NATURKLAGENÆVNET. 13. marts 2008 J.nr.: NKN mgi. Afgørelse i sagen om et sommerhus opført i en klitmose ved Høve Strand, Odsherred Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 13. marts 2008 J.nr.: NKN mgi Afgørelse i sagen om et sommerhus opført i en klitmose ved Høve Strand, Odsherred Kommune. Vestsjællands Amt har den 13. december 2006 meddelt lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (biotopbeskyttelse) til bibeholdelse af et opført sommerhus på 160 m 2 samt garage på 15 m 2 i en klitmose på ejendommen matr. nr. 7-bu, Høve By, Asnæs, beliggende Johan Steins Vej 7, 4550 Asnæs, Odsherred Kommune (tidligere Dragsholm Kommune). Danmarks Naturfredningsforening har påklaget dispensationen til Naturklagenævnet. Ejendommen, der har et grundareal på 2821 m 2, er beliggende inden for kystnærhedszone ca. 200 m sydvest for Høve Strand. Den del af ejendommen, hvorpå huset er opført, er beliggende inden for sommerhusområde og er udpeget som mose beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, mens størsteparten af den resterende matrikel er udpeget som 3-strandeng. En del af ejendommen er tillige beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, dog ikke det område, hvorpå huset er opført. Hele ejendommen matr. nr. 7-bu er endvidere beliggende inden for Natura 2000-område, Habitatområde nr. 135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig), der også er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 (Sejerø Bugt og Nekselø) og Ramsarområde nr. 18 (Sejerøbugten). Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at registreringen af mosen blev indskrevet i amtets vejledende 3- registrering i juli 2003, efter at mosen var blevet besigtiget i forbindelse med en forespørgsel om, hvorvidt arealet var beskyttet. Bedømmelsen af, at området er mose, blev foretaget ud fra studier af luftfotografier fra 1993, 1995, 1999 og 2002 og en besigtigelse foretaget den 7. juli På besig-

2 2 tigelsen blev det konstateret, at området var vådt, stedvist med frit sjapvand og med vegetation, der var domineret af Tagrør, Birk og Pil. Endvidere voksede der i området moseplanter som f.eks. Top-Star, Toradet Star, Bittersød Natskygge, Sværtevæld og Kær-Snerre. Moseområdet havde en udstrækning på ca m². Afgrænsningen blev foretaget under besigtigelsen ved hjælp af et luftfotografi, hvor afgrænsningen blev indtegnet på stedet uafhængigt af matrikelskel. Afgrænsningen er siden hen overført til amtets GIS-system. Forespørgslen om hvorvidt mosen var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 blev rettet til amtet af ejeren af nabomatriklen (matr. nr. 5br) til det nu opførte sommerhus. Ejeren af matr. 5 br påklagede amtets meddelelse om, at arealet var 3-beskyttet, til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet stadfæstede den 25. maj 2004 amtets vurdering af mosens 3-beskyttelse. Det fremgår ikke af sagens akter, at ejeren af matr. nr. 7-bu i 2003 blev orienteret om, at mosen var 3-beskyttet. Dragsholm Kommune meddelte den 19. oktober 2004 ejeren af matr. nr. 7-bu byggetilladelse til at opføre et sommerhus samt garage/udhus på ejendommen Johan Steins Vej 7. Det fremgår af byggetilladelsen, at kommunen på grundlag af ansøgerens oplysninger havde konstateret, at det ansøgte ikke var i strid med anden lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, jf. den vejledning, der var vedlagt byggetilladelsen. Der foreligger endvidere en skrivelse dateret 4. november 2004 fra ansøgerens landinspektør, hvor pågældende attesterer, at den på ejendommen foretagne bygningsafsætning ikke er i strid med de i byggeloven og naturbeskyttelsesloven anførte byggelinier. Sommerhuset på matr. nr. 7-bu blev opført i perioden oktober 2004 til oktober Vestsjællands Amt konstaterede ved en besigtigelse den 30. maj 2006 i forbindelse med