TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI I LEJRE KOMMUNE

Transkript

1 TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder i ungeindsatsen i kommunen. På baggrund af ungeanalysen har Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre i februar 2014 afviklet en ungekonference med deltagelse af centrale aktører i ungeindsatsen, herunder bl.a. LBR, Kommunalbestyrelse, Fagcentre i Lejre Kommune, Skoler og skolebestyrelser, produktionsskoler, Ungeforum, Styregruppe for ungeforum, Virksomheder, UU og Jobcenter Lejre. Resultatet af ungekonference var udarbejdelse af et opsamlingspapir, på baggrund af følgende tre strategispor: 1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige 2. Klargøring af unge til uddannelse. 3. Fastholdelse af unge i uddannelse. Med afsæt i ungeanalysen fra september 2013 og ind-put fra aktørerne, der deltog i ungekonferencen i februar 2014 har lejre kommunes udvalg for Børn & Unge samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked besluttet, at der skal udarbejdes en tværpolitisk ungestrategi i Lejre Kommune. 1. Hvad vil vi med en tværpolitisk ungestrategi i Lejre Kommune? I Lejre Kommunes ungestrategi er fokus at skabe en god platform for de unge og understøtte at de unge bliver i stand til at forsørge sig selv. For at sikre dette skal vi i gennem uddannelse, uddannelses med beskæftigelsesperspektiv og forebyggelse styrke de unges kompetencer og udviklingspotentialer. Vi skal skabe de bedste rammer for at de unge får et godt ungdomsliv og dermed et godt afsæt til voksenlivet. De unge skal understøttes i at blive aktive medborgere, der tager ansvar for eget liv og bidrager til fællesskabet. Det handler i stor grad om uddannelse og et aktivt fritidsliv, men også om hvordan vi sikrer at unge får et godt afsæt for ungdomslivet. Ungestrategien skal bidrage til at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i samarbejde med alle aktører i Lejre Kommune, der har med unge at gøre. En stærk ungeindsats kræver en god dialog mellem professionelle aktører/fagcentre, unge, erhvervslivet og aktive i kultur og fritidslivet. Ungestrategien i Lejre Kommune omhandler alle unge fra 15 til 30 år. 1

2 Uddannelsesperspektivet står centralt i strategien og understøtter regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er derfor særlig fokus på de årige, som skal understøttes i at komme i gang med en uddannelse efter afsluttet grundskoleuddannelse, og som kræver særlig fokus ved overgangen til det 18 år. Men der er også i strategien fokus på gruppen af unge mellem 25 og 30 år. Ungestrategien og indsatsen fokuserer derfor på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket ungeindsats vil motivere og hjælpe unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og vil bidrage til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Med ungestrategien i Lejre kommune er der også et ønske om at skabe fælles fundament i arbejdet med børn og unge i Lejre kommune. Der er derfor også stor fokus på det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af en helhedsorienteret, koordineret indsats. Et centralt sigte med strategier er derfor at bidrage til udviklingen af den helhedsorienterede ungeindsats, hvor alle relevante parter inddrages og samarbejder, både internt og på tværs af de centre, hvor de unge er, men også med inddragelse af erhvervslivet og vores virksomheder. 2. Rammer og udfordringer for ungeindsatsen i Lejre Kommune Vi ved allerede meget om ungegruppen i Lejre Kommune. Analysen fra september 2013 har bibragt os nyttig og også ny viden. Hertil komme at ungekonferencen i februar 2014 med bidrag fra de deltagende aktører har kvalificeret vores viden yderligere. På baggrund af ovennævnte kan der tegnes følgende rammer og udfordringer for en ungestrategi i Lejre Kommune: Heterogen ungegruppe: De unge består af forskellige grupper med helt forskellige indsatsbehov. Det er vigtigt, at indsatsen differentieres i forhold til ungegrupperne og målrettes efter de specifikke udfordringer hos de forskellige ungegrupper. 18-årsdebutanter: Hvert år starter ca unge i kommunen deres voksenliv med at gå på kontanthjælp som 18-årige. Gruppen klarer sig efterfølgende dårligt på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og får ofte lange forløb på kontanthjælp. Mange zappere : Der er mange stærke unge uden uddannelse på dagpenge eller kontanthjælp, som skal kanaliseres over i ordinær uddannelse eller job. Gruppen er imidlertid domineret af zappere, der bevæger sig hyppigt mellem job, uddannelse, ledighed og sygdom, og som er svære at fastholde i indsats, job eller uddannelse. Uddannelsesbarrierer: En del af de unge har uddannelsesbarrierer, der kan udfordre deres deltagelse i uddannelse. Det handler bl.a. om læse- eller staveproblemer, indlæringsvanskeligheder, manglende uddannelsesmotivation, sociale problemer, misbrugsproblemer eller psykiske problemstillinger. Mange vælger kortsigtede job: Kun ca pct. af de stærke unge på offentlig forsørgelse kommer i gang med en uddannelse i løbet af et år. Den lave andel skal bl.a. ses i lyset af, at ganske få af de unge forsørgere og de ufaglærte over 25 år går i uddannelse. Forklaringen på den lave uddannelsesandel er bl.a., at en del unge vælger at gå i ufaglært beskæftigelse af kortere eller længere varighed. Frafald fra uddannelse: Knap halvdelen af de stærke unge gennemfører ikke deres uddannelser. Det skyldes bl.a., at en del fortryder deres valg af uddannelse, har svært ved at leve op til kravene på uddannelsen eller mistrives i uddannelsesmiljøet. Nogle falder fra på grund af midlertidige personlige 2

