»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser
|
|
- Joachim Kjeldsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser Karen M. Lauridsen, lektor, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Karen M. Lauridsen er lektor på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og desuden tilknyttet Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun har gennem en længere periode været henholdsvis dekan og prorektor, men har siden 2005, hvor hun vendte tilbage til instituttet på fuld tid, dels undervist i PR- og kommunikationsfag på engelsk, herunder for en stor dels vedkommende vejledning af bachelor- og kandidatafhandlinger, dels arbejdet med sprogpolitik og læring / læringsstile i forsknings- og udviklingsprojekter. Artiklen beskriver hvorledes Learning Styles Lab (LsLab) og Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet bidrager til at styrke undervisernes vejlederkompetencer og de studerendes muligheder for at få det maksimale ud af den vejledning, som de tilbydes i forbindelse med større opgaver, ikke mindst kandidatafhandling. Introduktion Allerede i vor tidsregnings første århundrede skrev den græske filosof, historiker og forfatter Plutarch, at hjernen ikke er en krukke, der skal fyldes, men en ild der skal tændes. Det passer som fod i hose til vore dages konstruktivistiske tilgang til pædagogik og didaktik. Vores store pædagogiske udfordring er derfor også at nå frem til, hvorledes vi kan tænde denne ild og dermed vække interessen for læring hos Generation Y også kaldet gøgeungerne. 1 Vi ved at de lever med moderne medier, og at de lærer bedst ved at arbejde selv. Og vi skal derfor tilrettelægge vores undervisning på en sådan måde at vi bedst muligt understøtter de studerendes individuelle læring. Dette gælder ikke mindst når vi vejleder deres selvstændige opgaver som fx projekter, bachelor- eller kandidatafhandlinger. Netop vejledningen, hvordan vejlederen udfylder sin rolle, og hvordan de studerende får det størst mulige udbytte af vejledningen, er derfor mere central end nogensinde og et væsentligt fokuspunkt i den universitetspædagogiske debat. På Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) har vi i 2008 fået oprettet et Learning Styles Lab (LsLab), 2 der bl.a. har til formål at arbejde for, at pædagogik og didaktik får en mere fremtrædende placering i alle underviseres bevidsthed end hidtil. Laboratoriet bygger videre på og samler de mere spredte pædagogisk-didaktiske aktiviteter som har fundet sted gennem de seneste år, og en af LsLabs første opgaver har været at tilrettelægge kurser i vejledning ikke blot som en del af adjunktpædagogikum, men som et kursustilbud til alle ASB undervisere. I det følgende vil programmet for vejledningskurserne blive introduceret, ligesom det vil blive beskrevet, hvorledes vi forsøger at klæde de studerende på til at udnytte vejledningen bedst muligt. Eksemplerne er taget fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) og fra LsLabs kurser i
2 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Læringsstile: Den lærende i centrum De udviklings- og forskningsaktiviteter, som LsLab deltager i, såvel som de kurser, laboratoriet afholder, tager med konstruktivismen udgangspunkt i, at den lærende er i centrum. Vidensopbygning anses for at være en individuel assimilations- eller akkommodationsproces som faciliteres i læringsrummet, og underviserens rolle er dermed at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læring, hvad enten denne foregår på større eller mindre hold, i projektgrupper eller mens de studerende arbejder alene. I tilknytning hertil introduceres alle studerende til Dunn & Dunns læringsstilsbegreb (jf. fx Lauridsen, 2006 & 2007), fra efteråret 2008 som en fast bestanddel af 1. semester, ligesom alle undervisere tilbydes disse introduktioner. De studerende får fastlagt deres individuelle læringsstilsprofil ved en online profileringstest (Building Excellence 4 ) og får i tilknytning hertil en omfattende skriftlig feedback med strategier til, hvorledes de hver især kan udnytte deres læringsstilsmæssige præferencer i forskellige læringssituationer. Den enkelte studerende opnår dermed viden om sin egen læringsstilsprofil gennem sit studieforløb, hvilket medfører en øget bevidsthed om, hvorledes han eller hun lærer og arbejder bedst, en kompetence som også vil være grundlaget for vedkommendes fremtidige professionelle virke. