der er tid til, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. 2 Det betyder, at alle 8. klasses elever i skoleåret 2014/2015 fik vurderet deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. I Norddjurs Kommune drejede det sig om i alt 341 elever. I alt 120 elever eller 35,2 % blev vurderet ikke uddannelsesparate i Norddjurs Kommune (se tabel 1). På landsplan var tallet 25,8 %. At være uddannelsesparat kræver faglige, personlige og sociale forudsætninger Elever vurderes at være uddannelsesparate, når de i 8. klasse har et gennemsnit af standpunktskarakterer på mindst 04 og samtidig af skolen er vurderet til at opfylde visse personlige og sociale forudsætninger. Alle tre kriterier for at være uddannelsesparat skal være opfyldt. 1 Se Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse 2 Undervisningsministeriet: Uddannelsesparathed i 8.klasse 2

3 Tabel 1: Antal ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse i skoleåret 2014/2015 Antal elever i 8.klasse Ikke uddannelsesparate Antal Ikke uddannelsesparate Procent Auning Skole ,9 % Vestre Skole ,9 % Ørum Skole ,0 % Kattegatskolen ,2 % UngNorddjurs ,0 % I alt NDK ,2 % Landsgennemsnit 25,8 % Skoleåret 2014/2015 er som nævnt første år, der er foretaget uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Andelen af uddannelsesparate på årgangen stiger naturligvis støt frem mod slutningen af 9. klasse. Ud af de elever, der gik i 9. klasse i almenskolen (det vil sige eksklusiv elever i specialklasser og på specialskoler) i skoleåret 2014/2015, var der i alt 26 elever, der ikke opfyldte karakterkravet til optagelse på en erhvervsuddannelse (mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. klasse 3 ). De 26 elever svarer til 8 % af eleverne i 9. klasse. Hvis de 8 % tages som udgangspunkt for en fremskrivning for 8. årgang (341 elever) fra skoleåret 2014/2015 vil der være 27 elever ved udgangen af 9. klasse i 2016, der ikke opfylder karakterkravene for optagelse på en erhvervsuddannelse. De 27 elever vil være den ideelle gruppe at ramme, når udvælgelsen af elever til det intensive undervisningsforløb skal foretages. 3 I dansk beregnes gennemsnittet af de mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af de skriftlige karakterer. 3

4 Unge under 18, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse Denne gruppes størrelse er statistisk behæftet med større usikkerhed. Nedenstående tal er opgivet fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og omhandler elever, der er gået ud af 10. klasse i Norddjurs Kommune de seneste 3 år uden at have opnået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 10. klasse, som er det, der kræves for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Afgangsår Antal elever Tabel 2: Antal elever i Norddjurs Kommune, der ikke har opnået gennemsnitskarakteren 2,0 ved afgangseksamen i 10.klasse Ovenstående gruppe vil ikke alle være i målgruppen for et særligt forløb, da nogle allerede vil være fyldt 18 år, mens andre er i gang med andre aktiviteter. Antallet er derfor snarere et billede på, hvor stor den gruppe kan forventes at være fra år til år, som vil være i målgruppen for et tilbud om et intensivt undervisningsforløb. Forslag til særlige forløb I det følgende beskrives to forslag til særlige forløb for ovenstående to målgrupper. Målgrupperne vurderes at have behov, der er lig hinanden i form af, dels et fagligt løft, og dels en uddannelse i eller bevidsthed om de personlige og sociale faktorer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det ene forslag beskriver et camp-forløb på 14 dage, der ikke udelukkende har fagligt fokus, men som fokuserer på alle tre kriterier for uddannelsesparathed. Det andet forslag fokuserer udelukkende på at give eleverne et intensivt fagligt løft i dansk og matematik. 4

5 Model 1: 14 dages læringscamp Hvorfor camp? Der er gennemført læringscamps af forskellig art og med forskellige målgrupper i Danmark. Følgeforskning har vist, at der kan nås afgørende fremskridt for fagligt svage elever henover den korte, men intensive periode, en camp varer. En camp, der har anvendt principperne for Synlig Læring, har dokumenteret, at eleverne har flyttet sig cirka 3 læringsår i matematik og læsning, og cirka 1,5 læringsår i stavning. 4 Èt læringsår er den udvikling, der finder sted på ét år uden en særlig indsats. Samtidig har læringscamps vist en lignende effekt på udvikling af karaktertræk hos deltagerne her har en klar bevidsthed om betydningen af udvalgte karaktertræk været resultatet. På en camp kommer elevens hverdag ind i en fast og forudsigelig struktur, der mindsker unødige forstyrrelser og øger den reelle læretid. En camp giver mulighed for at have indflydelse på elevernes hverdag 14 dage i træk gennem hele døgnet. Dette er afgørende for at kunne skabe tid og plads nok til den rette variation af aktiviteter, der kan fastholde den nødvendige motivation og koncentration. En camp giver også mulighed for at lære eleverne om døgnrytme, betydning af god og passende mængde søvn, energi, fysisk aktivitet og hvile igennem dagen samt betydningen af en sund og nærende kost ved at vise dem dette i praksis gennem den måde døgnet er tilrettelagt på. Det giver desuden mulighed for at lægge længere moduler ind med f.eks. fagligt arbejde, faglig træning, samarbejde og social læring, pligter, udvikling af personlige karaktertræk og bevidsthed om disses betydning, naturoplevelser og fleksible læringsmiljøer ude og inde. Endelig giver camp-modellen eleverne en følelse af samhørighed med andre, som også har faglige og/eller personlige/sociale udfordringer