et anmeldt forhold efter strandbeskyttelseslinjen, at der var opført et sommerhus i den beskyttede mose på matr. nr. 7 bu, Høve By, Asnæs. Det anmeldte forhold efter strandbeskyttelseslinjen knyttede sig til byggeriet af sommerhuset. Ved brev af 22. juni 2006 anmodede amtet tidligere Dragsholm Kommune om at fremkomme med en redegørelse for byggesagen på matriklen, herunder, om ejeren var blevet gjort bekendt med, at en del af matriklen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved skrivelse af 27. juli 2006 oplyste kommunen til amtet, at kommunen den 19. oktober 2004 havde meddelt to byggetilladelser til matr. nr. 7 bu og 7 bq til opførelse af sommerhus på grundene, idet kommunen ikke havde været klar over, at ejendommene er beliggende inden for habitatområde og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Inden der blev meddelt byggetilladelse til begge ejendomme blev der meddelt tilladelse til udstykning og sammenmatrikulering af forskellige ejendomme på Johan Steins Vej, bl.a. for, at byggefeltet på matr. nr. 7 bu kunne blive lidt større på

3 3 grund af strandbeskyttelseslinien. Det opførte hus på Johan Steins Vej 7 fylder hele det byggefelt, der er tilgængelig på grunden. Det anførtes endvidere, at eftersom kommunen ikke havde været opmærksom på de af amtet nævnte problemstillinger vedr. 3-beskyttelsen m.v., havde kommunen ikke været i stand til at oplyse ejerne om forholdene. Ved skrivelser af 27. september og 16. oktober 2006 til amtet gjorde Advokatfirmaet Plesner Svane Grøndborg på vegne af ejerne af Johan Steins Vej 7 herefter gældende, at 3-registreringen var fejlagtig, idet området efter ejernes opfattelse ikke kunne karakteriseres som mose i naturbeskyttelseslovens forstand, bl.a. fordi der går stier og veje hen over området. Ejerne mente derfor ikke, at der var tale om et sammenhængende naturområde på mere end 2500 m 2. Der henvises i den forbindelse til et luftfoto fra 1997, som ifølge ejerne viser, at området ikke var en del af et sammenhængende moseområde. Ejerne fremhævede endvidere over for amtet, at pågældende havde været i god tro om projektets lovlighed, da disse havde fået meddelt en byggetilladelse fra kommunen. Ejeren mente endvidere, at en faktisk lovliggørelse ville være spild af værdier og unødigt tyngende ejendommens begrænsede rekreative værdi for almenheden taget i betragtning. Det er hertil gjort gældende, at der har været afholdt omkostninger på omkring 4,5 millioner kr. i forbindelse med opførelsen af sommerhuset, og at husets anslåede markedsværdi er på 6-7 millioner kr. I forbindelse med et møde afholdt på grunden i oktober 2006 redegjorde ejerne desuden for, at den nordvestlige grænse af mosen efter ejerens opfattelse var sat for langt mod nordvest i et område, hvor der altid har været tørt. Vestsjællands Amt meddelte ved afgørelse af 13. december 2006 en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af sommerhuset. Af amtets afgørelse fremgår bl.a.: Mosen har været beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, da sommerhuset blev opført. At der har været en sti gennem området, har ikke betydning for, om området i naturbeskyttelseslovens forstand kan kaldes sammenhængende. Dette fremgår af vejledningen til naturbeskyttelsesloven samt Naturklagenævnets afgørelse. På billedet fra 1997, der er vedlagt ejerens høringssvar, ses det tydeligt, at bevoksningen indenfor moseafgrænsningen er præget af lavere træer, typisk Pil og Birk, hvilket stemmer overens med amtets beskrivelse af området fra Der er ikke foretaget en fuldstændig botanisk undersøgelse af mosen. Men på baggrund af besigtigelsen er der konstateret, at området rummer karakteristiske plantearter for naturtypen mose. Dog er der ikke fundet sjældne arter. Iflg. vejledningen til naturbeskyttelsesloven er det vigtigt, at de små