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med vejledning (se nærmere nedenfor). Empowerment: Vejlederne skal magte vejlederrollen På ASB varetages vejledning af de studerende i de faglige miljøer på institutterne. Det vil sige, at de enkelte vejledere skal kunne tilbyde både proces- og produktvejledning, og at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at henvise de studerende til et skrivecenter eller lignende. Det betyder naturligvis, at de enkelte vejledere skal være klædt på til at kunne påtage sig denne opgave, og hvor dette ikke er tilfældet, skal de tilbydes kompetenceudvikling. Der har derfor igennem de seneste år været tilbudt en række kursusforløb for såkaldt garvede undervisere og for adjunkter som en del af adjunktpædagogikum, og det er hensigten at denne indsats skal intensiveres nu, hvor LsLab er blevet etableret. Ud over de kurser, der udbydes inden for rammerne af adjunktpædagogikum, udbyder LsLab derfor bl.a. kurser i vejledning for alle ASB undervisere. Vejledningskurserne, der gennemføres som fire halve dage eller som to samlede døgn (internat), omfatter følgende moduler: (1) Vejledningens rammer og værktøjskasse (2) Hjernen & læring samt Vejledning og læringsstile: Hvordan udnytter jeg de studerendes styrker? (3) Introduktion til coaching & coaching i praksis. Formålet med de enkelte kursusmoduler er at øge deltagernes viden og bevidsthed om rammer for vejledning, herunder fx også den dobbeltrolle som underviseren uundgåeligt har som både vejleder og bedømmer, samt at introducere deltagerne til en række værktøjer og teknikker som kan anvendes i vejledningen af de studerende og dermed forhåbentlig også øge kvaliteten af denne vejledning. Det er således hensigten at deltagerne ved kursets afslutning skal have opbygget en viden og bevidsthed om de vigtigste faktorer i vejledningsprocessen, og at de har opnået færdigheder i at anvende de værktøjer og teknikker, som introduceres, på en sådan måde, at de studerende har mulighed for at gennemføre deres projekter og skrive deres afhandlinger med et godt resultat inden for den fastlagte tidsramme. Vejledningens rammer og værktøjskasse Det første modul, vejledningens rammer og værktøjskasse, omfatter bl.a. mange af de værktøjer og teknikker som er beskrevet i Rienecker, Harboe og Stray Jørgensen (2005), ligesom der henvises til anden relevant vejledningslitteratur. Der lægges vægt på emner som vejleder og studerendes gensidige forventningsafstemning, hvor et af midlerne kan være den enkelte vejleders vejledningsbrev (jf. Rienecker et al., 2005, s. 61ff), proces- over for produktvejledning, og individuel vejledning over for gruppevejledning. Til dette sidste introduceres specialekollokvier (se nærmere herom nedenfor). Hertil kommer de ressourcer som stilles til rådighed for ISEK s vejledere på CampusNet (ASB s e-læringsplatform). Hjernens læreprocesser, læringsstile og vejledning I det andet modul gives en introduktion til hjernen og hjernens læreprocesser og til hvad hjerneforskningen kan fortælle os om læring. Endvidere gennemgår vi hvorledes man kan udnytte viden om de enkelte studerendes læringsstilsprofiler i vejledningssituationen. Dunn og Dunns læringsstilsmodel omfatter seks elementgrupper: De psykologiske faktorer (hjernens informationsbearbejdning samt reaktionsmønstre), sansekanalerne, fysiologiske faktorer, miljømæssige faktorer, sociale faktorer og emotionelle faktorer. Det vil føre for vidt at komme ind på dem alle sammen her, men når det fx drejer sig om de studerendes måde at bearbejde ny information på, bør vejlederen tage hensyn til dette i struktureringen af sin feedback. Er der tale om en global studerende, skal han eller hun have feedback præsenteret med nogle helt overordnede vurderinger, inden vejlederen går videre med detaljerne, mens en analytisk studerende vil have behov for en feedback der er bygget op punkt for punkt for derefter til sidst at kunne danne sig et overblik over vejlederens samlede feedback. Når det fx gælder sansekanalerne, bør vejlederen skelne mellem de visuelt orienterede studerende, der vil 22
3 foretrække skriftlig feedback, eksempelvis også skriftlig feedback, som understøtter det, der bliver sagt til et vejledningsmøde, mens en auditivt orienteret studerende ikke vil have brug for den skriftlige tilbagemelding. Han eller hun vil til gengæld ofte have svært ved at tage noter og lytte samtidigt, og vil kunne drage nytte af at optage vejledningssamtalen på sin mobiltelefon eller mp3 spiller. Det er derfor vigtigt, at vejlederne kender de enkelte studerendes præferencer, således at de kan tage hensyn til dem i de måder, som de vejleder og kommunikerer med de studerende på. De/vi lærer alle sammen hver især på vores egen måde, og hvis ikke vi får vores læringsstilsmæssige præferencer tilgodeset, begrænses vores