3 problemer, f.eks. sygdom, kriser mv., mens andre opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Forskellige faser i uddannelsesindsatsen: Overordnet set kommer de unges udfordringer i forskellige faser. Der er behov for at differentiere strategierne for ungeindsatsen i forhold til de forskellige faser, herunder: Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse (Forebyggelse hos de 15 til 17 årige) Klargøring af unge til uddannelse Fastholdelse af unge i uddannelse Mange aktører i ungeindsatsen: Der er mange aktører i ungeindsatsen, der har opgaver og ansvar i forhold til de unge. Det drejer sig bl.a. om de unge selv, forældrene, jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutionerne, kommunale forvaltninger, erhvervsliv og virksomheder. Udfordringen for en fælles indsats er, at de forskellige aktører kan have forskellige mål og rammer, og at hver af de ovennævnte faser involverer deres egen specifikke aktørkreds. Der er derfor behov for at identificere de forskellige aktørkredse og forpligte hinanden på en fælles tilgang og indsats. (Nærmere og uddybende beskrivelse af aktørerne i forhold til de unge i forskellige udfordringsfaser fremgår af bilag) Mange overgangsproblematikker: Det er en udfordring for en sammenhængende og kontinuerlig ungeindsats, at aktørkredsen og ansvaret i ungeindsatsen skifter hen over de ovennævnte faser. Spørgsmålet er, om der kan etableres en ungestrategi, der følger de unge over tid og løbende placerer ansvar mellem aktørerne i en kontinuerlig indsats. 3. Spor for den tværpolitiske ungestrategi i Lejre Der er 3 centrale spor i Lejre kommunes ungestrategi: 1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige 2. Klargøring af unge til uddannelse. 3. Fastholdelse af unge i uddannelse. 4. Sigtelinjerne for ungestrategien i Lejre Kommune er følgende Styrket samarbejde mellem ungeaktørerne: Sigte på at forene kræfterne og styrke samarbejdet mellem aktørerne på ungeområdet. Et styrket samarbejde vil give bedre resultater til gavn for de unge, kommunen og samfundet. Fokus på overgangsproblematikker: Sigte på at mindske overgangsproblematikkerne, når de unge skal træffe valg i uddannelsessystemet eller når ansvaret for indsatsen skifter mellem aktører. Der skal være fokus på at optimere den fælles viden om de unges ressourcer, behov og udfordringer mellem ungeaktørerne. En sammenhængende vejledningsindsats: Sigte på at samordne vejledningsindsatsen overfor de unge og deres forældre fra barndom, over ungdom til voksenlivet. Fokus på risikogrupper: Sigte på at imødekomme risikogrupper i uddannelsessystemet, herunder bl.a. unge med læse/stave problemer eller ordblindhed, unge med sociale problemer, unge med misbrugsproblemer mv. 3