6 Principper bag forløbet Forløbet designes og planlægges ud fra følgende principper: Indhold og organisering skal have markant effekt på elevernes fremgang på alle tre kriterier for uddannelsesparathed. Dette sikres ved at vælge afprøvede metoder med forskningsmæssigt belæg. Tilgangen til den faglige undervisning skal være Synlig Læring. Der er massivt videnskabeligt belæg for effekten af Synlig Læring, og tilgangen er i forvejen under implementering i Norddjurs Kommunes folkeskoler som en del af folkeskolereformen. Det vil således øge overførbarheden tilbage til skolerne, at der tales samme sprog og anvendes samme tilgang til læring i det intensive undervisningsforløb som i normalskolen. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau og arbejdes med individuelle mål og succeskriterier med udgangspunkt i det faktum, at læring sker individuelt. Det betyder også, at målene skal være tydelige og synlige for eleven, og at eleven skal vide, hvordan succes ser ud. Og endelig betyder det, at eleven lærer at give og modtage feedback og i sidste ende at reflektere over egen læring. Tilgangen til udvikling af personlige og sociale faktorer skal i så vid udstrækning som muligt være baseret på evidensbaserede metoder. Forskning viser, at syv personlige karaktertræk har særlig betydning for, om man kan gennemføre en uddannelse, og at disse syv karaktertræk kan udvikles. Det drejer sig om selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Tilgangen til eleverne skal være anerkendende og have fokus på ressourcer fremfor begrænsninger. Der skal være fokus på fastholdelse af effekt og tilbageførsel af viden til folkeskolen. Dette sikres som beskrevet ovenfor ved at vælge samme syn på og tilgang til læring, som i folkeskolerne, men også ved at inddrage lærere fra folkeskolerne som undervisere på campen. Der skal være tæt kommunikation med og inddragelse af forældre. 6

7 Proces Konkret foreslås en to-årig model, hvor lærere og pædagoger fra Norddjurs Kommune i år 1 uddannes til at varetage campen af en ekstern samarbejdspartner, mens Norddjurs Kommunes i år 2 og evt. efterfølgende år selv står for at organisere og gennemføre campen. For at sikre at campen gennemføres på en måde og efter et koncept, der har en dokumenteret effekt, foreslås et samarbejde med de fagfolk i Danmark, der har størst erfaring med læringscamp, og som har påvist de bedste resultater for elevernes læring og personlige udvikling. Konkret kan forløbet se således ud: År 1: 1. Personale fra Norddjurs Kommune udvælges til opgaven. På lærersiden prioriteres lærere fra forskellige skoler, således at erfaringer fra campen kan udbredes til så mange skoler som muligt. På pædagogsiden udvælges pædagoger med erfaring fra ungdomsområdet. 2. Der udvælges en faglig ansvarlig til år 2 blandt lærerne og en campleder til år 2 blandt pædagogerne. 3. En ekstern samarbejdspartner underviser de 4 lærere fra Norddjurs Kommune i principperne bag den faglige undervisning 1-1,5 måneder før campen. Det vil ske ved ro dages forløb med overnatning ,5 måneder før campen underviser en ekstern samarbejdspartner de 5 pædagoger fra Norddjurs Kommune i principperne bag organisering af campen, samt aktiviteter og principper bag udvikling af personlige og sociale egenskaber, der er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. Det vil ske ved to dages forløb med overnatning. 5. Staff camp ca. 2-3 uger før campen hele holdet af voksne mødes til planlægning af campen og koordinering af opgaver og ansvar. Den eksterne samarbejdspartner leverer en faglig ansvarlig, der leder lærernes indsats samt en campleder med det overordnede ansvar for pædagogik og aktiviteter inden for den social/personlige udvikling. Dette vil ske ved et todages forløb med overnatning 6. Introweekend for elever f.eks. 2 uger før campen eleverne mødes en lørdag formiddag til søndag middag. På introweekenden forberedes eleverne på, hvad der forventes af dem på campen. De møder undervisere og hinanden og sættes ind i indhold og opbygning. 7. Elevernes faglige niveau testes i løbet af introweekenden, således at undervisningen fra dag 1 rammer deres individuelle niveau. 8. Forældrene inviteres til et møde i forbindelse med introweekenden og får info om, hvad der forventes af dem som forældre, og hvad de kan forvente at se af udvikling hos deres børn. Forældrene får konkrete råd til, f.eks. hvordan de kan reagere, hvis deres børn undervejs ytrer ønske om at give op og komme hjem. 9. Campen gennemføres. 10. Eleverne testes fagligt på campens sidste dag for at måle effekten af campen og vurdere den enkeltes udbytte. 11. Der afholdes afsluttende møder med forældre, elever og lærer fra hjemskolen såfremt en sådan ikke har deltaget på campen. 7