naturlokaliteter ikke ses isoleret fra omgivelserne, men at deres værdi for dyr og planters spredningsmuligheder også medtænkes. Sommerhuset er beliggende indenfor EF-habitatområde nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Fuglebeskyttelsesområde nr. 94: Sejerø Bugt og Nekselø samt Ramsarområde nr. 18: Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig. Samlet benævnes disse arealer Natura 2000-område. Dette betyder, at der ikke må meddeles dispensation til noget der kan forringe eller medføre forstyrrelser for de naturtyper og arter, området er udpeget for at beskytte. Der er dog ikke registreret nogen af disse naturtyper eller arter i mosen. Amtet har på nuværende tidspunkt kun dette grundlag for at foretage en evt. konsekvensvurdering i medfør af EF-habitatdirektivet. Kommunen har ikke været op-

4 4 mærksom på beskyttelsesstatus, og har derfor heller ikke taget stilling i forhold til EF-habitatdirektivet, da den gav byggetilladelsen. Det er vanskeligt at se en mulighed for at etablere en erstatningsbiotop. Et forsøg på at erstatte den opfyldte mose i sydøstlig retning vil være den mest naturlige løsning. Her ligger dog andre sommerhusgrunde, der så vil blive berørt. En erstatning mod nordvest vil være i strid med naturbeskyttelseslovens 15 (strandbeskyttelseslinjen). Hele området ligger inden for EF-habitatområde og har desuden på det pågældende sted nordvest for mosen karakter af EFhabitattyperne Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (habitattype nr. 2130) eller/og Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) (habitattype nr. 2140). Naturtyperne er udpegningsgrundlag for det internationale naturbeskyttelsesområde. Det vil blive Odsherred Kommune, som efter strukturreformen skal håndhæve sagens afgørelse. Amtsrådet har valgt at meddele en lovliggørende dispensation, idet der er lagt vægt på: - At en fysisk lovliggørelse vil stride mod proportionalitetsprincippet - idet det vil være forbundet med store økonomiske omkostninger at nedrive sommerhuset og retablere mosen. - At sommerhusejeren har været i god tro, da sommerhuset blev opført, fordi der forelå en byggetilladelse fra kommunen. Klagen Danmarks Naturfredningsforening har gjort gældende, at kommunen i den konkrete sag har meddelt en byggetilladelse uden at være opmærksom på, at arealet både er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, hvilket er en usædvanlig og alvorlig fejl fra kommunens side. Det anføres, at Vestsjællands Amt aldrig ville have meddelt en dispensation til opførelse af byggeriet i mosen og Natura 2000-området, såfremt der var blevet ansøgt herom før sommerhuset blev opført på matriklen. Klageren har desuden anført, at økonomiske hensyn ikke kan berettige en retlig lovliggørelse af sommerhuset, idet en sådan dispensation uomtvisteligt vil skabe præcedens i andre sager og dermed føre til et misbrug af proportionalitetsprincippet, der vil medføre en alvorlig svækkelse af formålet med naturbeskyttelseslovens 3. Odsherred Kommunes udtalelse til Naturklagenævnet Kommunen har i skrivelse af 30. oktober 2007 redegjort for, at Vestsjællands Amts registrering i 2003 blev baseret på en gennemgang af luftfotos samt en enkelt besigtigelse. Til grund for registreringen blev der lagt vægt på områdets fugtighed samt forekomst af typiske moseplanter, idet følgende arter er nævnt i amtets afgørelse af 13. december 2006: Tagrør, Birk, Pil, Top-star, Toradet Star, Bittersød Natskygge, Sværtevæld samt Kær-snerre. Der blev dog ikke, som grundlag for registreringen, foretaget egentlige botaniske undersøgelser, ligesom Naturklagenævnet ved afgørelse af 25. maj 2004 stadfæstede registreringen for en af nabomatriklerne, uden at nævnet selv besigtigede området, idet Naturklagenævnet alene baserede sin prøvelse på oplysningerne fra amtets biolog.