4 Brobygningsaktiviteter for unge: Sigte på at havesamarbejde med Roskilde og Campus Roskilde omkring kapaciteten af målrettede brobygningsaktiviteter, der kan understøtte de unges kurs i uddannelsessystemet. Et styrket samarbejde om at fastholde unge i uddannelse: Sigte på at fastholde de i uddannelse uanset evt. behov for skift undervejs. 5. Strategielementer på de 3 spor 5.1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige Langt de fleste unge har en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Men for et fåtal er der en række udfordringer for indsatsen i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Nogle få forlader folkeskolen med væsentlige uddannelsesbarrierer, som enten ikke er blevet afdækket i folkeskolen eller ikke videreformidles til aktørerne i det videre uddannelsesforløb. Hertil kommer nogle unge tidligt får en zapper-mentalitet, som får lov til at dominere, hvis der kommer modgang eller stilles krav i uddannelsesforløbet. Udfordringerne er: Ikke optimal screening: F.eks. ordblindhed eller læse/staveproblemer ikke altid opfanges. Kan ses i ungemålgruppen på kontanthjælp som er blevet analyseret. Uskarpe uddannelsesplaner: Uddannelsesplanen udarbejdes nogen gange på et mangelfuldt grundlag og tager ikke højde for væsentlige uddannelsesbarrierer hos den unge. Manglende læse/skrive færdigheder: Det er en udfordring, at en nogle unge forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne på et passende niveau til det videre uddannelsesforløb. (jf. ungeanalysen side 39) Zapper-mentalitet: Mange unge giver hurtigt op, når der er mod-gang, stilles krav eller er behov for en ekstra indsats i skolen eller uddannelsesforløbet. Der opstår tidligt en zapper-mentalitet hos de unge, som accepteres eller ikke håndteres af forældrene. Skoleforsømmelser: Der sættes ikke effektivt nok ind overfor de unges skoleforsømmelser. Mål og strategier: Målsætning Systematisk screening i folkeskolen: Bedre vidensdeling mellem aktørerne: Styrket forebyggelse: Strategi. Hvad gør vi? Arbejde for systematisk afdækning af de unges uddannelsesmæssige problemstillinger, herunder fraværsmønstre. Screening ved afslutning af folkeskolen. Udvikle og aftale vidensdelingen mellem ungeaktørerne. Al relevant viden, herunder bl.a. sygejournaler, skal gøres tilgængelig for de centrale aktører, så vejledning og uddannelsesfremmende aktiviteter kan målrettes den unge. Sikre gode fritids- og sportstilbud for unge. Udvikle flere tilbud til de unge under 18 år, herunder især psykologhjælp til unge med adfærdsproblemer, 4