mulighed for effektiv læring betydeligt, og det er essentielt at vejlederen holder sig det for øje. Introduktion til coaching & coaching i praksis I det tredje modul introduceres deltagerne til coaching og til de coachingteknikker, som med fordel kan anvendes i vejledningsprocessen. Der bliver lagt vægt på, at alle deltagere får mulighed for at afprøve coaching i praksis, hvorfor vi til dette modul opererer med små hold på ca. ti personer. Vejledningskurserne gennemføres i efterårssemestret (fire eftermiddage) eller som et internatkursus i januar. De fleste vejledningstunge discipliner er placeret i forårssemestret, og det er derfor vores hensigt at følge kurserne op med en enkelt mødegang i slutningen af forårssemestret, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer om deres vejledning i den mellemliggende periode. De studerende skal også lære at tage imod vejledning Alle ASB studerende arbejder i løbet af deres studie med større individuelle opgaver eller gruppeopgaver, hvortil der er afsat vejledningsressourcer. Det betyder, at de gennem forløbet bliver vænnet til at tilrettelægge og gennemføre processen og til de formmæssige krav, der stilles til opgaver af denne type. Dette afprøves for alvor senest, når de skal skrive bachelorafhandling i det sidste semester af deres bachelorstudium, og igen når de skal skrive kandidatafhandling. Det kan på den baggrund somme tider godt undre at kandidatafhandlingen (specialet) er så stor en hurdle for mange studerende som tilfældet er. Men det er et faktum, vi som undervisere og vejledere må forholde os til. På ISEK har vi institutionaliseret forskellige introduktioner til de forskellige store opgaver på både bachelor- og kandidatstudierne, uden tvivl i lighed med hvad man vil finde på de fleste andre universitetsinstitutter. I det følgende vil jeg kort redegøre for, hvad vi gør i forbindelse med specialet. Der er igen tale om en ny procedure fra 2008, som trækker på de erfaringer, vi har gjort på ad hoc basis i de seneste år. Specialeworkshop I efterårssemestret (tredje semester på kandidatstudiet) indlægges der et orienteringsmøde om de rent tekniske aspekter af at forberede og skrive speciale, herunder et indlæg om at skrive afhandlingen i samarbejde med en ekstern virksomhed eller organisation. Dette gåhjem-møde er i realiteten en udmøntning af de informationer, som allerede kan findes på Studieinfo på Endvidere indlægges der ca. to måneder før hver specialeregistreringsfrist 5 en specialeworkshop for alle kommende specialestuderende. Workshoppen, der finder sted på»en eftermiddag«(4 x 45 minutter), er en obligatorisk del af timeplanen og skal ses som et supplement til den faglige vejledning, der varetages af de enkelte vejledere. I workshoppen fokuseres der i korte oplæg på metode, planlægning og proces, herunder også læringsstile, med specielt henblik på specialeskrivningsprocessen, hvorefter de studerende skal arbejde aktivt sammen i mindre grupper med bl.a. at diskutere og vurdere hinandens første udkast til problemformulering. I tilknytning hertil er der ressourcer på CampusNet, og de studerende har alle fået dokumentet Få mest muligt ud af din vejledning, der redegør for, hvad de studerende kan forvente af deres vejleder, men i lige så høj grad, hvad ASB og vejlederen forventer, at de studerende selv tager ansvaret for. Dette dokument er blevet til på opfordring af de studerende som har gjort opmærksom på behovet for denne gensidige forventningsafstemning, og det ses af studienævnene som et nyttigt værktøj til at sikre kvaliteten af den vejledning, der bliver stillet til rådighed for de studerende. På trods af disse centrale tiltag dels på ASB som helhed, dels på instituttet, er der ingen tvivl om, at det er altafgørende, hvordan den enkelte vejleder tilrettelægger sin vejledning i samarbejde med de enkelte studerende. Og her er der og skal der være vide rammer. Flere og flere af ISEK s medarbejdere har i en årrække arbejdet med specialekollokvier med stort udbytte for de studerende og uden at det på nogen måde har ført til merarbejde for vejlederne. Ofte tværtimod. Specialekollokvier Specialekollokvier 6 gennemføres typisk med seks til otte studerende, men der kan også være flere eller færre. De gennemføres typisk efter en fast dagsorden: Siden sidst Bordet rundt (alle studerende) Dagens emne (en studerende) Hvad er mit mål til næste gang (alle studerende). Punktet Siden sidst har i første række en social funktion som ikke må undervurderes. Der serveres kaffe og kage som de studerende på skift sørger for, og det er her at der udveksles nyheder Hvem har afleveret eller fået sin karakter? Hvem er blevet gift, har fået barn eller er gået fra kæresten? Og hvem har været til jobsamtale eller er blevet tilbudt et godt job? Mange studerende 23