5 5 Odsherred Kommune har den 6. september 2007 foretaget en tilbundsgående vurdering af områdets tilstand. Kommunen har ved besigtigelsen konstateret, at der i forbindelse med etableringen af husets fundament er foretaget terrænændringer, men da det registrerede areal også omfatter områder på flere af nabomatriklerne, som fortsat henligger uberørte, lægges tilstanden på de nærmeste af disse nabomatrikler til grund for 3-vurderingen. Følgende matrikler er besigtiget den 6. september 2007: Matr. nr. 5-bo, 5-br, 7-cq, 7-bv, 7-bp og 7-bu. Der er tale om arealer, som dele af året er meget fugtige. Besigtigelsen fandt sted efter en periode med megen nedbør, og området var derfor meget fugtigt. Kommunens botaniske undersøgelse viser forekomster af typiske moseplanter, jf. kommunens besigtigelsesnotat, feltskemaer samt fotodokumentation. I Odsherred Kommunes vurdering er endvidere indgået et luftfoto fra I henhold til besigtigelsesnotatet kommer kommunen frem til følgende konklusion: På baggrund af vegetationsanalysen betragtes den tidligere mose som stærkt menneskepåvirket. Den tætte pilemose på matr. nr. 5-bo, de levende hegn med pil og birk imellem matriklerne, den karakteristiske mosevegetation på matr. 5-br, pile/birkesumpen på matr. nr. 7-cq og det lille levn af krat på matr. nr. 7-bp indikerer entydigt, at vegetationen har været sammenhængende og præget af fugtigbundsplanter med pil og birk som de dominerende træer og buske. Da der findes høje pilebuske og høje birketræer på alle matriklerne er det påfaldende, at de er fraværende på de grunde 5-br og 7-cq, hvor der i forhold til flyfoto fra 2004 er sket en rydning. Desuden er det et meget unaturligt terrænspring og deraf følgende vegetationsforskel, der findes mellem pile/birkesumpen og den lave tætte vegetation af alm. kællingetand på matr. nr. 7-cq. Normalt sker overgangen mellem vegetationstyperne gradvis og arter fra begge vegetationstyper vil være at finde i en overgangs-zone. En sådan zone er fraværende på matr. nr. 7-cq. Det er således ikke sandsynligt, at der ikke har været fugtig bund med mosevegetation på 7-bu, 7-cq og 7-bv. Ligeledes er det tydeligt på baggrund af vegetationen, de landskabsmæssige karakterer og flyfotos, at der er blevet lagt sand/grus på matr. nr. 5-br og jord på matr. nr. 7-cq. Det skal hermed understreges, at den hidtidige moseafgrænsning er fundet retvisende, men at afgrænsningen for den aktuelle 3-registrering har ændret sig i henhold til de tiltag, der er sket på sommerhusgrundene. Den aktuelle afgrænsning af 3-mosen er indtegnet på planche 2. Det skal bemærkes, at hvis mosens aktuelle afgrænsning skulle registreres i dag, ville mosen, til trods for dens betydelige indskrænkelse i dens tidligere udbredelse, stadig være beskyttet pga. naturbeskyttelseslovens mosaikregel, idet mosen grænser op til beskyttet strandeng jf. naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2. På baggrund af materialet er det Odsherred Kommunes opfattelse, at det omhandlede areal udgjorde en del af et moseområde i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2 s forstand, som enkeltvis eller på grund af sammenhæng med andre 3-arealer var større end m 2. Kommunen har på baggrund af besigtigelsen vurderet, at ingen af de dyre- og plantearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, har vokset eller levet på det omhandlede areal på matr. nr. 7-bu. Ligeledes har kommunen oplyst, at der ikke i området er konstateret forekomst af dyre- og plantearter, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets art. 12 og 13. Kommunen har endvidere i den forbindelse bemærket, at der ikke er fundet sjældne eller udrydningstruede dyre- og planterater i området. Det er således kommunens vurdering, at der sammen-

6 6 fattende er ikke sket forringelser eller forstyrrelser af de naturtyper og arter, som Natura området er udpeget for at beskytte. Kommunen har endvidere oplyst, at da sommerhuset blev opført på parcellen, var denne en af de sidste ubebyggede parceller i et område med sommerhuse. Sommerhuset ligger ikke nærmere stranden end flere andre sommerhuse på omkringliggende veje i samme område, herunder Hesseløvej, Tunøvej, m.fl. I mange andre områder ville beliggenheden af et sommerhus med den ansøgte placering have haft væsentlig betydning for kystområdet. I det konkrete tilfælde, hvor kystområdet i forvejen er tæt bebygget med sommerhuse, og hvor placeringen af den