5 Pågående vejledning: misbrugsbehandling, mentorer til unge med støttebehov og sportstilbud til opgivende unge. Via samarbejde på tværs af Center skoler, Center for Social og Familie samt jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning udvikle vejledningsindsatsen til at blive bedre til at udfordre de unge i og klæde de unge på til at træffe kvalificerede og realistiske valg for deres videre uddannelsesforløb. Særlige målgrupper i denne strategi Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Uafklarede unge: Fokus på de stille unge, der i folkeskolen og ved afslutningen af folkeskolen er uafklarede eller urealistiske vedr. deres videre uddannelsesforløb. Unge med tung social arv: Fokus på unge med en svag familiebaggrund, som ofte kan have eller få sociale barrierer for at vælge eller gennemføre en uddannelse, og som ofte får skoleforsømmelser i en tidlig alder. Unge med misbrugsproblemer: Fokus på forebyggende indsatser overfor unge med misbrugsproblematikker i folkeskole og ungdomsuddannelse. (ungeanalysen side 46) Unge med psykiatriske problemstillinger: Fokus på de unge med psykiatriske problemstillinger. (ungeanalysen side 44) 5.2. Klargøring af unge til uddannelse Der findes i dag en række udfordringer for indsatsen for at klargøre de unge til uddannelser. Ungegruppens mangfoldighed udgør en konstant udfordring for systemerne og aktørkredsen, idet de unge har helt forskellige udfordringer og indsatsbehov. Der er derfor behov for, at der sikres et grundlag for at differentiere indsatsen og målrette vejledning og tilbud til de unge efter deres specifikke behov. De mange aktører på området og de mange ansvarsskift i den unges forløb er en udfordring, ikke mindst fordi der er mange udbydere af uddannelse. Udfordringerne er: Mangfoldigheden i ungegruppen: Udfordringer og indsatsbehov er mangfoldige og ofte sammensatte. Der er i høj grad behov for systemer, der kan screene, afdække og systematisere tilrettelæggelsen af indsatsen efter den enkelte unges behov. Stor aktørkreds: Der er mange aktører og mange ansvarsskift i den unges forløb. Unge med massive problemer: En del af ungegruppen har massive og sammensatte problemer, som kræver en flerstrenget indsats og samspil mellem flere aktører. Der er behov for, at aktørkredsen bliver bedre og hurtigere til at spotte problemerne. Viden om uddannelser: Det er en udfordring for vejledningen og uddannelsesafklaringen af de unge, at jobcenteret ikke altid har kendskab til indhold, krav og forudsætninger til uddannelsesmuligheder og specifikke uddannelser. Det er derfor vigtigt, at UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og uddannelsesinstitutionerne inddrages i vejledningsindsatsen og kompetenceafklaringen af unge, der skal træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. 5

6 Lovgivning: Det er en udfordring for en sammenhængende og kontinuerlig indsats, at de lovgivningsmæssige hjemler skifter i løbet af den unges indsatsforløb, herunder ikke mindst, når den unge fylder 18 år. Mål og strategier. Målsætning Flere unge i aktivitet eller uddannelse Styrket samarbejde om uddannelsesafklaring Uddannelsesforberedende pakker Samarbejde mellem aktørerne Strategi. Hvad gør vi? Vi vil sikre at ingen unge går på passiv forsørgelse. Unge skal være i gang med uddannelse, beskæftigelsesrettet aktivering med uddannelsesperspektiv eller i job Vi vil styrke uddannelsesafklaringen af de unge i kommunen. Det vil indebære et tættere samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Center for Skoler, jobcenter og uddannelsesinstitutioner om vejledning og uddannelsesafklarende aktiviteter. Vi vil sammen med uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Center for Skoler, Jobcenter og virksomheder arbejde for, at der på tværs af aktører og indsatser kan skabes hele forberedelsespakker, som sammentænker vejledningsog brobygningsaktiviteter, men også især studieforberedende forløb. Via netværk, tæt samarbejde opbygges gode faglige relationer mellem sagsbehandlere, vejledere, undervisere, konsulenter mv. hos de centrale aktører Særlige målgrupper i denne strategi Hvilke målgrupper skal der sættes fokus på? Uafklarede unge: Fokus på unge, der er uafklarede om deres videre uddannelsesforløb. Der er generelt behov for, at indsatsen for at målrette unges uddannelsesvalg styrkes. Unge forsørgere: Fokus på de unge forsørgere, som ofte mangler uddannelsesmotivation og har svært ved at se perspektiverne i at tage en uddannelse. Unge med uddannelsesbarrierer: Fokus på unge, der har barrierer for at gennemføre en uddannelse, herunder personer med læse/stave problemer, psykiske problemstillinger mv. Unge over 25 år: fokus på unge over 25 år, som ifølge undersøgelser kun i meget begrænset omfang påbegynder en uddannelse. Denne gruppe ser ofte økonomiske barrierer for at gå i gang med en uddannelse. Unge med psykiske problemer: Fokus på, at der sikres tilbud til de unge med psykiske problemstillinger, herunder behandlingstilbud, mentor- eller anden støtte mv. Unge med manglende netværk: Fokus på unge, der mangler netværk, venner eller rollemodeller. 6