4 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 føler sig meget alene, mens de skriver speciale, og kollokvierne er derfor et velkomment fagligt og socialt mødested og ofte også et sted hvor studerende aftaler en eller anden form for samarbejde eller faste fælles mødetidspunkter på bibliotekets læsesal, ved specialearbejdspladserne eller i kantinen. Under Bordet rundt fortæller hver enkelt studerende, hvilket mål han/hun satte sig ved sidste kollokvium, og i hvilket omfang dette mål er nået eller eventuelt ikke nået. Tilsvarende fortæller hver enkelt studerende under det sidste punkt, Hvad er mit mål til næste gang, hvad han/hun vil arbejde med i den kommende periode indtil næste kollokvium. Man skal ikke underkende, at de studerende opfatter disse to centrale punkter i kollokviet som en gensidig forpligtelse, og at de synes, det er pinligt, hvis de selv eller en af de andre ikke er kommet videre siden sidst. Kollokvierne er på den måde med til at fastholde de studerende på sporet i processen og bidrager til at sikre, at de også bliver færdige til den fastsatte tid. Dagens emne går på skift mellem de studerende. Den studerende fremlægger ganske kort et fagligt eller teknisk problem, som derefter er genstand for fælles diskussion. Det kan være sammenhængen mellem forskellige teoretiske synsvinkler på et givet delemne: Hvordan hænger de sammen? Hvor meget vil det være hensigtsmæssigt at tage med? Eller hvad kan skæres fra? Eller det kan være et mere teknisk spørgsmål, fx om hvordan den pågældende mest hensigtsmæssigt kan strukturere fremstillingen af sine analyseresultater. Ved enkelte lejligheder kan det være vejlederen, der holder et oplæg. Det gælder typisk ved det første kollokvium for en ny gruppe, hvor hele ideen med kollokviet præsenteres, men ellers er det de studerende, der fører ordet. Det er i det hele taget vejlederens fornemste opgave at sige så lidt som muligt. Den gensidige vejledning, der finder sted blandt de studerende, har vist sig at være meget givende for dem. Specialekollokvier har typisk en meget høj tilstedeværelsesprocent, og de fleste studerende tilkendegiver, at de får meget ud af at komme til dem. Nogle enkelte studerende foretrækker at arbejde alene i så høj grad, at de ikke ønsker at deltage i specialekollokvierne. Og det er helt i orden. Kollokviet er et tilbud, og der er ikke et krav om at de studerende skal deltage. Rent praktisk finder kollokvierne typisk sted en gang om måneden og ca. to timer pr. gang. Vejlederen skal som sådan ikke forberede sig, men blot møde op. Til gengæld sparer han/hun mange individuelle vejledningstimer, idet de studerende får afklaret mange spørgsmål ved deres aktive deltagelse i kollokvierne. De lærer af hinanden og hinandens spørgsmål, og de får derfor også ofte mere ud af et kollokvium, end de ville have fået ud af en enetime med vejlederen. Omvendt har de allerfleste selvfølgelig stadig behov for individuel vejledning (i skriftlig form eller ved et møde), og det får de naturligvis også. Afsluttende bemærkninger I det foregående har jeg beskrevet nogle af de initiativer som vi for nylig har taget på ASB for at forbedre vejledningen både for vejledere og studerende. Der foregår naturligvis langt mere end det, som er dækket af ovenstående, på en institution med over studerende, og med dannelsen af LsLab har vi fået mulighed for at kortlægge disse initiativer, således at vi i fremtiden i højere grad end tidligere kan dele erfaringer og udvikle nye aktiviteter med LsLab som videncenter. Som det fremgår, rodfæster vi med et konstruktivistisk grundsynspunkt vores pædagogisk-didaktiske tiltag i Dunn & Dunns læringsstilskoncept. Vi anvender her den model, som er tilpasset voksne lærende (17+ år), Building Excellence. Men også andre, som ikke nødvendigvis har valgt at basere deres praksis på en eksplicit læringsstilsmodel, vil kunne drage nytte af lignende initiativer vedr. vejledning af de studerende og efteruddannelse af underviserne (vejlederne). Med de skærpede krav fra centralt hold om højere gennemførelsesprocenter og hurtigere gennemførelsestider, er alle højere uddannelsesinstitutioner under pres for at skærpe effektiviteten, og det gælder derfor om at tænde den ild, som allerede Plutarch talte om. Omvendt mener vi på ASB, at vi med de tiltag, som jeg her har beskrevet, måske har fundet de vises sten. Vi forventer på en og samme gang at kunne bidrage til at opfylde de politiske mål om højere effektivitet