omhandlede ejendom nærmest har haft karakter af huludfyldning, har påvirkningen af kystområdet kun været ubetydelig. Ved udstedelse af byggetilladelser i strid med naturbeskyttelsesloven er der eksempler i retspraksis på, at ansøgeren kan få sit tab i forbindelse med en fysisk lovliggørelse dækket hos kommunen. Denne sag adskiller sig imidlertid fra disse derved, at ansøgerens landinspektør havde afgivet en erklæring i sagen om, at det ansøgte ikke var i strid med naturbeskyttelsesloven. På daværende tidspunkt henhørte administrationen af naturbeskyttelseslovens 3 under amterne. I byggetilladelsen tog kommunen udtrykkeligt forbehold for, at den konstaterede overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven beroede på ansøgerens egne oplysninger. Ansøgerne kan derfor efter Odsherred Kommunes opfattelse ikke få et eventuelt tab i denne sag dækket hos kommunen. Odsherred Kommune er ikke bekendt med, at ansøgerne skulle kunne få deres tab dækket hos landinspektøren. Ansøgerens advokat har derimod oplyst, at ansøgernes tab ved et krav om fysisk lovliggørelse vil ligge på mellem 6-7 mio. kr. Kommunen har derfor anmodet Naturklagenavnet om at inddrage hensynet til at beskytte ansøgerne mod at lide et økonomisk tab af den nævnte størrelse. Efter kommunens vurdering vil en lovliggørende dispensation i denne sag ikke få vidtrækkende betydning for behandlingen af andre sager, når den begrundes med ovennævnte helt særlige forhold, og når der som nævnt er tale om huludfyldning i et allerede udbygget sommerhusområde. Odsherred Kommune har på den baggrund anmodet Naturklagenævnet om at stadfæste den meddelte dispensation til bibeholdelse af sommerhuset på matr. nr. 7-bu. Ejerens udtalelse til Naturklagenævnet Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg har på vegne af ejeren af ejendommen anmodet Naturklagenævnet om at stadfæste amtets lovliggørende dispensation til bibeholdelse af det opførte sommerhus. Af advokatfirmaets skrivelse af 27. september 2006 til det tidligere Vestsjællands Amt fremgår, at ejerens familie er kommet til området gennem 4 årtier, og har derfor haft et indgående kendskab til de fysiske/faktiske forhold i området og på ejendommen. Umiddelbart efter erhvervel-

7 7 sen af ejendommen antog ejeren professionel bistand med henblik på at realisere planerne om at opføre et sommerhus på ejendommen. Man var på dette tidspunkt opmærksom på, at der enkelte steder på ejendommen var tale om bløde/våde jordbundsforhold, hvorfor der i byggeprojektet skulle tages højde herfor. Ejeren blev dog først opmærksom på 3-registreringen ved amtets henvendelse i juni Det anføres i den forbindelse, at oplysninger om eksistensen af det omhandlede 3-område aldrig er blevet videreformidlet til hverken den nuværende ejer af grunden, der erhvervede ejendommen i september 2004, eller til ejerens moder, som gennem mange år har ejet en række grunde i området. Sommerhuset, der er opført i perioden 1. oktober 2004 til 1. oktober 2005, er derfor opført i god tro i overensstemmelse med den af tidligere Dragsholm Kommunes meddelte byggetilladelse. Ejeren har tillige gjort gældende, at det omhandlede 3-område, således som det blev registreret i 2003, under alle omstændigheder havde forandret sig, hvorfor den bebyggede del af ejendommen ikke på tidspunktet for byggeriets gennemførelse kunne karakteriseres som mose i naturbeskyttelseslovens 3 s forstand. Det var således kun den bagerste del af byggefeltet for sommerhuset, der dengang var fugtig og krævede dræning. Ejeren mener endvidere, at Naturklagenævnet bør lægge afgørende vægt på de oplysninger, der fremgår af Odsherreds Kommunes besigtigelse af september 2007, hvoraf det fremgår, at der på ejendommen ikke er fundet sjældne eller udrydningstruede dyre- eller plantearter, ligesom ingen af de tilstedeværende dyre- eller planteater er blevet påvirket af byggeriet. Besigtigelse Naturklagenævnets sekretariat har ved formanden den 25. februar 2007 besigtiget området og afholdt møde med sagens parter. Parterne fastholdt i det væsentlige det tidligere fremførte, der fremgår af sagsfremstillingen. Danmarks Naturfredningsforening bemærkede bl.a., at den i sagen omhandlede mose er en vigtig del af et større sammenhængende naturområde, som både er udpeget som 3-område og som Natura 2000-område. Mosen har betydning for dyrelivet i området, og bebyggelsen på ejendommen Johan Steinsvej 7 har medført, at naturområdet er blevet fragmenteret. Foreningen har endvidere understreget, at en lovliggørende dispensation vil skabe uønsket præcedens i fremtidige sager. Såfremt bebyggelsen og opfyldningen fjernes, vil mosen kunne retablere sig selv i løbet af et par år. Kommunen lagde vægt på, at huset holder sig bag strandbeskyttelseslinjen, og at der i øvrigt investeres betydelige midler i genetablering af vådområder i kommunen. Kommunen henviste videre