8 Skolerne udarbejder UPV på 8.årgang Udvælgels e af lærere og pædagoge r Udvælgels e af elever til camp Uddannels e af lærere/pæ dagoger 14 dages camp Afgangspr øver efter 9.klasse 1. december 2014 Januar 2016 Januar/Fe bruar 2016 Marts/apr il 2016 April 2016 Maj-juni 2016 Figur 1: Skitse over år 1 År 2 og efterfølgende år: 12. I år 2 og de efterfølgende år varetager Norddjurs Kommunes egne lærere og pædagoger selv campledelsen. Den eksterne samarbejdspartner deltager således ikke på campen hverken som faglig ansvarlig eller som campleder med ansvar for den personlige/sociale del. 13. Den eksterne samarbejdspartner bidrager med et brush-up kursus i pædagogik og didaktik til det personale fra Norddjurs, der skal planlægge og gennemføre campen. 8

9 Økonomi År 1 Forberedende workshops for involverede lærere/konsulenter Forberedende workshops for involverede pædagoger/konsulenter Campleder (ekstern samarbejdspartner) til deltagelse i og ledelse af camp Faglig ansvarlig (ekstern samarbejdspartner) til deltagelse og ledelse af camp kr ,00 Kost og logi for 40 elever i 14 dage kr ,00 Kost og logi for 4 lærere, 5 pædagoger, 1 campleder, 1 faglig ansvarlig kr ,00 Frikøb af 4 deltagende lærere 5 arbejdsdage og 14 overnatninger kr ,00 Frikøb af 5 deltagende pædagoger kr ,00 I alt kr ,00 År 2 Brush-up workshops for involverede lærere/pædagoger kr ,00 Kost og logi for 40 elever i 14 dage kr ,00 Kost og logi for 4 lærere, 5 pædagoger kr ,00 Frikøb af 4 deltagende lærere 5 arbejdsdage og 14 overnatninger kr ,00 Frikøb af 5 deltagende pædagoger kr ,00 I alt kr ,00 9

10 Model 2: Intensiv undervisningsforløb i dansk og matematik Et alternativ til læringscampen er et mere traditionelt undervisningsforløb på 2 x 5 hverdage, hvor eleverne møder ind hver morgen til intensiv undervisning i dansk og matematik. En dag vil være sammensat af faglige moduler afbrudt af pauser evt. med fysisk aktivitet. En dag kunne se således ud: Morgenmad Dansk eller matematik Pause/aktivitet/frugt Dansk eller matematik Frokost Dansk eller matematik Pause/aktivitet/frugt Dansk eller matematik I denne model er der ikke undervisning i karaktertræk eller personlig/social udvikling. Den vil som campen kunne gennemføres i foråret forud for afgangseksamen. Det beskrevne svarer til den sommerskole, Aarhus Kommune har tilbudt elever, der ikke er blevet optaget på en erhvervsuddannelse. Økonomi De angivne beløb er omtrentlige og er dels baseret på Aarhus Kommunes udgifter til deres sommerskole: Personalebemanding ved 2x5 dages kursus for 40 elever inkl. forberedelse og planlægning 4 lærere kr. 2 pædagoger kr. Kost (morgenmad og frokost) kr. Materialer, aktiviteter m.m kr. Bustransport 86 kr./dag kr. I alt kr. 10

11 Visitation til særlige forløb Skolerne udvælger elever til de særlige forløb og ansøger gennem en enkel procedure. Visitationen foretages af et visitationsteam fra skole- og dagtilbudsafdelingen samt fra Ungdommens Uddannelsesvejledning bestående af lederen fra UU, den faglige leder af PPR, en PPR-psykolog, en matematikkonsulent og en læsekonsulent. Der lægges vægt på følgende kriterier i visitationen: Eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse af faglige årsager og er dokumenterbart bagefter i dansk og matematik. Eleven kan også have personlige/sociale udfordringer, der har bidraget til vurderingen. Eleven vurderes at være i stor risiko for ikke at opnå gennemsnitskarakteren 02 til afgangseksamen. Eleven har vilje til eller formodes at kunne motiveres til at gennemføre en 14 dages camp. Elever med alvorlige, ubehandlede psykiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser er ikke egnede til campens undervisningsform. Elever fra heltidsundervisningen og specialklasseelever kan deltage efter en individuel vurdering. Elever under 18, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse, visiteres af UU i samarbejde med ovennævnte visitationsteam. 11