7 5.3. Fastholdelse af unge i uddannelse En stor udfordring for tilrettelæggelsen af en målrettet fastholdelsesindsats, at årsagerne til de unges frafald er mange og individuelle. Det illustreres af, at nogle unge fortryder valget af uddannelse, har svært ved at følge med eller mistrives i uddannelsesmiljøet, mens andre unge frafalder på grund af depression, krise i familie eller samliv. Andre unge falder fra, fordi de har for mange forsømmelser eller fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. Udfordringerne er: Mange frafaldsårsager: De unge frafalder deres uddannelse af mange og individuelle årsager. Det kan være svært at udvikle en indsatsmodel, der kan sikre fastholdelsen af alle unge i uddannelserne, og en del af frafaldet skyldes eksterne forhold, som er usynlige for eller uden for rækkevidde af beskæftigelsesindsatsen. Mange zappere blandt de ressourcestærke unge: Bevægeligheden blandt de unge er særdeles stor. De mange bevægelser ud og ind af beskæftigelse, ledighed, uddannelse og sygedagpenge gør det svært at gennemføre en kontinuerlig indsats og udfordrer fastholdelsen af de unge i uddannelsessporet. Opgivende unge: De frafaldstruede unge mangler ofte rollemodeller, der kan motivere eller være forbilleder, når der er modgang eller udfordringer i uddannelsesforløbet. Det betyder, at de unge ofte vælger at give op, hvor der fortsat er muligheder for at fortsætte i uddannelsen. Overlappende tilbud: Tilbud og indsatser i fastholdelsesindsatsen hos jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne ofte er overlappende. Det gælder f.eks. mentor- og støtteordninger og vejledningsindsatsen. Der er derfor behov for at skabe overblik over og koordinere tilbud og aktiviteter i indsatsen. Mål og strategier. Målsætning En videreudvikling af samarbejdet om fastholdelsesindsatsen. Styrket brug af fastholdelsestilbud Garantiskole: Fælles varslingssystemer mellem aktørerne Strategi. Hvad gør vi? Styrkelse og udvikling af samarbejde mellem jobcenter, uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvikle samarbejdsrelationer mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsuddannelsesinstitutioner, Center for Social og Familie, jobcenter og virksomheder. Brug af mentorer og erhvervsmentorer. Medvirke til at garantiskolen udvikles og kommer til at virke i praksis, så de frafaldstruede unge kan l fastholdes i uddannelsessporet uden at komme i berøring med sociale ydelser på ny Arbejde for at varsling og opfølgning mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne styrkes og systematiseres. Der er behov for, at de frafaldstruede opfanges tidligt, og at de frafaldne opsamles målrettet for at fastholde de unge i uddannelsessporet. 7

8 Særlige målgrupper i denne strategi Hvilke målgrupper skal der sættes fokus på? Frafaldstruede unge: Fokus på unge, der er frafaldstruede. Der er generelt behov for, at der er mere fokus på unge, som af Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne vurderes at have risiko for frafald, hvad enten det drejer sig om kompetenceproblemer, personlige problemer eller adfærdsmæssige problemer. Især følgende risikogrupper: Unge mødre, unge med begyndende misbrugsproblemer, unge med faglige udfordringer, unge med forsømmelser mv. Unge forsørgere: Fokus på de unge forsørgere, som ofte mangler opbakning i baglandet og støtte til lektier mv., der kan styrke gennemførelsen af uddannelsen. 8