og at kunne tilbyde de studerende og deres vejledere nogle værktøjer som rækker ud over dette. En øget bevidsthed om egen og andres læringsstilsprofil klæder både studerende og undervisere på til at opnå et bedre læringsudbytte, end det ellers ville have været tilfældet. De studerende får allerede på et tidligt tidspunkt i deres professionelle liv et»sprog«, ved hjælp af hvilket de kan definere deres egne læringsstilspræferencer. Og det er ikke kun betydningsfuldt i deres studietid, men også i deres arbejdsliv og i deres fritid. Vi lærer jo i den forstand alle sammen døgnet rundt, ikke blot når vi sætter os ind i nyt stof, men i høj grad også når vi løser problemer, tager beslutninger, osv. Endelig er der ingen tvivl om, at en tydelig synliggørelse af de pågældende aktiviteter over for både studerende og vejledere og en lige så eksplicit tydeliggørelse af ledelsens opbakning til samme er en meget væsentlig faktor. Idealisme er godt, men det skader ikke at ledelsen sætter både handling og ressourcer bag sine ord. Ingen, der kender universitetsinstitutter indefra, vil have vanskeligt ved at forestille sig, hvor forskelligartet vejledning stadig er på trods af de ovenfor beskrevne fælles tiltag. Aktiviteter for både vejledere og studerende er grundlæggende et tilbud, som den enkelte kan vælge at tage imod eller lade ligge. De fleste studerende vælger dog at tage imod de tilbud, der gives, og de er i de allerfleste tilfælde glade for det. Mange undervisere og vejledere er lige så lydhøre over for 24
5 initiativerne, mens andre vælger dem fra. Og så længe man som vejleder har tilfredse studerende der består deres forskellige eksamener, er det også helt i orden. Vi, der arbejder med universitetspædagogik, ved jo også, at man som oftest kommer længst ad frivillighedens vej. Studerende eller vejledere der tvinges ind i et forløb som de ikke kan se meningen med, og som de ikke selv har valgt, får ikke nær så meget ud af det som dem, der selv har ønsket og valgt at deltage. Og sådan må det være, men erfaringen har allerede nu vist, at der er så gode resultater med disse tiltag, at begejstringen nok skal brede sig ganske hurtigt både blandt undervisere og studerende. Andres forskning flere steder i verden har vist at det virker, og vi forventer at vi med et større projekt som sættes i gang i efteråret 2008 også selv kan dokumentere, at det virker hos os, og forhåbentlig også give de første indikationer på, hvorfor det virker. Referencer Kastberg, P. & Nielsen, M. (2003). Specialekollokvium erfaringer fra et læringsrum. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 27, Lauridsen, O. (2006). Læringsstile og Personligt Knowledge Management. I: P. Andersen (red.), Læringens og tænkningens stil. En antologi om stilteorier. Værløse: Billesø & Baltzer. Lauridsen, O. (2007). Fokus på Læring om læringsstile i dagligdagen professionelt og privat. København: Akademisk Forlag. Rienecker, L., Harboe, T. & Stray Jørgensen, P. (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Noter 1 Generation Y er karakteriseret ved at 97 % ejer en computer; 76 % bruger chat; 15 % af chatterne er logget på døgnet rundt; 34 % får deres daglige nyheder gennem Internettet; 28 % har en blog; og 44 % læser blogs (Amerikansk undersøgelse refereret i BørsensNyhedsmagasin, nr. 39, ) LsLab dækker i dag hele ASB, og LsLabs leder, lektor Ole Lauridsen, refererer direkte til ASB s prodekan for uddannelse. LsLab er imidlertid etableret på baggrund af aktiviteter der gennem de seneste år først og fremmest er udviklet på ISEK. 4 Building Excellence finder man under Assessments på International Learning Styles Networks hjemmeside 5 De studerende kan lade sig registrere som specialestuderende pr. 1.1., 1.4. eller 1.8. Ca. to måneder før, dvs. i begyndelsen af november, februar og juni, gennemføres en specialeworkshop for alle instituttets kommende specialestuderende. 6 Jeg er taknemmelig for det input vedr. specialekollokvier, som jeg har fået fra mine kolleger på ISEK, især Martin Nielsen og Peter Kastberg. 25
Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og
Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereKære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereSpecialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk
Specialeworkshop 2/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereForslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale
Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav
Læs mereueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne
eval asb ueri ng Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne en er et vigtigt redskab i udviklingen af undervisningen i de enkelte fag, uddannelserne, studiemiljøet, medarbejderudvikling osv. en foregår
Læs mereSpecialeworkshop 2/3
Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.
SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereNLP PRACTITIONER COACH
NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING
29. November 2016 - Lektor PhD Patrick Leroyer BSS BCOM FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING CENTER FOR UNDVERVISNING OG LÆRING INSPIRATIONSDAG OM SPECIALEVEJLEDNING OG
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereEvaluering af 9. semester samfundsfag efteråret 2014
Evaluering af 9. semester samfundsfag efteråret 2014 Status NB! Spørgeskemaet er sendt til seks studerende og heraf har 2 studerende besvaret hele skemaet, hvilket giver en svarprocent på 33. Modul 8:
Læs mereFRA STUDIE TIL DRØMMEJOB
FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB Fra studie til drømmejob er et gratis undervisningsforløb målrettet studerende på videregående uddannelser. Forløbet består af workshops, som hver især er tilpasset den studerendes
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereUddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik
Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereKøreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)
Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mereSAND BOX stecherinsti.com/sand-box
SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers
Læs mereINDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL
LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereElevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP
SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereTEORI OG METODE. Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. AARHUS EFTERÅR 2012 UNI VERSITET
TEORI OG METODE Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. UNI VERSITET OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder kurser og workshops i
Læs mereSANDBOX
SANDBOX 01.10.2018 09.12.2018 3 SANDBOX stecherinsti.com/sandbox Vil du gerne omsætte viden til værdi - og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereEvalueringsrapport MLP 1. semester
Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereResultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007
Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs merePersonlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb
Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereSANDBOX
04.03.2019-12.05.2019 3 Vil du gerne omsætte viden til værdi - og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, der giver mening for dig, så deltag i mit 10 ugers e-kursus Sandbox.
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.
UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereCEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.
Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereSemester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt
Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester
Læs mereVirksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation
Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk
Læs mereDenne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende
Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, København Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereVejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mere-i det som du brænder for
i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser
Læs mereINSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT
Møde den: 21. januar 2011 D 120 Studienævnsmøde Institut for Læring REFERAT Til stede: Charlotte Ringsmose, Eva Viala, Anne Morin, Malou Juelskjær, Kirstine Louise Mei Petersen, Bue Bohr, Lise Lefevre
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mere1 af 5. Modulansvarlige Nina Tange, Ib Ravn, Undervisere Lektor Ib Ravn, Specialkonsulent Nina Tange,
Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange, nta@dpu.dk,
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereUndervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Fordeling af evalueringsresultater
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK
Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereArtikelsamling om læringsstile
Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereTeori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011
APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2010
Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereVirksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Læs mere