8 8 til, at ejeren af ejendommen efter kommunens opfattelse ikke vil kunne få et eventuelt økonomisk tab dækket hos kommunen i forbindelse med en fysisk lovliggørelse, idet kommunen ikke mener at have handlet ansvarspådragende ved udstedelsen af byggetilladelsen. Ejeren af ejendommen fastholdt, at sommerhuset er opført i tillid til Dragsholm Kommunes byggetilladelse uden viden om, at arealet var mose og at dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 var påkrævet. Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, John Harpøth, Mogens Mikkelsen, Inger Støjberg, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2500 m 2 i sammenhængende areal. Afgørende for, om et område er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, er i første omgang, om arealet er omfattet af amtets registrering. Det bemærkes dog, at registreringen ikke er bindende for lodsejeren, men har alene oplysende karakter. Efter Miljøministeriets cirkulære af 13. juli 1993 om registrering af beskyttede naturtyper blev det pålagt amterne at foretage en førstegangsregistrering af de naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I henhold til bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper, 8, stk. 1, gav amtet efter anmodning fra bl.a. berørte ejere oplysning om, hvorvidt et bestemt areal er omfattet af beskyttelsesordningen. Det påhvilede således ikke amtet en pligt til af egen drift at oplyse den pågældende lodsejer om, at et areal på ejendommen var registreret som beskyttet naturtype. I de tilfælde, hvor amtet (efter 1. januar 2007 kommunen) efterfølgende træffer konkret afgørelse om, at et område er omfattet af beskyttelsen, er der tale om en afgørelse, som er retlig bindende for den pågældende grundejer, og som træder i stedet for den registrering. Alle eksisterende moseområder over 2500 m 2 er således omfattet af 3-beskyttelsen, uanset om lodsejeren er informeret herom gennem amtets vejledende 3-registreringer, og uanset hvor længe

9 9 mosen faktisk har eksisteret som sådan. Det afgørende er, om arealet har karakter af mose, på det tidspunkt, hvor et indgreb finder sted. Det fremgår af sagen, at mosen blev indskrevet i amtets vejledende 3-registrering i juli Vurderingen blev foretaget på baggrund af en besigtigelse samt ud fra studier af luftfotografier fra 1993, 1995, 1999 og På besigtigelsen blev det konstateret, at området var vådt, stedvist med frit sjapvand og vegetationen var domineret af Tagrør, Birk og Pil. Endvidere voksede der i området moseplanter som f.eks. Top-Star, Toradet Star, Bittersød Natskygge, Sværtevæld og Kær- Snerre. Moseområdet havde en udstrækning på ca m². Ejeren af matr. nr. 7-bu har den 13. december 2006 modtaget afgørelse om, at mosen på ejendommen er beskyttet i henhold til 3. Odsherred Kommune har som 3-myndighed i september 2007 foretaget en tilbundsgående vurdering af områdets tilstand, der bekræfter, at Vestsjællands Amts hidtidige moseafgrænsning er retvisende. Kommunen har oplyst, at hvis mosens aktuelle afgrænsning skulle registreres i dag uden at omfatte arealet, der er bebygget, ville mosen stadig være beskyttet pga. naturbeskyttelseslovens mosaikregel, idet mosen grænser op til en beskyttet strandeng. Naturklagenævnet lægger herefter til grund, at arealet, hvorpå sommerhuset og garagen er opført, havde karakter af mose i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, da bebyggelsen blev opført i perioden oktober 2004 til oktober I henhold til naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der alene meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis særlige forhold taler herfor. Det følger af lovens bemærkninger, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. Forbudet mod tilstandsændringer er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. En almindelig økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller være tale om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Naturklagenævnets praksis er i overensstemmelse hermed restriktiv.

10 10 Idet ejendommen ligger i et Natura 2000-område, skal der efter 7, stk. 1, jf. 8, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, før der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Odsherred Kommune har vurderet, at byggeriet ikke har medført forringelser eller forstyrrelser af de naturtyper og -arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Naturklagenævnet skal udtale: Opførelse af sommerhuset og garagen i mosen er en ændring af områdets tilstand, der er i strid med forbudet i naturbeskyttelseslovens 3. Det påhviler kommunen efter byggelovgivningen at påse, at der ikke meddeles byggetilladelse i strid med bl.a. naturbeskyttelseslovens 3. Dragsholm Kommunes byggetilladelse er meddelt uden at der foreligger den nødvendige dispensation fra 3, og byggetilladelsen er således i strid med naturbeskyttelsesloven. Bibeholdelse af det opførte byggeri kræver derfor en (lovliggørende) dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 3. Spørgsmålet, om dispensation til et allerede gennemført byggeri bør meddeles, skal som udgangspunkt behandles, som om byggeriet ikke havde fundet sted. Den mose, hvorpå byggeriet er opført, er en del af et større 3-beskyttet område, som tillige er udpeget som Natura 2000-område. Mosen er menneskepåvirket, men har stadig karakter af klitmose med forekomster af typiske moseplanter. Klitmosen indgår i det tilgrænsende naturområde, der strækker sig ind i strandbeskyttelseszonen, som også er udpeget som Natura 2000-område. Naturklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at byggeriet ikke er i strid med habitatbekendtgørelsen. Det må dog lægges til grund, at mosen har en vis betydning for plante- og dyrelivet i området. Den omstændighed, at kommunen ikke har fundet sjældne eller udrydningstruede arter på ejendommen ændrer ikke herved, og kan heller ikke i sig selv medføre, at mosen tillægges lav naturmæssig værdi. Det må desuden lægges til grund, at mosen vil kunne retableres ved at nedrive sommerhuset og fjerne den opfyldning, der er sket i forbindelse med byggeriet, og at der som oplyst af amtet næppe foreligger mulighed for at etablere en erstatningsbiotop i området. Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder på denne baggrund ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde meddelelse af en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af byggeriet i mosen. Det forhold, at ejeren har været i god tro ved opførelse af byggeriet, og at en fy-

11 11 sisk lovliggørelse vil medføre et tab som følge af nedrivning af byggeriet og retablering af mosen, kan efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at spørgsmålet om kommunen (evt. andre) i denne sag har pådraget sig et erstatningsansvar, og om ejeren af ejendommen i givet fald vil kunne få dækket sine udgifter i forbindelse med retableringen, henhører under domstolene. Flertallet stemmer på den baggrund for at ændre Vestsjællands Amts dispensation til et afslag. Mindretallet (Inger Støjberg, Anders Stenild og Jens Vibjerg) finder af de af amtet anførte grunde, herunder hensynet til ejerens gode tro, at der undtagelsesvist bør meddeles dispensation og stemmer derfor for at stadfæste amtets afgørelse. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Vestsjællands Amts dispensation af 13. december 2006 til bibeholdelse af byggeriet på ejendommen Johan Steins Vej 7 i Odsherred Kommune ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Maddalena Voss Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.

12 12